12 byer på 12 måneder i Ringkøbing by 12byer

12 BYER PÅ 12 MÅNEDER I

RINGKØBING INDLEDNING //2 WORKSHOPFORLØB //3 METODER //7 DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES RINGKØBING //15 IDÉKATALOG //23 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER //29

RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA 12 BYER PÅ 12 MÅNEDERS BESØG I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE ONSDAG D. 24. OG TORSDAG D. 25. APRIL 2013.

INDLEDNING Denne opsamling er skrevet på baggrund af et vellykket workshopforløb med en flok engagerede unge ildsjæle, som alle havde tilknytning til spillestedet Generator. Workshoppen i Ringkøbing-Skjern Kommune er en del af et større bog- og undersøgelsesprojekt af samtidens byer i Danmark set fra et ungt perspektiv. I alt er 12 byer landet over udvalgt til at deltage, og bogen med de samlede erfaringer udkommer i efteråret 2013. De unges udsagn, observationer og idéer vil både blive brugt til at kvalificere planlægningen af Ringkøbing, mens deres perspektiver også vil indgå som en væsentlig del af undersøgelsen af, hvad de danske byer er i dag - og skal være i fremtiden. Denne opsamling er inddelt i følgende hovedafsnit: 1. Forløb og Metoder 2. Den oplevede by - De unges Ringkøbing 3. Idékatalog Vi håber, at de unge kan genkende sig selv i genfortællingen af deres perspektiver, ligesom vi håber, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan bruge de unges syn på byen til at skabe rammerne for et endnu bedre bymiljø og hverdagsliv i Ringkøbing. God læselyst! Lise, Louise og Thea 12 byer på 12 måneder

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG - RESSOURCE-KORTLÆGNING & IDÉUDVIKLING //5 ANDEN DAG - MODELLER & PRÆSENTATION //5

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG

ANDEN DAG

24. APRIL 16.00 - 21.00

25. APRIL 16.00 - 21.00

16.00 - 16.15

VELKOMST OG FÆLLES PRÆSENTATION AF DELTAGERE

16.00 - 16.10

VELKOMST

16.15 - 17.00

KORTLÆGNING: HVILKE BYRUM OG HVILKE STEDER ER DER I RINGKØBING, OG HVILKE SKAL DER KOMME?

16.10 - 16.40

INSPIRATIONSOPLÆG: RINGKØBING K - HVORDAN SKAL VI BO I RINGKØBING I FREMTIDEN?

17.00 - 17.20

16.40 - 17.10

OPSUMMERING PÅ TEMAER - HVAD BLEV DER TALT OM VED KORTLÆGNINGEN?

IDÉGENERING OG BRAINSTORM

17.10 - 19.00

PROTOTYPING III

19.00 - 19.30

17.30 - 17.40

KORT OPLÆG OM AT BYGGE I PAP HVAD ER EN BYGGEPLAN?

AFTENSMAD UNDERVEJS

19.30 - 20.30

17.40 - 18.30

BYGGEPLANER OG PROTOTYPING I

18.00 - 18.30

AFTENSMAD UNDERVEJS

PPOLITIKERNE PÅ BYVANDRING I UDSTILLINGEN: SPEEDDATE OG DISKUSSION AF MULIGE REALISERINGSPOTENTIALER

20.30 - 21.00

18.30 - 19.00

INSPIRATIONSOPLÆG: KRAFT - NYT OPLEVELSESFYRTÅRN I RINGKØBING - OPLÆG VED PETER SAND

FÆLLES OPSAMLING, FERNISERING OG KONCERT

19.00 - 21.00

PROTOTYPING II

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

METODER A. DEN OPLEVEDE BY - RESSOURCE-KORTLÆGNING AF RINGKØBING //8 B. VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS RINGKØBING: IDÉUDVIKLING & PAPMODELLER //10 C. DIALOG MELLEM UNGE, POLITIKERE OG PLANLÆGGERE //12 Workshoppen foregik på spillestedet Generator i Ringkøbing over to dage i april 2013. Dette afsnit består af en kort opridsning af forløbet samt de metoder, vi brugte undervejs. Workshoppen var delt ind i tre overordnede faser med tilhørende øvelser: A. Først beskrev de unge, hvordan de ser Ringkøbing, og hvordan de oplever at være ung i byen. B. Dernæst satte vi fokus på at udvikle konkrete visioner for fremtidens Ringkøbing og bygge dem op i pap.

C. Afslutningsvis rundede vi workshoppen af med en dialog mellem de unge, planlæggerne og politikerne om potentialer for Ringkøbing nu og i fremtidenbåde med fokus på konkrete fysiske tiltag, men også med det formål at skabe en større forståelse for, hvordan de unge egentlig oplever at bo i RingkøbingSkjern Kommune.

A. DEN OPLEVEDE BY Vi startede dagen med at lave en ressource-kortlægning af Ringkøbing by: Over de steder, som de unge bruger og godt kan lide - og de steder, som ikke bliver brugt. Hermed sættes hverdagslivet og byen som begreb i spil. Udgangspunktet for øvelsen er de unges hverdag med byen som ramme, og øvelsen består af både en kortlægning af steder - den fysiske by - samt fortællinger om byen - den mentale by - og dens betydning for de unges hverdagsliv. I praksis lapper de to dele af øvelsen over hinanden.

Workshopdeltagerne og barinstorming.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

RESSOURCE-KORTLÆGNING AF RINKØBING

//Aktivitet Ressource-kortlægning af Ringkøbing Formål En dybdegående information om de unges brug af byen, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af. Samtidig giver øvelsen de unge et nyt afsæt for at forholde sig aktivt til byen, og øvelsen fungerer dermed som afsæt for næste skridt i processen: Den videre idéudvikling og fysiske formgivning i papmodeller. Instruktion I denne øvelse var udgangspunktet et stort stykke hvidt papir, som de unge stod omkring. Med udgangspunkt i forskellige spørgsmål om deres hverdagsliv og brug af byen blev kortet fyldt ud med tegninger. Som struktur for diskussionen havde vi forberedt forskellige ord eller kategorier, som blev introduceret løbende i øvelsen. Vi benyttede bl.a. ord som ’andre steder’, ’afstande’, ’områder’, ’mennesker’, ’ruter’ og ’natur’. Vi havde printet ordene ud og lamineret dem, og ordene blev lagt på bordet løbende, så et ord erstattede et andet, når et emne var udfoldet i tilstrækkelig grad. Tid Vi brugte ca. 60 minutter på denne øvelse, men samtalen omkring kortet kan sagtens strække sig over længere tid. Hvorfor Samtalen tager udgangspunkt i det fysiske kort, og den løbende markering af deltagernes brug af byen giver et samlet billede af, hvilke områder de unge har et særligt fokus på - og hvordan. Samtidig er øvelsen med til at give et indgående billede af, hvordan de unge ser på byen og bruger den. Metoden giver derfor en dybdegående information om de unges brug af byen, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af. Samtidig giver øvelsen de unge et nyt afsæt for at forholde sig aktivt til byen og fungerer dermed som afsæt for næste skridt i processen: Den videre idéudvikling.

1. Den fysiske by - Udpegning af steder Centralt i forhold til kortlægningen af den fysiske by er spørgsmål som: Hvilke steder i byen bruger du i din hverdag - ugentligt - månedligt - eller sjældnere? Hvad bruger du aldrig? Hvor mødes du med dine venner? Hvor ligger dine fritidsaktiviteter? Hvilke ruter går/cykler/kører du ad? Fokus er på den deskriptive udpegning af konkrete steder i byen.

2. Den narrative by - Fortællinger knyttet til byen Centralt i forhold til fortællingerne om den mentale by er spørgsmål som: Hvorfor vælger du netop dén rute frem for en anden? Hvordan er byen om dagen i forhold til om aftenen? Hvad kan gøre dig tryg/utryg i byen? Hvilke stemninger er der forskellige steder? Fokus er på den narrative fortælling, hvor målet er at indfange de unges oplevelse af byen med følelser og stemninger i relation til forskellige områder.

B. VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS RINGKØBING: IDÉUDVIKLING & PAPMODELLER Efter ressource-kortlægningen af Ringkøbing inddelte vi de unges perspektiver i temaer, som blev sat op på væggen. Blandt temaerne var by & natur, begivenheder, boformer, aktiviteter og mødesteder.

//Aktivitet Idéudvikling: Storyboards & papbyggeri Formål At udvikle idéer og visualisere dem fysik i papfigurer. Hver gruppe fik udleveret et storyboard, som de skulle udfylde som forklaring til deres modeller i pap. Hvert storybord skulle udfyldes ud fra overskrifterne: Navn, Hvad, Sted, Brug, Stemning og Vision. Papmodellerne kunne bygges og udvikles i den videste ramme for kreativitet, men mange af modellerne holdt sig i en vis grad inden for rammen af, hvordan workshopdeltagerne forestillede sig, at den fysiske repræsentation af deres idéer kunne tage form. I løbet af processen havde deltagerne mulighed for at genoverveje og gentænke deres egne og/eller andres modeller, så designprocessen var bygget op som en iterativ proces, hvor løsningerne på de forskellige udfordringer blev udviklet og kvalificeret gennem en dynamisk proces. Instruktion Udfyld storybords med uddybende forklaringer, som kan tjene som tekst ved siden af pap-udstillingen. By højt, vildt og uhæmmet i pap. Tænk kreativt og skub til rammerne for, hvad du troede kunne lade sig gøre. Tid 4 timer fordelt på 2 dage.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

PAPBYGGERI - RINGKØBING

C. DIALOG MELLEM UNGE, POLITIKERE OG PLANLÆGGERE

//Aktivitet Speeddate Formål Ansigt-til-ansigt dialog, hvor de unge fik mulighed for at sætte dagsordenen og fortælle om deres hverdag og idéer til forbedringer. Politikerne fik sat ansigt og idéer på de enkelte unge og mulighed for at indgå i en dialog, som de unge havde sat præmissen for. Formålet var at skabe en kort, intensiv dialogform på de unges præmisser. De unge diskuterede sammen med planlæggere og politikere byen nu og i fremtiden med udgangspunkt i de unges idéer. Dialogen foregik med udgangspunkt i de unges visioner bygget i pap og de tilhørende storyboards. Instruktion Workshopdeltagerne stiller sig ved hver deres papmodeller. Politikere og planlæggere.inddeles i hold og bliver sat sammen med en gruppe unge. Nu skal de unge først præsentere deres idéer og dernæst kan planlæggere og politikere spørge ind og indgå i en dialog med de unge. Tid Hvert sjette minut skal hvert hold af politikere/planlæggere gå videre i urets retning i den store pap-by til den næste gruppe unge. Det er en fordel, at tiden er så relativt kort, så dialogen ikke nødvendigvis er udtømt efter hver date. Øvelsen fungerer som en appetitvækker, som gerne skulle opmuntre til en fortsat dialog efter workshoppen er afsluttet.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

DEN OPLENDE BY - DE UNGES RINGKØBING 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

DEN OPLEVEDE BY

- DE UNGES RINGKØBING

NATUR //16 TILFLYTTER-PERSPEKTIV //17 AKTIVITETER & MØDESTEDER //17

UDVIKLINGSOMRÅDER //19

DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES RINGKØBING Ringkøbing blev tegnet og gentegnet på blankt papir for at lade de unges prioriteringer være styrende for samtalen om byen i stedet for at forholde sig til et fysisk bykort. Vi har i det følgende valgt at sætte fokus på nogle af de meste centrale pointer og tematikker i workshopdeltagernes beskrivelse af Ringkøbing: Natur, Områder, Aktiviteter, Begivenheder og Udvikling.

NATUR Ringkøbing ligger naturskønt med fjorden og skønne grønne områder tæt ved centrum. Men hvad betyder det for byen, at det ligger så tæt ved vandet? ”Man skulle tro det betød mere. Vi har et af de bedste steder i Europa til at surfe, men det fylder meget lidt, og dem, der bruger surferklubben kan tælles på to hænder.” (workshopdeltager) Hvor et sted som Hvide Sande henvender sig til turister, er der i Ringkøbing ikke så meget turisme. Derfor er det også i højere grad indbyggerne selv, der skal aktiveres omkring aktiviteter ved fjorden. Hvide Sande bliver brandet af Waters, en konkurrence i vandsport, som afholdes hvert år den første weekend af september med alle former for board sport: Surfing, kitesurfing, windsurfing mv. De unge peger på, at der i Ringkøbing mangler aktiviteter eller en samlet brandingstrategi for fjordområdet.

”En enkelt gang forvilder der sig en tysk turist ind og tænker: ej hvor er her romantisk, men så får han et surt blik af en af ’indbyggerne’.” (workshopdeltager)

For de ringkøbingensere, der ikke dyrker vandsport, er havet og fjorden ensbetydende med frisk luft, og stemningen omkring det hyggelige liv i havneområdet med lystbåde. Indianerbyen er et sted helt for sig selv, et lukket samfund for en gruppe vestjyder, som holder til i deres små hytter. Selv om det er et lukket miljø, sætter workshopdeltagerne pris på, at man kan komme der og købe friske råvarer fra havet. Ellers kommer der aldrig nogen, som ikke er en del af miljøet. ”En enkelt gang forvilder der sig en tysk turist ind og tænker: ej hvor er her romantisk, men så får han et surt blik af en af ’indbyggerne’.” (workshopdeltager) ”Når man har været dernede i mange år, så kender de én. Det er en charme ved byen, at vi har Indianerbyen med de smukke, gamle bygninger, og det er en fast del af den gamle bydel.” Men alt i alt konkluderede workshopdeltagerne, at den store strækning ned mod fjorden ikke bliver udnyttet godt nok. Området ved badebroen er ikke så indbydende: Der er sten, og selv om der lige er kommet faciliteter til beachvolley, parkour og en aktivitetslegeplads, så er området ned mod fjorden ikke blevet jævnet ud, og der mangler gode badefaciliteter. “Jeg synes, det kunne være en idé at bruge arealet ved svømmehallen og lave det til en strand og på den måde gøre det attraktivt.” (workshopdeltager) I sensommeren er der tang i Ringkøbing Fjord, som lugter og er meget lidt indbydende. Derfor tager de unge til Søndervig, når vejret er godt. Og så har Søndervig en anden ’attraktion’: ”I Søndervig er der større chance for at møde mennesker, som man ikke kender, for

DEN OPLENDE BY - DE UNGES RINGKØBING 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

ellers er det konstant de samme mennesker, man møder her i Ringkøbing.” (workshopdeltager) Derudover peger de unge på, at man i Søndervig er langt bedre til at udnytte muligheden for at holde længe åbent i butikkerne. Det bliver ikke udnyttet i Ringkøbing, og det er med til at lægge byen øde hen - især om sommeren, hvor folk så vælger at tage andre steder hen. Som tidligere nævnt er der ikke så mange turister i Ringkøbing, som i kommunens andre byer, og de unge peger på, at det bl.a. hænger sammen med den dårlige udnyttelse af fjorden og butikkernes korte åbningstider. TILFLYTTER-PERSPEKTIV Som tilflytter til byen kan det være meget svært at ’knække koderne’ og finde de interessante aktiviteter udover at bruge bymidten i butikkernes åbningstid. ”Alle de lokale render rundt og har gang i 100.000 ting, som bare ikke er synlige for os som tilflyttere. De lokale siger, at de altid har meget har lave, men når man kommer udefra, er det svært at få øje på, hvor man skal kaste sin energi hen.” (tilflytter og workshopdeltager) Tilflytterne er meget glade for Campus, hvor de bor. Især fordi de her møder andre, som kan tage dem lidt i hånden og vise dem, hvor de skal se hen efter fritidsaktiviteter. På Campus-kollegiet bor mange af dem, der kommer til kommunen på grund af arbejde, primært ved Vestas eller kommunen. På den måde fungerer stedet lidt som en ’by i byen’, hvor man bliver sluset ind og stille og roligt lærer at knække koderne. Men det er ikke et sted, de lokale har hørt om. Damtoften bliver af workshopdeltagerne udpeget til at være en ghetto med mange indvandrerfamilier. Området er i kontrast til resten af byen og centrum med de gamle bygninger, men lejlighederne har en flot udsigt over fjorden. AKTIVITETER & MØDESTEDER Ringkøbing har både en surferklub, en sejlklub, en kajak- og roklub, og der er desuden en gruppe vinterbadere, som er i gang med at starte en klub op. Rofi-centeret med fitnesscenter, bowlingbaner og mødefaciliteter bliver også brugt til forskellige fester, fodboldstævner og elitehåndbold. De unge, der går på gymnasiet, bruger kun gymnasiet til at gå i skole i og til fester, men det er ikke et hæng-ud-sted. ”Efter skole tager man bare hjem til sig selv. Det er lidt ærgerligt, at det er sådan.” (workshopdeltager og gymnasieelev)

”Alle de lokale render rundt og har gang i 100.000 ting, som bare ikke er synlige for os som tilflyttere. De lokale siger, at de altid har meget har lave, men når man kommer udefra, er det svært at få øje på, hvor man skal kaste sin energi hen.” (tilflytter og workshopdeltager)

De unge mangler et mødested i byen. De fortæller, at de unge i Struer altid samles ved pladsen foran Folkets Hus. Sådan et mødested findes ikke i Ringkøbing, og der mangler desuden et indendørs mødested som fx en lektiecafé. Anlægget i Ringkøbing bliver ikke brugt så meget, fordi det bare er en tom park, hvor der ikke rigtig sker noget. Parken ligger mellem hovedindfaldsvejen og havnen, og i Ringkøbing-afstand ligger det for langt væk til, at folk gider gå derhen. Et mødested skal ligge mere centralt eller have et trækplaster, som lokker folk til, og som en af de unge udtrykker det, så er det ”federe at gå ned til fjorden, end at gå ned i en halvslatten park”. De unge efterlyser et sted med plads til forskellige aktiviteter, som fx Kongens Have i Indre By i København, hvor der bliver vist fodboldkampe på storskærme om sommeren. Skaterhallen har indendørs skaterramper og er ifølge de unge et ret velbesøgt sted. Også ungdomsskolen er blevet et populært samlingssted for de lidt yngre, især efter skolerne er begyndt at lave reklame for den, og der er begyndt at blive arrangeret busser fra de små byer, så alle har mulighed for at komme ind til klubaftner.

”Det har betydet rigtig meget for livet på torvet, fordi der slet ikke er det samme ejerskab til at skabe liv i byen som tidligere.” (workshopdeltager om salget af Hotel Ringkøbing).

Musikskolen i byen bliver brugt til det, den er: Til at lære at spille musik, men den fungerer ikke som et mødested derudover. Mange af de unge, der startede Generator, var tidligere en del af musikskolen. De manglede netop et sted at hænge ud, når de ikke spillede musik. ”Det er ikke sted, man hænger ud, og det var det heller ikke dengang, det lå midt i byen. Det sociale liv omkring Musikskolen er nu i høj grad her på Generator.” (workshopdeltager) De unge fortæller, at torvet i den centrale del af byen kun fungerer på en ”rigtig fed sommeraften”, ellers er det bare ”tomt og fesent”. Hotel Ringkøbing og Café Torn og Handelsstandsforeningen laver hvert år en plan for sommerens aktiviteter. ”Det er bare meget jazz og ikke så ungt, men det er vi (fra Generator) begyndt at hjælpe dem med.” (workshopdeltager) Hotel Ringkøbing er gået fra at være et privatejet hotel, men er nu blevet solgt til en hotelkæde. Og det har en tydelig konsekvens for torvet, der ligger lige foran hotellet, fortæller de unge. ”Det har betydet rigtig meget for livet på torvet, fordi der slet ikke er det samme ejerskab til at skabe liv i byen som tidligere.” (workshopdeltager) Der ligger en station i Ringkøbing, men byen har ifølge de unge en ”hammer dårlig” infrastruktur, som gør det meget svært at komme til og fra uden selv at have en bil.

DEN OPLENDE BY - DE UNGES RINGKØBING 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Centrum af Ringkøbing bliver af de unge beskrevet som den inderste del af Ringvejen med alle handelsgaderne, og udgør kun en meget lille del af byen. Workshopdeltagerne bruger Aarhus, Holstebro og Herning til at gå på diskotek i. ”De har et klubmiljø, som vi slet ikke har her i Ringkøbing.” (workshopdeltager) I Ringkøbing kan man kun ’hænge på de små værtshuse’ fortæller workshopdeltagerne, og de savner muligheden for at kunne gå ’rigtigt’ i byen i Ringkøbing, som ikke har haft et diskotek siden 2010. Og fordi Generator er drevet af frivillige, har man hverken lyst til eller mulighed for at holde natåbent her. UDVIKLINGSOMRÅDER Med udgangspunkt i de udpegede udviklingsområder, byggede de unge deres modeller i pap og formulerede deres visioner for fremtidens Ringkøbing ud fra: Hele fjordstrækningen - lige fra Vestas til surferklubben - er meget central for Ringkøbing som by. Den kunne med fordel udnyttes endnu mere, end det er tilfældet i dag, for eksempel ved at oprette en multiparkmed en scene, parkour, fodboldbane mv. Der er planer om, at der skal bygges på den gamle Ringkøbing Skole-grund. Det synes de unge er ærgerligt, fordi grunden ligger så dejligt centralt. Men da den er privatejet, er der ikke de store udsigter til, at det kan ændres. Man kunne med fordel udnytte udearealerne omkring Generator, som har stort potentiale for at blive et nyt mødested for hele byen. Desuden kan forbindelsen mellem midtbyen, Generator, havneområdet og det nye byudviklingsområde Ringkøbing K styrkes ved at skabe nogle mere tydelige stier eller veje mellem de forskellige områder. Som det er i dag, kommer man ikke hen til hverken Generator eller havneområdet, hvis man ikke har et ærinde. Desuden er der en mulighed for at byde tilflyttere bedre velkommen i byen: Det kunne foregå både virtuelt og fysisk ved bedre skiltning eller gennem bedre oplysning om aktivitetsmuligheder.

MODELBYGNING Fra tomt lokale til by af pap.

DEN OPLENDE BY - DE UNGES RINGKØBING 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

IDÉKATALOG GENERATOR - FREMTIDENS KULTUR-HOTSPOT //24 RINGKØBING SLEEP-OVER //24 TRANSPORT - CITY-BIKES //25 DET ER HER, DET SKER - ET FÆLLES MØDESTED //25 VELKOMSTPAKKER - RINGKØBING I ET TILFLYTTER-PERSPEKTIV //26 PULS-AQUA-PARK //27

IDÉKATALOG De unges gentænkning af byens potentialer og muligheder blev visualiseret i kæmpe papfigurer og storyboards, som speed-daten med politikere og planlæggere foregik i. Alle de gode idéer, der her bliver her givet videre, er også afleveret som ’Forslag til Kommuneplan 2013-2025’ til beslutningstagerne i kommunen, så de unges visioner får mulighed for at komme ud over pap-stadiet og ind i den fremtidige planlægning af byen. Her er idéerne gengivet i korte resuméer:

GENERATOR - FREMTIDENS KULTUR-HOTSPOT

Efter at Generator blev etableret har stedet givet kulturlivet og det kreative miljø i Ringkøbing en bedre platform. De unge ønsker, at den udvikling skal styrkes, så Generator fremadrettet bliver Ringkøbings kulturelle centrum - et kulturelt hotspot, som ikke kun inviterer indenfor i forbindelse med event-baserede kulturoplevelser (koncerter osv.), men også aktivt blander sig i byens hverdagsliv. Generators udvikling frem mod at være et skævt, spraglet og kreativt område med plads til mangfoldighed skal styrkes, så Generator fremadrettet henvender sig til en endnu større målgruppe. Drømmen er, at Generator på et tidspunkt skal være et sted, hvor man kan samles om eftermiddagen til en hverdags-lektiecafé. Det vil samtidig åbne Generator op for flere målgrupper om dagen, og fungere som en vigtig konnotation til dets nuværende funktion. Generator mangler en teaterscene, som kan udgøre rammen om en lang række aktiviteter, som relaterer sig til kultur-miljøet i Ringkøbing: Madfestivaller, street art mm. Ønsket i forlængelse heraf er, at Generator på sigt får flere øvelokaler samt plads til forskellige grupper og foreninger, som kan få glæde af stedet.

RINGKØBING SLEEP-OVER

Det er for svært at komme til og fra byen som ung. Især om aftenen og natten er det en udfordring for alle, som ikke bor i Ringkøbing by. Det sætter også begrænsninger for, hvor meget der sker i Ringkøbing, og hvad man kan deltage i, hvis man kommer fra en anden by eller bor på landet. De unge foreslår derfor, at der centralt i Ringkøbing indrettes et sted, hvor man kan overnatte, så bevægelsesfriheden ikke begrænses af manglende offentlige transportmuligheder. Et sleep-over-sted, hvor man kan tjekke ind i en lille sove-bås, lægge sig til at sove og så tage det næste tog eller den første bus hjem, når der igen er mulighed for det. Det vil skabe mere liv i byen – og ikke mindst gøre livet meget nemmere for alle de unge, der er fanget af besparelserne på offentlig transport.

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

TRANSPORT - CITY-BIKES

Afsæt er det samme som i forhold til sleep-over-idéen: Unge fra Ringkøbings omegn har svært ved at være en del af fællesskabet i Ringkøbing by på grund af mangel på offentlig transport. Det kan løses ved at skabe fleksible løsninger på mobilitetsudfordringen. Forslaget er, at der oprettes en cykelstation med citybikes i udkanten af byen, i centrum, ved skolerne og i landsbyerne uden om Ringkøbing, så det bliver lettere at komme rundt - og samtidig ikke belaster miljøet. Idéen er både til fordel for de lokale, men også turister kan nyde godt af muligheden for at transportere sig på lettilgængelige citybikes. Perspektiv: El-delebiler kunne også være en del af løsningen på transport-udfordringen.

DET ER HER, DET SKER - ET FÆLLES MØDESTED

Ringkøbing mangler et sted, hvor folk ved, at de altid kan samles. Ønsket er at få folk ud af parcelhusene, så de i stedet kan mødes til koncerter, teaterforestillinger, konkurrencer eller fester. Ringkøbing har kort sagt brug for et sted, hvor der sker noget: Et multiområde med en stribe arrangementer, som kan samle folk - både turister og lokale. Ringkøbing har mange områder, der har potentiale som samlende mødesteder: Vonåområdet, Fest-plænen, Kystlinjen ved Ringkøbing K eller Alkjær Lukke, som ikke bliver brugt på nuværende tidspunkt. Uanset hvor multiområdet skal lokaliseres er det tanken, at det skal understøtte en Do-It-Yourself-kultur (DIY-kultur) og dermed skabe rammerne for, at alle fra Ringkøbing - forholdsvist simpelt - selv skal kunne igangsætte mindre arrangementer - uden det kræver alt for meget planlægning, så de gode idéer dør ud, inden de når at blive realiseret. Multiområdet skal være en pendant til Fælledparken og Kongens Have i København, et sted, hvor der kan være fælles frokoster, filmfremvisninger, spejderlejre, sportskonkurrencer, flerdages Fjordfestivaller, fodbold på storskærme og meget, meget mere.

VELKOMSTPAKKER - RINGKØBING I ET TILFLYTTER-PERSPEKTIV

Tre idéer til, hvordan Ringkøbing kan tage bedre imod folk udefra: Æ’vindblomst, vejviser og vest-guide. 1. Æ’VINDBLOMST Det lokale landmark Kuben er det første man møder, når man ankommer til Ringkøbing: Kuben er byens forpost, og workshopdeltagerne betegner kunstværket som en firkantet, grim kasse. De foreslår, at man i stedet ændrer Kuben, så den signalerer åbenhed og tilgængelighed og viser Ringkøbings styrke: Vindkraften - derfor navnet Wind Flower eller - det mere stedstro - Æ’ Vindblomst. 2. VEJVISER Der sker allerede mange ting i Ringkøbing, men som tilflytter kan det være svært at identificere alle byens gode tilbud. Tanken er derfor, at der skal være en central nøgle, som kan låse byen op for folk udefra: Tilflytterne efterlyser en vejviser - fx i digital form. På workshoppen havde de bygget en fysisk vejviser i pap, som symbol på deres idé: Et klassisk vejskilt placeret i bymidten - oversat til moderne teknologi kunne den eventuelt realiseres som en digital infovæg, der kunne vise, hvad der sker i byen, hvornår og hvor - og på den måde give byen en højere kulturel værdi. En mulighed kunne også være at bygge et skilt med QR-koder eller skabe en app, som kan vise aktuelle begivenheder i Ringkøbing, så rygtet når ud til flere, når der sker noget i byen. 3. VEST-GUIDE En anden idé, som kunne give mere synlighed og skabe bedre overblik over tilbuddene i Ringkøbing, kunne eksemplificeres ved en eller flere konkrete personer, der kunne guide tilflyttere til, hvordan man overlever i Vestjylland: En lokal guide, som kunne fungere som ambassadør for større synlighed i forhold til, hvad der rent faktisk foregår i Ringkøbing. En form for mentor, som man fik tilknyttet, når man flyttede til byen og som kunne tage tilflytterne ved hånden og fortælle om alt det, der foregår.

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

PULS-AQUA-PARK

Ringkøbing har både byliv, skøn natur og masser af vand. Men der mangler nogle tråde, som forbinder de forskellige områder i byen og åbner folks øjne for, hvor mange muligheder der er for aktiviteter ved og i vandet. Ringkøbing mangler helt overordnet flere smutveje, som forbinder by og vand samt områder med andre områder. Der ligger altså et stort uudnyttet potentiale, som workshopdeltagerne vil have aktiveret: Byen og bylivet skal trækkes ud over vandlinjen og åbne byen til fjorden, og skabe aktiviteter knyttet til vandet for alle byens borgere. Reglerne for byggeri nær kystlinjer begrænser de mere faste, fysiske løsninger, men workshopdeltagerne foreslår, at der etableres flytbare flydeponton-løsninger ved Pulsparken, så adgangen til vandet bliver lettere, når der er brug for det (om sommeren), mens anlægget kan fjernes om vinteren. Gangbroer, som ligger fra landet ud i vandet, kunne danne rammen om vandaktiviteter, opmuntre til aktiviteter i vandet og fungere som en gateway til fjorden. Grundtanken er, at der skal skabes et spændende bevægelsesmiljø langs fjorden: Et Mini-Miami, hvor folk mødes på kryds og tværs af aktiviteter og interesser. Derfor kunne en asfaltering også være en mulig løsning, som kunne skabe mere liv med bl.a. rulleskøjter og skateboards langs vandet. I Ringkøbing er alle skater-ramperne nu taget ned. De er blevet bygget af træ eller andre materialer, der hurtigt går i stykker. Men de unge savner muligheden for at stå på skateboard. Derfor foreslår de, at der bygges en skater-rampe af beton, som evt. kan kombineres med en klimatilpasningsløsning og derved fungere som vandreservoir i tilfælde af ekstremregn. En skater-rampe er desuden med til at trække folk til, så der skabes et livligt miljø med mulighed for mange forskellige aktiviteter. En ny måde at forbinde områder i byen med vandet kunne også foregå gennem en vandrutsjebane, som kunne udgøre en alternativ måde at bevæge sig gennem byen på. Desuden kunne hele Puls-Aqua-Parken også have et amfiteater, som kunne danne rammen om et opholds-, møde-, og feststed i byen.

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Workshoppen i Ringkøbing gav både et indblik i deltagernes hverdagsliv, deres opfattelse og brug af byen samt en bred vifte af gode forslag og idéer, som Ringkøbing-Skjern Kommune med fordel kan tage med videre i den fremadrettede planlægning. Ringkøbing er en by med en klar fordel i forhold til ungeinddragelse: Generator står som et strålende eksempel på en gruppe engagerede, initiativrige og kreative unge kræfter, som selv har drevet projektet og stedet frem til det eksempel på en kulturel og musikalsk smeltedigel, som det er i dag. Generator er båret frem af frivillige kræfter, som har et unikt ejerskab til stedet, netop fordi de selv har bygget det op fra bunden. Kommunens rolle i forhold til Generator som en økonomisk støtte er helt central i forhold til stedets udvikling - både før og fremover. Men Generators sjæl er de frivillige kræfter og deres daglige engagement og sammenhold, og stedet eksisterer i høj grad i kraft af, at det er de unges eget sted. Under 12 byer på 12 måneders besøg i Ringkøbing Skjern blev det tydeligt, at Generator har et stort potentiale for også fremadrettet at være et møde- og samlingssted for mange flere, end tilfældet er i dag. Vi har i ovenstående idékatalog beskrevet perspektiverne i forhold til at omdanne stedet til en lektiecafé i dagtimerne og forslagene til, hvordan de udendørs arealer kan udnyttes mere i fremtiden og åbnes op mod resten af byen i endnu højere grad. Men stedet viser også nye veje for, hvordan man kan gå til opgaven med at udvikle unges handlingskompetencer og være med til at skabe og udvikle byen: Møder mellem unge og politikere er både konstruktive og produktive, og lige så vigtige som dialogen er, skal de unge også gives mulighed for efterfølgende at handle på de idéer og projekter, som de brænder for. De handlingskompetencer, som er helt tydelige i forbindelse med Generator og stedets drift og udvikling, kunne også overføres til andre steder i byen: Udviklingen af et kommende multiområde, udbygning af havnefaciliteter, sleep-over og alle de andre visionære idéer, de unge workshopdeltagere havde. Vi opfordrer derfor til, at Ringkøbing-Skjern Kommune tager de gode erfaringer fra Generator med videre og overfører dem til andre dele af planlægningen. Engagement og ejerskab kræver, at det er de unge eller andre borgergrupper, der selv er med til at drive udviklingen frem, og at inddragelsen derved sker i en løbende udvikling af de forskellige projekter, hvor de unges engagement og ejerskab bibeholdes.

Tekst // Louise von M端llen, Lise Juul Madsen og Thea Storm Pedersen Grafik // Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko