katte
Katte Af Luca Grilfeldt og Vitus Mann Frank. 4. klasse TaarbĂŚk skole 2014 Fotograf: Luca Grilfeldt
1
KATTE Indholdsfortegnelse Side Indledning
1
Hvilke katteracer holder vi som husdyr?
2
Hvor mange ĂĽr kan en kat leve?
3
Hvilke vilde dyr er i familie med katteracen?
4
Hvordan holder jeg kat?
5
Hvordan udvikler katten sig?
5
Hvad bruger katten sine sanser til?
6
Hvordan afmĂŚrker katten sit territorium?
8
Hvordan kan jeg kende min kat fra hankat til hunkat?
8
Stikordsregister
9
Litteraturliste
10
Indledning
Katte er blevet holdt som kæledyr i flere tusind år. De første mennesker som holdt katte var egypterne. Katte blev faktisk æret som hellige dyr i Oldtidens Ægypten, og mange blev balsameret og anbragt i overdådigt dekorerede sarkofager, når de døde. Det egyptiske ord for kat er ”mau”. Det var kattene som frivilligt flyttede sammen med menneskene – ikke omvendt. Det gjorde de, fordi de kunne se deres fordel ved fællesskabet. De fordele, de har ved at blive hos os mennesker, er at de får varme, mad, husly, beskyttelse og selskab. En kat kræver meget af sine ejer, men den giver også meget hygge og kærlighed tilbage. Fra den allerførste dag man får sin kat, er man en slags ¨reserve-mor¨ for den. Mange synes at katte er smidige, yndefulde og elegante dyr. En kat er meget selvstændig, den er ”sin egen” og gør som den vil. Man kan købe eller nogle gange få en kat på et kattehjem, privat eller hos en katteopdrætter. De fleste katte vi har herhjemme er tamkatte, men der findes også vilde katte i Danmark. Nogle af dem er født i naturen, andre er blevet forladt af mennesker, der er blevet trætte af dem. Selvom vi har tæmmet 1
katten, har den stadig et rovdyrs instinkter, fordi den er i familie med ” de store katte”. Den kan lide at jage og har hugtænder ligesom dem. (læs mere i kapitlet: Hvilke vilde dyr er i familie med katteracen? )
Hvilke katteracer holder vi som husdyr?
Der findes tre slags katte: langhårskatte, semilanghårskatte og korthårs katte. Angående katteracer kommer der hele tiden flere, da de forskellige katteracer parrer sig med hinanden, men vi kan fortælle om nogle af de mest kendte. Langhårede: PERSER. Den langhårede perser er utrolig populær, men dens udseende har ændret sig, siden den blev set for første gang. Vor tids perser er en mellemstor kat med en massiv krop og længere mere silkeagtig pels, et mere typet hoved og mindre ører. Øjnene er store og kobberfarvet eller mørkt orange. Semilanghår: BALINESER. Balineseren er en semilanghåret siameser med lang silkepels. Dens krop er lang, slank og højbenet med en fejende flot hale. Den har et kileformet hoved, og dens øjne er blå. ”Masken” kan være blå, brun, chokolade, lilla, rød, creme, tortie, tabby og tortietabby. Den har samme livlige og intelligente temperament som en siameser. HELLIG BIRMA er en velbygget, mediumlang og elegant kat med et rundt hoved og dybblå øjne. Pelsen er halvlang og silkeagtig med 2
mørke partier på en sart beige krop og hvide ´”handsker” på alle fire poter. Maskefarverne er: brun, chokolade, blå, creme, lilla, rød, foruden tortie, tabby og tortietabby. Den Hellige Birma siges at have været hellig tempelkat i Burma, hvorfra den stammer. Den kom til Danmark i 1970'erne. MAINE COON. Maine Coon beskrives for det meste som den største katterace, men hannerne vejer sjældent over 10 kg. De fleste Maine Coons er store, muskuløse katte med en langstrakt krop, kraftige ben og store poter. Den har et kraftigt hoved med høje kindben, stor næse, firkantet snudeparti og stærke kæber. Korthårs: ABYSSINIER. Abyssinieren er blevet mere elegant siden den dukkede op for 150 år siden. Det er en middelstor, smidig, slank og muskuløs kat. Den er meget aktiv og livlig og er kendt for at være utrolig kærlig og hengiven. Den elsker at lege og kan apportere i timevis. Farverne er: vildfarvet, sorrel, blå, og fawn som alle også fås i sølv.
Hvor mange år kan en kat blive? Ligesom mennesker afhænger kattens levetid høj grad af faktorer såsom genetik, pleje, kost og motion, men kattens race samt leveforhold (om den lever indendørs eller udendørs) spiller en rolle. Generelt antages det, at indendørs katte lever længst, fordi de får al den føde de behov for og typisk også tilses af en dyrlæge, når det er nødvendigt. Indendørskatte kan blive op til 21 år gamle, selvom den gennemsnitlige indendørskat bliver 12-15 år gamle (rekorden er dog 3
hele 38 år.
Hvilke vilde dyr er i familie med katteracen?
Katten er i familie med vilde og farlige ”katte” som: løven, tigeren, geparden, leoparden, jaguaren, pumaen og ozelotten. I naturen har katte pelsfarver, der falder sammen med de steder, de lever. Tigre har striber, der kamuflerer dem i det høje græs. Katten har bevaret mange af de naturlige instinkter fra deres ¨vilde¨ fortid. Hvis den ser en fugl eller mus, vil den prøve at fange den og måske dræbe den. Katten har behov for at jage, selv hvis den får meget mad derhjemme, fordi behovet for at jage er et medfødt instinkt. Ved hjælp fra moderne gen-teknologi har forskere nu bevist, at vores huskatte nedstammer fra en bestemt race: Felis Sylvestris Lybica, som også kaldes den Afrikanske Vildkat. Den lever stadig i eller tæt ved afrikanske landsbyer, og den lever af madrester og eget jagtudbytte.
4
Hvordan holder jeg kat?
Om morgenen giver jeg min kat en halv kaffekop kattemad. og når hun vil ud har hun sin kattelem som kun hun kan komme ud og ind af. Vores kat har en chip, så det kun er hende der kan komme ind igennem vores kattelem. Hvis hun slår sig går vi til en dyrlæge. Vi skal også lege og kæle med hende, og når hun har det skønt spinder hun.
Hvordan udvikler katten sig?
En killing må først skilles fra sin mor, når den er fyldt 12 uger. Det er fordi den skal have tilstrækkelig tid til at die. På den måde kan man være sikker på, at man får en sund og afbalanceret kat. En kat når voksenalderen, når den er ca. 1 år gammel. I den første fase af en killings liv er det vigtigste for den at spise og sove. Killingen er fuldstændig afhængig af sin mor og må stole på, at hun fodrer den og holder den varm. En nyfødt killing har meget lidt kontrol over sine bevægelser, og det varer mindst 3 uger før den kan gå. Men killingen kan skrige, hvis den bliver skilt fra sin mor, og når den er 4 dage gammel, kan den bruge en slags ro-teknik og trække sig selv fremad 5
en kort distance. Det gør den for eksempel hvis den bliver skilt fra kuldets varme i reden. Når killingen er 4 uger gammel kan den bevæge sig rundt nogenlunde sikkert. Når den er 5 uger, kan den løbe lidt og har mere balance, men først 5-6 uger senere kan den hoppe og springe med sikkerhed. Øjnene er lukkede ved fødslen og åbner sig først når killingen er mellem 4 og 10 dage gammel. Ørerne er foldet ind mod hovedet og kommer først frem i 10 dages alderen. Så killingen kan ikke høre rigtigt, men selv en nyfødt reagerer på en høj lyd ved at løfte hovedet. Når den er 2 uger gammel er hørelsen fuldt udviklet. Hurtigt efter fødslen begynder killingen instinktivt at ”ælte” moderens mave med sine forpoter, mens den sutter på dievorten. ”Æltningen” stimulerer mælkeproduktionen, så jo flere killinger der ælter des mere mælk produceres der. Omkring 4-5 ugers alderen vil moderen begynde at fravænne killingerne at die. Allerede som nyfødt spinder killingen, mens den sutter. Det fortæller, at alt går fint og er en måde at sige til de andre killinger, at ”nu er der mad”. Når voksne katte ”ælter” betyder det, at de har det godt. Når killingen er mellem 2 og 7-8 uger gammel skal den vænnes til alle lydene i et hjem, så den ikke tror, at alt fra støvsuger til en venlig slikkende og snusende hund er livsfarligt.
Hvad bruger katten sine sanser til?
En kat har 5 sanser syn, smagssans, lugtesans, høresans og følesans. Så længe killingen ikke kan se, bruger den lugtesansen til at finde frem til moderens dievorte og følesansen til at registre moderens kropsvarme. En kats hørelse er næsten dobbelt så god som en hunds og over 3 gange så god som et menneskes. Det betyder, at den kan høre alle lydene fra små gnavere og andet bytte og derfor hurtigere fange 6
det. Katten bruger sit syn og høresans, når den er på jagt suppleret af lugtesansen. Når en kat skal undersøge noget nyt, vil den puffe blidt til det med poten, og bruger således følesansen til at mærke, om det er farligt. Og hvis det ikke føles farligt, vil den prøve igen med lidt mere selvtillid, og til sidst vil den gå hen og snuse til det med sin næse. Trædepuderne på kattens poter er også meget følsomme og kan registrere næsten de mindste vibrationer. De er faktisk så følsomme, at døve katte på en måde kan ”høre med poterne”. Kattens knurhår kan mærke selv den svageste berøring eller luftstrøm og er en slags ”antenner” der giver katten detaljerede oplysninger om omgivelserne og derved f.eks. hjælper den med at registrere et bytte. Katten bruger sin lugtesans til at finde ud af, hvem der har været der tidligere og til at kommunikere, undgå eller mødes med andre katte foruden mennesker og andre dyr. Kattens tunge er meget følsom overfor temperaturer og smag. Nogle siger endda, at katten kan smage, om det er rent vand, den drikker. Katten har et organ ved navn ”det Jacobsonske organ”. Det er en mellemting mellem smags- og lugtesans og er nogle væskefyldte blærer, der er gemt i ganen lige bag overmundens fortænder. En voksen kat analyserer andre kattes lugte (især lugten af andre kattes urin) med det Jacobsonske organ, og det kan være en måde at kontrollere, om den udvalgte hun er i løbetid eller ej. Det Jacobsonske organ kan bruges til at hente meget mere information end lugtesansen alene.
7
Hvordan afmærker katten sit territorium?
Katten afmærker sit territorium med urin og kradsemærker, for at gøre andre katte opmærksom på at dette sted er optaget. Der er også jagtterritoriet som deles med andre katte. Her er der frit slag for alle katte, og det er først når en fremmed kat kommer for tæt på hjemmeterritoriet at trangen til at forsvare det kommer. Katte passer godt på sit territorium.
Hvordan kan jeg kende min kat fra hankat til hunkat?
Hos hunkatte sidder endetarmsåbningen og urinvejsåbningen tæt sammen. Hos hankatte er der større afstand melem endetarmsåbning og urinvejsåbning.
8
Stikordsregister: Katteracer
5,6
Sanser
9
Bytte
9, 10
Territorium
11
Jagt
7,9,11
Ægypten
4
9
Litteraturliste: Ward, Kathy og Fiona Watt ” Katte og kilinger”, forlag: Flachs. Neville, Peter og Claire Bessant ” Fra killing til kat”. Forlag: Aschehoug.
10
Denne bog kan hjælpe dig med: - at genkende de forskellige katteracer. - hvordan du passer din kat godt. - at kende din kats køn. - og meget andet. Denne bog kan lære dig at styre den lille løve der gemmer sig i din kat og samtidig gøre den glad.
11