12 byer på 12 måneder i Sønderborg by 12byer

12 BYER PÅ 12 MÅNEDER I

SØNDERBORG INDLEDNING //2 WORKSHOPFORLØB //3 METODER //7 DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES SØNDERBORG //17 ZOOM PÅ SØNDERBORG SOM STUDIEBY //25 IDÉKATALOG //31 ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES //33

RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA 12 BYER PÅ 12 MÅNEDERS BESØG I SØNDERBORG KOMMUNE ONSDAG D. 3. OG TORSDAG D. 4. APRIL 2013

INDLEDNING

Denne opsamling er skrevet på baggrund af et vellykket workshopforløb i Sønderborg med deltagelse af en flok aktive, engagerede unge mennesker fra de fleste af Sønderborgs studiesteder, herunder SDU, EUC Syd, EASV og Statsskolen. Workshoppens anden dag blev rundet af med, at de unges input til udviklingen af Sønderborg som Studieby blev præsenteret for politikere og planlæggere fra Sønderborg Kommune. Fra kommunaludvalget deltog Frank Bodholdt Jakobsen, Erik Lorenzen, Stephan Kleinschmidt og Ole Stisen. Direktør for Teknik og Miljø Inge Olsen, Plan- og Bygchef Vivian Krøll, afdelingsleder for Plan Kristian Holm Jacobsen samt planlægger og tovholder for planstrategien Gitte Westphalen repræsenterede kommunens Teknik og Miljøforvaltning, mens Tanja Zeba og Suzanne Cecilie Jagd deltog fra Center for Kultur. Desuden deltog leder af Sønderborghus Lars Ole Hansen, kommunikationsmedarbejder Henriette Pilegaard samt dirktør for Børn og Uddannelse Jette Østergaard. Workshoppen i Sønderborg havde særligt fokus på kommunikation, etablering af både fysiske og mentale forbindelser samt på de relationer, der binder de forskellige uddannelsessteder sammen. Der sker allerede mange ting i Sønderborg - både i forhold til de store arkitektur-, bymiljø- og anlægsprojekter, der er ved at blive realiseret, og i forhold til de mange kulturelle arrangementer, der finder sted. Derfor er der behov for, at nye forbindelser mellem studerende, virksomheder og kommune kan opstå, ligesom kommunikationen er vigtig at have for øje, så alle kan få besked om de mange muligheder og tilbud, der allerede er i byen. Workshoppen i Sønderborg er en del af et større bog- og undersøgelsesprojekt af samtidens byer i Danmark set fra et ungt perspektiv. I alt er 12 byer landet over udvalgt til at deltage, og bogen med de samlede erfaringer udkommer i efteråret 2013. De unges udsagn, observationer og idéer vil både blive brugt til at kvalificere planlægningen i Sønderborg, mens deres perspektiver samtidig også vil indgå som en væsentlig del af undersøgelsen af, hvad de danske byer er i dag - og skal være i fremtiden. Denne opsamling er inddelt i følgende hovedafsnit. 1. Forløb 2. Metoder 3. Den oplevede by - De unges Sønderborg 4. Sønderborg som studieby 5. Idékatalog 6. Anbefalinger Vi håber, at de unge kan genkende sig selv i genfortællingen af deres perspektiver, ligesom vi håber, at Sønderborg Kommune kan bruge de unges syn på byen til at skabe rammerne for et endnu bedre bymiljø, hverdagsliv og studiemiljø i Sønderborg. God læselyst! Lise, Louise og Thea 12 byer på 12 måneder

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG - RESSOURCE-KORTLÆGNING //5 ANDEN DAG - IDÉUDVILING, SPEEDDATING & REALISERINGSPLANER //5

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG

ANDEN DAG

3. APRIL 16.00 - 21.00

4. APRIL 16.00-21.00

16.00 VELKOMST

16.00 INSPIRATIONSOPLÆG FRA SØNDERBORG STUDENT FOUNDATION, OM KOMMUNEPLA NEN OG KULTURTILBUD I SØNDERBORG KOM MUNE

16.15 RESSOURCEKORTLÆGNING AF BYEN 17.00 INDKREDNING OG TEMATISEIRNG AF PROBLEMFORMULERINGER

18.30 AFTENSMAD

18.00 INTERN PRÆSENTATION

19.00 INSPIRATIONSOPLÆG FRA SYDDANSKE STUDERENDE (ODENSE SOM STUDIEBY) 19.30 IDEGENERERING - LØSNINGER PÅ SØNDERBORGS UDFORDRINGER SOM STUDIEBY 21.00 AFSLUTNING OG PÅ GENSYN IMORGEN

17.00 KVALIFICERING OG VISUALISERING AF IDEER

18.30 AFTENSMAD

19.00 VELKOMST TIL POLITIKERE OG EMBEDS MÆND OG FÆLLES PRÆSENTATION 19.20 SPEEDDATE: PRÆSENTATION AF IDEER 20.00 KAFFEPAUSE 20.15 GRUPPEARBEJDE: REALISERINGSØVELSE 21.00 FÆLLES OPSAMLING

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

METODER A. DEN OPLEVEDE BY - RESSOURCE-KORTLÆGNING AF SØNDERBORG //8 B. VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS SØNDERBORG //10

Dette afsnit består af en kort opridsning af de metoder, vi brugte undervejs på den todages workshop, som blev afholdt på Sønderborghus. Workshoppen var delt ind i to overordnede faser med tilhørende øvelser: A. Først beskrev de unge, hvordan de ser Sønderborg, og hvordan de oplever at være unge i byen. B. Dernæst satte vi fokus på at udvikle konkrete visioner for fremtidens Sønderborg, herunder udvikling af nye samarbejdsrelationer og kommunikationskanaler.

A. DEN OPLEVEDE BY Vi startede dagen med at lave en ressourcekortlægning af Sønderborg: Over de steder, som de unge bruger og godt kan lide - og de steder som ikke bliver brugt for på den måde at sætte hverdagslivet og byen som begreb i spil. Udgangspunktet for øvelsen er de unges hverdag med byen som ramme og med særligt fokus på Sønderborg som studieby med et stort internationalt miljø.

Workshopdeltagerne.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

RESSOURCE-KORTLÆGNING AF SØNDERBORG

//Aktivitet Ressource-kortlægning Formål At kortlægge de unges brug af byen: Hvilke steder betyder noget for dem, hvilke steder bruger de, og hvorfor? Øvelsen består både af 1) Kortlægning af steder - den fysiske by samt 2) Fortællinger om byen – den mentale by – og dens betydning for de unges hverdagsliv. I praksis lapper de to dele af øvelsen over hinanden. Instruktion I denne øvelse er udgangspunktet et fysisk bykort, som de unge sidder eller står omkring. Ud fra kortet spørger man ind til de unges brug af byen, mens man løbende markerer de forskellige steder og ruter med tusch eller post it’s. Som struktur for diskussionen kan man med fordel have forberedt forskellige ord eller kategorier, som introduceres løbende i øvelsen. Vi benyttede bl.a. ord som ’afstande’, ’områder’, ’begivenheder’, ’andre steder’, ’mennesker’, ’ruter’ og ’natur’. Vi havde printet ordene ud og lamineret dem, og ordene blev lagt på bordet løbende, så et ord erstattede et andet, når et emne var udfoldet i tilstrækkelig grad. Tid Vi brugte ca. 60 minutter på denne øvelse, men øvelsen kan sagtens strække sig over længere tid. Hvorfor Samtalen tager udgangspunkt i det fysiske kort, og den løbende markering af de unges brug af byen giver et samlet billede af, hvilke områder de unge har et særligt fokus på og hvordan. Samtidig er øvelsen med til at give et indgående billede af, hvordan de unge ser på byen og bruger den. Metoden giver derfor en dybdegående information om de unges brug af byen, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af. Samtidig giver øvelsen de unge et nyt afsæt for at forholde sig aktivt til byen og fungerer dermed som afsæt for næste skridt i processen: Den videre idéudvikling.

1. Den fysiske by - Udpegning af steder Centralt i forhold til kortlægningen af den fysiske by er spørgsmål som: Hvilke steder i byen bruger du i din hverdag - ugentligt - månedligt - eller sjældnere? Hvad bruger du aldrig? Hvor mødes du med dine venner? Hvor ligger dine fritidsaktiviteter? Hvilke ruter går/cykler/kører du ad? Fokus er på den deskriptive udpegning af konkrete steder i byen.

2. Den narrative by - Fortællinger knyttet til byen Centralt i forhold til fortællingerne om den mentale by er spørgsmål som: Hvorfor vælger du netop dén rute frem for en anden? Hvordan er byen om dagen i forhold til om aftenen? Hvad kan gøre dig tryg/utryg i byen? Hvilke stemninger er der forskellige steder? Fokus er på den narrative fortælling, hvor målet er at indfange de unges oplevelse af byen med følelser og stemninger i relation til forskellige områder.

B. VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS SØNDERBORG Efter ressource-kortlægningen udpegede vi ni centrale temaer. Temaerne var: Muligheder for studerende, Mødesteder, Fra ikke-sted til sted, Infrastruktur, Bosætning, Fraflytning, Organisering og kommunikation, Forbindelser samt Aktiviteter. Disse ni temaer blev konkretiseret gennem første øvelse i denne fase: Problemformuleringsøvelsen.

//Aktivitet Problemformuleringen som afsæt for idéudviklingen Formål Det centrale med denne aktivitet er at få deltagerne til at definere, hvad ’problemet’ egentlig er. Man kan enten arbejde med problemformuleringsøvelsen helt åbent og overordnet, eller som i Sønderborg, hvor der tages afsæt i nogle formulerede temaer (jf. de ni temaer). For at kunne lave en problemformulering fordrer det en viden om byen og/eller det specifikke sted, der arbejdes med. Øvelser såsom ressource-kortlægningen er derfor god at gå forud for problemformuleringsøvelsen. Det centrale er, at en proces ikke starter med dette. Instruktion Der er en række grundlæggende præmisser, som den gode problemformulering kan bygges op efter. Hvordan de vægtes og forklares, afhænger af niveauet, men vi anbefaler følgende tjekliste. En problemformulering: 1) Kræver viden 2) Kan ændres undervejs 3) Spørger ikke ind til ’verden’ i al almindelighed, men fokuserer på et præcist, uløst problem 4) Må ikke være et ja/nej-spørgsmål 5) Indeholder en fundamental undersøgelsesinteresse – dvs. det er ikke spørgsmål såsom: hvad er klokken, eller hvem er vores statsminister 6) Output: Hvilket type svar ønskes? Det problematiserende/kritiske eller et mere handlingshenvisende, fx reelle løsningsforslag? Ud fra de ni temaer blev syv problemformuleringer udarbejdet, som de studerende skulle finde innovative svar og løsninger på. Problemformuleringerne lød således: - What are the attractive qualities of a student town? - What kind of activities could combine student from different schools/ educations? - Where could there be a place for the activities to take place? - A student house? - How do we increase the student awareness regarding cultural activities? - How to we make it easier for students to get (students) jobs? - How can we create an international work atmosphere within the local companies? - How can we improve cross-border cooperation activities? På workshoppen havde denne øvelse til formål at konkretisere og vinkle temaerne, og derfor var det selve formuleringen - og ikke om alle spørgsmål blev besvaret -, der var øvelsens vigtigste formål. Tid Vi brugte 1 time.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//Aktivitet Idéstorm på post-it’s Formål At formulere idéer. Efter den konkrete kortlægning af byen er der nu åbnet op for – og allerede talt om – mange ting, som kan forbedres og/eller ændres i byen. Alle de unges idéer skal derfor på bordet og præsenteres. Instruktion Læg post-it’s i rigelige mængder på bordet. Giv de unge to minutter til at skrive så mange idéer som muligt ned i relation til de overordnede temaer og problemformuleringerne: Én idé pr. post-it. Efter de to minutter er gået, skal de unge gå videre til det næste kategoribord. Når alle har været hele vejen rundt, udvælger alle deres bedste idé. De skal nu rejse sig op og gå sammen to og to. De unge har herefter et minut pr. mand/ kvinde til at præsentere idéen for den anden. TIP Præsentationen kan tænkes med udgangspunkt i: 1. Beskrivelse af observationen: Hvad er problemet eller udfordringen? 2. Analyse af udfordringen: Hvorfor er det et problem, for hvem og hvordan? 3. Vision: Hvad kan løse udfordringen? Denne model er inspireret af Walter Hood’s tre analytiske niveauer : Observation, Analyse og Vision. Øvelsen kan gentages, så de unge roterer mellem hinanden og præsenterer idéerne mere end én gang. Tid 3-5 minutter

1. Hood, Walter (2008): ”Urban diaries: Improvisation in West Oakland, Californnia” i Everyday Urbanism, red. Margaret Crawford. The Monacelli Press.

Inspirationsoplæg: Råb bare højt! ’Råb bare højt’ er navnet på den kampagne, som Sønderborg Kommune har lanceret i forbindelse med høringsfasen for kommuneplanen 2013. Det fortalte Gitte Westphalen, der er planlægger i Sønderborg Kommune om. Den foregår primært på Facebook, hvor alle kan komme med forslag til den kommende kommuneplan. Derudover bringes kampagnen også i radio, ugeaviser, filmspots og reklamebannere, ligesom kommunen gerne vil lave konkurrencer og arbejde med digitale platforme, hvor borgerne kan komme med deres idéer. Da kommuneplanen udgør rammerne for, hvad der kan ske indenfor de næste fire år, er det en vigtig platform at få de unge til også at forholde sig til. Og måske er denne udvikling det første skridt mod en styrket kommunikationstænkning, som netop blev efterspurgt på workshoppen. I Sønderborg er der i hvert fald både vilje og mod til at gå nye kommunikationsveje. Læs mere: https://www.facebook. com/rabbarehojt

//Aktivitet Sortering af post-it-idéerne Formål At videreudvikle idéerne. Dette er næste led i en kreative fase, hvor de bedste idéer skal konkretiseres. Alle post-its inddeles i tre idé-kategorier: 1) de rigtig gode, 2) de gode og 3) dem, der ikke skal arbejdes videre med. Instruktion De unge skal dele sig op i hold efter interesse, dvs. de skal vælge den problemstilling, de efter post-it-runden fandt mest interessant, og arbejde videre ved et af bordene med alle post-it-idéerne. Nu skal de unge kategorisere post-it idéerne ud fra, hvor gode, realiserbare og innovative de er. Det er tilladt hele tiden at videreudvikle idéerne. Tid Ca. 15 minutter. Hvorfor Denne idéudvikling tager afsæt i de foregående observationer (de unges brug af byen og fortællinger om den), og idéerne opstår derfor med udgangspunkt i byens faktiske mangler og potentialer. Tanken er, at rækkefølgen - hvor beskrivelsen af byen kommer før drømmene om byen - giver stedsspecifikke og kontekstnære forslag og idéer.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//Aktivitet Moodboards Formål Nu skal idéerne visualiseres, kvalificeres, udfordres og gennemarbejdes som led i en mere innovativ fase. Visualiseringerne kan indfange stemninger, farver og former og være et supplement til den mundtlige præsentation. Instruktion Model-øvelsen går ud på, at de unge - med udgangspunkt i gamle ugeblade, aviser, pap, karton mm. - skal præsentere deres idéer visuelt. Som planlægger eller facilitator skal man gå rundt mellem grupperne af unge og kommentere, udfordrere og stille spørgsmål - alt sammen som en del af at kvalificere idéerne. At opstille faldgruber og stille udfordrende, kritiske spørgsmål er vigtigt i denne fase. De unge skal hurtigt kunne gå fra idé til svar og løsninger - der er ikke tid til at tænke for meget over mindre detaljer. TIP Tænk igen ud fra beskrivelse af observationen (hvad er udfordringen?), analysen af udfordringen (hvorfor er det et problem, for hvem og hvordan?) og løsningen eller vision (hvad kan løse udfordringen, og hvad er drømmescenariet?). Tid Ca. 30-60 minutter. Hvorfor Det visuelle er med til at få de unge til at gennemtænke deres idéer og spore dem ind på den forestående præsentation. Den løbende dialog er med til at kvalificere de unges argumentation.

Inspirationsoplæg: Kulturtilbud i Sønderborg Kulturkonsulent i Sønderborg Kommune, Tanja Zeba, fortalte, at hun på første dagens workshop var blevet overtrasket over, hvor få der kendte til de forskellige kulturtilbud i kommunen. Derfor holdt hun et lille inspirationsoplæg om kommunens initiativer og tilbud og fortalte om byens visioner, og om den store CSRevents, der hvert år tiltrækker store virksomhedsledere til byen, som bliver imponerede over, hvad der sker i en by som Sønderborg, og hvordan man kan vise det lokale potentiale. Hun fortalte også om Project Zero, den nye havnefront, Frank Gehryarkitekturen der kommer til byen, koncertsalen og alle de mange andre tilbud, der er i byen. Læs mere: http://www.projectzero. dk & http://www.byenshavn.dk

//Aktivitet Speed-date #1: Præsentation Formål Ansigt-til-ansigt dialog. En kort, intensiv dialogform på de unges præmisser, hvor politikere, planlæggere og unge får mulighed for at tale med hinanden. De unge skal sammen med planlæggere og politikere diskutere byen nu og i fremtiden med udgangspunkt i de unges idéer. Før speeddaten udfyldte alle deltagerne en præsentationsplan, som indeholdt en præsentation af formålet med idéen. Workshopdeltagerne besvarede i præsentationsplanen følgende spørgsmål: Hvad skal projektet handle om? Ud fra hvilken observation er dette formål relevant? Hvilken løsning eller analyse er der af udfordringen? Hvilken vision bygger idéen på? Hvem har inte-resse i resultatet? Målgrupper, interessenter, konkurrenter? Hvilke aktiviteter og etaper er der fra idé til realisering? Hvad er det forventede resultat - og hvordan kan resultatet gøres op?

Inspirationsoplæg fra Syddanske Studerende Odense Næstformand, Patrick Henry, og kassér, Nick Bülow-Jensen, fra Syddanske Studerende i Odense fortalte, hvordan de i Odense arbejder med at forbedre forholdene for de studerende og gøre det mere attraktivt at studere i byen. Læs mere: http://syddanskestuderende.dk/& https://www.facebook. com/SyddanskeStuderende

Instruktion De unge sætter sig i deres respektive grupper. Politikere og planlæggere inddeles i hold og bliver sat sammen med en gruppe unge. Nu skal de unge først præsentere deres idéer, og dernæst kan planlæggere og politikere spørge ind og indgå i en dialog med de unge. Tid Hvert tiende minut skal hvert hold politiker/planlægger rejse sig og gå videre i urets retning til den næste gruppe unge. Det er en fordel, at tiden er så relativt kort, så dialogen ikke nødvendigvis er udtømt efter hver ’date’. Øvelsen fungerer som en appetitvækker, som gerne skulle opmuntre til en fortsat dialog efter denne del af speeddatingen. Hvorfor De unge får mulighed for at sætte dagsordenen og fortælle om udfordringer i deres hverdag. Politikerne får sat ansigt og idéer på den enkelte unge og mulighed for at indgå i en dialog, som de unge har sat præmissen for.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//Aktivitet Speed-date #2: Realisering Formål Sønderborg Kommune er interesserede i at løfte workshoppens resultater ud over idéfasen og nærmere en realisering. Derfor er formålet med denne øvelse, at der udarbejdes skemaer for handling. Efter præsentationerne vælger politikerne og planlæggerne sig ind på de emner, som de har flest realiserings- og løsningsforslag at byde ind i forhold til. De unge diskuterer nu sammen med planlæggere og politikere, hvilke muligheder der er for at føre deltagernes idéer ud i livet. Det er en god idé at diskutere, hvordan ideen eventuelt udføres i en ’test-version’. På den måde bliver idéen lettere at realisere, og det er også her, de unge selv kan deltage i processen. Instruktion I grupper skal der tages stilling til: - Organiseringen: Hvem er ansvarlige? Hvilken rolle spiller de unge selv? - Projektaktiviteter: Hvilke arbejdsopgaver er der, og hvad er rækkefølgen på disse? - Tidsplan: Hvornår? - Budget: Samlede udgifter - evt. flere versioner i forhold til idéen i forskellig skala? - Finansiering: Hvorfra skaffes pengene: Fonde? Kommunen? Tid 25 minutter.

Inspirationsoplæg fra Sønderborg Student Foundation Shiyu Peng, der er formand for Sønderborg Student Foundation (SSF), fortalte om de aktiviteter, der allerede er i gang i Sønderborg, og som SSF står bag. Organisationen er studenterorienteret og ved at se, skabe og lytte ønsker de at forbedre og understøtte studiemiljøet i byen. Det er meget projekt- og eventbaseret arbejde, hvor alle de penge, de får ind, går tilbage til de studerende. I dag er målet at gøre SSF til hele byens studenterforening. Læs mere: http://ssf4u.org/

DEN OPLENDE BY - DE UNGES SØNDERBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

DEN OPLEVEDE BY

- DE UNGES SØNDERBORG

AKTIVITETER //18 OMRÅDER //18 BEGIVENHEDER //20 NATUR //22 TRYGHED //22 NÅR JEG BLI’R GAMMEL… //23

DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES SØNDERBORG Før vi begyndte at tale med de unge om, hvordan de drømmer om, at studiebyen Sønderborg skal udvikle sig, fik vi dem over tre store bykort til at sætte ord på, hvordan de bruger og oplever byen. Det følgende afsnit er skrevet ud fra samtalen med de unge workshopdeltagere, der kom fra Sønderborg eller Als og som gik på en af byens ungdomsuddannelser. De universitetsstuderendes perspektiv på byen bliver senere præsenteret i afsnittet Zoom på Sønderborg som studieby. Vi fremhæver i det følgende et udvalg af de nedslagspunkter, som var særligt fremtrædende i de unge sønderborggenseres fortællinger om byen: Aktiviteter, Områder, Begivenheder, Natur, Tryghed og Når jeg bli’r gammel.

”Det er et sted, hvor man også kan sidde og hygge sig, selv om man ikke skal noget der. Og lave sine lektier og sådan nogle ting.” (workshopdeltager)

AKTIVITETER De unge sønderborggensere bruger Musikhuset meget i deres fritid. De går på musikskole, hvor de får undervisning, synger og hænger ud. Musikhuset er for alle aldre, og mange mennesker har deres daglige gang der – og det værdsætter de unge: ”Det er et virkelig godt sted. Det er sådan et sted, hvor der er et miljø. Man kan sidde og drikke kaffe i sofaerne, og man møder altid nogen, man kender. Det synes jeg er fedt.” (workshopdeltager) ”Det er et sted, hvor man også kan sidde og hygge sig, selv om man ikke skal noget der. Og lave sine lektier og sådan nogle ting.” (workshopdeltager) De unge fortæller, at der er mange aktive politiske ungdomsorganisationer i Sønderborg: Ud over VU er der DSU, LAU, SFU. DSU og VU er klart de største og mest aktive. Nogle af de unge workshopdeltagere arbejder som frivillige på Sønderborghus, hvor de står i bar og rydder op og piller gear ned. ”Og så får man lov til at komme gratis ind til alle koncerterne. Det er en fed løn.” (workshopdeltager) Sønderborghus er et spillested, som er meget afhængigt af, at der bliver ved med at komme gæster, og de gør rigtig meget for at trække folk til. På workshoppens anden dag optræder to upcomming bands på Sønderborghus, som henvender sig til et snævert publikum. Men ellers er der bl.a. også slager-arrangementer, som kan tiltrække en helt anden målgruppe, som gladelig betaler 400 kroner i entré, så ligesom Musikhuset henvender Sønderborghus sig til en meget bred målgruppe. Der kommer også lokale bands – og de unge siger, at det er de tidspunkter, Sønderborghus er mest fyldt: Så bliver scenen og lydudstyret stillet til rådighed for nogle unge bands og unge, der selv udfylder rollen som værter. Og ’så kører arrangementet bare.’ ”Det er på de tidspunkter, hvor man danser og sveder allermest. Det er virkelig guldarrangementer.” (workshopdeltager) De unge nævner også udendørsscenen, hvor der afholdes koncerter med de store kunstnere, som et område, hvor der sommetider sker noget. Ellers er det primært på de forskellige skoler, de unge mødes. EUC har fx åbent til kl. 20 hver dag, og de studerende bruger de lange åbningstider til at hænge ud på skolen og lave lektier. Gymnasiet er ikke på samme måde et hæng-ud-sted som EUC, fortæller eleverne fra Statsskolen. OMRÅDER De unge udpeger centrum af byen som et meget lille område, der strækker sig fra Sønderborghus ned til havnen med gågaden som centrum.

DEN OPLENDE BY - DE UNGES SØNDERBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

”Jeg færdes faktisk ikke så meget uden for den cirkel.” (workshopdeltager) I gågaden og centrum ligger barer og gå-ud-stederne ret meget oven i hinanden. ”Der (i gågaden) er caféer og restauranter, så det er et godt sted, hvis man skal mødes og sidde og snakke.” (workshopdeltager) ”Man kender jo hinanden. Det er ikke så nyt og spændende, fordi man ikke møder så mange nye mennesker. Men der er nogle gode barer, og der er mange mennesker.” (workshopdeltager) Det er både en fordel og ulempe, at de unge sønderborgensere altid møder folk, de kender. ”Sådan er byen jo også skruet sammen - der er folk, man kender, over det hele. Det er jo også det gode ved en lille by - eller en mindre by, eller hvad man nu kan kalde Sønderborg. Man løber altid ind i nogen, som man kender.” (workshopdeltager) Workshopdeltagerne peger to områder ud ved vandet ud, som de bruger om sommeren: Arealet ved Slottet og den lille sandstrand mellem broen og lystbådehavnen. De udpeger også supermarked-området med bl.a. Bilka, Elgiganten og alle de butikker eller centre, som er for store til at ligge i centrum, som ligger ved siden af industrikvarteret. Det ligger ikke længere fra centrum end et par kilometer, men det er ikke områder, man tager ud til - medmindre man er i bil: Det er et forældre-og-andre-voksne-område, som mange fra oplandet handler i. Der kører også en bus derud, men ikke direkte, og det er ikke noget, de unge i denne gruppe bruger. Der ligger en McDonalds, og det er kun her, unge hænger ud i det område - ellers tager man ikke derud. ”Der er mange unge, der er ude i Bilka, men det er fordi de arbejder der. Men det er ikke et område, man hænger ud i.” (workshopdeltager) ”Resten er bare huse, altså beboelse. Men det er ikke rigtig noget, man tænker over, når man tænker på, hvad Sønderborg er.” (workshopdeltager) På Kongevej ligger de rigtig flotte huse, som man også finder på Strandvejen. Også de gamle lejligheder ved havnen synes workshopdeltagerne repræsenterer noget godt. ”Husene har fortællinger, de har en sjæl, særligt de lave bygninger og ældre huse.” (workshopdeltager) Byen er, ifølge workshopdeltagerne, ikke for stor og heller ikke for lille - bare lige tilpas.

”Sådan er byen jo også skruet sammen - der er folk, man kender, over det hele. Det er jo også det gode ved en lille by - eller en mindre by, eller hvad man nu kan kalde Sønderborg. Man løber altid ind i nogen, som man kender.” (workshopdeltager)

”Det er jo virkelig både en gammel og flot by.” (workshopdeltager) De unge er til gengæld ikke altid lige begejstrede for alle de nye bygninger og områdeudviklingsprojekter.

”Jeg synes, at det hvide lejlighedskompleks nede ved havnen ødelægger det lidt. Og Borgen, som - i hvert fald indtil videre - er en grå firkantet bygning, der også skal ligge ved havnefronten, og også det hotel, der skal bygges. Det er ærgerligt, for det kommer til at ødelægge det lidt.” (workshopdeltager) BEGIVENHEDER Den årlige ringriderfestival er utvivlsomt den største årlige begivenhed, som samler hele byen. ”Den trækker rigtig mange mennesker til. Det er jo en ældgammel, meget stolt begivenhed for Sønderborg.” (workshopdeltager) ”Den når også ud til alle de små byer - der er ikke en flække, der ikke har en ringridning - men Sønderborg har den største.” (workshopdeltager) ”Det er en begivenhed - ligegyldigt hvor lille en by er, så samler det en by. Der er flotte heste i optog og gardere og alt sådan noget.” (workshopdeltager) I Sønderborg starter ringriderturneringen altid med et optog gennem Perlegade: Det samler også folk. ”Det er den største begivenhed, vi har i Sønderborg - og der mødes alle unge mennesker.” (workshopdeltager) Til festivallen er der - ud over ringridningen - også forskellige forlystelser og et madtelt. Blandt de ældre generationer er der også andre traditioner knyttet til ringrider-festivalen: Damefrokoster og herrefrokoster, og der er i det hele taget mange traditioner forbundet med festivallen. ”Det er så hyggeligt. Der er god stemning, og det samler byen.” (workshopdeltager) Kulturnatten, som holdes en gang om året, er også et tilløbsstykke. ”Kulturnatten er med en masse boder, politiske partier og foreninger fortæller om, hvad de laver. Og så er der tilbud i butikkerne. Og så er der natløb.” (workshopdeltager) Stemningen er ens ved de store begivenheder, der samler byen.

DEN OPLENDE BY - DE UNGES SØNDERBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

”Det er altid hyggeligt at komme til Kulturnat. Kulturnatten er lige som ringridningen bare uden alle forlystelserne og så midt i byen.” (workshopdeltager)

”Men det er ikke sådan en park som man lige tager et tæppe med hen i og ligger i på en sommerdag, så den er ikke rigtig et mødested.” (workshopdeltager)

NATUR Også naturen blev nævnt som en særlig positiv ting ved byen: De unge værdsætter de grønne områder, og peger på kolonihavehusene som noget, de virkelig synes er fint. Mølleparken er dejlig. Der ligger en sø lige ved, så der er et stykke grønt natur, man kan stå på, og lige ved siden af er der en fin sø. ”Men det er ikke sådan en park som man lige tager et tæppe med hen i og ligger i på en sommerdag, så den er ikke rigtig et mødested.” (workshopdeltager) Der er dårlige strande lige ved Sønderborg, mener de unge. ”På en sommerdag er der helt pakket med mennesker på den lille strand ved Sønderborg. Og vi er jo på en ø, så lige meget hvor du kører hen er der dejlige strande overalt. Så hvorfor skulle man bade lige her?” (workshopdeltager) Men som mødested fungerer det alligevel bedst at sætte hinanden stævne ved den lille strand i Sønderborg. ”Det gør det nemmere, når det er så tæt på busstationen, i stedet for at man skal op på en eller anden strand på Nordals, hvor man ikke kan komme frem og tilbage.” (workshopdeltager) Sønderborg er en grænseby. Nogle af deltagerne tager over grænsen en gang hver anden uge for at handle ind og spare penge. Der er en klar orientering mod både Flensborg og Hamborg, både som kultur- og shoppingbyer. TRYGHED Der er trygt at bo i Sønderborg, fortæller de unge. ”Altså, min mor synes at alle steder er farlige at gå, hvis jeg går alene. Men nu arbejder jeg i nattelivet, og det er virkelig sjældent, at der sker hændelser, som er alvorlige.” (workshopdeltager) ”Sønderborg er en sikker og tryg by i forhold til, at det alligevel er en storby.” (workshopdeltager) ”Der er dørmænd og masser af mennesker, der passer på hinanden. Jeg synes, at det er en rar by at være i.” (workshopdeltager)

DEN OPLENDE BY - DE UNGES SØNDERBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Som led i CO2-reduktionsplanen slukker kommunen hver anden gadelygte, og de unge fortæller, at man i de små landsbyer slukker alt lyset om natten – og det er workshopdeltagerne ikke begejstrede for – bæredygtighed eller ej. ”Når jeg når ud til mit hus, så er der bare intet lys. Intet overhoved. Det kan ikke være rigtigt.” (workshopdeltager) Men de er ikke bange alligevel, for ”sådan er det bare ikke i Sønderborg,” som en af workshopdeltagerne udtrykte det. Stenbjergparken med boligblokkene er det eneste område, der bliver peget ud som mindre trygt. De unge fortæller også, at de ikke oplever bandekriminalitet i Sønderborg. NÅR JEG BLI’R GAMMEL Sønderborg er en by, som de unge taler meget positivt om, og som mange overvejer at flytte tilbage til, når de har afsluttet deres videregående uddannelse. ”Jeg vil vende tilbage igen, når jeg er færdig med min uddannelse. Sønderborg er helt sikkert en by, som man kommer tilbage til, når man skal have familie og børn.” (workshopdeltager) ”Det er en god by at vokse op i, så det er også et sted, man gerne vil have ens egne børn skal vokse op i.” (workshopdeltager) Det eneste problem er ifølge de unge manglen på uddannelsesmuligheder, selv om Sønderborg har langt flere uddannelser end mange andre danske byer. ”Jeg ser det som helt givet, at man tager væk herfra for at finde ud af, hvad man vil.” (workshopdeltager) ”Man skal også ud og opleve noget andet. Man ved jo godt, at Sønderborg er lidt begrænset, så man skal ud og se, hvad resten af verden byder på.” (workshopdeltager)

”Når jeg når ud til mit hus, så er der bare intet lys. Intet overhoved. Det kan ikke være rigtigt.” (workshopdeltager)

ZOOM PÅ SØNDERBORG SOM STUDIEBY 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

ZOOM PÅ SØNDERBORG SOM STUDIEBY SØNDERBORG SOM STUDIEBY //26

ZOOM PÅ SØNDERBORG SOM STUDIEBY

”Når man går ned gennem gågaden, så kan man høre rigtig mange forskellige sprog. Jeg synes, at det er fedt, at der er så mange forskellige slags mennesker.” (workshopdeltager) Workshoppen i Sønderborg afspejlede i høj grad det internationale præg, byen har: Over halvdelen af deltagerne på workshoppen var fra udlandet, og de efterlyste især bedre netværk og en fælles kommunikationsplatform, som kan styrke Sønderborg som studieby. I Sønderborgs afdeling af SDU, Syddansk Universitet, er fordelingen af danske og udenlandske studerende 50/50, og Sønderborg har derfor meget af det, størstedelen af de danske byer efterspørger: Masser af unge og masser af uddannelser. Det giver byen et helt særligt potentiale, men også en helt specifik udfordring: For hvordan tilpasser man by, studiemiljø, kommune og erhvervsliv til den internationale profil? Mange af de internationale studerende bor eller har boet på kollegier i Sønderborg, men de synes, at det er ”utroligt dyrt”, og det kan derfor bedre betale sig for dem at finde en lejlighed i centrum og dele den med en eller to studiekammerater. Men workshopdeltagerne beklagede, at det var en bedre økonomisk løsning, fordi de egentlig foretrak at bo på kollegier og have mulighed for at trække på det sociale liv dér: Livet i en lejlighed i et fremmed land kan godt blive ensomt, selv om man har en roommate. De unge nævnte desuden, at kollegierne er placeret for langt fra centrum, hvilket gør det svært for de internationale studerende at komme ud over at føle sig placeret i en satellit, som ikke har så meget med resten af byen at gøre. På workshoppen var de internationale studerendes brug af byen helt overordnet meget begrænset bl.a. på grund af, at de de bor i byen i kortere perioder: Langt de fleste havde deres daglige ruter mellem deres kollegium eller lejlighed, universitetet og Bilka eller en af de andre dagligvarebutikker. De havde aldrig været længere ude end stationen og Alsion, og deres syn på byen var i præget af, at de ikke kendte den og i høj grad manglede at få nøglen til at låse byen op. De unge sønderborgensere kunne godt pege ud, hvor der ligger kollegier i byen, men det var ikke noget, det virker som en del af deres hverdagsopfattelse af byen, og det er ikke steder, de kommer eller bruger. Mens sønderborgenserne fortalte vidt og bredt om alle Sønderborgs muligheder, begivenheder og karaktertræk, var det tydeligvis en række indforståetheder, som de internationale studerende ikke var fuldt indviet i. Der var tale om to forskellige grupper i forhold til andet end alene forskelle i nationalitet: De unge workshopdeltagere fra Sønderborg var yngre og gik stadig på ungdomsuddannelser, mens de universitetsstuderende i byen primært består af folk udefra - uanset om de var danskere eller udlændinge. Det er også med til at forstærke effekten af, at der i

ZOOM PÅ SØNDERBORG SOM STUDIEBY 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

byens universitetsmiljø kun er meget få, der kender Sønderborg indefra. Derfor er det ikke kun de udenlandske studerende, der svæver lidt som en boble for sig, det drejer sig i høj grad om, at hele universitetsmiljøet ikke er flettet ordentligt sammen med resten af byen, men i stedet primært foregår på Alsion på havnen. De internationale studerende pegede på, at butikkerne og barerne i Sønderborg og resten af Danmark generelt er meget dyre, og at en anden af årsagerne til, at de kan føle sig ekskluderede fra fællesskabet med de danske studerende er, at de ikke har råd til at bruge penge på at gå i byen på samme måde. Sønderborggenserne oplevede, at de internationale studerende ikke er så synlige i byen: At de samler sig i nogle enklaver, som ikke umiddelbart er så åbne for andre at blive en del af. ”De har jo deres egen uni-bar. Den er vel i princippet åben for alle, men jeg føler bare ikke rigtigt, at det er noget - men de har vist billig øl…” (workshopdeltager og sønderborgenser) Sønderborg har på mange måder et stort, uforløst potentiale for at skabe et mere samlet og fællesskabsorienteret studiemiljø, hvor både danske og internationale studerende kan mødes. De studerende havde et stort ønske om en bedre kommunikation og et større netværk mellem de forskellige uddannelser i byen, fordi de ikke har et fællesskab på tværs. Udfordringen med at etablere netværk mellem de studerende er noget, som studenterorganisationen SSF (Sønderborg Student Foundation) længe har arbejdet frem mod at løse. SSF’s formål er at understøtte studentermiljøet i byen ved blandt andet at etablere et stærkere netværk mellem byens mange, men mindre studieretninger. Men udfordringen handler ikke kun om de interne studiekanaler, for de studerende mangler mere end én ny kommunikationsrelation. Der er både behov for en bedre kommunikation internt mellem de studerende, bedre kommunikation fra kommunen til borgerne - både om hvad der sker i forhold til udviklingen af byen, i forhold til kulturtilbud og særlig om, hvem og hvordan man kommer i kontakt med de rigtige personer, hvis man er initiativtager - samt en bedre kommunikation mellem de studerende og erhvervslivet. Kommunikationen mellem kommunen og de unge er en udfordring, fordi meget af kommunens kommunikation på hjemmesiden og andre informationskanaler er på dansk. Yderligere er udfordringen, at de unge ikke er klar over, at der faktisk er steder, hvor man kan finde information om fx kulturbegivenheder. ”There are so many different languages and nationalities in this city: This is gold, and we have to be proud that there are so many different nationalities. And we have to live this diversity and respect it as a potential for the city and for this region.” (Stephan Kleinschmidt, formand for kultur- og erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune)

Mange steder ender internationale studiebyer med at have en skarp opdeling af studerende ”udefra” og ”indefra”. På Sønderborg-workshoppen blev det et italesat mål at få nedbrudt de usynlige barrierer mellem de forskellige grupper af studerende og at få de unge ”udefra” til også at høre til i byen. “About my gain. I really liked the workshop. It has been very inspiring, helpful. Instead of getting a solution or conclusion at the end, we got something much better - network. The end of the workshop is not an end, but a start. We exchanged opinions, ideas, passion and most importantly, E-mail addresses. Now, we just have to use the contacts we gained and keep building up upon them. We have strong hope and believe for a better future of Sønderborg.” (workshopdeltager og formand for SSF Shiyu Peng)

ZOOM PÅ SØNDERBORG SOM STUDIEBY 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Nakskovs skyline.

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

IDÉKATALOG STUDENTERHUS SØNDERBORG //32 SAMARBEJDER //33 TRANSPORT I SØNDERBORG //34

JOB TRY-OUT //35

1 4

STUDENTERHUS SØNDERBORG

Udfordring: Observationen er, at byen mangler et sted, hvor de studerende kan mødes, socialisere og udveksle idéer. I dag ved de studerende ikke, hvor de skal gå hen i byen, og de kender ikke de mange tilbud, der er i de mindre enheder på de enkelte skoler. Studiemiljøet i byen er noget, der bør ligge alle på sinde: Det er et anliggende som ikke kun vedrører universitetet, uddannelsesinstitutionerne og de studerende, men også kommunen - både administrativt og politisk. Ikke mindst fordi netop studiemiljøet er det, der gør Sønderborg til en særlig by. Argumentet fra idémagerne er, at hvis de sociale bånd i byen styrkes, vil det også være mere attraktivt at blive i byen efter endt studie. Så: Hvordan kan man samle de mange forskellige initiativer og forene kræfterne? Løsning: Løsningen er at etablere et studenterhus i Sønderborg for at gøre byen til en ’rigtig’ studieby. Idémagerne - og alle de andre studerende på workshoppen - vil derfor samle en gruppe af studerende fra forskellige skoler, som skal skabe rammerne for et studenterhus. Huset skal være studenterdrevet, og initiativet kommer fra de studerende selv: De skal selv definere, hvad det skal indeholde, og hvordan de skal organisereres som gruppe. Et af ønskerne til det nye hus er, at det skal være et sted, hvor nye faglige samarbejder kan opstå: I dag kommer der mange henvendelser til fx EUC SYD, om de studerende vil være med i projekter. Disse forespørgsler går dog oftest gennem lærerne, hvilket gør det sværere at motivere de studerende til at deltage. Målet er at få samarbejderne mere i øjenhøjde ved at basere dem på de unges egne initiativer og ved at skabe et fysisk rum, hvor disse samarbejder kan foregå. Formål: Visionen bag denne idé er at få et samlet, fælles studenterhus i Sønderborg. Formålet er at 1) skabe en større forståelse blandt de studerende for, hvordan man kan samarbejde og socialisere med studerende fra andre uddannelser og nationaliteter, 2) skabe et bedre studenterliv i byen ved at samle og udnytte potentialet med de mange forskellige uddannelser, kulturer og nationaliteter,

der er i Sønderborg, og 3) at man ved at skabe et studenterdrevet sted, kan få skabt et projekt- og iværksætterorienteret miljø, hvor studerende får erfaring med at skabe projekter, events og nye samarbejdsprojekter på tværs. Alt i alt skal aktiviteterne i huset være med til at gøre byen mere attraktiv og derved få flere studerende til Sønderborg: Det skal rygtes, at Sønderborg er en god by at læse i - og de studerende er overbeviste om, at et godt miljø omkring et studenterhus vil være med til at tiltrække (endnu) flere studerende. Organisering: Målgruppen er studerende, der er interesserede i at få et bedre studiemiljø, skoler, der gerne vil tiltrække flere studerende, og kommunen, der gerne vil trække flere studerende til byen. Det vigtigste er at finde ud af, hvordan man kan støtte op om det nye hus. Kan man fx etablere et samarbejde med Sønderborghus? Desuden er kommunen allerede i gang med at ansætte en ungekoordinator, som kunne være oplagt at knytte til projektet, hvor denne person evt. kunne sidde som repræsentant i Studenterhuset. Arbejdsopgaver: Første skridt bliver at samle de studerende og finde ud af, hvilke aktiviteter huset skal tilbyde. Næste skridt bliver at skabe kontakter, skaffe sponsorer og penge. Dernæst skal der findes et konkret, fysisk sted og faciliteres endnu en workshop, hvor rammerne og faciliteringen af huset bliver fastsat. Gruppen besluttede at starte i det små ved fx at overtage en nedlagt butik i gågaden. De slog fast, at det er vigtigt at have et mødested nu - og at det skal ligge centralt. Forskellige mulige lokationer blev nævnt: Sygehuset eller bygningerne ved siden af, Kasernen, det nye bibliotek eller huset overfor Sønderborghus. Finansiering: Det er en oplagt mulighed at søge forskellige økonomiske midler til etableringen af Studenterhuset med udgangspunkt i andres erfaringer som inspiration til processen: Hvordan har andre fået midler til lignende processer? Og hvordan kan etableringen af huset tænkes i forskellige skalaer, evt. midlertidige/flytbare placeringer?

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

SAMARBEJDER

Udfordring: Der sker rigtig mange ting i Sønderborg, men der er ingen - ud over den tætteste kreds omkring arrangørerne - der kender til de mange tilbud. Problemet er, at der ikke er tilstrækkelig kommunikation mellem de mange uddannelsesinstitutioner, der findes i byen, og de unge mennesker, der går på dem. Det er en meget blandet gruppe, som består af mange forskellige aldersgrupper, nationaliteter, uddannelsesretninger og fritidsinteresser. Spørgsmålet er, hvordan der kan laves aktiviteter, der rammer forskellige skoler, aldre, kulturer? Og ydermere hvordan de eksisterende aktiviteter kan kommunikeres bedre, så de når ud til flere? Løsning: Aktiviteter og formidling af disse i byen skal samordnes under SSF (Sønderborg Student Foundation) og Kulturforvaltningen i Sønderborg Kommune. Kommunikationen skal forbedres - bl.a. ved at styrke den engelsksprogede annoncering - og der skal skabes netværk på tværs af skolerne. På alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal der være tilknyttet en kontaktperson, som kan udbrede kendskabet til de forskellige muligheder og aktiviteter. Startskuddet kan være at få flere studerende til at involvere sig i planlægningen af fx et start event. Formålet: Formålet med aktiviteterne er at sætte fokus på diversitet, adgang, sprog, sted og involvering. SSF primære fokus skal være at involvere flere (og nye) studerende i deres aktiviteter Organiseringen: Interessenterne er: SSF, EUC, SDU, VUC, ESV, Business College Syd, folkeskolernes ældste klasser, Alssundgymnasiet, Sønderborg Statsskole, Idrætshøjskolen i Sønderborg (IHS) m.fl. Organiseringen kan være knyttet til SSF, men etableres i samarbejde med Sønderborg Kommune, der kan give organisationen den nødvendige viden og ressourcer. Dette kunne fx ske i forbindelse med, at kommunen ansætter en ungekoordinator med ansvar for ungepolitikken.

2 Arbejdsopgaver: Præsentationer på alle skoler, invitationsmateriale, markedsføring, rekruttering og ny-organisering. Især i forhold til markedsføring og organisering er der behov for hjælp fra kommunen. Perspektiv: Muligheden for at udvikle et billetsystem og kalender, der skal gøre det nemmere at deltage i events i byen, blev desuden diskuteret. Målet er, at alt materiale skal laves på dansk og engelsk, hvilket også kan være med til at skabe oversætterjobs til de internationale studerende.

TRANSPORT I SØNDERBORG: BUSSER OG CYKLER Udfordring: I dag bliver bybusserne ikke brugt, og der skal flere busskift til, hvis man skal transportere sig fra kollgierne i byens udkant til SDU-campus, Alsion. Udfordringen for mange er desuden, at det er dyrt at køre med bus eller at købe egen cykel. Problematikken forstærkes af, at der er en klar kløft mellem de danske og de udenlandske studerendes økonomiske råderum, hvor de internationale studerende har et langt mindre økonomisk råderum end de danske. Hvordan kan transporten i byen forbedres, så det bliver mere fleksibelt for de mange studerende at komme rundt i byen? Løsning: Idéen har to elementer. For det første foreslår idémagerne, at bussituationen forbedres. Det kan den gøres ved, at man i højere grad tænker ruten fra kollegierne til campus med i ruteplanlægningen, så busserne kører igennem byen, og at man også overvejer forskellene i forholdtil vinter- og sommertid. Det er nemlig primært om vinteren, at de studerende som studerende tager bussen. Desuden vil gruppen bag forslaget gerne have undersøgt, om det er muligt, at man kan indføre en billig rejseordning a la ungdomsuddannelsernes Hypercard. For det andet bliver der foreslået, at der skal skabes et unikt bycykelsystem i Sønderborg, så udenlandske studerende kan låne en cykel, mens de bor i byen. Systemet findes allerede i dag, men det skal udbygges, så flere kan benytte sig af det. Ordningen er nemlig så stor en succes, at SSF hvert år melder om alt udlånt, mens mange stadig gerne vil låne. Derfor er tanken, at der skal etableres et aktiveringsprojekt for langtidsledige, der kan understøtte ordningen ved at sætte brugte cykler og cykler fra Politiaktionen i stand samt stå

for den løbende vedligeholdelse. Formål: Idéen er at forbedre forholdene for de studerende i byen og mindske skellet mellem de internationale og nationale studerende ved at give dem lige adgang til transport. Organisering: SSF og ungdomskoordinatoren skal have hovedansvaret for cykelsystemet. Finansiering: Idéen er, at det skal skabes i samarbejde med kommunen, så der fx kan etableres akutjob, seniorjob eller lignende. Samtidig skal DSU, de studerende og sponsorer også gå ind i projektet.

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

JOB TRY-OUT

Udfordring: I dag findes der ikke nok studiejobs i Sønderborg. Det er et problem, da konkret erfaring fra arbejdsmarkedet efterspørges af kommende arbejdsgivere. Desuden efterspørger de studerende at få afprøvet deres nyerhvervede kompetencer i praksis. Løsning: Idéen bag job try-out-konceptet er at skabe en platform, hvor virksomheder og studerende kan mødes. Det skal være muligt for virksomheder at hyre en række studerende som gratis arbejdskraft i en kortere prøveperiode (to uger til en måned), for derigennem at finde de bedst kvalificerede kandidater. Den bedste kandidat vil virksomheden derefter kunne tilbyde et job. De kandidater, som ikke tilbydes arbejde efterfølgende, vil have fået erfaring og netværk ud af prøveperioden, mens virksomheden gennem deltagelse i job-try-out får omtale og bliver kendt blandt studerende. Desuden er det også en måde at få virksomheder til at afprøve ny arbejdskraft, da det ikke er alle, der ved, hvad de skal bruge ’en akademiker’ til. Match-making mellem de studerende og virksomhederne kan ske på baggrund af de studerendes CV, via sociale medier, på en messe, korte samtaler eller lignede. Formål: Formålet er at forbedre de studerendes mulighed for at komme ind i mindre virksomheder og få et studiejob. Desuden vil det give de studerende en unik mulighed for at kombinere teoretisk og praktisk viden. Endelig er det forventede output, at job-try-out kan skabe flere studiejobs og give flere kompetente medarbejdere til virksomhederne. Organisering: Det blev diskuteret, hvordan konceptet skal struktureres. En mulighed er, at SET - Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter - går ind

4 i projektet sammen med SSF, Interessenterne er studerende, universitetet, virksomheder, kommunen mv. Finansiering: Der blev talt om muligheden for at lave det til et InterReg projekt (et samarbejde om udviklingen af nye politikker og instrumenter i regionen). Desuden er det oplagt, at der udarbejdes en samfinansierings-plan, hvor de mange forskellige interessenter tænkes ind. Arbejdsopgaver: Næste skridt er at finde ud af, hvilke behov og værdier der er i projektet, at finde ambassadører, lave salgsmateriale og endelig at udvikle projektet, så Sønderborg kan gå foran som studieby i forhold til at matche virksomheder og studerende og derved udnytte de unikke potentialer, byen har i den sammenhæng - i endnu højere grad end nu.

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES GIV DE UNGE ET STUDENTERHUS //34 KOORDINER DEN INTERNE KOMMUNALE INDSATS //34 FORLØS SØNDERBORGS POTENTIALE SOM STUDIEBY //35

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES Workshoppen i Sønderborg gav både et indblik i deltagernes hverdagsliv, deres opfattelse og brug af byen samt en bred vifte af gode forslag og idéer, som Sønderborg Kommune med fordel kan tage med videre i den fremadrettede planlægning.

//GIV DE UNGE ET STUDENTERHUS// Undervejs i workshopforløbet arbejdede en gruppe deltagere med at udvikle et studenterhus: Et hus, som skulle designes løbende og derfor starte som en form for pop-upkulturhus i et gammelt butikslokale eller lignende. Her blev ønsket om bedre kommunikation mellem de studerende altså forankret i et fysisk mødested – for alle. Et sådant fysisk mødested i form af et studenterhus vil også kunne være en hjælp for de mange studerende fra andre lande: Når man kommer udefra og skal knække alle de sociale og kulturelle koder, der er i et andet land og en anden by, er det langt fra en let opgave, var workshopdeltagernes budskab. Etableringen af et studenterhus som et mødested for alle byens studerende vil give de studerende en fælles base og styrke Sønderborgs brand som international studieby.

//KOORDINER DEN INTERNE KOMMUNALE INDSATS// Internt i kommunen arbejdes der mange steder aktivt på at styrke Sønderborg som både studieby og erhvervs- og kulturkommune. Men de mange forskellige indsatser kunne med fordel samordnes og koordineres, så de i stedet for at arbejde som parallelle initiativer i de forskellige afdelinger, arbejdede sammen på tværs. På workshoppen blev det tydeligt, at samarbejde mellem både forskellige ungegrupper og forskellige kommunale aktører lønner sig: Det skabte nye, samlede visioner, som fremadrettet bedst kan implementeres, hvis indsatsen fortsat går på tværs og inddrager alle relevante aktører undervejs.

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//FORLØS SØNDERBORGS POTENTIALE SOM STUDIEBY// At være en studieby med en bred vifte af internationale studerende er en privilegeret situation. Men trods den privilegerede status kræver det en klar strategi at forløse potentialet for vækst og udvikling fuldt ud. Pt. er der ikke tilstrækkelig kommunikation mellem de mange uddannelsesinstitutioner, der findes i byen, og de unge mennesker, der går på dem. Aktiviteter og formidling af disse i byen kan med fordel samordnes under SSF og Kulturforvaltningen i Sønderborg Kommune. Et klart must do er, at den engelsksprogede kommunikation skal styrkes, så de mange internationale studerende rent faktisk har mulighed for at knække koden til byen. Desuden kan fordelagtige studietilbud og -ordninger være med til at gøre det mere attraktivt at være studerende i byen: Sport- og fritidstilbud som musikklasser, fitness, tilbud og rabatter på mad, bøger, medicin, kulturelle arrangementer som koncerter og teater, offentlig transport og cykler. Gode tilbud til de studerende er vigtige, da workshopdeltagerne fra udlandet netop udpegede manglende økonomisk råderum som en årsag til isolation. I Aalborg har kommunen givet de studerende mulighed for meget billige studieboliger. Det er en aktiv måde at sørge for at profilere sig som attraktiv studieby, som gør noget ekstra for de studerende, som vælger byen til. Når de internationale studerende i Sønderborg nævner de danske priser på bl.a. husleje som en central udfordring, kan det derfor være en idé, at kommunen overvejer, om der er mulighed for at ændre den opfattelse ved at udbyde billigere boliger i centrum. Det kunne både løse de unges udfordring med at have deres hverdagsliv i (dyre) Danmark og samtidig gøre op med den fysiske del af de udenlandske studerendes isolation (at kollegierne ifølge de unge ikke ligger i centrum af byen).

Tekst // Louise von M端llen, Lise Juul Madsen og Thea Storm Pedersen Grafik // Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko