12 BYER PÅ 12 MÅNEDER I
RINGSTED INDLEDNING //2 WORKSHOPFORLØB //3 METODER //7 DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES RINGSTED //15 BYENS POTENTIALER: FILM & FOTO //25 ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES //33
RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA 12 BYER PÅ 12 MÅNEDERS BESØG I RINGSTED KOMMUNE TIRSDAG D. 14. OG ONSDAG D. 22. MAJ 2013.
2
INDLEDNING Denne opsamling er skrevet på baggrund af et vellykket workshopforløb med en gruppe engagerede unge fra Ringsted. På workshoppens anden dag blev de unges karakteristik af Ringsted præsenteret for et bredt udvalg af både politikere og embedsmænd fra Ringsted Kommune, som også debatterede de unges forslag til forbedringer af byen. Deltagere på anden dagen: Per Roos (V), Poul Nødgaard (O), Thorkil Mølgaard (V), Niels Ulrich Hermansen, Borgmester (V), Klaus Per Hansen (V), Lisbeth Andersen (A), Henrik Hvidesten (V), Jette Esager Rasmussen - Specialkonsulent / International koordinator, Kontoret for Uddannelsesprogrammer Aktive Unge, Julie Hansen - Byplanarkitekt, John Jeppesen - Byplanarkitekt, Jens Karrebæk - Plan-og Byggechef i Teknisk Forvaltning, Annette Seibæk - TeamKordinator, Byplan-team, Maria Højland Mikkelsen, Mathias Mathiesen - Leder af CCR (Computer Clubhouse), Børge Blume-Jensen - Musik-og Kulturskoleleder. Maria Højland Mikkelsen - Erhvervskonsulent Workshoppen i Ringsted Kommune er en del af et større bog- og undersøgelsesprojekt af samtidens byer i Danmark set fra et ungt perspektiv. I alt er 12 byer landet over udvalgt til at deltage, og bogen med de samlede erfaringer udkommer i efteråret 2013. De unges udsagn, observationer og idéer vil både blive brugt til at kvalificere planlægningen af Ringsted, mens deres perspektiver også vil indgå som en væsentlig del af undersøgelsen af, hvad de danske byer er i dag - og skal være i fremtiden. Denne opsamling er inddelt i fire hovedafsnit. 1. Forløb og Metoder 2. Den oplevede by - De unges Ringsted 3. Fokus på udvalgte områder i Ringsted 4. Anbefalinger til den videre proces Vi håber, at de unge kan genkende sig selv i genfortællingen af deres perspektiver, ligesom vi håber, at Ringsted Kommune kan bruge de unges syn på byen til at skabe rammerne for et endnu bedre bymiljø og hverdagsliv i Ringsted. God læselyst! Lise, Louise og Thea 12 byer på 12 måneder
WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG - RESSOURCE-KORTLÆGNING AF RINGSTED //5 ANDEN DAG - VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS RINGSTED //5
3
WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG
ANDEN DAG
14. MAJ 12.00 - 17.00
22. MAJ 12.00 - 16.30
12.00 - 12.10
VELKOMST OG INTRODUKTION
12.00 - 13.00
VELKOMST OG OPSAMLING
12.10 - 13.00
KORTLÆGNING AF RINGSTED OG AFDÆKNING AF BEHOV
13.00 - 14.50
OPSÆTNING AF BILLEDER & ARGUMENTATIONSTEKNIK
13.10 - 14.10
BYRUMSANALYSE: BILLEDJAGT
14.50 - 15.00
PAUSE
14.10 - 14.25
PAUSE/ LÆGGE BILLEDER IND
15.00 - 15.10
PRÆSENTATION V. 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
14.25 - 15.00
PRÆSENTATIONER AF BILLEDERNE & TEMATISERINGER
15.10 - 15.25
POLITIKERNE PRÆSENTERER SIG SELV
13.15 - 15.20
OPLÆG V. RINGSTED KOMMUNE
15.25 - 15.45
15.20 - 15.30
OPSAMLING PÅ OPLÆG OG TEMAER SAMT PRÆSENTATION AF OPGAVEN: HVORDAN GØR VI RINGSTED TIL EN ENDNU BEDRE BY?
2 FILMFREMVISNINGER I PLENUM OG FÆLLES DEBAT
15.45 - 16.15
SPEEDDATING MELLEM DE UNGE, POLITIKERE OG PLANLÆGGERE
15.30 - 16.15
IDÉUDVIKLING
16.15 - 16.30
FÆLLES DEBAT, ÅBEN UDSTILLING & TAK FOR I DAG
16.15 - 16.30
PRÆSENTATION AF SELVE PRODUKTIONSPROCESSEN
16.30 - 17.00
UDARBEJDELSE AF STORYBOARDS
5
METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
METODER A. DEN OPLEVEDE BY - RESSOURCE-KORTLÆGNING AF RINGSTED //8 B. BYENS POTENTIALER: FOTOØVELSE I BYEN & FILMPRODUKTION //10 C. DIALOG MELLEM UNGE, POLITIKERE OG PLANLÆGGERE //13 Workshoppen foregik i Ringsted Kulturhus og forløb over to dage i maj 2013. Dette afsnit består af en kort opridsning af forløbet samt de metoder, vi brugte undervejs. Workshoppen var delt ind i tre overordnede faser med tilhørende øvelser: A. Først beskrev de unge, hvordan de ser Ringsted, og hvordan de oplever at være unge i byen. B. Dernæst satte vi fokus på at undersøge Ringsteds potentialer med film og fotografi som metoder.
C. Afslutningsvis rundede vi workshoppen af med en dialog mellem de unge, planlæggerne og politikerne. Dialogen havde både fokus på de unges karakteristik af Ringsted og byens fremadrettede potentialer for udvikling.
7
8
A. DEN OPLEVEDE BY Vi startede dagen med at lave en ressourcekortlægning over Ringsted, som viste, hvilke områder de unge bruger og ikke bruger. Denne øvelse sætter hverdagslivet og byen som begreb i spil.
METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
RESSOURCE-KORTLÆGNING AF RINGSTED
//Aktivitet Ressource-kortlægning af Ringsted - De unges hverdag med byen som ramme. Formål Udpegning af konkrete steder samt fortællinger, hvor hverdagslivet og byen som begreb sættes i spil. Øvelsen består både af 1) Kortlægning af steder - den fysiske by samt 2) Fortællinger om byen - den mentale by - og dens betydning for de unges hverdagsliv, men i praksis lapper de to dele af øvelsen over hinanden. Formålet er at kortlægge de unges brug af byen: Hvilke steder betyder noget for dem, hvilke steder bruger de, og hvorfor? Samtalen tager udgangspunkt i det fysiske kort, og den løbende markering af de unges brug af byen giver et samlet billede af, hvilke områder de unge har et særligt fokus på - og hvordan. Samtidig er øvelsen med til at give et indgående billede af, hvordan de unge ser på byen og bruger den. Metoden giver derfor både information om de unges brug af byen, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af, og samtidig giver øvelsen de unge et nyt afsæt for at forholde sig aktivt til byen og reflektere over nogle af de ting, der ellers forsvinder i hverdagens rutiner. Instruktion I denne øvelse er udgangspunktet et fysisk bykort, som de unge sidder eller står omkring. Ud fra kortet spørges ind til de unges brug af byen, mens de forskellige steder og ruter løbende markeres på kortet med tusch eller post it’s. Som struktur for diskussionen kan man med fordel have forberedt forskellige ord eller kategorier, som introduceres løbende i øvelsen. Vi benyttede bl.a. ord som ’andre steder’, ’afstande’, ’områder’, ’mennesker’, ’ruter’ og ’natur’. Vi havde printet ordene ud og lamineret dem, og ordene blev lagt på bordet løbende, så et ord erstattede et andet, når et emne var udfoldet i tilstrækkelig grad. Tid 1 time.
1. Den fysiske by - Udpegning af steder Centralt i forhold til kortlægningen af den fysiske by er spørgsmål som: Hvilke steder i byen bruger du i din hverdag - ugentligt - månedligt eller sjældnere? Hvad bruger du aldrig? Hvor mødes du med dine venner? Hvor ligger dine fritidsaktiviteter? Hvilke ruter går/cykler/kører du ad? Fokus er på den deskriptive udpegning af konkrete steder i byen.
2. Den narrative by - Fortællinger knyttet til byen Centralt i forhold til fortællingerne om den mentale by er spørgsmål som: Hvorfor vælger du netop dén rute frem for en anden? Hvordan er byen om dagen i forhold til om aftenen? Hvad kan gøre dig tryg/utryg i byen? Hvilke stemninger er der forskellige steder? Fokus er på den narrative fortælling, hvor målet er at indfange de unges oplevelse af byen med følelser og stemninger i relation til forskellige områder.
9
10
B. BYENS POTENTIALER: FOTOØVELSE I BYEN & FILMPRODUKTION
//Aktivitet Skattejagt - 10 fotografier af byens karakteristika. Formål Foto-øvelse, hvor de unge skal indfange det bedste - og værste - ved byen gennem 10 billeder af konkrete steder. Formålet er at komme ud i byen og oversætte ressource-kortlægningen til en faktisk forholden-sig-til byens stemninger og atmosfærer. Fotografierne indfanger i billeder det, som de unge satte ord på i ressource-kortlægningen. Desuden kommer der ny inspiration og andre fortællinger op, når man fysisk befinder sig i byen, og foto-øvelsen kan derfor ses som et ekstra lag på de unges fortælling om Ringsted og om deres syn på og brug af byen. Instruktion Hver gruppe af unge får en pose med ti bolde med ti forskellige ord trykt på. Benspændet er, at bolden skal være tilstede på hvert fotografi, hvis motiv indfanger det påtrykte ord i de unges fortolkning. De ord, som de unge skulle indfange gennem fotografier, var: Ringsted, Hygge, Aktivitet, Kedsommelighed, Utryghed, Det bedste i byen, En vigtig funktion, Hverdagsliv, Fest/ begivenhed og Et godt tilbud. Tid 45 minutter - 1 time.
//Aktivitet Associationsøvelse Formål At blive inspireret til at tænke nyt ud fra en række forskellige fotografier af byrum og nye løsninger, som ikke knytter sig til stedspecifikt til byen, men demonstrerer eller kan give inspiration til, hvordan byrum også kan blive brugt. Instruktion Udvælg omkring 50 billeder som vises i rækkefølge med 15 sekunder til hver. Alle workshopdeltagere skriver deres associationer til de enkelte fotografier ned på post it’s. Spil musik i baggrunden, og vær helt stille under øvelsen. Tid 15 sekunder pr fotografi.
METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
11
12
//Aktivitet Filmproduktion Beskrivelse Som en måde at udfordre de unges (og planlæggernes og politikernes) måde at se på byen på arbejdes der med film som metode. Gennem filmen som medie er det muligt at indfange forskellige stemninger, atmosfærer og udtryk på en anden måde, end hvad man kan med ord alene. Idéerne bag filmene skal gennemtænkes i storybords for handlingen. De forskellige storybords tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:
• Hvordan er Ringsted for unge? • Hvilke potentialer eller drømme ser vi for Ringsted? • Hvilke udfordringer? Formål At sætte mere end bare ord på de unges tanker om Ringsted og byens potentialer. Filmmediet kan sætte mere end ord på visioner og indtryk: En film kan indfange stemninger, følelser og drømme og være et billede på konkrete visioner. Samtidig er filmen som redskab også et mere interessant medie at arbejde med for nogle grupper af unge. Det gør umiddelbart det ’at arbejde med byen som genstandsfelt’ mere interessant. Instruktion Budskabet med filmen skal gøres klart og kunne koges ned til én sætning, fx ”Det vigtigste for Ringsted er tryghed.”. Filmen skal tænkes i stemninger og følelser. Der er fem udfordringer er: 1) Længde: Filmen skal tidsmæssigt være mellem 1-4 minutter. 2) Dramaturgi: De unge skal arbejde med start-midte-slutning og pege frem mod en løsning på, hvordan budskabet kommer igennem. 3) Speak: Der skal være interviews i filmen og/eller voice over. 4) 1 Idé: Filmen skal indeholde et element, der rækker ud i fremtiden. Et sted, en funktion eller en stemning, som gør eller vil kunne gøre Ringsted til noget særligt. Tid De unge havde en uge i tiden mellem workshoppens to datoer til at udarbejde filmene.
METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
C. DIALOG MELLEM UNGE, POLITIKERE OG PLANLÆGGERE
//Aktivitet Speeddate Formål Ansigt-til-ansigt dialog, hvor de unge får mulighed for at sætte dagsordenen og fortælle om deres hverdag. Politikerne får sat ansigt og ideer på de enkelte unge og mulighed for at indgå i en dialog, som de unge har sat præmissen for. Formålet er at skabe en kort, intensiv dialogform på de unges præmisser. De unge skal sammen med planlæggere og politikere diskutere byen nu og i fremtiden med udgangspunkt i de unges idéer. Instruktion De unge sætter sig i deres respektive grupper med deres fotografier sat op på en udstillingsvæg. Politikere og planlæggere inddeles i hold og bliver sat sammen med en gruppe unge. Nu skal de unge først præsentere deres tanker og idéer, og dernæst kan planlæggere og politikere spørge ind og indgå i en dialog med de unge. Tid Hvert sjette minut skal hvert hold af politikere/planlæggere rejse sig og gå videre i urets retning til den næste gruppe unge. Det er en fordel, at tiden er så relativt kort, så dialogen ikke nødvendigvis er udtømt efter hver date. Øvelsen fungerer som en appetitvækker, som gerne skulle opmuntre til en fortsat dialog efter workshoppen er slut.
13
Speedating
DEN OPLENDE BY - DE UNGES RINGSTED 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
DEN OPLEVEDE BY
- DE UNGES RINGSTED
FRITID //16 WEEKEND //17
BYEN //17 SÆRLIGE OMRÅDER //19 FORBINDELSER //22
RINGESTED SET MED UNGE ØJNE //23
15
16
DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES RINGSTED Hovedformålet med 12 byer på 12 måneders workshop i Ringsted var at få et indblik i, hvordan de unge i Ringsted ser på byen med særligt fokus på, hvilke steder og funktioner de bruger, og hvordan de overordnet karakteriserer byen. Derfor fik vi workshopdeltagerne over to store bykort til at sætte ord på, hvordan de bruger og oplever byen. I det følgende er et udvalg af de nedslagspunkter, som var særligt fremtrædende i deres fortællinger om Ringsted, fremhævet: Fritid, Weekend, Byen, Særlige områder og Forbindelser.
FRITID Deltagerne på workshoppen var alle under uddannelse, og derfor brugte mange af dem deres fritid på at forberede sig og lave lektier, enten hjemme eller på biblioteket, som har en lektiecafé, som de sætter stor pris på, fordi ”der er en hyggelig atmosfære”: Bibliotekarerne er venlige og meget hjælpsomme, hvilket gør, at de unge føler sig meget velkomne. En stor del af de unge, der bruger biblioteket kommer fra Ringsted Syd. Ud over at lave lektier dyrker nogle af de unge thai boksning i deres fritid, bl.a. en af pigerne. Det er en af fædrene fra Ringsted Syd, der står for træningen, og han har netop modtaget Ringsted Kommunes Integrationspris for sit arbejde i klubben. De mere klassiske sportsgrene dyrkes i Ringsted Sportscenter, hvor der bl.a. er mulighed for at spille fodbold, håndbold og tennis og for at svømme. Sportscentret fremhæves som et centralt sted for de unge: Der er for nyligt blevet etableret nye kunststofbaner, og en del af centrets arealer er lagt ud til fri brug, hvilket gør brugen meget fleksibel. ’Hallerne’, som centret kaldes af de unge, bruges af mange forskellige aldersgrupper og for workshopdeltagerne er det et sted i byen, hvor man mødes og hænger ud. Derudover bruger de unge meget de forskellige fitness-centre, der ligger i byen. Udover byens sportsfaciliteter er der en række kulturtilbud i byen. I Sønderpark ligger Computer Clubhouse, hvor en stor del af workshopdeltagerne er tilknyttet. Her arbejder de sammen med bl.a. den grafiske designer og daglige leder af Computer Clubhouse Mathias Mathiesen om udvikling af videoer og musik. De unge er meget engagerede i Computer Clubhouse, og flere rigtig gode initiativer faciliteres herfra, bl.a. en mentorordning, hvor unge, der har nogle særlige kompetencer - fx i forhold til at producere musik - kan hjælpe de andre brugere af huset.
”Der er ikke noget at lave i Ringsted, hvis ikke man går i byen. Hvis man, ligesom os, ikke er opdraget til at drikke alkohol og sådan noget - så er der bare ikke noget at lave”. (workshopdeltager)
”Jeg bruger al min tid i Clubhouse. Jeg er mentor der og er nok den eneste, der producerer musik derude nu. Der kommer også folk fra resten af byen og laver musik der.” (workshopdeltager) Men stedet giver også plads til, at de unge kan mødes, hænge ud eller spille fodbold og computer. Stedet er for alle, men på trods af, at der kommer folk fra hele byen for at lave musik, er der alligevel mange uden for Sønderpark-området, der ikke kender til det. Udover Computer Clubhouse er Ungdomsskolen et tilbud til de unge. Ungdomsskolen er dog hovedsageligt for den aldersgruppe af unge, der er endnu yngre end workshopdeltagerne. De har meget blandede erfaringer med Ungdomsskolen, men de af workshopdeltagerne, der var glade for stedet, fortæller, at de har savnet muligheden efter de er blevet for gamle til at deltage. I samme forbindelse nævnes Musikskolen kort. Musikskolen er flyttet i en ny og flot bygning på Kasernen, og de unge kan godt lide stedet, der har mange tilbud.
DEN OPLENDE BY - DE UNGES RINGSTED 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
WEEKEND De unge synes generelt ikke, at der er særlig mange tilbud i forhold til fx at gå ud i weekenderne. Crazy Daisy er det eneste sted, hvor der er mulighed for at danse. Ellers er der mulighed for at bruge et par værthuse i byen; Baghuset og Valde, hvor 3.G’erne fra gymnasiet nogle gange ’søger tilflugt’ fra Crazy Daisy. En central pointe fra en af workshopdeltagerne var, at det er svært at finde noget at tage sig til, hvis man ikke går i byen for at drikke sig fuld: ”Der er ikke noget at lave i Ringsted, hvis ikke man går i byen. Hvis man, ligesom os, ikke er opdraget til at drikke alkohol og sådan noget - så er der bare ikke noget at lave”. (workshopdeltager) Den samme problemtik kommer til at gælde i forbindelse med åbningen af en ny vandpibecafé i bymidten. ”Vi piger går jo heller ikke på vandpibecafe.” (workshopdeltager) Netop i diskussionen om aften-bylivet faldt snakken også på Roskilde, som de unge bruger meget: Både i forhold til shopping-muligheder, biografen, og når de vil ’rigtigt’ i byen, som de selv formulerer det. I forhold til Ringsted har Roskilde flere tilbud, som henvender sig til de unge. ”I Ringsted er alle de samme, hvor hvis man tager til Roskilde, er der mange forskellige mennesker: Der er hippier og sådan noget i Roskilde, hvor alle bare er de samme her i Ringsted. Det er lidt som om, at der ikke rigtig er nogen eller noget, der tør skille sig ud.” (workshopdeltager) Udover Roskilde bruger de unge også Næstved, Slagelse og Køge, mens andre tager til Høje Taastrup og Hedehusene, hvor der er ofte er biltræf på Striben med dyre biler, som nogle af de unge tager ud og ser på. Det er interessant, at de unge fortæller, at de aldrig oplever, at folk kommer til Ringsted fra de andre byer. København nævnes også, men afstanden til hovedstaden er lidt for stor til, at hovedstaden bliver brugt i de unges hverdagsliv. BYEN En af de nyere dele af Ringsted er Ringsted Outlet. De fleste af de unge siger, at de ikke bruger det specielt meget, men at det primært er et sted, hvor de lidt yngre hænger ud. ”For de helt unge er særligt det ene hjørne af Ringsted Outlet populært. Fordi der ligger en McDonald’s. Det er virkelig blevet et socialt mødested for de unge.” (Mathias Mathiesen)
”I Ringsted er alle de samme, hvor hvis man tager til Roskilde, er der mange forskellige mennesker: Der er hippier og sådan noget i Roskilde, hvor alle bare er de samme her i Ringsted. Det er lidt som om, at der ikke rigtig er nogen eller noget, der tør skille sig ud.” (workshopdeltager)
17
18
Og det er ikke særligt for Ringsted: I mange andre af de byer, som 12 byer på 12 måneder har besøgt, er McDonald’s et helt centralt mødested. Ofte er det afgørende, at der ikke er nogen, der smider de unge væk, og at det er muligt at købe en billig sodavand. I Ringsted er McDonald’s også blevet populært, fordi der ifølge workshopdeltagerne ikke er så mange andre steder at gå hen. De unge bruger både Ringsted Outlet og Ringstedet til at shoppe tøj. Placeringen af Ringsted Outlet undrer de unge. Særligt i forhold til, hvor Campus er blevet placeret:
”Det er forvirrende. Det kan godt være at Ringsted vokser, men det er underligt at Ringsted Outlet ligger hér, og at campus så ligger i den stik modsatte del af byen.” (workshopdeltager)
”Det er forvirrende. Det kan godt være at Ringsted vokser, men det er underligt at Ringsted Outlet ligger hér, og at campus så ligger i den stik modsatte del af byen.” (workshopdeltager) Workshopdeltagerne synes overordnet, at Ringsted ligger meget spredt, særligt i forhold til at kunne skabe byliv i bymidten: ”Det er jo dumt, at man gerne vil have alle de unge ind i bymidten - og så lægger man campus to kilometer uden for byen.” (workshopdeltager) Selve bymidten i Ringsted står over for en stor udfordring ifølge de unge: De synes, at den er kedelig, og de bruger den i virkeligheden mest til gennemgang. Det skyldes blandt andet det mere eller mindre forladte Ringstedcenter, der i dag mest er kendt for grupperingerne af de udsatte elever fra 7. og 8. klasse, der bruger centret til at hænge ud i og forsvinde fra offentlighedens opmærksomhed. ”Centret er helt tomt, og det er der, hvor 7. og 8. klasserne går hen og spiller hårde. De sidder i parkeringskælderen og ryger joints eller cigaretter.” (workshopdeltager) I forhold til centrets centrale placering ærgrer udviklingen workshopdeltagerne. ”Det ligger midt i centrum, men det står bare og forfalder. Det er synd.” (workshopdeltager) Udover Ringstedcentret nævnes Nørretorv, som ifølge de unge er hyggeligt: Her går de igennem, når de enten skal til Kongrescentret eller ud til Ringsted Outlet. Endnu mere centralt ligger Torvet, hvor byens pæneste bygning - Børsen-ligger. Torvet er ”okay” ifølge de unge, særligt på grund af Skt. Bendts kirke, som betyder meget for Ringsted i de unges karakteristik af byen, og de synes, at den er både flot og vigtig som Ringsteds vartegn. ”Man skal helt sikkert ikke bygge noget, som tager udsigten til kirken. Den er helt central for byen og giver den en eller anden form for charme.” (workshopdeltager) Fra Torvet og op gennem Skt. Hans gade til Anatolia ligger det område af Ringsted, som de unge kalder ’kebab-street’.
DEN OPLENDE BY - DE UNGES RINGSTED 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
Tidligere var der en skøjtebane på Torvet. En funktion de alle brugte, da de var yngre. Workshopdeltagerne synes, at det er ærgerligt, at skøjtebanen ikke er der længere. ”Det var en af de eneste ting i centrum, hvor man rent faktisk kunne lave noget.” (workshopdeltager) På en varm sommerdag kan midtbyen dog være meget dejlig, fortæller de unge. ”Så er der mennesker på gaden og en god stemning.” (workshopdeltager) På sådanne dage mødes de unge ofte i Lunden (Klosterlunden): ”Hvis det er godt vejr sætter vi os alle sammen i Lunden og drikker en øl og chiller.” (workshopdeltager) Lunden bliver betragtet som en del af midtbyen og repræsenterer noget hyggeligt for de unge. Generelt er der, ifølge de unge, ikke særlig meget natur i Ringsted - ud over Lunden. Der er Anlægget og Åen, men det er ikke steder, de bruger særligt meget: ”Vi har ikke noget rigtig natur-natur, men vi har da anlægget og åen. De er okay til løb, men ellers bruger vi det ikke, selvom der jo egentlig er meget flot.” (workshopdeltager) Anlægget danner rammerne om den årlige Ringsted Byfest og sidste skoledag, hvor alle mødes her, men ellers ser de unge det ikke som et særligt oplagt sted at hænge ud. Ud over de konkrete fysiske steder, som de unge peger på, er noget af det helt centrale for de unge, når de skal beskrive Ringsted, de begivenheder, der er i byen. Der er mange forskellige arrangementer som fx Lion Club-festivalen, som er en fest for alle, og som de unge forbinder med noget hyggeligt, som skaber god stemning. Middelalderfestivalen, Ringsted Sommerfest og Ringsted By Night er også begivenheder, som samler mennesker i midtbyen, og som de unge sætter pris på. Udover de begivenheder, der er i det offentlige rum, nævnes også Ringsted Kongrescenter, hvor der afholdes forskellige shows, komikere og koncerter. Kulturhuset, hvor workshoppen blev holdt, tilbyder også forskellige kulturtilbud, men de unge bruger det ikke. Foreningen Metro Musik står for at arrangere forskellige koncerter og forsøger at skabe mere kulturliv i Ringsted. Men ifølge de unge henvender både Kongrescentret og Kulturhuset sig dog mest til ældre. SÆRLIGE OMRÅDER Sønderpark og Campusområdet var for de unge workshopdeltagere to helt særlige steder i Ringsted. Sønderpark, hvor en stor del af workshopdeltagerne kom fra, nævnes af dem som byens bedste sted:
”Hvis det er godt vejr sætter vi os alle sammen i Lunden og drikker en øl og chiller.”
(workshopdeltager)
19
20
”Jeg går jo i en klasse hvor folk ikke kommer i Sønderpark, og de tror jo, at alle derude er kriminelle, at alle sælger hash, at alle er på bistand, nasser på regeringen og virkelig bare er en gang samfundstabere.” (workshopdeltager)
”Sønderpark er det flotteste sted i Ringsted. Alt er grønt. Buske og blomster, og her er masser af steder, hvor du kan grille og hygge. Og der er faktisk en legepladser bag hver blok, så der er otte legepladser. Folk bruger det meget.” (workshopdeltager) Problemet er, ifølge de unge fra Sønderpark, at resten af Ringsteds indbyggere aldrig kommer derud og i stedet har ”en masse fordomme om, at det er et farligt område”. ”Jeg går jo i en klasse hvor folk ikke kommer i Sønderpark, og de tror jo, at alle derude er kriminelle, at alle sælger hash, at alle er på bistand, nasser på regeringen og virkelig bare er en gang samfundstabere.” (workshopdeltager) For en del af de unge betyder det meget, at campusområdet er placeret lige ved Sønderpark: De mener, at det kan være med til at ændres folks opfattelse af, hvad Sønderpark er for et område. I stedet for at sige, at de bor i Sønderpark, siger en del af deltagerne nu, at de bor ”ude ved Campus”. Der er generelt enighed om, at Sønderpark engang har været et lidt hårdt sted, men at det er blevet ændret ret radikalt de seneste år. ”Der er et område, der adskiller sig fra resten af byen, eller det føler folk i hvert fald, men jeg synes, det er blevet bedre med tiden. Der er der nogle folk, der har følt sig utrygge, men med Campus og gymnasiet, så er de begyndt at føle sig trygge.” (workshopdeltager og beboer i Sønderpark) ”Der er mange, der føler sig utrygge i Sønderpark, men det har ikke noget på sig. Det er et gammelt ry.” (workshopdeltager) ”Jeg kan gå derude klokken to om natten, og der ville ikke ske ikke noget. Man føler sig tryg derude, hvis man kender stedet og er opvokset derude.” (workshopdeltager) En af workshopdeltagerne, der ikke bor i Sønderpark, supplerer: ”Jeg har netop haft det sådan, at efter jeg startede ude på gymnasiet, der ligger ude i Sønderpark, så har jeg fået et helt andet syn på området.” På trods af fordommene er der en utroligt stærk 4100-identitet i Sønderpark. Der er et fællesskab omkring stedet, som workshopdeltagerne er meget stolte af. Helt generelt synes de unge, at Ringsted er en tryg by at bo i. ”Det er jo sådan lille by, hvor alle kender alle. Hvis du bliver overfaldet så ved du dagen efter, hvem det er, så det kan slet ikke betale sig at lave kriminalitet.” (workshopdeltager) Selve Campusområdet er temmelig nyt, og selvom det ligger i udkanten af byen, er der
DEN OPLENDE BY - DE UNGES RINGSTED 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
Ringsteds midtby.
21
22
generelt positive holdninger til, at man har samlet alle ungdomsuddannelserne ét sted. Det virker dog til, at nogle af uddannelserne stadig er forholdsvist lukkede om sig selv, fx gymnasiet, der holder ’lukkede fester’. Der er dog et campusudvalg, der forsøger at lave nogle fællesarrangementer - men særligt handelsskoleeleverne føler, at gymnasiet holder sig for sig selv. Og så hjælper det heller ikke, at uddannelserne ikke har en fælles kantine. De unge synes også, at det er ærgerligt, at en stor del af de unge, der ikke bor i Ringsted, aldrig kommer over på den anden side af stationen. Forholdene for pendlerne er i den forstand ’for gode’, fordi de betyder, at pendlerne kun kommer på selve campusområdet, og det går ud over midtbyens byliv.
”Vores årgang og den over os ryger ikke, men stort set alle de dem, der er yngre og ældre, gør det. Hvorfor? Fordi det bliver solgt lige udenfor, og fordi der ikke er noget at lave.”
De unge nævner, at der er et stort problem på campusområdet: Salget af hash. Efter at 7.- 9. klasserne er rykket ud til campusområdet, er stofhandlen fulgt med. Det betyder, at der bliver solgt hash lige uden for skolerne. ”Min lillesøster er elevrådsformand på skolen, og hun har prøvet, at der var en i hendes klasse, som i timen sad og rullede en joint. Hun sagde det til rektor, men han sagde, at det ikke passede: At der ikke var nogen der røg hash på skolen. Men det er der jo!?!” (workshopdeltager) Hashhandlen er derfor ikke noget, de unge mener, der bliver taget ordentligt hånd om. ”Jeg ringede til politiet en dag om dem, der ryger ovre i Ringstedcenteret, men de kom slet ikke.” (workshopdeltager) Da workshopdeltagerne var yngre, var der en ressourceperson i Sønderpark, som sørgede for at de unge blev aktiveret og for at holde forskellige arrangementer. I dag eksisterer ordningen ikke mere, og det betyder, at de unge keder sig. Det er en årsagerne til, at der er nogle, der kommer ud i problemer, siger de unge workshopdeltagere.
(workshopdeltager)
”Vores årgang og den over os ryger ikke, men stort set alle de dem, der er yngre og ældre, gør det. Hvorfor? Fordi det bliver solgt lige udenfor, og fordi der ikke er noget at lave.” (workshopdeltager) FORBINDELSER Workshopdeltagerne, der bor i Ringsted, kommer hovedsageligt rundt i byen på cykel. Det hænder, at de tager bussen, men: ”Vores by er jo ikke særlig stor – så det kan jo bedst betale sig at cykle, det går hurtigere end at tage bussen.” (workshopdeltager) De mest centrale veje er Næstvedvej og Nørregade, der går igennem hele byen. Ofte
DEN OPLENDE BY - DE UNGES RINGSTED 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
kører de unge fra Næstvedvej op til Nørregade, hen over torvet og igennem ”Bananen”, når de krydser byen. De unge peger på, at det ikke er så let at komme fra Ringsted Syd ind til centrum, fordi man skal krydse jernbanen. Med den nye tunnel er der dog kommet en mere direkte rute, som gør det lettere at komme fra Campus ind til byen. Men de unge undrer sig over, at man ikke har bygget ramper i tunnellen, så man kan trække cyklen op og ned af trapperne. Der er sat bycykler op i byen, men dem er der ikke nogen af dem, der bruger - de har deres egne. RINGESTED SET MED UNGE ØJNE Ringsted er en by uden et klart centrum: Bymidten, Campusområdet, Ringstedet og Ringsted Outlet udgør alle hver deres centrum-funktion, og strækker på den måde byen ud, så den reelt står tilbage uden ét samlende centrum. ”Det er egentlig mærkeligt, at så mange af de ting, vi bruger i vores hverdag, ligger uden for byen.” (workshopdeltager) De unge er glade for det nye campusområde, som de håber med tiden vil skabe et rigtigt studiemiljø i Ringsted. Udfordringen med Campus er, at selv om der er mange unge, der går der, så genererer det ikke mere liv i byen, fordi Campus ligger som et centrum for sig: Derfor er der ingen studerende, der læser på Campus, men ikke bor i Ringsted, som bruger Ringsted centrum til noget. Helt overordnet var workshopdeltagernes karakteristik af byen påvirket af, at de ikke synes, der er særligt meget at lave i byen som ung, udover medlemsskabet af fx Computer Clubhouse og thai bokseklubben. Til spørgsmålet om, hvad de ville vise nogle gæster, der ikke havde været i byen før, svarede de, at ’det bliver en kort tur’. ”Der er ikke nok muligheder i Ringsted. Så er det bare ti gange nemmere at tage til Roskilde: Der er mange flere jobs og uddannelser.” (workshopdeltager) Workshopdeltagerne karakteriserede Ringsted som en ’midt-i-mellem-by’ i alle henseender: Den er ikke rigtig stor, og den er heller ikke rigtig lille, og: ”Jeg synes heller ikke, at man kan sige, at Ringsted er gammeldags, for så ville den være meget flot, lige som København. Ringsted er hverken flot eller totalt grim: Den er sådan lige midt imellem.” (workshopdeltager)
”Det er egentlig mærkeligt, at så mange af de ting, vi bruger i vores hverdag, ligger uden for byen.” (workshopdeltager)
23
BYENS POTENTIALER: FILM & FOTO 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
BYENS POTENTIALER: FILM & FOTO FILMPRÆSENTATIONER //27 FIRE SPEEDDATES // 4X10 FOTOUDSTILLINGER //28
25
BYENS POTENTIALER: FILM & FOTO 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
BYENS POTENTIALER: FILM & FOTO På workshoppens anden dag præsenterede deltagerne deres syn på Ringsteds særlige karakteristika ud fra to film samt de fotografier, som de havde taget på workshoppens første dag. Filmene og fotografierne var afsæt for en efterfølgende fælles debat om Ringsteds fremadrettede udvikling mellem planlæggere, politikere fra Ringsted Byråd og de unge. I det følgende afsnit præsenteres først hovedtrækkene i de unges film om Ringsted og efterfølgende de fire gange 10 fotografier, som var udgangspunktet for speeddatingen.
Filmpræsentationer 1. Film Gruppens film om Ringsted er lavet i sort/hvid. Det er et bevidst valg, som understreger, at Ringsted Midtby, som den er i dag, er grå og kedelig i de unges øjne. Filmen tager fat på en række af de steder, der i dag ikke bliver brugt, og filmens hovedbudskab er, at der er en masse ubenyttede, tomme rum i Ringsted midtby, der har et potentiale, som ikke bliver udnyttet. De steder, filmen fokuserer på, er: Bagerens gård, Ringstedcentret, Dampmøllen, det gamle VUC og Torvet. I dag er der ikke noget, der trækker de unge fra Campus til Ringsted centrum. De unges budskab er, at der skal skabes noget nyt, så de unge fra campusområdet bliver lokket op i byen, fordi der sker noget, de ikke kan sige nej til. Filmen foreslår blandt andet, at der i Ringstedcenteret bliver lavet et aktivitetshus med flere forskellige funktioner såsom skater-ramper og hockeybaner. 2. Film Også den anden film tager udgangspunkt i de områder i Ringsted, der ikke bliver brugt, men som har et stort potentiale. Filmen tager beskueren med rundt til udvalgte steder: Åen og Kærlighedsstien. Gruppemedlemmerne blev i forbindelse med deres undersøgelse af Ringsteds potentialer selv overraskede over, at disse steder rent faktisk findes. Pointen er, at der er mange dejlige steder i Ringsted, som samtidig har en ’bagsidekarakter’ og derfor ikke er lette at finde eller særligt velholdte. De unge vil med filmen vise, at det ikke ville kræve så meget at friske stederne op og gøre dem attraktive: Det er fx oplagt bare at sætte nogle bænke op, som kunne invitere til ophold. Den sidste pointe, filmen indeholder, er, at kommunikation omkring stederne også kunne forbedres, så alle i Ringsted kunne få øjnene op for de - på nuværende tidspunkt - lidt skjulte kvaliteter.
27
28
Fire Speeddates // 4x10 Fotoudstillinger
FOTOJAGT //1 I udgangspunktet er Ringsted egentlig en velfungerende by - rent funktionsmæssigt, og byen har også en række sociale aktiviteter og arrangementer, både i de offentlige rum og i Ringsted Kongrescenter. I Sct. Hansgade er der forskellige butikker, hvilket repræsenterer noget godt og intimt ved Ringsted, og Ringsted har et stærkt foreningsliv. Men en del af disse kvaliteter kommer ikke særlig tydeligt frem i Ringsteds hverdagsbillede. Torvet kedeligt og trist, og det mangler generelt steder, hvor unge kan hænge ud. Kun Lunden er et sted, hvor man mødes med sine venner i byen.
RINGSTED KEDSOMMELIGHED BEGIVENHED
HVERDAG
HYGGE
VIGTIG FUNKTION
ET GODT TILBUD
UTRYGHED
DET BEDSTE AKTIVITET
BYENS POTENTIALER: FILM & FOTO 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
FOTOJAGT //2 Det bedste ved Ringsted er Sønderpark. Når man bor i Sønderpark er bydelen en lille by i byen, hvor der er liv, nærvær og tryghed. Det, der forbindes med utryghed herude, er i virkeligheden politiet, for når de er i området, så betyder det, at der har været ballade. I forhold til Ringsted er en del af centrum flyttet ud til Ringsted Outlet og Ringstedet. Den traditionelle midtby er kedelig, og der mangler især aktiviteter for piger. I stedet er thai bokseklubben et sted, hvor man kan bruge meget tid sammen med vennerne. Og engang imellem mødes de med veninderne på Anatolia, eller hænger måske lidt ud ved springvandet. Det, der gør en by hyggelig, er, at der er folk i gaderne. Det er der, når der er arrangementer i centrum. Om det er Middelalderfestival eller noget andet betyder ikke så meget - der plejer altid at være en god stemning.
RINGSTED KEDSOMMELIGHED BEGIVENHED
DET BEDSTE 1
HYGGE 1
VIGTIG FUNKTION
HYGGE 2
UTRYGHED
DET BEDSTE 2 AKTIVITET
29
30
FOTOJAGT //3 Hvis man skulle vise gæster rundt i Ringsted, skal man vise dem Skt. Bendts Kirke. Den repræsenterer Ringsted, har en interessant historie med Kong Valdemar og er noget at være stolt af, når man kommer fra byen. Til gengæld er midtbyen, herunder Nørregade, kedelig, fordi der ikke er nok mennesker. Nogle gange er der nogen, der mødes på Café Valdemar for spise eller drikke en sodavand, eller man tager i Lunden og hænger ud her mangler der bare nogle bænke og skraldespande, så der ikke bliver så beskidt. Det bedste ved Ringsted er faktisk ikke byrummene som sådan. Det er mere sådan noget som Ungdomsskolen og Computer Clubhouse, som giver de unge i byen mulighed for at tage et sted hen efter skole.
RINGSTED KEDSOMMELIGHED BEGIVENHED
HVERDAG
HYGGE
VIGTIG FUNKTION
ET GODT TILBUD
TRYGHED
DET BEDSTE AKTIVITET
BYENS POTENTIALER: FILM & FOTO 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
FOTOJAGT //4 En af de bedste ting, der er sket i Ringsted inden for de sidste par år, er udviklingen af det nye campusområde. Det er rigtig godt, at der er skabt et miljø derude, hvor alle unge er samlet. Udfordringen er bare at få skabt en forbindelse mellem Campus og Ringsted midtby. Selvom eleverne og de studerende har et par mellemtimer, tager de ikke ind til byen. De fleste studerende har ellers cykler, men vejen er uinteressant og det er, på trods af tunnelen under jernbanen, en kedelig og lidt bøvlet tur. Mentalt er det ligesom om, at der er en grænse mellem midtbyen og campusområdet. I fritiden er det et stort plus, at Ringsted har Sportscenteret, der med de nye kunststofbaner er blevet et sted, mange - i forskellige aldersgrupper - bruger.
RINGSTED KEDSOMMELIGHED BEGIVENHED
HVERDAG
HYGGE
VIGTIG FUNKTION
ET GODT TILBUD
UTRYGHED
DET BEDSTE AKTIVITET
31
ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES AKTIVÉR DE TOMME BYRUM //34 ET STED TIL DE UNGE //34 TÆNK DE UNGE MED IND I PROJEKTERNE //35 FOKUSER PÅ FORBINDELSERNE I BYEN //35
33
34
ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES Workshoppen i Ringsted gav både et indblik i deltagernes hverdagsliv, deres opfattelse og brug af byen samt en vifte af gode forslag og idéer, som Ringsted Kommune kan tage med videre i den fremadrettede planlægning. Vi afrunder opsamlingen med fire anbefalinger til, hvad Ringsted Kommune med fordel kan have fokus på - både i forhold til byens fysiske udtryk, men også i inddragelsen af de unge borgere fremover.
//AKTIVÉR DE TOMME BYRUM// De unge synes generelt at Ringsted er en ret kedelig by. Den ene af de to film, der blev produceret på workshoppen, er lavet i sort og hvid. Dette er gjort for at understrege, at byen er grå og kedelig. Torvet er et eksempel på det kedelige udtryk, som byen kan have. Indretningen af byen handler ikke om, at lave noget der er PÆNT i den gængse forstand - de unge går ikke op i flotte granitløsninger eller teaktræsbænke. I stedet handler det måske mere om at lave nogle midlertidige løsninger, som også kan fungere som test-modeller til en mere etableret eller permanent indretning af torvet på sigt. Derudover kan det at tænke i andre materialer være med til at gøre byrummet mere levende og inspirerende. Det samme gælder for de steder, som egentlig allerede fungerer, såsom Lunden. Her mangler der bare lidt bænke og skraldespande, men disse elementer behøver ikke være bekostelige anskaffelser. I stedet kunne man tænke en proces, hvor de unge selv er medskabere af det midlertidige inventar. //ET STED TIL DE UNGE// Lunden er blevet nævnt mange gange som et byrum, der fungerer rigtig godt i Ringsted. Det bliver forbundet med hygge og er et sted, hvor ’man bare hænger ud’. Problemet er, at det ikke kan bruges, når vejret er dårligt. Det er derfor en klar anbefaling at forsøge at etablere en form for ungdomshus. De unge peger selv på forskellige bygninger, der i dag står tomme, som kunne være oplagte at etablere et sted for de unge i. Den kan være den gamle røde bygning, Dampmøllen eller inde i det gamle Ringstedcenter. At have et sted, hvor man kan gå hen efter skole, er meget vigtigt for de unge. Rammerne for et ungdomshus behøver ikke være polerede, men kan sagtens ’bare’ være en ældre bygning, hvor de unge selv kan være med til at skabe aktiviteter. I Sønderborg arbejder kommunen og de unge i øjeblikket i samarbejde på at lave et mobilt ungehus, hvor de unge kan få lov at rykke ind i forskellige bygninger efter tur for en periode. Dette kunne være en model til at efterprøve, om der i Ringsted findes en stærk ungegruppe, der kunne have lyst til at bære et sådant initiativ frem.
ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
//TÆNK DE UNGE MED IND I PROJEKTERNE// Der er en del unge, der er interesserede og engagerede i forhold til at være med til at gøre Ringsted til en bedre by. Mange af dem bliver dog udfordret af de fastlagte procedurer, der er forbundet med udviklingsprocesser. Vi anbefaler derfor, at Ringsted Kommune etablerer en tæt kontakt til de voksne, der arbejder med de unge i hverdagen, og at man i fællesskab udvikler nye processer for forandringer. Det er vigtig, at de unge inddrages - både før, under og efter projekter sættes i gang. Derudover er det vigtigt at tænke i nogle lidt kortere projektperioder og flere midlertidige aktiviteter, hvor de unge kan se resultater med det samme Udover at tage fat i de voksne, der har kontakt til de unge i det daglige, er det vigtigt at bruge og udvikle Ringsted Ungdomsforum, at kommunikere på campusområdet og desuden forsøge at etablere en kommunikationskanal gennem Facebook, hvor de unge hovedsageligt orienterer sig. //FOKUSER PÅ FORBINDELSERNE I BYEN// For at skabe mere liv i Ringsted bymidte er det vigtigt at tænke i forbindelser. Allerede med tankerne om Byens Bånd er der lagt vægt på dette, men det er ikke en strategi, som har nået de unge: De har ikke forstået, hvad den går ud på. Både eleverne på Campus og beboerne i Ringsted Syd har en følelse af ikke rigtigt at være en del af Ringsted by. Et oplagt mindre tiltag kan være at etablere en rampe, som gør det muligt at have cykel med i tunnelen under stationen. Et andet forslag er muligheden for at gøre transporten med campus-bussen gratis for de studerende. Det ville være med til at skabe en øget mobilitet, som ville kunne komme midtbyen til gode.
35
Tekst / Louise von M端llen, Lise Juul Madsen og Thea Storm Pedersen Grafik / Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko