MUSKELOPBYGNING DEL 4 – BIOMEKANIK AF: ANNE METTE HOLM HALVORSEN
Nu går det op i en højere enhed
I de første tre artikler kiggede vi på de enkelte muskler. Hvilke muskler vi ønsker, og hvilke vi helst vil undvære. Nu kommer vi til det virkeligt spændende, hvordan hænger alt dette sammen? Hvad sker der inde i hestens krop, når den bærer korrekt, og når den ikke gør?
E
mnet er meget oppe i tiden, og betegnelsen biomekanik er det nye modeord. Det kan virke meget indviklet alt sammen, men vi vil prøve at gøre det så enkelt som muligt. Brugen af musklerne har vi beskæftiget os meget med, så i denne artikel kigger vi også længere ind i hesten på dens knogler og ligamenter. Hvordan disse påvirkes af hestens bevægelser har nemlig direkte indflydelse på, hvilke muskler der trænes og hvordan. Vi har denne gang allieret os med dyrlæge og dyrekiropraktor Tone Lygren, 44
som har en særlig interesse for hestens biomekanik og netop har påbegyndt et ph.d.-studie på KU Life om emnet senestyrke hos præstationsheste. Først et blik på hestens fysik de vigtigste knogler og de ligamenter, der er relevante i denne sammenhæng. Det store ligament, der går fra hestens nakke og hals ned over ryggen til krydset, udøver et passivt stræk. »Når hesten bruger sin krop korrekt under rytter, virker dette ligament energibesparen-
| MAGASINET HEST 07 | 2010
H100729E1A44.indd 44
29-06-2010 17:21:09
Ligament
Ørespytkirtel
Praktisk øvelse tå med ryggen til en stol og hold fast i ryglænet. Svaj nu i ryggen og løft det ene ben op. Hvor langt kan du løfte benet? Prøv nu i stedet at runde ryggen og løft benet op igen. Er det lettere eller sværere at løfte benet nu? Hesten har på samme måde som os lettere ved at føre benene ind under kroppen, hvis ryggen er rundet, end hvis den er svajet.
GRAFIK: LARS NØRREGAARD
S
de ved at være med til at holde ryggen oppe som en elastik, der er spændt ud,« beskriver Tone Lygren. »Ligamentet kan dog ikke i sig selv løfte ryggen. Rygsøjlens form bestemmes af mavemusklerne og de dybe muskler omkring rygsøjlen. De dybe muskler under lænden sørger for, at lænden kan løftes. Det er således disse muskler samt overhals musklerne, der sørger for strækket i ligamentet, mens de afslappede rygmuskler er nødvendige for at tillade strækket.« Rygmusklerne kan ikke løfte ryggen, da de er bevægelsesmuskler, men de
kan sænke den, hvis de spændes. Derfor er det vigtigt, at hesten slapper af i rygmusklerne. Vi kender det fra os selv. Når vi spænder rygmusklerne, svajer vi også i ryggen. Skal vi runde i ryggen, kræver det en indsats fra vores mavemuskler. Hvis halsmusklerne bruges korrekt, vil de forreste torntappe i ryggen blive trukket lidt forlæns mod hestens hoved. Nakkebåndet trækker i det bånd, der løber hen over ryggen. Dette aflaster rygmusklerne, som nu kan svinge frit. For at bære rytteren korrekt og undgå rygproblemer må hesten svinge rygsøj-XX 07 | 2010
H100729E1A44.indd 45
MAGASINET HEST |
45
29-06-2010 17:21:20
MUSKELOPBYGNING DEL 4 – BIOMEKANIK AF: ANNE METTE HOLM HALVORSEN
Når hesten bevæger sig i naturen vil den naturligt kunne bruge hele sin krop optimalt. Den balance ændres når en rytter kommer på ryggen af den. Foto: Arnd Bronkhorst.
XX
len opad. På den måde vil den altid befinde sig oppe og aldrig hænge ned, som når den svinger nedad. Selve rygsøjlen kan ikke tåle at bære vægt, og det er derfor nødvendigt at pakke den ind i muskler, som beskrevet tidligere i serien. Rygmusklerne hæfter på ribbenene, og en afspændt rygmuskulatur er således 46
også af betydning for hestens vejrtrækning. I den anden ende er de forbundet med de store bagpartsmuskler, og derfor er det nødvendigt, at ryggen er løftet, så der bliver plads til, at hesten kan træde frit ind under sig. Dette vil føre til, at forbenene kan svinge uhindret frem, da bagbenenes kraft overføres til forbe-
nene. Og på den måde hænger hestens bevægelsesmønster sammen hele vejen rundt.
Hoved og hals I området mellem hals og hoved, ganaschen, sidder ørespytkirtlen. Ved
| MAGASINET HEST 07 | 2010
H100729E1A44.indd 46
29-06-2010 17:21:24
Ørespytkirtel ganaschebøjning vil denne kirtel blive påvirket og øges ganaschebøjningen væsentligt, kan kirtlen eventuelt blive skadet af dette og især ved længere tids bøjning. Der er i en enkelt russisk undersøgelse set tilfælde af dødt væv i dette område ved obduktion af dressurheste, og det vil naturligvis være meget smertefuldt for hesten.
Ligament
Brytsmusklernes betydning
Betydningen af halsens position. Tone Lygren fraråder at bruge overstræk af nakkebåndet ved at lægge hesten dybt og bag lod. »Der ses flere og flere forkalkninger omkring nakkebåndets fæste på hovedskallen, fik vi at vide af en europæisk dyrlæge på dyrlægernes årsmøde. Desuden er det sådan, at hvis man bruger nakkebåndet til at løfte ryggen ved at overstrække det, tillader
T1
GRAFIK: LARS NØRREGAARD
Den første brysthvirvel T1 er det dybeste punkt på rygsøjlen og en vigtig faktor sammen med nogle dybe lændemuskler, psoasmusklerne, der ikke kan ses udefra. Tone Lygren forklarer: »Psoasmusklerne skal være afspændte, for at hesten kan overføre kraften bagfra og frem, og T1 skal være løftet. Sænkes T1, vil hesten uvægerligt falde på forparten.« Når halsen føres langt frem og ned på den unge eller utrænede hest, går den naturligvis med mere vægt på forparten, men den kan dermed løfte T1, hvilket giver plads til, at bagbenene kan træde ind under hesten. »På den måde trænes de muskler, som hesten senere skal bruge i bæring og samling. Det kan tage et halvt til et helt år at træne disse muskler, og løftes hesten i holdning for tidligt, vil det blot føre til at ryggen sænkes og dermed udvikles de forkerte muskler.« Bagbenene skal trænes til at skubbe nedad i stedet for bagud, således at hesten så at sige løfter forparten op med bagbenene. Ellers vil den i stedet bruge muskler i forparten til dette, især underhalsmusklerne.
man samtidigt hesten at slappe af i de muskler, den ellers skulle have brugt til at udføre dette løft. Man baserer hele sit rygløft på et ligament. Det siger sig selv, at det hverken er sundt eller styrker de korrekte muskler. Derudover har denne hovedholdning andre uheldige virkninger på overlinjen.« Ligamentet fra nakken og hen over ryggen er som en elastik. Det har en vis længde, og undersøgelser har vist, at når hovedet kommer ind bag lod og hiver i elastikken, tippes bækkenet ganske enkelt den forkerte vej. Overlinjen falder, og hesten træder kortere ind under sig. I halsen er der, som det kan ses, flere ligamenter, der fører fra nakkebåndet og ned til halshvirvlerne. Man påvirker disse forskelligt, alt efter hvilken holdning man rider hesten i. Ved en kraftig
C|Optag din egen træning n uvurderlig hjælp, når du skal bedømme din træning, er at videofilme den. Selvom du har en dygtig underviser, er det af stor værdi selv at se både de fejl og de gode ting, du gør. Du kan desuden påsætte hvide klistermærker på hestens krop for at gøre
E
det tydeligere, hvordan hesten bevæger de enkelte legemsdele. Sæt dem på de kropsdele hvis bevægelsesmønster du gerne vil vide mere om. Dette er også en fin måde lettere at bedømme, om en hest er rengående eller halt.
bøjning vil de øverste blive strakt meget ud, mens de nederste ikke strækkes ret meget om overhovedet. Føres hestens hoved til lod eller foran, vil der være et mere regelmæssigt stræk i alle halsens ligamenter. Dette er nogle af de overvejelser, du som rytter skal gøre dig, og det er vigtigt at se kritisk på, hvordan hele din hest bevæger sig i forbindelse med de forskellige holdninger, du vælger at ride den i. f
C|Læs mere på nettet artiklen her har vi holdt os til de overordnede punkter for at give et overblik over hestens biomekanik. Som beskrevet tidligere er emnet oppe i tiden, og det er muligt at læse mere mange steder. På websitet www.dressageinharmony.dk giver Tone Lygren en meget udførlig og god gennemgang af forskellige aspekter af hestens bevægelsesmønster. Siden er krydret med videoer, som tydeligt demonstrerer pointerne i teksten.
I
07 | 2010
H100729E1A44.indd 47
MAGASINET HEST |
47
29-06-2010 17:21:32
MUSKELOPBYGNING DEL 4 – BIOMEKANIK AF: ANNE METTE HOLM HALVORSEN
Galop Galoppen er tre taktet og skal være stor og rummelig, således at energien tydeligt kommer bagfra op og frem. Den utrænede hest vil snarere trække sig frem på forparten og i yderste konsekvens nærmest snuble ind i bevægelsen.
Samtidigt skal bevægelsen være let og regelmæssig. Også i galoppen skal hesten vise et godt svævningsmoment, og den bruger fortrinsvis sine bugmuskler til at gennemføre dette.
FOTO: MARIE TAGGATZ,
Trav
Skridt I skridt skal forben og bagben danne et V under hesten ved hvert skridt på henholdsvis den ene og den anden side. Dannes dette V ikke, fordi forbenet føres frem, før bagbenet er i jorden, er skridten blevet pasagtig, og ryggen er sandsynligvis stiv. Pasgang er, når forben og bagben på samme side føres frem og tilbage samtidigt. »Skridt er en god gangart at benytte, når du skal se, om hesten bruger ryggen korrekt. Løfter den ikke brystkassen og bruger
48
lænden afslappet, kan den ikke bære korrekt med ryggen,« forklarer Tone Lygren. Dette vil i skridt vise sig ved, at hovedet løftes, hver gang et forben sættes i jorden. På den helt utrænede hest vil det sandsynligvis være meget tydeligt. Når hesten med tiden uddannes korrekt, vil den i stedet sænke hovedet nedad, når forbenet føres frem. Den søger dermed frem mod tøjlen for hvert skridt, og rytteren ser dette ved, at mankestykket og ikke hovedet løftes for hvert skridt.
I trav føres de diagonale benpar frem samtidigt, det vil sige højre bagben og venstre forben, venstre bagben og højre forben. Traven er to taktet. Piben på bagbenet og underarmen på forbenet skal derfor være parallelle. Er det ikke tilfældet, vil traven ikke være to taktet, da de diagonale benpar ikke længere sættes i jorden samtidigt. Forbenet bør ikke komme længere frem end en linje fra næseryggen og ned til jorden. Den frie trav med de meget høje benløft skal ses som opvisning og ikke som en del af hestens uddannelse.
»Det er kun muligt for hesten at svinge forbenene så højt op i trav ved, at rygsøjlen falder, således at forbenet kan føres nedefra og op i stedet for oppefra og ned, som normalt er det, vi tilstræber,« uddyber Tone Lygren. I traven er også svævningsmomentet vigtigt. Med tiden og den korrekte uddannelse vil dette svævningsmoment blive længere og højere, mens traven hos den utrænede hest vil være mere kort og flad. Dette moment er særligt vigtigt for ryggens mulighed for at svinge igennem.
FOTO: MARIE TAGGATZ,
Naturligt bevæger hesten sig nogenlunde modsat af, hvad vi ønsker, når den skal bære rytter. Den har fortrinsvis vægten på forparten, sænket ryg, og den løfter hovedet højt ved den mindste lyd for at kunne se mest muligt. Den går i siksak, ikke ligeud rettet, og bruger bagparten mest til at skubbe med og dermed accelerere og ikke til at bære vægt. Kun når den bliver opmærksom på en mulig fare eller leger, kan man se den i noget, der svarer til samling. Vi skal derfor have ændret hele hestens bevægelsesmønster og kropsholdning, når vi skal til at ride på den. Der er ikke noget at sige til, at det tager tid, før en hest er færdiguddannet. Og heller ikke at processen er genstand for megen debat, utallige bøger og artikler som denne. Der er en del faldgruber i arbejdet med at uddanne en hest. Den farligste er nok at forsøge at forcere processen. Man må give det den tid, det tager, da der er tale om levende væv.
FOTO: MARIE TAGGATZ,
Hestens naturlige bevægelsesmønster
| MAGASINET HEST 07 | 2010
H100729E1A44.indd 48
29-06-2010 17:21:46