Arbejdsrappport for Anne Sofie, Simon, Jeppe og Susanne. Magasin: EKKO, tema: Dokumentaren på det store lærred. Om det fulde tema - fælles: Vinkel: Vi vil fortælle at dokumentaren er opblomstret/kommet på det store lærred i Danmark, og vi vil undersøge hvilke årsager der ligger til grund for dette. Desuden vil vi diskutere forskellige fænomener og tilgange til dokumentaren. Det vil vi fortælle fordi dokumentarformen som sagt er opblomstret og derfor opnået større popularitet og større publikum. Vi valgte denne vinkel, da den indeholder aktualitet og væsentlighed.
I forhold til information, identifikation og fascination var det vigtigt for os at det hele optrådte i det samlede tema. Derfor forskellige genrer såsom baggrund, reportage, interview osv.
Opbygningen af magasinet er blevet som den er, fordi vi mente det var vigtigt at få noget baggrund ind først, og derefter variere i genrer, så læseren oplever forandring undervejs og holdes fast.
Arbejdsproces: Det fungerede godt at vælge et magasin, der kunne dække vores faglighed først og dernæst emne. Vi kunne have været bedre til at give hinanden feedback undervejs – selve research og skriveproces blev måske for selvstændigt. Til layout sad vi to og to ved en computer, så man hele tiden kunne spare med hinanden om layoutet. Det fungerede fint.
Simon - ”Musikdokumentaren hitter på det store lærred” Vinkling
Jeg vil fortælle, at musikdokumentaren er opblomstret i de danske biografer, fordi genren generelt egner sig godt til film, og fordi filmene ofte handler om store stjerner (stjerneappel), hvilket giver publikum lyst til at komme bag om deres idoler samtidig med, at filminvestorer og biografer øjner et stort publikum. Dette vil jeg fortælle, fordi musikdokumentaren har været med til at konsoliderer dokumentargenren i de danske biografer (væsentligt), og fordi musikdokumentaren Never Say Never om Justin Bieber lige har haft premiere i Danmark (aktuelt).
Fortælleteknik Information: Da artiklen er en fagartikel til et fagmagasin for filminteresserede højtuddannede og studerende, har jeg vægtet det informative højest. Jeg skriver meget om genren og introducerer fagudtryk og akademiske begreber. Identifikation: Hvis man er filminteresseret handler artiklen generelt om en tendens, som man kan identificerer sig med. Samtidig nævner jeg en masse eksempler på musikdokumentarfilm, så læseren kan tænke: ”Nå ja, den har jeg også set”. Fascination: Historien har i sig selv ikke særligt meget fascination med mindre, man allerede er fascineret af dokumentarfilm. Men jeg har forsøgt at skabe fascination ved at bruge et levende sprog samt sproglige vendinger, som fanger og bibeholder interessen. Fx ”beliebers” om Justin Biebers fans, parolen ”sex, drugs and rock’n’roll”, “grånede lokker og rynker i smilehullerne”, ”Se & Hørtilfredsstillelse” og ”PR-maskine” m.m. Derudover nævner jeg i tal, hvor meget de store film har solgt.
Opbygning Min underrubrik lyder således: Musikdokumentaren er for alvor vundet frem i de danske biografer. Men hvad er det særlige ved dokumentarfilm om musik? Og hvorfor er filmene blevet så populære? Derfor har jeg valgt følgende logiske opbygning af artiklen: 1. En indledning som fortæller at emnet er aktuelt (via Justin Bieber) samt eksemplificerer, at musikdokumentaren er vundet frem i de danske biografer. 2. Et afsnit som i korte træk fortæller om genrens udvikling og leder op til at besvare, hvad det særlige ved dokumentarfilm om musik er. 3. Et afsnit som mere konkret søger at besvare, hvad det særlige ved dokumentarfilm om musik er og leder op til at besvare, hvorfor filmene er blevet så populære. 4. Et sidste afsnit som giver et bud på, hvorfor filmene er blevet så populære samt som
afrunding følger op på indledningen med Justin Bieber for at skabe en ramme om hele artiklens historie.
Kilder Mundtlige kilder: Esther Wellejus, cand.mag med speciale i danske musikdokumentarfilm og ph.d.-studerende i dokumentariske portrætfilm. Jeg brugte Esther Wellejus som en oplagt ekspertkilde – primært til at besvare, hvad det særlige ved musikdokumentarfilm er. E-mail: estherw@dfi.dk Steffen Moestrup, uddannet journalist og bachelor i film- og medievidenskab og filmkritikere bl.a. medredaktør på filmtidsskriftet 16:9. Jeg brugte Steffen Moestrup som en oplagt ekspertkilde – primært til at besvare, hvorfor musikdokumentarfilm er blevet så populære. E-mail: info@steffenmoestrup.dk Kim Pedersen, formand for biografernes brancheforening Danske Biografer. Det var meningen, at jeg ville have brugt Kim Pedersen som en oplagt partskilde og talsmand for de danske biografer, men der kom ikke nogle brugbare svar, før det var for sent i forhold til deadline. Til gengæld bekræftede han langt hen ad vejen mine konklusioner. E-mail: kim.p@argus-as.dk Skriftlige kilder: Nichols, Bill (2001): »What Types of Documentary Are There?«. In: Bloomington et al (eds.): Introduction to Documentary pp. 99-139. Indiana University Press. Elkington, Trevor G. (2002): »Teknologi og virkelighed – i teori og praksis«. In: Kosmorama, nr. 229, pp. 98-111. Pettersson, Palle, 2009: »Dokumentarfilm«. In: Kolstrup et al. (eds.): Medie- og kommunikationsleksikon, pp. 114-116. Samfundslitteratur, Frederiksberg, København. www.imdb.com – fakta om diverse film.
Læsertest Læser: Nils Oskar Smed, 24 år, studerer Æstetik og Kultur. Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen?
Han synes den er spændende og relevant i forhold til det overordnede tema. Argumentationen holder hele vejen. Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen: Han husker bedst det med, at genren har udviklet sig i takt med den generelle udvikling af mediekulturen. Og så husker han også særligt det med, at musik virker godt rent dokumentarisk set, fordi det giver god lyd på lydsiden. Dernæst husker han også det meste af det, der står om Justin Biebers film, fordi han selv får lyst til at have en mening om det. Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.? Han synes forsiden er flot, og han får lyst til at læse artiklen. Overskrifterne virker også fint. Det er nogle velvalgte billeder. Citaterne fungerer rigtig godt – det er nogle skarpe citater. Der måtte dog godt have været endnu flere citater. Faktaboksen fungerer fint og argumenter godt for den opblomstring, der nævnes i artiklen. Hvad synes du om indledningen? Han synes indledningen er rigtig god – sproget er godt. Og det leder fint videre til resten af artiklen. Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor? Nej, han gik ikke decideret i stå, men han stoppede op for at kigge nærmere på billederne. Han læste også faktaboksen, inden han læste sidste afsnit. Var der steder, hvor du blev nødt til at læse teksten flere gange for at forstå indholdet? Hvor? Der var to sætninger: ”Idoldyrkelsen og musikinteressen skaber baggrunden for den filmiske fortælling, og mytologien omkring de inkarnerede stjerner – vores opfattelse af hvordan de gebærder sig – gør mennesket bag den mytologiske status interessant.” ”Og når et heavyband som Metallica i Some Kind of Monster (2004) involverer en terapeut til at løse bandets kriser og lader forløbet portrættere på film, så er det et eksempel på de tendenser, som har flydt igennem nutidens mediekultur siden den første beboer frivilligt lod sig overvåge i realitytv-showet Big Brother, mener Esther Wellejus.” Og ja, det bliver måske lidt akademisk sprogbrug her. Men han forstår, hvad der står, og han synes egentlig, at det bliver rigtig godt og levende forklaret. Hvordan fungerer sproget i artiklen? Han synes generelt, at sproget er levende og letforståeligt. Enkelte steder er det lidt svært, som nævnt ovenfor. Men på den anden side, kan han også godt lide, at der er variation i sætningernes længde. Han synes desuden, at fagudtrykkene og de akademiske termer bliver brugt på en god og letforståelig måde.
Susanne: Interview med Andreas:
Anne Sofie og jeg har skrevet en fælles artikel, men i det følgende vil jeg koncentrere mig om den, jeg har skrevet alene.
Vinkel: Til at starte med tænkte jeg, at min vinkel skulle være at det på mange planer (økonomisk, produktionsmæssigt, personligt) er sværere at lave en dokumentarfilm end en spillefilm. Men eftersom min artikel er et (portræt)interview, så var jeg nødvendigvis nødt til at lade det være meget op til min kilde, hvad min endelige vinkel skulle være. Da jeg så mødtes med Andreas Dalsgaard, ja så viste det sig, at det slet ikke var sådan, han så det.. Hans tilgang var rimeligt ens, uanset om det var doku eller fiktion, og han fortalte tilmed, at for ham (som har lavet en del dokumentar) var det endda lettere at få økonomisk støtte til det. Efter at have opklaret det prøvede jeg mig frem og fandt ud af at det interessante måske nærmere lå i hans arbejdsmetoder. Dertil kom at jeg ud fra min research vidste, at han fokuserer meget på den gode historier og mennesker. Så derfor endte min vinkel – ud fra stoffet – mere med at blive noget i stil med: Jeg vil fortælle at AD er en instruktør, der ikke synes, der er den store forskel på at arbejde med doku og fiktion, men at det vigtige i stedet er karaktererne og historien. Det vil jeg fortælle, fordi det betyder, at han, uanset om det handler om doku eller fiktion, derved kommer til at skabe film med mennesker i centrum, der ikke blot afspejler en historie men også ham som person.
Jeg valgte at skrive denne artikel, fordi det er en genre, jeg ikke har prøvet før, og fordi vi skriver til EKKO, der ofte bringer store interviews, virkede det oplagt. Desuden er det lidt et fagmagasin, og derfor er en filminstruktør oplagt. Hertil kommer han har erfaring med både doku og fiktion, og det er oplagt i forhold til temaet Dokumentaren på det store lærred. Aktualiteten kommer i spil gennem temaet, og desuden fandt jeg jo ud af, han har en masse projekter undervejs.
Min artikel vægter i høj grad identifikation i forhold til målgruppen, men den rummer også en del information om måden, en instruktør arbejder på. Desuden er det ofte fascinerende at komme bag om jobs, der har lidt ”glamour” og mystik over sig så son filminstruktør.
Artiklen er opbygget svagt over den tredje fortællemåde. Det valgte jeg, fordi det var
oplagt med et interview, hvor vi faktisk mødtes ansigt til ansigt. Desuden er det, fedt det er i hans kvarter – det fortæller jo også noget om ham. Desuden skaber det billeder.
Kilder: Andreas Dalsgaard: andreasmol@hotmail.com, tlf 41165682. dfi.dk, Afghan muscles og Bogotá forandring (film). Andreas fylder selvfølgelig meget som kilde. Det andet var til baggrund, research og for at kunne tale om hans arbejde.
Til baggrundsartiklen med Anne Sofie brugte vi følgende kilder: Ib Bondebjerg: mobil: 60241164. (vores ekspert). Skriftlige: denstoredanske.dk (kun verificerede artikler), dfi.dk (også statistik herfra), Bill Nichols: Introduction to Documentary.
Læsertest (af egen artikel): Læserens navn: Rasmus Christian Jørgensen tlf:28701030 køn: Mand alder: 22 erhverv: Selvstændig fotograf/studerend email: mail@schnurrbart.dk
Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen/indstikket? Jeg synes det er rart at opleve at man får noget praktisk viden om hans arbejde. Der er 3 niveauer – fortid/ baggrund, væremåde/personlighed og væremåde med kameraet/følelser.. det er fedt at de flyder sammen og at man finder ud af at filmen fortæller ligeså meget om ham som selve indholdet. Til hans kæreste hvis han spurgte til artikeln: Den er inspirerende – fordi det handler om den måde han laver film på. Man lærer noget af hvad han gør. Det kunne være en artikel i en fagbog. Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen: Setting – hvor vi er. Og hans personlighed - hans udgangspunkt i hvordan han laver film. Jeg tænker på ham og hans kamera der filmer mr. T. - at han snakker om det ægte og det iscenesatte ægte. Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.?
Første spread: super lækkert – dybt og harmonisk. Mange lag – hans blik – han er tilstede i det han skuer ud på. Kameraet: han filmer.. hans syn på verden.. Det er rart det er i sort hvid.. Det skaber fokus. Faktaboks: Den kiggede jeg ikke så meget på... det gør jeg sjældent.. Billeder: God harmoni.. dejlig, stor forskel, og de er relevante relevant, fordi han laver film, og man ser noget fra hans film. Hvad synes du om indledningen? Rart at blive ”filled in” med hvor vi er.. man får nogle billeder på, og får at vide hvem han er. Studsede over det med at få SU – lyder degraderende... (mig: Men han sagde det selv). Danner du dig et billede af det/de menneske(r), der optræder i artiklen? Kan du se dem for dig? Ja... Både familien på cafeen og Mr. T – krumbøjet, skæv forfatter. Og ham der tabte valget.. Billedsproget er rigtig fint – det er rart at det er der for en grund, og ikke bare fordi det skal være der. Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor? Ja.. men ikke på grund af teksten.. Et sted mangler du et ” og et andet sted er der et mellemrum for meget. Var der steder, hvor du blev nødt til at læse teksten flere gange for at forstå indholdet? Hvor? Underrubrikken. - ”her taler han om”... Måske mere ”jeg har talt med”.. Det er mere interviewagtigt... Hvordan fungerer sproget i artiklen/indstikket? Dejligt flydende. Det er ikke staccato og for korte sætninger. Jeg kan godt lide fylde og lange sætninger... så bliver man ledt hen til det næste og er ligesom i gang.
Jeppe: Mellem virkelighed og propaganda Generelt om idéudvikling og vinkling Ja min artikel blev jo ikke noget mesterværk. Det skyldes primært problemer i idéudviklingsfasen, hvor jeg havde svært ved at indkredse emne og vinkel til min artikel. Jeg valgte emnet på baggrund af Michael Moores gennembrud med dokumentaren på det store lærred. Jeg synes, at det var oplagt at undersøge grænsen mellem dokumentarfilm og propaganda. Hans film blev enormt populære og
anmelderroste samtidig med, at de vakte megen debat og af mange blev stemplet som propaganda. Det er en væsentlig problemstilling, som bør debatteres. Og i forhold til vores overordnede tema, synes jeg egentlig, at artiklen passede okay indstik. Men emnet viste sig at være meget komplekst og ikke særlig egnet til artikelformatet. Det gik desværre op for mig lidt for sent, ellers havde jeg nok valgt et mere egnet emne. Jeg kæmpede som sagt i lang tid med at finde en skarp vinkel, som kunne gøre det nemmere for både mig selv og læseren at finde hoved og hale i emnet. Jeg endte som sagt med følgende fortællesætning: ”Jeg vil fortælle, at det kan være svært at skelne mellem dokumentar og propaganda.” Umiddelbart lyder den jo udemærket, men det viste sig, at det var svært at dokumentere påstanden. Både definitionen på propaganda og definitionen på dokumentar har affødt omfattende akademiske diskussioner, hvorfor emnet egner sig mere til en diskussion end en skarp vinklet artikel. Det betød, at artiklen blev for ufokuseret, og i stedet fremstår mere som en diskussion af ovennævnte problemstilling. Emnet er som sagt meget abstrakt, hvilket artiklen også bærer præg af. Fordi det var svært at konkretisere emne og vinkel, besluttede jeg, at artiklen skulle være et slags oplæg til debat, som man af og til ser i magasiner.
Mundtlige kilder: Mads Einar Nielsen, PhD stud i historie og propagandaforsker, Aarhus Universitet. Tlf: 89422456 Mail: hismen@hum.au.dk Steffen Moestrup, Uddannet journalist og Cand. Mag. I Filmvidenskab, KU. Filmkritiker med særlig fokus på dokumentarfilm og medredaktør på filmtidsskriftet 16:9. Tlf: 51906213 Mail: info@steffenmoestrup.dk
Skriftlige kilder: Joseph Goebbels, Propagandaminister i Naziregimet. Skriftlig kilde (Citat fra hans dagbog 1942)
Research: Diverse hjemmesider og artikler fra internettet. Jeg brugte to mundtlige kilder til min artikel – begge velegnet til emne og vinkel. Jeg synes, en ekspert i henholdsvis propaganda og dokumentarfilm var oplagt i forhold til artiklen. Men i og med
at jeg havde svært ved at vinkle skarpt, blev mine interviews lidt for ufokuserede. Jeg havde ganske enkelt ikke gjort min forresearch godt nok, hvilket betød, at jeg ikke hundrede procent vidste, hvilke svar jeg fiskede efter i mine interviews. Jeg fik dog nogle ok svar med hjem, men set i bakspejlet havde det været nemmere at skrive en mere fokuseret artikel, hvis jeg havde haft nogle mere fokuserede interviews. Jeg valgte at inddrage Joseph Goebbels for at skabe identifikation hos læseren. Det er en person folk kender og der sættes ofte lighedstegn mellem ham og propaganda. Citatet fra hans dagbog var et godt input til artiklen og egnet til at belyse problematikken. Samtidig er han svær at komme udenom i en diskussion som denne.
Cases Set i bakspejlet burde jeg måske i højere grad have taget udgangspunkt i Michael Moores film og brugt dem som gennemgående case. På den måde kunne jeg have taget emnet ned af abstraktionsstigen og gjort det nemmere for læseren at forholde sig til. Det havde øget identifikationen hos læseren. Jeg inddrog Inside Job for at gøre artiklen mere aktuel, da denne netop har haft premiere i få danske biografer. Samtidig fungerer denne som et konkret eksempel på problemstillingen, som kan gøre det mere nærværende for læseren. Igen kunne jeg måske med fordel have ladet den fylde mere i artiklen.
Læsertest Testperson: Martin Lykke Nielsen Tlf: 22393983 Alder: 25 år Erhverv: Studerer Cand. Public Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen/indstikket? Det er en meget fin artikel. Det er et spændende emne, og jeg har tit selv tænkt på, hvor meget Michael Moores film egentlig er propaganda. Jeg synes måske artiklen er en smule abstrakt og det kunne have været rart med nogle eksempler fra Michael Moores film. Men det er en interessant diskussion, men dog lidt svært at tyde konklusionen. Propaganda-begrebet bliver lidt svævende. Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen: Passagen med Goebbels. Den fungerer meget godt. Propagandaeksperten første udsang. Det er meget interessant med det ideologiske aspekt.
Jeg bed mærke i formuleringen: ” Ihvert fald set med replubikanerøjne” i henhold til problemstillingen med Inside Job. Den er jeg ret vild med. Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.? Overskriften er lidt akademisk. Billederne er ok, men Charles Ferguson billedet er måske lidt stenet i forhold til vinklen. Kan godt lide Michael Moore står alene på forsiden og giver meget luft. Men der er måske lidt meget plads nederst til venstre. Man kunne eventuelt have startet med artiklen der. Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.? Den er måske lidt kedelig. Kunne måske have været fedt med en scene, cliffhanger eller nogle fængende spørgsmål. Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor? Nej den var rimelig let læst. Der er var nogle problematiske passager. Var der steder, hvor du blev nødt til at læse teksten flere gange for at forstå indholdet? Hvor? Nej, det var der ikke umiddelbart. Jeg synes, at indholdet var let forståeligt. Hvordan fungerer sproget i artiklen/indstikket? Jeg synes, at artiklen er ganske godt skrevet. Sproget fungerer fint og er hverken for akademisk eller for overfladisk.
Anne Sofie: ”Tættere på virkeligheden” Jeg har i denne arbejdsrapport taget udgangspunkt i min egen artikel ’Tættere på virkeligheden’ men nævner også lidt om Susannes og min artikel ’Dokumentaren skal spiller i en biograf nær dig’.
Vinkel: Med udgangspunkt i vores tema ’Dokumentaren på det store lærred’, ville jeg belyse konceptet DOXBIO. Det passede ind i vores temaramme, og var et fint eksempel på dokumentarens fremgang i biograferne.
Argumentation for, hvorfor I har valgt at skrive de enkelte artikler: Jeg valgte DOXBIO fordi det var et godt eksempel på vores overordnede vinkel. Et koncept som DOXBIO har
netop kunne overleve fordi der er en voksende interesse. Dette ses tydeligt på den fordobling af tilknyttet biografer (20 til 40), der er sket på et år. Derudover har DOXBIO kun eksisteret et års tid, derfor er det ikke sikkert at alle ved hvad det er endnu. Derfor synes jeg at det ville være spændende at tage læseren med på en lille rejse ind i konceptet, så de ved hvad det går ud på. Ekkos målgruppe er filminteresserede, og derfor finder jeg DOXBIO relevant for en målgruppe som dem. Grunden til min artikel blev bygget op efter den 3.fortælle måde, var for at skabe variation i vores magasin. Det kunne sagtens også have været en tung baggrundsartikel om DOXBIO, men så ville artiklerne komme til at ligne hinanden for meget.
Hvordan prioriterede I forholdet mellem information, identifikation og fascination: Information og identifikation har jeg lagt meget vægt på i min artikel. Jeg har bevidst valgt at beskrive min oplevelse meget intenst så min læser kunne følge mig hele vejen igennem historien. Jeg ville gerne have at læseren føler at de var en tur i DOXBIO sammen med mig. Derfor har jeg også lagt en masse information ind omkring DOXBIO og Øst for Paradis, så læseren kan få information omkring den ’rejse’ jeg tager dem med på.
Overvejelser over jeres opbygning: Som sagt valgte jeg at opbygge artiklen efter den 3.fortælle måde for at få lidt variation i magasinet. Jeg synes også artiklen bliver let læselig, og bliver en god modvægt til de andre længere dybe artikler. Det vil give læseren mere variation i sin læsning af magasinet. Den 3. fortællemåde har jeg valgt fordi det var en god måde at formidle min biografoplevelse på.
Kildeliste: Research: Diverse artikler om DOXBIO på nettet Doxbio.dk Cphdox.dk Paradisbio.dk Dfi.dk Mundtlige kilder: Ole Bjørn Christensen, tidligere direktør hos Øst for Paradis, nuværende deltidsdirektør hos Øst for Paradis. Baggrundsartikel, ’Dokumentaren spiller i en biograf nær dig’:
Ib Bondebjerg, professor hos film og medievidenskab København Universitet
Desuden en analyse af jeres arbejdsproces: Min arbejdsproces startede godt ud. Da vi havde fastlagt et emne for magasinet og et emne jeg ville belyse, var det lige til at gå til. Susanne og min baggrundsartikel blev skrevet i god tid og vi var tilfredse. Desværre mødte jeg en stopklods da jeg skulle skrive om DOXBIO. Jeg havde forgæves ringet to dage i streg til deres hovedkontor og valgte derfor at skrive en mail. De skrev tilbage at jeg var mere end velkommen til at ringe og henviste til et mobilnummer. Derefter brugte jeg yderligere to dage på at ringe til både hovedkontoret og det opgivet mobilnummer… men intet svar. Jeg måtte derfor gribe min artikel anderledes an. Havde lagt en plan B i tilfælde af at jeg ikke kunne få fat i DOXBIO, og måtte til min store irritation tage den i brug. Mine fakta afsnit måtte blive uden citater og det som skulle fortælles skulle vægtes anderledes. Til gengæld gik vores layout del rigtig godt og jeg var meget glad for måden vi hjalp hinanden på i gruppen. Synes at på trods at mine problemer med artiklen så blev mit layout rigtig flot.
Læsertest på ’Tættere på virkeligheden’ Læserens navn: Pil Rix Rossel Tlf: 27 64 91 91 Køn: kvinde Alder: 25 Erhverv: film og tv studerende Email: pilrix@hotmail.com Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen/indstikket? Jeg synes den fortæller fint om DOXBIO. Men jeg synes indledningen er for lang, og du bliver som læser i tvivl om hvad du skal. Specielt arkitektforeningen var misvisende. Hvem udtaler sig på Øst for Paradis vegne? Men udover det synes jeg den er enormt godt skrevet. Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen: Arkitektforeningen husker jeg bedst fordi det var det jeg studsede over, og selvfølgelig DOXBIO fordi det nævnes mange gange. Og så kan jeg godt lide det beskrivende Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.? Bliver i tvivl om billedet. Ville gerne have lidt mere tydeligt billede, eksempelvis DOXBIOs logo. Overskrift rigtig god. Mangler citater, specielt i Øst for Paradis delen. Hvad synes du om indledningen? Den er for lang og der står for meget om hvad det ikke er. Altså ville gerne have en bedre information om DOXBIO-turen.
Dejligt med noget beskrivende fordi man kan se det for sig, men der må bare ikke være så meget som her. Hvilken fornemmelse fik du af et evt. sted/rum? Fik fornemmelsen af et hyggeligt rum, foyeen og cafeen fik man en god fornemmelse af. Der måske ikke så meget beskrivelse af biografsalen.. Danner du dig et billede af det/de menneske(r), der optræder i artiklen? Kan du se dem for dig? Kan godt se Mette Vibe Utzon for mig, ville gerne høre mere om debatten. Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor? Nej, kun et sted ved billedteksten troede jeg det var en del af teksten. Var der steder, hvor du blev nødt til at læse teksten flere gange for at forstå indholdet? Hvor? Nej Hvordan fungerer sproget i artiklen/indstikket? Meget fortællende og let læseligt. Der er ikke nogen steder hvor man ikke forstod ord. Det havde jeg ingen problemer med. Har du andre kommentarer til? Jeg synes godt den kunne være lidt længere. Altså lidt om filmen og lidt mere om billedet. Kan godt skæres i indledningen og slutningen. Men en god artikel, den føles som en rejse og den slår en krølle på halen.