KICKSTART TORNHØJ BORGER- OG INTERESSENTINDDRAGELSE EFTERÅR 2015
INDDRAGELSE
BAGGRUND
BAGGRUND
I 2012 vandt teamet med Tegnestuen Vandkunsten i spidsen konkurrencen City in between – strategi for en international og bæredygtig forstad i det østlige Aalborg. En omfattende forundersøgelse og interessentkortlægning ligger til grund for den nu nært forestående renovering af området. I dette katalog beskriver vi hovedpointerne i interessent inddragelsen, som den er forløbet i efteråret 2015, hvor 12byer har planlagt og faciliteret processerne i samarbejde med Aalborg Kommune, Tegnestuen Vandkunsten og Marianne Levinsen Landskab.
Illustrationer: Tegnestuen Vandkunsten og Marianne Marianne Levinsen Landskab. Fotos er fra processen
2
INDDRAGELSE
MED BORGERNES VISIONER I CENTRUM
MED BORGERNES VISIONER I CENTRUM
I skrivende stund er arkitekterne fra Vandkunsten og Marianne Levinsen Landskab ved at tegne fremtiden for de fysiske rammer for Tornhøjområdet i Aalborg Øst. Visionen er at skabe et sammenhængende område med et nyt, tydeligt bydelscenter. En række borgere og interessenter har været med til at give udviklingsstrategien for området indhold og karakter. Det er alle de inputs, idéer og principper, som netop nu er i gang med at blive omsat til form og funktion. I arkitekternes skitseproces får ønskerne, visionerne og behovene, som de foregående års grundige forarbejde og -undersøgelse har udkrystalliseret for området, en fysisk form og et samlet udtryk. Det betyder, at den fysiske udformning netop kommer til at understøtte borgernes behov for social interaktion i både forpligtende og uforpligtende forstand, tilgængelighed med mennesket i centrum samt sammenhold, identitet og ejerskab.
FIRE SUPPLERENDE UDVIKLINGSPRINCIPPER: BRUG OG HVERDAGSBEHOV I CENTRUM
I dialogen med borgerne har vi indkredset fire centrale tematikker, som supplerer de oprindelige tre udviklingsprincipper for området (styrk rygraden, fortæt funktionerne og åbn op). Borgernes principper for udviklingen er:
Identitet, ejerskab, tilgængelighed og social mangfoldighed. Principperne sætter derved fokus på de brugsrettede visioner for området og på de sociale forbindelser, der er med til at skabe et lokalmiljø og udgøre rammerne om hverdagslivet. Tornhøjområdet er socialt mangfoldigt med en bred vifte af brugergrupper. Derfor er der et særligt behov for at udvikle løsninger, som giver den bedst mulige tilgængelighed med mennesket i fokus. Desuden er der en stærk identitet i området, som blandt andet bygger på sammenhold og på et fælles ønske om at komme væk fra ghettofortællingen. I tegningerne over området bliver disse principper blandt andet imødekommet i form af grill- og spiseområder, legepladser for forskellige målgrupper, bænke og borde der indbyder til ophold samt opsætningen af en ny scene, som placeres centralt i området med fokus på tilgængelighed og ophold i området omkring. Desuden kan der tænkes i fælles fejringer af byggeriets faser og på, at byrummene bliver udformet, så de inviterer til at blive brugt på mange forskellige måder, som kan samle folk i både store og små grupper og give området liv og bevægelse. For at styrke ejerskabet er det desuden centralt, at borgerne ikke bare får overleveret et færdigt byrum om to år, men kontinuerligt – også i byggefasen – informeres og involveres i udviklingen.
3
INDDRAGELSE
INDDRAGELSESPROCES
INDDRAGELSESPROCES - EFTERÅRET 2015
Konsulentvirksomheden 12byer har faciliteret proces og inddragelsesfasen i efteråret 2015 i forbindelse med Kickstart Tornhøj. Dette er den afsluttende del af borger- og interessentinvolveringen, som er foregået over de seneste år som en central del af forundersøgelsen. Erfaringerne fra tidligere er taget med videre, samtidig med at en række nye borgere og interessenter er blevet involveret i denne fase.
30.
SEPTEMBER & 1. OKTOBER Besøg i Aalborg Øst: Interviews med nøgleaktører, byvandringer og fokusgrupper med 8. klasseelever fra Tornhøjskolen, brugere af Kvarterværkstedet og Kulturhuset Trekanten Byvandringer: Formålet med byvandringerne var at identificere behov og stemninger i tre byrum (parken, aktivitetspladsen og tunnelen). Fokusgrupper: Formålet med fokusgrupperne var at indkredse deltagernes behov og ønsker, blandt andet med afsæt i en række inspirationsbilleder. Resultatet var en række idéer til aktiviteter og funktioner i de tre byrum og området som helhed. Idéerne blev taget videre i processen, hvor de var udgangspunkt for scenarierne, som blev brugt på interessentmøde #1.
4
INDDRAGELSE
6.
OKTOBER Interessentmøde #1: Idéudvikling Idéerne fra fokusgrupperne blev sammenfattet i fire scenarier for henholdsvis parken, aktivitetspladsen, tunnelen og sammenhæng mellem byrummene. På baggrund af scenarierne debatterede interessent erne områdets fremtidige funktioner, eksisterende og nye aktiviteter, tilgængelighed, den sociale mangfoldighed, ejerskab samt udviklingen og respekten for områdets identitet. Hver gruppe udviklede og udvalgte desuden det scenarie for området, som de helst ville have realiseret.
INDDRAGELSESPROCES
27.
OKTOBER Interessentmøde #2: Præsentation og kvalificerering af skitseforslag På det afsluttende interessentmøde blev tegningerne over fremtidens Tornhøjområde præsenteret. Borgerne kvalificerede skitserne gennem et fokus på forskellige brugergrupper, døgnrytmer samt forankring og ejerskab.
7.–26. OKTOBER
Arkitekternes skitsering af området Borgernes perspektiver blev omsat til konkrete fysiske forslag i Vandkunstens og Marianne Levinsen Landskabs skitseringer over de fremtidige byrum.
PÅ DE FØLGENDE OPSLAG PRÆSENTERES INTERESSENTERNES KOMMENTARER TIL ARKITEKTERNES SKITSER, SOM DE BLEV FREMLAGT PÅ INTERESSENTMØDE #2. FORMÅLET MED AT FÅ INTERESSENTERNES FEEDBACK VAR AT LÆGGE SOCIALE, HVERDAGSRETTEDE PERSPEKTIVER PÅ DE FYSISKE SKITSER OG DERVED KVALIFICERE UDKASTET FØR REALISERING. DE FØLGENDE OPSLAG ILLUSTRERER DERVED INTERESSENTERNES UMIDDELBARE FEEDBACK, SOM DET KAN OVERVEJES AT MEDTÆNKE I DEN ENDELIGE PLAN FOR OMRÅDET.
5
INDDRAGELSE
TORNSHØJHAVE
TORNHØJHAVE Tornhøjhave skal være et mangfoldigt mødested, hvor mennesker mødes på tværs af alder og kulturelle og sociale skel til markedsdage, loppemarkeder eller noget helt tredje. Mens det hovedsageligt er børn, ældre og handicappede, der bruger haven til aktiviteter om dagen, så skal børnefamilier kunne bruge haven til at grille i om aftenen. Der skal være plads til både aktiviteter og ophold, og stemningen skal både være præget af ro og samtidig emme af liv.
FUNKTION & STEMNING I TORNHØJHAVE KROGE KLATRETRÆER MED GYNGER NATUROPLEVELSER
”PLUK EN BUKET”
MARKEDSDAGE
OVERDÆKNING
KLATREVÆGGE
VANDKUNST MED LEGEFUNKTION FOR DE SMÅ BØRN VAND I LANDSKABET
AKTIVITETER DER SAMLER
BAZARLIV AMFITEATER
MINDFULLNESS
TRAMPOLINER
LÆSEHJØRNER
MADBODER
TILGÆNGELIGT
BORD- OG BÆNKESÆT
LIGGEPLADSER
GRILLPLADSER
ET MØDESTED OM AFTENEN
SMÅ PAVILLONER URTEHAVE
HØJTLÆSNING SPÆNDENDE KROGE ET ÅNDEHUL I BYEN
UDENDØRSBIO
HÆNGEKØJER
BØRN OG ÆLDRE MØDES
HALVTAG
EN OASE UFORMELT MØDESTED NATUR MØDER BYEN TRYGHED GRØNNE OMGIVELSER
6
”FORTÆLLEDAGE I PARKEN”
STISYSTEMER
ÅBENHED
GRUSSTIER
TEATER OPLEVELSER
SANSEHAVE FÆLLESSPISNING ET STED AT HÆNGE UD
FODBOLD
LIV
PØLSEVOGN
UNDERVISNINGSMULIGHEDER LOPPEMARKEDER
MINICAFÉ
INDDRAGELSE
TORNSHØJHAVE
Børnefamilier skal kunne grille i det fri - Anlæg gerne grillpladser. Der skal være mulighed for ophold i haven – også i forbindelse med aktiviteter. Tornhøjhave skal være et sted, hvor man tager hen med sin kæreste. Kantzonerne kan rumme markedsplads-tanken – der kunne med fordel tænkes i, at man nedsætter et markedspladsudvalg som et samarbejde mellem private og boligforeninger. Tornhøjhave vil være oplagt at bruge til festlige arrangementer. Haven skal tilbyde aktiviteter til ældre borgere eksempelvis skak eller petanque. Haven skal være et sted, hvor helt små børn kan lege og blive aktiverede.
7
INDDRAGELSE
TREKANTSPLADSEN
TREKANTSPLADSEN Trekantspladsen bliver udformet som et multifunktionelt rum i mange niveauer, der kan omdannes efter behov. Her skal være plads til en bred vifte af både spontan og planlagt aktivitet, såsom skate, grillfaciliteter, kulturelle arrangementer og ophold med mad og drikke. Samlingsstederne på Trekantspladsen skal desuden planlægges i forhold til der, hvor energien i forvejen er, eksempelvis i forbindelse med caféens udeområde. Desuden kan det rum, der ligger ved Byggeren, med fordel tænkes ind i planerne for området, fordi der her er en naturlig aktivitet og bevægelse af børn og unge, som går til og fra Byggeren. For at sikre den bedst mulige tilgængelighed blev det på interessentmøde #2 foreslået, at busstoppestedet placeres ved stien.
FUNKTION & STEMNING PÅ TREKANTSPLADSEN RUTCHEBANER
BØRNETEATER
SAMLINGSSTED FOR STORE OG SMÅ TREKANTENS TAG BÆNKE
MINIGOLF
AMFITEATER
TILSKUERPLADSER SJOVT
AKTIVT
MULTIFUNKTIONEL PLADS
DANSEGULV
UDENDØRSFITNESS
SKATERBANE
FLEKSIBLE LØSNINGER
KOBLE MULTIBANE MED SKATE
LEKTIEPLADSER
UNDERHOLDNING
LYSENDE GYNGER
MARKEDSDAGE
LEGEPLADS FOR STØRRE BØRN UDENDØRS COMPUTERCAFÉ
FODBOLDBANE
LOPPEMARKED BAZAR
TILGÆNGELIGHED
HÆNGESOFAER
BORDTENNIS LIV KLATREVÆGGE
UDENDØRSBIO OG FODBOLDKAMP (STORSKÆRM)
LEG TIL ALLE (BØRN, UNGE OG VOKSNE) PETANQUE
8
UDSIGTSPOST
TRANSFORMERBARE STEDER
VERDENSMAD-ARRANGEMENTER,
AKTIVITETER OG OPHOLD
UDENDØRSSCENE
MOBILE LØSNINGER
SAMLINGSSTED FOR ALLE PÅ TVÆRS AF FORSKELLIGHEDER UDENDØRSCAFÉ
PLUG ’N PLAY
LEGEPLADS FOR DE HELT SMÅ BØRN (1-5 ÅR)
OMSKIFTELIG PLADS
MOBILT BIBLIOTEK
INDDRAGELSE
TREKANTSPLADSEN
Grillområder indbyder til ophold. Der skal skabes samlingssteder og opholdssteder de steder, hvor energien er. Interessenterne pegede på, at det vil gøre området mere tilgængeligt, hvis busstoppestedet flyttes fra Humlebakken ned til stien. Vær opmærksom på belysning ift. at der ikke skabes skyggebelysninger på gangbanen: Det kan for svagt seende forveksles med huller i asfalten. Det vil være mere naturligt, hvis scenen – eller en anden mødeplads – bliver placeret ved siden af caféen, da der i forvejen er et naturligt flow i dette område. Man kan med fordel tænke i udeservering på pladsen. Det vil være dejligt at kunne drikke en kop kaffe på pladsen, mens børnene leger.
9
INDDRAGELSE
TUNNEL
TUNNEL Tunnelen skal være en inviterende underføring, der skaber en naturlig sammenhæng mellem byrummene på begge sider af Humlebakken. Pladserne, der grænser op til, skal ses som åbne indgangsrum, hvor man ledes igennem en tunnel, der føles tryg, og som har en god lyssætning med både ovenlys og lys i asfalten, der lyser hele døgnet. Tunnelen skal være lyddæmpende og tilgængelig for svagtseende og dårligt gående med gode oversigts- og orienteringsmuligheder, og så bør tunnelen være skarpt markeret i forhold til de forskellige trafikanter, der skal igennem. Den omgivende beplantning bør ikke gøre indgangen til tunnelen mørkere, så der bør tænkes i en variation af beplantning og lys. For at sikre tilgængelighed er det endvidere centralt, at belysningen ikke giver store skyggefelter, som for svagtseende og demente kan virke som huller i asfalten.
FUNKTION & STEMNING TIL TUNNELEN
TRAFIKDELING
LYS I ASFALT
SPÆNDENDE LYSSÆTNING OVENLYS SIKKERHED HVID
INTERAKTIV /FØLGER DAGSRYTMEN I LYSSTYRKE LYST
SELVLYSENDE ELEMENTER LYS I VÆGGENE
TRYGHED
REN OPLYST
OPLEVELSESRIGT SPÆNDENDE
10
GRAFFITI PÅ ASFALTEN KROGE
STISYSTEMER
ANLEDNING TIL SMIL
BUTIKKER
INDDRAGELSE
TUNNEL
Der skal være god belysning i tunnelen – både i form af ovenlys og lys som er indlagt i asfalten. Det er vigtigt, at lyssætningen ikke kun bliver æstetisk, men også giver tryghed. Der skal være en tydelig trafikdeling i tunnelen, så alle ved, hvor de skal gå eller køre – det kunne evt. visualiseres i form af lys i asfalten.
11
INDDRAGELSE
SAMMENHÆNG
SAMMENHÆNG Det nye bycentrum skal være et område med fokus på forskellighed og mangfoldighed, og derfor skal sammenhængen afspejle beboerne. Aktiviteter som fællesspisning og Sankt Hans-bål kan binde områdets beboere sammen på tværs af alder, kulturel og social baggrund, og mere permanente installationer såsom legepladser, aktiviteter for unge og læringsmiljøer for skoleelever og institutions-
børn vil være oplagte at indtænke i det nye bycentrum. Det er vigtigt, at der bliver noget, som alle kan samles om og noget, som skaber liv. Dette kunne eksempelvis være handelsmuligheder, som skaber bevægelse og trafik gennem området. Gennemgående for området er den grønne profil samt tryghedsskabende lys langs Astrupstien.
FUNKTION & STEMNING TIL SAMMENHÆNG MELLEM BYRUM MANGFOLDIGHED TÆNK I FORLØB OG FORBINDELSER LANGBORDSMIDDAGE
LEG OG SUNDT LIV
SAMMENHÆNG MELLEM NATUR OG BY
AMFITEATER
ÅBENHED
VAND
TEATER
GRILLPLADSER HYGGELIGE STEDER
PROMENADE
OPLEVELSER RUNDT OM HJØRNET
CHIKANER IFT. KNALLERTER
TRÆNING AF MOTORIK OG SANSER
SNOET STIFORLØB
OVERDÆKNING
PLADS TIL ALLE
RO OG AKTIVITET
NATURGENOPRETNING
GÅTURE MED HUNDEN
AKTIVITETER FOR ÆLDRE
TILGÆNGELIGHED
LYS
HYGGEKROGE
FYSISK OG MENTAL SAMMENHÆNG
FARVET LYS
INTET PLASTIK HÆRVÆRKSSIKRING OPHOLDSMULIGHEDER
OVERSKUELIGT
UDEKØKKEN
SPILLEBORDE TEHUS
APPELLÉR TIL BEVÆGELSE
SAMMENHOLD
INVOLVERING AF CIVILSAMFUNDET
GASGRILLER
INDBYDENDE PÆNT
12
SAMMENHÆNG MELLEM NATUR OG BRUG AF MATERIALER
INDDRAGELSE
SAMMENHÆNG
Det nye bycentrum skal have nogle miljøer til læring, hvor skoler og institutioner kan bruge udearealer i undervisningssammenhænge. Fællesspisningsarrangementer skaber sammenhæng og sammenhold. Derfor bør byrummene opfordre til og rumme sådanne arrangementer i fremtiden. Byrum bliver levende, når man samles om noget. Byrummene kunne samle borgerne til Sankt-Hans-bålarrangementer, som kunne danne grundlag for en tilbagevendende tradition. Tornhøjområdet skal være et sted, hvor helt små børn kan lege og blive aktiveret. Børn samler mennesker på tværs af forskellighed og alder. Det er vigtigt, at området bliver et sted, hvor der er noget, som alle kan samles om. Man kunne med fordel tænke i handelsfaciliteter, såsom handel med klædestoffer eller specialiteter. De foreslåede snoninger på stien – eller eventuelle bump – vil ikke nødvendigvis opmuntre til nedsat fart. Hvis Asperupstien i højere grad bliver områdets brugeres sti, vil den øgede sociale kontrol forhåbentlig løse udfordringen med knallertræs.
13
INDDRAGELSE
ANBEALINGER
5 ANBEFALINGER FRA INTERESSENTMØDE #2
1. Social mangfoldighed skal ses som en ressource
Social mangfoldighed kendetegner området i Aalborg Øst. Det nye bycentrum skal derfor rumme den særlige Aalborg Øst-identitet, der bygger på sammenhold og et fælles ønske om at komme væk fra ghettofortællingen. Der skal være plads til alle og til forskellighed, og den sociale mangfoldighed skal betragtes som en central ressource i den videre planlægning.
2. 15+ skal have ejerskab
Det nye bycentrum skal være et trygt og rart sted for alle at bevæge sig igennem. Derfor er det også vigtigt for projektet, at der er særlig opmærksomhed på de grupper, der i forvejen har svært ved at knytte sig til området. Grupperinger af unge mellem 15 og 23 år mangler noget at tage sig til, og det præger adfærd og vaner. At skabe et nyt og velfungerende byrum indbefatter derfor også, at disse unge skal i fokus. Det kan eksempelvis ske ved at igangsætte initiativer, der motiverer til aktivitet, eller som involverer dem direkte i byggeprocessen. Det kan give de unge ejerskab til området og initiere en stolthed ved selv at være med til at skabe stedet og aktiviteten.
3. Samarbejde skal skabe et levende byrum
Ingen ønsker byrum, der ikke bliver brugt og ligger øde hen. Man bør derfor tænke i, hvordan der skabes liv på alle tider af døgnet. Både borgere, interessenter og boligforeninger kunne med fordel overveje at etablere samarbejdsudvalg (fx et markedspladsudvalg), som kunne skabe grobund for nogle af de mange aktiviteter, der ikke udelukkende kan faciliteres gennem fysiske strukturer, men som handler om de sociale lag, der ligger oven på det fysiske udgangspunkt. Byrummene skal derfor være fleksible, ligesom indretningen af de mange grønne plæner i området skal indbyde til ophold.
14
4. Tænk den daglige trafik ind i designet
Astrupstien er områdets hovedgade. I dag er strækningen påvirket af mange knallerter, der kører for stærkt. I designet er det derfor nødvendigt at indtænke, at knallerterne ikke fylder for meget. Ligeledes skal strækningen være et sted, hvor det ikke er utrygt for gående, trilletter og cyklende, der skal fra punkt A til B. Der er et behov for at udvikle løsninger, som giver den bedst mulige tilgængelighed med mennesket i fokus.
5. Information, fejring og fest
En lang række borgere og interessenter har været tæt knyttet til projektet indtil nu. De har bidraget med hverdagsperspektiver, idéer og behov, som er en del af grundlaget for den forestående udvikling af området. For ikke at tabe de engagerede borgere og interessenter er det essentielt at skabe en kontinuerlig opmærksomhed om projektet. Det handler om løbende kommunikation og information om processen – også i forbindelse med selve etableringen og udformningen af de nye byrum. En ved varende involvering vil sikre, at det store ejerskab bevares. Det kan eksempelvis udmøntes i et byggehegn, hvor børn og unge kan male graffiti og på den måde være en del af overgangen og det nye, der sker. En anden måde at involvere i den ellers lukkede byggefase kunne være ved at fejre forskellige milepæle i processen: Et konkret forslag var en tunnel-lukningsfest, hvor den sidste åbningsdag inden omdannelsen bliver fejret ved, at man må køre stærkt (knallertvæddeløb) og lave graffiti i tunnelen. Det vil markere overgangen fra det gamle til det, der kommer: I de nye byrum er det ikke længere aktuelt at speede op eller lave uautoriserede udsmykninger.
INDDRAGELSE
ANBEALINGER
15
INDDRAGELSE
FORUDGÅENDE PROCESS
FORUDGÅENDE PROCES
På de fortløbende sider kan du læse, hvordan borgerne og interessenterne er kommet frem til de input og perspektiver, som netop er blevet beskrevet. I byvandringerne besøgte vi de tre nedslagspunkter: Park, Aktivitetsplads og Tunnel og diskuterede behov og stemninger i byrummene. Til de efterfølgende fokus grupper blev deltagerne præsenteret for en række inspirationsbilleder, der skulle danne grobund for en videre diskussion om behov og ønsker, og som resulterede i en række idéer til aktiviteter og funktioner i de tre byrum og til området som helhed. 12byer omdannede alle idéerne til en række scenarier for parken, aktivitetspladsen, tunnelen og til sammenhæng mellem byrummene, hvor deltag erne på interessentmøde #1 skulle diskutere området ud fra disse. På den måde blev idéerne fra feltbesøget taget videre i processen og dannede fundament for interessenternes idéudvikling. 12byer havde udviklet et scenariespil til den tre timers workshop, hvor deltagerne blev inddelt i fire grupper og arbejdede med et udvalgt byrum eller område: 1. Parkpladsen (Tornhøjhave), 2. Trekantspladsen (Aktivitetspladsen), 3. Tunnelen og 4. Sammenhængen mellem byrummene. På baggrund af de udviklede 16 scenarier (fire til hvert byrum og gruppe) skulle interessenterne løbende forholde sig til en række fokuspunkter, der handlede om, hvordan scenarierne bedst understøtter områdets fremtidige funktioner, eksisterende og nye aktiviteter, tilgængelighed, den sociale mangfoldighed, ejerskab, og hvordan scenarierne udvikler og respekterer områdets identitet. Undervejs i spillet skulle deltagerne tænke scenarierne sammen, stemme på det scenarie, de bedst kunne lide, og løbende udvikle og kvalificere scenarierne, så de til sidst havde talt sig frem til et bud på fremtidens byrum. Resultatet og stemmefordelingen vil fremgå på de fortløbende sider.
16
INDDRAGELSE
PARKPLADSEN
PARKPLADSEN (TORNHØJHAVE)
I Tornhøjområdet, som i det følgende vil blive benævnt som Parkpladsen, er der allerede placeret en række offentlige funktioner og butikker. Planen for områdetkommer til at bygge oven på det, der i forvejen er: Eksempelvis skal Tornhøjhaven bevares i en eller anden grad, noget som kunne ske ved, at nogle af de nuværende træer også kommer til at være en del af den nye Parkplads. Formålet med at lave området om er, at det i højere grad end i dag skal blive set og brugt som et samlet sted –
altså som en plads, et bytorv eller en bypark. Plads- eller parkfornemmelsen skal styrkes ved, at de nye funktioner bliver lagt tættere på hinanden, og ved at områderne bliver mere tydeligt afgrænsede. Det nye demensplejecenter og de nye boliger, som kommer til at ligge i området, vil være med til at gøre Parkpladsen tættere og mere levende. Desuden er der mulighed for at oprette en markedshal, små markedsboder eller arkader ud mod Astrupstien.
FUNKTION & STEMNING PÅ PARKPLADSEN
KROGE
KLATRETRÆER MED GYNGER NATUROPLEVELSER
”PLUK EN BUKET”
OVERDÆKNING KLATREVÆGGE
VANDKUNST MED LEGEFUNKTION FOR DE SMÅ BØRN VAND I LANDSKABET
ET MØDESTED OM AFTENEN AKTIVITETER DER SAMLER
AMFITEATER
GRILLPLADSER
TILGÆNGELIGT SMÅ PAVILLONER
BORD- OG BÆNKESÆT
LIGGEPLADSER
TRAMPOLINER
LÆSEHJØRNER
LOPPEMARKEDER
HØJTLÆSNING SPÆNDENDE KROGE ET ÅNDEHUL I BYEN
”FORTÆLLEDAGE I PARKEN”
STISYSTEMER
UDENDØRSBIO
HÆNGEKØJER
BØRN OG ÆLDRE MØDES
HALVTAG
EN OASE UFORMELT MØDESTED NATUR MØDER BYEN TRYGHED GRØNNE OMGIVELSER
URTEHAVE
GRUSSTIER
TEATER OPLEVELSER
SANSEHAVE FÆLLESSPISNING
ÅBENHED
ET STED AT HÆNGE UD FODBOLD
LIV
UNDERVISNINGSMULIGHEDER
PØLSEVOGN
MINICAFÉ
17
INDDRAGELSE
PARKPLADSEN
2. OPLEVELSESPARK
Parkpladsen skal huse byens urbane miljø, hvor man mødes med familie, venner og naboer over mad, samvær og liv. Pladsen vil være et sted med små madboder og måske et udekøkken, hvor der er plads til fællesspisning i det overdækkede område. Om lørdagen er der markedsdag, bazarstemningen bidrager til liv, og besøgende smager på mad fra hele verden. Det overdækkede rum kan være fleksibelt, så det både kan bruges til fællesspisning, loppemarkeder og udekøkken. Den urbane park er på den måde et sted, der præger lugte- og smagssanserne og indkapsler idéen om markedsdage og bazarliv.
Når man går på parkpladsen, skal man få fornemmelsen af, at der venter en ny og spændende oplevelse rundt om hjørnet. Parken skal have stisystemer, der bugter sig mellem frugttræer og buske. Små hyggekroge vil være oplagte til fordybelse eller et slag skak eller dam ved spillebordet. Mens børnene gynger, hopper i trampolinen eller klatrer i træer, kan man ligge i hængekøjen med en god bog, gå en tur i urtehaven eller plukke en buket blomster til hjemmet. Et par gange om måneden vil børn i institutionsalderen tage i parken til historiefortællingsarrangementer. De ældre i området vil læse op eller fortælle historier fra deres liv. Parken vil på den måde bidrage til oplevelser for alle sanserne.
16 STEMMER
12 STEMMER
1. DEN URBANE PARK
INTERESSENTERNES BUD PÅ PARKPLADSEN Flest interessenter pegede på idéen om den urbane park - Et mangfoldigt mødested, hvor der er liv og aktivitet i både dags- og aftentimerne. Mangfoldighed er vigtigt, da det skal afspejle beboerne i Aalborg Øst. Markedsdage kan præge parken i weekenderne, hvor bazarliv med madboder og loppemarkeder får mennesker til at mødes på tværs af alder, kulturelle og sociale skel. Skoleelever kan især bruge parken i dagstimerne til undervisning i natur og teknik og idræt, og det blev også nævnt, at mindfulness og yoga kunne være en aktivitet i parken. Det giver mulighed for, at det sprudlende bazarliv kombineres med mere rolige aktiviteter. Interessenterne så også muligheder i at skabe sammenhæng mellem parken og det grønne område, der grænser op til p-pladsen ved Tornhøjcenteret, ved at skabe handelsliv på begge sider af stien. Interessenterne havde et behov for, at der bliver skabt et overdækket område til eksempelvis markedsdage og fællesspisning. Ligeledes blev vand i landskabet fremhævet som et vigtigt element, der både kan opfordre børn til at leg, men også skabe harmoni og ro. Græsplæner i sig selv er ikke en prioritet, men i stedet skal stedet have områder med buske, bede, de bevaringsværdige træer og stier, der snor sig.
4. DEN KLIMAVENLIGE PARK
Parkpladsen er et åndehul i byen. En oase til fordybelse og ro, som mange i området har brug for. Parken er et sted, hvor alle let kan benytte gode og tilgængelige gangstier langs snoede vandløb, tage kørestolsbrugeren med på tur, lægge sig i hængekøjer, sætte sig i parkens små kroge og være afskåret fra byens larm. Parkpladsen er på den måde et fredeligt sted, hvor ro og fordybelse er i højsædet.
Parkpladsen skal være et sted med forskellige planteog dyrearter, som bidrager til høj biodiversitet. Parken skal anlægges med fokus på klimaet, og der tænkes i lokal afledning af regnvand, når vandløb slænger sig gennem parken. Parken skal have vandposter og et område, hvor lokale skoleelever kan modtage undervisning i biologi. Parken vil på den måde blive et sted, der opsamler regnvand, når det regner kraftigt, og samtidig blive et sted som har fokus på læring og biodiversitet.
2 STEMMER
1 STEMMER
3. OASEN
18
INDDRAGELSE
TREKANTSPLADSEN
TREKANTSPLADSEN Området omkring Trekanten, hvor der i dag er græsplæne og beplantning, skal udvikles. Visionen er, at området skal være trygt, grønt og attraktivt. Tanken med det nye område er, at det bliver et mere aktivt område, end det er i dag. Området er naturligt understøttet af Byggeren og det formodentligt kommende sports- og/eller kulturprojekt Hangaren, som Himmerland Boligforening har planer om at opføre. Himmerland Boligforening har også en plan om at etablere erhvervslokaler på østsiden af stien. Erhvervslokalerne skal være eksperimenterende erhvervsboliger med små iværksættere som målgruppe og med mulighed for kontorerhverv og mindre butikker.
FUNKTION & STEMNING PÅ TREKANTSPLADSEN RUTCHEBANER
SAMLINGSSTED FOR STORE OG SMÅ
MULTIFUNKTIONEL PLADS DANSEGULV
MINIGOLF
BÆNKE AMFITEATER
TRANSFORMERBARE STEDER
UDENDØRSFITNESS
AKTIVT
SAMLINGSSTED FOR ALLE PÅ TVÆRS AF FORSKELLIGHEDER UDENDØRSCAFÉ
SKATERBANE
LYSENDE GYNGER
MARKEDSDAGE
LEGEPLADS FOR STØRRE BØRN UDENDØRS COMPUTERCAFÉ
FODBOLDBANE
LOPPEMARKED BAZAR
FLEKSIBLE LØSNINGER
KOBLE MULTIBANE MED SKATE
LEKTIEPLADSER
AKTIVITETER OG OPHOLD
UDENDØRSSCENE
MOBILE LØSNINGER
TILSKUERPLADSER SJOVT
PLUG ’N PLAY
LEGEPLADS FOR DE HELT SMÅ BØRN (1-5 ÅR)
HÆNGESOFAER
BORDTENNIS KLATREVÆGGE
UDENDØRSBIO OG FODBOLDKAMP (STORSKÆRM)
LEG TIL ALLE (BØRN, UNGE OG VOKSNE) PETANQUE
LIV
MOBILT BIBLIOTEK
19
INDDRAGELSE
TREKANTSPLADSEN
1. DEN KULTURELLE TREKANTSPLADS
2. DEN FLEKSIBLE TREKANTSPLADS
Trekantspladsen skal emme af kultur og kulturelle tilbud. Da pladsen ligger foran Trekanten, kan dele af caféen og biblioteket rykke ud i en zone på pladsen, hvor der også er plads til lektielæsning og hotspots med internetadgang. Pladsen skal have en platform, der kan bruges som udendørsscene, hvor man kan spille teater og afholde koncerter. På andre tidspunkter kan den danne ramme om dansearrangementer, hvor man sætter sin telefon til højtalere via plug’n’play. Om sommeren vil pladsen danne ramme om en udendørsbiograf, hvor borgere i området mødes med deres tæppe under armen og hygger sig med en selvvalgt film eller fodboldkamp. Pladsen vil på udvalgte tidspunkter og dage bruges til bazar og loppemarkeder, men der vil også være mulighed for, at man mødes til fælles madlavning i udekøkkenet, og at der arrangeres fællesspisning. På den måde vil pladsen bidrage til et rigt kulturliv, være et mødested for både borgere og foreninger og være sted, der bliver brugt aktivt – både dag og aften.
Trekantspladsen skal ikke have en etikette, men være multifunktionel og have rum til, at mennesker selv kan fortolke dens funktioner og muligheder. Pladsen skal indbyde til borgernes egen fantasi. Rummene skal ikke markeres, men kan løbende omdannes efter brug og behov. Her vil træmaterialer, beton og græs præge byrummet, og siddepladser, trapper, gelændre bliver både brugt til ophold, skate og andre aktiviteter. Pladsen skal være uformel og kunne rumme eksperimentet. Vil nogen eksempelvis etablere en fleksibel urtehave, så gør man det bare ved eksempelvis at bygge plantekasser i træ med hjul under. På den måde bliver rummet defineret ud fra et behov og kan hurtigt omdannes igen, hvis behovet udebliver eller forandres. Derudover vil der være en zone, som kan bruges som testområde, hvor skoleelever og borgere kan bygge ting til byrummet. Den fleksible Trekantsplads bliver således en plads, hvor der løbende sker udskiftning i aktiviteter og oplevelser, idet rummet tilpasses borgernes fantasi og behov.
11 STEMMER
6 STEMMER
3. AKTIVITETS- OG LEGEPLADS FOR ALLE
4. DEN URBANE TREKANTSPLADS
Der er ingen alder for leg, og derfor er Trekants pladsen et sted til aktivitet og leg for alle aldersgrupper. Mange små børn i alderen 1-5 år har især brug for legeredskaber, hvor de kan styrke balancen og interagere med vand, og som desuden har en æstetisk funktion. Større børn og unge kan lege på lysende gynger, klatrestativer, klatrevægge – eller tage turen i Danmarks længste rutchebane. En militærtræningsbane med forskellige udfordringer vil få unge som ældre til at konkurrere mod hinanden og bidrage til et sundt liv. På pladsen vil petanquebaner og minigolf appellere til mere stille leg. Legepladsen for alle vil på denne måde være et sted, hvor motorik og sundt liv er i højsædet, og pladsen vil også kunne bruges som ramme for undervisning.
Den urbane Trekantsplads skal være et sted, hvor skateboards, rulleskøjter og løbehjul får frit løb på en anlagt og spændende skaterbane. I stedet for at borgerne skal køre langt, får bydelen nu sit eget state of the art-sted, hvor særligt unge kan mødes. På pladsen vil man også kunne finde en bane til streetfodbold og basket, og det er muligt at dyrke motion med forskellige fitnessredskaber. Pladsen skal lede tankerne hen på det urbane, hvor der både er plads til aktivitet, men også ophold på ramperne og trapperne, og der vil være mulighed for at tilslutte sin telefon og høre musik, mens man skater. Trekantens tag vil blive inddraget til Parkour og smelte sammen med aktivitetsrummet. På den måde får byrummet aktiviteter på forskellige niveauer. Den urbane stil med beton vil give mulighed for, at pladsen skifter funktion om vinteren. Skaterbanen vil kunne omdannes til skøjtebane, hvor familier og institutioner tager på udflugt med skøjterne over skulderen. Den urbane Trekantsplads vil derfor være et sted, hvor især børn, familier og unge vil komme og være aktive sammen.
6 STEMMER
1 STEMME
20
INDDRAGELSE
TREKANTSPLADSEN
INTERESSENTERNES BUD PÅ TREKANTSPLADSEN Pladsen foran Trekanten skal være et byrum, hvor der er mulighed for den spontane aktivitet og den planlagte – Et sted, hvor man som forbipasserende har lyst til at stoppe op og lave en aktivitet og et sted, hvor man kan sidde og spise eller blive underholdt af eksempelvis børneteater. Pladsen må ikke kun være til det planlagte, da det hurtigt kan skabe øde byrum, når interessen udebliver. Byrummet skal ikke afmærkes til en bestemt aktivitet, men være et multifunktionelt rum, der omdannes efter behov. Byrummet skal tænkes i niveauer, og Trekantens tag kunne sagtens inddrages til aktivitet eller udsigtspost. Det er vigtigt, at der er nogle rammer eller inddelinger, som så kan benyttes til forskellige formål – En udendørsscene kunne være oplagt. En scene kan denne bruges til en masse forskellige aktiviteter som blandt andet markedsplads, danseplads og koncerter. Ligeledes kan foreninger bruge pladsen til aktiviteter. Det vil også skabe synlighed om foreningerne og samtidig bidrage til liv og tryghed i byrummet – eksempler på foreningernes aktiviteter kunne være verdensmad-arrangementer, onsdags-volleyball og torsdags-linedance. Pladsen må meget gerne både spille sammen med Trekanten i forbindelse med kulturelle arrangementer og med de kommende erhvervsboliger, som kunne bruge området til markedsdage. For at opfordre til at borgerne gør ophold, kan byrummet opfordre til leg for de mindre børn: Hvad med for eksempel at have nogle dyr, som man kan klappe, når man går igennem området? En omskiftelig plads vil være at foretrække, men man bør også tænke i tilgængelighed, da det kan skabe utryghed for eksempelvis demente og blinde, hvis genkendeligheden udebliver.
21
INDDRAGELSE
TUNNEL
TUNNEL Når man spørger borgere og andre interessenter i området, så står en forandring af tunnelen højest på ønskelisten. Derfor er ændringen af tunnelen også en del af hovedgrebet for hele området: Forslaget er, at der bliver lavet et nyt bydelscenter i Aalborg Øst. En ændring af den eksisterende tunnel under Humlebakken og Astrupstiforbindelsen vil skabe et nyt byrum på tværs af forstadens adskillende infrastruktur. Tunnelen vil forbinde de to sider og skabe et samlet område. En del af ændringen vil gå ud på at gøre tunnelen bredere, og der kommer formentlig til at være testforsøg med let-busser på Astrupstien.
FUNKTION & STEMNING TIL TUNNELEN SPÆNDENDE LYSSÆTNING INTERAKTIV /FØLGER DAGSRYTMEN I LYSSTYRKE LYST
SIKKERHED HVID
SELVLYSENDE ELEMENTER LYS I VÆGGENE
TRYGHED
REN OPLYST GRAFFITI PÅ ASFALTEN
OPLEVELSESRIGT SPÆNDENDE
22
KROGE
STISYSTEMER
ANLEDNING TIL SMIL
BUTIKKER
INDDRAGELSE
TUNNEL
1. DEN INVITERENDE TUNNEL Tunnelens funktion er gennemgang, hvor man skal fra et sted til et andet. Det er derfor vigtigt, at tunnelen ses som et sammenhængende element, idet to byrum skal smelte sammen. Den inviterende tunnel er således en tunnel, hvor man inviteres ind, og som giver en lyst til at passere. Tunnelen skal integreres i de omgivende omgivelser, hvor eksempelvis trapper fra byrummene flettes ind i tunnelen, og hvor facaden beklædes med lys og får en funktion i de omgivende byrum og på den måde bliver en integreret del af omgivelserne. Den inviterende tunnel spiller på den måde en aktiv rolle i de tilstødende byrum og bliver til en port mellem områderne. 8 STEMMER
2. DEN OPLEVELSESRIGE TUNNEL Tunnelen er ikke bare en tunnel: Det er et sted, hvor du får oplevelser, når du går igennem. Tunnelen skal derfor have en særlig lyssætning, som kan være lys i forskellige farver eller interaktivt lys som følger en, når man bevæger sig i tunnelen. Dette vil give tryghed og en følelse af, at man følges på vej. Lyset kan også have sensorer, der skifter mellem at lyse kraftigt eller svagt og som veksler mellem forskellige farver, alt efter om det er dag, aften eller nat. Tunnelen bidrager derved til en oplevelse og noget ekstra i stedet for blot at være en gennemgang. 6 STEMMER
INTERESSENTERNES BUD PÅ FREMTIDENS TUNNEL Interessenterne kunne godt lide idéen om den inviterende tunnel og talte om, at tunnelen ikke skal ses som en tunnel, men som en underføring. Ideelt set skal man ikke tænke over, at man går igennem en tunnel, men at man er i ét stort bydelscentrum. Tunnelen skal på den måde skabe en naturlig sammenhæng mellem de nuværende byrum på begge sider af Humlebakken. Tunnelen skal være inviterende, og pladserne, der grænser op til, skal ses som åbne indgangsrum, hvor man ledes igennem en kort og oplevelsesrig tunnel, hvor man drages af de åbne pladser på begge sider. Oplevelsen kunne bestå af en spændende lyssætning, der får borgerne – og særligt børn – til at vælge tunnelen som den sjoveste og hurtigste vej. Det er derfor også nødvendigt, at man tænker i sammenhæng mellem byrum, sti og tunnel, da der skal være noget dragende ved at komme ud på den anden side. Eksempelvis kunne man tænke i et aktivitetsspor som en hurtigløbebane, der binder stien sammen på hele strækningen, uden det skaber mulighed for ophold i tunnelen. Rum til ophold i tunnelen vil skabe utryghed. Værdierne, der blev fremhævet, var lys, åbenhed, gennemsigtighed/kig, gode oversigts- og orienteringsmuligheder, og at man bør tænke lyddæmpning ind i designet.
3. TUNNELEN TIL GENNEMGANG
4. TUNNELEN SOM AKTIVITETSRUM
Tunnelen er bare en tunnel, og hovedfunktionen er gennemgang. I tunnelen vil der hverken være oplevelser eller aktiviteter, men et åbent og lyst udtryk, mere lys i loftet og i siderne – og så skal tunnelen være sikker for alle at bevæge sig igennem. En god belægning, som tilgodeser gående med og uden rollatorer og kørestole, er en forudsætning for tunnelen.
Tunnelen skal bidrage til det aktive liv og indrettes, så der er aktiviteter: Klatrevægge med selvlysende klatregreb og hinkeruder på asfalten vil appellere til bevægelse. Da tunnelen både skal rumme aktivitet og færdsel, er det tænkt ind i designet, at det både skal være sikkert for gående, aktive og kørende at bevæge sig gennem tunnelen. Tunnelen som aktivitetsrum vil på denne måde gøre hverdagen sjovere for gennemgående og kørende, når man skal fra A til B.
1 STEMMER
0 STEMMER
23
INDDRAGELSE
SAMMENHÆNG MELLEM BYRUM
SAMMENHÆNG MELLEM BYRUM Kernen i kickstartprojektet er, at der bliver skabt sammenhæng mellem de nye byrum. Det handler om at binde de funktioner og attraktioner, som allerede er i området, sammen ved at opgradere Astrupstien, tunnelen og de tilknyttede byrum. Resultatet vil være et aktivt, trygt og grønt net af forbindelser for gående, cyklister og kollektiv trafik. At overkomme de infrastrukturelle barrierer og få bundet området sammen på tværs af Humlebakken er en forudsætning for, at man kan udvikle et godt hverdagslivsmødested med mange daglige gøremål i det centrale
Tornhøj. Astrupstien er derfor projektets hovednerve i forsøget på at samle bydelen: I en fremtidig udformning bliver stien områdets hovedpulsåre, og det er derfor nærliggende at pege på potentielle fysiske elementer, der kan forstærkes og tilføres langs forløbet for at understøtte den tilstræbte udvikling. Astrupstien skal laves om med ny belysning, naturlige opholdspladser og udvikling af el-bussens stoppesteder som særlige markeringspunkter.
FUNKTION & STEMNING TIL SAMMENHÆNG MELLEM BYRUM TÆNK I FORLØB OG FORBINDELSER LANGBORDSMIDDAGE
LEG OG SUNDT LIV AKTIVITETER FOR ÆLDRE
SAMMENHÆNG MELLEM NATUR OG BY
AMFITEATER
ÅBENHED
VAND
OVERDÆKNING
PLADS TIL ALLE
TEATER
RO OG AKTIVITET
NATURGENOPRETNING
HYGGELIGE STEDER
OPLEVELSER RUNDT OM HJØRNET
PROMENADE CHIKANER IFT. KNALLERTER
TRÆNING AF MOTORIK OG SANSER
SNOET STIFORLØB
GÅTURE MED HUNDEN
TILGÆNGELIGHED
LYS
HYGGEKROGE
FYSISK OG MENTAL SAMMENHÆNG
FARVET LYS
INTET PLASTIK
OVERSKUELIGT
APPELLÉR TIL BEVÆGELSE UDEKØKKEN
HÆRVÆRKSSIKRING SPILLEBORDE OPHOLDSMULIGHEDER INVOLVERING AF CIVILSAMFUNDET
GASGRILLER
INDBYDENDE PÆNT
24
SAMMENHÆNG MELLEM NATUR OG BRUG AF MATERIALER
INDDRAGELSE
SAMMENHÆNG MELLEM BYRUM
1. ET OMRÅDE MED FORSKELLIG KARAKTER
2. DET URBANE BEVÆGELSESSTRØG
Det er spændende, hvis afgrænsede byrum har forskellig karakter, selvom de ligger tæt og i en sammenhæng. Man må godt kunne se i materialevalg og brugen af byrummene, at de adskiller sig fra hinanden. Parkpladsen kan derfor være et sted til ophold, hvorimod Trekantspladsen skal indeholde mange aktiviteter og et pulserende liv. Astrupstien skal ligeledes fungere som en slags promenade, hvor man har skiftende oplevelser fra byrum til byrum og gennem tunnelen. Beton og det urbane kan præge området ved Trekanten, hvorimod en grøn have til ro og fordybelse præger parkpladsen.
Astrupstien er et urbant og sammenhængende bevægelsesstrøg, hvor stiforløb snor sig og binder byrummene sammen. Aktiviteter binder byrummene sammen, og brugerne bliver aktiveret, mens de bevæger sig mellem de nye byrum og skolen. Spilleborde og andre aktiviteter skal bidrage til tryghed, idet mange mennesker kommer til at bruge stien aktivt og ikke blot til gennemgang. Stien skal også have farvede linjer på asfalten, som guider borgerne på vej til den næste oplevelse rundt om hjørnet i eksempelvis parken, ved tunnelen og ved Trekanten. Dette vil i sig selv skabe en sammenhæng og genkendelighed.
23 STEMMER
6 STEMMER
INTERESSENTERNES BUD PÅ ET SAMMENHÆNGENDE OMRÅDE Interessenterne var optagede af, at sammenhængen skal afspejle beboerne. Derfor skal der fokus på forskellighed og mangfoldighed. I dag er Aalborg Øst præget af ensartethed, og vi skal med fortætningen bryde ensartetheden. Det nye bycentrum skal være et område med forskellige karaktertræk, som også skal få beboere fra Tornhøjparken til at bruge området. Der skal være specialbutikker, grillpladser og et tehus, som kan skabe sammenhold mellem områdets borgere på tværs af alder, kulturel og social baggrund. Det unikke ved Aalborg Øst er, at det er en grøn bydel, og det er vigtigt at bevare den grønne profil. Dog bør man tænke i at give de grønne arealer nogle nye dimensioner, så de grønne områder ikke blot er en græsplæne. Området kunne i stedet tænkes som et amfiteater, der vil give det en mere tydelig funktion, som opfordrer til, at man opholder sig, sidder og taler eller optræder. Lys skal også være gennemgående, da det skaber mere tryghed. Det vil måske også afhjælpe de mange, der på nuværende tidspunkt kører ræs på Astrupstien. Her skal man gøre noget aktivt både med hensyn til det opsøgende arbejde, og i forhold til at få de unge til at tage ejerskab og give dem succesoplevelser. Der kunne også tænke i chikaner i forhold til knallerter, men det må ikke gå ud over tilgængeligheden – vi skal ikke have en bydel, som afholder folk fra at komme hertil.
3. DEN NATURRIGE SAMMENHÆNG
4. DET ENSARTEDE UDTRYK
Det er særlige ved området er den landlige stemning og karakter. Grønne buske, træer, græs og opholdssteder i naturlige materialer bliver den gennem gående sammenhæng. Samtidig snor vandløb sig gennem byrummene og bidrager til ro og fordybelse, når man bevæger sig igennem stien. Området bliver et pusterum fra aktiviteter og hverdagsgøremål og kan samtidig påvirke den daglige trafik på strækningen med det særlige parkforløb.
De nye byrum har et samlet og ens udtryk. Materi alevalget fra farve til valg af bænke går igen i de tre byrum, så man kan se, at det ikke blot er tre byrum, men ét stort. Det skaber en fysisk og en mental sammenhæng, og samtidig bør man tænke i, at det ikke kun er et aktivitetsrum og en park, men i at skabe byrummene, så der både er plads til ro, fordybelse og aktivitet i alle tre byrum. Dette afspejles således også i forbindelsen mellem dem, idet byrummene skal fungere som et stort sammenhængende byrum med et ensartet udtryk.
6 STEMMER
1 STEMME
25