Idékatalog: Resultatet af frivillighedskonference i Syddjurs

Page 1

SYDDJURS KOMMUNE: IDÉKATALOG

INTRODUKTION 50 unge fra HHX Viden Djurs præsenterede d. 25 april 2013 deres projektidéer i 13 runders speeddates med politikere fra Syddjurs Kommune og repræsentanter fra forvaltningen. De unge projekt-­‐ og idémagere har over en periode på to måneder arbejdet med forslag til den store frivillighedskonference i forbindelse med Syddjurs Kommunes ambitiøse projekt ’Et Medborgerskab der rykker -­‐ nye veje til at engagere unge i frivilligt arbejde’. De unges fokus på frivillighed blev skudt i gang i januar med en workshop, som blev faciliteret af projektledere fra 12 byer på 12 måneder, som arbejder med nye dialogformer og idéudviklingsmetoder. Efterfølgende har de unge arbejdet videre med idéerne som en fast del af et innovations-­‐forløb på HHX Viden Djurs. Frivilligkonferencen var den sidste og afsluttende del af forløbet, men projekterne stopper ikke her: I Syddjurs Kommune vil man allerede kunne se de første af projektidéerne ført ud i livet i løbet af foråret og sommeren 2013. Der bliver bl.a. oprettet en studenterklub, afholdt sommerfester for hele familien og et ungdomsråd er også allerede ved at blive stablet på benene. Tak til de seje, unge idémagere, som gennem frivilligt arbejde og stort engagement er med til at skabe Syddjurs Kommune – nu og i fremtiden.

I det følgende præsenteres alle idéer i 13 korte resuméer.

1


1. BY-­‐FORBEDRING AF MØRKE: NØGLEN TIL BY-­‐FORBEDRING Udfordring: Tomme forretninger, forladte bygninger, ydre omgivelser i forfald og dårlige betingelser for kulturlivet og sociale aktiviteter. Det er nogle af de mange udfordringer, som Mørke står overfor. Byen mangler et erhvervsmæssigt løft, som samtidig kan styrke byens image og sociale liv, og der er behov for at Mørke får støtte til at komme ud over den ugunstige udvikling. Der er allerede sat et millionbeløb af til byfornyelse af Mørke, som er øremærket af kommunen og distriktsrådet til at forbedre de ydre rammer. Men det vil ikke være nok til at løfte de resterende udfordringer. Løsning: Forslaget er, at der etableres et lokale, som lokale foreninger kan bruge til kulturarrangementer, events – og som et nyt mødested i byen. Et sådant mødested vil skabe noget, som er særligt for Mørke, og dermed give byen et stærkere brand. Det vil samtidig øge livskvaliteten for borgerne og løfte Mørke op – både som borgernes by, men også i andres øjne, så byen fremadrettet vil øge muligheden for at tiltrække nye borgere samt styrke sin handels-­‐ og vækstprofil på længere sigt. Idémagere: Kathrine, Kirstine og Victorie, Rønde Handelsgymnasium.

2. RENOVERING AF EBELTOFT SKATERPARK Udfordring: Der er mange unge, som interesserer sig for en bred vifte af street-­‐aktiviteter, og de gider ikke tage hele vejen til Aarhus eller Grenaa for at få aktivitetsbehovet dækket. Der mangler derfor et sted, hvor unge, som gerne vil stå på skateboard, løbe på rulleskøjter eller dyrke andre former for streetsportsgrene (basketball, løbehjul, parkour mv.), kan udfolde sig. Den eksisterende skaterpark er faldefærdig, præget af meget hærværk og ikke så sikker at bruge på grund af det tilbageværende interiør, som primært består af nedslidte, hjemmelavede ramper med skarpe kanter. Løsning: Skaterparken skal renoveres og udbygges. Det vil skabe et nyt samlingssted for street-­‐ aktiviteter, sætte Syddjurs på landkortet og gøre kommunen mere attraktiv for unge. En renovering indebærer, at hele det eksisterende område skal ryddes. Der skal sættes klatrestativer og basketballkurve op, og en del af det tilstødende græsareal skal inddrages, så parken bliver endnu større. Idémagerne har oprettet en Facebook-­‐gruppe, som på dagen for præsentationen havde fået 120 likes, og der er også tilslutning til at en stor del af renovering kan basere sig på frivillige kræfter. Crowdfunding kan være en del af en finansieringsplan, men bidrag fra kommunen vil være mere end velkomment. Idémagere: Simon, Jakob og Emil, Rønde Handelsgymnasium.

2


3. KULTURFESTIVAL KALØ: ’APPETIZER’ Udfordring: For at fastholde en positiv befolkningstilgang skal der foregå mere i Syddjurs Kommune: Events og aktiviteter er efterspurgt af en bred del af befolkningen, og i Syddjurs er der -­‐ ifølge Danmarks Statistik -­‐ en større del af indbyggerne, som er i aldersgruppen 30 + end i andre aldersgrupper. Derfor gælder det om at lave arrangementer, som også appellerer til denne målgruppe, så de bliver ved med at bo i kommunen – og som kan lokke flere til. Løsning: Syddjurs Kommune har en fantastisk mulighed for at lave et arrangement i helt unikke omgivelser: Med udsigten over vandet og slotsruinen i baggrunden danner Kalø Slotsruin den smukke ramme om en ny, lokalt forankret tradition, som skal sætte fokus på den lokale madkultur og Syddjurs mange smagsindtryk: Appetizer – Kulturfestival Kalø er et projekt for den voksne del af indbyggerne i Syddjurs, drevet af en gruppe unge fra Rønde Handelsskole. Kulturfestival Kalø er en endags begivenhed, hvor lokale kokke, restauranter og specialbutikker kan komme og sælge deres produkter og samtidig reklamere for sig selv. Festivallen skal skabe en øget lokal stolthed og bevidsthed om Syddjurs mange muligheder og potentialer. Derfor vil gruppen bag idéen involvere en bred vifte af engagerede lokale kræfter, som kan hjælpe dem med at få festivallen op at stå i sommeren 2014. Initiativtagerne har allerede indledt et samarbejde med den lokale ølproducent – Ebeltoft Gårdbryggeri – som skal stå for at brygge special-­‐ øl til festivallen. Idémagere: Mikkel, Sigurd, Kristian og Jannick, Rønde Handelsgymnasium.

4. SOMMERFEST I THORSAGER Udfordring: Sommerfesten i Thorsager stoppede som tradition år tilbage. Det har skabt et tomrum og en følelse af, at der mangler noget, byen kan stå sammen om. Løsning: Sommerfesten skal tilbage, så stemningen og følelsen af sammenhold og fest kan blive revitaliseret. Fysisk skal sommerfesten placeres et nyt sted: Tidligere blev den holdt ved forsamlingshuset, men den nye sommerfest skal ligge ved Thorsager Skole, hvor gruppen bag idéen har undersøgt muligheden for at få stillet et multirum og en græsplæne til rådighed. Festivallen skal ramme så bredt så muligt, så den tilbyder noget for alle i løbet af dagen: En hoppeborg, fodboldturnering, bankospil, livemusik og bål-­‐mad er blandt de aktiviteter, som skal appellere til en bred målgruppe, så både børn, unge, voksne og ældre har lyst til at deltage. Bålmaden skal spejderne stå for at tilberede, og derudover vil der være et cafeteria, som en lokal butik har indvilget i at levere mad-­‐ og drikkevarer til. I alt har fem sponsorer sagt ja til at støtte arrangementet, både i form af kapital og anden hjælp. Sommerfesten skal afsluttes med en fest rettet mod de unge, fordi der mangler fester og begivenheder for de unge, som de kan samles om. Alt i alt mangler de unge bag projektet kun, at et par sponsoraftaler falder på plads, før sommerfesten i Thorsager er en realitet. Visionen er, at sommerfesten igen bliver en årlig begivenhed, som kan blive et nyt samlingspunkt for byen og resten af kommunen. Idémagere: Rikke, Emma, Simone og Line, Rønde Handelsgymnasium.

3


5. STUDENTERKLUB RØNDE Udfordring: De unge bliver overset. Når de forlader 9. klasse, er der ikke flere tilbud, og de unge føler ikke, at der er noget, de kan tage sig til. De keder sig – og kedsomhed kan let ende med ballade. Desuden peger den demografiske udvikling på, at der er et dyk i antallet af unge fra 16-­‐22 år i kommunen. Det er en aldersgruppe, som både kommunen og de unge, der bor i Rønde og omegn, er interesserede i at fastholde. Løsning: En studenterklub, hvor de unge kan mødes, lave lektiecafé, hænge ud eller holde fodboldaftener mm. Studenterklubben skal realiseres i samarbejde med Rønde Ungdomsskole, som har givet tilsagn om at ville hjælpe med bl.a. lokalefaciliteter. Gruppen bag initiativet har bl.a. lavet en markedsundersøgelse på Facebook, som peger på, at der er et reelt behov for et tilbud såsom en studenterklub i Rønde. Der er desuden også interesse fra de unges side for frivilligt at hjælpe med at få en lektiecafé op at stå. Muligheden for at fungere som frivillig er også en mulighed for de unge for at tage ansvar for udviklingen og sammenholdet i kommunen. Studenterklubben er allerede ved at blive etableret: Samarbejdet med Ungdomsskolen er på plads, så nu mangler de sidste skridt bare at blive taget, før studenterklubben – det nye mødested for unge i Rønde – er en realitet. Idémagere: Cecilia, Oliver, Jonas, Rafael og Jonas, Rønde Handelsgymnasium.

6. STRANDBANE OG STRANDTURNERING VED FØLLE STRAND Udfordring: Der er ikke noget at lave ved stranden, når man har badet og taget sol om sommeren. Det er ærgerligt, at Følle Strand ikke også tilbyder aktiviteter, som man kan samles om, og som ikke er lige så afhængige af, om vandet er varmt nok til at bade i, eller om det en dag er for overskyet til, at man kan ligge og slikke sol på stranden. Løsning: Der skal etableres en strandbane på Følle Strand, som kan bruges til en bred vifte af aktiviteter: fodbold, håndbold, volleyball mm. Strandbanen skal skabe et fælles samlingspunkt og danne ramme om aktiviteter af forskellig art. Gruppen bag idéen om en strandbane er i kontakt med Naturstyrelsen, hvor de forsøger at få alle de relevante tilladelser på plads, så de kan begynde at anlægge strandbanen. I forbindelse med den proces har de allerede indgået aftaler med entreprenør, bygherre og sand-­‐leverandør, som skal hjælpe dem med at anlægge banen. De vil selv lægge frivilligt arbejde i bane-­‐byggeriet, så nu mangler de kun at få finansieringen af sand og mål til banen på plads, som i alt koster omkring 26.000 kr. Visionen er, at banen skal indvies med en aktivitetsdag og en fodboldturnering for alle de hold, der tilmelder sig. På aktivitetsdagen har de unge fået indhentet tilladelser til salg af øl og mad og opstilling af en tombola. Mange lokale butikker har vist interesse for at støtte indvielsen, men majoriteten vil først vide, om strandbanen bliver realiseret, før de vil love noget endeligt. Indtil videre har fire uafhængige institutioner/forretninger givet tilsagn om sponsorater, heriblandt Viden Djurs. Idémagere: Rasmus, Simon, Emil, Kasper, Jacob og Jonas, Rønde Handelsgymnasium.

4


7. UDBYGNING AF RØNDE IDRÆTSCENTER: FOR DE MANGE – IKKE FOR DE FÅ! Udfordring: Rønde Idrætscenter er aldrig blevet udbygget efter den masterplan, som blev lanceret tilbage i 2008. Det er et problem, fordi hallen ofte er overbooket, og det sætter en begrænsning for de aktiviteter, det er muligt at udøve. Løsning: En step-­‐by-­‐step-­‐model, som gør det muligt at realisere en udbygning af hallen i mindre etaper. Borgerne skal inddrages i udvidelsen af hallen bl.a. gennem muligheden for at købe en mursten til hal-­‐udbygningen. ’Køb-­‐en-­‐mursten’-­‐princippet kan desuden fungere som et økonomisk startskud for projektet. Bedre halfaciliteter vil gøre Syddjurs Kommune til et sted med mere aktivitet, bedre sundhed og et større socialt sammenhold. Planen er, at fremtidens større hal -­‐ som et endnu bedre mødested -­‐ skal løfte sundheden og aktiviteten i kommunen og binde lokalområdet mere sammen gennem en fælles interesse i at styrke Rønde Idrætscenter. En større hal vil desuden give mulighed for, at flere arrangementer kan afholdes her, hvilket både kan styrke kommunen økonomisk og socialt. Idémagere: Nicolai, Tino, Sebastian, Mazdak og Emma, Rønde Handelsgymnasium.

8. STUDIECAFE I RØNDE Udfordring: Der mangler et godt studiemiljø i Rønde. De to uddannelser -­‐ HHX og STX – har ikke meget med hinanden at gøre, men en spørgeskemaundersøgelse viser, at de unge længe har haft et ønske om et fælles mødested. Det er ærgerligt, at potentialet for et bedre sammenhold på tværs af uddannelserne ikke udnyttes bedre pt., og at de studerende derfor i høj grad føler, at det eneste, de kan gøre efter en endt skoledag, er at tage hjem hver for sig. Løsning: En studiecafé, som skal ligge centralt i Rønde, hvor de studerende kan mødes efter skole. Caféen skal både fungere som et sted, hvor man kan lave lektier og hjælpe hinanden, spille musik og samles om at se fx store sportsbegivenheder. En studiecafé vil gøre studiemiljøet bedre og være med til at fastholde de unge, som har Aarhus som et oplagt alternativ, fordi studiemiljøet i storbyen blomstrer og byen tilbyder alle de muligheder, som de studerende efterspørger i Rønde. Studiecaféen skal være mere end et lektie-­‐sted: Et sted hvor det er muligt at kombinere fritid med et fedt studiemiljø.

9. EVENT OG SOMMERFEST I RØNDE BYPARK Udfordring: Der mangler fællesskab og sammenhold på tværs af aldersgrupper og de forskellige byer i Syddjurs Kommune. Løsning: En sommerfest i Rønde Bypark, som skal gentages år efter år og blive noget, som alle folk ser frem til og glæder sig til at samles om. Sommerfesten vil derved både generere sammenhold og samtidig sætte fokus på Røndes handelsliv. Gruppen bag idéen har planlagt, at festen skal løbe af stablen d. 6. juli 2013 fra kl. 11-­‐21, og den primære målgruppe er børnefamilier, der mangler nogle sommeraktiviteter inde de tager væk fra kommunen på sommerferie. Sommerfesten har opbakning i lokalsamfundet, hvor flere foreninger støtter op om idéen. Der er allerede indhentet sponsorater til begivenheden, men der efterspørges en løsning, hvor kommunen betaler halvdelen samt stiller en underskudsgaranti, hvis arrangementet skal lykkes.

5


Sommerfesten skal være hyggelig og tilbyde aktiviteter som bl.a. hoppeborg, rodeotyr, fodbold og familie-­‐stafet. Arrangementet skal sluttes af med en grillaften – både med mulighed for at købe mad (helstegt pattegris), men også for at folk selv kan grille deres medbragte mad. Idémagere: Sandra, Marie, Louise og Birgit, Rønde Handelsgymnasium.

10. STUDIEBOLIGER I RØNDE

Udfordring: Rønde er en studie-­‐by med en bred vifte af uddannelsesmuligheder, men alligevel er der kun fire tilgængelige studieboliger i Rønde. Der er en ventetid på mellem et og fire år på at få en studiebolig i Rønde, og det er alt for lidt for en by, som er i en så stor udvikling som Rønde er. Manglen på studieboliger betyder desuden, at der ikke bliver etableret et rigtigt studiemiljø i byen, fordi alle tager væk, når skoledagen er slut. Løsning: Hvis byen ønsker at skærpe sin profil som studie-­‐by, kræver det et større udbud af studieboliger, så de studerende har mulighed for at bo og studere i samme by. Det vil skabe mere fællesskab blandt de studerende og grobund for flere fællesarrangementer. Et bedre studiemiljø vil også trække endnu flere unge til Rønde og udvikle byen. Idémagere: Katja, Troels og Kristoffer, Rønde Handelsgymnasium.

11. FORHINDRINGSBANE VED RØNDE: WIPE-­‐OUT

Udfordring: Unge og børn i folkeskoler og børnehaver har behov for et brud i deres alt for stillesiddende hverdag. De ordinære idrætstimer er for ensartede og kedelige, og mange elever mener ikke, at de er særligt interessante. Løsning: En forhindringsbane ved Rønde. En forhindringsbane vil hjælpe eleverne til at få en bedre indlæring, skabe et bedre miljø og danne grundlag for en sjovere og mere spændende hverdag.

6


Idémagerne understreger, at deres forslag vil være oplagt at tænke med, når/hvis regeringens planer om en heldagsskole bliver en realitet. Deres egen Facebook-­‐undersøgelse viser, at 90 pct. af de adspurgte bakker op om idéen om en forhindringsbane og om at have en dag derude som en del af et undervisningsforløb. Forhindringsbanen skal ligge lige uden for Rønde og har potentiale til at blive en idrætsaktivitet, som både appellerer til piger og drenge. Idéen refererer til wipe-­‐out-­‐konceptet, hvor flere deltagere dyster mod hinanden om at komme hurtigst igennem en bane med mange typer af forhindringer. Eksempler på forhindringer er linegang over mudderhuller, armgang mellem ’platforme’ i træer mv. Det skal være gratis at benytte forhindringsbanen, så den ikke ekskluderer folk fra at dyrke sport på en sjov og anderledes måde, fordi de ikke har råd til at betale. Idémagere: Benjamin, Tobias, Christen og Jeppe, Rønde Handelsgymnasium.

12. CYKELSTI MELLEM THORSAGER OG SKREJRUP Udfordring: Strækningen mellem Thorsager og Skrejrup kan være farlig at færdes på som cyklist. Der er mange skarpe sving, og folk kører hurtigt i bil, hvilket øger utrygheden som cyklist på strækningen. Løsning: En cykelsti vil adskille cykelister og bilister, skabe større tryghed og opmuntre flere til at hoppe på cyklen i stedet for at sætte sig ind bag rattet. Cykelstien vil derved være med til at reducere kommunens samlede CO2-­‐udslip og samtidig øge sundheden blandt borgerene. Desuden vil den forbedrede mulighed for at cykle også styrke bylivet i både Rønde og Thorsager, fordi – især unges – mindskede afhængighed af transport i bil vil øge fleksibiliteten og gøre det muligt at cykle til og fra byerne, når man selv har lyst. Noget som nu er begrænset af muligheden for at blive hentet og bragt af forældre. Idémagerne har kontaktet kommunens afdeling for veje og trafik og fået oplyst, at en cykelsti vil koste omkring fire millioner kroner at få etableret. Gruppen har flere idéer til, hvordan denne finansiering kan skaffes: Firmaer kan sponsorere cykelstien og evt. få deres logo malet på den del, de har betalt for. Der er også mulighed for at få et privat anlægningsfirma til at sponsorere arbejdskraften, mens fx kommunen afholder materialeudgiften. Flere mulige modeller kan være, at et privat firma står for anlæg og udgifter, som kommunen efterfølgende betaler leje for -­‐ eller at kommunen betaler af på cykelstien i årlige rater. Hvis kommunen selv kan finansiere cykelstien, er det naturligvis også en løsning. Idémagerne har desuden et forslag til, hvordan man kan sætte fokus på behovet for en cykelsti: De vil arrangere et event, hvor vejstrækningen i et kortere tidsrum afspærres for biler for at give plads til en fredelig cykeldemonstration. Idémagere: Patrick, Rasmus og Nikolaj, Rønde Handelsgymnasium.

7


13. UNGDOMSRÅD I SYDDJURS KOMMUNE Udfordring: I Syddjurs mangler de unge mulighed for at påvirke udviklingen af den kommune, de bor i. De unge vil gerne have mere indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem selv og deres hverdag. Løsning: Et ungdomsråd, som skal fungere som talerør mellem unge og kommunalpolitikere. 36 kommuner har allerede etableret ungdomsråd, som bindeled mellem de unge borgere og det politiske system, og den funktion mangler i Syddjurs Kommune. Syddjurs Ungdomsråd skal forbedre ungdomsmiljøet og sammenholdet blandt unge i kommunen. Rådets fokus skal være på de emner, der direkte vedrører de unge i kommunen: Konkrete tiltag og aktiviteter som eksempelvis studieboliger, mødesteder, renovering af skaterpark, sociale og kulturelle arrangementer samt mere overordnede politiske problemstillinger, som vedrører de unges hverdag og trivsel. Et ungdomsråd er med til at styrke de unges deltagelse i demokratiet, og vil desuden fungere som et godt brand for kommunen i forhold til at tiltrække flere unge. Rådet skal sammensættes af engagerede unge fra hele kommunen. Idémagerne vil tage ud på skolerne og fortælle om Ungdomsrådet og forsøge at rekruttere medlemmer og sprede budskabet om det nye Syddjurs Ungdomsråd. Rådet skal sammensættes af omkring 20 unge fra folkeskolens ældste klasser samt ungdomsuddannelserne. Visionen er, at Ungdomsrådet skal oprettes som en regulær forening med generalforsamlinger og valg af repræsentanter. Som inspiration har idémagerne allerede taget kontakt til Netværk Af Ungdomsråd (NAU) og været på inspirationstur i både Norddjurs og Thy Kommuner, som har velfungerende ungdomsråd. Den gennemsnitlige kommunale støtte til ungdomsråd er mellem 20.000 og 50.000 kroner årligt. Idémagere: Esther, Tatjana, Mads, Julie og Maya, Rønde Handelsgymnasium.

8


Udarbejdet af Lise Juul Madsen, Louise von Müllen og Thea Storm Pedersen 12 byer på 12 måneder www.12byer.dk

9


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.