12 BYER PÅ 12 MÅNEDER I
VIBORG INDLEDNING //2 WORKSHOPFORLØB //3 METODER //7 DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES VIBORG //17 IDÉKATALOG //25 SAMARBEJDE OG ANBEFALINGER //31
RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA 12 BYER PÅ 12 MÅNEDERS BESØG I VIBORG TIRSDAG D. 16. APRIL OG TIRSDAG D. 21. MAJ 2013.
2
INDLEDNING Denne opsamling er skrevet på baggrund af et vellykket workshopforløb i Viborg med deltagelse af en flok aktive, engagerede unge mennesker samt et talstærkt fremmødt antal planlæggere og politikere. Workshoppen i Viborg er en del af et større bog- og undersøgelsesprojekt af samtidens byer i Danmark set fra et ungt perspektiv. I alt er 12 byer landet over udvalgt til at deltage, og bogen med de samlede erfaringer udkommer i efteråret 2013. De unges udsagn, observationer og idéer vil både blive brugt til at kvalificere planlægningen af Viborg, mens deres perspektiver samtidig også vil indgå som en væsentlig del af undersøgelsen af, hvad de danske byer er i dag - og skal være i fremtiden. Denne opsamling er inddelt i følgende hovedafsnit. 1. Workshop og forløb 2. Metoder 3. Den oplevede by - De unges Viborg 4. Idéer og perspektiver 5. Samarbejde om unge, kultur og by Vi håber, at de unge kan genkende sig selv i genfortællingen af deres perspektiver, ligesom vi håber, at Viborg Kommune kan bruge de unges syn på byen til at skabe rammerne for et endnu bedre bymiljø og kulturmiljø i Viborg. God læselyst! Lise, Louise og Thea 12 byer på 12 måneder
WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG - KORTLÆGNING OG IDÉUDVIKLING //5 ANDEN DAG - VIDEREUDVIKLING OG DISKUSSION AF REALISERINGSPOTENTIALER //5
3
WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG
ANDEN DAG
16. april 16.00 - 21.00
21. MAJ 17.00 - 21.00
16.00 - 16.20
VELKOMST OG INTRODUKTION
17.00 - 17.45
VELKOMST OG OPSAMLING
16.20 - 16.40
OPLÆG FRA STATIONEN OM STATIONEN, 3. SAL OG VIBSTOCK
17.45 - 18.30
16.40 - 17.20
RESSOURCE-KORTLÆGNING I TRE HOLD
FORBEREDELSE AF PRÆSENTATIONER: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG GODE ’TRICKS’
18.30 - 19.00
AFTENSMAD
17.30 - 19.00
KORTLÆGNING I BYEN
19.00 - 19.15
19.00 - 20.00
IDÉUDVIKLING: BRAINSTORM, ASSOCIATIONSLEG OG VURDERING AF IDÉER
VELKOMST TIL POLITIKERE SAMT FÆLLES PRÆSENTATION
19.15 - 20.00
SPEEDDATING MELLEM GRUPPERNE AF UNGE OG POLITIKERE OG PLANLÆGGERE
20.15 - 20.25
OPLÆG FRA VIBORG KOMMUNE ANG. CHARTER FOR KULTUR OG UNGE SPEEDDATING MELLEM DE UNGE, POLITIKERE OG PLANLÆGGERE
20.25 - 20.45
GRUPPEDISKUSSION: HVORDAN PRIORITERER VI ARBEJDET MED UNGE OG PLANLÆGNING I VIBORG?
20.45 - 21.00
FÆLLES AFSLUTNING OG PÅ GENSYN EN ANDEN GANG
20.00 - 20.45
20.45 - 21.00
1. DE UNGE GRUPPEREDE OG UDVALGTE IDÉER OG DANNEDE GRUPPER 2. DE VOKSNE LAVEDE SWOTANALYSER MED UDGANGSPUNKT I SAMARBEJDET OM DE UNGE OG KULTUR I VIBORG AFSLUTNING OG PLAN TIL NÆSTE GANG
5
METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
METODER A. DEN OPLEVEDE BY - RESSOURCE-KORTLÆGNING AF VIBORG //8 B. VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS KULTUREVENTS I VIBORG //12 C. SAMARBEJDE OG NETVÆRK TIL DEBAT //15 Workshoppen foregik på Stationen i Viborg over to eftermiddage og aftener med deltagelse af en gruppe engagerede unge, embedsmænd fra Viborg Kommune og ressourcepersoner for ungdomsområdet. Workshoppen blev afsluttet med en samlet debat, hvor idéer til fremtidens kultur- og byliv i Viborg blev præsenteret for politikere fra Viborg Byråd, hvor de fremtidige prioriteringer på området blev diskuteret. Dette afsnit består af en kort opridsning af de metoder, vi brugte undervejs. Workshoppen var delt ind i tre overordnede faser med tilhørende øvelser: A. Først beskrev de unge, hvordan de ser Viborg, og hvordan de oplever at være ung i byen. Første del af denne fase foregik med kort over byen som afsæt for en samtale om byens potentialer, mens næste fase foregik på cykel i byen, hvor vi undersøgte de muligheder, der ligger i de forskellige byrum i Viborg.
B. Dernæst satte vi fokus på at udvikle konkrete visioner for fremtidens kulturog byliv i Viborg med fokus på de potentialer, som de unge kan være med til at drive frem gennem deltagelse i forskellige projekter herunder udarbejdelse af konkrete idéer. C. Endelig satte vi samarbejdet og netværkene i byen til debat. Det skete gennem en SWOT- analyseøvelse, som de ansatte på ungdoms- og bymiljøområdet udførte, samt en fælles diskussion som unge, politikere og planlægger havde.
7
8
A. DEN OPLEVEDE BY Efter den fælles præsentation og oplægget om Borgerhuset Stationen, lagde vi ud med at lave en ressource-kortlægning af Viborg by: Over de steder, som de unge bruger og godt kan lide – og de steder som ikke bliver brugt. Denne øvelse er en måde, at sætte hverdagslivet og byen som begreb i spil med udgangspunkt i de unges hverdag med byen som ramme.
METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
RESSOURCE-KORTLÆGNING AF VIBORG
//Aktivitet Ressourcekortlægning af Viborg Formål At kortlægge de unges brug af byen: Hvilke steder betyder noget for dem, hvilke steder bruger de, og hvorfor? Øvelsen består både af 1)Kortlægning af steder - den fysiske by samt 2)Fortællinger om byen - den mentale by - og dens betydning for de unges hverdagsliv, men i praksis lapper de to dele af øvelsen over hinanden. Samtalen tager udgangspunkt i det fysiske kort, og den løbende markering af deltagernes brug af byen giver et samlet billede af, hvilke områder de unge har et særligt fokus på - og hvordan. Samtidig er øvelsen med til at give et indgående billede af, hvordan de unge ser på byen og bruger den. Metoden giver derfor en dybdegående information om de unges brug af byen, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af. Samtidig giver øvelsen de unge et nyt afsæt for at forholde sig aktivt til byen og fungerer dermed som afsæt for næste skridt i processen: Den videre idéudvikling. Instruktion I denne øvelse er udgangspunktet et fysisk bykort, som de unge sidder eller står omkring. Ud fra kortet spørger man ind til de unges brug af byen, mens man løbende markerer de forskellige steder og ruter med tusch eller post it’s. Som struktur for diskussionen kan man med fordel have forberedt forskellige ord eller kategorier, som introduceres løbende i øvelsen. Vi benyttede bl.a. ord som ’afstande’, ’områder’, ’mennesker’, ’ruter’, ’begivenheder’ og ’natur’. Vi havde printet ordene ud og lamineret dem, og ordene blev lagt på bordet løbende, så et ord erstattede et andet, når et emne var udfoldet i tilstrækkelig grad. Tid Vi brugte ca. 40 minutter på denne øvelse, men samtalen omkring kortet kan sagtens strække sig over længere tid.
1. Den fysiske by - Udpegning af steder Centralt i forhold til kortlægningen af den fysiske by er spørgsmål som: Hvilke steder i byen bruger du i din hverdag - ugentligt - månedligt eller sjældnere? Hvad bruger du aldrig? Hvor mødes du med dine venner? Hvor ligger dine fritidsaktiviteter? Hvilke ruter går/cykler/kører du ad? Fokus er på den deskriptive udpegning af konkrete steder i byen.
2. Den narrative by - Fortællinger knyttet til byen Centralt i forhold til fortællingerne om den mentale by er spørgsmål som: Hvorfor vælger du netop dén rute frem for en anden? Hvordan er byen om dagen i forhold til om aftenen? Hvad kan gøre dig tryg/utryg i byen? Hvilke stemninger er der forskellige steder? Fokus er på den narrative fortælling, hvor målet er at indfange de unges oplevelse af byen med følelser og stemninger i relation til forskellige områder.
9
10
Cykeltur i byen - undersøgelse af forskellige byrum
METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
//Aktivitet Cykeltur i byen - undersøgelse af forskellige byrum Formål At komme ud i byen og oversætte ressource-kortlægningen til en faktisk forholdensig-til byens stemninger og atmosfærer. Cykeltur tog afsæt i en på forhånd fastlagt rute til forskellige byrum i Viborg, som enten har potentiale til at blive udviklet, indeholde forskellige begivenheder og events, eller som de unge allerede bruger meget i forvejen. Der kommer der ny inspiration og andre fortællinger op, når man fysisk befinder sig i byen, og kan derfor ses som et ekstra lag på de unges fortælling om Viborg og om deres syn på og brug af byen. Instruktion På forhånd var der planlagt en rute gennem byen til forskellige byrum. Undervejs var der diskussion af, hvilke muligheder de enkelte byrum lægger op til. Tid 1,5 time
11
12
B. VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS KULTUREVENTS I VIBORG Ressourcekortlægningen og cykelturen i Viborg gav afsæt for idéudviklingen, som bestod af: Associationsbrainstorming, vurdering af idéer samt en kvalificering af disse.
//Aktivitet Associationsøvelse Formål At blive inspireret til at tænke nyt ud fra en række forskellige fotografier af byrum og nye løsninger, som ikke knytter sig til stedspecifikt til byen, men demonstrerer eller kan give inspiration til, hvordan byrum også kan blive brugt. Instruktion Udvælg omkring 50 billeder som vises i rækkefølge med 15 sekunder til hver. Alle workshopdeltagere skriver deres associationer til de enkelte fotografier ned på post it’s. Spil musik i baggrunden, og vær helt stille under øvelsen. Tid 15 sekunder pr fotografi.
DEN OPLENDE BY - DE UNGES VIBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
13
14
//Aktivitet Idésortering Beskrivelse Det gælder om at være så åben, lyttende og fantasifuld som muligt. Formål Efter at have arbejdet mere afdækkende med byen og dens rum retter fokus sig nu mod, hvad der kunne være anderledes. Alle løse tanker og halve idéer bliver formuleret i overskriftsform. Det åbner for en proces, hvor alt er tilladt og intet umuligt - og det er ofte her, de bedste idéer kommer. Instruktion Alle deltagernes associationer lægges på tre forskellige borde. De unge skal nu udvælge den bedste af deres egne idéer, rejse sig op og gå sammen to og to. Nu har de et minut pr. mand/kvinde til at præsentere deres bedste idé. Mini-præsentationerne kan tænkes med udgangspunkt i 1)kort beskrivelse af observationen (hvad er problemet/udfordringen) 2)analyse af udfordringen (hvorfor er det et problem, for hvem og hvordan) 3)vision (hvad kan løse udfordringen). Øvelsen kan evt. gentages, så de unge roterer mellem hinanden og præsenterer idéerne mere end én gang. Tid Tre-fem minutter. Efterfølgende blev idéerne tematiseret og de unge valgte sig ind på den idé, de gerne ville arbejde videre med, som løbende blev kvalificeret med hjælp fra både planlæggere og repræsentanter fra 12 byer på 12 måneder.
DEN OPLENDE BY - DE UNGES VIBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
C. SAMARBEJDE OG NETVÆRK TIL DEBAT
//AKTIVITET Speeddate FORMÅL Ansigt-til-ansigt dialog, hvor de unge får mulighed for at sætte dagsordenen og fortælle om udfordringer i deres hverdag. Politikerne får sat ansigt og ideer på de enkelte unge og mulighed for at indgå i en dialog, som de unge har sat præmissen for. Formålet er at skabe en kort, intensiv dialogform på de unges præmisser. De unge skal sammen med planlæggere og politikere diskutere byen nu og i fremtiden med udgangspunkt i de unges idéer. INSTRUKTION De unge sætter sig i deres respektive grupper med deres fotografier sat op på en udstillingsvæg. Politikere og planlæggere inddeles i hold og bliver sat sammen med en gruppe unge. Nu skal de unge først præsentere deres tanker og idéer, og dernæst kan planlæggere og politikere spørge ind og indgå i en dialog med de unge. TID Hvert sjette minut skal hvert hold af politikere/planlæggere rejse sig og gå videre i urets retning til den næste gruppe unge. Det er en fordel, at tiden er så relativt kort, så dialogen ikke nødvendigvis er udtømt efter hver date. Øvelsen fungerer som en appetitvækker, som gerne skulle opmuntre til en fortsat dialog efter workshoppen er slut.
15
DEN OPLENDE BY - DE UNGES VIBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES VIBORG
MØDESTEDER //18 BEGIVENHEDER //20 HVAD FOREGÅR DER? //22 VIBORG SET MED UNGE ØJNE //23
17
18
DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES VIBORG Før vi begyndte at tale med deltagerne om, hvordan de ser fremtidens kultur- og byliv i Viborg, fik vi dem over tre store bykort til at sætte ord på, hvordan de bruger og oplever Viborg. Vi fremhæver i det følgende et udvalg af de nedslagspunkter, som var særligt fremtrædende i de unges fortællinger om Viborg: Mødesteder, Begivenheder, Hvad foregår der? og Viborg, set med unge øjne.
MØDESTEDER I Viborg mødes de unge til fritidsaktiviteter - sport, kultur, politik, eller hvad der ellers optager de unge - og der er mange muligheder i byen. De bruger alle også meget tid på skolen. Til timer, selvfølgelig, men også til lektiecaféer, koncerter og fredagscaféer. De fleste skoler i byen har deres egne fredagscafé, men der kommer man for det meste kun, hvis man hører til, eller hvis man kender nogen. ”Generelt er vi meget separeret til hverdag i forhold til vores uddannelser.” (workshopdeltager) Nogle steder er ifølge de unge kendt for at være meget lukkede om sig selv, som fx Animationsskolen. ”Det er lidt lukket land”, som en workshopdeltager udtalte.
”Det er også svært at samle alle et sted. Men jeg synes også, at folk gerne må have lov til at have forskellige steder. Det giver lov til selvstændig tanke og til selvstændige handlinger.” (workshopdeltager)
Viborg Gymnasium og Viborg Katedralskole er kendt for deres VG og VK-fester, som både er for eleverne, men hvor også alle vennerne fra de andre skoler er inviteret. De unge fortæller, at de kender en del fra deres folkeskoletid og fritidsinteresser, og det er med til at gøre Viborg til en ’lille og velkendt’ by for de unge, samtidig med, at de langt fra kender alle. Og der er endnu ikke et sted, som alle ungegrupper har lige meget ejerskab til. ”Altså, se bare på kortet: Der er ikke et rigtigt samlingspunkt, det hele er spredt. Man samles ikke et sted.” (workshopdeltager) Men spørgsmålet er også, om Viborg overhovedet behøver et nyt fælles mødested for unge? ”Det er også svært at samle alle et sted. Men jeg synes også, at folk gerne må have lov til at have forskellige steder. Det giver lov til selvstændig tanke og til selvstændige handlinger.” (workshopdeltager) ”Jeg oplever, at hvis man forsøger at lave et sted, hvor alle skal mødes, så ender det alligevel med, bare at være en gruppe, der bruger stedet.” (workshopdeltager) ”Jeg kan også bedre lide at man laver ting til forskellige grupper, så det er bedre end små steder. Det giver lov til at have tilfældige møder ved arrangementer, og det er federe.” (workshopdeltager) Det gamle kaserneområde er noget, som brugt i forskellig grad. Det er i dag lavet om til uddannelses- og kulturcentrum, hvor blandt andet Campus Viborg holder til (med VIAs uddannelser som Animationsskolen, sygepleje- og pædagoguddannelser og lærerseminarium). Nogle af de deltagende unge bruger området meget: Der ligger forskellige kulturinstitutioner, som Egnsteateret Carte Blanche samt Kulturprinsen med initiativet Kultur-
DEN OPLENDE BY - DE UNGES VIBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
jægerne, hvor en del er tilknyttet. Det er populære kulturtilbud, som mange af workshopdeltagerne taler meget varmt om, og hvor folk fra forskellige uddannelsesinstitutioner kan mødes på tværs. Også en biograf og stadion ligger i området, ligesom The Student House 111 er placeret her. Udearealerne ved kasernen, bl.a. det store græsareal i midten, bliver i dag kun brugt til løb og det det er ikke et sted, de unge tager hen og hænger ud og hygger sig. Det er et vindblæst, stort areal, der ikke umiddelbart inviterer til ophold, men dens arkitektoniske stil blev fremhævet som et positivt træk. Byen koncertsted hedder Paletten, og ”det er noget, vi bruger rigtig meget!”, siger de unge. Der er koncerter med turnerende, professionelle bands, og som ung kan man få studierabat, men der er også tit lokale bands, som spiller. Vibstock bruger desuden stedet til at holde ’Vibstock Try Outs’, dvs. auditions til sommerens festival, og stedet samler de unge fra hele byen. Derud over bruger workshopdeltagerne også cafeen Brændpunktet, som er en socialøkonomisk virksomhed. Musical Talentskolen Viborg (MTViborg) er et samarbejde mellem Viborg Ungdomsskole og Viborg Musikskole. Skolen er støttet af Viborg Kommune, og MTViborgs seneste produktion Our House var en stor opsætning, som mange fra byen så. Og så er der Viborg Teater: ”Teateret bruger vi meget. Der er nogle gode arrangementer. Den eneste grund til, at jeg startede med at bruge det, var fordi jeg gik til drama. Så man skal introduceres til det, for at vide det er der.” (workshopdeltager) Når vejret ikke er til udendørs aktiviteter, mødes de unge indendørs på byens forskellige caféer eller hæng ud steder. Næsten alle de unge i Viborg tager på bodega: ”Det er faktisk meget, meget populært.” (workshopdeltager) Men det bedste er, når vejret er godt og de kan mødes udenfor, er alle enige om: ”Så hygger vi, drikker øl og griller.” (workshopdeltager) Parken med scenen burde blive udnyttet noget mere, og også Borgvolden er hyggelig og flot med beliggenhed ned til søen. Her er der mulighed for aktiviteter for forskellige grupper, fx tager børnefamilier derned for at fodre ænderne. Men de unge fortæller også, at det kun er et sted man tager hen, hvis der er arrangeret noget. Det er ikke tilladt at grille dernede og kiosken har ret til al salg, hvilket gør, at der er mange der ikke bruger området så meget, fordi det er for dyrt, når man ikke kan tage sine egne drikke- og grill-varer med. Derfor synes de unge, at stedet har et oplagt potentiale, og at man let kunne gøre noget ved det, så det blev mere benyttet og attraktivt.
”Så hygger vi, drikker øl og griller.” (workshopdeltager)
19
20
Der sker engang imellem noget på Hjultorvet, primært koncerter, men også fremvisninger af fx teater. De unge fortæller, at det er et samlingssted for mange forskellige grupper, der sidder og nyder vejret. Men dette område har også potentiale til at blive forbedret. Det fleste syntes, at planerne om, at pladsen kan blive koblet op til Middelalderbyen, er en god ide. I det hele taget var der enighed om, at Middelalderbyen er noget særligt ved Viborg.
”Problemet er, at der er ikke særligt mange mennesker i Viborgs gader, som man måske ville opleve i andre byer. Jeg ved ikke hvorfor. Men ligeså snart butikkerne lukker, så er der ingenting.” (workshopdeltager)
De unge kan få studierabat på mange af byens caféer, og det betyder, at de har råd til at bruge dem, og at der i den forstand er relativt meget liv i byen. Men det offentlige rum kunne sagtens udnyttes bedre end det bliver gjort nu. ”Problemet er, at der er ikke særligt mange mennesker i Viborgs gader, som man måske ville opleve i andre byer. Jeg ved ikke hvorfor. Men ligeså snart butikkerne lukker, så er der ingenting.” (workshopdeltager) ”Det er en skam, synes jeg. Især med Nytorv, hvor der bare er parkeringsplads og gennemkørselsvej nu. Det er ellers et mega fedt sted, men det bliver ikke brugt, fordi der er for meget trafik. Jeg er mega spændt på, hvordan det bliver, nu hvor kommunen vil lave om på det med bænke og torvedag og alt det.” (workshopdeltager) ”Alle lejligheder ligger uden om centrum, så der er ikke særligt mange, der skyder genvej gennem byen, for der er ikke noget at komme efter - og det er svært at lave noget, når der ikke er mennesker.” (workshopdeltager) Kærvænget er udendørsbadet ved søen, som er skærmet af badebroer og omklædningsrum. Det er her, man går ned og bader om sommeren, mens Vestbadet, byens friluftsbad, er for et lidt yngre klientel. De unge bliver overraskede over, at bibliotekshaven er offentlig og syntes, det kunne være fedt, hvis den blev åbnet mere op. Også sportspladserne bliver brugt flittigt, ligesom Multibanen med bl.a. basket bliver nævnt af de unge som et sted, de bruger.
”Når vi ikke drikker øl så løber vi.” (workshopdeltager)
BEGIVENHEDER Der foregår utrolig mange ting i Viborg, men de forskellige events er meget adskilte og placeret som en del af de kulturinstitutioner, der er i byen. Byen er kendt for sin sport, som der er masser af i byen. De unge nævner bl.a. de forskellige løb ved Søndersø, som noget særligt ved Viborg: Søndersøløbet, 24-timers løbet, Avis-mini-maraton og Viborg Marathon. ”Når vi ikke drikker øl - så løber vi.” (workshopdeltager) Løb er således et særligt kendetegnende for Viborg. Ofte bliver det til kæmpe byfester,
DEN OPLENDE BY - DE UNGES VIBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
hvor alle samles på tværs af generationer, og folk rykker ud på gaderne og hepper. Det gør noget særligt ved byen, at den har sådanne arrangementer at samles om: ”Selvom man ikke deltager, så er det rart at der sker noget i byen, fordi på en eller anden måde så mærker man en fællesskabsfølelse.” (workshopdeltager) Nogle deltagere har været med til at arrangere andre sportsaktiviteter i byen: Enkeltdagsarrangementer med forskellige turneringer og aktiviteter, hvilket de synes har været både sjovt og lærerigt. Derudover nævnes 1. Maj-mødet ved Søndersø, Hestemarkedet, der samler mange mennesker og som er meget sjovt, Vibstock, som alle deltagere har været med til og som er en tilbagevendende tradition, og også Hærvejsfestivalen nævnes. En deltager forklarer at det er en to-dags gåtur langs hærvejen, hvor der om aftenen er byfest med tivoli, gang i byen og åbent i butikkerne. Den del kender alle de unge workshopdeltagere til, og en af de voksne deltagere byder ind med oplysningen om, at weekenden er blevet til en hel uge, hvor de i år arbejder med tre P’er: Arrangementer på Palletten, på Paradepladsen og ved Parkour-anlægget. Ligeledes bliver Viborg Festuge nævnt. En del er involveret i at skabe små løbende arrangementer op til Viborg Festuge. ”Vi søger midler og rettigheder til at vise film i en baggård.” (workshopdeltager om arrangementet baggårdsbio, der blev en stor succes i perioden mellem 12 byer på 12 måneders to workshops) Animationsfestivalen gør også byen til noget særligt i de unges øjne, selvom der ikke er så mange, der har benyttet sig af muligheden for at se musik og animation på Paletten endnu - film, som de studerende selv har lavet. Endelig nævnes Unge på Tinge, der blev afholdt ugen inden den første af 12 byer på 12 måneders workshops. Konceptet er inspireret af Aalborg, hvor unge og politikere mødes og diskuterer et bestemt emne. ”Hvert år er der et forskelligt tema - fx byplanlægning - hvor der plejer at komme mellem 60 til 100 deltagere. Men i år gik det af helvede til, fordi der ikke var lavet pr, så der kom ikke så mange. Vi havde lavet det om til workshops i år, så man kunne gå i dybden med emnerne. Fx omkring Parkour-pladsen og hvordan den kan bruges bedre eller Banegårdsarealet. Der var også et tema om idræt og om, hvordan vi får flere unge til at dyrke idræt.” (workshopdeltager) Der var en del af workshoppens unge, som har deltaget i Unge på Tinge, et koncept som i dag er spredt til mange andre byer, og som de unge var stolte af havde medført, at Viborg blev udnævnt til Årets Ungdomskommune 2012.
21
22
HVAD FOREGÅR DER? Der er en stærk kultur omkring begivenheder og arrangementer i Viborg, men desværre er der også ”mega mange arrangementer, som ingen aner noget om,” som en workshopdeltager udtrykte det. De unge ved ikke altid, hvad der sker i byen, da informationerne ikke kommer ordentligt ud. Meget information foregår via Facebook, hvor de i forvejen bliver inviteret til ”sindssygt mange” arrangementer af deres venner og bekendte. Hver skole har en hjemmeside, ligesom de fleste skoler har hver deres Facebook-side. En anden vej til at kommunikere arrangementer og begivenheder ud er gennem det personlige møde: ”Der er som regel nogen, der er ansvarlige for arrangementerne, som så kommer ud til morgensamling og fortæller om det.” (workshopdeltager) Biblioteket bliver brugt til afholdelse af forskellige arrangementer, men har svært ved at få kommunikeret det ud - særligt til den yngre målgruppe. ”Der sker ting dernede. Det er ikke så tit, men der er nogle koncerter og noget poesi, der er bare ikke nok, der ved noget om det.” (workshopdeltager) ”De er ikke så gode til at komme ud med det. Det står inde på den der hjemmeside ’Det sker i Viborg’, men den går man jo ikke ind og tjekker regelmæssigt, og det er egentlig ret ærgerligt.” (workshopdeltager) Det går igen i forbindelse med mange af institutionerne i forhold til arrangementer i byen: De har svært ved at komme ud med deres information og få deltagere til arrangementerne. De unge fortalte, at de får information om, hvad der sker, gennem Facebook eller deres netværk. Teatergruppen Carte Blanche begyndte at arbejde med kommunikation, der ikke binder sig an på Facebook. De mener, at deres arrangementer bliver mere interessante, hvis de spredes mere undergrundsagtigt, men selv om de har forsøgt at lave en strategi, er det stadig en stor udfordring for dem, og de benytter sig derfor stadig af Facebook. ”Det er måske mærkeligt at sige, men vi vil ligesom gerne holde det lidt ’under jorden’. Folk skal stadig vide, hvad det er, men så man i stedet for bare at få det serveret på Facebook også selv skal ud og blive lidt nysgerrig. Vi vil gerne have at folk bliver drevet af nysgerrighed, i stedet for at det bliver drevet af en invitation på Facebook. Det mister lidt magi, hvis man skriver, hvad det hele handler om.” (workshopdeltager) For selv om Facebook er populært er det også et meget uforpligtende medie, hvor mange melder sig til arrangementer, for så aldrig at dukke op.
DEN OPLENDE BY - DE UNGES VIBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
”Man bliver inviteret til så meget lort, at man næsten ikke gider læse det.” (workshopdeltager) VIBORG SET MED UNGE ØJNE På workshoppen mødte vi en gruppe engagerede, initiativrige unge, hvor mange af dem allerede var involveret i forskellige projekter. I deres perspektiv på byen sker der allerede rigtig mange ting, men de så også et stort spillerum for endnu flere begivenheder og tiltag. Viborg er på mange måder en privilegeret by med en charmerende middelalderbykerne, en sø med badeområder, et aktivt idræts- og kulturliv og en række ungdoms- og mellemlange uddannelser samt nogle særlige kreative skoler, der kun findes her, som også giver byen et friskt pust i form af alle de unge, det naturligvis tiltrækker. Men de unge nævner, at der godt kunne være mere udveksling mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner, som pt. er meget adskilte. Viborg har desuden en række endnu uaktiverede byrum, som har et stort potentiale for flere spændende, skæve og livgivende aktiviteter. Selv om der er så mange unge i byen, oplever workshopdeltagerne stadig Viborg som en affolket by, hvor der er helt dødt i gaderne, så snart butikkerne lukker. Ungdomsrådet i Viborg kæmper en brav kamp for synlighed, men der er mange, der ikke kender til rådets eksistens eller som ikke har lyst til at engagere sig politisk, men i tilgengæld involverer sig i forskellige kulturelle projekter.
23
IDÉER OG PERSPEKTIVER FRA VIBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
IDÉER OG PERSPEKTIVER IDÉ 1: URBANISERING AF BYENS RUM - VIBORG OG HVERDAGSLIV //26 IDÉ 2: KOMMUNIKATION - HJEMMESIDE MED OVERBLIK OVER AKTIVITETER I VIBORG //27 IDÉ 3: FRI KUNST - KUNST I DET OFFENTLIGE RUM //29 IDÉ 4: VIBSTOCK //30
25
26
IDÉER OG PERSPEKTIVER FRA VIBORG Viborg er på ungeområdet meget langt fremme med en række innovative, visionære projekter. Derfor er idéerne, som bliver præsenteret her, også længere end vi i 12 byer på 12 måneder har oplevet mange andre steder i landet. Dette afsnit tager fat i de unges idéer, og vi opridser i forlængelse af idéerne anbefalinger til det fortsatte arbejde.
IDÉ 1: URBANISERING AF BYENS RUM - VIBORG OG HVERDAGSLIV Rasmus og Emilie I Viborg er der et fedt bymiljø, men der måtte meget gerne ske meget mere. Visionen er, at man i Viborg skal forsøge også at give plads til en urban, anderledes bykultur med grønne pause- og mødesteder, pop-up-aktiviteter, ’urban getdowns’ og bagsider der vendes til forsider. Nytorv kunne fx være fyldt med glade mennesker, hvis der var aktiviteter og opholdsmuligheder - fx borde, bænke, legepladser, bordtennis og andre boldspil - som appellerede til unge og tiltrak dem. I forhold til det konkrete design skal det være specielt, udfordrende og appellere til en anderledes brug: Hvis der sker noget anderledes og nyt, kan det være en grund til, at man går ind i baggård, tager op på torvet eller i det hele taget kommer ind til byen. Så en bænk ikke bare er en bænk, men kan fx gøres levende med mos- og græsvækst, som man får en anderledes og blød oplevelse af at tage en pause på. Metoden er midlertidige aktiviteter og pop-up arrangementer, hvor der lige pludselig kommer et nyt design i et byrum, som så forsvinder igen efter kort tid. Den primære målgruppe er unge, der bor og bruger studiebyen Viborg. Senere, når forsøgene er afprøvet, kan de målrettes resten af byen. Gruppen forslår, at man laver midlertidige forsøg i festugen, hvor man tester og afprøver muligheder. Her forestiller de sig, at fx rullegræs og træer kan være med til at skabe en oase i et centralt byrum. Politikerne og embedsfolkene foreslog i løbet af speeddaten, at man også kunne afprøve det i Banebyen, i Vestervang, hvor man kunne skabe et grønt fodspor gennem byen, i Hærvejsprojektet og lignende steder. Hjultorvet blev diskuteret som et muligt sted: I dag er delte meninger om, hvorvidt det er hyggeligt eller grimt og øde, men der skal snart ske noget på pladsen og det kunne være oplagt at prøve nogle nye metoder af. BONUSINFO: Flere fra gruppen er allerede i gang med at afprøve metoderne, og bl.a. har konceptet Baggårdsbio, hvor en baggård på én aften transformerede sig til en velbesøg udendørsbiograf, vist sig at være en stor succes, ligesom konceptet Baggårds Ballade med graffiti og musik i Brænderigårdens baggård er blevet afprøvet med succes. PERSPEKTIV I: BYDESIGN OG DELTAGELSESPROCESSER - TEST; AFPRØV OG EKSPERIMENTÉR 12 byer på 12 måneder anbefaler at dette er en metode til at forene kultur- og planafdelingernes arbejde med de unge i byen. I forlængelse af projektet ’Levende Ungekultur - aktiv byrum’ kan man udpege forskellige områder i byen, som vil være oplagte at bruge til at eksperimentere med midlertidige arrangementer og byrumsmøbler og som kan benyttes som testzoner for, hvordan et mere permanent byrumsdesign kan udvikles. Det urbane, anderledes og eksperimenterende kan udvikles over forskellige temaer med udgangspunkt i bestemte rum eller begivenheder - som fx Festugen. Det kan både være løst organiserede grupper, der byder ind med forskellige projektforslag ligesom skoler, gymnasier og videregående uddannelser kan involveres i forskellige forløb - gerne med designere, arkitekter eller oversættere, der kan være med til at inspirere og løfte idéerne og give deltagerne konkrete færdigheder. Dette kunne være de første skridt frem mod en helt ny måde at lave planlægning på.
IDÉER OG PERSPEKTIVER FRA VIBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
IDÉ 2: KOMMUNIKATION - HJEMMESIDE MED OVERBLIK OVER AKTIVITETER I VIBORG Katrine, Amalie, Maj, Loan og Adnan Idéen går ud på at lave en hjemmeside, hvor man kan dele de arrangementer, der sker i Viborg, med andre. Formålet er, at flere unge skal komme til de mange begivenheder, der er i byen, men som de lige nu ikke kender til. Det særlige er, at arrangementerne på siden både har et liv før og efter de er afholdt: Det kan være livekoncerter, fight-nights, aktiviteter og biograftip, som kombineres med reportager og anmeldelser med tekst og billeder fra tidligere arrangementer, så man kan se, hvad man er gået glip af. Formen kan være en Facebook-side og en hjemmeside a la ’ Viborg Night Out’ (http://nightout.dk/viborg/). Målgruppen er unge kulturinteresserede, hvorfor der ikke skal slås bingo-arrangementer eller håndboldstævner op på siden, og den skal henvende sig til unge i hele kommunen. Idéen skal spredes gennem samarbejder med forskellige steder, hvor interesser og målgrupper overlapper, hvorfor lokale spillesteder fx er mere oplagte samarbejdspartnere end byrådet. Man skal ’synes godt om’ Facebook-siden og på den måde blive opdateret om, hvad der sker. Ungdomsrådet har arbejdet med en ungeplatform, men den idé er gået lidt i stå. Der skal derfor være en del aktivitet for at sørge for, at siden bliver ved med at være aktiv. Det er gruppen selv, der skal løbe siden i gang, men på sigt skal andre også involveres i at holde den opdateret og vedligeholde hjemmesiden. Den største udfordring vil derfor være at give siden et liv til nye generationer, efter ungegruppen slipper. Det skal være attraktivt at være en del af gruppen, som skal bestå af repræsentanter fra alle skolerne. Biblioteket vil gerne være sparrings-sted for gruppen, og de har allerede aftalt at mødes. Ligeledes vil Kulturjægerne under Kulturprinsen tage idéen med til deres brugergruppe. PERSPEKTIV II: KOMMUNIKATIONSVEJE ’UNG-TIL-UNG’ OG MELLEM KOMMUNE OG UNGE 12 byer på 12 måneder anbefaler, at det formulerede behov tages alvorligt og bliver støttet op omkring, men det handler ikke kun om at styrke kommunikationen og netværkene mellem de unge på tværs at ungdoms- og de videregående uddannelser: Man skal også indtænke kommunikationen med kommunen. Måske ikke i denne idé, men som et videre perspektiv, der skal give kommunen mulighed for at kortlægge de behov, der i dag findes blandt de unge - og det vil være oplagt, hvis Kulturkonsulenten - i kraft af sin nye rolle som indgang til kommune - kan stå for denne opgave.
27
28
IDÉER OG PERSPEKTIVER FRA VIBORG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
IDÉ 3: FRI KUNST - KUNST I DET OFFENTLIGE RUM Mikkel og Matt Mange af de unge, der kommer til Viborg, kommer på grund af de særlige uddannelsestilbud, der er i byen. Mange fra Animationsskolen, Medieskolen og Grafisk HF vil gerne være kunstnere, og der er meget talent blandt de unge, som i dag ikke bliver udnyttet og vist nok frem. En af drivkræfter de unge har, forklarede Matt og Mikkel, er, at de gerne vil vise deres ting frem og udstille det: Det kan være i lokaler og på udstillingssteder, men også i det offentlige rum. Der er et oplagt sammenfald af interesser, som ikke udnyttes i dag: En masse kommende kunstnere og kreative, der gerne vil vise deres ting frem, og en masse plads, der ikke udnyttes, og behov for nytænkning, spændende værker og et mere mangfoldigt bybillede. Musikken og sporten fylder meget i byens rum, mens kunsten halter efter. I dag er det for det meste ulovligt og bliver forbundet med graffiti, hvorfor der er behov for, at man sætter nye rammer op om udøvelsen af kunst, så det kan sprede sig fra uddannelserne og ud i byen og til resten af dens borgere. Det er oplagt, at den nye tegneserieuddannelse (Professionsbacheloren i Grafisk Fortælling) også bliver inkluderet: Det er det eneste sted i Danmark, den uddannelse findes - så hvorfor spreder man det ikke mere i byens rum? Den kunst, der skal udstilles, kan være animationer, tegneserier, fotografier, graffiti og meget andet. Byens institutioner kan bruges, som da Animationsskolen holdt afgangsudstilling på biblioteket, eller som ’kunstvægge’, hvor der månedligt kan sættes nye produktioner op. Dette kan suppleres med lovliggørelsen af graffiti for graffitikunstnere på udvalgte steder, tilbagevendende begivenheder som ’Fotodage i Viborg’ mv. Det er også oplagt at bruge fx kommunens busser som udstillingssted: De skal have elektroniske informationstavler, men der mangler indhold til at fylde informationsfladen ud. Her kunne digitale værker blive vist. Idéen blev udfoldet til at hedde ’ Ung kunst i Viborg’. Potentiel kunne kunsten, der starter med at blive vist i Viborg, vandre videre til andre byer, men det kræver, at udvælgelsen og organiseringen varetages af en tovholder med kontakt til både skoler og ’udstillingssteder’. PERSPEKTIV III: NETVÆRKER OG SAMARBEJDER - NÆTVÆRKSDANNELSE MELLEM KOMMUNE OG UDDANNELSER Idéen, der bliver udfoldet her, kan vise nogle af de potentialer, som Viborg her. Det kreative miljø i byen er unikt, og der er oplagte interessesammenfald mellem kommune og uddannelser, som sagtens kan dyrkes mere. Et netværk omkring kunst ’Ung Kunst i det offentlige rum’ kunne være med til at skabe en tydeligere synergi mellem disse interesser.
29
30
IDÉ 4: VIBSTOCK Rasmus og Jesper Vibstock er en lokal succes og i den forstand ingen ny idé. Vibstock var repræsenteret på workshoppen for at fortælle om de muligheder, som en sådan festival giver byen. Det er en meget succesfuldt begivenhed og et stærkt brand blandt unge i området. Vibstock er en gratis endagsfestival for hele byen, som primært tiltrækker unge. Det er gratis, hvilket medfører, at det reelt er for alle, og det er et princip, som de meget gerne vil holde fast i. En af de udfordringer, som festivalen har, er at skaffe nok frivillige. De foreslår derfor, at man laver - eller knytter sig til - en database, som skaber forbindelse mellem frivillige med særlige ønsker på den ene side og kompetencer og projekter, der mangler frivillige, på den anden. Alt på Vibstock sponsoreres lokalt. De erhvervsdrivende i byen giver i alt ca. 40.000 kroner til festivalen, Paletten står for ølsalget og leverer til gengæld leverer alt det nødvendige gear og udstyr. Kommunen gav festivallen penge et af de første år, men ikke siden. Til gengæld sørgede kommunen for at etablere fast strøm på festivalpladsen sidste år, hvilket har gjort det betydeligt lettere at afvikle festivalen. Festivalen består af mindre bands, hvor mange er lokale, men ofte er trækplasteret et stort nationalt navn. Det har festivalen - efter de mistede det kommunale tilskud - haft svært ved at skaffe midler til. PERSPEKTIV IV: UDNYT AT MILJØET ALLEREDE EKSISTERER - OG SKAB YDERLIGERE RUM FOR UNGES DELTAGELSE I BYEN Vibstock er et eksempel på, at man ved at hjælpe unge på vej, kan skabe et stærkt engagement og begivenheder, der vender tilbage år efter år. Det er en måde at tænke unges deltagelse i demokrati, samfund og planlægningen på nye måder, der viser nye veje for, hvordan man engagerer og fastholder unge i et lokalt miljø. Dette kan med fordel overføres til andre områder og understøttes endnu mere aktivt.
SAMARBEJDE OM UNGE, KULTUR OG BY 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
SAMARBEJDE OM UNGE, KULTUR OG BY SAMARBEJDE OM UNGE, KULTUR OG BY //32
SAMARBEJDSRELATIONER I VIBORG NU OG FREMOVER //34
31
32
SAMARBEJDE OM UNGE, KULTUR OG BY Et af de særlige træk ved 12 byer på 12 måneders workshop i Viborg var det talstærke fremmøde fra de ansatte i kommunen, der enten arbejder direkte eller som har en eller anden kontaktflade med unge. Det var et fremmøde, som de unge i høj grad lagde mærke til, men som også fostrede en god dialog som fik de forskellige syn på byen og de forskellige positioner i forhold til at sætte samarbejdet mellem unge og embedsværket og internt i kommunen i spil.
SWOT-ANALYSEN De ’voksne’ deltagere blev på workshoppen sat til at tale sammen om, hvordan samarbejdet internt i kommunen kan styrkes. De kom frem til følgende styrker, svagheder, muligheder og trusler: Styrkerne i samarbejdet om de unge er: Ejerskab, afstemningen af forventninger internt, understøtningen af hinandens ønsker, udvikling der er på ’beatet’, stor spredning, omgivelser, iderigdom, engagement, netværk, ’uskolet’ tilgang, masser af ’talent i byen’ - både blandt unge og institutionerne, unikt udgangspunkt, kommunen har mange fagområder.
ANBEFALINGER FRA DE ANSATTE 1. En kommune på tværs: Fælles platform/portal/forum som er tilgængeligt. Kommunikation og synliggørelse. 2. Fælles opgavetænkning og opgaveforvaltning 3. Den økonomiske ramme skal være fair: ’Vi skal ikke gå i for små sko’ - og der skal være kort vej fra idé til handling, så de unge ikke oplever, at deres idéer lynhurtigt bliver skudt ned, som det ofte er tilfældet nu. 4. Skab en fælles indgang: Både af folk på rådhuset og af folk ’i marken’. 5. Vi skal opsøge de steder, de unge allerede er.
Svaghederne i samarbejdet om de unge er: Ikke nok vidensdeling, ’det går for langsomt’ kommunikation, flygtighed, lovgivning, forståelse, byen er ’død’, hvordan bliver man synlig og synliggør de ting man kan?, lange beslutningsgange, ungdomsområdet ikke bredt nok. Mulighederne i samarbejdet om de unge er: ’At vi bliver hinandens forudsætninger (netværk)’, ’ophæve’ tiden, give liv til midtbyen (også om søndagen), det aktive medborgerskab, mange unge, netværk, mangfoldige miljøer, skabe byrum for de unge. Mens truslerne i samarbejdet om de unge er: At ’gassen går af ballonen’, fravær af ’fælles ejerskab’, ’de unge larmer’, hurtige skift, unge nydere, ingen penge, økonomi og det koster ressourcer. RESULTATER I forlængelse af den første workshopdag havde et udvalg af de deltagerne sat sig sammen for at beslutte, hvordan disse indsigter kunne omsættes til en ny praksis. Baseret på Charter for Kultur og Unge, som kulturinstitutionerne i byen har underskrevet, besluttede kommunen at give de unge én kontaktperson, som fremadrettet skal guide dem videre i systemerne. Denne post bliver varetaget af kulturkonsulent Christen Bak Thomsen, som er den person, som alle unge kan henvende sig til med forskellige forespørgsler. Derefter er det hans opgave at sende forespørgslen ud i systemet og give den unge en hurtig tilbagemelding. Det blev desuden klart, at der blandt de unge er en udbredt opfattelse af, at de ansatte i kommunen gerne vil samarbejdet, og at der er gode, relevante muligheder for både at søge indflydelse og hjælp til både de organisatoriske, projektmæssige og økonomiske aspekter af de unges projektmageri og politikskabelse
SAMARBEJDE OM UNGE, KULTUR OG BY 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
33
34
SAMARBEJDSRELATIONER I VIBORG NU OG FREMOVER
Den afsluttende diskussion på workshoppens anden dag var endnu et tydeligt bevis på den samarbejdsvillighed, der er blandt både ansatte, politikere og unge. Rundt om de fire borde fik hver gruppe besked på at opliste de faktorer eller steder, som de mente var mest relevante for det videre samarbejde på området under temaerne: de største potentialer, de største udfordringer, de vigtigste samarbejdsrelationer & de vigtigste steder/ byrum. Efterfølgende blev plancherne sendt rundt, og grupperne skulle forholde sig til hinandens udsagn. Under de vigtigste samarbejdsrelationer blev Viborg Kommune, dets arbejde på ungdomsområdet samt Borgerhuset Stationen fremhævet som nogle af de steder og institutioner, som er vigtigst at få inddraget og involveret i samarbejderne omkring at få unge til at deltage mere i by- og kulturudviklingen. Som det blev slået fast i forbindelse med afslutningsdebatten: ”Os gamle, vi forpligter os til at være ungdomsambassadører i systemet.” Desuden blev Kultur- og fritidsforvaltningen i Kommunen prioriteret, ligesom Kulturjægerne under Kulturprinsen, Ungdomsuddannelserne og Ungdomsrådet, der kan være med til at skabe samarbejde på tværs, blev fremhævet. Biblioteket, 3. Sal, Virksomheder & erhvervsliv, politikere, kulturinstitutionerne, Ungdomsskolen samt nye, opdaterede ’undersøgelser’ af det, de unge ønsker sig, blev også nævnt. Det, som blev fremhævet som det allerstørste potentiale, er den vilje, der eksisterer blandt de unge i Viborg i forhold til at engagere sig: I Viborg er der unge mennesker, der vil. De frivillige unge er mere betydningsfulde end økonomi, var den udbredte holdning. ”Måden, man får flere engagerede og flere frivillige, er, alle skal vide det her: At det rent faktisk sker – og at vi mødes på denne måde. Det skal ikke kun være et par stykker fra VK, VG osv., der er her, men alle skal have chancen for at være med. Ved at vi har så mange potentielle unge, pga. vores uddannelsessteder, så det er bare en chance man skal gribe.” (workshopdeltager fra afslutningsdebatten)
”Os gamle, vi forpligter os til at være ungdomsambassadører i systemet.” (Workshopdeltager / ansat i kommunen )
Desuden blev samarbejdsvilligheden og velvilligheden blandt både de kulturelle- og andre institutioner samt fra kommunen fremhævet, ligesom Viborgs kreative baggrund og miljø og de mange kunstneriske talenter blev nævnt som ét af byens potentialer. Den største udfordring, der blev snakket om, var den, som en af grupperne også kom med en idé til at løse: Hvordan kendskabet til det, der sker i byen, spredes, og hvordan der videregives informationer og i det hele taget dæmmes op for de nuværende kommunikationsbrister gennem nye informationskanaller eller nye samarbejder. I forhold til ungeinddragelse er den tilbagevendende udfordring desuden, hvordan man skaber forankring, fordi de unge ofte flytter væk for at studere eller får nye interesser.
SAMARBEJDE OM UNGE, KULTUR OG BY 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER
En af plancherne havde fået skrevet overskriften ’Langsom sagsbehandling - idé til handling’ på sig, og det blev af flere kommenteret således: ”Det er også muligt at komme hurtigere igennem.” Et budskab som efterfølgende blev fremhævet igen under afslutningsdebatten: ”Man får fornemmelsen af, at det ikke er så besværligt, som man måske har haft på fornemmelsen før, når man som ung tænker, at ’vi skal have det her i gang’. Det er bare rart at se, at der nogen som gerne vil hjælpe os.” (workshopdeltager) På den måde var der også nogle fordomme, som efterfølgende blev afprøvet. Det skete også med økonomi, som også var skrevet på som udfordring, men som heller ikke rangerede så højt på listerne over udfordringer. I stedet blev der skrevet ”Der er faktisk stor velvillighed fra kommunen og institutioner, som fører til en ’large’ håndtering af økonomi”. Af de gode udviklingssteder blev Kasernen, byens torve og Viborg midtby, de lokale områder og uddannelsesinstitutionerne fremhævet. Også søerne og de grønne områder kom øverst i prioriteringen, mens Stationen og byens kulturinstitutionerne fulgte efter. Digterparken, Bananparken, Nordisk Park, Banebyen, Borgvold og biblioteket blev også fremhævet. ”Jeg troede bare, at jeg skulle fortælle om Vibstock, men jeg er blevet meget positivt overrasket over, hvad der er sket her på workshoppen. Jeg vidste godt der skete meget, men at se og høre, hvad der egentlig foregår; at der var så meget der sker, og at der er så meget drive. Det har været lærerigt personligt, og jeg tager også nogle ting med hjem til Vibstock.” (workshopdeltager fra afslutningsdebatten) ”Jeg synes det er dejligt at vi sidder herinde i dag. Der er engagererede unge, som gerne vil nogle ting, og så får vi at vide, hvordan vi kan fuldføre dem. Og at sidde her med jer, der har ansvaret for, at det kan lade sig gøre at fuldføre dem, er så er dejligt, fordi vi får at vide, hvordan man kan komme igennem med det.” (workshopdeltager fra afslutningsdebatten)
35
Tekst / Louise von M端llen, Lise Juul Madsen og Thea Storm Pedersen Grafik / Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko