Tv maj 2013 by Trafik&Veje

Svendborg Gymnasium satser på cyklen Status på cykeltrafikken

Bolighandel nu med digitale vejmidter Ny udformning af cykelstier i signalanlæg

INDHOLD N0. 05 • 2013

KOLOFON ISSN 1903-7384 Nummer 05 • 2013 - årgang 90 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr. 10279. (Dansk Vejtidsskrift)

■ Månedens synspunkt 3

Gode cykelidéer søges

■ Det digitale vejsektor

Produktion, regnskab, • Allan Carstensen administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade 8 . 9640 Farsø Telf. 9863 1133 . Fax 9863 2015. E-mail: gd@vejtid.dk

Følg sneploven vej for vej

Standardisering af vejog trafikdata

Digitalisering af grønne vejområder

Regnskab/abonnement/annoncer:

Send en sms til vejman.dk

Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl. 9.00 - 16.00.

Bolighandel nu med digitale vejmidter

Rudersdal Kommune imødegår udviklingen med innovation og effektivisering

Abonnementspris:

Ny national vejreferencemodel

Kr. 600,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 925,- udland, inkl. porto

Løssalg: Kr. 90,- + moms og porto

Medlem af:

Oplag:

Bedre styring af cykel- og fodgængertrafik

Bedre parkeringsforhold med ny cykelparkeringsplan

Cykelsuperstier - mellem funktionalitet og brugeroplevelse

Skoleveje ad nye veje i Fredericia

Fra sort plet til sikker afvikling af trafikken

Status på cykeltrafikken

Self-tracking and gamification - effektive værktøjer til cykelkampagner

Ny håndbog i cykelstiinspektion - vejen til en bedre cykeloplevelse

Svendborg Gymnasium satser på cyklen

Ny udformning af cykelstier i signalanlæg

2.200 eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året 2012.

Redaktion:

Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej 8 . 9000 Aalborg Mobil: 2271 1837 E-mail: info@trafikogveje.dk Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej 5 . 2830 Virum Telf. 4583 6365 . Fax 4583 6265 Mobil: 4025 6865 E-mail: tim.larsen@trafikogveje.dk Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse.

Fagpanel:

■ Cykeltrafik

• Pablo Celis

■ Diverse

Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S

Kommunal vejog parkdrift er under pres

Chefkonsulent Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet

Vejnettet.dk er gået i luften

Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet

Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet

50 Kalenderen

51 Leverandørregister

Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU

Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse.

rnettet:

TRAFIK & VEJE er på inte

www.trafikogveje.dk

2 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

M å nedens s y nspunkt

Af Henrik Dam Kristensen, transportminister (S)

Gode cykelidéer søges Få andre steder i verden cykler man mere end i Danmark. I internationale sammenligninger over brug af cykel ligger vi højt placeret, og Danmark er kendt verden over som en førende cykelnation. Men vi cykler ikke så meget mere, som vi har gjort her i landet, og kurven over, hvor meget vi cykler, viser en stagnerende tendens. Nærværende udgave af Trafik & Veje har cykling som tema og indeholder meget mere om Danmarks status som cykelland anno 2013. Og temaet er godt timet – ikke kun fordi foråret er over os og cykelsæsonen starter. Men også fordi vi i disse måneder arbejder på fuldt tryk med at lave en ny national cykelstrategi. Strategien skal give svar på, hvordan vi får danskerne til at cykle mere og bliver verdens bedste cykelnation. Med i arbejdet er landets bedste kræfter på cykelområdet, og vi ser bredt på, hvordan vi får cyklen taget mere alvorligt som dagligt transportmiddel i Danmark. For til trods for fine placeringer i internationale målinger, er der et kæmpe potentiale for at få cyklen brugt endnu mere i Danmark. Med den nye cykelstrategi vil vi se på, hvad der skal til for at nytænke cykelindsatsen, så vi får mest cykling for vores penge i både store og små byer. Hvad virker hvor? Der er store lokale forskelle på, hvordan og hvor meget vi bruger cyklen, og nogle steder har man haft stor succes med at få borgere til at bruge cyklen mere. Derfor er det en central del af den nye cykelstrategi

at se på, hvorfor er det lykkedes nogle byer at skabe fremgang i brugen af cyklen. Hvad gør de rigtigt, og kan man få udbredt disse erfaringer til resten af landet i den generelle cykelindsats? Det giver jo sig selv, at der er forskel på cykling i København og Grindsted. Det er i hvert fald min erfaring. Med cykelstrategien vil vi blive bedre til at tilpasse vores cykelindsatser til dér, hvor folk cykler. Det vil vi blandt andet gøre ved at se på, hvad der rent faktisk virker ude i cykeldanmark og i de kommuner, hvor det er lykkedes at få flere til at cykle i de mindre byer. Cykel og kollektiv trafik Der er også et stort potentiale i at få tænkt cyklismen endnu mere ind i vores daglige transportmønster eksempelvis i forbindelse med den kollektive trafik. For cyklen er hurtig og fleksibel over relativt korte afstande, mens den kollektive trafik bringer folk hurtigt over lange afstande. Ordningen med gratis cykler i S-togene har været en overvældende succes, og er et eksempel på, hvordan kombinationen af cykel og offentlig transport kan få os til at cykle mere. Men vi skal blive endnu bedre til at tænke cyklen sammen med den kollektive transport – også uden for hovedstadsområdet – og dermed øge vores mobilitet og få flere til at lade bilen stå.

cykelstrategien også se på de muligheder danske byer kan tilbyde. For Danmark har rigtig meget at tilbyde cykelturister, og jeg tror, at rigtigt mange gerne vil komme og opleve Cykeldanmark. Så vi vil se på, om vi kan blive endnu bedre til at præsentere et samlet tilbud til cykelturister med cykelruter, oplevelser og overnatning. Det er der arbejdspladser og vækstpotentiale i. Input modtages Vi vil i arbejdet lægge vægt på at få input fra alle, som sidder med viden og særlige kompetencer på cykelområdet. F.eks. opstår mange gode cykelidéer i kommunerne og i organisationerne, så det er vigtigt, at de også kommer til orde i debatten om fremtidens cykelpolitik. På Transportministeriets hjemmeside er der ligeledes en idéboks, hvor vi modtager alle gode forslag til, hvordan vi får Danmark op på cyklen. Alt i alt er Danmark er langt fremme på cykelfronten, og det kan vi være stolte af. Men at det går godt, betyder ikke, at vi skal læne os tilbage. Vi skal være ambitiøse og turde spørge, hvad vi kan få ud af cykling. Det gør vi med den nye cykelstrategi, og det er min forhåbning, at dette temanummer om cykling også vil bidrage til, at vi får sat cykling på danskernes dagsorden. < God læselyst.

Cykelturisme Et andet element i arbejdet med cykelstrategien er cykelturismen, og vi vil med

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Cykeltrafik

Bedre styring af cykel- og fodgængertrafik Grundet et stigende ulykkestal for cyklister og fodgængere og en øget bekymring blandt befolkningen i Vancouver valgte byen at sætte ekstra fokus på en langt bedre trafiksikkerhed – i dag har Cyklister og fodgængere i Vancouver deres egen beskyttede cykelbane, når de skal krydse Burrard bridge.

Af Mia Marie L. Butzbacker ATKI A/S mia@atki.dk Kim Hannibal ATKI A/S hannibal@atki.dk

The Burrard Bridge, med den mest ikoniske og populære False Creek passage, blev åbnet i 1932, og har nu så meget trafik som hver af de to andre mere moderne broer i nærheden (Granville Bridge har to ekstra baner). Det er en af de mest populære vandre- og cykelruter i byen, der danner en naturlig, direkte og naturskøn rute mellem den vestlige side og downtown. Siden 1990’erne har man kigget på mere end 30 mulige løsningsforslag for at give fodgængere og cyklister en sikker og komfortabel færdsel på broen. Før har fodgængere og cyklister måtte deles om fortovene

Figur 1. Tværsnit af Burrard Bridge.

4 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Figur 2. Eksempel på opstilling hvor sensoren er monteret i den opstillede pæl. Antennen sidder under et lille vindue i den nedgravede lager- og sendeenhed. på begge sider af brodækket, hvilket har medført, at de har kæmpet med trafikken og hinanden på den begrænsede plads. Vancouver har oplevet betydelig vækst i vandreture, cykling og transitbrug i de sidste adskillige år. 5Mellem 1994 og 2004: • cykelture til og inden for Vancouver steg 180%

• vandreture til og inden for Vancouver steg 44% • transitture til og inden for Vancouver steg 20% • antallet af køretøjer, der tilføres Vancouver, er faldet med 10% Statistikker viser, at flere mennesker vælger at gå eller cykle i og ud af bykernen, mens færre vælger at føre et køretøj. Transit (buskørselen) er også steget i løbet af de seneste 10 år, og stigningen forventes at fortsætte efter, at Canada Line er iværksat. Mellem juni og oktober 2008 kom mindst otte voksne cyklister til skade på Burrard Street Bridge. Ulykkerne var så alvorlige, at de tilskadekomne kom på skadestuen. I samme periode blev kun én person såret alvorligt på hver af Cambie Bridge og Granville Bridge (Kilde, UBC Undersøgelse: Kay Teschke). Vancouvers ønske om at tage hensyn til befolkningens bekymringer vedrørende sikkerhed og komfort er åbenlys. En ansvarlig løsning Som et billigt alternativ til en udvidelse af broen valgte man at lave forsøg med ændringer af de eksisterende vejbaner. Burrard Bridge har før haft tre nordgående baner og

tre sydgående. Ét fortov på 2,6 meter bred, som er blevet delt af både cyklister og fodgængere. Ved at inddrage én af de 6 vejbaner til udelukkende cykelsti, for at give cyklister og fodgængere hver deres beskyttede rute til at krydse broen, håbede man på at komme et skridt nærmere en overkommelig økonomisk og en langt bedre sikkerhed, hvor man samtidig kan opretholde en effektiv trafikafvikling, se figur 1. Under forsøget blev mængden af bilister, cyklister og fodgængere overvåget for at levere statistikker, der kunne give mulighed for at se en positiv effekt og et fald i ulykkestallet. Af alle de forskellige muligheder, der ansås for at kunne løse problematikken, var omlægningen af et eksisterende spor den hurtigste, nemmeste og billigste at gennemføre. For eksempel ville en udvidelse af fortovene koste ca. 30 gange mere, og andre løsninger, såsom en ny bro, ville tage betydeligt mere tid og ressourcer til at gennemføre, og trafikken skulle omdirigeres i en meget lang periode. Overvågning af forsøget For at kunne synliggøre det forventede fald i antallet af ulykker blev forsøget nøje overvåget både før, under og efter ændringen af banerne. Man benyttede tælleudstyr for at vurdere antallet, flow i trafikken samt for at kunne finde sammenligningen og derved vurdere effekten. Der blevet foretaget • Automatisk tælling af alle trafiktyper (køretøjer, cyklister, fodgængere) • Rejsetidsmåling • Manuel registrering på stedet.

Man ønskede at tælle flere trafiktyper samtidig (fodgængere, cyklister samt biler). • Køretøjer blev talt ved hjælp af induktive spoler og slangetællingsudstyr installeret i og på asfalten • Cyklister blev ligeledes talt ved hjælp af midlertidige induktive spoler installeret oven på cykelbanen eller fortov. Spolerne havde en følsomhed som ikke blev påvirket af andre køretøjer eller andet metal. • Fodgængerne blev talt ved hjælp af en infrarød sensor (pyroelektrisk). Resultat Siden installationen af den nye cykelsti mellem juli 2009 og december 2010 har 1,5 millioner cyklister passeret Burrard Bridge. Det skønnes at være 300.000 flere cyklister, som følge af de beskyttede cykelstier. Fodgængermængden synes ikke at have været påvirket væsentligt af ændringerne på broen. Transitoperationer (busser) synes også at være upåvirket af broens ændringer. Hverken Burrard eller Granville Bridge har set mærkbare ændringer i antallet køretøjer. Som med busser, er køretøjers rejsetider langs Burrard Street uændret. Kørselture, som nærmer broen fra øst langs Pacific Boulevard, er blevet ca. 30 sekunder længere i perioder med spidsbelastning. Adgang til broen via Thurlow og Pacific tager i gennemsnit halvanden minutter længere i morgen peak perioden samt tre minutter længere om eftermiddagen. Resultaterne fra University of British Columbia cykling-sikkerhedsundersøgelse indikerer, at ulykkestallet for cyklister på Burrard Bridge er faldet. I en tyve ugers periode i løbet af sommeren 2008 kom fire cyklister til skade på broen alvorligt nok til

at tage på skadestuen. To af disse hændelser involverede kollisioner mellem cyklister og fodgængere, og cyklisten landede på kørebanen. I samme 20 ugers periode i 2009, efter re-konfiguration af broen, er antallet af cykelture steget med 20%, men kun et cyklistuheld krævede et besøg på skadestuen. Overalt i verden er byerne ved at skifte til mere bærerdygtige transportformer. Dedikerede veje for fodgængere og cyklister bliver udviklet til for at minimere sikkerhedsproblemer og afhjælpe overbelastningen. Også i Danmark I Danmark er der ligeledes en stigende interesse og fokusering på måling af forbipasserende på et givent område. Dette både i forhold til trafiksikkerhed, omdirigering af tung trafik eller for at kunne registrere i hvilket omfang, nye faciliteter bliver anvendt af brugerne. Skov & Landskab har i et projekt undersøgt den rekreative anvendelse af en række udvalgte vandløb. I projektet er der anvendt tre batteridrevne fodgængertællere med pyroelektrisk sensor med mobiloverførsel af tællingerne til webportal, se figur 2. <

STÅLTUNNELRØR til lette trafikanter! 1

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S www.ggconstruction.dk

Sofiendalsvej 92 9200 Aalborg SV

1. Agerlandsvej, Viborg - 2. Gl. Sellingvej, Hadsten 3. Hestehaveskolen, Galten - 4. Søndersøvej, Morud 5. Ydre Korsørvej, Fuglebjerg

Tlf. +45 98189500 Fax +45 98189096

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Cykeltrafik

Bedre parkeringsforhold med ny cykelparkeringsplan I Kolding investerer kommunen løbende i at skabe gode vilkår for cyklister, så stadig flere får lyst til at cykle. Derfor har Kolding Kommune i samarbejde med Rambøll udarbejdet en innovativ og funktionel cykelparkeringsplan, tilpasset byens størrelse og cyklister.

handlingsplan med en prioritering af, hvordan cykelparkeringsforholdene løbende skal forbedres samt en designmanual for etablering af ny cykelparkering i Kolding Kommune.

Karina Mortensen, Kolding Kommune moka@kolding.dk Erik Gersdorff Stilling, Rambøll egs@ramboll.dk

Kolding vil være en cykelkommune, og cykelparkeringsplanen er udarbejdet som en del af dette projekt. Cykelparkeringsplanen beskriver forholdene i centrale dele af Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld og fastsætter rammerne for, hvor og hvordan cykler skal parkeres. Et af de overordnede mål for Kolding som cykelkommune er, at cykeltrafikken skal stige, og at der skal sikres gode forhold for cyklisterne. Et delmål er, at det altid skal være muligt at finde en cykelparkeringsplads, og at belastningsgraden ikke er højere end 75% på midtbyernes cykelparkeringspladser. En kortfattet og funktionel plan ”Er det ikke kun de største byer, der har glæde af en cykelparkeringsplan”, spørger du måske. Kolding Kommune viser med den nye parkeringsplan, at cykelparkeringsplaner ikke behøver være store, forkromede planer. Kolding Kommunes cykelparkeringsplan er en kortfattet og funktionel manual, der opsætter principper for etablering af cykelparkering og fungerer som et praktisk arbejdsredskab med konkrete mål for cykelparkeringen og dens omgivelser. De eksisterende cykelparkeringsforhold er besigtiget ved at gå gennem hele området. Observationerne er registeret direkte på tablets, via et GIS-program. Dette sparer projektet for både tid og penge. Som en del af cykelparkeringsplanen indgår desuden en

6 TRAFIK TRAFIK && VEJE VEJE •• 2013 2013 MAJ MAJ

Figur 1. Cykelparkeringsplan for Kolding Kommune.

Cykelparkeringsplanen i korte træk: • Registreringer og observationer direkte på tablet • Visualisering af nuværende og fremtidige forhold i GIS • Fastlæggelse af serviceniveau og anbefalinger til ny cykelparkering • Cykelparkeringsnorm • Handlingsplan for realisering • Overordnet strategi for oprydning og vedligeholdelse • Designmanual for cykelparkeringsudstyr.

Figur 2. Placering af eksisterende cykelparkering og deres belastningsgrad i Kolding Midtby. TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Registrering af eksisterende forhold viste nye behov Der er gennemført en registrering af parkerede cykler og eksisterende cykelparkeringsfaciliteter: Næsten halvdelen af Kolding midtbys cykelparkeringspladser havde en belastningsgrad på over 75%, og over en tredjedel af de registrerede pladser var overfyldte. Ud over de tekniske oplysninger om stativtype, antal parkeringsmuligheder mv. blev defekter på udstyr også anmærket. Under registreringen blev det desuden registreret, hvis der var parkeret flere cykler i nærheden af hinanden uden for et cykelstativ.

◗

Figur 3. Parkerede cykler foran stationen i Kolding.

◗ Figur 4. Registrering af parkerede cykler på tablet.

◗

Figur 5. Parkerede cykler ved stationen i Lunderskov.

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Forhold registreret på offentligt tilgængelige pladser: • Antal cykelparkeringspladser • Antal parkerede cykler • Lokaliteter med mindst fem cykler parkeret uden eksisterende stativ • Type af lokalitet: station, busholdeplads, skole, butik etc. • Stativtype og andre relevante oplysninger om udstyr fx defekter • Evt. utilsigtet brug af cykelparkeringsplads. Antal cyklister varierer over dagen, ugen og året Da byernes cykelparkeringspladser er anvendt på forskellige tidspunkter af døgnet, er forskellige funktioner i byerne er registreret på forskellige tidspunkter: • Formiddag: Stationsområder, busholdepladser • Middag: Arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner • Eftermiddag: Handel, kulturområder

Fra ord til handling – lokalt forankret og i prioriteret rækkefølge Cykelparkeringsbehovene er vurderet i forhold til planlagte ændringer i bybilledet og med input fra bl.a. Dansk Cyklist Forbunds lokalafdeling i Kolding. Dette er medvirkende til, at planen er lokalt forankret. Planen er dermed et billede af nutiden og et værktøj for fremtiden, hvor der tages højde for fremtidig byudvikling og forandringer i bybilledet. Cykelparkeringsplanen indeholder en handlingsplan med prioritering af nye cykelparkeringsanlæg og opgradering af de eksisterende cykelfaciliteter. For at sikre, at cykelparkeringen er i god stand, og sikre at forladte cykler ikke optager eftertragtede pladser, gennemføres der løbende gennemgang af cykelparkeringen i Kolding Kommune, hvor ødelagte stativer udbedres hurtigst muligt. Udstyrets stand har stor betydning for brugernes incitament til at bruge faciliteterne efter hensigten. Der er desuden udarbejdet en designma-

Figur 6. Mulighed for aflåst cykelparkering i Vamdrup.

8 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

nual, som skal være med til at sikre, at den fremtidige cykelparkering får den rigtige kvalitet og det ønskede arkitektoniske udtryk. Ved etablering af ny cykelparkering er det vigtigt, at pladserne placeres attraktivt i forhold til, hvor cyklisterne har ærinde. Registreringen af parkerede cykler viser tydeligt, at de pladser med kortest gangafstand og bedst synlighed i forhold til cyklisternes mål bliver benyttet først. Kolding Kommune er nu i fuld gang med at realisere planen. En cykelparkeringsplan er en vigtig bestanddel i bestræbelserne på at sikre gode forhold for cyklisterne, og et effektivt redskab der kan anbefales i andre byer, uanset størrelse. <

Den digitale vejsektor

Følg sneploven vej for vej

Med hjemmesiden Sikker Vej har du altid en oversigt over det aktuelle føre på vejene lige ved hånden. Rudersdal Kommune er klar med en ny service til borgere, der skal ud i vintertrafikken. I Rudersdal Kommune har vi mindst én fuldtidsmedarbejder optaget ved telefonen dagen lang, når det sner kraftigt. Det forbrug af medarbejdertimer regner vi med vil gå kraftigt ned, når borgerne for alvor får øje på mulighederne i Sikker Vej.

Af driftschef Peter Bjørno Jensen, Teknik og Miljø Drift, Rudersdal Kommune

Optimeret til smartphones Hjemmesiden Sikker Vej er optimeret til den lille skærm på smartphones. Det betyder, at brugerne let og enkelt kan tjekke føret på vejene, mens de er på farten. Det er en stor fordel, fordi de på den måde kan få de seneste nyheder om snerydningen præcist på det tidspunkt, de har brug for det.

PBJ@rudersdal.dk

Kommunikationsrådgiver og partner Claus Grøngaard, Tankegang A/S claush@tankegang.dk

Vækkeuret har bimlet for længst, og du står i køkkenvinduet og spejder ud i vintermørket. Sneen vælter ned i skæret fra gadelyset, og du er i syv sind, om du skal starte bilen og vove dig ud i trafikken. Det har mange af os oplevet, men nu rækker Rudersdal Kommune borgerne en hjælpende hånd.

Figur 1. På Sikker Vej kan du til enhver tid tjekke den aktuelle status på vejene.

Klar besked døgnet rundt På en ny hjemmeside kan borgerne følge snerydningen og saltningen af vejene døgnet rundt. De kan se helt ned på den enkelte vej, hvornår den sidst er ryddet, og de kan tjekke, i hvilke områder af kommunen sneplovene kører her og nu. Idéen med hjemmesiden er at nedbringe antallet at borgere, der i en kaotisk vejrsituation ringer til kommunen. Sparer tid ved telefonerne Hvis der er noget, borgerne efter vores erfaring interesserer sig for, er det nemlig snerydning. Telefonhenvendelserne til Rudersdal Kommune slår alle rekorder, når sne og is pludselig dækker landet. Folk vil vide, om vejene er ryddet, og om det er sikkert at vove sig ud i vinterlandskabet.

Figur 2. Du kan indkode ruten mellem dit hjem og din arbejdsplads én gang for alle.

Smart historik Historikken på hjemmesiden dokumenterer, hvor sneplovene og saltvognene har været og på hvilke tidspunkter. Vejene sner hurtigt til igen, men med historikken har kommunen et godt redskab, når folk ringer ind og klager over, at deres vej ikke er ryddet. Så er det let at henvise hjemmesiden, hvor borgeren selv kan tjekke, hvornår sneplovene sidst har kørt i kvarteret. Nyttige oplysninger Kommunikationsselskabet Tankegang i Frederikshavn har udviklet Sikker Vej, der er enkelt designet og let at finde rundt på. Udover føret på vejene rummer hjemmesiden også en række andre nyttige oplysninger for husejere og trafikanter. Borgerne kan for eksempel tjekke, hvilke opgaver de selv har ansvaret for, og hvad kommunen tager sig af, når sneen falder. En anden smart funktion er, at borgeren kan indkode ruten mellem hjem og arbejde én gang for alle. Det gør det ekstra let at tjekke tilstanden på ruten til arbejdspladsen, inden man vover sig ud i vintertrafikken. Alle vejdata på Sikker Vej henter vi hos Vejdirektoratet. Se siden på sikkervej.dk. <

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Den digitale vejsektor

Standardisering af vejog trafikdata

Adgang til standardiserede data giver mulighed for mere effektiv offentlig administration og en mere konkurrencedygtig transportsektor. Vejdirektoratet har taget initiativ til et projekt, der har fokus på standarder, der vil medvirke til at skabe en sammenhængende digital infrastruktur for vejsektoren på tværs af både offentlige og private aktører.

Marie Lanng Pallisgaard. Vejdirektoratet mlp@vd.dk Hans Jørgen Larsen. Vejdirektoratet hjl@vd.dk Nils Holm. Vejdirektoratet nh@vd.dk

Behovet for adgang til digitale informationer om veje og trafik er stigende i både offentlig og privat sammenhæng. Det gælder såvel ved offentlige myndigheders planlægningsopgaver og trafikantservice som ved erhvervslivets daglige ruteplanlægning, hvor der er brug for adgang til landsdækkende standardiserede vejog trafikdata. Et stigende antal andre brancher har også interesse i vejog trafikdata. Fælles standarder vil betyde, at brugerne vil kunne opnå bedre samspil mellem deres it-løsninger. Når leverandørerne i fremtiden

ikke længere skal konkurrere om data, men koncentrerer sig om systemernes faciliteter, må man antage, at den større konkurrence om indhold og features vil resultere i billigere udvikling til fordel for brugerne og samfundet. Fordelene kommer yderligere i takt med, at standarden anvendes i praksis fx ved udvikling af systemer, og når data kan stilles til rådighed på standardiseret form via en digital platform (en central datafordeler), som forudsat i digitaliseringsstrategien. Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi forudsætter, at data i langt højere grad end i dag kan udveksles på tværs i hele den offentlige og den private sektor. Der er bl.a. behov for, at der er defineret standarder for data, og at disse standarder er velkendte, samt at der er fastlagt standarder for, hvordan data udveksles. For vejdatas vedkommende er det særlig vigtigt med fastlagte og kommunikerede standarder for vejreferencesystemet, som er det grundlæggende element for al registrering af egenskaber om vejene og den trafik, som kører på vejene. Tilknytning af opdateret geografi til vejreferencesystemet er en forudsætning for,

at data i praksis kan anvendes i relation til digitale kort og dermed opnå den brede og anvendelse. Projektet Vejdirektoratets standardiseringsprojekt tager udgangspunkt i nogle af de mest umiddelbare data, der er nødvendige for at kunne registrere, udveksle og bredt anvende data bl.a. til transportformål. Ved en standard forstås i dette projekt en teknisk specifikation for elementer i et referencesystem, for egenskabsdata (attributter) og for interfaces for udveksling. I projektet behandles standarder med henblik på brug i forbindelse med digitale informationer om veje og trafik i Danmark. Standardiserede data: • Data om Rutenummererede veje og restriktioner som fx tungvognsnettet, farligt gods, modulvogntog og frihøjder • Udvalgte trafiktal, dvs. årsdøgntrafik, julidøgntrafik, hverdagsdøgntrafik og ækvivalent 10 t akseltryk (Æ10) • Udvalgte historiske data om trafikuheld.

Vidste du… 50% af læserne er i nogen eller stor udstrækning beslutningstagere, når det handler om virksomhedens indkøb. 75% af disse ser reklamerne i Trafik & Veje.

Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar 2010

10 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Standardiseringsprojektet blev startet i 2012 med etablering af en projektgruppe og en styregruppe. I styregruppen deltager i dag ud over Vejdirektoratet også KL, KTC, Geodatastyrelsen, FOTdanmark og Grontmij. Hermed er alle primære sektorinteressenter deltagere, ligesom der er repræsentanter for de to vejforvaltningssystemer: vejman.dk og RoSy. For at sikre optimal forankring tages der afsæt i tidligere standardiseringsaktiviteter og eksisterende stander, hvor det er muligt. Koblingen til INSPIRE (Transport networks-guidelines: http://inspire. jrc.ec.europa.eu/index.cfm/pageid/2. INSPIRE (Infrastructure for Spatial Information in Europe) er i den sammenhæng et væsentligt fundament. Som en del af standardiseringsarbejdet omfatter projektet også at fastlægge en egentlig model for governance, der omhandler den ledelsesmæssige forankring af standardisering på vejsektorområdet med tilhørende politikker, vejledninger og processer vedr. standardisering. Strukturen for governance forventes at træde i kraft ved årsskiftet 2013/14. Styregruppen vil indtil da i en vis udstrækning fungere som governance myndighed.

Standardiseringsaktiviteter i 2013: • Standard om forgreninger og nummereringen af disse. • Standardisering, der harmoniserer begreber anvendt i både FOT, CVF og CPR/ BBR, fx vejstatus / vejklasse / vejtype, tværprofilelementer, vejbredde, vejbestyrelse / vejmyndighed. • Beskrivelsen af standard for attributter udbygges med UML beskrivelser og herefter egentlige beskrivelser i XML. • Standard for håndtering af tidsdimensionen (historiske og planlagte data) og kvalitet (metadata) specificeres yderligere. Høring af standarden I efteråret 2013 vil de udarbejdede standarder blive udsendt til en høring bredt i sektoren og blandt andre interessenter. Herefter sker en tilretning i forhold til høringssvarene, hvorefter styregruppen behandler det samlede materiale med henblik på vedtagelse inden årets udgang.

de, der ejer eller har produceret data. For vejsektoren betyder det, at sektordata på et tidspunkt skal stilles frit til alle andre offentlige myndigheder og den private sektor. Parallelt med standardiseringsarbejdet kom vejog kortsektorens parter i efteråret et væsentligt skridt videre i forhold til i fremtiden at kunne levere data, idet der i et workshopforløb blev udarbejdet en model for en ny fælles vejreference. Det helt afgørende er, at referencen er stabil over tid, og at den kan tilgås på mange måder: stationering, kilometrering, en adresse eller et sæt koordinater. Sektorens parter er nu enige om princippet, som er vedtaget i Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information og taget til efterretning i Bestyrelsen for grunddata i marts 2013. <

Autoritative grunddata Regeringens Fælles Offentlig Digitaliserings Strategi (2011-2015) har som et væsentligt element, at der kan leveres såkaldte autoritative grunddata til andre parter end

CYKELTRAFIK

Dansk Trak Teknik A/S og Olsen Engineering A/S har besluttet at samle og styrke de fælles kompetencer ved at lade virksomhederne fusionere pr. 1.4.2013 under det nye navn: ITS Teknik A/S. ITS Teknik A/S Skomagervej 2a 7100 Vejle Tlf. 76 43 16 10 CVR: 26 86 20 19 www.its-teknik.dk

ITS Teknik A/S Københavnsvej 265 4000 Roskilde Tlf. 46 75 72 27 CVR: 26 86 20 19 www.its-teknik.dk

Cyklisterne tæller! ITS Teknik A/S tilbyder tilbyder forskellige løsninger der viser at cyklisterne og deres indsats for miljøet tæller. Ved hjælp af vores løsninger får cyklisterne en god oplevelse af fremkommelighed i trakken.Vi kan øge cyklisternes fremkommelighed vha. grønne bølger samt cyklisternes traksikkerhed (løsninger for reducering af højresvingsulykker). Cykeltælleren understøtter hastighedsmåling, og kan udbygges til permanent tællestation. Derudover kan det vise informationer på tværs af transportformer, fx cykel og tog, så cyklisten ved, hvornår næste tog afgår. Du kan få dine statistikdata på papir, cd-rom, via fjernadministration eller via internettet. Mulighederne er mange! Vil du høre mere, så kontakt Dan Blirup på 22 10 51 02 (db@its-teknik.dk) eller Kenneth Adamsen på 29 20 01 70 (kad@its-teknik.dk). annonce_185x127_ITS_Teknik_cykeltrafik.indd 1

14-05-2013 15:26:31

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Cykeltrafik

Cykelsuperstier – mellem funktionalitet og brugeroplevelse Region Hovedstaden anlægger i de kommende år såkaldte Cykelsuperstier. Der er høje forventninger i forhold til forbedring af folkesundhed, trængsel og samfundets bæredygtighed. Borgerinddragelse kan sikre successen.

Af antropolog Jane Mejdahl, Nueva jane@nueva.dk

Introduktion Jeg føler virkelig, jeg kobler af fra arbejdet, når jeg cykler. Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne holde til at arbejde så meget uden min cykeltur”. (Pendler) Mange mennesker nyder en tur på cyklen. Cykling repræsenterer rekreative værdier, som udgør et potentiale for at få borgere til at cykle hyppigt. Netop det er et mål for Region Hovedstaden, som har sat barren højt med en vision om at ville være verdens bed-

ste cykelregion. Et af midlerne er de såkaldte Cykelsuperstier, der skal etableres i regionen i de kommende år. Formålet med Cykelsuperstierne er at skabe et bæredygtigt alternativ både til privatbilismen og den kollektive trafik. Målsætningen er, at 30% flere borgere skal tilvælge cyklen på ruter over 5 km. Det helt centrale spørgsmål er, hvordan Cykelsuperstierne skal udformes for at blive et realistisk alternativ og et tilvalg for de pendlere, der i dag benytter sig af egen bil eller kollektiv transport. I kvalitetsmålene for Cykelsuperstierne i Region Hovedstaden lyder det, at Cykelsuperstierne med deres direkte vej fra A-B vil være et hurtigt alternativ til motoriseret transport. De vil blive anlagt som forbindelsesled mellem større arbejds- og uddannelsespladser, boligområder og kollektive trafikknudepunkter. Ligeledes vil de få tilført fodstøtter, pumper og jævn belægning.

Figur 1. Støjen fra motorvejen er overvældende.

12 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Spørgsmålet er dog, om disse tiltag vil være nok til at animere mange flere borgere til at vælge cyklen på længere afstande. Svaret får vi i de kommende år, efterhånden som flere Cykelsuperstier bliver færdige. I mellemtiden kan planlæggerne gøre yderligere for at sikre successen. Baggrund I efteråret 2012 samarbejdede vi i Nueva, med Cykelsuperstisekretariatet i Region Hovedstaden og 1:1 Landskab om at undersøge Cykelsuperstiernes rekreative potentiale. Projektet havde fokus på det rekreative potentiale, men vi fik, med vores analyse, også rettet opmærksomheden mod brugeroplevelsen og problemstillinger, som i et bredere perspektiv er vigtige i forhold til brug af Cykelsuperstierne. Vi bød ind med en tilgang, der involverede borgere, der allerede på nuværende tidspunkt kører over 5 km om dagen. Vi mødte dem på Farumruten i forskellige tidsrum i løbet af dagen. Deres forskellige udsagn, vaner, ønsker og oplevelser blev kombineret med observationer af den samlede rute. I det nedenstående giver vi tre bud på opmærksomhedspunkter for planlæggere at fokusere på i deres arbejde med Cykelsuperstierne og forbedring af cyklismens vilkår. Vores bud er udledt af indsigter fra omtalte projekt og erfaringer fra andre projekter om transport og adfærdsændringer. 1. Inddrag borgerne Cykling er godt, ikke bare for helbredet, men også for samfundets bæredygtighed. Det er få, der vil erklære sig uenige i det. Mange borgere synes også, cyklisme er vigtigt, men derfra og til at vælge at tage cyklen på længere afstande til arbejde eller uddannelse, er der langt. Valget af cyklen skal kunne sættes i relation til og have sammenhæng med de liv, borgerne lever.

I projektet havde vi primært fokus på selve oplevelsen af Cykelsuperstien. Vi foreslår at nøje undersøge og inddrage borgerne i at skabe endnu bredere, generel viden om, hvad der betyder noget for dem i deres hverdag. Hvordan hænger deres hverdagsliv sammen, hvad gør det svært at få hverdagslivet til at hænge sammen, hvad har betydning, hvad skal der til for at vælge cyklen? Hvad og hvem påvirker dem? Hvad motiverer dem? Og ikke mindst, hvordan kan muligheden for at cykle bedst understøtte, udvikle det liv, de i forvejen fører eller gerne vil leve? Det er essentielt at involvere borgerne i udviklingen af de Cykelsuperstier, som de siden selv skal anvende for at sikre successen i fremtiden. På basis af den viden, der vil blive skabt om borgerne, vil det blive muligt for planlæggerne at både udvikle tiltag, der er baseret på borgernes adfærd og behov og skabe et træfsikkert beslutningsgrundlag. Endvidere vil den nye viden give mulighed for at prioritere blandt potentielle nye brugergrupper og svare på spørgsmål som, hvem kan flyttes over på cyklen, med hvilke midler, og hvem er vanskelige at nå uanset, hvor mange funktionelle forbedringer, der måtte søsættes. 2. Differentier brugertyper og fokuser på helhedsoplevelse Cykelsuperstinettet i Region Hovedstaden vil bestå af allerede eksisterende cykelstier samt nyanlagte ruter. For de eksisterende cykelstier gælder kvalitetsmålene om jævne belægninger, bedre belysning, fodstøtter og pumper. Funktionaliteter, der givet vil blive hilst velkommen af de borgere, der allerede benytter cykelstierne i dag. Fra Cykelsuperstiplanlæggerne lyder det, at barriererne for at tage cyklen i dag primært består i, at cykelstierne er for dårlige. Et snævert fokus på at tilføre cykelstierne nye funktionaliteter er dog ingen garanti for succes. Vi kender det fra andre produkter og servicer, hvor det ikke udelukkende er, hvad produktet kan, der er afgørende for et køb, men snarere om produktet eller servicen præsenterer en god helhedsoplevelse og generelt er tilpasset ens livsstil, behov, selvforståelse og adfærd. I arbejdet med brugerne af Farumruten lærte vi, at nuværende pendlere er positive i forhold til ruten. Den bliver fremhævet for sin jævne belægning og nemme fremkommelighed. De relativt få stop gør ruten attraktiv i forhold til andre cykelstier i området. Der er dog også problemstillinger forbundet med ruten. Pendlerne fortæller om voldsom larm, fordi ruten ligger direkte op ad store veje, sparsom belysning og uskønne omgivelser præget af bilismen. Som Cykelsupersti har

Figur 2. Med beplantning får cykelstien sit helt eget rum. ruten fået både ny belysning og ny belægning, men samlet set udgør den dog en blandet oplevelse. På nuværende tidspunkt er Farumruten ikke et særligt rum tilpasset cyklister, men et appendiks til de store veje, den lægger sig opad. Den følger vejene, både hvad angår stop, skiltning og pejling. Cyklisternes behov er dog væsentligt anderledes end bilisternes og bør derfor opprioriteres på cykelstierne. Cyklister udgør generelt en mere differentieret brugergruppe end de motoriserede trafikanter, hvad angår fart og bevægelsesmønstre. Motoriserede trafikanter bevæger sig mere ensartet, med samme hastighed, i samme flow efter trafiklysene. På cykel er hastigheden individuelt bestemt af fysik, cykeltype og påvirkninger fra vind og vejr. I dag er brugerskaren på Farumruten ligeså ensartet, som de motoriserede trafikanter er det. De nuværende pendlere er kendetegnet ved at køre i høj fart, køre lange afstande og være iklædt særligt cykeludstyr. Der er ganske få kvinder og børn på Farumruten. Det er ikke givet, at brugergruppen vil blive mere differentieret eller udvidet med andre pendler- og brugertyper, fordi der bliver tilført ny funktionalitet som belægning, ny belysning i forbindelse med oplægningen til Cykelsupersti. Vi mener derfor, at et fokus på forskellige behov og på en bedre helhedsoplevelse vil forhøje muligheden for at tiltrække flere og nye brugertyper. Cykelsuperstierne bør først og fremmest opgraderes til at være et rum i sig selv og ikke blot et appendiks til de veje, de følger. Dette kan gøres ved at opdele ruterne i mindre strækninger, ikke efter de motoriserede trafikanters indfaldsveje, men efter cyklisternes forskelligartede behov for at kunne

komme på cykelstien fra beboelsesområder, arbejds- og uddannelsessteder. Ligeledes kan der laves markører og pejlemærker, som er tilpasset hastigheden og udsynet fra cykelperspektiv. Vejenes skilte og markører ligger i dag for langt fra hinanden i forhold til flowet og tempoet på cykel. Tilpassede pejlemærker giver cyklisterne noget at køre efter og understøtter fornemmelsen af flow. Yderligere kan cykelstien ofte med ganske få virkemidler, komme til at fremstå som et byrum i sig selv fx ved hjælp af beplantning, der skærmer for vejen. For at tiltrække nye brugertyper, som ikke ønsker eller kan køre meget lange afstande på cykel, kan der også tænkes mere i planlægning med den kollektive trafiks stoppesteder. Det skal være muligt og nemt at stille cyklen og tage toget eller bussen resten af vejen. 3. Indgå partnerskaber med nye brugernetværk Opmærksomhed om Cykelsuperstierne er første skridt på vejen til at få borgerne til at vælge cyklen frem for motoriserede køretøjer. Dette arbejde varetager Cykelsuperstisekretariatet på glimrende vis på nuværende tidspunkt. Vi foreslår endvidere at opsøge samarbejde med uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og interesseorganisationer. Events som Cyklistforbundets “Vi cykler til arbejde” er gode afsæt til fx at udvikle mere vedvarende cykelprogrammer rundt omkring i virksomhederne. Få borgernes allerede eksisterende netværk aktiveret i forhold til at motivere til at tage cyklen. Det vil ikke blot udbrede kendskabet til Cykelsuperstierne, men budskabet vil også komme fra netværk som borgerne allerede er en del af. Anbefalingen om at cykle vil således blive bragt tættere på borgernes eget liv. Det vil øge motivationen for at cykle, hvis man både bliver påvirket af sit eget netværk og kan gøre det sammen med mennesker, man kender i forvejen. God arbejdslyst! Cykelsuperstierne vil i de kommende år præsentere en helt unik mulighed for at øge cykeltrafikken i Region Hovedstaden og dermed forbedre både folkesundheden og samfundets bæredygtighed. Det kræver dog et stadigt, vedvarende arbejde at gøre cykelstierne til en succes. Borgerinddragelse, fokus på differentierede brugertyper og helhedsoplevelse samt involvering af netværk og partnerskaber er skridt på vejen. <

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Cykeltrafik

Skoleveje

ad nye veje i Fredericia Ny skolestruktur sætter nu gang i forbedringen af skolevejene i Fredericia, der således vil understøtte ambitionerne om at blive en førende cykelby med plads til alle – store som små. 23 nye skolevejsprojekter viser vejen i 2013.

Troels Andersen, Trafikplanlægger, civ. ing., Fredericia Kommune. troels.andersen@fredericia.dk

Siden 2010 har Fredericia markeret sig som en foregangsby inden for cykeltrafik, som det fremgår af hjemmesiden www.FredericiaCykelby.dk. Cykeltrafikken skal stige, og det omfatter også børnene, der er målgruppe for flere cykelkampagner. Imidlertid er Fredericia ikke i front inden for sikre skoleveje. Der er lavet skolevejsundersøgelser for alle skoler, og 65% af skolebørnene cykler eller går i skole. Selv om tallene er gode, er det realistisk at hæve andelen til 80 – 90% ved at gennemføre sikring af skolevejene og samtidige kampagneaktiviteter.

Imidlertid har kommunens projekter været koncentreret omkring de mest ulykkesbelastede lokaliteter, hvilket ofte ikke altid er sammenfaldende med skolevejsproblemerne. Kommunens forpligtigelse Lovgivningen omfatter både vejenes udformning samt de forpligtigelser, som kommunerne har i forhold til befordring af skoleelever. I Færdselslovens § 3 stk. 3 står: "Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen.” Af Folkeskole § 26 fremgår at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen,

jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv, og hjemmet eller dettes nærhed af: 1) børn, der har længere skolevej end 2 ½ km i børnehaveklasse og på 1.- 3. klassetrin, 6 km på 4.- 6. klassetrin, 7 km på 7.- 9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Børns evner i trafikken Børn har ikke samme evner som voksne, og derfor skal børns tryghed og sikkerhed vurderes anderledes. Flere faktorer har betydning for børns evner i trafikken: • Barnets højde betyder, at de ikke altid kan se over biler og skilte mv. på samme måde som voksne. Desuden kan andre trafikanter have svært ved at se dem. • Mindre børn kan have et mindre bredt syn end voksne. Dermed er de ikke altid opmærksomme på hændelser i periferien af deres syn. • Vurderingen af afstande er først fuldt udviklet omkring 8 - 10 års alderen. • Mindre børn kan have vanskeligere ved at vurdere retningen af lyde og dermed trafikken. • Afhængig af træningen kan nogle børn have problemer med tilstrækkelig god motorik til at cykle. • Rationel tankegang kan man først forvente omkring 10 års alderen, hvor de fleste børn kan håndtere uforudsete ting rationelt. Først fra 12 års alderen kan børn, der har fået træning og erfaringer, overskue trafikken næsten som voksne og er dermed klar til at færdes alene.

Figur 1. Skolevejsprojekterne er koncentrerede omkring nogle primære skolevejskorridorer.

14 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Ny skolestruktur Sommeren 2013 træder der en ny skolestruktur i kraft, der betyder, at alle børn TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

fremover tilknyttes et af 4 distriktsskolecentre. Hvert distriktsskolecenter består af flere skoler med grundskoler og overbygning (7. – 9. klasse). Selv om mange af de mindre børn fortsat skal møde på de samme grundskoler som i dag, vil der fremover kunne flyttes rundt på grupper af børn inden for distriktsskolecenteret af hensyn til optimering af klassekvotienterne. Skolestrukturen betyder således, at flere børn får længere til skole, og at en del børn også vil få mere problematiske skoleveje, end de har i dag.

af årlige besparelser i kommunal transport. Skolevejsrapporterne er politisk behandlede, og der implementeres de første projekter med et budget på kr. 1.833.000,-, som omfatter 23 skolevejsprojekter i 2013. Yderligere skolevejsanalyser Fra august 2013 er alle elever overflyttet til de nye skoledistrikter, og det kan derefter være nyttigt at lave nye skolevejsanalyser. Man kan desuden vælge at definere anbefalede ruter til hver skole.

Perspektiver Fredericia er netop blevet udnævnt til Trafiksikkerhedsby 2013, hvilket betyder, at staten bidrager med 10 millioner, og kommunen selv bidrager med 5 millioner kr. til at sikre især de bløde trafikanter. Disse tiltag vil også kunne gavne skolebørnene, således at der er håb om en gradvis vækst i antallet af børn, som går og cykler til skole. Politisk er der bred opbakning til sikring af børns skoleveje i Fredericia. <

Løsning De nuværende skolevejsundersøgelser vil til en vis grad blive forældede i kraft af den nye skolestruktur. Samtidig vil det ikke være muligt at lave nye skolevejsundersøgelser, så længe børnene ikke er begyndt at benytte de nye skoleveje. Derfor har løsningen været at udarbejde skolevejsrapporter for hvert af de 4 distriktsskolecentre, således at grundprincippet er baseret på at skabe nogle primære korridorer for børnene, som skal være særligt sikre og attraktive. Løsningerne er baseret på mange års erfaringer omkring, hvad der skal til for at skabe tilstrækkelig sikkerhed for især mindre børn. Det handler om passende lav hastighed, god oversigt og at lette krydsningerne med etablering af især midterheller. Det er tilstræbt at sigte på billige og effektive tiltag, som dermed er realistiske at implementere i økonomisk stramme tider. Samtidig har det været centralt også at basere løsningerne på det, vi allerede har i forvejen – et stort og veludbygget stinet og flere stitunneller, der bare trænger til en opgradering. I projektforslagene er der lagt særlig vægt på skolebørnenes ruter til skole. Det skyldes, at der oftere er mere trafik, oftere mørkt og mindre ryddet for sne og is, når børnene møder i skole. Der er analyseret på de primære ruter til skolerne samt de mest problematiske kryds. De beskrevne skolevejsprojekter vil forbedre trafiksikkerheden væsentligt. Men der vil stadig være kryds og strækninger i området, som kan være utrygge og problematiske for især mindre børn. Imidlertid er et af tiltagene at arrangere gå- og cykelbusser, der vil kunne motivere flere børn til at færdes uden bil og bus. Økonomi Samlet er der skitseret et behov for 43 skolevejsprojekter til en samlet udgift på kr. 15,1 million kr. 2 stiprojekter udgør alene 9½ million kr. af den samlede udgift. Projekterne er opdelt i 3 prioriteter. Anlægsudgifterne kan på sigt modsvares

Figur 2. Der anvendes enkle og effektive virkemidler til sikring af skolebørnene.

Figur 3. Stitunnellerne skal renoveres med maling og ny belysning. TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Cykeltrafik

Fra sort plet

til sikker afvikling af trafikken Et farligt vejkryds kategoriseret som en sort plet på vejkortet i Haderslev er erstattet af en ny rundkørsel med fokus på tryghed for især bløde trafikanter. Med rundkørslen lever Haderslev Kommune både op til visionen om at nedbringe antallet tilskadekomne i trafikken, og samtidig sikrer den avancerede rundkørsel en bedre forbindelse mellem det nye boligområde ved Erlevbjerge og Sydbyen. jektet til Haderslev Kommune, der ændrede projektets fokus fra at være et rent sortplet projekt, til at indgå i en større sammenhæng

Anlægsingeniør Jørn Carstensen, Haderslev Kommune

Adgang til sikre skoleveje I Haderslev Kommune har der i mange år været arbejdet på at skabe en større sammen-

hæng mellem Sydbyen og den øvrige del af Haderslev. Siden slutningen af 1990’erne er boligområdet Erlevbjerge i den sydlige del af Haderslev blevet udstykket, og der er arbejdet på etablering af en forbindelse mellem Falck-krydset og rundkørslen på Erlevvej ved vandrerhjemmet. I 2008 igangsatte

joca@haderslev.dk

Trafiksikkerhedsmedarbejder Sonja Svendsen, Haderslev Kommune sons@haderslev.dk

Seniorprojektchef Jens-Kristian Mikkelsen, Rambøll jmi@ramboll.dk

Baggrund: ”En historie om en sort plet” Krydset Omfartsvejen-Aabenraa Landevej har en lang historie behæftet med ulykker og utryghed for trafikanterne. Det tidligere Sønderjyllands Amt udpegede således krydset som en sort plet. Krydset var et signal reguleret T-kryds, men i forbindelse med krydset var der en uoverskuelig vejføring med yderligere 3 T-kryds, hvoraf de to var placeret umiddelbart i forbindelse med signalreguleringen. Sønderjyllands Amt planlagde derfor at ombygge krydset til en rundkørsel med cykelstier i et eget trace uden om rundkørslen. Efter kommunalreformen overgik pro-

16 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Figur 1. Fire T-kryds skabte en farlig sort plet for alle trafikanter.

Figur 2. Udgravning til den nordvestlige tunnel. Haderslev Kommune projektet ”Trafikal og landskabelig udvikling for Haderslev Syd”. Projektet tog udgangspunkt i Haderslev Kommunes vision om at skabe bedre rammer for bevægelse og sundhed. Desuden var projektet bredt forankret på tværs af kommunens afdelinger i Teknik og Miljø. En del af projektet var at skabe sikre skoleveje til Hjortebroskolen fra de nye boligområder ved Erlevbjerge. For at skabe den bedste løsning for alle parter blev det vedtaget at se på hele området, og ikke kun det signalregulerede kryds. Bedre afvikling af trafik i området Det første der blev set på var, hvordan den optimale udformning af vejene i området var. Det førte til flere ændringer, bl.a. en ny prioritering mellem Aabenraa Landevej og Grønningen, således at den fremtidige primære vej ind i den kommende rundkørsel blev Grønningen. Ideen var derved at reducere trafikken på Aabenraa Landevej med 20%, hvilket lykkedes samtidig med, at gennemsnitshastigheden faldt med 3 km/t. Adgangen til Starup og den østlige bydel blev desuden forbedret væsentligt. Udover Grønningen blev Sdr. Vilstrupvej et separat ben i rundkørslen. For at fjerne et potentielt uheldssted blev Hybenvej lukket. Lukning af Hybenvej blev gennemført efter inddragelse af berørte beboere på Hybenvej.

Håndsrækning til cyklister og fodgængere Eftersom plangeometrien var fastlagt som 5-benet, blev der arbejdet med, hvorledes de bløde trafikanter kunne sikres bedst muligt. Rundkørslen ville blive en del af skolevejen for elever fra Erlevbjerge til Hjortebroskolen, der derved skulle krydse den befærdede Omfartsvejen. Det blev vedtaget at arbejde med en løsning i 2 niveauer, hvor cyklister og fodgængere kunne undgå at krydse Omkørselsvejen. En af udfordringerne ved denne løsning var at nedbringe risikoen for, at cyklisterne kunne snyde og køre direkte igennem rundkørslen. Der var specielt to forhold, der var fokus på i projekteringen: • For det første, at alle ramper, hvor der ikke er andre begrænsninger, skulle udføres i henhold til vejreglernes forskrifter om fald på stien. • Det andet fokuspunkt var at skabe stier med stor tryghed. Synlighed i tunnelerne og stor midterø 3 ud af de 5 tunneler er placeret således, at der er udsigt til tunnelen i direkte linje fra stierne. Her udover er midterøen udført med en diameter på 40 meter for at skabe så meget lys som muligt. Umiddelbart syd for rundkørslen ligger et mindre boligkvarter. For at tilgodese cyklister og fodgængere fra dette område, blev den eksisterende sti udvidet i bredden til en dobbeltrettet sti, så-

ledes at disse bløde trafikanter ikke behøver at krydse Omkørselsvejen for at komme til Hjortebroskolen eller til byen. Ændring af linjeføringen på Sdr. Vilstrupvej betød i øvrigt, at det var nødvendigt at forlænge en eksisterende rørlægning af et vandløb. For at få tilladelse til at forlænge rørlægningen, stillede Haderslev Kommunes Miljøafdeling krav om, at andre ca. 30 m af rørlægningen blev åbnet. Intet stop i byggeperioden Det var et krav i udbuddet, at trafikken på Omkørselsvejen skulle opretholdes i hele byggeperioden. De øvrige veje kunne lukkes i kortere perioder. Ud over den almindelige trafik, var der to interessenter, som krævede særlig stor opmærksomhed. På hjørnet af Omkørselsvejen og Aabenraa Landevej ligger Falck- og brandstationen, og på Vilstrupvej ligger beredskabet. For at tilgodese adgangsforholdene i forbindelse med udrykning, blev der fra Falck- og brandstationen etableret en midlertidig adgang til Omkørselsvejen. Da der ikke er fast bemanding på brandstationen, og de frivillige brandfolk møder inden for en fastsat tidsramme efter opkald fra alarmcentralen, skulle de kunne komme hurtigt igennem arbejdsområdet. Det blev løst enkelt ved, at brandfolkene fra Vilstrupvej med et adgangsskilt fik fri passage gennem byggepladsen. TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Efter et gunstigt licitationsresultat, blev det muligt at udvide projektet med endnu en rundkørsel ved Erlevvej – Gammel Hørregaardsvej. Med denne ekstra rundkørsel og de ca. 500 m vej fra det vestlige ben i den store rundkørsel på Omkørselsvejen blev forbindelse til Erlevbjerge færdiggjort med vej og stier, således at der kan cykles fra boligområdet til Hjortebroskolen. Fælles planlægning sparede tid Der var fra projektets start stor fokus på, at de rigtige løsninger blev valgt. Der blev derfor afsat god tid til projekteringsfasen, således at tekniske løsninger kunne drøftes mellem Rambøll og Haderslev Kommune. Det betød, at det projekt, der blev sendt i udbud, var gennemarbejdet, og at Haderslev Kommunes forventninger til projektet var afstemt og indarbejdet. I processen omkring udbud og opstart var der indarbejdet god tid til, at Arkil, der vandt licitationen, sammen med Rambøll og Haderslev Kommune kunne planlægge arbejdet. Hertil kom, at opstartstidspunktet blev udsat ca. 1,5 måned pga. hårdt vintervejr. Det var dog muligt for Arkil at afgrave og bortskaffe jord fra den nye vej, hvilket betød, at det var muligt at foretage jordtransport uden at opbløde jorden. En-

treprenøren kunne planlægge arbejdet samt udarbejde tidsplan, og Rambøll kunne udarbejde de afsætningsdata, som entreprenøren efterspurgte. Der var tid til, at Rambøll, Arkil og Haderslev kommune i fælles skab kunne diskutere projektet, herunder hvordan trafikafviklingen kunne gennemføres. Forarbejdet betød, at planlægningen i hele udførelsesfasen var et skridt foran arbejdet med anlæggelse af rundkørslen. Arkil kunne, takket være planlægningen, indhente store dele af den tabte tid, som vinteren havde påført projektet, og dermed lykkedes det at aflevere projektet inden for den aftalte tidsplan. Alt i alt et godt eksempel på, at tid til planlægning har stor betydning for projektet. Trafiksikkerheden I de seneste 10 år op til ombygningen er der sket to personskadeuheld, hvor én er blevet dræbt og én er kommet alvorligt til skade. De to personskadeuheld skete i perioden 2007 – 2009, altså umiddelbart inden ombygningen. Herudover er der registeret 7 materialeskadeuheld i krydset, da det var signalreguleret. Hertil kommer to materielskadeuheld i det tidligere kryds mellem Aabenraa Landevej og Grønningen.

Efter ombygningen er der kun registreret 2 materielskadeuheld. Det ene med en narkopåvirket bilist, som blev stoppet af autoværnet i rundkørslen, og det andet var en lastbil, som tabte et betonelement på vej ud af rundkørslen. < Bygherre: Haderslev Kommune, Veje & Trafik Samlet økonomi: 16 mio. kr. Rådgiver: Rambøll Entreprenøren: Arkil Haderslev Jordarbejder: 30.000 m2 Volumen af midterøen: 6.200 m2 Samlet anlægsperiode: 11 måneder. Projektet blev gennemført med arealerhvervelse ved ekspropriation. Ekspropriationen blev gennemført uden bemærkninger til projektet, dog blev erstatningen fastsat ved taksation.

Figur 3. Rundkørslen for cyklister ligger ”inde i” den store rundkørsel i eget niveau. Med en diameter på 40 meter på vejen, er der sikret overblik for alle trafikanter. (Foto: Falck)

18 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Cykeltrafik

Status på cykeltrafikken

Denne artikel giver et overblik over cykeltrafikkens udvikling og status i Danmark. Et bredt og faktuelt overblik over cyklingens nuværende tilstand og udvikling over tid udgør forudsætningen for at udvikle området og fremme cykling. Pendlerture på cykel udgør 24% af alle pendlerture og kan siges at være relativt høj. Cykelandelen udgør imidlertid kun 4% af det samlede persontransportarbejde, hvilket kan forklares med, at cyklen hovedsageligt anvendes som transportmiddel på cykelture under 10 km.

Af Lars Moustgaard. Vejdirektoratet lamo@vd.dk

Zofia Anna Jagielska. Vejdirektoratet zaj@vd.dk

Figur 1. Trafikindeks over cykeltrafikkens udvikling i perioden 1990-2012* (2000 = 100). Kilde: Vejdirektoratet og kommunerne. Data fra Odense er baseret på TU *inkl. knallert 30 for det nationale indeks.

Mia Stampe Lagergaard. Vejdirektoratet msl@vd.dk

Cykeltrafikken i Danmark og Europa Ser man på Vejdirektoratets trafikindeks, der viser udviklingen i cykeltrafikken over en lang årrække, kan man se, at der er potentiale for vækst. Trafikindekset gør det muligt at sammenligne cykeltrafikkens udvikling på landsplan med udviklingen i cykeltrafikken i København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner. Cykeltrafikken har fra 1990 på landsplan været lettere faldende, men har siden 2000 stabiliseret sig, hvis man ser bort fra det markante fald i 2010.

Figur 2. Cykelandelen (%) for alle turformål i udvalgte europæiske byer (antal ture). Kilde: epomm.eu 2011. TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Faldet i 2010 skyldes antageligt, at vinteren dette år var hård med meget sne og frost i både 1. og 4. kvartal. Tendensen i de større byer varierer en del fra udviklingen på landsplan. For Aarhus er år 2000 et vendepunkt, da cykeltrafikken fra 1990 til 2000 faldt nogenlunde i takt med udviklingen på landsplan, mens den efter år 2000 er steget. København har i hele perioden siden 1990 oplevet en markant opadgående tendens i cykeltrafikken. Opgørelsen af cykeltrafikkens fordeling i Odense er baseret på TU og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Cykeltrafikken i Odense er faldet fra 1996 til år 2000, men er efterfølgende steget. Der mangler anvendelige data på Odense fra år 2002 til 2007,

men grafen viser alligevel en positiv tendens med en stigning i cykeltrafikken indtil år 2009, hvorefter den de seneste år er faldet. Cykeltrafikken i Aalborg har været inde i en faldende tendens siden år 1992, men har stabiliseret sig siden 2003, hvis man ser bort fra faldet i 2010. Hvor man jo også, som beskrevet ovenfor, så et fald på landsplan, som falder sammen med den hårde vinter det år. For at få et reelt overblik over status på cykeltrafikken i Danmark er det givtigt at se cykeltrafikkens omfang i et europæisk perspektiv. Danmarks renommé som ”cykelland” er ikke kommet ud af den blå luft, hvis vi sammenligner os med andre lande. Figur 1 viser en byopgørelse over cykelandelen i 13 udvalgte europæiske byer. Dan-

Figur 3. Cykeltrafikken fordelt efter urbaniseringsgrad. Kilde: TU 2009-2011.

Figur 4. Dræbte og tilskadekomne cyklister sammenholdt med cykeltrafikarbejdet. Kilde: Vejdirektoratet.

20 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

marks hovedstad København klarer sig godt med en cykelandel på 31% og overgås kun af den nederlandske by Leiden, der har en cykelandel på 33%. Det er måske ikke overraskende, at både nederlandske og danske byer har høje cykelandele. Dog skal det bemærkes, at byerne er et bredt udvalg af større byer i Europa og er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for landenes gennemsnitlige cykelandele. Cykeltrafikkens andel af det samlede persontransportarbejde i Nederlandene var eksempelvis på 7% i 2007, hvilket er næsten dobbelt så højt som cykelandelen i Danmark på 4% i både 2007 og i 2011. Nederlandene klarer sig således betydeligt bedre på cykelfronten i et nationalt perspektiv.Den belgiske by Antwerpen har en relativ høj andel af cykelture på 23%, hvorimod Bruxelles ligger lavt med en cykelandel på blot 2%. Paris har ligesom Bruxelles blot en cykelandel på 2% Også Sverige er et land med stor variation i cykeltrafikken fra by til by. Malmø ligger i den høje ende med en andel på 23%, hvor Stockholm har den laveste cykelandel i opgørelsen med blot 1% ligesom den polske hovedstad Warszawa. Der er nogle markante variationer i, hvor meget der cykles i landdistrikter og forskellige størrelser bysamfund. Bystørrelsen har i mærkbar grad betydning for, hvor meget der cykles. Der cykles mest i landets største byer.I byer med over 100.000 indbyggere cykler man næsten tre gange så mange kilometer pr. person som i landsbyer og landdistrikter (under 2000 indbyggere). Ser man på København og Frederiksberg, sammenlignet med landsbyer og landdistrikter, så cykles der mere end fire gange så meget i området København og Frederiksberg. Cykeltrafik og trafiksikkerhed Det er mulig at sammenholde udviklingen i cykeltrafikarbejdet med ulykkesstatistikken for cyklister ved at betragte figur 4, der viser, at antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister er faldet markant fra år 2000, med enkelte stigninger i år 2002 og 2011, der følger stigningen i cykeltrafikarbejdet. Succeshistorien er, at ulykkestallet er faldende især set i lyset af den stabile udvikling i cykeltrafikarbejdet. Det er altså muligt at få flere til at cykle, uden at der er flere, der kommer til skade af den grund. Det kan derfor ikke konkluderes, at mere cykling betyder flere ulykker eller flere dødsfald. Cykelpuljen Cykelpuljen har i perioden 2009-2012 bevilget 481 mio. kr. til mere end 200 forskellige tilskudsprojekter. Givet den medfinansiering, som tilskudsmodtagerne selv skal fremskaffe, ventes dette at afføde investerin-

ger til cykelfremmende aktiviteter på mere end én mia. kr. Tilskudsprojekter under Cykelpuljen fordeler sig i perioden 2009-2012 inden for følgende projekttyper: • Cykelbyprojekter (158,5 mio.kr) • Cykelpendling (144,5 mio.kr) • Cykling til skole og fritidsaktiviteter (101,7 mio.kr) • Rekreativ cykling og cykelturisme (29,3 mio.kr) • Udviklings- og demonstrationsprojekter (23,0 mio.kr) • Kampagner (14,5 mio.kr) • Cykelturisme på småøer (9,8 mio.kr) Projekterne under Cykelturisme på småøer er en del af en særlig indsats for cykelturisme på småøer, som indgik som en del af Cykelpuljen i 2010 og 2011. Der er i forbindelse med de to publikationer ”Cykelpuljen 2009-2011 – status og udvalgte eksempler” og ”Cykelpuljen 2012 – status og udvalgte eksempler” blevet indsamlet erfaringer med puljen. Disse viser at tilskudsmidlerne fra Cykelpuljen har betydet, at projekter, som ellers ikke ville være blevet sat i gang, har kunnet gennemføres, og det forlyder bredt blandt tilskudsmodtagerene, at de har oplevet vigtige sidegevinster ved Cykelpuljeprojekterne. Som eksempler herpå kan nævnes en øget fokus på cyklisme i deres organisation, etableringen af nye samarbejdsrelationer og en styrkelse af erfaringen med cykelområdet. Disse vigtige sidegevinster medvirker til at gøre det lettere at sætte nye cykelrelaterede projekter i gang. Derudover er det også værd at notere, at puljen ifølge erfaringsopsamlingen har ført til en styrkelse af cyklismen. Udover tilskudsprojekterne er der besluttet 33 statsvejsprojekter, som en del af Cykelpuljen i samme periode. Hertil er der afsat 210 mio. kr. Fordeler man disse statsvejsprojekter inden for temaerne turisme, skole og fritid og pendling, fordeler midlerne sig med 107 mio. kr. til statsvejsprojekter inden for temaet turisme, 53 mio. kr. inden for temaet skole og fritid og 50 mio. kr. inden for temaet pendling. Rådighedspuljen På statsvejene har vi også haft mulighed for at realisere projekter gennem Vejdirektoratets rådighedspulje, som bl.a. har finansieret mindre fremkommeligheds- og trafiksikkerhedsprojekter, samkørselspladser, bygennemfarter, cykelprojekter m.m. I perioden 2009 til 2012 blev således 8 cykelprojekter for i alt 38 mio. kr. finansieret gennem rådighedspuljen. Rådighedspuljen udløber ligesom cykelpuljen i 2014.

Cykelstier på statsveje Længden af statsvejnettet er 3.791 km, hvoraf 1.456 km udgøres af motor- og motortrafikveje og 2.335 km af øvrige veje, typisk tidligere amtsveje og større landeveje. Der er ca. 842 km cykelsti langs statsveje, heraf ca. 23 km langs motorveje og motortrafikveje og 820 km langs andre statsveje. Det er ikke nødvendigvis ønskværdigt med cykelstier langs alle statsveje. Det er fx ikke altid attraktivt at cykle langs en motorvej, selv om der eksisterer stier. Men der er ønske om flere cykelstier langs motorvej i Hovedstadsområdet. Og langs hovedlandevejene kan en cykelrute udgøres af alternative, mindre befærdede veje, som dermed reducerer behovet for cykelsti langs selve statsvejen. Men der er stadigvæk mange strækninger, der har behov for sikrere cykelfaciliteter med henblik på at gøre det mere attraktivt at pendle på cykel, cykle til sport og fritidsaktiviteter og ikke mindst til skole. På nuværende tidspunkt har vi således ønsker fra kommuner m.fl. om knap 200 lokaliteter, hvor der ønskes cykelsti på statsveje, og godt 60 lokaliteter, hvor der ønskes forbedrede krydsningsmuligheder i form af helleanlæg, tunnel eller bro. Vi estimerer at have ønsker til stier og krydsninger for en samlet sum af knap 10. mia. kr. Ud fra dette må man konkludere, at der stadig – selvom cykelpuljen allerede har hjulpet – er

et enormt ønske om udbygning af cykelinfrastrukturen på statsvejnettet. Nationale cykelruter De nationale cykelruter tjener primært et rekreativt formål og er hovedfærdselsårer mellem byer. De har til formål at føre cyklister på tværs af landsdele ad attraktive cykelveje med et godt serviceniveau og mulighed for oplevelser af høj værdi. Der er i dag 11 ruter, der tilsammen er ca. 4.200 km lange. Ruterne er sammentænkt med det europæiske rutenetværk Eurovelo, der med 11 ruter forbinder flere europæiske lande. Supercykelstipuljen I sommeren 2012 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som en del af indsatsen for forbedring af den kollektive trafik, afsat 189 mio. kr. til etablering af supercykelstier i større byer. Supercykelstier skal forbedre infrastrukturen for folk, der cykelpendler over længere afstande, og herved give direkte og gerne tidsbesparende cykelruter mellem bolig og arbejde/uddannelse, gerne med tilknytning til kollektive trafikknudepunkter. Supercykelstierne skal således give pendlere et incitament til at vælge cyklen frem for bilen. <

ATKI A/S forhandler også Eco-Counter til registrering af cyklister og fodgængere

Eco-Counter

giver mulighed for retningsbestemt måling af: • Cyklister • Fodgængere i stort set alle underlag og steder. ATKI er specialist i trafikregistrering samt regulering. • Slangetællinger • ANPR • Spoletællinger • Radar • Din fartviser • Bluetooth

r Kontakt os fo esøg b e d n et uforpligte ller! - Når alting tæ

ATKI A/S • Transportbuen 5, 4700 Næstved • hannibal@atki.dk • 4823 7910

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Cykeltrafik

Self-tracking and gamification – effektive værktøjer til cykelkampagner

Self tracking og gamification er motiverende elementer, som man med fordel kan anvende i fx cykelkampagner til at få forskellige målgrupper til at hoppe på cyklen. Flere danske kommuner anvender disse elementer i forskellige koncepter for både unge og voksne.

Marianne Weinreich, Mobilitetschef, VEKSØ Mobility maw@vekso.com

Tracking og gamification motiverer Rigtig mange mennesker verden over er via forskellige app’s til smart phones begyndt at tracke (registrere), når de går, løber, cykler og poster derefter deres bedrifter. ”… har cyklet 12 km med Endomondo” og lignende opdateringer er helt almindelige på sociale medier som facebook og twitter. Sådanne updates er en måde at vise sine venner, familie osv. at man lever et aktivt og godt liv, og det er samtidig meget motiverende, da mange får positiv response tilbage i form af ”likes”. Samtidig er det motiverende i forhold til at fastholde en god vane, da det også er synligt for alle, hvis man holder op med at poste sine ”bedrifter” på sociale medier. Figur 1. Eksempel på self-tracking opdaEn anden trend, der kører lige nu via tering fra facebook.

Figur 2. www.80dage.dk/fredericia - Jorden rundt på 80 dage, Fredericia.

22 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

smart phones og på de sociale medier, er spil af forskellige art, hvor man udfordrer hinanden og kører en ”venskabelig kappestrid”. Vi elsker en lille dyst, og der behøver ikke være præmier på spil – håneretten og æren er den største gevinst. At vi elsker at spille og udfordre os selv og hinanden er en anden motiverende kraft, som man med fordel kan anvende i adfærdsændrende kampagner. Gamification handler kort sagt om at tilsætte spilelementer som ranglister, bonuspoint og lignende til noget, som umiddelbart ikke har noget med spil at gøre. Hos VEKSØ Mobility har vi i mange år udviklet cykelkampagner til kommuner og virksomheder, og vi anvender i øjeblikket i høj grad gamification og self-tracking som motiverende elementer i vores kampagner. Jorden rundt på 80 dage I skolekampagnen ”Jorden rundt på 80 dage” er både self-tracking, gamification og storytelling de bærende elementer, der skal motivere målgruppen til at cykle. ”Jorden rundt på 80 dage” er en cykelkampagne mellem 6. og 7. klasser i en kommune. De har en fælles mission – de skal hjælpe den aldrende eventyrer Dr. Glob med at komme jorden rundt på 80 dage på hans flyvende cykel, Mondevelo’en. For hver kilometer de cykler med en GPS-tracker og uploader til kampagnens hjemmeside, kommer han en kilometer på sin tur 40.000 km jorden rundt. De er således hans hjælperyttere, og hver gang de hjælper ham til en af turens 15 byer, belønner han en klasse med en lille præmie og sender eleverne et elektronisk postkort om sine oplevelser rundt omkring i verden. Eleverne kan hele tiden følge med i deres placering på ranglisten, der ændrer sig, hver gang de uploader kilometer til kampagnen. Ved upload møder de også Dr. Globs krystalkugle, ”Forudsigeren”, der kan for-

udsige, hvilken klasse der ligger til at vinde den næste spurtpræmie. Når der er gået 80 dage, vinder de tre klasser, der har bidraget med flest kilometer til turen, en kontant præmie til klassekassen. Kampagnen har vundet 3 priser for de motiverende gamification-elementer og har de sidste år kørt i Aarhus, Fredericia, Helsingør og Helsingborg og skal efter sommerferien køre i Skanderborg. Evalueringer har vist, at over 80% af målgruppen deltager i kampagnen, over 60% cykler mere end de plejer, og over 40% cykler på ture, hvor de normalt ville være blevet kørt i bil. Da eleverne har tracket alle de kilometer, de har cyklet i løbet af kampagnen, kan kommunens trafikplanlæggere efter kampagneafslutning logge ind på et udtræksFigur 3. Eksempel på Google Earth visning af ture kørt i løbet af kampagnen.

Figur 4. Ranglisten på Cykelstafetten 2013, Fredericia Cykelby.

Figur 5. Kort over, hvor et af holdene har cyklet den seneste måned. modul, hvor man kan trække alverdens data ud om elevernes færdes og se deres ture i Google Earth. Det motiverende element ”GPS-tracking” betyder nemlig også, at man pludselig får adgang til spændende data om deltagernes færden – i fuldstændig anonymiseret form, naturligvis. Cykelstafetten Til Fredericia Cykelby har vi sammen med

vores ”Jorden rundt på 80 dage”-partnere Aros Kommunication og Attention8 også udviklet ”Cykelstafetten”. Cykelstafetten er en cykelkampagne, hvor lokale virksomheder og arbejdspladser konkurrerer venskabeligt med og mod hinanden hinanden om at cykle flest kilometer i løbet af knap 2 måneder. Kampagnens spil og tracking-elementer går hånd i hånd. En holdkaptajn på hver

tilmeldt virksomhed sætter et 2 måneders stafetløb i gang ved at cykle med en GPStracker, uploade sine kilometer til kampagnesiden, giver GPS’en/ stafetten videre til en kollega, der gør det samme osv., osv. Der er 50% bonuspoint til holdet, når den næste rytter får cyklet sin tur og giver stafetten videre. Holdene kan se deres nye placering på ranglisten, så snart de har uploadet kilometer til kampagnen. Dette års cykelstafet i Fredericia har 16 deltagende hold fra lokale virksomheder, som dyster om en middag for alle på det vindende hold samt kage til 2. og 3. pladsens virksomheder. På kampagnens rangliste kan man både følge, hvor de forskellige hold ligger på ranglisten, og hvordan stafetten vandrer fra medarbejder til medarbejder på de forskellige arbejdspladser. Da kampagnen gør brug af GPS’ere, kan man også se, hvor cykelstafettens cyklister har cyklet rundt. ONtheMOVE Efter at have arbejdet med GPs-trackere i et par år og fået en masse erfaringer med det, er Aros Kommunikation, Attention8 og VEKSØ Mobility gået skridtet videre og har udviklet en app, som kommuner, virksomheder og organisationer kan bruge til at skabe deres egne kampagner med selftracking og gamification. Med ONtheMOVE-app’en kan man nemt, enkelt og billigt skabe en lokal kampagne, da man ikke har udgift til GPS’ere, men er på den anden side naturligvis afhængig af, at målgruppen har smart phones. Med app’en tracker deltagerne med ét klik distance, varighed og hastighed af en TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

given tur. Når tracking afsluttet sendes informationen automatisk til kampagnewebsiden til deltagerens profil og påvirker deltagerens placering på ranglisten. App’en er koblet med Google Earth, og deltagernes ture kan således også ses på kampagnesiden. App’en kan således også bruges til at kortlægge transportmønstre og kobles med såkaldt geo fencing, hvor deltageren modtager forskellige beskeder, når de bevæger sig på bestemte steder. Dette kan fx bruges til at lave cykelskattejagt for børnefamilier. Mulighederne er mange Yderligere information om ”Jorden rundt på 80 dage”: www.80dage.dk Yderligere information om ”Cykelstafetten” på www.fredericiacykelby.dk Yderligere information om ”ONtheMOVE” på www.otm-app.dk <

Figur 6. www.otm-app.dk

TRAFIK & VEJE DANSK VEJTIDSSKRIFT

Viden om trafik og veje online på din mobil • Du kan nu hente en App til din mobiltelefon, som hurtigt kan finde alle oplysninger i Vejviseren og søge i vores omfattende artikeldatabase. • • Du kan finde oplysninger om 2100 personer, 1100 firmaer og 250 leverandører i Vejviseren samt søge i 5000 artikler.

Internetlink

Download App til Android

• Herunder kan du hente et link til internettet eller installere en App på din telefon. Det giver nem og hurtig søgning.

Download App til iPhone

24 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Vi har netop sendt vores elektroniske nyhedsbrev KURSER SOMMER 2013. Her kan du se alle vores kurser indenfor vores fagområder. Du kan se kursusplanen på vores hjemmeside www.vej-eu.dk. Her kan du se dato og sted for de aktuelle kurser: » » » » » » » » » » » » » » » » » » » » » » » »

Brobelægninger - projektering Entrepriseret Forebyggelse af stilladssvigt - B Forebyggelse af stilladssvigt C Forebyggelse af stilladssvigt C – repetition Generaleftersyn af bygværker Glatførevarsling Glatførevarsling - videregående Glatførevarsling og Vinterman - brush up Optimering af signalanlæg Privatvejsloven Tilsyn med brobelægninger Tilsyn med fugtisolering Trafiksignaler Trafiksikkerhedsinspektion Trafiksikkerhedsrevision Vejen som arbejdsplads - TRIN I Vejen som arbejdsplads - TRIN II Vejen som arbejdsplads - TRIN III Vejforvaltningsret Vejloven Vinterman Vinterman - videregående Vintertjeneste

TILMELD DIG NU PÅ WWW.VEJ-EU .DK

Alle vores kurser kan købes som virksomhedskurser, hvor du selv kan bestemme tid og sted. VEJ-EU kan også hjælpe med at arrangere seminarer, workshopper eller etablere og drive faglige netværk. Kontakt os, og lad os drøfte mulighederne. Vi glæder os til at se dig på vores kurser!

VEJ-EU Guldalderen 12 · 2640 Hedehusene vej-eu@vd.dk · www.vej-eu.dk

Kursuskoordinator: Dorte Meulengracht tlf. 7244 7169 Janni Ellegaard Andersen tlf. 7244 7190

SOMMER

Nu kan du tilmelde dig sommerens kurser

Kurser 2013 anlÆg & tilsYn forebYggelse af sTIlladssVIgT – b - certificeret som arbejdsleder ved stilladsarbejde Kurset giver arbejdsledere (formænd og sjakbajser) tilladelse til at arbejde med stilladser ved Vejdirektoratets broprojekter. forebYggelse af sTIlladssVIgT C - få tilladelse til at arbejde med stilladser ved Vejdirektoratets broprojekter Du bliver i stand til at designe, lede udførelsen af og føre tilsyn med brostilladser. Dette kursus giver tilladelse til at arbejde med stilladser ved Vejdirektoratets broprojekter. forebYggelse af sTIlladssVIgT C – repeTITIon - opdater din viden om forebyggelse af stilladssvigt Du får en introduktion til nyheder og ændringer de sidste 5 år og får fornyet dit kursusbevis, så det gælder yderligere 5 år. TIlsYn med brobelægnInger - lær om tilsyn med brobelægninger Der vil være fokus på brug af tilsynshåndbog samt fortolkning og anvendelse af reglerne ved udførelse og tilsyn. TIlsYn med fUgTIsolerIng - lær om tilsyn med fugtisolering på betonbroer Du får kendskab til udbudsforskriften og godkendelsesordningen for bitumenbaseret fugtisolering. Der vil være fokus på brug af tilsynshåndbogen samt fortolkning og anvendelse af reglerne ved udførelse og tilsyn.

dEsign & planlÆgning

drift & VEdligEhOld generalefTersYn af bYgVærker - vedligehold dine broer bedst og billigst på et rigtigt grundlag Du får indsigt i, hvordan generaleftersyn af broer og andre bygværker på veje og baner skal udføres og rapporteres. Du bliver i stand til at udføre og rapportere generaleftersyn for Vejdirektoratet og Banedanmark. glaTfØreVarslIng - udkald på det rette tidspunkt Du får et overblik over udstyr og metoder til glatførevarsling, samt forståelse for de vejmeteorologiske parametre. glaTfØreVarslIng – VIderegående - udkald på det rette tidspunkt Du får et uddybende kendskab til, hvorledes data i glatførevarslingssystemet skal tolkes, detaljeret viden om forskellige vejrsituationer samt indblik i, hvor meget rim der kan forventes dannet. glaTfØreVarslIng og VInTerman - brUsh Up - bliv klar til vinteren Du får en opfriskning af VejVejr og Vinterman inden vinteren sætter ind. Vejen som arbejdsplads - TrIn I - korrekt afmærkning sparer menneskeliv Du bliver i stand til at anvende vejreglerne for afmærkning af vejarbejder korrekt. Du vil få et indblik i, hvad trafiksikkerhed betyder og hvilke ulykkesfaktorer, som indgår ved trafikulykker. Med denne viden kan du medvirke til at øge sikkerheden for såvel trafikanterne som for de medarbejdere, der udfører vejarbejder på det danske vejnet.

brobelægnInger – projekTerIng - lær om projektering, udbud og eftersyn af brobelægninger og fugtisolering Du får et sammenhængende kendskab til vejregler, udbudsforskrifter og godkendelsesordninger for bitumen- og kunststofbaseret fugtisolering og brobelægning samt fortolkning og anvendelse af disse regler ved projektering og eftersyn.

DIG TILMELDÅ NU P .DK EJ-EU WWW.V

trafiKsiKKErhEd Vejen som arbejdsplads - TrIn II - en videregående uddannelse for medarbejdere med ansvar Forståelse af et vejarbejde set fra både trafikantens og medarbejderens side ved vejarbejder på statsvejnettet. Der arbejdes individuelt og i grupper med afmærkningsopgaver på særlige vejprofiler. Kurset afsluttes med en mundtlig gruppeprøve. Vejen som arbejdsplads - TrIn III - få et praktisk grundlag for at planlægge og udføre trafikafviklingsplaner Du lærer om Vejdirektoratets regler og værktøjer som grundlag for at kunne udarbejde større trafikafviklingsplaner.

TrafIksIkkerhedsInspekTIon - lær om udformning og indretning af veje i drift Du får en systematik til optimering af trafiksikkerheden på veje i drift. Du bliver i stand til at vurdere et vejnet og udpege en vejstrækning, som med fordel kan optimeres trafiksikkerhedsmæssigt. TrafIksIkkerhedsreVIsIon - kompetencegivende kursus Efter kurset vil du være i stand til at gennemføre trafiksikkerhedsrevision af anlægsprojekter på en systematisk og dokumenteret måde. Du kan afslutte kurset med en eksamen.

ØKOnOmi & administratiOn VInTerman - igangsætning, styring og overvågning Du får et overblik over Vinterman, og specielt hvorledes Vinterman anvendes. VInTerman – VIderegående - implementering af Vinterman Du får et detaljeret kendskab til opbygningen af Vinterman, der skærper din fortrolighed med systemet. VInTerTjenesTe - sikring af en optimal vintertjeneste Du bliver i stand til at tilrettelægge vintertjenesten, så den gennemføres på en teknisk, økonomisk og miljømæssig optimal måde.

trafiK & transpOrt opTImerIng af sIgnalanlæg - metoder til forbedring af trafikafvikling i signalanlæg Systematisk gennemgang og optimering af signalanlæg foretages sjældent. Der findes i dag en række muligheder for at optimere signalanlægs funktion. Du lærer om både enkle og avancerede metoder til optimering af fritliggende signalanlæg og samordnede systemer. TrafIksIgnaler - lær at kombinere vejudformning, signalplacering og programopbygning Du bliver trænet i at anvende de metoder, der ligger til grund for al projektering af signalregulerede kryds, og orienteret om nye løsninger. Du bliver i stand til selvstændigt at arbejde med projektering af nye signalanlæg og til at foretage en kritisk analyse af eksisterende anlæg og af projektforslag.

enTreprIsereT ab 92 - lær at forstå og fortolke entrepriserettens grundlov Du får kendskab til de almindelige aftaleretlige regler og de særlige regler, der regulerer forholdene mellem de involverede parter - bygherre, entreprenør og leverandør. Der vil blive lagt særlig vægt på de praktiske juridiske problemstillinger inden for vejsektoren. prIVaTVejsloVen - fortolkning, forståelse og forvaltning af den nye Privatvejslov Du får et godt sammenhængende kendskab til de fleste af lovens bestemmelser og dermed et udvidet fundament for administration af private fællesveje. Samtidig får du en fornemmelse af, hvad der er offentlige opgaver, og hvad der er private opgaver i relation til privatvejsloven, og af de forvaltningsretlige problemstillinger i forbindelse med administrationen. VejforValTnIngsreT - kvalitet i sagsbehandlingen på vejområdet Du får et godt indblik i de retslige regler for sagsbehandling på vejområdet, og du får overblik over grundlæggende principper. VejloVen - fortolkning, forståelse og forvaltning Du får et godt sammenhængende kendskab til vejlovens bestemmelser og baggrund. Samtidig får du viden om lovens sammenhæng med anden lovgivning herunder planlovgivningen. Endelig får du præsenteret grundlæggende forvaltningsretlige problemstillinger, der giver en generel juridisk viden.

Om VEJ-EU

VidEnfOrmidling

VEJ-EU har fokus på de nære udfordringer og VEJ-EU’s kerneområder indenfor de tekniske discipliner. Formålet er at understøtte vejsektorens behov for ny viden og skubbe til en teknisk udvikling. VEJ-EU har tre kerneydelser: » Kurser » Videnformidling » Viadania

KUrsEr VEJ-EU udbyder kurser på dansk. Behovet for kurser afdækkes gennem afholdelse af mindre seminarer og workshops. Behovet for nye kurser vurderes ud fra interessen for nye emner på seminarerne, og på seminarerne vurderes muligheden for at bruge indlægsholdere som undervisere. Nye kurser introduceres som hovedregel kun, når der har været afholdt et eller flere seminarer. VEJ-EU ønsker at bruge eksperter og gode formidlere som undervisere på kurser, og tilbagemeldingerne fra seminarerne bruges til at vurdere dette.

VEJ-EU formidler viden gennem seminarer, workshops og netværksmøder, på hjemmesider og i netværksgrupper. I modsætning til kurser vil der her være tale om, at mange eksperter formidler enkeltstående bidrag til et større publikum, hvor der er fokus på gensidig udveksling af viden mellem indlægsholdere og deltagere. Vejforum og Dansk Brodag er to vigtige, store seminarer. Det er målet at udvikle flere mindre, tekniske seminarer som et led i udvikling af nye kurser og til videnformidling for en bredere del af vejsektoren. For at styrke sektorsamarbejdet tilbyder VEJ-EU netværksmøder indenfor specifikke fagområder. Netværksmøder kan også inddrage rådgivere, entreprenører og leverandører for at øge kendskabet til nye teknikker, produkter og planlægningsmetoder.

Viadania Vejsektorens fremtid afhænger af, at flere bliver uddannet til trafik- og anlægsingeniører. Derfor en der etableret et samarbejde mellem alle aktører i trafik- og anlægssektoren. VEJ-EU står som overordnet projektleder og har dannet Viadania – Center for Flere Trafik- og Anlægsingeniører, som udgør sekretariat for projektet.

VEJ-EU’s OrganisatiOn VEJ-EU er en selvstændig forening dannet af vejsektoren. Foreningens medlemmer er Vejdirektoratet, Kommunernes Landsforening, Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og uddannelsesinstitutionerne for ingeniører

Vejteknisk Chef Vej- og trafikchef Vedligeholdelseschef Teknisk direktør Plan- og sikkerhedschef Civilingeniør Branchedirektør Afdelingsleder Adjunkt

Gert von der Ahé Søren Schrøder Erik Stoklund Larsen Jacob Madsen Johan S. Poulsen Marianne Jensen Niels Nielsen Kim Schwartzlose Jørgen Knoop

(Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet samt Ingeniørhøjskolerne). VEJ-EU ledes af en bestyrelse med en formand og otte bestyrelsesmedlemmer udpeget af foreningens medlemmer.

Vejdirektoratet (formand) Esbjerg Kommune Vejdirektoratet Egedal Kommune Vejdirektoratet Fredericia Kommune Dansk Byggeri Moe & Brødsgaard A/S Ingeniørhøjskolen, København

Cykeltrafik

Ny håndbog i cykelstiinspektion – vejen til en bedre cykeloplevelse Med støtte fra Cykelpuljen 2010 har Dansk Cyklist Forbund udgivet “Håndbog i cykelstiinspektion”. Cykelstiinspektion er en metode til at foretage en systematisk og periodisk tilbagevendende vurdering af alle fremkommeligheds- og sikkerhedsforhold på eksisterende vejog stianlæg for cyklister.

Pablo Celis, Celis Consult pablo@celis.dk

Viden under udvikling Vejsektoren producerer hele tiden ny viden om den mest hensigtsmæssige udformning af veje og stier, for eksempel i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed. Samtidigt sker der løbende ændring af trafikmønstret, så mange veje anvendes anderledes end forudsat oprindeligt. Der ligger derfor et stort potentiale i

ulykkesforebyggelse og forbedring af fremkommeligheden og komforten for cyklister ved en løbende overvågning og forbedring af det eksisterende vejog stinet. At sikre gode og jævne belægninger på cykelstierne er en vigtig parameter for cyklisterne, men der er også en lang række andre forhold, der alle har en væsentlig betydning for cyklisternes komfort, sikkerhed og fremkommelighed på stinettet. Formålet med at gennemføre en cykelstiinspektion er: • At påpege fejl og mangler som giver

anledning til at gennemføre større eller mindre tiltag på eksisterende cykelstier og -ruter. • At rette op på mangelfuld drift og vedligehold. • At bidrage til forbedret kendskab blandt aktørerne i kommunen omkring cykeltrafikkens funktion i et trafiksystem og for cykeltrafikkens særlige problemer og krav. • At bidrage til en konstruktiv dialog mellem kommunens vejteknikkere på forskellige niveauer og mellem kommunen og brugerne.

Figur 1. Håndbogen er skrevet af Pablo Celis fra konsulentfirmaet Celis Consult og Erik Bølling-Ladegård fra Cyklistforbundet. TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Figur 2. Vejformændene cykler ikke rundt som i gamle dage, og fra forsædet i en bil ser og fornemmer man intet om cyklisternes problemer. • At give et bedre grundlag for at gennemføre prioriteringer gennem større konsistens og sammenlignelighed i beslutningsgrundlaget. • At give et samlet grundlag og faglig basis for planlægning af udbygning og vedligehold at cykelstinettet. På baggrund af registreringerne udarbejdes der med inspektionen en prioriteringsmo-

del for udbedringen af fejl og mangler på eksisterende anlæg. Cykelstiinspektionen retter sig både mod driftstiltag med kortere udbedringstider og større eller mindre anlægstiltag, hvor udbedringerne måske har et lidt længere tidsperspektiv. Konstaterede problemer i inspektionen kan således i princippet afhjælpes med det samme, løbende over driften eller indgå i en prioritering af fremtidige anlægsarbejder. Håndbogen skal give alle embedsmænd, rådgivere og andre beskæftiget med udformning og vedligeholdelse af cykelfaciliteter en grundlæggende viden omkring de små detaljers betydning for fremme af cykeltrafikken samt et redskab til systematisk at foretage en registrering og udbedring af uhensigtsmæssighederne. En cykelstiinspektion bør gennemføres af en inspektør med følgende kvalifikationer: • Har et indgående kendskab til de danske vejregler omkring udformning og drift af cykelfaciliteter og har selv en praktisk erfaring gennem regelmæssig cykling. • Er eksamineret Trafiksikkerhedsrevisor. Det er inspektørens opgave at påpege alle relevante forhold på det givne cykelrutenet, der giver anledning til trafiksikkerheds-, komfort- og fremkommelighedsmæssige betænkeligheder, samt at beskrive og begrunde disse forhold. En cykelstiinspektion skal altid dokumenteres skriftligt. En væsentlig fordel ved at fokusere på

de mindre detaljer af stor betydning i kommunerne er, at man for relativ få midler kan opnå betydelige forbedringer og en forøgelse i antallet af tilfredse cyklister i kommunen. Dette betyder, at selv mindre bemidlede kommuner vil kunne opnå en cykelfremmende effekt gennem en beskeden indsats. Idekatalog til forbedringer Som en del af håndbogen er der udarbejdet en oversigt over en række typiske fejl og mangler ved udformningen af cyklistfaciliteter, opdelt i 2 projekttrin, som hver især henvender sig til forskellige målgrupper. De 2 projekttrin er: 1. Anlæg, som omfatter manglende cyklisthensyn i skitseprojekter, detailprojekter samt udførelse af veje, stier og pladser. 2. Drift, som omfatter manglende cyklisthensyn ved drift og vedligeholdelse af veje og stier – herunder asfaltering, opretning af kantsten, renholdelse, vintertjeneste, krav til og tilsyn med opgravninger i vejarealer. Eksemplerne i håndbogen er i sagens natur ikke fyldestgørende og indeholder kun forhold som er påpeget i flere sammenhænge ved udarbejdelsen af håndbogen, og som er observeret som generelle fejl og mangler på tværs af kommunegrænserne. For hvert problem er der angivet de relevante referencer til bl.a. vejreglerne, hvor der kan findes yderligere information om regelsættet/normerne for den korrekte udformning.

Figur 3. En cykelstiinspektion er en metode til at foretage en systematisk og periodisk tilbagevendende vurdering af fremkommeligheden, komforten og sikkerheden på veje, kryds og stianlæg. Ikke kun i forbindelse med nye vejog trafikprojekter, men på alle eksisterende stier og veje.

30 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Bliv certificeret cykelstiinspektør Der findes i dag ikke nogle formelle krav til Cykelstiinspektørens kompetencer, men det forventes, at der allerede i 2013 vil blive afholdt kompetencegivende kurser, hvor man vil kunne blive certificeret som inspektør. Kurset vil omfatte både en teoretisk og praktisk prøve, der skal bestås for at kunne blive certificeret som cykelstiinspektør. På hjemmesiden www.cykelstiinspetion.dk kan du downloade håndbogen og holde dig opdateret med dato for kurset. Håndbogen er udsendt i en trykt udgave til alle landets kommuner. Håndbogen kan rekvireres i trykt form hos Dansk Cyklist Forbund på mailadressen dcf@dcf.dk. <

Figur 4. Ét af formålene med en cykelstiinspektion er, at rette op på mangelfuld drift og vedligehold af cyklisternes færdselsarealer.

◗

Figur 5. Eksempel fra håndbogen med visning af et typisk problem samt forslag til alternativ løsning, der i højere grad tilgodeser cyklisternes fremkommelighed og sikkerhed. Cykelstier bør føres helt igennem overkørsler med asfalt. TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Den digitale vejsektor

Digitalisering af grønne vejområder

I 2009 sad vi 3 personer og knoklede for at lave et udbudsmateriale til drift af de større veje i Rudersdal Kommune. Dels var der alle de juridiske dokumenter, men det, der virkelig tog lang tid, var registreringen af alle driftselementerne (fx vejtræer og græsrabatter). Senere måtte vi også erkende, at ajourføringen af registreringerne kom til at koste os meget tid. Undervejs i processen indså vi, at vi havde et behov for et system, der kunne håndtere alle oplysningerne om elementerne.

Hanne Krarup Nielsen, GIS projektleder, Rudersdal Kommune hank@rudersdal.dk

Registrering Grundlæggende havde vi behov for et GIS baseret system, hvor vi kunne registrere hvert enkelt element på et kort, samt nogle oplysninger om elementet. Ved hjælp af Google Streetview og ortofotos registrerede vi vejtræer, græsrabatter osv. Til hver enkelt element havde vi behov for at gemme oplysninger om fx træart, beskæringsform, græsklipningsintensitet osv. Men ikke alt kan registreres siddende

foran en computer. Revideringen af kortmaterialet blev et langt stykke hen af vejen foretaget ved at printe papirkort og tage dem med i marken. En meget langsommelig og tidskrævende proces. Det endte med at blive et samarbejde med Grontmij om udviklingen af systemet Grontmij Park, som vi nu anvender til at håndtere oplysninger om driften af alle vores grønne områder. Grontmij Park kan køre på tablets, og vi har derfor nu mulighed for at tage programmet med i marken og lave ændringer med det samme. Situationen er ofte, at en bestiller er på tilsyn sammen med en entreprenør, og at de i fællesskab opdager, at der er fejl i kortmaterialet eller de tilhørende oplysnin-

ger om driften. Derefter er det nemt at rette det direkte i Grontmij Park på en iPad. Grontmij Park har en række simple tegneværktøjer og nogle lidt mere komplicerede værktøjer til at ændre på tidligere registreringer. De simple tegneværktøjer kan med lidt snilde bruges på en tablet, hvor de mere komplicerede kræver, at brugeren har en mus. Data i marken Grontmij Park er et online webbaseret program, som også giver os den fordel, at alle brugere kan se de opdaterede elementer, det øjeblik de er rettet. Tidligere var vi nødt til at printe nyt kortmateriale med jævne mellemrum. Nu har såvel udfører som sagsbe-

Figur 1. Med en tablet i marken kan driftsplanlæggerne let danne sig et overblik over den fastlagte drift.

32 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

handler direkte adgang til opdateret kortmateriale, samt alle de andre oplysninger, der ligger i systemet. Gartnerfingre og tablets Vi satte systemet i drift i september 2012, og vi er derfor stadigvæk i en indkørings- og udviklingsfase. Det er vores mål på lang sigt, at de udførende driftsfolk skal bruge Grontmij Park som tilgang til alle driftsoplysninger. Det er en udfordring. Tablets er ikke super brugervenlige for gartnerfingre. Heldigvis er Grontmij Park et udviklingsprojekt, så der er mulighed for at tilrette efterhånden som erfaringerne indsamles. I fremtiden vil de udførende lettere kunne finde kortmateriale samt kvalitetsbeskrivelser for de enkelte elementer i systemet. Budgettering Grontmij Park er ved at blive udviklet til også at kunne håndtere timeregistrering. Vi overvejer derfor muligheden for, at vores egne driftsfolk semiautomatisk vil kunne timeregistrere i marken direkte i systemet. Med en mere nøjagtig timeregistrering forventer vi fremover, at kunne lave en mere nøjagtig omkostningsberegning på elementtyperne. Og dermed en mere nøjagtig budgettering.

Figur 3. Brugeren er her i gang med at ajourføre en græsrabat, som var registret forkert. Hun anvender de komplicerede tegneværktøjer til at modificere elementet i kortet og har samtidig mulighed for at ændre i oplysninger om græsrabatten. Temaet vejstatus er tændt, så hun kan se, at der er tale om en kommunevej, og at sidevejene er private.

Figur 2. Her er et eksempel på en rapport over et mindre arbejdssted med mængdeopgørelser og oversigtskort.

Rapporter Grontmij Park laver selv mængdeberegningerne på elementerne. Dernæst kan brugeren samle en række elementer i et arbejdsområde fx et vejstykke ved at tegne en flade. Ud fra arbejdsområdet skabes en samlet mængdeberegning samt omkostningsberegning for netop dette område. En mængdeberegning, som kan bruges til vurdere behovet for at nedsætte kvalitetsniveauet på et område, benchmarking, udsende regninger til brugerne (hvis det fx er en institution) osv. Samspillet med vejdata En lang række af de grønne driftselementer, vi har registreret i Grontmij Park, ligger tæt op til vejelementer. Sammenhængen mellem driften af egentlige vejelementer og grønne elementer kræver, at vi i Grontmij Park har mulighed for at se dataene omkring vejene. Grontmij Park giver mulighed for at trække andre geodata ind og vise dem i kortet. Der anvender vi dem til planlægningen af driften og registreringen af grønne elementer. Således trækker

vi foreløbigt på vejstatus, og vi regner med i fremtiden at trække på alle data fra Vejman. Registrering af vejinventar Med den meget simplere og hurtigere mulighed for at registrere og ajourføre elementer samt især muligheden for at lave samlede udtræk af økonomien er vi nu gået ind i overvejelser om, vi kan anvende Grontmij Park til at registrere vejinventar såsom skilte, kantsten, helleanlæg m.m. Grontmij Park er primært udviklet til at håndtere de udfordringer, vi har omkring drift af grønne områder og ikke til vejinventar. Da systemet giver os mulighed for selv at fastlægge de oplysninger, vi ønsker at registrere om elementerne, tror vi, at Grontmij Parks muligheder nemt kan udnyttes til også omfatte vejinventar. Næste udbud Næste gang der skal laves udbudsmateriale, bliver opgaven meget nemmere. Brugerne er glade for systemet, fordi det gør mange arbejdsgange hurtigere og nemmere, og det sikrer, at det bliver brugt aktivt. Mangler i dataene bliver rettet løbende, og dermed bliver den nødvendige gennemgang i marken af dataenes aktualitet hurtigere. Dermed har vi sparet mange ressourcer, som kan bruges mere fornuftigt. <

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Den digitale vejsektor

Send en sms til vejman.dk

Nye tiltag i vejman.dk giver hurtigere godkendelse af tilladelser og arbejder samt en væsentlig forbedring i trafikinformationerne til trafikanterne.

Af Kundekonsulent Heidi Borum Varbøl. Vejdirektoratet hbv@vd.dk

Vejman.dk er et webbaseret administrationssystem Vejman.dk er et webbaseret administrationssystem, hvor kommunerne og Vejdirektoratet kan holde styr på sine veje. Programmet er udviklet af Vejdirektoratet i samarbejde med kommunerne og de tidligere amter. I programmet lagres oplysninger om vejene, og oplysningerne kan benyttes på tværs af forskellige registre. Hele den store datacontainer indeholder bl.a. vejens stamdata, oplysninger om belægninger, uheld, udstyr

Figur 1. Eksempel på gravetilladelse, vist på kort i vejman.dk

34 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

langs- og på vejene for bare at nævne nogle stykker. Data har en geografisk tilknytning og kan således vises på kort. Her i artiklen fokuseres på nye tiltag omkring tilladelser og sms-indmelding. Tilladelser Entreprenørerne søger tilladelse hos vejmyndigheden til at grave i vejene og/eller benytte vejarealet til f.eks. containeropstilling. Entreprenøren sender ansøgninger via

Figur 2. Vejarbejdet er startet og der sendes en sms. Foto: Vejdirektoratet. WebGT. Her kan de vælge tre forskellige slags ansøgninger: gravetilladelser, tilladelser til råden over vej, samt tilladelser til råden over vej til materielopstilling. Entreprenøren kan stedfæste ansøgningerne, og det giver mulighed for at få vist f.eks. gravearbejdet på kort. Et eksempel på dette er vist på figur 1. Både hos kommunen og Vejdirektoratet kommer ansøgningerne direkte ind i vejman.dk. Muligheden for at få vist arbejderne på kort giver et fantastisk overblik, både for sagsbehandlerne, der giver tilladelserne, og for de tilsynsfolk, der skal i marken og godkende arbejdet. Sagsbehandlingen af Tilladelser er 100% digital Vejman.dk systemet er webbaseret, og derfor kan hele sagsbehandlingen foregå papirløst. Godkendelsen af f.eks. en færdigmeldt gravetilladelse kan ske i marken vha. af en tablet. Skulle retablering ikke være udført tilfredsstillende, kan færdigmeldingen afvises, og der kan med det samme tilknyttes et foto på stedet. For øjeblikket er der 46 kommuner og 1 havn, der benytter gravetilladelserne, og 10 kommuner, der benytter råden over vej til materiel opstilling - og der kommer løbende nye brugere til. Mange brugere har taget den papirløse sagsbehandling til sig, og hele sagsgangen foregår nu på pc eller tablet. Vi forbedrer hele tiden systemet, og for øjeblikket arbejder vi på en løsning, som kan håndtere arrangementer på vejog til-

stødende arealer. Dette udvikles i tæt samarbejde med kommunerne. SMS-Indmelding Som noget nyt kan entreprenører, der har fået en rådighedstilladelse hos Vejdirektoratet, sende en sms når de starter og afslutter arbejdet på stedet. En rådighedstilladelse vil typisk kunne strække sig over flere dage eller uger. Der vil dog ikke forgå arbejde på stedet i hele perioden. Ved sms-melding er der den fordel, at der meldes af formanden på stedet, når arbejdet går i gang, og igen når det er færdigt. Der afmeldes både, når man ”går hjem for i dag”, men også en færdigmelding om at er arbejdet helt færdigt. SMS er en fordel for alle parter Selvom entreprenørerne får lidt ekstra arbejde med at huske at sende sms-meldingerne, så er det en stor fordel for dem. Det bliver nemlig mere sikkert at arbejde på vejene, når informationen til trafikanterne om vejarbejdet er helt opdateret. Det er en fordel for trafikanterne, at informationer om vejarbejde meddeles live. Vejarbejdet figurerer først på www.vd.dk i det øjeblik entreprenøren melder start via sms, ligesom informationerne fjernes igen, når vejarbejdet afmeldes efter dagens arbejde. Trafikanterne bliver ikke overbebyrdet med uaktuel trafikinformation. Samtidig med at oplysningerne kommer på www.vd.dk meldes de live til mobile tjenester, navigationsanlæg med TMC, samt radiostationer.

For Vejdirektoratet er det en fordel, at bearbejdningen af trafikinformationen sker i vejman.dk. I det øjeblik en rådighedstilladelse er godkendt, kan trafikinformationsmedarbejderne behandle sagen og beslutte, om den er relevant for medierne, eller og om det vil medføre trafikgener. Når ”start sms” modtages af systemet, vil resten foregå automatisk. En ekstra bonus for alle parter er, at også de mindre vejarbejder på f.eks. ramper o. lign nu bliver udmeldt som trafikinformation. Dette kan lade sig gøre pga. den automatiserede proces med sms-meldinger. Blot 4 koder Entreprenøren har 4 simple koder, som de skal benytte til sms-meldingerne. Entreprenøren får også en reminder fra systemet. De 4 koder er: • en kode for tilmelding • en kode for afmelding ”for i dag” • en kode for færdigmelding af hele arbejdet • en kode til at videregive indmeldingsnummer til anden person/telefon. Sidste kode skal bruges, hvis man vil overdrage ansvaret for sms-meldingerne til en anden. For øjeblikket er sms-melding kun taget i brug af Vejdirektoratet. Planen er, at det på sigt skal rulles ud til kommunerne. <

Vidste du… 86% af læserne mener at artiklerne er troværdige. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar 2010

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Cykeltrafik

Svendborg Gymnasium satser på cyklen

Siden 2011 har Svendborg Kommune arbejdet med et nyt og spændende projekt inden for cykelfremme. Projektet drejer sig helt overordnet om at finde måder at arbejde med cykelfremme inden for rammerne af et gymnasium. Projektet nærmer sig nu sin afslutning, men der sker spændende ting i foråret 2013, og inden året er omme er projektet afsluttet og evalueret.

Af trafiksikkerhedskonsulent Birger Villadsen COWI, bivi@cowi.dk

Klaus Johannessen, Svendborg Kommune klaus.johannessen@svendborg.dk

Rammer for projektet Det er Svendborg Kommune, der står bag projektet, som er støttet af cykelpuljen med 40% tilskud. Baggrunden for projektet er et ønske fra kommunens side om at sætte fokus på cyklen som transportmiddel for de unge årgange lige der, hvor mange unge skal lægge linjerne for, hvordan de som voksne ønsker at løse deres behov for transport, lokalt og på længere ture. Kommunen havde netop på det tidspunkt (2011) lanceret sin plan for cykelfremme, blandt andet ved at formulere en cykelpolitik og åbne hjemmesiden www. svendborgcykelkommune.dk. Projektet kom som en naturlig forlængelse af et anlægsprojekt på A. P. Møllersvej på stræknin-

Figur 1. Eksempel på resultat fra transportvaneundersøgelsen 2011.

36 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

gen ud for gymnasiet, et projekt som sikrer de bløde trafikanter. Kommunen ønskede aktivt at inddrage gymnasiet i arbejdet med cykelfremme for de unge, og derfor blev der tidligt i forløbet skabt grundlag for at arbejdet kunne foregå inden for gymnasiets rammer. Gymnasiet stillede sig velvilligt til rådighed, og i løbet af et par møder var der skabt en ramme for det videre arbejde over en treårig indsatsperiode. Der blev etableret en styregruppe med repræsentanter fra kommunen, gymnasiet og Cowi til at varetage opgaven. Projektet var fra start beskrevet som et netværksprojekt med løsere tilknytning til undervisningen, men et sådant forløb blev frarådet fra gymnasiets side. Gymnasiet knyttede lærere til projektet, og det viste sig at være meget grundlæggende for projektets fremfærd og indhold, at de lærere, der støttede op om projektet, fra starten kunne se potentialet og kunne bidrage med løsninger til at inddrage cykelfremme i forskellige fag og miljøer på gymnasiet. De første konkrete aktiviteter gennemføres Som indledning til projektet blev eleverne inviteret til en workshop, hvor de fik information om projektet, og hvor de kunne aflevere ideer til indholdet. Det viste sig ret hurtigt, at det er vanskeligt at fastholde elever i et forløb, og at det er i skarp konkurrence med alle mulige andre gøremål, at eleverne skal beslutte om, de vil bruge tid på en workshop. Så derfor var det helt afgørende at skabe tætte relationer til udvalgte lærere, som kunne bære ideerne

igennem til undervisningsmiljøet. 5En 1.g klasse fik til opgave i et såkaldt ATforløb at undersøge transportvanerne for alle elever på gymnasiet. Det var et meget komprimeret forløb over en enkelt uge hvor eleverne startede med at definere, hvilke spørgsmål de ville stille, og hvordan de ville efterbehandle og konkludere. Cowi assisterede her med ekspertviden og udviklede det webbaserede spørgeskema, som eleverne via skolens intranet skulle besvare. I løbet af en formiddag havde ca. 660 elever været inde og besvare spørgeskemaet, hvilket kun kunne lade sig gøre i kraft af, at 1.g-eleverne var meget aktive og opsøgende i de øvrige klasser, og fordi der var lagt lokkemad ud i form af biografbilletter. Figur 1 viser sammenhængen imellem afstanden til gymnasiet og transportmiddel. Ikke overraskende scorer cyklen højt på de korte distancer. Samtidig øjner man et potentiale i at samtænke kollektiv trafik og cykling på de lidt længere distancer. I foråret 2012 blev der gennemført et forløb med en enkelt 1.g-klasse. Først blev klassen introduceret til emnet kommunikation, og hvordan de selv kunne være aktive spillere i den forbindelse. Derefter blev klassen delt op i et antal projektgrupper, som hver især definerede deres helt eget projekt. Der blev sat en dato, den 23. maj, hvor eleverne skulle ud i byen og afprøve teorien i praksis. Dagen fik overskriften ”Cykelinvasionen”, og der blev omdelt flyers for at gøre omverdenen opmærksom på, hvad der skulle ske denne dag. Flyer med program for dagen ses i figur 2. Samfundsfagsopgave efteråret 2012 Da der blev gjort status over forløbet i 2011/2012 i projektgruppen og projektet skulle relanceres for nye lærere og elever,

Kommunen/Cowi beskrev et projektforløb, og der blev koblet en samfundsfagsklasse på. Opgavens overskrift var at komme med ideer til, hvordan det kan blive mere attraktivt at være ung cyklist i Svendborg. Forløbet blev afsluttet med en forelæggelse af gruppernes arbejde for politikere fra kommunen. Elever, lærer og politikere var helt enige om, at det var et meget spændende og givtigt projekt, hvor de unge kom direkte til orde over for beslutningstagerne. Forløbet er dokumenteret i en kort video, som ligger tilgængelig på YouTube under titlen ”Projekt Cykel, Svendborg Cykelkommune”. Lige nu arbejder kommunen videre med et af de projekter, som eleverne præsenterede for politikerne, et projekt der handler om at støtte kombinationen imellem bus og cykel. I figur 3 ses et stillbillede fra videoen, hvor de enkelte projekters overskrift er vist.

Figur 2. Flyer med program for ”Cykelinvasionen” den 23. maj 2012. opstod ideen med at gennemføre et forløb, hvor kommunen havde en meget aktiv rolle. Kommunen stod over for at skulle konkretisere handlingsplanen for cykelfremme, herunder hvad der skulle gøres for at fastholde og udvikle unges brug af cyklen som transportmiddel.

Ny invasion Erfaringerne fra ”Cykelinvasionen” 2012 var så gode, at konceptet gentages i 2013. Nu er der to deltagende klasser, så i år vil der helt klart kunne ses et aftryk i det offentlige rum nu under titlen ”Cykelfestival 2013”. Selve projektdagen, hvor eleverne er ude på gader og stræder, er berammet til den 24. april, og op til denne dato har klasserne arbejdet i teams og fået den nødvendige faglige input. Også dette forløb vil blive dokumenteret i en videofilm som gøres tilgængelig for alle interesserede. Om alt går vel vil videoen blive præsenteret på Cykelkonferencen 2013, som afholdes den 22/23. maj i Svendborg. <

Figur 3. Stillbillede fra videoen ”Projekt cykel” som kan findes på YouTube.

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Den digitale vejsektor

Bolighandel

nu med digitale vejmidter Siden efteråret 2012 har kommende boligejere kunnet rekvirere en digital ejendomsdatarapport. I rapporten indgår mere end 40 forskellige digitale oplysninger samt en række bilag. Digitale vejoplysninger indgår i rapporten, og disse trækkes fra den Centrale Vej og stiFortegnelse (CVF), som landets vejmyndigheder leverer data til via deres vejforvaltningssystemer.

Af civilingeniør Flemming Pedersen, Vejdirektoratet fp@vd.dk

Ejendomsdatarapport ved bolighandler I oktober 2012 har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) lanceret en selvbetjeningsløsning, hvor man kan rekvirere en Ejendomsdatarapport med oplysninger fra det offentlige til brug for ejendomshandel. Løsningen, som benævnes DIADEM (DIgital ADgang til oplysninger i forbindelse med EjendoMshandel), er rettet mod borgere og virksomheder. Målet er blandt andet at gøre bolighandel nemmere og billigere. Ejendomsdatarapporten er resultatet

af et bredt samarbejde bl.a. mellem MBBL, Naturstyrelsen, Danmarks Miljøportal, Geodatastyrelsen, Skat, Domstolsstyrelsen, kommunerne repræsenteret ved KL og Vejdirektoratet. Ejendomsdatarapporten er et digitalt produkt, der samler ejendomsoplysninger fra offentlige registre/myndigheder og formidler dem til køberen på bestilling. Produktet består af en onlinerapport, som indeholder mere end 40 forskellige oplysninger.

Figur 1. Veje med digitale vejmidter stillet til rådighed for DIADEM. Udtrukket fra CVF april 2013.

38 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Bl.a. indgår oplysninger fra det kommunale ejendomsoplysningsskema samt fx BBR, tilstandsrapport, energimærke m.m. Ved hjælp af webservices trækker DIADEM oplysningerne fra forskellige digitale datakilder som f.eks. OIS, BBR, CVF m.m. Hvad betyder det for vejområdet Ved ejendomshandler skulle kommunen tidligere manuelt udfylde det kommunale ejendomsoplysningsskema (det grønne skema). Heri indgik bl.a. feltet adgangsforhold, som reelt var vejstatus for de veje, der omgiver den givne ejendom. Oplysninger om, hvordan en ejendom har adgang til det offentlige vejnet, er relevant for en vurdering af, om der på ejendommen hviler forpligtelser med vedligeholdelse og istandsættelse af den tilgrænsende vej. På vejområdet har DIADEM i den digitale løsning valgt at anvende den Centrale Vej og stiFortegnelse (CVF) til bestemmelse af en ejendoms adgangsforhold til det offentlige vejnet. DIADEM opererer i denne forbindelse med betegnelsen ’vejforsyning’. Reelt er der tale om vejstatus for de veje, der omgiver en given ejendom. I rapporten indgår ’vejforsyningen’ som et kortbillede med ejendommen i centrum og de omgivende veje vist tematiseret med forskellige farver afhængig af vejstatus (offentlig vej, privat fælles vej mm.). CVF er en central digital fortegnelse over danske veje og stier, som blev etableret i forbindelse med kommunalreformen i 2006/2007. Systemet drives af Vejdirektoratet, mens landets vejmyndigheder er ansvarlige for at levere opdaterede data over veje og stier til fortegnelsen. For at understøtte DIADEM fra CVF har Vejdirektoratet udarbejdet et nyt regelgrundlag, der udgøres af ”Bekendtgørelse nr. 454 af 23. maj 2012 om vej og stiregister” https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=141853 Vejdirektoratet har i denne forbindelse samtidig benyttet lejligheden til at lave en regelforenkling, idet bekendtgørelsen erstatter 3 ældre cirkulærer om vejregistre for offentlige veje, private fælles veje og offentlig stier samt cirkulæret om ’Administrativ nummerering af veje- og stier’. Den nye be-

Figur 2. Eksempel på ’vejforsyning’ fra CVF vist for en ejendom (Hvidager 33, Albertslund) omgivet af både offentlig vej og privat fællesvej.

kendtgørelse gik i høring i februar 2012 og er trådt i kraft 1. oktober 2012. Vejmyndigheden overfører oplysninger til CVF For vejmyndigheden i kommunen betyder det i praksis, at DIADEM baserer sig på de registreringer, som kommunen foretager i det kommunale vejforvaltningssystem, idet oplysningerne overføres fra vejforvaltningssystemet til CVF. Overførsel til CVF har allerede været praksis i de fleste kommuner siden lanceringen af CVF i 2007. Det nye er, at der nu også skal overføres oplysninger om vejens geografiske forløb i form af koordinater for vejmidten til CVF, og at kommunen skal overføre sin fortegnelse over private fællesveje og private fællesstier i byer og bymæssige områder til CVF. Vejdirektoratet har indarbejdet disse forhold i en opdateret vejledning til CVF. Se mere på www.cvf.dk. CVF blev i 2012 forberedt til at modtage koordinater for vejmidter fra vejforvaltningssystemer. Der er også udarbejdet en ny brugerflade på CVF, ’Vis kort’ (Vis veje og stier på kort), som kan tilgå af alle, der har en browser.

Medio april 2013 har ca. 60 af landets vejmyndigheder stillet deres vejdata til rådighed for DIADEM’s ejendomsdatarapport, og der kommer i øjeblikket nye til hver uge. Statslige og kommunale anlægsprojekter Omkring statslige og kommunale anlægsprojekter, som der tidligere blev givet oplysninger om i det manuelle kommunale ejendomsoplysningsskema, arbejder MBBL på den faglige udredning. MBBL har derfor endnu ikke taget stilling til, hvorledes vejmyndighederne skal levere disse oplysninger digitalt til DIADEM. <

Vidste du… 44 % af læserne finder annoncerne relevante. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar 2010

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Den digitale vejsektor

Rudersdal Kommune

imødegår udviklingen med innovation og effektivisering Rudersdal Kommune tænker i nye retninger for at kunne følge med de stigende krav fra både regeringen og det voksende (viden)samfund. Derfor har kommunen det sidste 1½ år arbejdet med at effektivisere på vejområdet. Kommunen har bl.a. kigget nærmere på sagsbehandlingsprocedurerne, samarbejdspartnere og hjælp til selvhjælp.

Ny veje i sagsbehandlingen I Rudersdal Kommune har der i de seneste år været flere private fællesveje med behov for istandsættelse, end forvaltningen har kunnet håndtere i sagsbehandlingen. Der har derfor været behov for at kigge proceduren efter i sømmene og optimere processen med det formål at øge det årlige antal gennemførte istandsættelsessager. Den nye privatvejslov har også skabt behov for en naturlig revidering, fordi den bl.a. stiller krav til dokumentation for valg af det billigste tilbud til istandsættelsesarbejdet.

med indhentning af flere tilbud under konstant hensyntagen til udbudsreglerne. Samtidig sikres en kontinuerlig kvalitet af asfaltarbejderne i kommunen. Partneraftalen løber over fire år, hvor det forventes, at der i gennemsnit ville blive sat omkring 30 veje i stand hvert år. NCC Roads A/S vandt dette udbud og har siden foråret 2012 forestået istandsættelsesarbejde af de private fællesveje. Denne løsning er valgt på baggrund af et ønske fra forvaltningen om at få en stabil samarbejdspartner, hvor arbejdets kvalitet er i højsædet. Ved at have en fast entreprenør tilknyttet, opnår man hurtigt en fælles referenceramme, der skaber fælles forståelse. Foruden at have en samarbejdspartner, som kan levere en faglig og teknisk stærk løsning til asfaltarbejdet, har Rudersdal Kommune også indgået et samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij. Grontmij leverer den faglige vurdering af, hvilken stand de private fællesveje har. Det styrker validiteten af den konkrete vurdering af vejens beskaffenhed. Kommunerne som institution kan dermed fralægge sig kompetencen og dermed styrke den nødvendige dialog om proceduren for istandsættelsen. Der tegner sig en klar tendens til, at en ekstern og uvildig part til vurderingen af vejenes tilstand har en troværdighed, som sjældent anfægtes. Dette er i høj grad en fordel for processens forløb, hvor borgerne føler, at de er i sikre hænder, når der er en uvildig part inde over projektet.

Et samarbejde (partnerskab) skaber respekt Rudersdal Kommune har gennemført et offentligt udbud på asfaltarbejder på de private fællesveje inden for kommunen. Det sikrer de billigste arbejder uden unødigt at skulle forlænge istandsættelsesarbejderne

Det rette værktøj skaber ro Rudersdal Kommune fik i 2011 udarbejdet en tilstandsregistrering af de private fællesvejes tilstand. Registreringen ligger nu til grund for i hvilken rækkefølge, de private fællesveje bliver gennemgået. Dette skal også i fremtiden sikre en mere effektiv og

Landinspektør Christian Weile Lehm. Rudersdal Kommune Chrl@rudersdal.dk

Landinspektør Katrine Damsgaard Boye. Rudersdal Kommune Kabo@rudersdal.dk

40 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

systematisk gennemgang af de private fællesveje. En afledt effekt af dette vil yderligere kunne hjælpe til at optimere kommunens tilsynspligt ved at sikre en regelmæssig gennemgang af disse veje. Hjælp til selvhjælp I februar 2013 kunne Rudersdal Kommune for første gang i kommunens historie fremsende forslag til kendelser om istandsættelser og udgiftsfordelinger til grundejerne på 31 private fællesveje. I umiddelbar forlængelse heraf blev de berørte grundejerforeninger, og i nogle tilfælde vejens beboere, indbudt til et informationsmøde omkring proceduren for istandsættelse af private fællesveje. Hensigten var at give et overblik over processen for at klæde dem på til at besvare spørgsmål fra naboer og foreningsmedlemmer. Initiativet skulle dels afdramatisere processen og dels give foreningerne et rum til at drøfte de forestående arbejder forud for igangsættelsen. I de forløbne måneder er der derfor afholdt møder med de grundejere der har ønsket det, samt afholdt vejsyn på de veje, hvor der har været særlige forhold, herunder bl.a. veje i landzone. En lærerig og respektfuld proces Rudersdal Kommune er midt i en læringsproces, hvor istandsættelsesarbejderne de kommende år vil blive forfinet og tilpasset borgernes efterspørgsel og behov. Via den kontakt kommunen har med borgerne, får vi hele tiden nye ideer til, hvordan vi kan forberede og forbedre processen. Herunder både den skriftlige del, som består af de meddelelser, der fremsendes til grundejerne, herunder FAQ foldere, men også borgermøderne, og det arbejde der ligger forud for den egentlige kendelse. Processen er derfor allerede udbygget til at sende information

ud til grundejerne ca. et år i forvejen for at gøre opmærksom på en forestående istandsættelse, samt de rettigheder og pligter, der følger med at bo på en privat fællesvej. Timing er alfa og omega Man må ikke forvente, at borgerne har det fulde overblik over de rettigheder og pligter, der følger med ved at bo på en privat fællesvej. Trods modernisering af lovgrundlaget er reglerne og bestemmelserne ikke nødvendigvis udtømmende, og et påbud fra kommunen kommer sjældent belejligt. Der er gjort gode erfaringer med borgemøde, hvor pligter og ansvar klarlægges ligesom FAQ foldere har hjulpet til forståelsen for det kommende arbejde. Rudersdal Kommune forestår i langt de fleste tilfælde istandsættelsesarbejderne, men henvendelserne er drastisk reduceret via den valgte dialogform. Samtidig er rollen som ”storebror” styrket

gennem samarbejdet med NCC og Grontmij som eksterne parter med fagteknisk kompetence. Erfaringerne ved istandsættelsesarbejderne giver derved en forstærket validitet, og kvaliteten af arbejdet lever op til kommunens værdier. En løbende tilstandsvurdering af vejene gør endvidere arbejdet strømlinet og effektivt – det gør os i stand til at se ud i fremtiden. <

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Kommunal vejog parkdrift er under pres

Det handler om at tænke stort – og det vil sige ud over kommunegrænsen, hvis stordriftsfordelene skal høstes i den kommunale vejog parkdrift. Og behovet er påtrængende, for der er et betydeligt efterslæb i vedligeholdelse af kommunale veje og broer. Det var nogle af budskaberne på Transportøkonomisk Forenings VEJEN FREM-arrangement den 29. april 2013

Mikael Hansen, faglig konsulent for Transportøkonomisk Forening (TØF) mail@imagita.dk

Vedligeholdelsen af kommunale veje og broer halter bagefter, og efterslæbet tegner ikke til at blive reduceret. Denne påstand er ikke ny, men den blev yderligere dokumenteret af direktør Henrik Garver fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) på Transportøkonomisk Forenings arrangement om vejøkonomi en 29. april. Han refererede resultater fra publikationen ”State og the Nation 2012”, som inde-

holder en samlet vurdering af den danske fysiske infrastruktur. Det samlede efterslæb for veje og broer blev vurderet til mellem 50 og 100 milliarder kroner. Den kommunale vejinfrastruktur står for langt den største del af efterslæbet, og der er reelt ikke sket forbedringer siden 2008. Tilstanden på det statslige vejnet er derimod væsentligt forbedret siden 2008. Interessen samler sig derfor om den kommunale del af vejinfrastrukturen, og VEJEN FREM-arrangementet tog netop udgangspunkt i den pressede kommunale økonomi og det særlig store pres på kommunernes tekniske område. Konkurrencen med de øvrige kommunale serviceopgaver er meget hård, og den ”kolde asfalt” taber ofte til ”de varme hænder”. Men hvad kan der reelt gøres for en mere effektiv vejdrift og for en bedre argu-

Figur 1. De samlede vurderinger fra FRI’s rapport ”State of the Nation 2012”. Den kommunale vejinfrastruktur er ét af de problemområder, hvor der ikke er sket forbedringer siden 2008. (Fra Henrik Garvers præsentation).

42 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

mentation for at prioritere vejdrift og vejvedligeholdelse? Vej & Park VEJEN FREM-arrangementet tog udgangspunkt i en foranalyse udarbejdet af revisions- og rådgivningsfirmaet BDO for KL om effektivisering af vejog parkdrift. Manager Andreas Østergaard Poulsen, BDO, fremlagde foranalysens anbefalinger, som er at høste stordriftsfordele ved øget samarbejde mellem kommuner om maskiner, anlæg, værksteder og udviklingsopgaver. Samarbejdet kan være mere eller mindre forpligtende, men analysen er meget klar på dette punkt: Jo tættere samarbejde, jo større gevinster. Andreas Østergaard Poulsen fremhævede en bedre udnyttelse af maskinparken som det punkt, hvor foranalysen viste de største gevinster. Og hvordan ser de kommunale praktikere så på disse resultater? Samarbejde i Nordsjælland Første eksempel var fra Helsingør Kommune, hvor driftschef Preben Berg Nielsen fremlagde de foreløbige resultater af samarbejdet med Fredensborg Kommune om at danne §60-fællesskabet Nordsjællands Park & Vej, hvor mandskab, anlæg og maskiner fra de to eksisterende organisationer samles i et nyt selvstændigt selskab. Arbejdet blev påbegyndt i februar 2012, og det nye selskab forventes sat i drift fra nytår 2014. Det var overraskende, at der ikke var opsat konkrete mål for effektivisering eller forbedret serviceniveau i forbindelse med den meget omfattende proces. Her tog forretningsudvikler i Hede Danmark Thomas Barfoed Randrup over. Han fortalte om overgangsprocesser i Favrskov og Frederikssund Kommuner, hvor HedeDanmark for nylig har overtaget vejog parkdriften fra kommunens egen organisation. Thomas Randrup påpegede, at udbuddene næsten altid har til formål at spare penge, og det betyder også, at der bli-

ver medarbejdere tilovers. Det problem har HedeDanmark taget en helt konkret stilling til. Man forsøger at genplacere alle overtagne medarbejdere internt i virksomheden, og det lykkes i de fleste tilfælde. Derfor skal græsset slås! Thomas Randrup refererede desuden en Megafonundersøgelse af befolkningens holdning til forskellige offentlige serviceområder. Mange besvarelser pegede på, at serviceniveauet på ”det grønne område” godt kunne reduceres, men græsset skulle alligevel slås, og der skulle se pænt ud på de kommunale arealer. Thomas Randrup konkluderede, at kommunalpolitikerne bør tænke grundigt over, hvorfor græsset skal slås! Figur 3. Sådan kan investerings- og vedligeholdelsesprofilen for et fast anlæg udvikle sig over levetiden. (Fra Erik Helms Nielsens præsentation).

København – et specielt eksempel HOD - HelhedsOrienteret Driftsstrategi – er Københavns Kommunes metode til effektivisering af teknik- og miljøområdet. Centerchef Niels Tørsløv, Center for Trafik, påpegede, at Københavns Kommune via sin størrelse har en særstatus, men på den anden side er problemstillingerne de samme som i andre kommuner. 20 pct. af opgaverne bliver udbudt hvert år for at tjekke effektiviteten, men det er først og fremmest HOD-modellen, der har bidraget med forbedringer. Modellen bygger på halvårlige opgørelser af borgertilfredshed, medarbejdertilfredshed, faglig kvalitet og økonomisk effektivitet. Fordelen ved modellen er et meget tæt samspil mellem udvikling og drift. Niels Tørsløv konstaterede, at borgernes prioriteringer på Amager og på Østerbro ikke var de samme, og det var en udfordring for modellen. De mange og dyre målinger var en anden udfordring, og modellen forventes modificeret – dog uden at grundprincipperne ændres.

Funktionskontrakter set efter i sømmene Rådgivningsfirmaet Ernst & Young har for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen analyseret erfaringerne med funktionskontrakter på vejområdet. Partner Klaus Ahm, Ernst & Young, konkluderede, at funktionskontrakter næsten altid blev brugt som et genopretningsværktøj, der hvor tilstanden er blevet meget dårlig. Derfor er sammenligninger af økonomi før og efter ikke helt retvisende. Klaus Ahm noterede også, at udbudsvilkår og kontrakter ofte indeholdt uheldige formuleringer, som forøgede operatørernes risikopræmie. Det drejede sig f.eks. om hvilke indeks, der blev brugt til regulering af kontraktbetalinger. Klaus Ahm anbefalede, at man brugte branchens normale indeks og advarede mod hjemmelavede reguleringsmekanismer. De fleste funktionskontrakter handler om det ”sorte område” – vejvedligeholdelsen. Klaus Ahm havde ikke fundet forhindringer for at udbrede funktionskontrakter til f.eks. det grønne område, men kontrakt-

Figur 2. Sådan scorer de forskellige delområder under Center for Trafik i Københavns Kommune i de seneste kvalitetsmålinger. (Fra Niels Tørsløvs præsentation). længden kunne efter hans mening godt være kortere end på vejområdet og med de samme fordele. Asset management – monster eller anvendeligt redskab VEJEN FREM- arrangementet sluttede med et indlæg om asset management – et nyt redskab, som mange i vejsektoren har store forventninger til. Erik Helms Nielsen, direktør i konsulentfirmaet Reliasset, forklarede baggrunden for asset managementkonceptet. Grundlæggende er der tale om et certificeringsværktøj, som bygger på standarderne PAS 55 og ISO 55000 – specielt beregnet på virksomheder og enheder, som har store værdier bundet i faste anlæg. Asset Management bygger på styring af investering og vedligeholdelse over hele anlæggets levetid (livscyklus-vurdering). Certificeringen bygger på 39 processer og målepunkter. Alt i alt er asset management et meget omfattende og krævende koncept at arbejde med. For mange af deltagerne på VEJEN FREM-arrangementet var Erik Helms indlæg lidt af en kold afvaskning. Måske havde mange kommuner håbet på, at asset management kunne være en relativ overkommelig genvej til bedre argumentationer for at forøge vejvedligeholdelsen og fastholdelse af vejkapitalen. Genvej måske, men ikke så overkommelig endda, hvis man tager hele pakken. Dette første VEJEN FREM-arrangement vil blive fulgt op af flere med fokus på organisering og finansiering af fremtidens vejnet. Følg med på hjemmesiden for Transportøkonomisk Forening www.toef.dk. <

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Den digitale vejsektor

Ny national vejreferencemodel

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (FODS) har som et af sine vigtigste mål at styrke digitalt samarbejde mellem myndigheder, herunder at etablere autoritative grunddata for en lang række offentlige data, bl.a. vejdata. Ved autoritative grunddata forstås data, som kun vedligeholdes ét sted af én dataansvarlig myndighed, men som anvendes igen og igen af de myndigheder, der har behov for disse data. Herved styrkes datakvaliteten, og dobbeltregistreringer og -arbejde elimineres.

IT-projektleder Lise Gerd Pedersen, Vejdirektoratet. lgp@vd.dk

Samordningsudvalget vedrørende Infrastruktur for geografisk information (SIGI) nedsatte medio 2012 en projektgruppe med deltagelse af Vejdirektoratet (VD), Geodatastyrelsen (GST), Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL), Kommunernes

Landsforening (KL), Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og FOTdanmark med henblik på at udrede, hvad der skal være autoritative grunddata på vejområdet samt de tekniske og organisatoriske udfordringer i den forbindelse. Projektgruppen nåede hurtigt frem til, at en helt afgørende forudsætning for at etablere autoritative grunddata på vejområdet er en fælles vejreferencemodel. Hvis ikke data om vejene stedfæstes på en ensartet måde, kan man ikke udveksle og sammenstille dem.

Figur 1. Hvor mon statsvejen fra Rønne til Åkirkeby stopper? Og hvor begynder statsvejen fra Åkirkeby til Nexø?

44 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Hvad er en vej? – og hvordan refererer man til den? Hvor starter en vej, og hvor slutter den? Hvornår er det én vej – og hvornår er det to? • Er det ruten mellem landsdele / regioner? • Er det ruten mellem to større byer? • Er det strækningen mellem to vejkryds? • Hører stikvejen med beboelse med til vejen … eller er det en selvstændig vej? • osv. Det er en reel og længe kendt udfordring, at forskellige interessenter definerer begrebet ”vej” (eller ”vejstrækning”) forskelligt, afhængigt af de respektive forretningsmæssige behov. Vejforvaltning i asset management forstand opererer med lange strækninger, typisk betinget i vejens trafikale funktion (fx statsvejen fra Rønne til Åkirkeby) og anvender administrative vejnumre som identifikation. Adressetilknytning foretages ved hjælp af lokalt vedtagne vejnavne, mens ruteplanlægning foregår på et topologisk netværk, hvor hver ”kant” i netværket har sin egen identifikation. FOT-vejmidterne udgør et sådant vejnet, men der findes også andre, kommercielt vedligeholdte vejnet, lige som mange kommuner vedligeholder et vejnet i deres GIS-system. Hver af disse måder at anskue veje på har ført til sin egen måde at identificere vejstrækninger og til at stedfæste data på. Vejmyndighederne bruger vejnumre, vejdele og kilometreringer / stationeringer. Adressebaserede anvendelser bruger CPR-vejnavne og husnumre, og ruteplanlægningssystemerne bruger tekniske identifikationer af de enkelte kanter i et vejnet. Dataudveksling på tværs har derfor været besværlig, hvis ikke

umulig, hvorfor der i dag foretages dobbeltregistrering af en række egenskabsdata. Hvordan bygger man bro mellem referencesystemer? Gennem ganske mange år har det været diskuteret, hvordan man kunne etablere en sammenkobling af de forskellige referencemodeller. Det er teknisk særdeles kompliceret, især fordi ingen af de hidtil anvendte referencer er stabile over tid – og dette med gode grunde set ud fra de forskellige forretningsmæssige perspektiver. Fx ændrer vejmyndighederne på de administrative vejnumre ved etablering af en omfartsvej, lige som en kant i et vejnet opdeles i to og får nye identifikationer, når der tilsluttes en ny sidevej. Vejnavne ændres også af og til, fx af praktiske eller politiske grunde. Alle tidligere udvalgsarbejder er strandet

Figur 2. Dagens situation: Det er svært at bygge bro mellem noget, der flytter sig, og der skal bygges mange broer. Hver gang noget flytter sig, skal mange broer ombygges. Ansvaret for den enkelte bro må nødvendigvis deles mellem flere parter.

Figur 3. Tanken i den ny referencemodel er at indføre en fælles, stabil reference, som alle interessenter bygger bro til. På den måde skal der bygges færrest broer, og ansvaret for den enkelte bro bliver organisatorisk klart placeret. Man kan altid komme fra et sæt referencer til et andet ved at bruge ”øen” som mellemstation.

på, at man ikke kunne nå frem til en fælles forståelse af problem og tekniske løsninger – og måske også på, at der ikke var en fælles opdragsgiver og et fælles mål, således som det nu foreligger i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Ny, fælles vejreferencemodel Projektarbejdet, initieret af SIGI, har resulteret i et forslag til en ny, fælles national vejreferencemodel. Modellen er inspireret af såvel INSPIRE (EU-direktivet INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) skal sikre etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata i Europa. INSPIRE-direktivet er indskrevet i dansk ret i form af Lov om infrastruktur for geografisk information, som trådte i kraft den 15. maj

2009) som referencemodeller fra udlandet, især Norge og Sverige (NVDB), men tilpasset lokale forhold. De implicerede myndigheder er dermed nået til enighed om den tekniske løsning på et mangeårigt kendt, kompliceret problem. Det er et stort skridt fremad! Grundtanken i den ny vejreferencemodel er, at det er nødvendigt at indføre en 100% stabil ”fællesnævner” mellem de eksisterende referencesystemer i form af universelle identifikationer (kaldet v-ref ), som under INGEN omstændigheder ændrer sig – hellr ikke hvis en vejstrækning nedlægges. En v-ref er i princippet blot en universel nøgle, men via mapninger til FOT-vejmidter, vejnavne og vejforvaltningssystemer (CVF), får den geografi og andre karakteri-

stika. Dermed er det muligt fx at visualisere en ”v-ref ” nøgle på et kort som en ”referencelinje”. Identifikationen af en referencelinje fastsættes så tidligt, at den kan anvendes til stedfæstelse allerede i projekterings- og anlægsfasen. Hver myndighed bevarer sin egen lokale og forretningsbetingede referencemodel, men har ansvaret for at etablere og vedligeholde sammenhængen mellem egne referencer og relative stationeringer på de fælles referencelinjer (evt. kun for den del af vejnettet, som er relevant for den enkelte myndighed). Fordelene ved den ny vejreferencemodel er bl.a.: • Vejdata kan udveksles – også med private aktører – og dobbeltregistreringer undgås. • Vejdata fra projekterings- og anlægsfasen kan anvendes umiddelbart i driftsfasen. • FOT-vejmidterne bliver den fælles vejgeografi – herved opnås et landsdækkende, topologisk sammenhængende vejnet (også i kryds mellem stats- og kommuneveje). Hvad sker der nu? SIGI har tilsluttet sig projektgruppens anbefaling og har opfordret GST, VD og KL til at forhandle finansiering og ansvarsfordeling i fm. initial implementering af modellen. Grunddatabestyrelsen har taget denne beslutning til efterretning. <

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Cykeltrafik

Ny udformning

af cykelstier i signalanlæg I Viborg Kommune har vi søgt at udforme cykelstiernes passage gennem signalanlæg på en anden måde. Udformningen betyder, at man som cyklist kan svinge til højre uden om signalet. Passagen af den krydsende vej sker ved siden af fodgængerfeltet. Det betyder, at stopstregen for cyklister er rykket længere frem i krydset, end man hidtil har gjort i Danmark. Det betyder også, at cyklisterne bliver mere tydelige for de svingende biler, så vi forventer, at man på den måde kan undgå uheld med svingende lastbiler ind foran cyklister.

Af Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Trafik og Veje, Viborg Kommune tv@viborg.dk

Baggrunden for udformningen I de sidste årtier har man mange steder søgt at udforme stiernes passage gennem signalregulerede kryds på nye måder. Cyklister var

utrygge ved de afkortede cykelstier, og der er i de traditionelle kryds store problemer med at gøre cyklisterne synlige over for højresvingende lastbiler. Ved den traditionelle måde føres stierne lige gennem krydsene, og det er en årsagerne til, at der opstår blinde vinkler. Ofte ser man, at cyklister er kede af at vente ved rødt lys, når de i krydset skal til højre. Mange sniger sig ofte rundt om hjørnet og overtræder dermed færdselsloven. Mange cyklister sniger sig desuden længere ud i krydset, end de må i forhold til den normale måde at placere stopstregen på stierne. Det bevirker, at man ikke altid ved,

Figur 1. Foto af det nye kryds Farvervej / Indre Ringvej / Prinsens Alle, hvor man kan se cykelsporene gennem krydset ved at følge den røde farve (krydset er desuden opbygget efter den nye metode til at give tilgængelighed for personer med handicap). Fodgængerfelterne på stianlægget i de 4 hjørner er forkert udført. Der skulle have været mere end en stribe i felterne.

46 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

hvor cyklisterne er, eller hvor de agter sig hen. I vore tanker om udformningen var der også nogle ideer om at samle alle de svage trafikanters krydsning af sidevejen samme sted. På den måde kunne man måske gøre både cyklister og fodgængere mere synlige for svingende bilister. Disse forhold har gjort, at vi i Viborg Kommune har fundet andre måder at udforme signalanlæg på. Ved udformningen er der hentet inspiration gennem med-undervisere på det tidligere VEJ-EU kursus om detailudformning af kryds, og der er blevet set på kryds andre steder i Danmark og i udlandet. I Lund i Sverige har man i mange år arbejdet med cyklisme og stianlæg, og samtidig med, at vi var i gang i Viborg, opdagede vi, at de havde nogle tanker, som meget lignede vores. Hvordan kom anlæggene så til at se ud? Gennem de sidste 7-8 år har vi etableret 5 signalregulerede kryds med den nye udformning, hvoraf de 3 er udformet inden for den givne plads, som krydsene i forvejen rådede over. De 2 andre er nyanlagte, dog med nogenlunde samme arealforbrug, som man ellers skulle have brugt til udformningen af krydset. Det ene af krydsene – faktisk det første af denne type – er et T-kryds. De 5 kryds er: Holstebrovej / Katmosevej, Holstebrovej / Livøvej, Holstebrovej / Indre Ringvej / Vesterbrogade, Farvervej / Indre Ringvej / Prinsens Alle og Farvervej / Vævervej. Cykelstierne hen mod krydset samt cykelbanerne på tværs af de krydsene veje er udført i røde belægninger, så cyklisterne let-

tere kan finde vej gennem krydset efter den nye måde at skulle passere et signalreguleret kryds. Stianlæggene er etableret således, at hele manøvren for cyklisterne hen til sidevejen nu foregår på egentligt cyklistareal. Stierne er ført helt hen til den nye placering af cyklisternes meget fremrykkede stopstreg, som ligger ved siden af fodgængerfeltet, som ikke er ændret i denne nye udformning, og som derfor ligger samme sted, som det plejer. Cyklister skal nu krydse sidevejen lige ved siden af fodgængerne. På den måde er de svage trafikkanter samlet samme sted, og dermed er der et konfliktpunkt mindre i den nye type signalanlæg, ligesom vi vurderer, at cyklisterne nu er mere synlige for bilisterne. Vi vurderer også, at cyklisterne på den måde heller ikke ved passagen af sidevejen kommer til at gemme sig i den blinde vinkel for de højre svingende lastbiler. Denne udformning betyder så, at der, hvor man ”kommer i land” efter krydsningen af sidevejen, bør være et areal, hvor fodgængere, der venter på grønt forgængersignal, kan vente uden at stå på stianlægget, og hvor cyklisterne har et areal at komme op på uden straks at være på stien i den tværgående retning. Dette er en af udfordringerne i valget af denne løsning, fordi man med denne placering af stopstregerne for cyklisterne indbygger nogle uregulerede krydsninger mellem cyklister og fodgængere inde i krydset. Det betyder også, at man med fordel kan gøre det besværligt for cyklisterne at køre ligeud gennem krydset. Den bedste løsning ved dette system bevirker, at cyklisterne lige før passagen af krydset drejes lidt til højre for at kunne komme hen til den meget fremryk-

kede stopstreg ved siden af fodgængerfeltet. De må dog ikke drejes så meget til højre, at bilisterne tror, at ligeud kørende cyklister vil foretage et højre sving.

Figur 2. Højresving uden om signalanlægget i krydset Holstebrovej / Indre Ringvej / Vesterbrogade, hvor signalet er forsynet med en undertavle, der viser, at signalet ikke gælder for cyklister. Her er den korrekte opstribning af fodgængerfeltet på stianlægget. I dette hjørne af krydset vil nogle ligeudkørende cyklister blive opfattet som svingende til venstre.

Figur 3. Situationen, hvor cyklister på tværs af hinanden skal blive enige om, hvem der har vigepligt. I dette tilfælde valgte de to piger på Vesterbrogade at vente på drengen, der kommer fra syd ad Indre Ringvej.

Højresving uden om signalet Når man flytter stopstregen for cyklisterne helt hen til samme sted, som fodgængerne venter, får man ganske gratis mulighed for at lade højre svingende cyklister dreje mod højre uden om signalet. Man skal dog huske, at placeringen af signalmasten, der angiver stopstregen for bilisterne så helst skal stå til venstre for stien, ellers er man nød til at opsætte en undertavle på signalanlægget, der angiver, at dette signal ikke gælder cyklister. I krydset Holstebrovej / Indre Ringvej / Vesterbrogade har vi ikke i alle fire tilfarter kunnet placere signalmasterne således, at de står til venstre for cyklisterne. Derfor orienterer en undertavle om, at cyklisterne gerne må dreje til højre samt køre frem til den meget fremrykkede stopstreg uden om det angivne signal. Specielt i dette kryds, som ligger på en bro, har det været vanskeligt at få plads nok til at lade cyklisterne dreje lidt mod højre, inden de kommer hen til stopstregen. Det betyder, at der ikke plads er til et vigeareal mellem cyklister, der lige er kommet i land efter at have krydset Indre Ringvej. De kommer ind fra venstre set fra de cyklister, der på Indre Ringvej er på vej mod den meget fremrykkede stopstreg. Man kan diskutere om det er den rigtige løsning. Mængden af cyklister, der på denne måde mødes, har betydningen for valget af løsningen. I figur 2 er situationen vist. Man kunne måske afhængig af antallet af fodgængere på stedet lede de ligeud kørende og højre svingende cyklister ind over noget af fortovet, som på den måde så bliver smallere. I de andre kryds og i de to andre tilfarter i krydset er der ikke problemer med udformningen. Venstresvingende cyklisters passage af krydset Venstresvingende cyklister skal i Danmark tage det store venstre sving, det vil sige køre over til modsatte hjørne for at vente på, at venstresvinget kan gøres færdigt, når trafikken stopper, eller der ikke er mere trafik at tage hensyn til. De må gerne gøre venstre svinget færdigt uden at vente på grønt i den nye retning. I vore nye kryds vil venstre svingende automatisk blive ledt til at tage det store venstresving, men de kan så ikke bare vente på hul i trafikken ude i krydset. De ledes ad stiens røde belægning helt frem til stopstreTRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

Figur 4. Cyklist venter ved den meget fremrykkede stopstreg, og han kan være kommet ad Indre Ringvej mod syd (oppe fra øverste højre hjørne) for at foretage et venstre sving.

Figur 5. Detailudformning af et af hjørnerne i krydset Farvervej / Indre Ringvej / Prinsens Alle, hvor venteareal og plads til at komme i land har sine egne belægninger. I dette kryds er der også etableret tilgængelighed efter nogle nye principper – de mørke farver.

gen, der gælder for den nye retning. I vores område venter de fleste cyklister alligevel på grønt i den nye retning, så de opfatter ikke omvejen hen over en ny stopstreg som en gene. Detailudformning Ved udformningen af krydsene er der etableret arealer, hvor fodgængere og cyklister kan vente på grønt, eller som de kommer ind på, når de kommer i land på modsatte hjørne. Dette areal kan samtidig laves, så det er træls for cyklister at køre lige ud. Detaljer er vist i figur 5. Vigearealet udformes, så cyklisterne lokkes udenom ved at lave det som en ujævn flade, der er irriterende at køre på. Arealet skal give plads til at holde stille på eller give mulighed for at vente ved de uregulerede passager mellem fodgængere og cyklister, så i princippet er der højrevigepligt mellem cyklisterne, mens cyklisterne har vigepligt over for fodgængerne via fodgængerfeltet på stien mellem fortov og vigeareal. I praksis ser det ud til, at cyklisterne løser konflikten på forskellig måde alt efter, hvor man er i signalomløbet. Ved den valgte udformning kan man også skabe tilgængelighed gennem krydset for personer med handicap – både efter de nye og de gamle principper. Cyklisterne modtagelse af den nye udformning Da vi startede med denne nye udformning af stiernes placering i signalanlæggene, var cyklisterne noget skeptiske. De fortsatte et stykke tid med at køre lige ud også selv om det betød hen over ujævn belægning. De gjorde som de plejer. Da vi i 2 af tilfarterne på Indre Ringvej ved Holstebrovej og Vesterbrogade opsatte

48 TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

undertavlen med cyklister undtaget på signalet, var der nogle henvendelser fra cyklister, der spurgte, om det nu også kunne passe. Det kunne det. Det var nu blevet lovligt at svinge til højre uden om signalet. Efterfølgende er udformningen taget godt i mod af cyklisterne. Cyklisterne er glade for at kunne svinge til højre uden om signalet, de venstresvingende føler sig mere trygge, selv om de har fået en ekstra stopstreg, idet hele venstresvingsmanøvren foregår inde på et stisystem bortset fra selve krydsningen af sidevejene, og cyklisterne er blevet mere synlige for bilisterne, fordi man nu ved, hvor de er i krydset. Cyklisterne har med den meget fremrykkede stopstreg også fået en kortere tur gennem selve krydset. Kun et sted er der en lille tendens til, at nogle bilister tror, at ligeudkørende cyklister er på vej til at svinge til venstre. det betyder, at man skal være omhyggelig med udformningen, så de højresvingende tidligt skilles

fra de ligeudkørende. Der er i Krydset Indre Ringvej / Holstebrovej / Vesterbrogade, hvor cyklister fra syd kan opfattes som svingende mod højre, men det ser ud til, at lave hastigheder for både cyklister og bilister giver begge parter tid nok til at ændre adfærd, hvis der er på vej til at ske en uheldig situation, som følge af misforståelsen. Se figur 2. Krydsombygningerne, der er gennemført i vore signalanlæg, ser ud til at betyde, at der sker færre trafikuheld, men det kan ikke kun tilskrives disse ændringer. Gennem nogle år har vi arbejdet meget på at forbedre trafiksikkerheden i vore kryds. Krydset Indre Ringvej / Holstebrovej / Vesterbrogade var tidligere byens mest uheldsbelastede kryds, men det er det ikke mere. <

Vejnettet.dk er gået i luften

Videndeling, erfaringsudveksling og øget samarbejde er nøgleordene for Vejnettet.dk, som netop har set dagens lys. Den digitale platform er det nye samarbejdsinitiativ mellem Vejdirektoratet og de kommunale medarbejdere i vejbestyrelserne. Knap 200 er allerede tilmeldt sitet, og de har hver en søgbar, faglig profil, som gør det nemt for de andre tilmeldte at finde frem til rette person i netværket.

Af Ulrike Micha Noa Nielsen. Vejdirektoratet umn@vd.dk

Vejnettet.dk har som udgangspunkt to hovedemner: Trafiksikkerhed og Vejjura & Vejmyndighed. Der er tilkoblet to redaktører på hvert emne, og inden for de to emner kan fagfolk gå i dybden med konkrete problemstillinger. Det foregår ved, at alle medlemmer kan skrive indlæg og debatoplæg, som de andre medlemmer kan følge med i og få nyttig viden fra. Denne udveksling af viden kommer hele vejsektoren til gode, da der er mulighed for – både for de kom-

muneansatte og for Vejdirektoratet – at få hurtige svar på konkrete spørgsmål, hvilket kan spare dyrebar tid for alle parter. Mange medarbejdere bruger nemlig meget tid på at lede efter information og holde sig opdateret om den faglige udvikling. På tværs af Vejdirektoratet og de kommunale vejforvaltninger arbejdes der med en række faglige opgaver, og når man samles og deler viden i faglige netværk, kan man ofte få en bedre udnyttelse af ressourcer. Effektivt samarbejde Netværket er forankret i SAMKOM, som er et landsdækkende samarbejdsforum mellem Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Vejdirektoratet. Repræsentanter fra SAMKOM har været rundt i landet og præsentere Vejnettet.dk for Vejdirektoratets folk samt kommunale medarbejdere inden for vejsektoren. Ligeledes har de indsamlet

tilmeldinger fra de fagprofiler, som gerne vil tilmeldes netværket. De har blandt andet lagt vægt på at fortælle, at netværket skal fungere som et mødested, hvor fællesskab, faglighed og aktualitet vægtes højt. Derfor bliver det også forventet af netværkets medlemmer, at de bevarer en sober, konstruktiv tone, når de skriver faglige indlæg og kommenterer andres. Og så kræver det naturligvis en aktiv indsats fra medlemmerne at holde liv i sitet. Men er man tilmeldt netværket, kan man frit bruge det efter behov og tid, og så er det gratis at være medlem. Dermed er der lagt op til et mere effektivt sektorsamarbejde mellem kommunerne og Vejdirektoratet, og hvis du vil være en del af det digitale netværk, er du velkommen til at klikke dig ind på Vejnettet.dk og oprette en profil. <

medarbejder • • •

Søg din nye medarbejder med jobannonce i Trafik & Veje. Vi har stor berøringsflade i branchen. Annoncebestilling: Inge Rasmussen Tlf. 9863 1133 . gd@trafikogveje.dk

TRAFIK & VEJE DANSK VEJTIDSSKRIFT

TRAFIK & VEJE • 2013 MAJ

2 01 3

Redaktionen påtager sig intet ansvar for fejl, flytninger og aflysninger

Maj:

MAJ

27. – 28. Forebyggelse af stilladssvigt – C, Byggecentrum Kursuscenter, VEJ-EU 28. – 29. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Scandic Roskilde, VEJ-EU 28. – 29. Ekspropriation, Trinity Hotel & Konferencecenter A/S, VEJ-EU 28. – 29. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Scandic Roskilde, VEJ-EU

• Den digitale vejsektor • Cykeltrafik

Juni • Udformning af kryds • Statens puljer

Juni:

1. – 2. Vejen som arbejdsplads - TRIN II, Vejle Center Hotel, VEJ-EU 3. – 4. Vejen som arbejdsplads - TRIN II, Scandic Roskilde, VEJ-EU 3. – 4. Generaleftersyn af bygværker, Byggecentrum Kursuscenter, VEJ-EU 11. – 12. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Vejle Center Hotel, VEJ-EU 18. – 19. Vejen som arbejdsplads - TRIN II, Vejle Center Hotel, VEJ-EU 18. – 19. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Scandic Roskilde, VEJ-EU 20. – 21. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Vejle Ceter Hotel 25. – 26. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Scandic Roskilde, VEJ-EU 25. – 26. Vejen som arbejdsplads - TRIN II, Scandic Roskilde, VEJ-EU 27. – 28. Vejen som arbejdsplads - TRIN II, Vejle Center Hotel, VEJ-EU

AUGUST • Forskning og efteruddannlse • Transportplanlægning

september • Signalanlæg og rundkørsler • Kollektiv trafik • Støj

August:

Oktober

13. – 14. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Vejle Ceter Hotel 20. – 21. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Scandic Roskilde, VEJ-EU 26. – 27. Trafikdage, Aalborg Universitet, Aalborg 28. – 29. Vejen som arbejdsplads - TRIN II, Scandic Roskilde, VEJ-EU 28. – 29. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Vejle Center Hotel, VEJ-EU

• Vintertjeneste • Vejbelysning

November • Vejforum • Vejregler og deres anvendelse

September:

3. – 4. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Scandic Roskilde, VEJ-EU 4. Forebyggelse af stilladssvigt C - repetition, Scandic Roskilde, VEJ-EU 10. – 11. Vejen som arbejdsplads - TRIN II, Vejle Center Hotel, VEJ-EU 10. – 11. Optimering af signalanlæg, Scandic Roskilde, VEJ-EU 11. – 12. Vintertjeneste, Hotel Nyborg Strand, VEJ-EU 18. Broer og færger – forbindelser over vand. Seminar. M/S – Museet for Søfart, Helsingør. DVS. 1 8. – 19. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Vejle Center Hotel, VEJ-EU 24. – 25. Vejen som arbejdsplads - TRIN II, Scandic Roskilde, VEJ-EU 24. Forebyggelse af stilladssvigt - B, Byggecentrum Kursuscenter, VEJ-EU 24. – 25. Trafiksignaler, Hotel Nyborg Strand, VEJ-EU 24. – 25. Trafiksikkerhedsinspektion, Hotel Vinhuset, VEJ-EU 25. Glatførevarsling og Vinterman - brush up, Byggecentrum Kursuscenter, VEJ-EU 26. Glatførevarsling, Byggecentrum Kursuscenter, VEJ-EU 30. Vinterman, Byggecentrum Kursuscenter, VEJ-EU 30. – 1. Vejen som arbejdsplads - TRIN I, Scandic Roskilde, VEJ-EU

december • Fremtidens køretøjer • Årets vejåbninger

Oktober:

22. Historical engineering landmarks in Scotland. Ingeniørforeningen, København. DVS og HITEK.

Studerende får også Trafik & Veje

gratis i 2013

}

Trafik & Veje bliver igen i 2013 sendt gratis til alle relevante studerende på de danske uddannelsessteder sponseret af Asfaltindustrien og VEJ-EU.

Bladet bliver sendt til i alt ca. 120 studerende på:

• • •

Via University College, Horsens • Syddansk Universitet, Odense Danmarks Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby • Ingeniørhøjskolen i København, Ballerup Ingeniørhøjskolen i Århus • Aalborg Universitet

Antallet af blade til de enkelte uddannelsessteder vil løbende blive tilpasset. Bladene leveres fra Trafik & Veje til nettopris, og omkostningerne deles ligeligt mellem Asfaltindustrien og VEJ-EU. Redaktionen

LEVERANDØRREGISTER

FIRMA

Akzo Nobel Salt A/S

FalkGeo

• Vejsalt

Alfred Priess A/S

• Belysning og master

Sevelvej 51, 7830 Vinderup.......................T. 97 44 10 11 www.priess.dk, priess@priess.dk...........F. 97 44 28 68 Rør- og gittermaster, teknikhuse, transformerstationer og stålkonstruktioner

Arkil A/S

Åstrupvej 19, 6100 Haderslev...................T. 73 22 50 50 www.arkil.dk ..............................................F. 73 22 50 00

• Asfaltreparation • Skilte og afmærkningsmat. • Asfaltudlægning • Striber, stribemal. & vejmark. • Autoværn • Vejsalt • Anlægsarbejder • Bro & Beton, Vejservice

Azelis denmark A/S

• Vejsalt

Møllebugtvej 1, ..........................................T. 75 92 18 66 7000 Fredericia...........................................F. 75 91 17 56 Lundtoftegårdsvej 95, ...............................T. 45 26 33 33 2800 Lyngby ...............................................F. 45 93 13 34

Byggros A/S

Springstrup 11,4300 Holbæk.....................T. 59 48 90 00 info@byggros.dk....................................F. 59 48 90 05 www.byggros.com Geo- og anlægstekniske produkter og løsninger.

Grontmij A/S

• Asfaltreparation • Tunneler og Broer • Rådgivning • Vejafvanding • Trafikmiljø - Miljøanalyse

• Rådgivning

• Trafikmiljø - Miljøanalyse

Granskoven 8, 2600 Glostrup....................T. 43 48 60 60 • Teknisk udstyr www.grontmij.dk

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40,.......................................T. 45 98 98 98 2600 Glostrup..............................................F. 45 83 06 12 Asfaltmaterialer: Colas Mix, Revnemastik H2.

Danintra A/S

Frederiksværkvej 24 .................................T. 47 38 48 22 www.danintra.dk • info@danintra.dk Produkter til vej og udendørsbelysning

Dansk Auto-Værn A/S

Tietgensvej 12, ...........................................T. 86 82 29 00 8600 Silkeborg............................................F. 86 82 29 50

Dansk Auto-Værn A/S

Pilebækvej 5, 4632 Bjæverskov...............T. 48 17 31 42 www.dansk-auto-vaern.dk...................F. 48 14 04 42

Daluiso A/S

Hvidkærvej 33, 5250 Odense SØ..............T. 66 17 17 42 odense@daluiso.........................................F. 66 17 17 90

• Asfaltudlægning

• Standart belysningsmaster • Høje master • Eftergivelige master • Mobil master • Lys dæmpning / Powermiser • El skabe • Udendørsbelysning • Fundamenter • Indsatse og tilbehør til belysningsmaster

• Autoværn

• Vejudstyr

• Autoværn

• Vejudstyr

Rugårdsvej 206, 5464 Brenderup.............T. 64 44 25 33 www.dob.dk ...........................................F. 64 44 25 07 Overfladebehandling, koldasfalt, asfaltreparationer

Dansk Vejsikring A/S

• Autoværn

Industrigrenen 21A, 2635 Ishøj ...............T. 70 21 02 10 info@vejsikring.dk • www.vejsikring.dk.F. 43 53 63 31 Vejafspærring, lamper, skilte, autoværn, rådgivning

Dynatest Danmark A/S

• Rådgivning

Naverland 32, 2600 Glostrup....................T. 70 25 33 55 www.dynatest.dk Vejtekniske målinger og belægningsrådgivning

Epoke A/S

• Asfaltudlægning

Petersmindevej 6-8....................................T. 65 98 27 90 5000 Odence C............................................F. 65 98 27 91 Forsegling af asfaltbelægninger

Inreco A/S

• Remix Europavej 24, Taulov, 7000 Fredericia.....T. 75 56 25 88 • Asfaltudlægning www.inreco................................................F. 75 56 25 11 • Fræsning Asfalt, stabilisering, fræsning

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1, ..................................T. 87 22 15 00 8600 Silkeborg............................................F. 87 22 15 01 Vej-, idræts- og brobelægninger - Street Print.

LKF Vejmarkering A/S

Munck Asfalt a/s

NCC Roads A/S

Fuglsangsallé 16, .......................................T. 79 96 23 23 6600 Vejen ..................................................F. 79 96 23 24 Råstoffer, asfalt, vejservice

• Jordstabilisering • Cementstabilisering

• Asfaltudlægning • Trafikmiljø - Miljøanalyse • Asfaltreparation • Tunneler og Broer • Striber, stribemal. & vejmark.

• Plane linier

• Premark® symboler • Lingflex® linier • Demarkering • DropOnLine® linier • Dekorative løsninger

• Asfaltudlægning • Asfaltreparation

• Rådgivning • Tunneler og Broer

• Asfaltreparation • Asfaltudlægning

NIPA Aps

• Standard master • Projektørmaster • Eftergiveligemaster • COR-TEN stål master • Stålfundamenter • Betonfundamenter • Masteindsatse • Tilbehør til master

Ellehaven 11, 5690 Tommerup www.nipa.dk...............................................T. 64 75 14 08 Belysningsmaster og tilbehør

• Rådgivning Navervej 30, ...............................................T. 46 75 72 27 4000 Roskilde..............................................F. 46 75 72 33 Trafikanalyseudstyr.

• Asfaltreparation

• Teknisk udstyr

• Asfaltudlægning

Peder Grønne A/S

• Vejafvanding Slagslundevej 11, 3550 Slangerup...........T. 47 33 56 33 Rabatopretning, Rabatfræsning. • Skilte og afmærkningsmat.

PileByg

• Teknisk udstyr

Seri Q Sign A/S

• Maskiner: Vintervedligehold.

Vejenvej 50, Askov,....................................T. 76 96 22 00 • Tunneler og Broer 6600 Vejen...................................................F. 75 36 38 67 Spredere, rabatklippere, fejemaskiner m.m.

Eshacold Danmark A/S

• Maskiner: Vintervedligehold. Råkildevej 75, 9530 Støvring.....................T. 98 38 44 16 Spredere, rabatklippere, parkmaskiner

Rundforbivej 34, .........................................T. 45 65 03 00 2950 Vedbæk...............................................F. 45 65 03 30 Asfaltmaterialer, Emulsion. • Asfaltreparation

• Tunneler og Broer • Vejafvanding

Hans Møller Vej- & Parkmaskiner A/S

Pankas A/S

Olsen Engineering A/S

• Skilte og afmærkningsmat.

• Asfaltreparation • Autoværn

Sofiendalsvej 92, .......................................T. 98 18 95 00 9200 Aalborg...............................................F. 98 18 90 96 Ståltunnelrør, betonelementbroer, autoværn, geotekstiler.

Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg................T. 63 31 35 35 www.munck-asfalt.dk  .............................F. 63 31 35 36 Asfalt, Overfladebehandling, Emulsion

Tigervej 12-14, 4600 Køge.........................T. 33 26 17 42 kbh@daluiso.dk..........................................F. 33 86 17 42

Dansk Overfladebehandling I/S

GG Construction A/S

Gugvej 150A,...............................................T. 96 35 29 50 9210 Aalborg...............................................F. 96 35 29 59 LKF Traffic og LKF Surface Branding

• Asfaltreparation

• Georadar opmålinger af Hulrum

Ndr. Strandvej 119A, 3150 Hellebæk.......T. 48 18 75 66 • Asfalttykkelse • Armering pf@falkgeo.dk.............................................F. 48 18 76 03 • Betonlag • Lokalisering af ledninger ogdræn www.FalkGeo.com • Vejbefæstelse • Vandfyldte lag Georadar målinger af vejbefæstelser

Hadsundvej 17 . Postboks 103..................T. 96 68 78 88 9550 Mariager.............................................F. 96 68 78 90

Asfaltreparation •

• Trafikmiljø - Miljøanalyse Villerup Hovedgård....................................T. 98 96 20 71 Villerupvej 78 . 9800 Hjørring....................F. 98 96 23 73 www.pilebyg.dk Præmierede støjskærme og hegn

Stærmosegårdsvej 30, .............................T. 66 15 80 39 • Autoværn • Rådgivning 5230 Odense M...........................................F. 66 15 40 43 • Teknisk udstyr Premark termoplastmarkering

Skanska Asfalt

Nordhavnsvej 9, 4600 Køge......................T. 56 30 36 66 www.skanska.dk/asfalt.............................F. 56 30 36 60

Asfaltreparation •

• Skilte og afmærkningsmat. • Striber, stribemal. & vejmark. • Vejafvanding • Vejsalt • Asfaltudlægning

Traffics A/S

• Trafiksignaler Finervej 7.....................................................T. 70 20 20 94 • Afmærkningsmateriel • Afmærkningsmateriel, skilte DK - 4621 Gadstrup mail@traffics.dk . www.traffics.dk

Eurostar Danmark A/S

• Striber, stribemat. & vejmark. Tigervej 12-14, 4600 Køge.........................T. 58 36 00 99 www.eurostar.as....................................F. 58 36 10 99 info@eurostar.as

FM Maskiner ApS

• Maskiner: Vintervedligehold. Gesten Kirkevej 6,......................................T. 75 55 70 22 6621 Gesten.................................................F. 75 55 75 00 Oletto asfaltcontainere, græsklippere.

Trafik Produkter A/S

• Striber, stribemal. & vejmark. Lougelsevej 34, ..........................................T. 59 30 24 24 • Teknisk udstyr 5900 Rudkøbing..........................................F. 59 30 24 85 Stribeprodukter, rækværker, låger, bomme, stejle.

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92, .......................................T. 96 86 01 80 • Autoværn 9620 Aalborg...............................................F. 96 86 01 88 Autoværn, Rækværker, Portaler.

• Skilte og afmærkningsmat.

Trafikdage 2013 26.-27. august Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 finder sted i dagene 26. – 27. august. Konferencen starter med en indledningssession, hvor blandt andet tidligere sekretariatsleder i Transportrådet, kommunaldirektør Ole Møller, Fakse kommune vil holde et jubilæumsforedrag i anledning af, at vi i år afholder Trafikdage for 20. gang. I indledningssessionen vil der også være en rundbordsdiskussion mellem de transportpolitiske ordførere med journalist Kurt Strand som moderator. Deltagere: Kristian Phil Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF), Rasmus Prehn (S) og Henning Hyllested (Ø) på baggrund af nedenstående oplæg: • Trængsel – hvad er det og skal vi gøre noget ved det? v/professor Otto Anker Nielsen, DTU Transport • Transportpolitik mod CO2 reduktion v/chefkonsulent Susanne Krawack CONCITO • ”Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar”, men hvad vil politikerne gøre? v/chefkonsulent Peter Schøller Rasmussen, Frederiksberg kommune Efter den fælles indledningssession vil konferencen traditionen tro fortsætte i 8 parallelle linjer, hvor der både er artikelpræsentationer, Special Sessions og Workshops – se emnerne herunder. Fordi vi i år afholder Trafikdage for 20. gang, er konferencemiddagen i år henlagt til Røverlejren i Rold Skov. Gå ikke glip af denne fantastiske oplevelse under bøgenes skyggefulde kroner.

ny viden og netværk Emner 2013:

Special Sessions

• • • • • • • • • • •

• • • • •

Cykeltrafik Godstransport og logistik Intelligente transportløsninger Jernbaner Kollektiv transport Mobilitet og adfærd Trafikkens energi-, klima- og miljøkonsekvenser Trafikmodeller Trafikplanlægning, vejudformning og drift Trafikpolitik, organisation og økonomi Trafiksikkerhed

Workshops • Supercykelstier i Danmark - best practice og den fortsatte udvikling • Trafiksystemer og mobilitetsdesign

• • • • • • • • •

• Grøn transport som vækstmotor • Roadmap for udfasning af fossile brændstoffer i transportsektoren

• • • •

t ingsfris Tilmeld 2013 30. juli

• •

Alternativ finansiering af fremtidens infrastruktur Erfaringer med elbiler Gas i transportsektoren Godstransport med varebil for fremmed regning Hvad er vejtrængsel – en diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Infrastrukturprojekters betydning for vækst Introduktion til den ny mobilitetsforskning i Center for Mobilitet og Urbane Studier IT-værktøjer til godstransport Kultur- og adfærdsændringer med mobility management Landstrafikmodellen Letbanen på Ring 3 Mere og Sikker Fodgængertrafik Produktivitet og vækst i vejtransporterhvervet Routes to efficient and greener transport solutions in the transport corridor Öresund - Hamburg Sammenhæng mellem de mindre og de større tiltag til udvikling af den kollektive trafik Samkørsel en rigtig god idé – men svært i praksis Samspillet mellem trafik-, miljø- og klimaplaner Skatteministeriets kørselsafgiftsprogram for lastbiler Taxilovgivningen - Betænkning fra udvalg om erhvervsmæssig befordring i personbiler Udvikling i nærskibsfart og enhedslaster

Afsender: Detaljeret program og tilmelding på http://www.trafikdage.dk Programmet kan også fås ved henvendelse til konferencesekretariatet: Tlf. +45 9940 8375 - E-mail: lilli@plan.aau.dk

TRAFIK & VEJE DANSK VEJTIDSSKRIFT

Nørregade 8 • 9640 Farsø