Magasiner: BA Tilvalg by Troels Østergaard

TEMA: Dokumentaren pĂĽ det store lĂŚrred

TEMA: Dokumentaren på det store lærred G

ennem de sidste ti år har dokumentarfilmen opnået omfattende popularitet på det store lærred. Selvom biograferne i høj grad domineres af spillefilm, er der efterhånden opdyrket et publikum, som synes, det er moderne og hipt at se dokumentarfilm i biografen. Tiltag som DOXBIO og festivalen CPH:DOX har været med til at sætte fokus på dokumentarfilmen i de senere år. Også tv-kanaler som DR2 har taget dokumentarfilmens længere biografformat til sig. Michael Moore kickstartede trenden med dokumentaren på det store lærred i begyndelsen af 00’erne, og siden har filmgenren oplevet støt

fremgang. I dag findes der et utal af genrer inden for dokumentar, og enhver kan finde noget, der passer til deres smag – fra musikfilm med Justin Bieber til politisk propaganda hos Michael Moore. Herhjemme er der mange dokumentarister, som har gode muligheder for at producere film på højt niveau takket være de danske støtteordninger. Det betyder, at vi i Danmark er med helt fremme på den internationale scene, og instruktørerne belønnes med en regn af priser i udlandet. De danske instruktører skaber spændende og personlige film, der har dramatisk og æstetisk værdi, som formår at konkurrere med de traditionelle spillefilm. I dette temanummer af Ekko ser vi nærmere på nogle af de emner, der i dag rører sig indenfor dokumentaren. Vi undersøger desuden vejen til den popularitet, som dokumentarfilmen nyder godt af netop nu, og vi taler med dem, der faktisk producerer og forsker i den nye tids dokumentarfilm.

Indhold 4

Dokumentaren spiller i en biograf nær dig

Tættere på virkeligheden

Vi har i mange år været vant til at se dokumentarprogrammer på tv-skærmen, men nu fylder dokumentarfilmen også i biografens mørke.

DOXBIO har hver anden måned en danmarkspremiere på en dokumentarfilm. Ekko tog med til premiere på filmen Love Addict i Øst for Paradis.

Musikdokumentaren hitter på det store lærred

”Det er mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de bedste skuespillere og den bedste historie”

Musikdokumentaren er for alvor vundet frem i Danmark. Men hvad er det særlige ved dokumentarfilm om musik? Og hvorfor er filmene blevet så populære?

Interview med filminstruktør Andreas Dalsgaard.

Mellem virkelighed og propaganda Skellet mellem virkelighed og propaganda kan være svært at få øje på i dokumentarfilm. Men hvor går grænsen?

20 Tema: Dokumentaren på det store lærred

Dokumentarfilmen spiller i en biograf nĂŚr dig

Instrutøren Michael Madsen i dokumentarfilmen Into Eternity.

Vi har i mange år været vant til at se dokumentarprogrammer på tvskærmen, men nu fylder dokumentarfilmen også i biografens mørke. Dokumentaren lokker publikum med sin autencitet, og den nye generation af instruktører producerer gerne til det store lærred. Af Anne Sofie Bach-Johannsen og Susanne Hjelm Pedersen

iltag som biografklubben DOXBIO og dokumentarfilm festivallen CPH:DOX har i de senere år været med til at få dokumentarfilmen indenfor i de danske biografer. Og nogle dokumentarfilm har endda solgt et imponerende antal biografbilletter, der kan hamle op med store spillefilm fra ind- og udland. Eksempler er Gasolin fra 2006 og Armadillo fra 2010, som solgte henholdsvist 222.723 og 118.168 billetter. I nyere tid er der sket en stigning i antallet af dokumentarfilm, der lander i biograferne. Men selve dokumentaren som genre er ikke ny. Den har tværtimod eksisteret siden filmens spæde start.

Mod den personlige film

Omkring år 1900 producerede filmpioneren Louis Lumière for første gang små film, der viste begivenheder fra hverdagen. Filmene var autentiske optagelser og derfor dokumentariske. Et gennembrud for dokumentarfilmen som genre kom dog ikke før 1922, hvor amerikaneren Robert Flaherty stod bag filmen Nanook of the North. Denne rejsefilm kom med sin intime fortællemåde til at danne skole for mange dokumentarfilm fremover. I 1930’erne og 1940’erne oplevede dokumentarfilmen sin første storhedstid. De krigsførende stormagter anvendte filmmediet til at føre propaganda. Dokumentarfilmen var perfekt til at promovere regimernes ønske om folkeligt sammenhold og fælles kultur og værdier. Men med tv’ets indtog fik den egentlige dokumentarfilm trange kår indtil 1960’erne. På dette tidspunkt skyllede nye filmbølger ind over Europa og gjorde dokumentarfilmen attraktiv igen. Fjernsynet fastholdt dog sin position som førende

indenfor dokumentar. Selvom tv i dag stadig er den dominerende aktør indenfor dokumentar, er der en strømning mod, at flere dokumentarfilm når biograferne. De filmskabere, der leverer til biografen, skaber ofte mere politiske, formeksperimenterende og personlige film. Som eksempel kan nævnes Michael Moore, der blandt andet står bag Fahrenheit 9/11 fra 2004. Den solgte flere biografbilletter end store Hollywood produktioner som The Devil Wears Prada fra 2006 og Eastern Promises fra 2007 med Viggo Mortensen i hovedrollen. Herhjemme har en instruktør som Michael Madsen markeret sig med Into Eternity fra 2009, der handler om atomaffald. Filmen har en stærk visuel stil, og han optræder selv flere gange foran kameraet.

Den afgørende sandhed

Dokumentarfilmen er ikke ligetil at definere. Den amerikanske medieforsker Bill Nichols holder således på, at alle film er dokumentarfilm, da de alle afspejler den kultur og de mennesker, den udspringer af. Han understreger dog, at man kan foretage en opdeling i fiktionsfilm og decideret dokumentarfilm på baggrund af den historie, der bliver fortalt. Fiktionsfilmen er ifølge Bill Nichols tilfreds med, at at publikum accepterer dens virkelighed som sandsynlig. Dokumentarfilmen herimod er kun tilfreds med, at publikum opfatter filmens virkelighed som vaskeægte. Dokumentarfilmens styrke er altså dens afbildning af sandheden. Sandheden er dog et begreb, som skal anskues kritisk, da en dokumentarfilm altid vil afspejle en bestemt Tema: Dokumentaren på det store lærred

fremstillingsmåde og synsvinkel. Instruktøren kan tage æstetiske virkemidler, dramatisk opbygning og argumentation i brug for at formidle filmens budskab. Netop derfor er grænsen mellem fiktionsog dokumentarfilm flydende og svær at placere. Men for publikum er det dokumentarens forhold til virkeligheden og dermed den tilsyneladende sandhed, der tæller. Professor i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet Ib Bondebjerg forklarer, hvad dokumentarfilmen betyder for publikum: ”Det bliver et drama skabt på virkelige begivenheder og virkelige mennesker, og det berører os meget mere direkte end ren fiktion,” siger han og fortsætter: ”Hvis vi bliver grebet af et dokumentararisk drama, er effekten, at man siger: ’’Hold da op – det er virkeligheden, jeg sidder og kigger på.’.” Ib Bondebjerg vurderer, at dokumentarfilmen opfylder et behov hos moderne mennesker om at opleve virkelighed i et mediesamfund, som ellers fylder os med iscenesat underholdning.

”Tv har tabt”

Ib Bondebjerg forklarer, at dokumentarfilmen har gjort sig bemærket i biografens mørke gennem de senere år, fordi den dokumentariske filmproduktion har fået et kvalitetsløft, og tv’s produktion af dokumentar samtidig har oplevet et kvalitetsfald. Faldet ser han som en konsekvens af, at DR’s stærke dokumentarfilmredaktioner forsvandt i starten af 2000’erne. ”Det har betydet, at den uafhængige filmproduktion har fået et ekstra pift – også i kraft af penge fra tv. Følgelig er der kommet en betydeligt stærkere gruppe af yngre instruktører, som har formået at sætte en ny dagsorden og tilmed lave nye spændende film, som man aldrig har set før,” udtaler Ib Bondebjerg og konkluderer: ”Tv har tabt spillet om dokumentaren, og filmen har vundet.” Han påpeger dog, at der stadig er et samspil mellem tv og filmdokumentaren i kraft af en kanal som DR2, der gerne adopterer de længere film, som de unge instruktører producerer til det store lærred. Ifølge Ib Bondebjerg har biograferne besluttet sig for at synliggøre dokumentarfilmen. Han mener dog, at det er art cinema-biograferne, som går forrest. Det er de biografer, der tør tage chancer og spotter, hvor det nye og spændende sker. I de senere år har det

tilfældigvis været indenfor dokumentarfilmen. Men det er dog ikke kun art cinema-biograferne, der er med. Biografklubben DOXBIO afholder sine arrangementer i hele 40 biografer landet over. Og dokumentarhits som Gasolin’ fra 2006 og Michael Jacksons This Is It fra 2009 gik også i de mere kommercielle biografer.

Biografen kvalitetsstempler

Det har enorm betydning for dokumentarfilm, at de bliver vist i biografen, fordi den fungerer som et kulturelt og kunstnerisk kvalitetsstempel for film. Selvom Ib Bondebjerg mener, publikums brug af biografen vil gå tilbage, hvis man ser på forbruget i det samlede mediebillede, synes han ikke, det mindsker biografens betydning – tværtimod: ”Den bliver i endnu højere grad stedet for den store kunstneriske oplevelse eller den gode underholdningsoplevelse.” For folkene bag en dokumentarfilm er det vigtigt at få filmen på det store lærred, selvom den ikke bliver en blockbuster, der sælger svimlende mange billetter. Ib Bondebjerg forklarer hvorfor: ”Filmen bliver mere anerkendt på den kunstneriske og kulturelle scene. Man bliver mere opmærksom på, at dokumentarfilm også er en del af det kulturelle rum. Det giver filmene status og et kvalitetsstempel. Derfor vil alle filmselskaber og instruktører gerne have deres film i biografen.” Dokumentarfilm oplever en øget eksponering, hvis de når ind i biografsalens mørke. Et eksempel herpå er instruktøren Eva Mulvads film Det gode liv fra 2011, der nærmest opnåede medieomtale som en spillefilm. En eksponering, med både interviews og stakkevis af anmeldelser, der næppe havde fundet sted, hvis filmen blot var blevet vist på tv. At få en dokumentarfilm i biografen kan altså kun siges at gavne ikke blot den enkelte film men også hele genrens omdømme og udbredelse.

k Buena Vista Social Club 43.498

1 1992 6

1993

1994

1995

Tema: Dokumentaren på det store lærred

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Grafen viser, hvor mange dokumentarfilm, der har kørt i de danske biografer over de seneste 20 år. For hvert år ses den bedst sælgende film, hvor billetsalget er angivet. Baseret på tal fra Det Danske Filminstitut (www.dfi.dk). Historien om den grædende kamel 29.768

Af Jeppe Borch Petersen og Simon Hasager

Gasolin’ 222.723

Sicko 111.681

Fahrenheit 9/11 153.011

Og det var Danmark 35.885

This Is It 208.784

Armadillo 118.168

Never Say Never ???

Bowling for Onkel Danny - Columbine 66.701 Portræt af en karma cowboy 8.293

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Tema: Dokumentaren på det store lærred

Tættere på virkeligheden Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX har efterhånden eksisteret i mange år. Festivalen er et populært tilløbsstykke for de mange dokumentarfilmsinteresserede rundt om i verden. På grund af den voksende interesse for dokumentarfilm, er biografklubben DOXBIO blevet til i 2010. I et samarbejde med 40 biografer rundt om i det danske land, har DOXBIO hver anden måned danmarkspremiere på en dokumentarfilm. Af Anne Sofie Bach-Johannsen

oråret er på vej. Vinden er skiftet fra kold luft til lette, lune briser. Foran biografen Øst for Paradis står cyklerne tæt. Små samtaler blandes med støjen fra bilerne på gaden. En stentrappe fører op til biografens brede indgang. Indenfor er en lang gang med dunkel belysning som viser vejen ind til et andet rum. Her bugter sig langs væggen en stor rustik mørkebrun trappe. Trappen viser vejen op til sal A og B. Gennem døren strømmer en summen ud, som stiger i takt med rummet nærmes. Små borde og stole samt en lang hvid bar fortæller straks at man befinder sig i biografcafeen. Rummet er fyldt med mennesker og stemningen er høj. På et bord til højre er der fade med sandwich, og folk står tæt pakket rundt om. Der bliver studset meget over alle de sandwich samt mennesker, og pigen bag baren fortæller, at der har været møde i Arkitektforeningen. Flere mennesker dukker op, og baren bliver velbesøgt. Der købes vin, kaffe og slikposer i stride strømme. Lydniveauet i rummet stiger og pladsen bliver trang, som flere kommer til. Efter et par minutter har de fleste arkitekter forladt stedet. Tilbage står et tætpakket publikum med billetterne

Tema: Dokumentaren på det store lærred

klar til dokumentarfilmen Love Addict. De venter spændt på at blive lukket ind i biografsalens mørke.

DOXBIO

DOXBIO så dagens lys i januar 2010. Med rødder i dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX blev DOXBIO født for at udbrede dokumentarglæden. DOXBIO har seks dokumentarfilm på programmet, fordelt ud over et år. I samarbejde med 40 biografer, har de danmarkspremiere på en dokumentarfilm hver anden måned. Da DOXBIO startede i 2010 havde de 20 biografer tilknyttet konceptet og ved årets udgang et samlet besøgstal på 20.000 publikummer. I 2011 har de således kunne åbne året med en fordobling af biografer. Visningen af en dokumentarfilm foregår synkront i de 40 biografer - samme tid og sted. Derefter bliver en debat med filminstruktøren, to eksperter samt Mette Vibe Utzon som ordstyrer live-streamet fra Grand Teatret i København. Publikum kan deltage i debatten ved at sende spørgsmål via sms ind til studiet. Her vil panelet forsøge at svare på så mange spørgsmål fra seerne som mulig.

Eliza er en kærlighednarkoman i Love Addict - den anden film i rækken i DOXBIO. Find mere information om DOXBIO på www.doxbio.dk. DOXBIO har kun nyproducerede dokumentarfilm på programmet og er en filmoplevelse til dokumentarentusiasten som kan lide dokumentar på det store lærred. DOXBIO vil udbrede genren dokumentarfilm til biograferne, så den kan blive et alternativ til de mange mainstreamfilm. Derfor har DOXBIO bevidst valgt kun at have dokumentarpremierefilm på programmet. Året 2011 har DOXBIO skudt i gang med at have danmarkspremiere på dokumentarfilmen The Good Life af Eva Mulvad, og i april en danmarkspremiere på Love Addict af Pernille Rose Grønkjær.

Kærlighed i mørket

Klokken passerer 19.00 og døren til salen går op. Menneskeklumpen begynder at rokke på sig. Stille og rolig flyder den ind i salen og fordeler sig i de røde sæder. Roen sænker sig og mobilerne bliver slukket en efter en. En nedtælling sætter i gang på skærmen. Om få sekunder vil Love Addict have danmarkspremiere i 40 biografer rundt om i det danske land. Forinden nedtællingen har Mette Vibe Utzon manifesteret sig på skærmen, og reklameret for debat live-streamingen der vil blive sendt fra Grand Teatret i København. Et hurtigt blik henover de røde plyssede sæder vidner om at aftenen står i kvindernes tegn. Ud af en menneskefyldt biografsal er kun syv mænd i forskellige aldre repræsenteret. Mørket sænker sig i salen. I de fjerneste hjørner brydes mørket af grønne skær fra nødudgangsskiltene. Nedtælling fra ti til nul. Starten er gået på halvanden times selskab med kærlighedsnarkomanerne i Love Addict.

Øst for Paradis

Biografen Øst for Paradis har været med i DOXBIO helt fra projektets spæde start i 2010. Øst for Paradis har som kulturinstitution altid haft dokumentarfilm på programmet, men har i mange år manglet et koncept som DOXBIO. For 10 år siden havde Øst for Paradis mange dokumentarfilm på programmet. I et samarbejde med Statens Filmcentral viste biografen hver lørdag dokumentarfilm fra arkiverne. Arrangementet var gratis og havde en stor opbakning. I 15 år kørte lørdagsdokumentaren. Samarbejdet stoppede da Statens Filmcentral flyttede lokaler, og Øst for Paradis har siden dengang manglet et alternativ til deres dokumentarlørdag. Da DOXBIO opstod var Øst for Paradis straks

med på ideen. Deres målgruppe, som de selv beskriver som ”mennesker der gerne vil se film med kant”, har taget godt imod DOXBIO. Øst for Paradis har derfor valgt, som nogen af de eneste ud af de 40 biografer, at sætte den pågældende dokumentarfilm på programmet efter premieredagen. Derved vil flere få glæde af den. Hos Øst for Paradis er de glade for den udvikling DOXBIO har taget. Dokumentaren har det i forvejen svært i forhold til mainstreamfilm, og det er ofte med meget få pengemidler en dokumentarfilm bliver til. Dokumentarfilmen får en chance på det store lærred via DOXBIO, hvilket de ikke ville, hvis dette koncept ikke fandtes. På dokumentarfilmens og dens producenters vegne, er Øst for Paradis glade for at den nu får en chance i biograferne rundt om i landet hver anden måned. Det er det, de i Øst for Paradis kalder for en glædelig udvikling.

På gensyn

Da filmens rulletekster ruller hen over skærmen, udløser det en stille mumlen og røren i de røde sæder. Lidt efter lidt bliver der blændet op for lyset i salen. Nogle vælger at forlade salen med det samme, imens andre bliver siddende for at overvære livestreamingen fra København. Mette Vibe Utzon for debatten beder publikummet om at sende spørgsmål ind via sms. Mobiletelefoner bliver tændt rundt om i salen. Tre spørgsmål er hvad der bliver nået på den halve times debat, men værten lover at alle indsendte spørgsmål vil blive vist på DOXBIOs hjemmeside. Da debatten er færdig, myldre alle ud i cafeen igen. Igen står folk som sild i en tønde ved baren for at købe vin eller kaffe, og snakken falder på Love Addict. Strømmen af mennesker opløses idet nogle tager turen ned af trappen for at ryge. Solen er ved at sænke sig over Aarhus og cyklerne i gården står stadig lige så tæt som før. Dokumentaren har fået publikum til at hænge ud i biografens cafe for at diskutere aftenens begivenhed. Selv de meget få mænd har valgt at blive hængende til en sludder og et glas rødvin. En aften i dokumentarens tegn har været en succes. En menneskemængde har hygget sig. Forårsluften blander sig med cigaretrøg på stentrappen ude foran biografen. Om to måneder vil begivenheden blive gentaget.

Tema: Dokumentaren på det store lærred

Musikdokumentaren hitter på det store lærred Musikdokumentaren er for alvor vundet frem i de danske biografer. Men hvad er det særlige ved dokumentarfilm om musik? Og hvorfor er filmene blevet så populære?

Af Simon Hasager

order af forelskede unge piger vælter ud af biografsalen. Det er torsdag den 7. april 2011, og dokumentarfilmen Never Say Never (2011) om megastjernen Justin Bieber har netop haft premiere. Filmen tager udgangspunkt i en udsolgt koncert i Madison Square Garden i New York, som skildres via 3D-teknik, og fortæller derfra i flashbacks historien om, hvordan Justin Bieber blev en verdensstjerne. Det er en historie om en ekstremt energisk og musikalsk dreng, men det er også historien om intelligent markedsføring gennem de sociale netværk, uden hvilke vi måske aldrig havde hørt om Justin Bieber. De fleste anmeldere er enige om, at Never Say Never som film ikke er noget pragteksemplar. De hårdeste mener, at filmen er en knap to timer lang reklame for Justin Bieber og co., der viser, at han står for alle de rigtige ting. Men uanset anmeldernes dom, så har fansene verden over – de såkaldte ’beliebers’ – taget filmen til sig. I USA har indtjeningen fra filmen langt overgået Michael Jacksons posthume koncertfilm This Is It (2009), der i Danmark solgte 208.784 biografbilletter. (Til sammenligning har spillefilmen Mr. & Mrs. Smith (2005) med stjernerne Brad Pitt og Angelina Jolie solgt 205.715 billetter, mens familiefilmen Tempelriddernes skat (2007) har solgt 204.374 billetter). En anden dokumentarisk biografsucces er filmen Gasolin’ (2006), der fortæller historien om rockbandet af selv samme navn og leverer et tilbageblik på den rytmiske musiks etableringen i 1970’ernes Danmark. Med grånende lokker og rynker i smilehullerne fortæller bandets fire musikere om deres individuelle opvækst og fælles skæbnespor og åbner op for det mytiske stof, der ligger begravet i historien om et af Danmarks mest populære rockbands. Det er derfor ikke uden grund, at Gasolin’ solgte 222.723 biografbilletter, hvilket placerer filmen som den mest sete dokumentarfilm nogensinde i de danske biografer.

Filmene om Justin Bieber, Michael Jackson og Gasolin’ er eksempler på en voksende genre af musikdokumentarfilm, som er dukket frem på det store lærred i takt med den generelle opblomstring af dokumentarfilm. Uanset hvor forskellige filmene fremstår med hensyn til målgruppe og iscenesættelse af musikerne, er de alle eksempler på en opslugt interesse i at gå bagom eller uddybe musikernes offentlige fremtoning og kunstneriske virke. I de danske biografer har der siden årtusindskiftet kørt adskillige musikdokumentarfilm, hvilket har konsolideret musikdokumentaren som sub-genre på dansk grund. Men hvad er det særlige ved musikdokumentaren som dokumentarisk sub-genre? Og hvorfor er den blevet så populær i Danmark? Denne artikel kommer med to eksperters syn på sagen. Det drejer sig som Esther Wellejus, som er cand.mag. i medievidenskab med speciale i danske musikdokumentarfilm og som skriver ph.d. om dokumentariske portrætfilm. Og Steffen Moestrup, som er uddannet journalist og bachelor i film- og medievidenskab og som har beskæftiget sig med dokumentarfilm i flere forskellige sammenhænge.

Med rødder i sex, drugs and rock’n’roll

Musikdokumentaren dækker genremæssigt over såkaldte ’rockumentaries’, musikfilm eller koncertfilm, hvor de fleste film – som rockmusikken selv – stammer fra USA. Ifølge Esther Wellejus er rockumentaries en fængende, men misvisende genrebetegnelse, da rock som musikgenre ikke er dækkende for rækken af musikdokumentarfilm, der har beskæftiget sig med alt fra klassisk musik til hiphop. Dog er det primært de internationalt kendte rockbands, der gennem tiden er blevet portrætteret. De første velkendte musikdokumentarfilm kan ses som et resultat af udviklingen af letvægtskameraet i 1960’erne, og den deraf udsprungne direct cinematradition inden for dokumentargenren. De nye Tema: Dokumentaren på det store lærred

kameraer var lette at transportere og muliggjorde håndholdt kameraføring, hvilket gjorde det nemmere at foretage autentiske optagelser af rockstjernerne under indspilninger, på turné og ved koncerter. Størstedelen af filmene har en observerende fortællerrolle med direct cinema-traditionens stræben efter gengivelsen af virkelighedens øjeblikkelighed. De tidlige hovedværker udgøres af film som Dont Look Back (1967) om Bob Dylan, Let It Be (1970) om The Beatles og Gimme Shelter (1970) om The Rolling Stones. I de længerevarende musikdokumentarfilm er musikerne ifølge Esther Wellejus blevet portrætteret i et dokumentarisk forsøg på at indfange mennesket mellem positionen som offentlig performer og privatperson. Idoldyrkelsen og musikinteressen skaber baggrunden for den filmiske fortælling, og mytologien omkring de inkarnerede stjerner – vores opfattelse af hvordan de gebærder sig – gør mennesket bag den mytologiske status interessant. ”Det er en underlig blanding af at følge musikernes kreative processer og nærmest magiske univers samtidig med, at man får en slags Se & Hør-tilfredsstillelse ved at komme helt tæt på for eksempel gnidningerne i bandet og skænderiet i øvelokalet,” siger Esther Wellejus. Musikken tematiseres ofte i filmene med supplerende koncertoptagelser af bandet eller den pågældende musiker. Det er dog meget forskelligt hvilken rolle musikken spiller rent dramaturgisk. I nyere film som Rocket Brothers (2003) om det danske Kashmir og i Gasolin’ (2006) tematiseres den kreative proces og de kunstneriske konflikter mellem bandmedlemmerne. Men i Turn Back Time (2005), der leverer en terapeutisk sommerhus-session med musikerne i det dengang opløste Aqua, og i Solo (2007), der på nærmeste hold viser Popstars-vinderen Jons storhed og fald, spiller musikken en uvæsentlig rolle. De to sidstnævnte film er desuden klare eksempler på, hvordan nyere musikdokumentarfilm i højere grad vægter hverdagslivet og det almenmenneskelige i forhold til tidligere skildringer af sex, drugs and rock’n’roll. Og når et heavyband som Metallica i Some Kind of Monster (2004) involverer en terapeut til at løse bandets kriser og lader forløbet portrættere på film, så er det et eksempel på de tendenser, som har flydt igennem nutidens mediekultur siden den første beboer frivilligt lod sig overvåge i reality-tv-showet Big Brother, mener Esther Wellejus.

Musik er godt til film

Først og fremmest er det særlige ved musikdokumentaren, at den handler om musik eller i

Tema: Dokumentaren på det store lærred

Justin Bieber chamerer sit publikum, Gasolin’ rocker Danmark, Kashmir leder efter inspiration, mens Metallica prøver at finde en ny melodi. hvert fald de mennesker, som laver musik. Det giver sig selv. Men ifølge Esther Wellejus er det særlige ved genren også, at den er fyldt med karakterer, som vi kender, nyder eller ligefrem forguder. Og til karaktererne knytter der sig en kultur, som byder på en masse dramatik. Steffen Moestrup er enig i den iagttagelse. Og han mener, at vi her finder en af de centrale årsager til musikdokumentarens popularitet og opblomstring i Danmark. “Musik er bare godt stof rent dokumentarisk set. Der er masser af nerve, drama og udviklingspotentiale i musik, bands og musikbranchen som helhed. Det er et forum, hvor konflikt, kunst og det kommercielle smelter sammen på godt og ondt,” udtaler Steffen Moestrup. Desuden er musik et godt emne til film, fordi emnet i sig selv virker godt på lydsiden, mener Steffen Moestrup. Det stimulerer vores sanser både at se og høre musik samtidigt. Faktisk tror han, at dette element betyder en del. ”Vi kender det jo også fra musikvideoernes popularitet. Men i dokumentarfilmen kommer der et ekstra lag af noget vi kunne kalde ærlighed eller virkelighed indover, som måske gør musikken mere nærværende,” siger Steffen Moestrup. Selvom musik, bands og musikbranchen egner sig godt til film, gør Esther Wellejus opmærksom på, at musikdokumentaren som genre ikke alene kan tiltrække et stort biografpublikum. Det som primært appellerer til publikum er nemlig at få lov til at komme helt tæt på de stjerner, hvis musik man er dybt begejstret for – at få lov til at ”snage” i både deres kreative processer og deres privatliv. Ser vi på billetsalget i biograferne, er det da også de helt store stjerner, som får folk til at flokkes i foyeren.

Publikum vil se stjerner på lærredet

Hvis en musikdokumentarfilm skal blive en blockbuster, er det altså afgørende, at filmen har en vis stjerneappel – at musikeren eller bandet har et stort navn. Faktisk mener Esther Wellejus, at dette i sig selv kan være nok til at opnå et stort publikum foran det store lærred. ”Når man har et navn som Justin Bieber eller Michael Jackson, så er det oplagt, at der bliver solgt billetter på navnet alene. Så er det sådan set lige meget om Justin Bieber står og spiser leverpostejsmadder,” udtaler Esther Wellejus. Steffen Moestrup ser også musikernes stjernestatus som en betydelig publikumsmagnet,

hvilket er med til at forklare, hvorfor musikdokumentaren er opblomstret i de danske biografer. ”Musikerne er ofte stjerner, som vi ser op til og beundrer. De er måske lidt skøre og skæve karakterer, som er særligt gode på biograflærredet. Og når en dokumentarist laver en portrætfilm, er han sikker på at have i hvert fald musikerens fans som publikum, hvilket en potentiel investor i filmen jo er tilbøjelig til at se meget på,” siger Steffen Moestrup. Hertil hører også, at det er nemmere at markedsføre en portrætfilm om en stjerne, fordi stjernen allerede har et velkendt ’brand’ – en offentlig identitet. Samtidig kan musikerne også bruge musikdokumentaren som en udvidet promotionsvideo, hvilket der ifølge Esther Wellejus er mange, der gør. Dette er tilfældet med filmen Never Say Never (2011), hvor Justin Biebers PR-maskine har lavet endnu en genistreg. Og nej, som filmisk værk hører Never Say Never bestemt ikke til blandt de mange fremragende musikdokumentarfilm, der har set dagens lys. Men det lader ikke til at skræmme fansene – de mange beliebers – væk. Og fred være med det.

Musikdokumentarfilm på det store lærred: Justin Bieber: Never Say Never (2011) Magtens Korridorer - Strikkeklub på Alufælge (2010) Tommy (2010) Stages (2009) Michaels Jackson’s This Is It (2009) En stemme for livet (2009) D.A.D.: True Believer (2008) Shine a Light (2008) Musikken er et monster (2007) Solo (2007) Marilyn Mazur - queen of percussion (2006) Mig og dig (2006) Gasolin’ (2006) Neil Young: Heart of Gold (2006) Screaming Masterpiece (2005) Turn Back Time (2005) Sort Sol - 422 dage i dybet (2004) Rhythm Is It! (2004) Metallica – Some Kind of Monster (2004) Rocket Brothers (2003) Stjernekigger (2002) Standing in the Shadows of Motown (2002) Tema: Dokumentaren på det store lærred

”Det er mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de bedste skuespillere og den bedste historie”

Andreas Dalsgaard er en af de filminstruktører, der både laver dokumentar og fiktion. Selv er han dog rimelig ligeglad med, hvilken genre han arbejder i, for det er ikke den, der er det afgørende. Her taler han om det iscenesatte ægte øjeblik, at overskride grænser og om at skabe personlige film.

Af Susanne Hjelm Pedersen Foto: Still fra filmen Bogotá forandring

ndreas Dalsgaard er lige kommet ind ad døren. Han kigger sig omkring i cafeen, mens han bevæger sig hen imod bordet, hvor jeg sidder. Vi er i hans kvarter på Amager, og tilsyneladende kender han stedet og folkene her ret godt. Parret ved nabobordet får endda en hilsen og en hånd med på vejen. ”Skal vi ikke gå udenfor?” spørger han mig. ”Gerne,” tænker jeg med den bagtanke, at det må være lettere at få ørenlyd for kernesunde familier og den bløde musik med jazzgang derude. Det er formiddag, og klokken er lidt over ti. Cafeen hedder Madmanifesten, og Andreas Dalsgaard har indvilget i at blive interviewet om sit arbejde som filminstruktør på en højhellig søndag formiddag. Andreas Dalsgaard blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 2009. Hans afgangsfilm var kortfilmen København, der havde Thomas Bo Larsen i hovedrollen. Den modtog filmskolernes internationale CILECT-pris for bedste filmskolefilm, men alligevel er Andreas Dalsgaard indtil videre mest kendt for sine dokumentarfilm Afghan Muscles fra 2006 og Bogotá forvandling fra 2009. At Andreas Dalsgaard først og fremmest kom til at lave dokumentarfilm var egentlig et tilfælde, for fiktionsfilm har bestemt også hans interesse. Men muligheden for at lave sin egen film bød sig med en dokumentarfilm, og han slog til. For at få SU begyndte han sideløbende at studere antropologi, og lidt efter lidt opdagede han, hvordan studiet og dokumentarformen gik hånd i hånd og supplerede hinanden.

Dokumentar og fiktion beriger hinanden

I Andreas Dalsgaards arbejde er det afgørende ikke, hvorvidt han beskæftiger sig med et dokumentareller fiktionsprojekt, men derimod at filmen har en stærk hovedkarakter og en god historie. Det er det primære. Om at vælge genre siger han selv: ”Det er fuldstændig lige meget, om det er dokumentarfilm eller fiktion, men historien er ikke ligegyldig. Det skal være en historie, der er interessant. ”Den måde, jeg arbejder med dokumentarfilm på, er ret iscenesat og ret gennemskrevet, så det minder meget om at arbejde med fiktion. Derfor er det for mig mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de bedste skuespillere og den bedste historie.” Men selvom Andreas Dalsgaard ikke synes, det vigtigste er, hvilken genre han arbejder i, så ser han dog visse fordele ved at beskæftige sig med dokumentar: ”Risikoen ved at lave fiktion er, at det er en kedelig historie, og så bliver det bare røvsygt at lave. Derimod er det fede ved at lave dokumentar,

Tema: Dokumentaren på det store lærred

at uanset hvad man gør, så vil det altid være en læringsproces. Det vil altid blive spændende og en slags opdagelsesrejse.” Uanset hvilken genre Andreas Dalsgaard arbejder i, bruger han mange af de samme redskaber. Han mener, det er en klar fordel som instruktør at arbejde med begge former for film, fordi de kan berige hinanden.

”

Risikoen ved at lave fiktion er, at det er en kedelig historie, og så bliver det bare røvsygt at lave ”Uanset om det er dokumentareller fiktionfilm i sin genrebetegnelse, så bruger jeg i den grad redskaber fra begge lejre. Jeg scripter for eksempel meget og skriver meget udførlige manuskripter med dialoger til mine dokumentarer, inden jeg overhovedet filmer. På den måde bruger jeg en masse greb fra fiktion, når jeg arbejder med dokumentar,” forklarer han og siger: ”Det handler i bund og grund om at tage mine erfaringer fra det ene sted med til det andet og omvendt.”

Karakteren i centrum

Skuespillerne er det afgørende for Andreas Dalsgaard. Det er i instruktionen af dem, han mærker sine film komme til live, og det er hos skuespillerne, at følelsen af noget rigtig ægte opstår: ”Det handler om at instruere skuespillerne på en sådan måde, at jeg oplever, de følelser og den situation, jeg gerne vil fortælle, bliver levendegjort. På den måde er det en jagt på ægte og sande øjeblikke, for det er eddermaneme svært som skuespiller at spille noget ægte. Man kan altid spille følelsen sur, men hvornår har publikum den der oplevelse af, at man kan mærke, den følelse ikke var noget, der blev produceret men noget, der blev skabt? Det er jo en jagt efter den form for intensitet, for det er der, man som publikum tænker: ’Det var vildt’. Det er det samme med dokumentarfilm. Det handler om at få karakteren til at kommunikere sine følelser helt rent.” Og netop sådan en hovedperson, som kommunikerer sine følelser, har Andreas Dalsgaard fundet til sin næste dokumentarfilm Travelling with Mr. T.. Det er hovedpersonen Troels, som går under sit alias Mr. T. Andreas Dalsgaard fortæller her om en scene, som indgår i den kommende film: ”Min hovedkarakter søgte for tre år siden ind på forfatterskolen og skulle derfor lave en ansøgning. Dengang filmede jeg, da han lavede ansøgningen. De

Hovedpersonen Hamid fra Afghan Muscles. Foto: Christian Bønløkke Vium Andersen

Tidligere Borgmester Antanas Mockus. Foto: Still fra Bogotá forvandling

Bogotá by night. Foto: Still fra Bogotá forvandling

Tema: Dokumentaren på det store lærred

optagelser var sådan set fine nok, men de var ikke så interessante.” Men Andreas Dalsgaard følte, scenen kunne noget mere, så derfor bad han for få dage siden sin hovedkarakter om at gennemspille den igen og dermed lave en såkaldt reenactment. Andreas Dalsgaard forklarer, hvordan sådan en foregår: ”Vi gennemgår simpelthen scenen en gang til. Det er helt konkret at sætte ham ned og få ham til at skrive sin ansøgning på ny. Jeg sidder ved siden af ham, og vi har kamera og lydmand på, og så prøver vi igen at udforme det brev til forfatterskolen sammen. Lige pludselig kan vi mærke, der er potentiale for meget mere. Så det ender med at blive en to timer lang sekvens, hvor vi filmer løs.”

”

Jeg føler, at jeg har erhvervet mig rettighederne til at udtale mig om det, jeg nu udtaler mig om Mens et udrykningskøretøj suser forbi ude på Amagerbrogade med sirenen på højeste volumen, forklarer Andreas Dalsgaard, hvordan en reenactment kan kommunikere noget ægte, selvom den muligvis er iscenesat til at begynde med: ”Han sidder og skal formulere det her følgebrev, hvor han skal redegøre for, hvorfor han mener, han har noget at tilbyde som forfatter, og det har han aldrig sat ord på før. Han finder ud af, hvor dårlig han er til at sætte ord på noget som helst positivt om sig selv, og det er hans store problem – at han i virkeligheden tror, han er en taber. Det begynder den scene så at fortælle, og man kan mærke, hvordan det sætter en masse følelser i gang hos ham, om hvorfor han overhovedet gik i gang med at skrive. Og lige pludselig er han tilbage ved, da han for første gang som 13-årig skrev et digt i et kladdehæfte og oplevede den der overvældende, berusende følelse, han fik, da han opdagede, hvad det kunne gøre ved ham at skrive.” ”Så scenen er en reenactment, men det er jo også bare et ægte øjeblik i sig selv, der opstår, når jeg styrer nogle ting og sætter nogle rammer op – og så må man se, hvad der sker. Det er en iscenesættelse af noget gammelt, men samtidig er det noget fuldstændig ægte i sig selv.”

Virkeligheden bygger på research

Andreas Dalsgaard fortæller, at han opfatter det at instruere som at give en person en retning. Han synes ikke, en scene som den med Mr. T eller det

Tema: Dokumentaren på det store lærred

at give retninger til sine karakterer på nogen måde bryder med dokumentarens principper om at fortælle sandheden. Alt hans arbejde bygger nemlig på grundig research: ”Alt, hvad jeg laver, bygger på rigtig, rigtig meget research. Det, føler jeg, er fuldstændig nødvendigt – for det er ud fra den research, at jeg får så godt styr på den virkelighed, jeg har med at gøre. Det sikrer også, at de ting, jeg gør, ikke bliver fundet på men forhåbentlig udspringer af den virkelighed, som er hovedpersonernes. Det gælder også mine fiktionsfilm. Når man sidder og skriver et manus, kan man jo finde på alt muligt, men når man bliver rørt af en film, er det fordi, man føler, filmen er ægte og troværdig i forhold til det, den gerne vil beskrive.” Han fortæller, at arbejdet med filmen Travelling with Mr. T. i virkeligheden bare er fire års ren research. Når han så begynder at iscenesætte og gøre alle mulige krumspring ud fra researchen, så er der nødvendigvis nogle folk, der vil se det som en manipulation af virkeligheden – for eksempel journalister, som arbejder ud fra andre kriterier for sandheden. ”De objektivitetskriterier, man lærer på Journalisthøjskolen, er farlige, fordi de forblænder. Som journalist tror man, at man ved at overholde de kriterier opnår at præsentere noget, der er sandt. Og hvis man ikke overholder dem, bryder man en masse kodekser. Men når jeg laver den her film om Mr. T., gør jeg det på baggrund af fire års research. En journalist derimod går ud og laver en historie, der bygger på en uges eller en dags research, og det betyder, at chancen for at ramme ved siden af er ti gange større. Det er ligesom der, min morale ligger. Jeg føler, at jeg har erhvervet mig rettighederne til at udtale mig om det, jeg nu udtaler mig om.”

At overskride grænser

Det at instruere og filme er ikke kun berigende, det kan også være en stor udfordring, for den der står bag kameraet. Det ved Andreas Dalsgaard alt om. Selvom han ikke altid synes, det har været let, har han dog lært, og det er, når man mindst har lyst til at filme, man bliver nødt til det. Det er nemlig den, der kommer tættest på, der får den bedste historie, og på det punkt ligner instruktørens tilgang journalistens. Det kræver erfaring at overskride grænser og nå til et punkt, hvor man føler, det er tilladt at følge folk på den måde: ”Jeg tror, at over de sidste ti år hvor jeg har lavet det her, har jeg skulle nedbryde en masse af mine egne barrierer i forhold til, den måde man går til mennesker på, og hvad vi tør sige til hinanden. Når man har et kamera, skal man være en voldsom kyniker på mange måder, for når det allermest

Filmografi København, 2009 Bogotá forvandling, 2009 Afghan Muscles, 2006

Kommende film Travelling with Mr. T.: Dokumentarfilm Democrazy (Arbejdstitel): Dokumentarfilm Månefisk: Spillefilm Andreas Dalsgaard i spotlyset. Foto: Facebook interessante sker, er det, man har allermest lyst til at vende kameraet væk,” siger Andreas Dalsgaard og fortæller om en episode, hvor han filmede Bogotás borgmesterkandidat Antanas Mockus på selve valgdagen, hvor han stod til at vinde. På grund af valgfusk stjæles sejren fra ham. Andreas Dalsgaard er hjemme hos Antanas Mockus, da han får resultatet, og følger ham efterfølgende, da han skal op og møde 3000 af sine vælgere. ”Det er et af de tidspunkter, hvor jeg har allermest lyst til ikke at filme. Mest af alt fordi det føles enormt ubehageligt at tvinge et kamera op i sylten på en person, der har det af helvede til. Og samtidig er det der, hvor jeg netop skal filme,” fortæller han og tilføjer. ”Der sker selvfølgelig en masse overskridelser, men de kan også være sunde, fordi vi normalt lever et liv, hvor vi ikke konfronterer hinanden. Nogle gange er sandheden ikke så farlig.” Hvornår lærer man at overskride de barrierer? ”Det er et moralsk og etisk kodeks, der bliver undergravet dag for dag, år for år. Det er en træningssag,” siger han med et glimt i øjet.

Om at skabe tryghed og være personligt tilstede

Netop det med selv at risikere noget og at overskride egne grænser betyder meget for Andreas Dalsgaard. Han synes ikke, han kan forlange noget af sine hovedpersoner, som han ikke selv ville gøre. ”Hvis de skal være nøgne foran mit kamera, skal jeg jo også selv være klar til at være nøgen. Jeg ville aldrig bede mine hovedkarakterer om noget, jeg ikke selv ville gøre.” Det virker som om, dine film ofte er meget båret af karakterer og personorienterede – hvor kommer det fra? ”Vi er vel alle sammen et produkt af en lang

række påvirkninger og samtidig bare os selv. Jeg er bare mig, som på en eller anden måde prøver at lave film, og finde ud af hvordan man gør det. Den personlige forbindelse er en nødvendighed for Andreas Dalsgaards arbejde, fordi det er afgørende for ham, at hans karakterer føler sig trygge. Hvis han viser, han er utryg ved en situation, så er personen, der skal filmes heller ikke tryg. Det gælder også i farlige områder som Afghanistan og visse kvarterer i Bogotá, hvor Andreas Dalsgaard har optaget. ”Man kan udstråle to ting, når man er sådan et sted. At man er bange, eller at her har man det rart,” fortæller han og uddyber: ”Når de kan mærke, jeg respekterer dem, så falder risikoen for, at der sker noget forfærdeligt drastisk.” Det virker som om, Andreas Dalsgaards film i høj grad bliver som de er – nemlig med fokus på personer – fordi han investerer sig selv og sin personlighed i filmene og selv åbner sig overfor sine karakterer. Kunne én, der ikke har din personlighed og åbenhed lave dokumentarfilm? ”Ja, så kunne man jo bare lave en anden slags dokumentarfilm.” Klokken er næsten halv tolv, og interviewet er slut. Andreas Dalsgaard rejser sig og proklamerer, at han har tænkt sig at tilbringe resten af søndagen med sit lille barn. Vi siger pænt farvel og ønsker hinanden held og lykke med vores projekter. Han med de uendeligt mange filmprojekter og jeg med min artikel. Jeg går ind i den lille, grønne cafe og betaler de to kaffelatte og sætter derefter kursen mod Bus 350S, som kører mig tilbage til København K. Tema: Dokumentaren på det store lærred

Mellem virkelighed og propaganda Skellet mellem virkelighed og propaganda kan være svært at få øje på i dokumentarfilm. En dokumentar behøver ikke være særlig subjektiv, før den stemples som propaganda, men hvor går grænsen?

Af Jeppe Borch Petersen

Tema: Dokumentaren på det store lærred

okumentarfilm opfattes ofte som den objektive skildring af virkeligheden. Men sådan forholder det sig sjældent, for en dokumentar har altid et subjektivt præg af instruktørens valg og fravalg. Tit opstår spørgsmålet, hvorvidt instruktøren har en skjult dagsorden, et politisk mål pakket pænt ind med etiketten ’dokumentarfilm’. Seneste eksempel er den biografaktuelle og Oscarvindende dokumentar Inside Job (2010), der graver efter finanskrisens årsag. Den amerikanske højrefløj var hurtig til at stemple filmen som demokratisk propaganda. Men for publikum kan det være utroligt svært at vurdere, hvor grænsen mellem virkelighed og propaganda går.

Moore delte vandene

Instruktøren Michael Moore buldrede for alvor dokumentargenren ind på det store lærred med Bowling for Columbine (2002) og Fahrenheit 9/11 (2004). Filmene modtog på den ene side meget god kritik og vandt henholdsvis en Oscar og De Gyldne Palmer. På den anden side blev filmene– og i særdeleshed Fahrenheit 9/11 – kritiseret meget for at være for subjektive og af mange stemplet som propaganda. Men er det propaganda, hvis filmen har så eksplicit en dagsorden, som det er tilfældet med Michael Moores film? Ifølge Mads Einar Nielsen, propagandaforsker ved Aarhus Universitet, er svaret ja: ”Det ideologiske aspekt er en meget central del af propaganda, så ud fra den betragtning kan man sagtens kategorisere Michael Moores film som propaganda. Også selvom han ikke lægger skjul på, hvor han står politisk, og hvad han vil.”

Propaganda er et vidt begreb

Historisk set har propagandafilm eksisteret næsten ligeså længe som filmmediet. Tearing Down the Spanish Banner (1898) var den første af slagsen og blev brugt i forbindelse med USAs krig mod Spanien. Men Joseph Goebbels, propagandaminister under naziregimet, var manden, der for alvor formåede at udnytte propagandaens potentiale. I sin dagbog skrev han 1. marts 1942 følgende betragtninger: ”Det øjeblik, en person er bevidst om, at han udsættes for propaganda, bliver propagandaen ineffektiv. Når den til gengæld står i baggrunden som en tendens, en karakteristik, en attitude, der optræder igennem levende mennesker, bliver propagandaen effektiv på enhver måde.” Goebbels var meget bevidst om, at propaganda virker bedst i det skjulte og har i dag en stor del af æren for ordets meget negative klang. Ifølge Mads Einar Nielsen bliver der stadig

ført lange akademiske diskussioner om begrebet propaganda, og der synes ikke at være nogen entydig definition. ”Propaganda er noget, der manifesterer sig igennem identiteter i fortællinger. Igennem disse identiteter skabes der handlekraft hos publikum,” forklarer han.

”

Det øjeblik en person er bevidst om, at han udsættes for propaganda, bliver propagandaen ineffektiv Og netop dokumentaren et godt redskab til propaganda, da denne altid tager udgangspunkt i virkelige personer. ”Michael Moore er eksempelvist rigtig god til at personificere skurkene i hans film, hvilket gør det nemmere for seeren at forholde sig til”, fortsætter Mads Einar Nielsen.

Der findes ingen klare regler

Dokumentarfilmen er en svær størrelse, da der ikke findes nogle konkrete regler for, hvad man må og ikke må. Spørgsmålet er, hvor subjektiv en dokumentar kan tillade sig at være? Ifølge Steffen Moestrup, filmkritiker og medredaktør på filmtidsskriftet 16:9, har man forholdsvist frie tøjler: ”For mig at se kan man kalde det en dokumentarfilm, så længe man beskæftiger sig med en virkelighed, som også ville være der, selvom kameraet ikke er tilstede. Instruktøren må gerne eksperimentere med den virkelighed, og det gør han jo allerede i og med at kameraet er til stede.” Han mener, at enhver dokumentar i større eller mindre grad vil være en subjektiv fremstilling af

Propaganda Propaganda kommer af det latinske ord ’propagare’ og betyder oprindeligt ’at udbrede’. I dag oversættes propaganda til ’systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd’.

Tema: Dokumentaren på det store lærred

virkeligheden. Dette synspunkt er Mads Einar Nielsen langt hen ad vejen enig i. ”Jeg synes ikke man kan kritisere dokumentarfilm for at være subjektive. De beror altid på en lang række valg og fravalg, ligesom tilstedeværelsen af kameraet altid vil påvirke i et vist omfang. Det er verden set med instruktørens øjne,” forklarer han. En dokumentar vil altså uundgåeligt være præget af instruktørens tanker og holdninger. Men dette i sig selv kategoriserer den ikke som propaganda.

Hvor går grænsen?

Ifølge propagandas oprindelige betydning, vil man faktisk kunne stemple rigtig meget som propaganda i dag, hævder Mads Einar Nielsen. Men betydningen har ændret sig med tiden. Og det samme gælder stilen indenfor dokumentarfilm. ”I dag er tendensen, at man i højere grad skal være kritisk overfor magthaverne. Derfor skal man også passe på med at stemple alting som propaganda, bare fordi det er kritisk. Specielt fordi propaganda har fået en så negativ betydning,” forklarer Mads Einar Nielsen.

”

Men det er selvfølgelig et problem, hvis folk eksempelvist ser Armadillo og tror, at nu har de fået sandheden om krigen igennem den film. Det er jo bare en vinkel på krigen Han mener, at folk ofte er for hurtige til at stemple dokumentarfilm som propaganda. Ligesom det er tilfældet med Oscarvinderen Inside Job. Her tog beskyldningerne fart efter, at det kom frem, at instruktøren Charles Ferguson igennem en årrække har doneret over 200.000 $ til demokraternes valgkampagner. Derfor kan det virke en smule mistænksomt, når Inside Job (2010) netop giver Bushregeringen en del af skylden for finanskrisen. I hvert fald set med republikanerøjne. Men ifølge Mads Einar Nielsen retfærdiggør dette faktum dog ikke i sig selv mærkatet propaganda. Bliver ideologien derimod så stærk, at der manipuleres med sandheden, så får propaganda sin berettigelse: ”I Fahrenheit 9/11 manipulerer Michael Moore med sandheden ved at bruge klip ude af den oprindelige kontekst, hvilket selvfølgelig er problematisk,” fortæller Mads Einar Nielsen. Men spørgsmålet er, om publikum kan skelne

Tema: Dokumentaren på det store lærred

mellem propaganda og virkelighed? Steffen Moestrup mener ikke, det er noget stort problem: ”Jeg tror, de fleste seere er klogere end man tror. Men det er selvfølgelig et problem, hvis folk eksempelvist ser Armadillo og tror, at nu har de fået sandheden om krigen igennem den film. Det er jo bare en vinkel på krigen.” Mads Einar Nielsen er dog lidt mere skeptisk, når det gælder publikums dømmekraft. ”Det kan være meget svært at skelne. Det kræver i hvert fald, at man er meget kritisk. I Anden Verdenskrig lykkedes det eksempeltvist Hitler at overbevise store dele af befolkningen om den nazistiske ideologi,” fortæller han.

Uintenderet propaganda

Propaganda behøver ikke nødvendigvis at være intenderet. Når først en idé er blevet plantet, kan den sagtens få indflydelse på eksempelvist filmproduktion, hævder Mads Einer Nielsen. ”Film, der bliver produceret i USA vil jo netop tage udgangspunkt i den amerikanske måde at tænke på. Hollywood-film kan på sin vis godt kaldes en slags propaganda. Selvom folk godt ved, hvor de kommer fra. Men der er stadig folk rundt om i verden, som tror, at filmene er et spejlbillede af det amerikanske samfund,” forklarer han. Det samme gør sig gældende med dokumentarfilm. De er også produceret ud fra instruktørens idéer, som er rodfæstet i det samfund, han lever i. Mads Einar Nielsen vurderer dog, at propaganda i dokumentarfilm ikke udgør noget nævneværdigt problem i dag. ”I dag bruger man nok ikke film så meget, som man gjorde førhen. Jeg tror i højere grad, det er andre medier, man vil bruge til propaganda i dag,” afslutter han.

Øverst: Instruktøren Charles Ferguson og producer Audrey Marrs med deres Oscar for dokumentarfilmen Inside Job. Nederst: Manipuleret billede fra Fahrenheit 9/11 med Michael Moore og George W. Bush.

Tema: Dokumentaren pĂĽ det store lĂŚrred

ekko Filmmagasinet

Tema: Fordærv Quentin Tarantino Melancholia

James Franco

# 54 maj - juni 2011. Pris kr. 85,-

“Jeg var bange for at fejle som skuespiller”

Indhold 61

Intro: Fordærv

Rådne lig og sønderrevne indvolde fascinerer

I en kælder rød som blod

Fire frastødende fristelser

Den ulykkelige superhelt

Film skildrer virkelighedens Palæstina

Tema: Fordærv

Blodet fosser ud af alle åbninger, der er bræk i lårtykke stråler, og knogler stikker ud de mest utænkelige steder. Når billeder som disse møder os på skærmen, bliver vi ofte påvirket fysisk. Det vender sig i maven, øjnene kniber sig automatisk sammen, og kvalmen kommer snigende. Kroppens fordærv fascinerer og frastøder os på én og samme tid. Splattergenren har tidligere været en nichegenre, men har vundet mere indpas i den bredere befolkning. Der er for eksempel en stigende interesse for zombiefilm. Det ækle pirrer vores nysgerrighed. Vi har egentlig ikke lyst til at være vidne til forrådnelse og fordærv, men alligevel vover vi os til et kig ud gennem fingrene, når vi holder os for øjnene under Peter Jacksons Braindead. Netop dette spil mellem fascination og frastødning gør splatter- og zombiegenren interessant. Der vil altid være noget dragende ved døden, som et menneskeligt grundvilkår. Men hvordan påvirker det os at se, når døde bliver levende? Også det menneskelige indre kan fordærves. De syv dødssynder er hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab. Mennesket er et nemt offer for manipulation, snyd, løgn og korruption. Når moralen udebliver, er kun kaos tilbage. Et kaos, som helte forsøger at få bugt med. Heltegerningen ser vi for eksempel udfoldet i Batmanuniverset, hvor Bruce Waynes alter ego gør sit ypperste for at udrydde kriminalitet. Han kæmper med det moralske fordærv i Gotham City, Jokeren og sig selv. Film finder inspiration fra virkelighedens hændelser, og interessen for film fra blandt andet Palæstina er steget. Film, der omhandler konflikten, der synes at have fundet sted i evigheder. Fra nogle palæstinenseres, og mange araberes synspunkt, har israelere ingen moral. De torturerer, undertrykker og myrder uskyldige. På de følgende sider kigger vi nærmere på det ækle, det gruvækkende – fra filmlærredets dæmoni til virkelighedens ondskab.

62 Tema: Fordærv

Rådne lig og sønderrevne indvolde Zombiefilm er et overflødighedshorn af råddent kød, blod og indvolde. Det er ækelt. Men det ækle virker ikke kun frastødende på os, det er også dra gende og fascinerende. Fascinationen af fordærvede lig bunder i det grimmes æstetik og en urgammel forsvarsmekan isme. Af Kristine Frahm Tre zombier har fanget deres bytte; et menneske. Maddiker vrider sig rundt i zombiernes gabende øjenhuler, og ind tørret blod sidder som plamager på deres blågrønne hud. Lyden af rådne tænder, der flænser friskt kød, en smasken og den våde lyd af indvolde, der hales ud af en sønderreven krop, overdøver næsten offerets skrig. Det er så frastødende, at du holder dig for ørene og kniber øjnene sammen. Men du bliver alligevel nødt til at åbne øjnene lidt igen. For blo det, indvoldene og de fordærvede zombiekroppe på skær men virker ikke kun ækle og frastødende, de besidder også en dragende fascinationskraft. Ifølge Mathias Clasen, forsker i horrorfilm og -litteratur ved Aarhus Universitet, har man de seneste år set en øget interesse for zombiefilm, zombielitteratur og zombiespil. Zombien har haft kurs fra niche- til populærkulturen siden George A Romeros klassiker Night of the living dead fra 1968. Zombiefilm spiller som regel på frygt, katastrofetanker, og ikke sjældent anlægger de en humoristisk vinkel. Men uanset tonen er det utænkeligt med en zombiefilm uden råddent kød, blod og kannibalisme. Splattereffekterne, det ækle og frastødende, er en vigtig bestanddel af zombiegen ren. Zombien er først og fremmest ækel. Og det ækle gør noget ved os, det frastøder og tiltrækker os på samme tid. Det kan forklares gennem en æstetisk og en evolutionær tilgang til det ækle. Mellem levende og død Det, der sker, i mødet med det ækle kan undersøges med begrebet ”det abjekte”. Den franske lingvist Julia Kristeva introducerede abjektet i 1982 som et begreb, der befinder sig et sted mellem subjekt og objekt, hvor det undslipper en klar definition. Og det er måske netop dét, der bedst kende tegner det abjekte, som det udefinerbare i mellem forskel lige tilstande, i mellem det levende og det døde. Abjektet er altid forbundet med en vis nærhed, fordi det er noget vi alle har, eller kan genkende. Det er det afstødte, det er kropsligt affald og afskårne kropsdele. Dit spyt er ikke abjekt, så længe du har det i munden. Men når du spytter på gulvet eller i din vandflaske, så bliver det ækelt. Ifølge Kristeva er liget det absolutte abjekt. I en zombieop

tik bliver dette helt tydeligt, da zombien netop befinder sig mellem liv og død som den levende døde. Camilla Skovbjerg Paldam er adjunkt ved afdelingen for kunsthistorie på Aarhus Universitet. Hun har gennem flere år beskæftiget sig professionelt med det abjekte. ”Når vi ækles over noget, vi kun ser, er det i høj grad for di, vi associerer, hvordan det ville lugte, smage eller føles. Det som føles ækelt er typisk det, der er lidt for blødt. Der hvor fingrene glider lidt for langt ned i noget lidt for snas ket. Det er det ubestemmelige, noget som ikke har en fast membram, hvor tingen og verden omkring den flyder sam

» Når vi ækles over noget, vi kun ser, er det i høj grad fordi, vi associerer, hvordan det ville lugte, smage eller føles « men. Det er det, der sker i forrådnelsen,” fortæller Camilla Skovbjerg Paldam. Det abjekte fascinerer i kraft af dets ubestemmelige, græn seoverskridende væren, og det evner at aktivere en helstøbt kropslig oplevelse af det ellers udelukkende audiovisuelle filmmedie, eller det visuelle fotografi. Synet af råddent kød vækker associationer til dets lugt, smag og hvordan det føles. Et smukt, råddent kadaver Indtil starten af 1800-tallet har det æstetiske været forbun det med det skønne og smukke. Kunsten var noget, der

Tema: Fordærv

fascinerer

Et sultent lig fra zombieserien The Walking Dead fra 2010. Foto: Flickr, Cine TERROR

skabte velvære. Herefter er det muligt at tale om det grim mes æstetik, hvor man ser det smukke i det grimme. Camil la Skovbjerg Paldam nævner som eksempel Baudelaires digt Et ådsel fra 1861. ”Hele digtet er en fascination af de farver og det kriblende liv, der er i et forrådnende ådsel med maddikerne, der krav ler rundt og stanken, der slår parret, der observerer det, i møde.” Kunsthistorien viser en udvikling, hvor kunstnere efter hånden ikke ønsker kun at skildre det skønne. Det bliver derimod en pointe for kunstneren at udstille det ækle for at udfordre den æstetiske sans og udvide kunstbegrebet. Det sker blandt andet i Wieneraktionisternes performances, hvor en kombination af bræk, lort, dyr, mennesker, blod og sex vækkede dyb afsky, og stadig gør det i sin dokumen terede form. De udfordrer vores opfattelse af æstetikken og vores mave. Ligesom de ækle zombiefilm. Det ækle aktiverer angst Smukt er godt men også lidt kedeligt i længden. Det ækle byder på andre sanseoplevelser og erkendelser end det skønne men ikke blot i et æstetisk øjemed. At vi føler os tiltrukket af det abjekte i splatter- og zombiefilm kan for klares gennem en evolutionær tilgang til filmene. Det ab jekte aktiverer en instinktiv dødsangst.

Mette Kramer, adjunkt ved Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, skriver i sin artikel ”Syg domsbilleder på film: hvorfor negative følelser kan være funktionelle” (2010), at vi fra naturens side er udstyret med en hyper-detektion, der scanner vores omgivelser for farer. Det er netop denne hyper-detektion, der gør skrækfilm fas cinerende. Det ækle er altid organisk og ofte smittefarligt; råd dent kød, dårlig mad samt bakteriefyldte ekskrementer og kropsvæsker. Den måde vores krop reagerer på, når vi føler afsky (fremadskyende tunge og rynket næse) signa lerer meget kraftigt, at vi skal holde os væk. Afsky er en basal følelse på linje med frygt, glæde, sorg og overraskelse. Følelsen af afsky fungerer derfor som en forsvarsmeka nisme mod smittebærende substanser. ”Hvis man møder det ækle i en kunstnerisk form, i film, litteratur eller billedkunsten, så er det en ufarlig måde at konfrontere den grundlæggende angst for sygdom og død. En af de dragninger, der er ved at møde det ækle i kunsten eller filmen, er, at vi kan overkomme den angst lidt bedre. Hvis vi ser en splatterfilm og sidder i vores sofa imens, så er vi afskærmet fra zombierne,” siger Camilla Skovbjerg Paldam. “Det er ikke ægte, og det ved vi godt.”

64 Tema: Fordærv

Slagtehal 3 I Mejlade i Aarhus byder sultne gæster velkommen til et blodigt filmunivers. Foto: Ida Marie Frølund

Godt gemt i Aarhus ligger en lille kælderbiograf, hvor filmelskere hver torsdag kryber tæt sammen i sæderne. De venter spændt på at møde halvt fordærvede zombier, frygtindgydende vampyrer og ækle kannibaler på jagt efter kødelige fristelser. Bag de blodige billeder står Slagtehal 3, der serverer alternative film i alternative rammer. Af Ida Marie Frølund

I en kælder rød som blod

Tema: Fordærv

Baggårdstrappen går stejlt ned mod en blodrød dør. Indenfor får lyskædernes dunkle skær den lille kælder til at virke endnu min� dre. I et hjørne hænger en motorsav, og i et andet står en nøgen dukke med grøn militærhjelm. Der er noget freudiansk Unheim� �� lich over det. Et underligt tvist af det genkendelige til noget helt fremmed, noget der får stedet til at virke tiltrækkende og fra� stødende på én og samme tid. Få skridt fremme begynder rækkerne af falmede, blå bi ografsæder. Der gemmer sig allerede et par ansigter i mør ket, og langsomt bliver rummet pakket med forventnings fuldhed. De to vinduer et par meter oppe af væggen er skærmet af, og kun lyset fra filmlærredet afslører de afskal lede, rødbrune murstensmure. Dybe toner sætter filmen i gang. Underlødige underværker Det er torsdag i april, klokken nærmer sig otte og sort magi fylder Slagtehal 3. Filmen på lærredet er ’The Queen of Black Magic,’ der stammer fra Indonesien og er produceret i 1979. Den magiske perle er et udmærket eksempel på bi ografens alternative repertoire, der ikke just genlyder i res ten af det Aarhusianske filmmiljø. Slagtehal 3 er en filmklub for publikum på 20+ og udfol der sig i det mere ukendte Aarhus. Den lille biografkælder har plads til 42 gæster, der bliver bænket på gamle biograf sæder, en sofa og nogle klapstole. Filmklubben har officielt eksisteret siden 1987 og startede som en støtteforening til Aarhus Video Workshop (nu Mediehus Aarhus), der var beliggende på Aarhus Havn. I 1991 rykkede biografen ind i kælderen i Mejlgade. ”Vi inviterer dig ind i vores anden dagligstue, for at dele lysten til en anderledes filmoplevelse med dig. Filmene skal kunne underholde både os selv og publikum.” Sådan lyder arrangørernes klare appel på slagtehallens hjemmeside.

Dukker, gamle sort-hvide fotos og dunkel, levende belysning markerer slagtehallens gru. Foto: Ida Marie Frølund

Slagtenhallens lever op til sit bizarre navn og i aftenens film slagter en heks en halv landsby med sort magi. Foto: Marie Marie Frølund

Det dystre repertoire består af b-film og udvalget rum mer blandt andet splatter- og monsterfilm, gysere, sci-fi, ex� ploitation, zombie-, vampyr- og kannibalfilm. Navnet Slagtehal 3 refererer netop til filmklubbens store svaghed for de blodige filmgenrer. Tiltrukket af det slibrige, specielle, underlødige og ab surde finder et filmsultent publikum her sammen i et ånde hul af ligesindede.

Tema: Fordærv

En løssluppen dagligstue Pludselig bryder publikum ud i forløsende grin. En på bagerste række griner mere højlydt end de fleste andre. På lærredet flyver afhuggede legemsdele rundt i luften, og en mands hud og indvolde sprænger i et makabert blodbad. Grinene udløser indforstået klappen. Publikum sidder tæt og samles næsten som en lille, bro get familie i det intime lokale. Ølflaskerne bliver tømt i takt med filmens voldsomme scener, og røgen fra en cigaret kan skimtes her og der i mørket. Imens rasler slikposer om kap med publikums hvisken dybt nede fra biografsæderne. Stik imod alle biografkutymer. Uhøjtideligt og unikt ”Vi står altid forrest i køen,” lyder det fra Pernille Dahl Pedersen, der er 25 år og læser Biologisk Antropologi. Hun er fast gæst i Slagtehal 3, og sammen med sin veninde har hun været opslugt af den mørke magi fra sofaen nærmest lærredet. Lene Fjord Sørensen er 24 år og læser Lingvistik. Hun fortæller, at de først og fremmest kommer i slagtehallen, fordi de har en stor interesse for de mere alternative film genrer, og dem kan de ikke finde andre steder. Især har de hang til zombie- og gyserfilm.

» Man kan grine, komme med kommentarer og klappe, for det er alt sammen tilladt i det her forum « En sådan filmsmag bliver ofte betragtet som nørdet, plat eller som direkte dårlig smag. Og den er måske mest af alt forbundet med bumsede teenagedrenge. Men i Slagtehal 3 får fordommene kamp til stregen. For i kælderen er fascina tionen delt mellem halvt drenge og halvt piger.

Pernille Dahl Sørensen fortæller, at det er let at føle sig alene om forkærligheden for splatterfilm. Derfor frem hæver begge piger også fordelen ved at se filmene sammen med et ligesindet publikum, hvor de kan dyrke deres fasci nation af splattergenren i et fællesskab.

» Det tiltrækkende er nok splattereffekterne « ”Alle er med på, at det er nogle syrede film,” siger Lene Fjord Sørensen. Hun fortsætter med at forklare, at man kan tillade sig mere i Slagtehal 3 end andre steder. ”Man kan grine, komme med kommentarer og klappe, for det er alt sammen tilladt i det her forum,” siger hun. Pernille Dahl Sørensen er enig i, at rammerne er langt mere uformelle og giver plads til at opføre sig, som man gør i sin egen, private dagligstue. ”Jeg kan være mig selv fuldstændigt. Jeg kan sidde og grine ligeså tosset jeg vil, og der er ikke nogen der synes, at jeg er åndssvag, fordi jeg gør det,” siger hun. Jagten på platte grin Der er ingen tvivl om, at pigerne opfatter Slagtehal 3 som et behageligt og afslappet sted. Men de er til gengæld mere i tvivl om, hvad det præcist er, der er tiltrækkende ved filmene. Begge fremhæver, at de grundlæggende ser filmene, fordi de morer sig med at se b- og c-film – produk tionen er dårlig og effekterne ofte pinligt uvirkelige. ”Det tiltrækkende er nok splattereffekterne. De billige ef fekter, hvor man kan se, hvordan de gerne ville have lavet det, men ikke har haft råd til det,” siger Lene Fjord Sørensen og pointerer. ”Jo dårligere filmen er, jo mere klapper vi.” Begge piger har det godt med at træde ind i det blodige

To trofaste slagtehalgæster synker længere og længere ned i sofaen som filmens drama tager fart. Foto: Ida Marie Frølund

Tema: Fordærv univers, og de har hverken selv oplevet at skulle gå fra en film eller set andre gøre det. Lene Fjord Sørensen fortæller, at de ikke tager filmene seriøst, men i stedet morer sig over, hvor mærkeligt producenterne kan tænke. Der er tilsyneladende tale om et robust klientel hos Slagte hal 3, der er klar over hvilke aparte oplevelser, de kan blive udsat for ved at sætte fødderne i kælderen. Og selvom der er tale om klamme volds- og drabsscener, sidder grinene generelt løst hos publikum. Dog fortæller Pernille Dahl Sørensen, at de har set et par film, som var for grænseoverskridende til at være un derholdende. Hun nævner sidste uges film om Gestapo, ’Gestapo’s Last Orgy’, hvor en af scenerne viste en forsam ling nazister, der spise jødisk spædbørns-ragout. Tanken om scenerne vækker tydeligvis afsky hos pigerne, og de

erkender, at de ikke var ligeså løsslupne efter denne films bizarre strabadser. Magisk forløsning Publikum begynder at røre på sig i sæderne. Da rulletek sterne endelig rammer lærredet, fylder store klapsalver det lille rum op til bristepunktet. Det lader til, at filmen har gjort, hvad den skulle. Der starter en livlig diskussion på de små rækker, og publikum deler smil ud til hinanden på kryds og tværs. Let dæmpet lys, lyden af klirrende ølflasker og munter snak afløser nu filmens ækle billedverden. Der er sat punk tum for endnu en besynderlig film i rækken, og publikums blikke vidner om, at den har hægtet sig godt fast i de hær dede hoveder.

FIRE FRASTØDENDE FRISTELSER

28 days later Danny Boyle 2002

Zombieland Ruben Fleischer 2009

Zombierne i 28 days later er inficeret med en såkaldt galskabsvirus. Filmen har haft stor ind flydelse på senere zombiefilm blandt andet ved at popularisere den løbende zombie.

Filmen kombinerer på elegant vis humor og splat. Åbningsscenerne, hvor sultne zombier jagter og æder de levende i slow motion, er ganske fortræffelige.

Zombie Lucio Fulci 1979

Dawn of the dead Zack Snyder 2004

”We are going to eat you” fortæller underti tlen til denne italienske zombiefilm, der blandt andet er kendt for sin undervandsscene, hvor zombie møder haj, samt et æklende møde mel lem et øjeæble og et flosset stykke træ.

Genindspilningen af zombiernes bedste far George A Romeros klassiker fra 1978 er veludført og spækket med blod og råddent zombiekød.

Tema: FordĂŚrv

Den ulykkelige superhelt

Tegning: Peter MĂ¸ller

Tema: Fordærv

Batman er ikke som andre super helte. Han kæmper for retfærdig heden i en moralsk fordærvet by, men bag masken gemmer der sig et ikke entydigt godt menneske. Af Marie Andersen

”Du er fuldstændig ufordærvelig, er du ikke? Du vil ikke slå mig ihjel på grund af din tåbelige selvretfærdighed. Og jeg vil ikke slå dig ihjel, fordi du er alt for sjov. Jeg tror, du og jeg er bestemt til at ramle sammen på denne måde i al evighed.” Sådan siger Jokeren til Batman i The Dark Knight. For nogle er Batman bare endnu en tegneseriefigur. For andre repræsenterer Batman og hans univers en række filosofiske verdenssyn. Forholdet mellem Batman og Jokeren er, som vi ser i Jokerens erklæring, et evigt modsætningsforhold. Jo keren er repræsentant for kaos og nihilisme, mens Bat man kæmper for orden og retfærdighed. Modsat sine superheltekolleger, har Batman ikke no gen superkræfter, han har i stedet sit udstyr og mange års kamptræning med i bagagen. Men Batman er interessant, fordi han ikke besidder de klassiske heltekarakteristika. Han kæmper for at opretholde lov og orden, men står selv uden for loven og begår selvtægt. Manden bag masken Batmans identitet er opstået på baggrund af moralsk fordærv. Han er vokset op i Gotham City – en by fyldt med korruption og forbrydelse. Som barn er Bruce Wayne (Batmans alter ego) vidne til drabet på sine forældre. Heraf udspringer trangen til at bekæmpe Gothams forbrydere, eftersom Bruce Wayne aldrig for soner sig med forældrenes død. Han kreerer Batman til at påtage sig denne opgave. Han må straffe de kri minelle, hvor loven ikke er i stand til det. Carsten Fogh Nielsen er ph.d. i filosofi og har bidraget med et afsnit til bogen ”Batman and philosophy”. Om Batmans oprindelse tilføjer han: ”Den udløsende faktor har helt klart været hans forældres død. Hvis hans forældre ikke var døde, var det ikke sikkert, Batman nogensinde var opstået, for så ville Bruce Wayne ikke have lidt det tab. Men efter han er blevet Batman, er der ingen tvivl om, at det netop er på grund af Gotham Citys moralske fordærv, han bliver ved med at være Batman.” Batmans personlige hævntogt kickstarter nok engang kampen mod kriminalitet, men behovet for at gen oprette retfærdigheden i en fordærvet by er, hvad der holder foretagendet kørende.

En egoistisk superhelt Batman kan beskrives som Supermans modpol. ”Dybest set er Clark (Kent, red.) et godt menneske... og dybest set er jeg det ikke,” siger Batman. Superman er vokset op med begge sine adoptivforældre og besidder en masse sunde værdier. Værdier han sandsyn ligvis også ville besidde, hvis han ikke havde sine super kræfter. Batman derimod er kun denne retfærdighedens forkæm per i kraft af den tragedie, han som barn måtte overvære. Det er svært at sige, hvad Bruce Wayne var blevet til uden mordet på sine forældre. Batman demonstrerer ved udtalelsen om Superman en stor portion selvindsigt. Han er godt klar over sine egne motiver for at jage forbrydere. Han er ikke noget storsindet, rummeligt menneske, men derimod egoistisk og dogmatisk. Han lader ikke forbrydere angre og giver dem ikke plads til at forandre sig. De skal have den straf, de fortjener. Batman viser sig altså som en noget dyster helt, hvilket kommer til udtryk i hans påk lædning. Mørk, maskeret og brutal. Meget modsat Batmans ærkefjende Jokeren, der går klædt i sprælske farver, og hvis karakter bygger på klovnesminke og naragtig gestus.

Batman og Jokeren i The Dark Knight. Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Tema: Fordærv

Batman og Jokeren Batman på film Hos Batman ser vi, hvordan hans oprindelse er grundstenen i hans identitet – mordet på hans forældre er udgangspunk Batman, 1989 (Tim Burton) tet for Batmans opståen. Her er det interessant, at hans Batman Returns, 1992 (Tim Burton) fjende, Jokeren, ikke har nogen klar baggrundshistorie. Batman Forever, 1995 (Joel Schumacher) ”Hvis jeg absolut skal have en fortid, foretrækker jeg at Batman and Robin, 1997 (Joel Schumacher) have en masse valgmuligheder,” siger Jokeren. Batman Begins, 2005 (Christopher Nolan) I The Dark Knight hører vi flere gange Jokeren ytre ”Wan The Dark Knight, 2008 (Christopher Nolan) na know how I got these scars?”, og hver gang fortæller han The Dark Knight Rises, 2012 (Christopher Nolan) en ny historie. Jokeren er omgæret af mystik. Han er ikke fastholdt i en fortid, der tvinger ham til at handle på en bestemt måde, ligesom Batman. Jokeren handler på baggrund af valg, han er retfærdighedens forkæmper, og for ham er der klare lin selv træffer og er derfor en repræsentant for kaos. Carsten jer for, hvad der er rigtigt og forkert. Dette kommer især Fogh Nielsen siger om til udtryk, da Batman har mulighed for at slå Jokeren ihjel, Jokerens hendigt: men ikke gør det. “Jokerens mål formål Carsten Fogh forklarer hvorfor: er, at få folk til at for ”Hvis han gjorde det, ville han krydse en grænse, der stå, der ikke er noget, ville bringe ham for tæt på uretten til, at han ville kunne der er absolut rigtigt operere, som han gør. Han ville ikke kunne opretholde sin og absolut forkert. Der identitet, hvis han går ind og slår folk ihjel.” er kun rigtigt og for Jokeren understreger Batmans karakter ved at repræsen kert, for så vidt, vi gør tere hans kontrast: ”Jokeren modsat Batman nægter at for det til noget rigtigt og klare, det han gør, der er ikke noget motiv bag. Det under forkert.” streger pointen om, at hans mål er at vise, at der er ikke Dette er illustreret i nogen dybere mening med verden,” fortsætter Carsten The Dark Knight, hvor Fogh. Jokeren placerer en Batman forklarer, det han gør, og mener bestemt, der er bombe på henholdsvis et skib med en masse forbrydere og rigtigt og forkert. Uden rigtigt og forkert, ville der slet ikke et skib med civile borgere. Hver skib har en detonator til være en Batman. det andet skibs bombe. Jokeren truer med, at hvis ingen af dem har sprunget hinanden i luf ten inden midnat, dør de alle. Dette » Jokerens formål er, at få folk til at forstå, der ikke er er et klassisk eksempel på Jokerens noget, der er absolut rigtigt og absolut forkert. Det måde at sætte mennesker i moral ske dilemmaer og dermed bevise, er kun rigtig og forkert, for så vidt vi gør det til noget at der ikke findes en absolut moral. rigtigt og forkert « Batman står som diametral mod sætning til Jokerens nihilisme. Han

Batman forhører Jokeren. Fotos: Warner Bros. Entertainment Inc

Tema: Fordærv

To unge palæstinenserne iklædes bomber før afgang mod målet i Tel Aviv. Fra filmen Paradise Now. Foto: Warner Bros.

Film skildrer virkelighedens Palæstina ”Interessen for palæstinensisk kunst, kultur og film er udtryk for støtte til et folk under et brutalt israelsk styre,” skriver Hamid Dabashi i bogen Dreams of A Nation. Af Zenia Bredmose Henriksen Film skildrer et Palæstina, der siden 1948, som de selv kal der ”Katastrofen” (arabisk: al-naqba), har kæmpet mod fremmedherredømme. Det er et folk, der har gennemlevet et kaos, kun få kan forestille sig. Dette kaos ses i film, og interessen for film fra Palæstina er tiltagende i Vesten. Den politiske magtkamp har givet anledning til utallige verbale og væbnede konflikter. ”Selve konflikten har varet i mere end 60 år, og siden da har filmene kredset om den. Det sætter ild i mig at se film om Palæstina. Det er et emne, der ikke bliver løst. Folk øn sker en løsning, og det forsøger de at udtrykke gennem film i en eksplosion af følelser, ” siger palæstinensiske Ghadir Ismail, der er opvokset i Danmark. Film har forstærket palæstinensisk nationalisme Konflikten er en torn i øjet på hele den muslimske verden

og omdrejningspunkt i film om Palæstina. Gennem blandt andet filmkunst er den palæstinensiske nationalisme blevet skærpet. Professor i historie Mark Sedgwick, der arbejder som koordinator på Arabisk- og Islamstudier ved Aarhus Universitet, siger: ”Alle former for kulturel produktion, fra poesi til film, har medvirket til at at bevare mindet om Palæstina, specielt blandt folk i diasporaen.” Han påpeger, at filmkunsten har opretholdt en følelse af palæstinensisk nationalisme, en følelse af at tilhøre et folk, der er langt større end ens familie. De skildrer hvordan palæstinenserne lever en hverdag i uvished om, hvad morgendagen bringer. “Filmene handler om konflikten: hvad der skete, hvordan folk lever i frygt og hvordan de bliver behandlet.” Derfor er de socialrealistiske film fra Egypten populære

» Fra starten af 1950’erne har kunst spillet en stor rolle ved siden af væbnet kamp « blandt palæstinensere, fortæller Ghadir Ismail. Hun for klarer, hvordan man som palæstinenser føler med dem i Gaza og på Vestbredden.

Tema: Fordærv I byen Nablus på Vestbredden filmes en af hovedpersonerne, der samme dag er blevet valgt til at udføre bombeangrebet i Israel. Foto: Warner Bros.

Også de andre arabiske lande har efter oprørene i den se neste tid givet udtryk for en stærkere medfølelse for den palæstinensiske sag.

» Alle former for kulturel produktion, fra poesi til film, har medvirket til at at bevare mindet om Palæstina, specielt blandt folk i diasporaen « ”Nationalismen er ikke død, som man antog. Folk har ikke glemt det stykke jord. Det viser sig, at befolkningen i for ek sempel Egypten har lidt med Palæstina hele tiden, ” fastslår hun. Hun fortæller ivrigt og med sorg i øjnene, hvordan filmene omhandler død, vold og ødelæggelse. ”Jeg har set, hvordan de behandler palæstinensiske borgere. Jøderne tror, at de er de eneste mennesker, Gud har skabt. Alle andre er bare ting, der er skabt til at tjene jøderne,” udtaler hun. Palæstinensiske filmfestivaler i Europa og USA Antallet af festivaler med palæstinensiske film på plakaten er steget i både Europa og i USA, skriver Hamid Dabashi. Han og en gruppe fra Columbia Universitet har udgivet antologien ”Dreams of a Nation”, som er det første værk dedikeret udelukkende til palæstinensisk filmindustri. Bo gens forord er skrevet af den berømte tænker Edward Said. Rundt om i verden afholdes der filmfestivaler med samme navn som bogen, og det finder blandt andet sted i London den 29.april til den 11.maj 2011. Her vises kun film af og om Palæstina. Hamid Dabashi, drivkraften bag ”Dreams of a Nation”, siger at støtte til Palæstina gives gennem stigende interesse i palæstinensisk kunst, kultur og film. ”Fra starten af 1950’erne har kunst spillet en stor rolle ved siden af væbnet kamp,” forklarer han. Ghadir Ismail fortæller, at mange film om Palæstina produceres i Syrien, Jordan og Tyrkiet. Det er stadig i Mellemøsten, og Ghadir Ismail beskriver forskellen på arabisk og amerikansk-pro ducerede film således: ”Selve konflikten fremstilles ikke, som vi, palæstinensere, ønsker på amerikanske film. De prøver hele tiden at frem

stille palæstinensere negativt og israelerne positivt.” Bedste udenlandske film Det mest prisbelønnede værk om Palæstina er filmen ”Pa radise Now”. Filmen handler om de sidste 48 timer før to barndomsvenner drager mod Tel Aviv med bomber under de hvide skjorter. The Telegraph skriver, at nogle israelske lobbyister prøvede at få filmen forbudt til Oscar-ceremo nien, hvor den var nomineret i kategorien ”Bedste Udenlandske Film”. Premieren i England blev aflyst efter bombeangrebene i London. Professor Mark Sedgwick har set filmen fire gange. Han er stadig lige be gejstret for den. Han mener, at filmen er genial i sin måde at skildre konflikten på. Mange kritikere har rost filmen for dens rolige, men hårrejsende, beskrivelse af tankerne bag en selvmordsbomber. Filmen er revolutionerende i den forstand, at den kun er optaget på de palæstinensiske områder, og den viser ikke blod eller vold. Hele filmholdet løb en stor risiko under optagelserne. Location manageren på filmen blev tilmed kidnappet og Yasser Arafat måtte træde til for at få ham

» Filmene handler om konflikten: hvad der skete, hvordan folk lever i frygt og hvordan de bliver behandlet « løsladt, fortæller instruktøren til filmen Hany Abu Assad til The Telegraph. Filmen er produceret med en israelsk co-producer og den amerikanske filmgigant Warner Bros. Instruktøren Hany Abu Assad udtaler, at hans film ikke har et budskab. ”Jeg lader postbudet om at levere budskaber. Det er kunst at kunne fremstille noget smukt ud af hæslighed,” påpeger han. Mark Sedgwick mener, at interessen for palæstinensiske film er tiltagende grundet de aktuelle begivenheder og mediernes dækning af det. ”Måske er det også fordi, inte ressen er steget generelt for film fra den islamiske verden som helhed,” uddyber han.

Tema: Fordærv

FIRE FILM OM PALÆSTINA

Divine intervention Elia Suleiman 2002

De to unge palæstinenserne sidder og venter ved bussen. De ved, at livet snart er slut, og de føler sig som et vigtigt led i modstandskampen. Foto: Warner Bros.

Salt of this sea Annemarie Jacir 2008

Lemon Tree Eran Riklis 2009

Miral Julian Schnabel 2010

NOMINERINGER OG PRISER TIL PARADISE NOW Oscar-nomineret for Bedste Udenlandske Film (2006) Vundet tre titler ved Berlin International Film Festival (2005), bl.a. Amnesty International Film Prize. Nomineret til The Golden Berlin Bear, som går til bedste film ved Berlin International Film Festival Vinder for Bedste Manuskriptforfatter ved Euro pean Film Award (2005) Vinder af Golden Globe (2006) for Bedste Uden landske Film

Ude p책 dvd og blue ray

Friluftsliv

www.friluftsliv.no

M M A A G G A A S S II N N

FF O O R R

N N A A TT U U R R O O P P LL E E V V E E LL S S E E

lĂŚg atil i Tem Feriemark n Da

Mountainbike Adrenalinkick i danske skove

Kunst i naturen

Kunstmuseum Kunstmuseum ii det det fri fri

Tips: Find danske kulturskatte med GPS

Cykelferie Oplev Danmark i sadelhĂ¸jde

NR.1 - 15.04.11 KR 39,95

TEMATILLÆG: FERIE I DANMARK S ommeren nærmer sig. Friluftsliv har i den anledning valgt at sætte spot på Danmark som rejsemål, nærmere betegnet den østjyske hovedstad Aarhus. Nordmænd og danskere deler et kulturelt fællesskab, og vi har som nationer mange ting til fælles historisk, mentalt og geografisk. Alligevel er vi forskellige på mange områder. Vi har i Norge en smuk men rå natur med fjelde, elve og vildmarker, som strækker sig over store områder. Friluftsmennesker bruger naturen til at afprøve fysiske og mentale grænser. Men hvad kan Danmark tilbyde os som friluftsmennesker, som Norge ikke kan? I Danmark findes der ikke klart definerede skel mellem by og land, natur og kultur. Stederne bliver i stedet frikvarterer og oaser i danskernes ellers hektiske hverdag. I Danmark folder bredden af muligheder sig ud, netop på grund af de korte distancer, de ikke-eksisterende fjelde, elve og vildmarker. I Danmark er der aldrig langt til den nærmeste skov, eller den nærmeste kyst, sø eller fjord. Mulighederne er mange, og man kan nemt og ukompliceret tage hele familien med på tur. Og hvad den danske natur mangler i form af vildskab og store ødemarker kompenserer den for gennem de mange aktiviteter som er tilgængelige uden store anstrengelser. Alle disse muligheder lige på anden side af Kattegat. Vi håber, at dette magasin vil bidrage til inspiration og udfordre din opfattelse af, hvad friluftsliv kan indeholde. God fornøjelse! F

Friluftslivsredaktionen: Jane Pedersen Iben Teisen Ronni Vester Emilie Lukman Kontakt: Friluftsliv Multimedia AS Postboks 3 7221 Melhus Telefonnummer: 92 44 76 45

2 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

CYKELFERIE SIDE 12

INDHOLD På jagt efter danske fortidsminder............................4 Vovehalse forener motion og adrenalinkick............8 Kunst forener natur og menneske..........................10 Familieferie på to hjul giver frihed til oplevelse.....12

MOUNTAINBIKING SIDE 8

SCULPTURES BY THE SEA SIDE 10 SKATTEJAGT I SKOVEN SIDE 4

3 FRILUFTSLIV

T I L L Æ G F E R I E I D A N M A R K 2 0 11

På jagt efter danske fortidsminder m

TIPS:

GPS’EN GIVER ADGANG TIL 2000 ÅR GAMLE FORTIDSMINDER I DANSK SKOV TEKST OG FOTO: IBEN TEISEN

solen er langsomt på vej ned bag Aarhus, da en

rejse tilbage til den aarhusianske bronzealder begynder i Marselisborg Skov. Det gammeldags skattekort er byttet ud med en mobiltelefon. Ved hjælp af satellitsignaler kan mobiltelefonen guide via specifikke GPS koordinater, som forud for skattejagten er indhentet til telefonen over internettet.

4 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

Telefonens display viser et kompas i traditionel stil. Kompasnålen peger sydvest og fortæller, at der er 240 meter til en rund gravhøj fra oldtiden. Det er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Moesgård Museum, som har resulteret i dette moderne koncept. I folkemunde går det under navnet skattejagt – eller mere korrekt geocaching.

med mobiltelefon

MODERNE SKATTEJAGT Fænomenet er ikke nyt. Faktisk har geocaching eksisteret de sidste ti år. Det er en sport med bred appel, som dyrkes på forskellige niveauer af alle aldre. Både børn og pensionister kan lade sig rive med af dette moderne eventyr. Den oprindelige idé med geocaching er, at man gemmer en skat og videregiver GPS-koordinaterne til andre. Skatten er normalt ikke noget af særlig værdi. Det kan være et stykke legetøj, en pyntegenstand eller måske et emblem. Når skatten bliver fundet, samles den op, og der placeres en ny skat et tilsvarende sted, så legen kan fortsætte for andre. Man bliver altså ikke rig af denne sport, i hvert fald ikke i en økonomisk forstand. Kun rig på gode oplevelser og sund motion. Og det er netop, hvad denne moderne skattejagt drejer sig om: At komme ud og røre sig i naturen sammen med andre eller alene. Konceptet har især haft succes til at understøtte lokal kultur- og naturformidling, og derfor er det førhen flittigt blevet brugt i naturparker, på biblioteker og turistkontorer.

et par af skovens ensomme krager. Solens stråler skinner dybt igennem skoven fra vest helt ud på vandet mod øst; dér hvor skoven slutter, og havet starter. Hvert skridt modtages af en blød fjedrende springmadras af tusinde brune blade, som ligger lagvis så dybt, at det synes umuligt at finde bunden. Om blot en uge vil denne brune masse blive forvandlet til et tæppe af grønt med små hvide blomster i form af små anemoner. Pilen peger direkte igennem et mosehul med dansende skøjteløbere, som ved hjælp af vandets overfladespænding holder sig flydende. Ruten skal nu korrigeres med omveje for at nå målet. Første mål er nået. En lille gravhøj midt i en træklynge. På toppen former fire store sten et hulrum. Der er ikke nogle skilte eller andet, som indikerer, at dette er noget særligt syn. Kun telefonens kompas og en forklarende tekst: ”Stendyssen på toppen er bygget i 1800-tallet, hvor et romantisk natursyn resulterede i opførelsen af små efterligninger af fortidens kæmpe-dysser.” Den er altså falsk.

DEN FALSKE GRAV Pilen fører skattejægeren langt væk fra den oprindelige parkeringsplads og de afmærkede stier. Helt ind i bøgeskoven. Den eneste lyd er vindens brusen i de gamle efterårsblade, som har klaret sig igennem vinteren og nu kun venter på at blive erstattet af nye skud. I ny og næ skriger

5 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

EN KULTUR SEVEN-ELEVEN, ÅBEN 24/7 ”Vi vil gerne gøre brugen af og viden om skoven tilgængelig 24/7 året rundt på en billig måde,” fortæller projektleder Henrik Müller fra Aarhus Kommune. Moesgård Museum havde samme ønsker, derfor indgik de i et samarbejde om at få geocaching ud i Marselisborg Skov. Og indtil videre har det været en succes. Borgere har kun haft positive tilbagemeldinger. Desuden spiller økonomien en væsentlig rolle: ”I forhold til hvor mange ressourcer der er lagt i projektet, og hvor stort et udbytte vi får, er det en stor succes,” fortæller Henrik Müller. Desuden er det nemt at bytte emnet kulturminder ud med andre emner, for eksempel biologiske værdier, skovtyper, skovdrift, naturpleje. Så projektet er med andre ord langt fra afsluttet.

HØVDINGE OG KRONHJORTE Telefonen viser retning og afstand til næste kulturminde. I alt er der tolv. Dette er en gravhøj fra ældre bronzealder. Det betyder, at den er omkring 2000 år gammel, og langt fra falsk. Den rummer sandsynligvis en af Moesgårds gamle høvdinge. Terrænet skifter fra bøgeskov til tæt nåleskov med mosset underlag. Jordens hel- og halvspiste kogler afslører skovens dyreliv i form af egern. Gravhøjen står som en tydelig bakke midt i skoven. Men ingen ville bemærke den som noget særligt, hvis ikke telefonen afslørede højens hemmeligheder. Ved siden af gravhøjen lister en kronhjort majestætisk forbi. Den bliver overrasket over, at den ikke længere er alene dybt inde i skoven og sætter elegant i fuld springgalop, som var det den letteste leg. Snart er der ikke andet at se end skyggen af en bred gullig bagende, der hopper væk blandt de slanke nåletræer. Marselisborg Skov står i fuld flor med et tæååe af anemoner

6 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

Turen op over høvdingehøj gemt i den dybe nåleskov

EN OPLEVELSE FOR ALLE – OGSÅ FOR DÍG UDEN MOBILTELEFONER

Hvis du ikke ejer en såkaldt smart phone, skal du ikke fortvivle. Turen kan også tages ved brug af et helt almindeligt kompas og et kort. Man beslutter selv, hvor mange kulturminder man vil se. Dermed kan gåturen vare alt i mellem en halv time til flere timer. Hvis der er børn med, kan man slutte skattejagten af med en is ved vandet og en kold dukkert i det danske hav. Før man bevæger sig ud i skoven, skal man lave nogle forberedende manøvrer, som kan virke lidt teknisk avancerede. Fortvivl ikke, vi har lavet en guide. F

Guide

Gå ind på friluftsliv.no med din mobiltelefon.

På vores hjemmeside www.friluftsliv.no finder

Her vil du finde links til de geochacing pro-

du direkte links til de to hjemmesider, du skal

grammer, som er relevante for netop din mo-

besøge for at komme på skattejagt i Marselis-

biltelefon. Når programmet er downloadet, er

borg Skov.

din telefon klar til at indlæse koordinaterne til

Hvis du vil af sted uden mobiltelefon, kan du

de geografiske placeringer. Dette gøres ved

enten låne en GPS på Moesgård Museum el-

et enkelt klik på kommunens side og så klarer

ler klikke på linket på vores hjemmeside, som

systemet resten.

fører dig direkte videre til Aarhus Kommunes hjemmeside. Her finder du i højre side koordinaterne til kulturminderne. Du kan printe dem ud ved at trykke på ”pdf-filen” og således tage dem med dig. Hvis du vil af sted med mobilen skal du udføre to ting, før afgang: 1)

Download af geocaching program

Ønsker du viden om andre skattejagte i Dan-

Download af koordinater på

mark besøg www.geocachingdanmark.dk

kulturminder

Eller søger du et lignende projekt i Norge? Tjek den norske side www.gcinfo.no 07 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

Vovehalse Vovehalse forener forener motion motion og og adrenalinkick adrenalinkick Ekstremsport er normalt ikke synonym med det flade danske landskab - og dog. Mountainbikesporten er mere populær end nogensinde, og i Danmark tilbydes der ruter af varierende sværhedsgrad.

benet over sadlen klar til at forcere næste del af ruten.

DER ER ET YNDIGT MOUNTAINBIKELAND Solen bager fra en skyfri himmel og vinden suser med kulingstyrke i de nøgne trækroner. TEKST OG FOTO: RONNI VESTER Skovbunden er hård, men dækket af et tykt lysebrunt tæppe af knastørre blade, som har måtte “T ør du ikke køre hurtigere?” råber 24-årige slippe de svajende træer. Stilheden og idyllen René Andersson hoverende til sin jævnaldrende sænker sig over skoven, men afbrydes af dybe mountainbikepartner Rune Poulsen, da han i dyb vejrtrækninger, da René Andersson når toppen af koncentration påbegynder sin nedkørsel. De er en bakke. Han springer af den 9.000 kroner dyre begge studerende, der rider med på den populære mountainbike og kigger tilfreds ned ad den stejle mountainbikebølge, som i øjeblikket pryder de og rodbefængte stigning, som han netop har pasidylliske danske forårsskove. Populariteten sky- seret. Ikke ligefrem et ubarmhjertigt norsk fjeld ldes især, at sporten dækker bredt og opfylder en i ødemarken, men alligevel en udfordring, der lang række behov. stiller krav til den fysiske formåen. ”Man kommer ud og får noget frisk luft og ”Der er utrolig stor variation i udfordringnoget motion. Men moderne. Næsten uanset hvilket sat en løbetur så er der niveau du kører på, kan du få fuld fart på, og man får TIPS det opfyldt i de danske skonogle fede adrenalinkick,” ve. Ruterne varierer mellem siger René Anderson, der lange stier og mere teknisk Nye teknologiske hjælpemidler med sine tre års erfaring terræn,” fortæller René Aner den mest rutinerede dersson og peger dokumener en stor del af mountainbikeaf de to ryttere. Rune terende ned på en bred grusssporten. Pulsure, som også har Poulsen derimod er nybti, der afløses af en snørklet egynder inden for sporten. indbygget GPS, er et særdeles og kuperet passage med brugbart redskab. På den måde Alligevel har han stiftet skarpe hårnålesving. Han bekendtskab med elmener, at det milde landskab kan man holde øje med sin ementer af mountainbike, og de organiserede ruter gør puls, distancen man har kørt og der adskiller sig positivt sporten mere tilgængelig for efterfølgende lægge ruten ind fra andre mere almindeluprøvede ryttere. ige sportsgrene. ”Danmark er ikke stedet på computeren og sammenligne ”Der er mere fart på, at køre, hvis du som promed sine tidligere præstationer. og man har mulighed for fessionel rytter søger udat presse sig selv til det fordringer. Men på motionyderste. Man bestemmer ist- og hyggebasis er det helt selv, hvornår man vil af sted og er ikke afhængig perfekt, og så er distancerne jo så korte, at man af fastlagte træningstimer, som da jeg spillede hurtigt kan køre hjem igen,” siger René Andersfodbold,” fortæller Rune Poulsen og svinger son, der så småt har fået styr på puls og vejrtræ8 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

kning og analyserer den forestående nedkørsel. ”KØRER OP FOR AT KUNNE KØRE NED” Det ultralette aluminiumsstel på to hjul triller langsomt hen mod kanten. Det nådeløse stormvejr har kastet grene og kviste til alle sider, hvilket blot gør nedkørslen endnu mere krævende. Så går det løs. I en foroverbøjet position og med fuldstændig koncentration suser René Andersson i slalomlignende bevægelser ned fra den danske bakketop. Vinden fremtvinger tårer i øjenkrogen, adrenalinen pumper igennem kroppen og de omkringflyvende blade rammer hovedet som små lussinger med få sekunders mellemrum. Fantastisk følelse. ”Det er et adrenalinkick at køre ned. Man er nødt til at være 100 procent fokuseret, for hvis man rammer en gren forkert, er man sikker på at styrte,” fortæller René Andersson og uddyber sin store passion for at tonse ned ad skråninger. ”Jeg kan bedst lide et lille fald på en teknisk svære rute, som både kræver mod og teknik. Det er efterhånden blevet sådan, at jeg kun kører op for at kunne køre ned,” siger René Andersson. Mountainbike i Danmark tilfredsstiller alle temperamenter, og den mere urutinerede Rune Poulsen ser ikke kun adrenalinkicket som en vigtig faktor. ”Jeg kører nok mest for motionens skyld, også fordi det kræver lidt mere erfaring for at kunne nyde kørslen nedad uden for meget nervøsitet,” erkender Rune Poulsen.

René Andersson over stok og sten.

ET KÆRKOMMENT AFBRÆK FRA EN HEKTISK HVERDAG De to mountainbikeentusiaster har afsluttet den sidste del at turen. Tilbage står de med rødblussede kinder, et tungt åndedræt og trætte ben. Solen er på vej ned i horisonten, og sammen betragter de to ryttere den skærende kontrast mellem den rolige skov og det larmende byliv – et byliv som de for få øjeblikke siden selv befandt sig i. Distancerne mellem by og skov er overkommelige i Danmark, hvilket gør det muligt at tage en impulsiv tur uden den store planlægning og nyde den flotte natur. ”Jeg løber også i en løbeklub, og der snakker alle folk om, at de glæder sig til at komme ud i skoven igen og få et afbræk fra en hektisk hverdag,” siger René Andersson. Mountainbike i Danmark indeholder ikke halsbrækkende ruter med krav om overnatning i det fri. Ruterne er korte og organiserede men kan reguleres alt efter mod og ambitioner. Rune Poulsen og René Andersson giver hinanden klør fem som tak for en god tur. De springer tilbage på cyklen, rammer den store grussti og befinder sig to minutter efter i midtbyens myldretrafik. F

FAKTA I Danmark er det generelt tilladt at cykle på afmærkede stier og veje. Dog er det ikke tilladt at cykle i skovbunden eller ned ad skrænter eller på stendiger, da dette vil kunne beskadige skovens fortidsminder. Find din nærmeste mountainbikeudlejer på vores hjemmeside: www.friluftsliv.no/danmark

Rune Poulsen har kun kørt mountainbike fire gange. 9 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

Kunst forener natur og me

I Aarhus kan du til sommer opleve kunst iblandet duften af saltvand, havblæst i håret og sol på kinderne. Udstillingen Sculptures by the Sea bruger naturen som udstillingsrum og bringer tankerne hen på forholdet mellem menneske og natur TEKST: JANE PEDERSEN

s om friluftsmenneske prioriterer du sikkert naturoplevelser højere end besøg på kunstmuseer. Det får du til sommer mulighed for at råde bod på, hvis du vælger at besøge den jyske hovedstad Aarhus. Med udstillingen Sculptures by the Sea har man valgt at gentage succesen fra 2009. Her tog op til en halv million aarhusianere og turister den cirka 3 km lange gåtur fra Tangkrogen til Ballehage i Aarhus Bugt for at komme i nærkontakt med kunsten, havet og skoven. I Aarhus har man i samarbejde med det lokale kunstmuseum ARoS valgt at tage kunsten ud i naturen, væk fra museets fire hvide vægge. Vi har talt med Ph.D. Stipendiat Lise Skytte Jakobsen, om hvad en kunstudstilling i det fri kan byde på udover en behagelig gåtur langs vandet med udsigt på første parket til en række internationale kunstværker. Til spørgsmålet om hvorfor kunst i det fri er så populært svarede hun: ”Der er ingen fysisk dørtærskel ud til naturen. Man er ikke forpligtet på samme måde som på et kunstmuseum, hvor man ofte skal bruge en vis rum tid, eller læse en tekst for at forstå værkerne. Kunstmuseets konventioner bliver brudt, når

10 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

kunsten vises i det offentlige rum; man behøver f.eks. ikke være stille eller opføre sig på en bestemt måde.” NATUR I KUNST OG KUNST I NATUR: ÆLDGAMMELT MEN AKTUELT TEMA Udover at det er nemt og gratis at komme til at se udstillingen, kan populariteten have andre grunde: Samspillet mellem natur, mennesket og kunst er et tema, som har været på spil siden oldtiden. En udstilling som Sculptures by the Sea taler derfor med en universel stemme. Den stemme trænger, på trods af udstillingens afsæt i moderne kunst, tydeligt igennem, og den giver anelser tilbage til oldtidens brug af skulpturer. Set i historiens lys har mennesket altid dyrket det guddommelige i naturen, blandt andet i naturreligioner og i primitive kulturer. Ifølge Lise Skytte Jakobsen har mennesket en tradition for at forsøge at animere naturen; det vil sige at give den liv ved at søge efter menneskelignende tegn i den. Nogle af værkerne på udstillingen handler om den historiske dimension og naturens åndelighed:

enneske Ngardarb Francine Riches

Marianne Jørgensens “Water Curtain, 2009

Blandt andet Ngardarb Francine Riches ”Here But Not To Stay”, som er en installation af totempæle på stranden. Andre værker, som for eksempel Hugh Ramages ”Fisher”, sætter fokus på menneskets forhold til naturen. Her er der ligesom hos Marianne Jørgensens ”Water Curtain” fra 2009, tematiseret et sammenstød mellem natur og kultur. Her finder oven i købet en form for indbygget styrkeprøve sted, påpeger Lise Skytte Jakobsen. Teknikken bliver tydeliggjort i værkets konstruktion, men samtidig benytter værket sig af vandet og er afhængig af det naturlige element, det står i. På den måde kan kunsten være med til at aktualisere de globale miljøproblemer som verden står med i dag.

Hugh Ramages’ “Fisher”, 2009

Udstillingen er placeret ved Aarhus Bugt. Det vil sige et godt stenkast fra den vestvendte og centrale bydel; Frederiksbjerg. Man kan uden de store anstrengelser tage turen alene, i selskab med kæresten eller ægtefællen. Og man kan også med lethed tage børnene med på tur, for tempoet sætter man selv, og man kan til enhver tid slå sig ned med sin picnickurv og nyde udsigten fra stort set hvor som helst på ruten.

HVAD VIL SKULPTURER HA’? Skulpturer vil, i modsætning til malerier, have deres beskuere til at bevæge sig. For at opleve og overskue en skulptur skal man tage en tur hele vejen rundt om den. Det får omgivelserne; Udstillingen er åben fra torsdag d. 2. juni – søndskoven og stranden til for alvor at spille sammen ag d. 3. juli 2011.F med kunsten. Man kan på den måde finde sin egen yndlingsvinkel. Sculptures by the Sea indFor mere information www.sculpturebythesea.dk drager publikum og giver dem lov til selv at føle, røre og opleve i deres eget tempo. 11 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

Familieferie på to h

En cykelferie i Danmark, er en cykelferie fo

bløde bakker, korte afstande og trygge cykel

den aktive, friluftsinteresserede familie at cykl

Foto og tekst: Emilie Lukman

12 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

hjul giver

or hele familien.

frihed til at opleve

Landets

lstier gør det muligt for

le ud på eventyr i naturen.

inden rusker i træernes nøgne grene og får bølgerne til at brydes mod kysten langs cykelrute 5, bedre kendt som ”Østkystruten”. Ruten starter ved Danmarks nordligste spids nær Skagen, bevæger sig langs Jyllands østkyst, og ender 650 kilometer senere i det sydlige Danmark ved Sønderborg. Ruten er en af Danmarks mange nationale, regionale og lokale cykelruter, der tilsammen strækker sig over 12.000 kilometer. Cykelruterne rækker ud i hele landet og fører hvert år oplevelseslystne cykelturister ud i kroge af landet, der ikke lader sig besøge i hverken bil, tog eller bus. ”Cykelferie i Danmark er utroligt trygt og let på grund af de asfalterede cykelstier og den store cykelvenlighed på de fleste danske veje. Blandt andet derfor har Danmark fået et internationalt brand som en cykelnation, hvor det er lykkedes at skabe en cykelkultur,” udtaler Claus Rex turismechef i Dansk Cyklist Forbund. CYKLEN SOM DÅSEÅBNER Som cykelturist i Danmark får du mulighed for at kombinere det fysiske, det kulturelle og familielivet i én og samme ferie. En cykelferie med børn foregår i deres tempo. Fokus er på at opleve undervejs frem for at betragte rejsen mellem kulturelle steder som ren transport. Danskerne deler nordmændenes opfattelse af, at cyklen ikke blot er et transport middel, men også et middel til fysiske udfordringer og naturoplevelser. ”Cyklen er en slags dåseåbner, der kan åbne oplevelser op. Vi mener, at cyklen er et godt alternativ til sur transport og en måde at gøre transporten til en oplevelse i sig selv. Og der mener vi, at cyklen er det redskab, som åbner op mellem de mange oplevelser forskellige steder i landet,” udtaler Claus Rex.

13 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

“Østkystruten“ strækker sig fra Jyllands hovedstad Aarhus til skov og strand.

i skoven, hvor cyklen ikke kan komme frem. Der er dog en tendens til, at den gennemsnitlige cykelturist ikke reelt udnytter friheden. Nogle cykelturister mangler eventyrlysten, der skal skabe denne frihed. ”Cykelferien handler om ideen om den ultimative frihed, hvor man kan drage ud i det blå. Men langt de fleste følger alligevel rimelig slavisk de udstukne ruter. Så der er en vis uoverensstemmelse mellem forestillingen om en cykelferie og hvordan, man reelt opfører sig, når man er afsted, ” forklarer Mads Daugbjerg.

DEN GODE CYKELOPLEVELSE Antropolog og underviser ved Aarhus Universitet Mads Daugbjerg har bidraget til projektet ”Den Gode Cykeloplevelse”, der ønsker at fremme cykelturismen i Danmark. I den forbindelse har Mads Daugbjerg og hans antropologiske kollegaer interviewet 129 cykelturister om det at være på cykelferie. Af det antropologiske studie fremgår det, at noget af det mest unikke og værdsatte ved en cykelferie er dens store potentiale for frihed. Man kan eksempelvis stige af cyklen, hvis man kommer forbi et smukt landskab eller får lyst til at vandre videre ind

14 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK

HARMONI PÅ TO HJUL Med andre ord er cykelferien altså en optimal måde ikke at blive fastlåst i en tilrettelagt ferieform, men i stedet få mulighed for at skabe sine egne oplevelser undervejs. Den store glæde ved at bevæge sig, og samtidig at kunne gøre det sammen med hele familien, er et stort plus ved en cykelferie i Danmark. Men hvorfor er det lige netop cyklen er så velegnet til disse krav til en ferie? Mads Daugbjergs undersøgelse gav udtryk for, at cyklen er den samlende faktor, som gør oplevelsen af cykelferien i Danmark harmonisk. ”Vi fandt ud af, at når turister skulle sætte ord på, hvad der definerer en god cykeloplevelse, så fremhæver de bevægelsen. Cyklen etablerer en forbindelse mellem attraktionerne på ruten, og det gør, at turisterne føler en sammenhæng i ferieform og oplevelser,” udtaler Mads Daugbjerg.

“Stederne er attraktionerne, men cyklen bliver en måde at skabe merværdi mellem oplevelserne, “ udtaler Claus Rex, turismechef i Dansk Cyklist Forbund.

DET HEMMELIGE STED Det at få unikke oplevelser på sin ferie er meget gennemgående for de interviewede personers beskrivelse af den gode cykeloplevelse. Oplevelsen af at få adgang til noget hemmeligt, autentisk eller uberørt er karakteristisk for de gode oplevelser, der bliver fremhævet. ”Når cykelturisterne finder disse hemmelige steder, får de følelsen af at komme om bag scenen, og opleve noget de ikke normalt ville have fået adgang til. Og den oplevelse giver en følelse af eksklusiv kontakt med naturen og de kulturelle steder,” udtaler Mads Daugbjerg. En cykelferie i Danmark er med andre ord noget for familier, der værdsætter at mærke vinden i håret, opleve den danske naturs kontraster og samtidig få kulturelle oplevelser. F

RY HØJ SKOLE

FAKTA

Vil du vide mere om dine muligheder for cykelferie i Danmark, kan du finde yderligere information på www.visitdanmark.dk/aktivferie Her kan du blandt andet blive klogere på: Cykeludlejning, overnatningsmuligheder, anbefalet pakkeliste etc.

Tag med RY HØJSKOLE på cykeltur gennem Danmarkshistorien. I Danmarks natur gemmer sig utallige steder, som knytter sig direkte til mennesker og begivenheder, der har haft afgørende betydning for Danmarkshistorien. Gennem ugen cykler vi fra jernalderen og frem til i dag. Pris: kr. 3600 NOK inkl. kost og logi Tilmelding via friluftsliv.no

15 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK

Vikingetræffet

Næste Næste gang gang 30.-31. 30.-31. juli juli 2011 2011 kl. kl. 10-17 10-17

Vikingetræffet Vikingetræffet ved ved Moesgård Moesgård Strand Strand finder finder sted sted hvert hvert år år ii weekenden weekenden ii uge uge 30. 30. Her Her mødes mødes hundredvis hundredvis af af vikinger vikinger fra fra nær nær og og fjern fjern til til Nordens Nordens største største vikingetræf. vikingetræf. Højdepunkterne Højdepunkterne er er krigernes krigernes drabelige drabelige kampe kampe og og rytternes rytternes imponerende imponerende opvisning opvisning lørdag lørdag og og søndag søndag kl. kl. 12 12 og og kl. kl. 15. 15. Der Der er er gratis gratis adgang. adgang.

Find mere information på www.moesmus.dk

Reptile and Retard Erobrede Kina - og vil gøre det igen

Horned Almighty

Black metal-bandet inviterer Gaffa en tur i øvelokalet

Días Nordicos

Danske bands udfordrer det spanske publikum

Er pladeselskaberne nødvendige?

Teknologien gør det muligt for enhver at indspille musik, så har de traditionelle pladeselskaber udspillet deres rolle?

SHARE THE FEELING

ARCTIC MONKEYS(UK) IRON MAIDEN (UK) KINGS OF LEON (US) MASTODON (US) M.I.A. (UK) PJ HARVEY(UK) THE STROKES(US) AFROCUBISM(INT) AUTOPSY(US) BAD RELIGION(US) BATTLES(US) BEATSTEAKS(DE) BIG BOI (US) BRIGHT EYES (US) CHRIS CUNNINGHAM (UK) DEADMAU5 (CAN) FOALS (UK) KILLING JOKE (UK) FEMI KUTI & POSITIVE FORCE (NGA) SEUN ANIKULAPO KUTI & EGYPT 80 (NGA) L.O.C. (DK) LYKKE LI (S) MAGNETIC MAN with Special Guests KATY B and SBTRKT DJ Set (UK) ROB ZOMBIE (US) SWANS (US) TIMBUKTU & DAMN!(S) VETO (DK) 1349 (N) JUSTIN ADAMS & JULDEH CAMARA (UK/GAM) API UIZ (FR) ÓLÖF ARNALDS (ISL) ATMOSPHERE (US) AWESOME TAPES FROM AFRICA (US) JULIANNA BARWICK (US) BE-BEING (KOR) BLACK MILK (US) JAMES BLAKE (UK) CHARLES BRADLEY & MENAHAN STREET BAND (US) BRING ME THE HORIZON (UK) KARINA BUHR (BRA) CALLE 13 (PRI) ANNA CALVI (UK) CHANCHA VIA CIRCUITO (ARG) CHASE & STATUS (UK) CHUCKAMUCK (DE) CODY (DK) CONGOTRONICS vs ROCKERS feat. KONONO N°1, DEERHOOF, KASAI ALLSTARS, JUANA MOLINA, WILDBIRDS & PEACEDRUMS and SKELETONS (INT)

CURREN$Y (US) DARK DARK DARK (US) DE ENESTE TO (DK) MATTHEW DEAR - Live Band (US) DESTROYER (CAN) DJ /RUPTURE (US) DOP (FR) DÅÅTH (US) JUSTIN TOWNES EARLE (US) ELEKTRO feat. JOHN TCHICAI (DK) THE EX (NL) EYEHATEGOD (US) FALLY IPUPA (CD) FRENTE CUMBIERO (COL) FRISK FRUGT (DK) THE GASLAMP KILLER (US) GHOST (S) GOLD PANDA (UK) JOHN GRANT (US) HOW TO DRESS WELL (US) I WAS A KING (N) ICEAGE (DK) ILILTA BAND (ETH) JACKDAW WITH CROWBAR (UK)

JAGWA MUSIC (TAN) JATOMA (DK) KITCHIE KITCHIE KI ME O (N) KLOSTER (DK) DJ KOZE (DE) KYLESA (US) LITTLE DRAGON (S) LUKESTAR (N) LA MAKINA DEL KARIBE (COL) JANELLE MONÁE (US) MUNCHI (NL) NARASIRATO (SOL) OFWGKTA (US) OH LAND (DK) OUDADEN (MAR) IVO PAPASOV & HIS WEDDING BAND (BUL) PARKWAY DRIVE (AUS) PULLED APART BY HORSES (UK) RANGO (EGY) TARRUS RILEY (JAM) GONGA SAIN & MITHU SAIN (PAK) SCREAMING FEMALES (US) SHANGAAN ELECTRO (ZA)

SOILWORK (S) SPIDS NØGENHAT (DK) SURFER BLOOD (US) THE TALLEST MAN ON EARTH (S) TAME IMPALA (AUS) TERROR (US) THULEBASEN (DK) TREMOR (ARG) UNDERØATH (US) ANIBAL VELASQUEZ Y SU CONJUNTO (COL) KURT VILE & THE VIOLATORS (US) THE WALKMEN (US) WANG LI (CHI) WEEKEND (US) WHOMADEWHO (DK) YELLE (FR) YEMEN BLUES (ISR) ZEA (NL) ZUN ZUN EGUI (INT)

4 DAYS OF WARM-UP 4 DAYS OF MUSIC 8 DAYS OF ROSKILDE 170 BANDS ON 7 STAGES FREE CAMPING, CINEMA, SWIMMING LAKE AND SKATING RAMPS ALL PROFITS ARE DONATED TO CHARITY READ MUCH MORE ON:

roskilde-festival.CoM

PAVILION JUNIOR 26 - 29 JUNE AGENT FRESCO (ISL) BOTTLED IN ENGLAND (DK) DE HØJE HÆLE (DK) FASTPOHOLMEN (DK) HAMMONDS, HARRINGTON & DESTROY (DK) HONNINGBARNA (N) KIRSTEN & MARIE (DK) LITTLE MARBLES (S) NIVE NIELSEN & THE DEER CHILDREN (GRL) SELVHENTER (DK) THIS IS HEAD (S) TÔG (N) TRUST (DK) UNDERGANG (DK) WHO KNEW (ISL)

- AND MORE TO COME...

“

INDHOLD

I bund og grund kan man sidestille det med en klovn der tager rød næse på. Hvis han bare stod og lignede sig selv, ville det ikke være lige så sjovt - Bjørn fra Horned Almighty om ansigtsmaling i black metal, s. 9

04 Musikbranchen

Er pladeselskaberne stadig nødvendige?

06 Horned Almighty

Black metal og make-up

08 Reptile & Retard

Bandet der indtog Kina

10 Días Nordicos

Danskere spiller for fulde huse i Spanien

Redaktion

Anders Nielsen Kasper Gross-Nielsen Magnus Banner Michael Bihlet

gaffa.dk

Pladeselskaberne er stadig nødvendige for nye bands Aarhusbandet Purpur Jaipur har takket nej til en pladekontrakt, men erkender at det store gennembrud kan tage længere tid. Foto: Mikkel Cantoni

Århusbandet Purpur Jaipur har takket nej til en pladekontrakt, men erkender at et gennembrud kan tage længere tid. For selvom teknologien gør det muligt for bands at skabe meget på egen hånd, er pladeselskaberne stadig livsnødvendige når det kommer til promovering og markedsføring. Af: Kasper Gross-Nielsen

Computere gør det muligt for at indspille en plade i soveværelset, og Internettet gør det muligt at udbrede den til hele verden. Så man fristes til at spørge, om pladeselskaber overhovedet er nødvendige? Men det er de helt bestemt, ifølge Mikael Højris, konsulent I Dansk Musikerforbund og forfatter til bogen Den Nye Musikbranche. ”Enhver idiot kan indspille en plade for næsten ingen penge. Den store udfordring ligger I at markedsføre produktet”, 04 gaffa.dk

uddyber han. Arctic Monkeys, Clap Your Hands Say Yeah og Saybia. Alle har de tilfælles at de fik deres gennembrud uden pladekontrakt. Og alle har de tilfælles at de i dag, har en pladekontrakt. Der skal nemlig en række meget usædvanlige omstændigheder til, for at man kan opnå stor landsdækkende succes, komme i Tv, blive spillet meget i radioen og sælge 20-30-40.000 plader, uden professionelle samarbejdspartnere. Og det er netop her, at pladeselskaberne

kommer ind i billedet. En pointe der underbygges af Kasper Nør, forsanger i det århusianske indie-band Purpur Jaipur: ”Det smarte ved at have et pladeselskab er, at man ikke står alene med sine økonomiske udgifter. Man får kapital og nogle der kan promovere én samt et netværk. Det er de tre vigtigste ting, som er essentielle, og som gør at du kan komme tættere på at leve af musikken.” Selvstændig tendens Alligevel takkede Purpur

Jaipur nej til en pladekontrakt, hvilket ifølge Mikael Højris afspejler en generel tendens. Han mener at flere og flere musikere tager sagen i egen hånd, og vælger at udgive pladerne selv. Det skyldes for det første teknologiens fremskridt. For bare ti år siden var det ikke, på samme måde, muligt at udgive en plade uden om selskaberne. I dag er det muligt for bands at udgive en plade selvom man er blevet afvist. Eller måske ligefrem selv har valgt at takke nej til en kontrakt,

som Purpur Jaipur. Mikael Højris uddyber: ”Mange bands går egne veje. Enten fordi de ikke kan finde et pladeselskab der gider at samarbejde. Eller fordi de ikke synes at tilbuddet er attraktivt nok”. Et af disse mange bands hedder Purpur Jaipur. I forbindelse med deres kommende EP, blev de tilbudt en pladekontrakt med et selskab (red., navnet offentliggøres ikke), men valgte at takke nej. Forsanger Kasper Nør begrunder fravalget: ”Vi er et meget ungt band og vil gerne bevare vores kunstneriske frihed. Vi vil ikke låse os fast på en bestemt genre. Hvis du skriver kontrakt med nogen, så forpligter du dig også til at lave det der er aftalt. Det var vi ikke interesserede i.” Han erkender dog at der er mange fordele ved at samarbejde med et pladeselskab. Og bandet vil bestemt gerne skrive en pladekontrakt på længere sigt. Men tilbuddet skal være det rette. Og indtil videre har ulemperne overskygget fordelene: ”Når du skriver en pladekontrakt, så bestemmer du ikke længere selv over din musik. Selskabet skal gå ind og sige ’ja’ til lyden, hvem der skal mikse det, hvordan coveret skal se ud, hvem der skal producere det, osv.” De har derfor valgt at skrive under på en managementkontrakt i stedet for. Hermed kan ingen bestemme over deres kunstneriske udtryk.

Pladekontrakt Laver en kontrakt for musikken. Pladeselskabet skal godkende alt lige fra vokalen til coveret. Masterrettighederne tilhører pladeselskabet. Management kontrakt En manager laver alle de ting, som bandet selv vil være fri for. Alt hvad han laver for bandet, som bandet kommer til at tjene penge på, får han en økonomisk andel i. Kø på motorvejen Bandmedlemmerne i Purpur Jaipur, har derfor selv smidt 30-40.000 kroner efter deres EP, og er nu kun få uger fra, at stå med det færdige produkt i hånden. Så snart det bliver aktuelt, starter promoveringsarbejdet. Og uden pladeselskab må de selv gå i marken og tænke i kreative markedsføringsstrategier. ”VI har en idé om at rigtig mange bands i Danmark kører på motorvejen. Men når alle kører på motorvejen så bliver der kø dér. Så måske ville det være bedre at tage de små veje udenom”, siger Kasper Nør. Og der er mange små veje. I øjeblikket forsøger Purpur Jaipur at sende deres musik rundt til folk der har mange læsere eller lyttere: musikbloggere, modebloggere, P3, Det Elektriske Barometer osv. De store spiser de små Gennem de seneste år er flere og flere små pladeselskaber dukket op i det danske landskab. Nogle af de mest fremtrædende har været det københavnske selskab Tigerspring,

“Jeg vil skide gerne spille musik og jeg vil skide gerne ud med det, men det skal være på den rigtige måde”, forklarer forsanger i Purpur Jaipur, Kasper Nør. Foto: Marta Bacigalupo

der blev dannet I 2006. sen på det, får det svært. Samt Tambourhinoceros, De pladeselskaber der der I efteråret 2009 blev derimod transformerer sig dannet af Oh No Onoom til at være medieselmedlemmerne Kristoffer skaber og formår at finde Rom og Aske Zidore. vej i de nye sociale medier, Mikael Højris føler sig vil helt sikkert overleve. dog overbevist om, at de mindre pladeselskaber Purpur Jaipurs EP udikke udgør en trussel mod kommer d. 29 april 2011 de etablerede selskaber. og kan købes på www. Han mener blot at de små purpurjaipur.bandcamp. selskaber der lykkedes, com for 50 kr. med tiden vil blive opkøbt Tambourhinoceros har af de store. stået bag ”Sådan har det været Treefight for Sunlight gennem historien, uanset Kirsten & Marie hvilken branche du kigger 4 Guys from the Future på,” begrunder han. Selvom pladeselskabTigerspring har stået bag erne ifølge Mikael Højris I Got You On Tape vil overleve, erkender Choir of Young Beleivers han dog at de oldschool Fallulah pladeselskaber der Moi Caprice solgte fysiske produkter i spandevis, og tjente kasgaffa.dk 05

Black metal og bleskift - i øveren med Horned Almighty

Fra venstre til højre: Hellpig, S, Harm og Aries. Også kendt som Bjørn, Simon, Jacques og Quentin. Foto: Michael Bihlet

Aarhusianske Horned Almighty er lige vendt hjem fra en omfattende europaturné. Nu skal de starte forfra med en ny plade. Vi har mødt dem til en snak om ansigtsmaling, forventningspres og bandets ambitionsniveau. Af: Anders Nielsen

Black metal-bandet Horned Almighty har deres øvelokale i en kælder i Aarhus Nord. Et lille kvadratisk rum, hvor der kun lige akkurat er plads til de fire bandmedlemmer og deres instrumenter. Væggene er fulde af billeder, plakater og vinylomslag fra gamle metal og punk bands. “Velkommen til”, siger forsanger Simon, der i bandregi bare bliver kaldt S, og byder os indenfor. “Vi spiller lige en sang, så det er nok en god idé at putte lidt i ørene”, fortsætter han og rækker os en 06 gaffa.dk

rulle toiletpapir. Vi når lige at dække ørene til, før bandet sparker et nummer igang. Lydniveauet er voldsomt. Bassen pumper i brystet og man kan mærke trommehinderne danse i takt med det hurtige trommespil. Et nummer bliver til tre, og Simon konstaterer, at det er godt med publikum i øveren - så får de rent faktisk spillet sangene. Vred metal og forventningspres Horned Almighty er et black metal-band af den

vrede slags. Deres musik blander vreden og det morbide tekstunivers fra black metallen med den aggressive og ligefremme attitude i punken. Resultatet er, ifølge anmeldere verden over, så vellykket, at bandet føler et kæmpe pres: “Nu skal vi til at starte forfra med at lave en ny plade, og det har aldrig været hårdere end nu,” fortæller Simon, og bassisten Bjørn fortsætter: “Den sidste plade vi lavede, har fået så vanvittigt gode anmeldelser, at det er til at brække sig

over.” “Vi er nok lidt bange for, at det vi får lavet ikke er godt nok i forhold til den sidste plade”, uddyber trommeslager Jacques. Død og sminke Som de sidder i øvelokalet ligner Bjørn, Simon, Jacques og guitaristen Quentin ganske normale mennesker, men når de går på scenen er de ikke til at kende. De borgerlige navne bliver til Hellpig, S, Harm og Aries, og den sunde hudfarve bliver skiftet ud med hvid ansigtsmaling

og teaterblod. Sådan har det været siden Horned Almighty startede. Jacques husker tilbage: “Faktisk hoppede vores første bassist fra, fordi vi skulle have taget nogle bandbilleder, og han kunne ikke forene sig med ansigtsmalingen.” Forsanger Simon prøver at forklare hvad der ligger til grund for traditionen med sminke og hård metal: “Oprindeligt var det en del af den black metal kultur vi springer ud af. Det æstetiske hang sammen med vores integritet i det miljø. I dag er det mere blevet en effekt der giver et godt sceneshow. Det er en fed og egentligt også billig effekt, at man står på scenen og ligner noget der lige er stået op fra graven. Når man står og råber publikum ind i ansigtet med sådan noget maling, så virker det

Bassist Hellpig fyrer den af i Berlin i 2011 Foto: www.starspawn.de

fandme.” “I bund og grund kan man jo godt sidestille det med en klovn der tager rød næse på. Hvis han bare stod og lignede sig selv, så ville det måske ikke være lige så sjovt”, fortæller Bjørn samtykkende. Med publikum på virklighedsflugt “Sminken virker også

internt. Vi har spillet en enkelt eller to koncerter uden maling, og det er bare ikke det samme. Der er ikke den samme energi, og man får ikke det samme kick ud af det. Der er også en kæmpe stor forskel for publikum. Hvis man kan komme ud over scenekanten, og samtidig bruger malingen, så går det op i en højere enhed”, fortæller Bjørn og Simon uddyber: “Publikum går helt amok, når de kan se at der står fire psykopater og slår løs på instrumenterne på scenen. De fodrer os med den energi vi gerne vil have, og det gør at vi kan give dem endnu mere. Det er sådan det skal være. Lige for en time eller to er man ikke bare maler eller pædagog. Vi skaber et univers som vi og publikum lever os ind i, når vi spiller.” Ikke de store ambitioner Horned Almighty har ikke store ambitioner om USA-turné og guldplader. Det mener de selv, at de er blevet for gamle og magelige til. For dem er

Forsangeren S i fuld krigsmaling til en koncert i Berlin i 2011 Foto: www.starspawm.de

det en hobby, omend det er en tidskrævende hobby. Bjørn fortæller: “Ambitionsniveauet er ikke højere end det er, og det er måske derfor vi aldrig stopper. For os er det hyggeligt. Nogle går til fodbold, andre spiller heavy.” “Det her øvelokale er en reinkarnation af vores teenageværelser. Det er her vi kan komme og brokke os over buspriser, vejret og andre mennesker. Så spiller vi noget heavy, drikker nogle bajere og leger for en kort stund, at vi er rockstjerner og at vi ikke har en masse forpligtigelser her i livet. Her skal vi ikke tænke på bleskift. Når vi så går ud herfra, så kan vi lidt igen”, siger Simon, hvorefter enigheden hos de andre manifesterer sig som en stilhed, der står i stærk kontrast til den vrede musik, der tidligere fyldte rummet ud. Horned Almighty kan opleves på Musikcaféen i Aarhus lørdag den 7. maj. gaffa.dk 07

Reptile & Retard erobrede Kina – og vil gøre det igen

Esben Valløe og Mads Damsgaard Kristiansen udgør tilsammen bandet Reptile & Retard. De to fyre dannede duoen under et skoleophold i Shanghai, og har siden turneret i Kinas millionbyer og spillet for titusindvis af mennesker. Alt sammen uden at have hverken pladeselskab eller udgivet så meget som en single i Danmark. Af: Michael Bihlet

Rock og Techno kolliderer – Reptile & Retard opstår De to fyre tager i foråret 2009 på udveksling i Shanghai som et led i kaospilotuddannelsen, og er derfor nødt til at efterlade deres respektive bands hjemme i Danmark. ”Mads gik og rodede med nogle rockprojekter, og jeg havde gang i nogle technoprojekter,” siger Esben Valløe og fortsætter: ” Han ville have mig til at droppe technoen og spille med ham, men den måtte han sgu længere ud på landet med,” klukker han. Men da ingen af dem kan undvære musikken, så de begynder at skrive musik sammen og danner den elektroniske duo Reptile & Retard. Århusduo vælter Shanghais svedigste klub Inden bandet tager til Shanghai, spiller de en enkelt koncert på dansk grund. Deres næste koncert spiller de til en reception på deres skole i Shanghai. I den forbindelse inviterer de to Århusianere en række lokale kulturentreprenører for at promovere deres musik. Kun én af de inviterede dukker op, men

08 gaffa.dk

til gengæld er det Oasis’ tidligere tourmanager, Michael Ohlsson. Han syntes, at de var fede og bookede dem derfor til at spille på The Shelter i Shanghai. ”Så vores første koncert var i Trøjborg beboerhus, nummer to en fucking nederen reception i Shanghai klokken fem om eftermiddagen og nummer tre for 500 mennesker på Shanghais svedigste klub. Det var virkelig virkelig mærkeligt.” Siger Mads Damsgaard Kristiansen. Esben forklarer, at de købte kinesiske militæruniformer og motorcykelhjelme med stort halvfemsersolbrillefarvet visir til koncerten. ”Vi lignede sgu en kommunistisk version af Daft Punk,” griner Esben Valløe om koncertudklædningen. ”Jeg kan tydeligt huske, at efter vi var færdige med klubkoncerten, var jeg helt oppe at køre. Jeg vidste ikke rigtig før det, om det vi lavede holdte, så det var ret fedt at mærke, at det virkede!” Siger Mads Damsgaard Kristiansen. Michael Ohlsson synes tydeligvis også, at Reptile & Retard’s musik holder, for han sender dem

De to tidligere kaospiloter Mads Damsgaard Kristiansen og Esben Vallø Foto: Michael Bihlet

efterfølgende på turne i flere af Kinas storbyer, hvor de spiller ti koncerter på diverse punkbarer og klubber. Repræsenterer dansk kultur Mads Damsgaard Kristiansen og Esben Valløe bliver i foråret 2010 inviteret til at spille på den danske pavillon under verdensudstillingen i Shanghai. ”Folkene ved

verdensudstillingen var interesserede i at få nogen over og spille som i forvejen havde et navn i Kina,” forklarer Mads Damsgaard Kristiansen og fortsætter grinende: ”så vi var officielle repræsentanter for dansk kultur, sammen med Michala Petri og alt muligt pis.” Da Michael Ohlsson, som tidligere har arrangeret deres koncerter i Kina, hører, at duoen skal

til Kina igen, tager han straks kontakt til bandet og sammensætter en tre ugers turne i Kina, hvor de skal spille 11 koncerter på diverse festivaler og klubber. Turnerer igen i Kina Ifølge Mads Damsgaard Kristiansen var det ret vildt at være på turne i Kina, og omstændighederne var

øe spiller på årets Spot Festival

ret forskellige fra dem, han har oplevet i Danmark. ”I Danmark får man transport og en kasse øl, men dér blev vi lige pludselig fløjet rundt og boede på hoteller” siger han, ”Og spiste på rigtige restauranter” bryder Esben grinende ind. På tour med censur ”Vi skulle ændre vores tekster, så de ikke handlede om at knalde og om at

tage stoffer” udtaler Esben Valløe, ”det var en betingelse for, at vi kunne få lov til at spille på verdensudstillingen.” Og det er den samme besked, de får fra deres kinesiske manager på turneen, da man aldrig kan vide om der er nogen fra de kinesiske myndigheder, der lytter med, forklarer Esben Valløe. ”Hvis de hører, at i synger om den slags, så får i ikke lov til at spille mere. Så kommer i aldrig tilbage,” havde manageren sagt. Strawberry Festival D. 28. april 2010 spiller bandet på Strawberry Festival i Beijing. ”Det var mærkeligt, for vi havde ikke noget navn herhjemme, og så kommer man derned og spiller for 10.000 mennesker” siger Mads Damsgaard Kristiansen. ”Foran scenen var der 30 politimænd, og jeg havde fået at vide, at jeg ikke måtte hoppe ned fra scenen. Jeg gjorde det alligevel, og lod bare som om jeg ikke havde forstået, at jeg ikke måtte det,” forklarer han, med henvisning til, at det er en del af deres liveoptræden. Ligesom mange andre danske bands, så er det også normalt for Reptile & Retard at drikke øl, både før og under koncerter. ”De synes det er vildt skørt, at man vil drikke øl på scenen, så det måtte vi ikke. Derfor fyldte vi rom i kaffekopper,” griner Esben Valløe, og Mads Damsgaard Kristiansen bryder ind: ”Jeg kan sgu kun spille, når jeg er stiv.”

”Det skal virke live!” ”I en genre som vores, den elektroniske, er der jo tradition for, at en koncert skal være en kedelig oplevelse uden identitet og kant, med en fyr der står og gemmer sig bag sit æblelogo.” udtaler Esben Valløe. Grundstenen i Reptile & Retard må siges at være det at spille for et publikum, ”det skal virke live!” Duoens to medlemmer er da også dybt enige i, at der er mange, der er dygtige til at lave hjemmeproduktioner og plader. ”Et godt eksempel på et studieband er Queens of the Stoneage. De er super fede, men når man går til deres koncert, er det lidt en flad fornemmelse. Det er ærgerligt,” sukker Esben Valløe, og fortæller hvorfor de ikke selv har indspillet plader endnu. ”Vi kan ikke finde ud af at producere, derfor har vi ikke indspillet noget endnu.” Og Mads Damsgaard Kristiansen tilføjer: ”Vi har ikke lavet noget, vi som band er 100 procent tilfredse med endnu. Vi har ikke helt fundet vores lyd.” Turnerer igen igen i Kina Esben Valløe og Mads Damsgaard Kristiansen er bestemt ikke færdige med Kina og det kinesiske publikum, som er vidt forskelligt fra det danske. ”Danskerne er vant til, at få smidt koncerter i hovedet hele tiden, så kineserne har en lidt anden glæde ved at se noget, fordi de ikke er overeksponerede,” siger Mads Damsgaard Kristiansen og fastslår, at de har en helt anden fankultur i Kina: ”I

Kina er stjernerne ikoner, nærmest glansbilleder. Hvis du er noget i Kina, så er du virkelig noget!” Esben Valløe griber den kommentar og tilføjer: ”Hvis du ser Simon Kvamm gå ned ad gaden, så er det ikke vildt da Danmark er så lille et land, han er jo bare endnu en bonderøv fra Silkeborg.” Bandet er vilde efter at komme tilbage til Kina for at give kineserne en fed oplevelse, crowdsurfe og imponere på ægte rock ’n roll maner. Derfor tager de i efteråret på turne i Asien, og de påtænker at afholde seks-syv koncerter i Kina. Tager i studiet Duoen står nu overfor et nyt kapitel i deres karriere. I starten af juni skal de indspille et album. De har fået at vide at man ikke kan blive spillet i radioen i England hvis man hedder noget med “retard”, så de overvejer at skifte navn. ”Men navnet afspejler nu egentlig musikken og vores live performances ret godt – og virkeligheden,” smiler Mads Damsgaard Kristiansen. Og Esben Valløe tilføjer, at han synes, det er ret fedt, at det er provokerende. Alligevel er gutterne fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden: ”Nu går der ikke ret lang tid, så bliver vi også store i udenfor Kina. Vi skal bare lige have lavet en plade først.” Reptile & Retard kan opleves til Mejlgade for Mangfoldighed i Aarhus lørdag d. 14. maj.

gaffa.dk 09

Nordiske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien

Fallulah spillede til Días Nordicos i 2010. Programmet til dette års udgave af festivallen offentliggøres til juli på www.diasnordicos.com Foto: Marjo Tikkanen

I Spanien er der ikke tradition for, at nordiske bands eller artister slår igennem. Alligevel spillede danskerne Mads Langer, Murder og Fallulah for fyldte sale, til den første udgave af en musikfestival i Madrid, der hylder nordisk kultur. Af: Magnus Banner

”Días Nordicos” eller Nordiske Dage er den første tværfaglige festival i Spanien, der udelukkende sætter fokus på den �� kulturelle scene i de nordiske lande. Det er det spanske kulturmagasin ”Zona de Obras” der i samarbejde med ROSA (Dansk Rock

10 gaffa.dk

Samråd) i september 2010 slog dørene op for, i Spanien, totalt ukendte bands og artister fra norden. 900 på venteliste Som etableret kunstner i Danmark kan det være svært nok at fylde de

store danske spillesteder på en hverdag. Men det er næsten utænkeligt, at fire ukendte bands fra det kolde nord, skulle spille for fulde huse, en hverdagsaften på den iberiske halvø. Dette var ikke desto mindre nøjagtig hvad der skete, den 15. og 16.

september sidste år i koncertsalen Galileo Galilei i Madrid. Her måtte man i døren skrive 900 gæster på venteliste til festivallen. Satsninger, samarbejde og fascination Chefredaktøren for det

meget fascineret af de nordiske lande, så vi dedikerede en hel sektion i vores magasin til nordisk kultur, og siden hen har interessen og projektet grebet om sig” fortsætter han. For stifteren af festivallen har ”Días Nordicos” dog ikke været nogen uoverskuelig økonomiske satsning, da ROSA, Carlsberg og Sony har finansieret hele gildet. Den daglige leder i ROSA, Gunnar Madsen fortæller: ”Vi har været meget glade for det samarbejde vi har haft med ’Zona de Obras’, og øjnede straks en ideal mulighed for at promoverer dansk musik på et marked, vi som regel ikke når ud til.” Rúben Scaramuzzino understreger denne pointe ved at fremhæve, at der aldrig har eksisteret så god en platform for nordisk kultur i Spanien - billetsalget taler for sig selv.

spanske magasin ”Zona de Obras”, Rúben Scaramuzzino har sammen med sin kollega Daniella Rossi været primusmotor for den Nordiske festival. Et projekt der har krævet hårdt arbejde og masser af tid. ”At afholde en festival med nordisk musik, der aldrig er blevet hverken spillet eller udgivet i Spanien var utvivlsomt en stor satsning, men der har tydeligvis været basis for et fokus på norden her i Spanien,” fortæller Rúben Scaramuzzino til Gaffa. ”Jeg har altid været

Tværfaglighed gav pote Både Rúben Scaramuzzino og Gunnar Madsen er begge enige i, at spanierne i øjeblikket drages af det frihedsideal de nordiske lande repræsenterer. Selvom det efterhånden er længe siden Francoregimet isolerede Spanien fra omverden, sidder hans minde stadig dybt i det spanske folk, der for alt i verden forsøger at tage aktiv del i alt hvad der sker i Europa. Gunnar Madsen mener at grunden til at den første udgave af ”Días Nordicos” blev så stor en succes er, at den tilbød spanierne

et unikt indblik i hvad der lige nu rør sig i den nordiske kultur. “Días Nordicos” er nemlig ikke udelukkende et musikinitiativ, men nærmere en tværfaglig festival der også byder på nordisk litteratur, filmkunst og design. En palet af godter fra Danmark I ROSA er de udmærket klar over, hvor svært det er at få en fod inden for på det spanske musikmarked - især hvis man ikke synger på spansk. Og for de fleste danske bands eller artister, er et spillejob på et af Spaniens største og mest veletablerede venues, et vaske ægte drømmescenarie. ROSA havde dog sidste år fornøjelsen af, at give en håndfuld danske kunstnere chancen for at komme i betragtning til netop sådan et spillejob i den spanske hovedstad. ”Vi sammensatte en palet af de navne, som vi regnede med ville falde i spaniernes smag, og præsenterede dem for de spanske arrangører,” fortæller Gunnar Madsen. Arrangørerne fra ”Zona de Obras” gæstede i den forbindelse den århusianske Spot-festival, for at se nærmere på de danske kunstnere ROSA havde udpeget. Efterfølgende valgte spanierne de navne, de ville tilbyde en plads på plakaten til den spanske festival. En af de danske kunstnere der optrådte til “Días Nordicos” var Maria Apetri, bedre kendt som Fallulah. I Madrid leverede hun en

koncert der både imponerede arrangører og publikum. Men til trods for den flotte indsats lykkedes det ikke den danske sangerinde at knække koden og skabe en fanbase i Spanien. ”Det gav ikke det store at spille til ‘Días Nordicos’, og selvom Spanien er et dejligt land er det ikke et musikmarked som vi vil prioritere ret højt for fremtiden,” fortæller Christian Møller, ejer af pladeselvskabet Tigerspring som Fallulah er signet til. Samarbejdet fortsætter Gunnar Madsen lægger over for Gaffa ikke skjul på, at man i ROSA igen i år er villig til at slå et slag for, at få den danske musik eksponeret i Spanien. Rúben Scaramuzzino og “Zona de Obras” er ligeledes tændte på at gentage succesen fra 2010, denne gang med endnu flere aktiviteter, bands og festivaldage. Det hele startede med en artikelserie om nordisk musik og kultur i ”Zona de Obras”, siden har projektet haft massivt vokseværk, og planen er at festivallen i fremtiden ligeledes skal afvikles i Latinamerika. Om det i år vil lykkes en dansk kunstner at blive et etableret navn på den spanske musikscene er svært at sige. En ting er dog sikkert, “Días Nordicos” er også i 2011 garant for fyldte huse og lækre venues, men publikums hjerter må de nordiske kunstnere selv erobre.

gaffa.dk 11

gaffa.dk

TEMA: Dokumentaren pĂĽ det store lĂŚrred

TEMA: Dokumentaren på det store lærred G

Indhold

Dokumentaren spiller i en biograf nær dig

Tættere på virkeligheden

Vi har i mange år været vant til at se dokumentarprogrammer på tv-skærmen, men nu fylder dokumentarfilmen også i biografens mørke.

DOXBIO har hver anden måned en danmarkspremiere på en dokumentarfilm. Ekko tog med til premiere på filmen Love Addict i Øst for Paradis.

Musikdokumentaren hitter på det store lærred

”Det er mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de bedste skuespillere og den bedste historie”

Musikdokumentaren er for alvor vundet frem i Danmark. Men hvad er det særlige ved dokumentarfilm om musik? Og hvorfor er filmene blevet så populære?

Interview med filminstruktør Andreas Dalsgaard.

Mellem virkelighed og propaganda Skellet mellem virkelighed og propaganda kan være svært at få øje på i dokumentarfilm. Men hvor går grænsen?

20 Tema: Dokumentaren på det store lærred

Instrutøren Michael Madsen i dokumentarfilmen Into Eternity.

Mod den personlige film

Dokumentarfilmen spiller i en biograf nær dig

Den afgørende sandhed

”Tv har tabt”

1993

1994

1995

Tema: Dokumentaren på det store lærred

1996

Historien om den grædende kamel 29.768

Biografen kvalitetsstempler

Buena Vista Social Club 43.498

1997

1998

1999

Af Jeppe Borch Petersen og Simon Hasager

Gasolin’ 222.723

Sicko 111.681

Fahrenheit 9/11 153.011

Og det var Danmark 35.885

This Is It 208.784

Armadillo 118.168

Never Say Never ???

Bowling for Onkel Danny - Columbine 66.701 Portræt af en karma cowboy 8.293

1 1992

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Tema: Dokumentaren på det store lærred

Eliza er en kærlighednarkoman i Love Addict - den anden film i rækken i DOXBIO. Find mere information om DOXBIO på www.doxbio.dk.

Tema: Dokumentaren på det store lærred

klar til dokumentarfilmen Love Addict. De venter spændt på at blive lukket ind i biografsalens mørke.

DOXBIO

DOXBIO har kun nyproducerede dokumentarfilm på programmet og er en filmoplevelse til dokumentarentusiasten som kan lide dokumentar på det store lærred. DOXBIO vil udbrede genren dokumentarfilm til biograferne, så den kan blive et alternativ til de mange mainstreamfilm. Derfor har DOXBIO bevidst valgt kun at have dokumentarpremierefilm på programmet. Året 2011 har DOXBIO skudt i gang med at have danmarkspremiere på dokumentarfilmen The Good Life af Eva Mulvad, og i april en danmarkspremiere på Love Addict af Pernille Rose Grønkjær.

Kærlighed i mørket

Øst for Paradis

På gensyn

Tema: Dokumentaren på det store lærred

Af Simon Hasager

biografer. Filmene om Justin Bieber, Michael Jackson og Gasolin’ er eksempler på en voksende genre af musikdokumentarfilm, som er dukket frem på det store lærred i takt med den generelle opblomstring af dokumentarfilm. Uanset hvor forskellige filmene fremstår med hensyn til målgruppe og iscenesættelse af musikerne, er de alle eksempler på en opslugt interesse i at gå bagom eller uddybe musikernes offentlige fremtoning og kunstneriske virke. I de danske biografer har der siden årtusindskiftet kørt adskillige musikdokumentarfilm, hvilket har konsolideret musikdokumentaren som sub-genre på dansk grund. Men hvad er det særlige ved musikdokumentaren som dokumentarisk sub-genre? Og hvorfor er den blevet så populær i Danmark? Denne artikel kommer med to eksperters syn på sagen. Det drejer sig som Esther Wellejus, som er cand.mag. i medievidenskab med speciale i danske musikdokumentarfilm og som skriver ph.d. om dokumentariske portrætfilm. Og Steffen Moestrup, som er uddannet journalist og bachelor i film- og medievidenskab og som har beskæftiget sig med dokumentarfilm i flere forskellige sammenhænge.

Med rødder i sex, drugs and rock’n’roll

1960’erne, og den deraf udsprungne direct cinematradition inden for dokumentargenren. De nye kameraer var lette at transportere og muliggjorde håndholdt kameraføring, hvilket gjorde det nemmere at foretage autentiske optagelser af rockstjernerne under indspilninger, på turné og ved koncerter. Størstedelen af filmene har en observerende fortællerrolle med direct cinema-traditionens stræben efter gengivelsen af virkelighedens øjeblikkelighed. De tidlige hovedværker udgøres af film som Dont Look Back (1967) om Bob Dylan, Let It Be (1970) om The Beatles og Gimme Shelter (1970) om The Rolling Stones. I de længerevarende musikdokumentarfilm er musikerne ifølge Esther Wellejus blevet portrætteret i et dokumentarisk forsøg på at indfange mennesket mellem positionen som offentlig performer og privatperson. Idoldyrkelsen og musikinteressen skaber baggrunden for den filmiske fortælling, og mytologien omkring de inkarnerede stjerner – vores opfattelse af hvordan de gebærder sig – gør mennesket bag den mytologiske status interessant. ”Det er en underlig blanding af at følge musikernes kreative processer og nærmest magiske univers samtidig med, at man får en slags Se & Hør-tilfredsstillelse ved at komme helt tæt på for eksempel gnidningerne i bandet og skænderiet i øvelokalet,” siger Esther Wellejus. Musikken tematiseres ofte i filmene med supplerende koncertoptagelser af bandet eller den pågældende musiker. Det er dog meget forskelligt hvilken rolle musikken spiller rent dramaturgisk. I nyere film som Rocket Brothers (2003) om det danske Kashmir og i Gasolin’ (2006) tematiseres den kreative proces og de kunstneriske konflikter mellem bandmedlemmerne. Men i Turn Back Time (2005), der leverer en terapeutisk sommerhus-session med musikerne i det dengang opløste Aqua, og i Solo (2007), der på nærmeste hold viser Popstars-vinderen Jons storhed og fald, spiller musikken en uvæsentlig rolle. De to sidstnævnte film er desuden klare eksempler på, hvordan nyere musikdokumentarfilm i højere grad vægter hverdagslivet og det almenmenneskelige i forhold til tidligere skildringer af sex, drugs and rock’n’roll. Og når et heavyband som Metallica i Some Kind of Monster (2004) involverer en terapeut til at løse bandets kriser og lader forløbet portrættere på film, så er det et eksempel på de tendenser, som har flydt igennem

Justin Bieber chamerer sit publikum, Gasolin’ rocker Danmark, Kashmir leder efter inspiration, mens Metallica prøver at finde en ny melodi.

Tema: Dokumentaren på det store lærred

nutidens mediekultur siden den første beboer frivilligt lod sig overvåge i reality-tv-showet Big Brother, mener Esther Wellejus.

Musik er godt til film

Først og fremmest er det særlige ved musikdokumentaren, at den handler om musik eller i hvert fald de mennesker, som laver musik. Det giver sig selv. Men ifølge Esther Wellejus er det særlige ved genren også, at den er fyldt med karakterer, som vi kender, nyder eller ligefrem forguder. Og til karaktererne knytter der sig en kultur, som byder på en masse dramatik. Steffen Moestrup er enig i den iagttagelse. Og han mener, at vi her finder en af de centrale årsager til musikdokumentarens popularitet og opblomstring i Danmark. “Musik er bare godt stof rent dokumentarisk set. Der er masser af nerve, drama og udviklingspotentiale i musik, bands og musikbranchen som helhed. Det er et forum, hvor konflikt, kunst og det kommercielle smelter sammen på godt og ondt,” udtaler Steffen Moestrup. Desuden er musik et godt emne til film, fordi emnet i sig selv virker godt på lydsiden, mener Steffen Moestrup. Det stimulerer vores sanser både at se og høre musik samtidigt. Faktisk tror han, at dette element betyder en del. ”Vi kender det jo også fra musikvideoernes popularitet. Men i dokumentarfilmen kommer der et ekstra lag af noget vi kunne kalde ærlighed eller virkelighed indover, som måske gør musikken mere nærværende,” siger Steffen Moestrup. Selvom musik, bands og musikbranchen egner sig godt til film, gør Esther Wellejus opmærksom på, at musikdokumentaren som genre ikke alene kan tiltrække et stort biografpublikum. Det som primært appellerer til publikum er nemlig at få lov til at komme helt tæt på de stjerner, hvis musik man er dybt begejstret for – at få lov til at ”snage” i både deres kreative processer og deres privatliv. Ser vi på billetsalget i biograferne, er det da også de helt store stjerner, som får folk til at flokkes i foyeren.

Publikum vil se stjerner på lærredet

set lige meget om Justin Bieber står og spiser leverpostejsmadder,” udtaler Esther Wellejus. Steffen Moestrup ser også musikernes stjernestatus som en betydelig publikumsmagnet, hvilket er med til at forklare, hvorfor musikdokumentaren er opblomstret i de danske biografer. ”Musikerne er ofte stjerner, som vi ser op til og beundrer. De er måske lidt skøre og skæve karakterer, som er særligt gode på biograflærredet. Og når en dokumentarist laver en portrætfilm, er han sikker på at have i hvert fald musikerens fans som publikum, hvilket en potentiel investor i filmen jo er tilbøjelig til at se meget på,” siger Steffen Moestrup. Hertil hører også, at det er nemmere at markedsføre en portrætfilm om en stjerne, fordi stjernen allerede har et velkendt ’brand’ – en offentlig identitet. Samtidig kan musikerne også bruge musikdokumentaren som en udvidet promotionsvideo, hvilket der ifølge Esther Wellejus er mange, der gør. Dette er tilfældet med filmen Never Say Never (2011), hvor Justin Biebers PR-maskine har lavet endnu en genistreg. Og nej, som filmisk værk hører Never Say Never bestemt ikke til blandt de mange fremragende musikdokumentarfilm, der har set dagens lys. Men det lader ikke til at skræmme fansene – de mange beliebers – væk. Og fred være med det.

”Det er mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de bedste skuespillere og den bedste historie”

Af Susanne Hjelm Pedersen Foto: Still fra filmen Bogotá forandring

Dokumentar og fiktion beriger hinanden

Tema: Dokumentaren på det store lærred

Hovedpersonen Hamid fra Afghan Muscles. Foto: Christian Bønløkke Vium Andersen

”

Risikoen ved at lave fiktion er, at det er en kedelig historie, og så bliver det bare røvsygt at lave

”Uanset om det er dokumentareller fiktionfilm i sin genrebetegnelse, så bruger jeg i den grad redskaber fra begge lejre. Jeg scripter for eksempel meget og skriver meget udførlige manuskripter med dialoger til mine dokumentarer, inden jeg overhovedet filmer. På den måde bruger jeg en masse greb fra fiktion, når jeg arbejder med dokumentar,” forklarer han og siger: ”Det handler i bund og grund om at tage mine erfaringer fra det ene sted med til det andet og omvendt.”

Tidligere Borgmester Antanas Mockus. Foto: Still fra Bogotá forvandling

Karakteren i centrum

Bogotá by night. Foto: Still fra Bogotá forvandling

Tema: Dokumentaren på det store lærred

”

Jeg føler, at jeg har erhvervet mig rettighederne til at udtale mig om det, jeg nu udtaler mig om

Mens et udrykningskøretøj suser forbi ude på Amagerbrogade med sirenen på højeste volumen, forklarer Andreas Dalsgaard, hvordan en reenactment kan kommunikere noget ægte, selvom den muligvis er iscenesat til at begynde med: ”Han sidder og skal formulere det her følgebrev, hvor han skal redegøre for, hvorfor han mener, han har noget at tilbyde som forfatter, og det har han aldrig sat ord på før. Han finder ud af, hvor dårlig han er til at sætte ord på noget som helst positivt om sig selv, og det er hans store problem – at han i virkeligheden tror, han er en taber. Det begynder den scene så at fortælle, og man kan mærke, hvordan det sætter en masse følelser i gang hos ham, om hvorfor han overhovedet gik i gang med at skrive. Og lige pludselig er han tilbage ved, da han for første gang som 13-årig skrev et digt i et kladdehæfte og oplevede den der overvældende, berusende følelse, han fik, da han opdagede, hvad det kunne gøre ved ham at skrive.” ”Så scenen er en reenactment, men det er jo også bare et ægte øjeblik i sig selv, der opstår, når jeg styrer nogle ting og sætter nogle rammer op – og så må man se, hvad der sker. Det er en iscenesættelse af noget gammelt, men samtidig er det noget fuldstændig ægte i sig selv.”

Virkeligheden bygger på research

Andreas Dalsgaard fortæller, at han opfatter det at instruere som at give en person en retning. Han synes ikke, en scene som den med Mr. T eller det

Tema: Dokumentaren på det store lærred

At overskride grænser

Filmografi København, 2009 Bogotá forvandling, 2009 Afghan Muscles, 2006

Om at skabe tryghed og være personligt tilstede

Mellem virkelighed og propaganda

Skellet mellem virkelighed og propaganda kan være svært at få øje på i dokumentarfilm. En dokumentar behøver ikke være særlig subjektiv, før den stemples som propaganda, men hvor går grænsen?

Moore delte vandene

Af Jeppe Borch Petersen

Propaganda er et vidt begreb

Tema: Dokumentaren på det store lærred

”

Det øjeblik en person er bevidst om, at han udsættes for propaganda, bliver propagandaen ineffektiv

Og netop dokumentaren et godt redskab til propaganda, da denne altid tager udgangspunkt i virkelige personer. ”Michael Moore er eksempelvist rigtig god til at personificere skurkene i hans film, hvilket gør det nemmere for seeren at forholde sig til”, fortsætter Mads Einar Nielsen.

Der findes ingen klare regler

Tema: Dokumentaren på det store lærred

Hvor går grænsen?

”

Men det er selvfølgelig et problem, hvis folk eksempelvist ser Armadillo og tror, at nu har de fået sandheden om krigen igennem den film. Det er jo bare en vinkel på krigen

Han mener, at folk ofte er for hurtige til at stemple dokumentarfilm som propaganda. Ligesom det er tilfældet med Oscarvinderen Inside Job. Her tog beskyldningerne fart efter, at det kom frem, at instruktøren Charles Ferguson igennem en årrække har doneret over 200.000 $ til demokraternes valgkampagner. Derfor kan det virke en smule mistænksomt, når Inside Job (2010) netop giver Bushregeringen en del af skylden for finanskrisen. I hvert fald set med republikanerøjne. Men ifølge Mads Einar Nielsen retfærdiggør dette faktum dog ikke i sig selv mærkatet propaganda. Bliver ideologien derimod så stærk, at der manipuleres med sandheden, så får propaganda sin berettigelse: ”I Fahrenheit 9/11 manipulerer Michael Moore med sandheden ved at bruge klip ude af den oprindelige kontekst, hvilket selvfølgelig er problematisk,” fortæller Mads Einar Nielsen. Men spørgsmålet er, om publikum kan skelne

Tema: Dokumentaren på det store lærred

Uintenderet propaganda

Øverst: Instruktøren Charles Ferguson og producer Audrey Marrs med deres Oscar for dokumentarfilmen Inside Job. Nederst: Manipuleret billede fra Fahrenheit 9/11 med Michael Moore og George W. Bush. Tema: Dokumentaren på det store lærred

ekko Filmmagasinet

Tema: Fordærv Quentin Tarantino Melancholia

James Franco

# 54 maj - juni 2011. Pris kr. 85,-

“Jeg var bange for at fejle som skuespiller”

Indhold 61

Intro: Fordærv

Rådne lig og sønderrevne indvolde fascinerer

I en kælder rød som blod

Fire frastødende fristelser

Den ulykkelige superhelt

Film skildrer virkelighedens Palæstina

Tema: Fordærv

62 Tema: Fordærv

Tema: Fordærv

fascinerer

Et sultent lig fra zombieserien The Walking Dead fra 2010. Foto: Flickr, Cine TERROR

64 Tema: Fordærv

Slagtehal 3 I Mejlade i Aarhus byder sultne gæster velkommen til et blodigt filmunivers. Foto: Ida Marie Frølund

I en kælder rød som blod

Tema: Fordærv

Dukker, gamle sort-hvide fotos og dunkel, levende belysning markerer slagtehallens gru. Foto: Ida Marie Frølund

Slagtenhallens lever op til sit bizarre navn og i aftenens film slagter en heks en halv landsby med sort magi. Foto: Marie Marie Frølund

Tema: Fordærv

To trofaste slagtehalgæster synker længere og længere ned i sofaen som filmens drama tager fart. Foto: Ida Marie Frølund

FIRE FRASTØDENDE FRISTELSER

28 days later Danny Boyle 2002

Zombieland Ruben Fleischer 2009

Zombierne i 28 days later er inficeret med en såkaldt galskabsvirus. Filmen har haft stor ind flydelse på senere zombiefilm blandt andet ved at popularisere den løbende zombie.

Filmen kombinerer på elegant vis humor og splat. Åbningsscenerne, hvor sultne zombier jagter og æder de levende i slow motion, er ganske fortræffelige.

Zombie Lucio Fulci 1979

Dawn of the dead Zack Snyder 2004

Genindspilningen af zombiernes bedste far George A Romeros klassiker fra 1978 er veludført og spækket med blod og råddent zombiekød.

Tema: FordĂŚrv

Den ulykkelige superhelt

Tegning: Peter MĂ¸ller

Tema: Fordærv

Batman er ikke som andre super helte. Han kæmper for retfærdig heden i en moralsk fordærvet by, men bag masken gemmer der sig et ikke entydigt godt menneske. Af Marie Andersen

Batman og Jokeren i The Dark Knight. Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Tema: Fordærv

Batman forhører Jokeren. Fotos: Warner Bros. Entertainment Inc

Tema: Fordærv

To unge palæstinenserne iklædes bomber før afgang mod målet i Tel Aviv. Fra filmen Paradise Now. Foto: Warner Bros.

Tema: Fordærv I byen Nablus på Vestbredden filmes en af hovedpersonerne, der samme dag er blevet valgt til at udføre bombeangrebet i Israel. Foto: Warner Bros.

Også de andre arabiske lande har efter oprørene i den se neste tid givet udtryk for en stærkere medfølelse for den palæstinensiske sag.

Tema: Fordærv

FIRE FILM OM PALÆSTINA

Divine intervention Elia Suleiman 2002

De to unge palæstinenserne sidder og venter ved bussen. De ved, at livet snart er slut, og de føler sig som et vigtigt led i modstandskampen. Foto: Warner Bros.

Salt of this sea Annemarie Jacir 2008

Lemon Tree Eran Riklis 2009

Miral Julian Schnabel 2010

Ude p책 dvd og blue ray

Friluftsliv

www.friluftsliv.no

M M A A G G A A S S II N N

FF O O R R

N N A A TT U U R R O O P P LL E E V V E E LL S S E E

lĂŚg atil i Tem Feriemark n Da

Mountainbike Adrenalinkick i danske skove

Kunst i naturen

Kunstmuseum ii det det fri fri Kunstmuseum

Tips: Find danske kulturskatte med GPS

Cykelferie Oplev Danmark i sadelhĂ¸jde

NR.1 - 15.04.11 KR 39,95

Friluftslivsredaktionen: Jane Pedersen Iben Teisen Ronni Vester Emilie Lukman Kontakt: Friluftsliv Multimedia AS Postboks 3 7221 Melhus Telefonnummer: 92 44 76 45

2 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

CYKELFERIE SIDE 12

MOUNTAINBIKING SIDE 8

SCULPTURES BY THE SEA SIDE 10 SKATTEJAGT I SKOVEN SIDE 4

3 FRILUFTSLIV

T I L L Æ G F E R I E I D A N M A R K 2 0 11

På jagt efter danske fortidsminder m

TIPS:

GPS’EN GIVER ADGANG TIL 2000 ÅR GAMLE FORTIDSMINDER I DANSK SKOV TEKST OG FOTO: IBEN TEISEN

solen er langsomt på vej ned bag Aarhus, da en

4 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

med mobiltelefon

5 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

6 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

Turen op over høvdingehøj gemt i den dybe nåleskov

EN OPLEVELSE FOR ALLE – OGSÅ FOR DÍG UDEN MOBILTELEFONER

Guide

Gå ind på friluftsliv.no med din mobiltelefon.

På vores hjemmeside www.friluftsliv.no finder

Her vil du finde links til de geochacing pro-

du direkte links til de to hjemmesider, du skal

grammer, som er relevante for netop din mo-

besøge for at komme på skattejagt i Marselis-

biltelefon. Når programmet er downloadet, er

borg Skov.

din telefon klar til at indlæse koordinaterne til

Hvis du vil af sted uden mobiltelefon, kan du

de geografiske placeringer. Dette gøres ved

enten låne en GPS på Moesgård Museum el-

et enkelt klik på kommunens side og så klarer

ler klikke på linket på vores hjemmeside, som

systemet resten.

Download af geocaching program

Ønsker du viden om andre skattejagte i Dan-

Download af koordinater på

mark besøg www.geocachingdanmark.dk

kulturminder

Eller søger du et lignende projekt i Norge? Tjek den norske side www.gcinfo.no 07 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

benet over sadlen klar til at forcere næste del af ruten.

DER ER ET YNDIGT MOUNTAINBIKELAND Solen bager fra en skyfri himmel og vinden suser med kulingstyrke i de nøgne trækroner. Skovbunden er hård, men dækket af et tykt lyseTEKST OG FOTO: RONNI VESTER brunt tæppe af knastørre blade, som har måtte slippe de svajende træer. Stilheden og idyllen ør du ikke køre hurtigere?” råber 24-årige “T sænker sig over skoven, men afbrydes af dybe René Andersson hoverende til sin jævnaldrende mountainbikepartner Rune Poulsen, da han i dyb vejrtrækninger, da René Andersson når toppen af en bakke. Han springer af den 9.000 kroner dyre koncentration påbegynder sin nedkørsel. De er begge studerende, der rider med på den populære mountainbike og kigger tilfreds ned ad den stejle og rodbefængte stigning, som han netop har pasmountainbikebølge, som i øjeblikket pryder de idylliske danske forårsskove. Populariteten sky- seret. Ikke ligefrem et ubarmhjertigt norsk fjeld ldes især, at sporten dækker bredt og opfylder en i ødemarken, men alligevel en udfordring, der stiller krav til den fysiske formåen. lang række behov. ”Der er utrolig stor variation i udfordring”Man kommer ud og får noget frisk luft og erne. Næsten uanset hvilket noget motion. Men modniveau du kører på, kan du få sat en løbetur så er der det opfyldt i de danske skofuld fart på, og man får TIPS ve. Ruterne varierer mellem nogle fede adrenalinkick,” lange stier og mere teknisk siger René Anderson, der Nye teknologiske hjælpemidler terræn,” fortæller René Anmed sine tre års erfaring dersson og peger dokumener den mest rutinerede er en stor del af mountainbiketerende ned på en bred grussaf de to ryttere. Rune sporten. Pulsure, som også har ti, der afløses af en snørklet Poulsen derimod er nybog kuperet passage med egynder inden for sporten. indbygget GPS, er et særdeles brugbart redskab. På den måde skarpe hårnålesving. Han Alligevel har han stiftet mener, at det milde landskab bekendtskab med elkan man holde øje med sin og de organiserede ruter gør ementer af mountainbike, puls, distancen man har kørt og sporten mere tilgængelig for der adskiller sig positivt efterfølgende lægge ruten ind uprøvede ryttere. fra andre mere almindel”Danmark er ikke stedet ige sportsgrene. på computeren og sammenligne at køre, hvis du som pro”Der er mere fart på, med sine tidligere præstationer. fessionel rytter søger udog man har mulighed for fordringer. Men på motionat presse sig selv til det ist- og hyggebasis er det helt yderste. Man bestemmer selv, hvornår man vil af sted og er ikke afhængig perfekt, og så er distancerne jo så korte, at man hurtigt kan køre hjem igen,” siger René Andersaf fastlagte træningstimer, som da jeg spillede son, der så småt har fået styr på puls og vejrtræfodbold,” fortæller Rune Poulsen og svinger 8 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

René Andersson over stok og sten.

Rune Poulsen har kun kørt mountainbike fire gange. 9 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

Kunst forener natur og me

10 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

enneske Ngardarb Francine Riches

Marianne Jørgensens “Water Curtain, 2009

Hugh Ramages’ “Fisher”, 2009

HVAD VIL SKULPTURER HA’? Skulpturer vil, i modsætning til malerier, have deres beskuere til at bevæge sig. For at opleve og overskue en skulptur skal man tage en tur Udstillingen er åben fra torsdag d. 2. juni – søndhele vejen rundt om den. Det får omgivelserne; skoven og stranden til for alvor at spille sammen ag d. 3. juli 2011.F med kunsten. Man kan på den måde finde sin egen yndlingsvinkel. Sculptures by the Sea indFor mere information www.sculpturebythesea.dk drager publikum og giver dem lov til selv at føle, røre og opleve i deres eget tempo. 11 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

Familieferie på to h

En cykelferie i Danmark, er en cykelferie fo

bløde bakker, korte afstande og trygge cykel

den aktive, friluftsinteresserede familie at cykl

Foto og tekst: Emilie Lukman

12 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

hjul giver

or hele familien.

frihed til at opleve

Landets

lstier gør det muligt for

le ud på eventyr i naturen.

13 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK 2011

“Østkystruten“ strækker sig fra Jyllands hovedstad Aarhus til skov og strand.

14 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK

“Stederne er attraktionerne, men cyklen bliver en måde at skabe merværdi mellem oplevelserne, “ udtaler Claus Rex, turismechef i Dansk Cyklist Forbund.

RY HØJ SKOLE

FAKTA

15 FRILUFTSLIV

TILLÆG FERIE I DANMARK

Vikingetræffet

Næste Næste gang gang 30.-31. 30.-31. juli juli 2011 2011 kl. kl. 10-17 10-17

Find mere information på www.moesmus.dk

Reptile and Retard Erobrede Kina - og vil gøre det igen

Horned Almighty

Black metal-bandet inviterer Gaffa en tur i øvelokalet

Días Nordicos

Danske bands udfordrer det spanske publikum

Er pladeselskaberne nødvendige?

Teknologien gør det muligt for enhver at indspille musik, så har de traditionelle pladeselskaber udspillet deres rolle?

SHARE THE FEELING

4 DAYS OF WARM-UP 4 DAYS OF MUSIC 8 DAYS OF ROSKILDE 170 BANDS ON 7 STAGES FREE CAMPING, CINEMA, SWIMMING LAKE AND SKATING RAMPS ALL PROFITS ARE DONATED TO CHARITY READ MUCH MORE ON:

roskilde-festival.CoM

- AND MORE TO COME...

“

INDHOLD

04 Musikbranchen

Er pladeselskaberne stadig nødvendige?

06 Horned Almighty

Black metal og make-up

08 Reptile & Retard

Bandet der indtog Kina

10 Días Nordicos

Danskere spiller for fulde huse i Spanien

Redaktion

Anders Nielsen Kasper Gross-Nielsen Magnus Banner Michael Bihlet

gaffa.dk

Pladeselskaberne er stadig nødvendige for nye bands Aarhusbandet Purpur Jaipur har takket nej til en pladekontrakt, men erkender at det store gennembrud kan tage længere tid. Foto: Mikkel Cantoni

“Jeg vil skide gerne spille musik og jeg vil skide gerne ud med det, men det skal være på den rigtige måde”, forklarer forsanger i Purpur Jaipur, Kasper Nør. Foto: Marta Bacigalupo

Black metal og bleskift - i øveren med Horned Almighty

Fra venstre til højre: Hellpig, S, Harm og Aries. Også kendt som Bjørn, Simon, Jacques og Quentin. Foto: Michael Bihlet

Bassist Hellpig fyrer den af i Berlin i 2011 Foto: www.starspawn.de

Forsangeren S i fuld krigsmaling til en koncert i Berlin i 2011 Foto: www.starspawm.de

Reptile & Retard erobrede Kina – og vil gøre det igen

08 gaffa.dk

De to tidligere kaospiloter Mads Damsgaard Kristiansen og Esben Vallø Foto: Michael Bihlet

øe spiller på årets Spot Festival

gaffa.dk 09

Nordiske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien

Fallulah spillede til Días Nordicos i 2010. Programmet til dette års udgave af festivallen offentliggøres til juli på www.diasnordicos.com Foto: Marjo Tikkanen

10 gaffa.dk

Samråd) i september 2010 slog dørene op for, i Spanien, totalt ukendte bands og artister fra norden. 900 på venteliste Som etableret kunstner i Danmark kan det være svært nok at fylde de

september sidste år i koncertsalen Galileo Galilei i Madrid. Her måtte man i døren skrive 900 gæster på venteliste til festivallen. Satsninger, samarbejde og fascination Chefredaktøren for det

gaffa.dk 11

gaffa.dk

HVORFOR GIFTER VI OS?

Hvorfor

gifter

vi os?

For pengene? For brylluppet? - Eller for kærlighedens skyld? Årsagerne til ægteskab er mange, men fælles for os alle er, at vi ønsker nogen at dele livet med. Statistikker viser, at over halvdelen af alle gifte par bliver skilt på et tidspunkt – alligevel valgte over 30. 000 danskere at gifte sig sidste år. 48 - PSYKOLOGI 04/2011

Et ægteskab er ofte mere kvindens drøm, end det er mandens, mener parterapeuten Carl-Mar Møller, men på de følgende sider kan du få indsigt i seks forskellige aspekter af hvorfor forskellige mennesker alligevel gifter sig. WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

Foto: Freedigitalphotos.com/Photostock

indhold Carl Mar Møller:

Kvinder presser mænd til bryllup

Unge kristne:

Den eneste ene - for altid!

Kinesiske kvinder:

Gifter sig for pengenes skyld

Kvinder med prinsessedrømme:

Bryllup vigtigere end kærligheden

Asetroende:

Lov ikke mere end du kan holde

Gift anden gang:

Kærligheden blomstrer i digternes by 62 WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

PSYKOLOGI 04/2011 - 49

Foto: Freedigitalphotos.com/Photostock

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Carl-Mar Møller:

Kvinder presser mænd til bryllup Af Malene Holmgaard Iversen

Carl Mar Møller er parterapeut og har stor erfaring i mødet med dagens mænd, som har mistet evnen til at give de stærke kvinder et reelt modspil. De indvilger simpelthen i at gå på knæ, fordi det er kvindens ønske. ”Kvinderne har fuldstændig overtaget – og de har haft et forspring helt siden de var små. Som små legede de far og mor og børn og planlagde, hvordan de ville organisere sig som voksne. Imens klatrede drengene i træer og legede røvere og soldater og skænkede ikke fremtiden en tanke.” Kvinder var før i tiden afhængige af mænd både økonomisk og i den samfundsorden, som herskede. Det er langt fra tilfældet i dag, hvor kvinderne ikke engang har brug for mænd for at få børn. ”Kvinderne stiller store krav, og mændene føler sig pressede og kan ikke leve op til de forventninger, de bliver mødt med,” siger Carl Mar Møller, som ikke er i tvivl om, hvad den værste tanke for en mand er: ”Mænd frygter mere end noget andet at blive ’sat i fængsel’ – låst inde af kvinden – og at hun så smider nøglen væk. Det er det billede, mange mænd har af brylluppet. Mænd har brug for deres frihed for at kunne leve.” Mange par har indrettet deres hjem på en måde, som udelukkende afspejler kvindens stil, interesser og smag. Det gør noget ved manden, at han bliver forvist til kælderen eller værkstedet, for det er selve hans maskulinitet, der bliver forvist. I bryllupsplanlægningen sker det samme. Kvinden spørger til mandens holdning men vil egentlig ikke høre den. Hun forventer primært, at han holder

50 - PSYKOLOGI 04/2011

mund og ellers bare tager sig af regningen, når den skal betales. ”Manden giver køb på sin frihed og lever fuldstændig på kvindens præmisser. Han brokker sig ikke og lader uden kamp kvinden vinde i alle livets forhold. Han mister sin selvtillid, og kvinden mister så selvfølgelig respekten for ham. Der er ikke meget mand over én, der altid føjer sin kvinde,” slår Carl Mar Møller fast. Hvorfor gifter mænd sig? ”Manden gifter sig for at gøre sin kvinde tilpas. En mands største behov er at gøre sin kvinde lykkelig. Omvendt har manden behov for tre ting: Beundring, ros og sex. Så enkelt er det! Kvinder skal stoppe med at kritisere og i stedet begynde at rose deres mænd. De skal beundre og anerkende dem som mænd, og så skal de give deres mænd sex i stedet for altid at afvise dem. Så enkelt er det! Så er grundlaget for et fantastisk parforhold lagt!”

Gennem mine terapiforløb arbejder jeg for, at ur-manden kommer tilbage i de danske mænd, som ellers mest af alt er blevet til kontormus og duksedrenge

WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Carl-Mar Møller Parterapeut

”Kvinder har store evner, når det kommer til kontrol og planlægning, og de har helt siden de var små set frem til at få eget hus og egen familie. Meget af deres motivation for det gode liv ligger i at have et image, som kan imponere omverdenen og herigennem opnå bekræftelse”, fortæller Carl Mar Møller og pointerer, at dette er et problem i forhold til deres partnere: ”Mændene bliver tilsidesat i kvindernes hungren efter anerkendelse. De skælder mændene ud, de brokker sig, og de afviser manden. Han står så tilbage med lavt selvværd og følelsen af ikke at være mand nok. Han finder sig derfor andre steder, han kan blive bekræftet: På arbejdet, på fodboldbanen, sammen med vennerne – eller hos en anden kvinde.” Findes det lykkelige ægteskab? ”Jeg tror, ægteskabet er tidsbegrænset, med mindre man investerer rigtig meget i det. Ofte ender det med, at både manden og kvinden er ensomme i

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

Foto: Carl-mar.dk

Det er tydeligt, at meget af skylden for problemer i parforholdet bliver tillagt kvinderne. Men dette er dog ikke hele sandheden; Kvinder har nemlig en naturlig sans for system og struktur.

deres forhold, og på et tidspunkt lever de så meget hvert deres liv, at de lige så godt kan blive skilt. Sørgeligt men sandt.” Sådan afslutter Carl Mar Møller, men det sidste ord er ikke sagt i denne sag; ”Sådan er kønsrollemønstrene lige nu. Gennem mine terapiforløb arbejder jeg for, at urmanden kommer tilbage i de danske mænd, som ellers mest af alt er blevet til kontormus og duksedrenge.”

PSYKOLOGI 04/2011 - 51

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Johanne og Filip Torp Kildeholm, 28 og 29 år

Foto: Ulrik Torp

Unge kristne:

Den eneste ene - for altid! At indgå ægteskab i Guds navn er for mange danskere blot en symbolsk højtidelighed. For unge kristne er det som rammen om et maleri: Et livslangt løfte, hvor kærligheden har plads til at udfolde sig Af Lone Andersen

”Jeg er elsket betingelsesløst af én, som har valgt at el- med alt hvad dertil hører, og hun mener som udgangske mig,” siger Johanne Torp Kildeholm om sit fornylig spunkt, at et ægteskabsløfte er livslangt. indgåede ægteskab. For Johanne Torp Kildeholm er ægteskabet ikke betUdadtil er hun en helt almindelig lærerstuderende inget af parternes umiddelbare følelser eller lyster, på 28 år, men indeni bærer hun på et værdisæt, som men af viljen til at elske hinanden i gode såvel som i kun de færreste genkender – hun er nemlig kristen, dårlige tider. Ægteskabet er ikke en begrænsning men 52 - PSYKOLOGI 04/2011

WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

tværtimod en naturlig ramme om kærligheden, der giver den frit spil. ”For at kærligheden kan være fri, har den brug for rammer, den frit kan udfolde sig indenfor,” siger den 28-årige og tilføjer, at løftet om at elske indtil døden blot er en tidsramme, der skaber gensidig tryghed. Et atypisk fællesskab Ægtepagten betyder ikke kun, at Johanne Torp Kildeholm har bundet sig for livet men også, at hun nu er en del af et ”vi,” nemlig en samlet enhed, der består af hende og hendes mand. Dette betyder helt konkret, at hun ikke længere bor alene og ikke længere træffer beslutninger alene. Netop denne holdning er ifølge eksperter atypisk for det moderne menneske. ”Helt overordnet hænger ændringen i tolkningerne af ritualets ord især sammen med den stigende individualisering og dermed mindre sans for berettigelsen eller rimeligheden i at affinde sig med noget, som ikke er optimalt for én selv,” siger Inge Lise Pedersen, der er antropologisk lingvist og har forsket i netop ordet ‘ægteskab’ og dettes betydning. Hun mener ikke, at man bør dømme, hvornår det er rimeligt at indgå skilsmisse, men pointerer at de konkrete ord “elske og ære” ikke tillægges den samme betydning som tidligere, da vi som mennesker ikke længere tillægger begreberne ære og skam nogen betydelig værdi. ”Vi kan ikke forbinde meget med at ære et andet menneske som medmenneske, men højst når der er tale om idoler,” tilføjer antrolingvisten.

Foto: Ulrik Torp komme til at såre hinanden. Men hun pointerer dog, at man ikke skal blive i et ægteskab for enhver pris. Og hvis tilliden brydes eller viljen til kærlighed ophører, er man i sin gode ret til at blive skilt. ”Personligt har jeg det også svært med utroskab, fordi det er en del af løftet at være den anden tro. Jeg vil dog alligevel håbe, at jeg vil kunne tilgive min mand det, hvis det skulle ske for os,” siger Johanne Torp Kildeholm og pointerer, at man skal gøre alt hvad man kan for at redde et ægteskab. ”Hvis man italesætter sine følelser, skaber man også mulighed for at møde hinanden, allerede inden det går galt,” siger hun.

Et ægteskabsløfte er en livslang process At afgive, og agte at holde, et livslangt løfte ligger altså ifølge lingvisten ikke længere til vores kultur. Sognepræst i Skt. Pauls Kirke i Århus, Flemming Baatz Kristensen, mener dog ikke, der hersker nogen tvivl om, hvad det er man siger ja til, når man står foran alteret med sin udkårne. ”Ægteskabet er at forstå som en forpligtelse overfor ens ægtefælle til døden skiller dem ad,” siger han og tilføjer: ”Hvis man måler ægteskab i åremål, bør man slet ikke gifte sig.” Flemming Blaatz Kristensen ser ligeledes ægteskabet som en hensigtserklæring, hvor man arbejder for at opnå en god og fordybet relation til sin ægtefælle – på lige fod med Johanne Torp Kildeholms forestilling om en ramme om kærligheden.

Det er altså ikke for sjov, at man får præstens ord for at være ægtefolk. Men selvom Flemming Blaatz Kristensen bekræfter antrolingvisten, Inge Lise Pedersens påstand om, at individet i stigende grad kun er centreret omkring sin egen lykke, mener han alligevel, at størstedelen af de par, der ønsker en kirkelig vielse, er seriøse og indforståede med, hvad det indebærer.

Jeg er elsket betingelsesløst af én, som har valgt at elske mig. Johanne Torp Kildeholm, ung kristen

Hun tilføjer, at tilgivelse ligeledes er en stor del af et ægteskab, fordi ingen kan leve sammen uden at WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

PSYKOLOGI 04/2011 - 53

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Foto: flickr.com/allegro

Kinesiske kvinder gifter sig for pengenes skyld I mange kinesiske kontaktannoncer er det påkrævet at skrive sin månedlige indkomst og boligstatus. Kvinderne ved, hvad de vil have: Den ideelle mand tjener mere end 7000 kroner om måneden, og har egen bolig og bil. Af Line Heidenheim Juul

24 kvinder står klar bag hver deres lille lyserøde pult. Smilende og med hænderne let placeret på buzz-knappen venter de på at bedømme den næste singlemand, som under popmusikkens dunken og lysshowets roterende fokus valser ind i studiet. Den kinesiske udgave af ”Dagens mand” er i gang. 54 - PSYKOLOGI 04/2011

”Jeg vil hellere græde på bagsædet af en BMW end grine på bagagebægret af min kærestes cykel.” Sådan sagde Ma Nuo, en kvindelig deltager, i den kinesiske udgave af programmet. Selvom hendes udtalelser udløste stor forargelse og diskussion på internettet, er der mange kinesere, som lægger vægt på de materielle værdier, når de søger en ægtefælle.

Et-barnspolitikken fremelsker ønsket om at føde drengebørn. Blandt andet vil der i 2020 være 24 millioner flere mænd end kvinder i Kina.

Tal fra CNNs time.com

WWW.PSYKOLOGIMAGASET.DK

Et-barnspolitikken i Kina har medført, at der er en overvægt af mænd. Det gør, at kvinderne er i høj kurs. Anders Sybrandt Hansen, cand. mag og Ph.d.studerende i kinastudier og antropologi forklarer, hvorfor de materielle værdier er i højsædet. “Det er et middel- eller overklassefænomen, hvor piger, der er opvokset i velstand, vil forsikre sig om, at de fortsat kan leve komfortabelt, også når forældrene går på pension eller hvis de ikke selv fanger drømmejobbet. Der er også en hel del yngre kvinder fra fattigere kår - eksempelvis migrantarbejdere - som prøver at profitere på deres udseende herved.” Disse krav kommer blandt andet til udtryk gennem datingprogrammer på tv eller kontaktannoncer på internettet, hvor det ofte er påkrævet at informere om sin finansielle status. Høje krav til ægtemanden En undersøgelse af ”Ægteskabsstatus og Kærlighed” foretaget af Kinas Nationale Kvindeforbund peger på, at kravene fra kvinderne er for høje i forhold til virkelighedens samfund. Over 70% af de adspurgte kvinder forventer, at manden allerede ejer hus og bil, inden de gifter sig, og han skal gerne være mellem 2527 år gammel. De skyhøje boligpriser gør det umuligt for mange i den aldersgruppe at få råd til eget hus.

Jeg vil hellere græde på bagsædet af en BMW end grine på bagagebægret af min kærestes cykel. Ma Nuo deltager i “Dagens mand”

Bil, bolig og bankkonto Internetdating er også meget populært i Kina - og her taler man om fire helt konkrete krav til den ideelle ægtemand. Egen bolig, egen bil, et velanset job samt en fed bankkonto er noget, som giver opmærksomhed på datingmarkedet. Chen Yunke er 23 år, studerende og single. Han forklarer sit forhold til de materielle værdier og ægteskabet. “Hvis du vil have pigen, må du ikke lade hende lide med dig. Jeg bliver nødt til at være sikker på, at jeg kan give hende et godt liv, før vi kan gifte os.”

Datingshowet ‘Dagens mand’ var et af de mest populære tv-shows i 2010

Foto: Foreignpolicy.com

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

PSYKOLOGI 04/2011 - 55

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Undersøgelsen fra Kinas nationale kvindeforbund viser også, at godt 50% af mændene er enige med Chen Yunke. Det er altså ikke kun kvinderne, som stiller krav til de materielle værdier forud for ægteskabet. Dog konkluderer undersøgelsen, at de mange konkrete, materielle krav er et udtryk for søgen efter stabilitet fra singlernes side. Anders Sybrandt Hansen er enig og forklarer: ”Økonomisk sikkerhed giver også muligheden for at næste generation kan få en uddannelse, som i dag ses som vejen til det gode og komfortable liv.” Arrangerede dates I parker rundt omkring i de større byer kan man ofte se en masse ældre mennesker gå rundt med små lapper papir og billeder af deres børn. Det er ikke af sentimentale årsager – de prøver at finde en potentiel kæreste til deres voksne barn. På lapperne har de skrevet informationer om deres barns uddannelse, job, alder og eventuelt indkomst. De bytter billede og lap, og hvis parterne matcher hinanden, arrangerer

de en blind date for deres børn. Chen Yunke har selv oplevet, at hans forældre har arrangeret nogle dates for ham, men bryder sig ikke så meget om det. ”Jeg var ikke ret vild med det. Jeg føler, at jeg hellere må blive færdig med mine studier og få en karriere først, så jeg kan give min bedre halvdel en følelse af sikkerhed – og først bagefter kan vi gå videre i forholdet.” I det traditionelle samfund arrangerede forældrene ægteskaberne ud fra kriterier som familie, økonomi og status. Ofte havde brudeparrene måske ikke engang set deres udkårnes ansigt før brudenatten. Sådan er det langt fra mere, men som Anders Sybrandt Hansen forklarer, kan elementer fra det traditionelle samfund stadig ses. ”Langt op i det 20. århundrede var arrangerede ægteskaber normen. Der benyttes mange steder stadig ’go-betweens’, som forsøger at sikre sig, at de to parter passer sammen med hensyn til økonomisk, kulturel og klassemæssig baggrund.”

Traditionelt set må gommen vente udenfor døren, til han har bestået en række tests, som brudepigerne finder på.

De 24 kvinder i tv-studiet falder fra én efter én, mens den mandlige deltager kigger rundt. Hver gang en rød lampe lyser, bliver han afvist. Kvinderne spørger ikke alle sammen ind til hans økonomi, men falder også fra, når han nævner sit job og sin alder. Anders Sybrandt Hansen forklarer, hvordan den kulturelle tradition også har en stor indflydelse på udvælgelsen af partner. ”Det er stadig normen, at kvinder gifter sig op med hensyn til social status. Så ikke alene vil de helst finde en mand, der er ældre, men også en, der har mindst lige så høj uddannelse og høj status. ” Med et hurtigt tryk lyser den sidste lampe også rødt, og ”dagens mand” må forlade studiet uden en potentiel kæreste eller kone. Foto: Flickr.com/allegro

56 - PSYKOLOGI 04/2011

WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Kvinder med prinsessedrømme:

Brylluppet vigtigere end kærligheden Af Malene Holmgaard Iversen

Ina Tuchel er bryllupsplanlægger hos firmaet Wedding4you. Hun fortæller: ”Det vigtigste for en brud er at være midtpunkt. At vise sig frem for alle. At fremstå perfekt og unik; ingen må kunne sætte en finger på noget.” Og netop ønsket om det unikke bryllup står øverst på listen over krav fra kvindernes side. ”Det værste der kan ske er, at ens veninde bliver gift i en kjole, der bare minder om den, man selv har investeret i til sit bryllup kort tid efter. En sådan oplevelse har givet anledning til mange ekstreme kriser for brude gennem tiden,” fortæller Ina Tuchel. Sara Jensen er 24 år og bor i København. Hun skal giftes om seks måneder og kan sagtens nikke genkendende til, at kjolen er

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

det vigtigste: ”Jeg har altid drømt om, hvordan min brudekjole skal se ud. Jeg har en klar idé i mit hoved, og det er der ingen, der kan få mig til at ændre holdning til. Jeg tænker selvfølgelig lidt over, hvad min kæreste vil tænke om den, men det vigtigste er, at jeg er tilfreds. Det er jo min kjole og min drøm!”

Det vigtigste er, at jeg er tilfreds. Det er jo min kjole og min drøm! Sara Jensen, kommende brud

Brudeparret kaldes ind foran præsten og alles øjne hviler på de to. Det er nu, det sker. Præsten stiller dem spørgsmålene om at ville elske og ære. De er som i deres eget univers. Svarer ’ja’ på rette tid, udveksler ringe og kysser hinanden dybt. Det er fuldbragt romantik for de to. Lige her på en ellers ganske almindelig lørdag eftermiddag.

Egoisme, stress og jag

Ina Tuchel vurderer, at romantikken og kærligheden for mange kvinder kommer i anden række: ”Min erfaring i arbejdet med kommende brude er, at egoisme er kodeordet. Kærligheden Et budget på 100.000 kr. er meget almindeligt for et bryllup

Kilde: Bryllupsplanlæggere Wedding4you

Foto: Weddindg4you.dk

Den sidste hvisken dør ud. Der er en magisk stilhed, som emmer af forventning til den forestående forløsning. Den tunge trædørs knirkende håndtag trykkes ned, og gæsterne rejser sig. Alles øjne er draget mod bunden af kirken. Begge fløjdøre åbnes, orgelet bruser, og de mange øjne drages mod den hvide brud, der nærmest svæver op ad kirkegulvet. Så ren. Så perfekt. Så eventyrligt.

PSYKOLOGI 04/2011 - 57

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Foto: Weddindg4you.dk glemmes, når kvinden skal leve sine drømme ud. Hun har hele sit liv forestillet sig, hvordan hendes bryllup skal være. Den eneste ubekendte faktor har været, hvem manden skulle være. Når han er fundet, kan udførslen af den længe forberedte plan sættes i gang.” Der er stress på, og der må ikke gå noget galt. Det pres kan Sara Jensen allerede føle hænge over sit hoved nu: ”Selvom der stadig er seks måneder til vores bryllup, fylder planlægningen stort set alt for os. Der er ikke meget tid til at pleje vores forhold – det må komme efter brylluppet.” Til spørgsmålet 58 - PSYKOLOGI 04/2011

om, hvad det er, der presser, svarer Sara: ”Man har vel altid et håb og et ønske om, at alt bliver ’picture perfect’. Det er da en fantastisk kompliment og en stor anerkendelse, hvis vores bryllup bliver husket som noget helt særligt af gæsterne.” Bridezilla - en lille pige inden i Selvom egoisme, selviscenesættelse og pleje af image bruges i beskrivelsen af motivet bag kvinders ønske om det store bryllup, er det ikke et udtryk for falske intentioner bag kærlighedshandlingen mener parterapeut Anne Greiersen: ”Vi tror helt oprigtigt på, at det perfekte gør os lykkelige. Vi

Egoisme er kodeordet. - Kærligheden glemmes, når kvindens drømme skal leves ud! Ina Tuchel, Bryllupsplanlægger

WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

spejler os i de fiktive glansbilleder, som vi slubrer i os fra film, serier, blade og bøger, og vi lever i den overbevisning, at dét er sand lykke.” Vi er hele livet blevet vurderet på vores formåen, resultater og udseende fremfor på de mennesker vi er. Den tid og det samfund vi lever i dyrker individualismen frem for fællesskabet, og det er benhårdt arbejde at leve op til. ”Alle mennesker har behov for at blive set og anerkendt. Mange kvinder får ikke opfyldt dette behov. De stræber efter det perfekte i troen på, at det gør dem mere lykkelige,” vurderer Anne

Foto: Flickr/etiquette

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

Greiersen. Hun har gennem sit arbejde set mange eksempler på konsekvenserne af det. ”Når stilheden har lagt sig, så banker tomheden på igen. Det er jo en langt mere grundlæggende tomhed, end hvad én dags opmærksomhed og anerkendelse kan redde os fra. Mange kvinder kan virke som ekstreme bridezillas, men inden i er mange af dem små usikre piger, der gerne vil bekræftes i, at de er gode nok.” ...Og de levede lykkeligt?? Ina Torchel fortæller afsluttende: ”Rigtig mange brude bliver så stressede undervejs i planlægningsprocessen, at de først, når

I 2010 blev: - 30.472 danskere gift - 17.382 danskere skilt

Vi tror helt oprigtigt på, at det perfekte gør os lykkelige! Anne Greisersen, parterapeut D det er overstået, kan trække vejret igen. De smækker benene op, drikker en Campari Orange og nyder, at det endelig er slut. På det tidspunkt skal parret så finde ud af, om planlægningen har tæret så meget på deres forhold, at stumperne overhovedet kan reddes.” Orgelet sætter atter i gang, og præsten giver brudeparret hånden. De rejser sig. Han hjælper sin hustru med sløret. Hun smiler til ham. De tager hinanden under armen og nærmest flyver ned ad kirkegulvet. Forbi smilene. Forbi blitzlysene og ud til den blå himmel. Til risene. Til en forhåbentlig god fest – og hvem ved, måske også til et lykkeligt liv sammen…

PSYKOLOGI 04/2011 - 59

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Foto: Line Heidenheim Juul

Asetroende: Lov ikke mere end du kan holde;

Vær kvinde for dit ord

Af Lone Andersen

Et bryllup skal være en fest, når man er ase- og vanetro, og brudeparret kan stort set planlægge det, som de vil. Dog skal stedet helliggøres af gydjen, der påkalder guderne før vielsen går i gang, og brudeparret skal minimum stille med to myndige vidner, samt kunne bekræfte, at de er kommet af egen fri vilje. Derudover vælger mange ase- og vanetro par, at give hinanden ét eller flere løfter, som skal gælde for netop deres ægteskab – der er altså intet krav om, at man lover hinanden troskab til døden. ”Som udgangspunkt anbefaler jeg det aldrig,” siger Kirsten Hauge, medlem af det ase- og vanetro samfund, Forn Sidr, da hun bliver spurgt om, hvorvidt et ægteskabsløfte er gældende til døden. Kirsten Hauge er bogholdeske og møbelpolstrer til daglig, men når det bliver fyraften, står der kærlighed på dagsordenen; Kirsten er nemlig bryllupsgydje i Forn Sidr og har viet adskillige ase- og vanetro par. ”Det er et løfte, som manden giver konen, og som konen giver manden, og det er der som udgangspunkt ingen andre, der skal blande sig i,” supplerer Frans Kirk, der er vielsesansvarlig i Forn Sidr og står for alt formelt papirarbejde forud for en vielse. Individuelle løfter binder mennesker sammen Som ase- og vanetro er det meget vigtigt, at man holder sit ord og altid taler sandt. Derfor skal ingen love mere, end de kan holde. Man fornærmer ikke guderne, og der venter ingen straf i dødsriget, men de gode handlinger, man gør gennem livet, er afgørende for, om man bliver husket eller ej. Og netop ens eftermæle er essentielt i troen. Religionen stiller ingen krav til, at man skal gifte sig 60 PSYKOLOGI 04/2011

med den, man lever- eller får børn sammen med. Generelt gælder det for ase- og vanetroende, at guderne er vidner til de eder, man indgår med andre mennesker, og man stiller sig derfor til ansvar overfor noget, der er højere end én selv. Lover man derpå et andet menneske ægteskab til døden – så er det bindende, men derudover er det i høj grad individuelt, hvordan og hvorfor ase- og vanetro folk indgår ægteskab. ”Vi har ingen nedskrevet dogmatik, der siger, at sådan skal det være,” siger Kirsten Hauge og pointerer, at ase- og vanetroende i dag i høj grad vælger til og fra, som de ønsker. ”Alle religioner følger i høj grad med tiden,” tilføjer Frans Kirk, ”og kun få her i landet har ikke moderniseret deres religiøsitet.” Inge Lise Pedersen, der er antropologisk lingvist ved Københavns Universitet mener at individualismen netop er det, der kendetegner vores kultur. Ifølge hende, ønsker vi nemlig kun at indgå pagter med hinanden, hvis det er optimalt for vores egen lykke.

Det er faktisk smadder praktisk at være gift, og jeg mener, at man som asetroende har pligt til at sikre den, man elsker. Frans Kirk WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Det er et løfte, som manden og konen giver hinanden, og det er der som udgangspunkt ingen andre, der skal blande sig i. Frans Kirk ”Tolkningerne af ritualets ord hænger især sammen med en stigende individualisering og dermed mindre sans for rimeligheden i at affinde sig med noget, som ikke er optimalt for én selv,” siger Inge Lise Pedersen, der bl.a. har forsket i betydningsudviklingen af ordet ”ægteskab”. Danmark mangler rummelighed Derudover bør man som ase- og vanetro altid beskytte den, man holder af, og give sin udkårne den bedste sikring i livet. I det danske samfund gøres dette bedst gennem ægteskab. Forn Sidr fik i 2003 officielt tilladelse til at vie myndige par, så et ægteskab i Forn Sidr er juridisk ligeså gyldigt som et borgeligt eller kirkeligt. Det eneste krav er, at den ene af parterne skal være ase- og vanetro og have været medlem af Forn Sidr i minimum seks måneder forud for vielsen.

Individualister eller ej – den manglende dogmatik i ase- og vanetroen åbner i høj grad for fortolkning. Om man gifter sig til døden skiller, eller blot til i morgen, er der ingen, der blander sig i, så længe at man står ved sit ord. For et ægteskab i ase- og vanetro bygger kun på de personlige ord og løfter, der bliver sagt mellem brud og gom.

Frans Kirk er 55 år og den første i Danmark til at indgå et ase- og vanetro ægteskab

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

Foto: Line Heidenheim Juul

”Vi kan ikke komme udenom, at der er nogen, der melder sig ind bare for at blive gift, og så bagefter tøffer af igen, ” siger Frans Kirk. ”Danmark mangler nemlig en vielse, hvor der sker noget, der ikke foregår i kirken,” fortsætter han og uddyber, at mange danske par ikke vil vies i kirke, fordi de ikke er kristne, men gerne vil have en højtidelighed, der er mere særpræget end rådhusets.

PSYKOLOGI 04/2011 61

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Gift anden gang:

Kærligheden blomstrer i digternes by Ægteskab anden gang bygger på et erfaringsgrundlag, som skaber større følelsesmæssig afklaring. Her fortæller demens kooordinator, Lise-Lotte Overlade, om baggrunden for beslutningen anden gang Af Birte Christensen

“Fruen fra Havet” er titlen på Henrik Ibsens skuespil fra 1887. Den er en positiv omskrivning af sagnet om “Agnethe og Havmanden”, som sørgeligt ender med, at Agnethe bliver fanget ind af Havmanden og må leve livet på havets dybe, mørke bund. Det skal “Havfruen” i skuespillet, “Fruen fra Havet” ikke. Med kunstnerisk omhu viser Henrik Ibsen, hvordan menneskekærlighed giver frihed og ansvar, så “Havfruen” mister sin gru og lader “Havmanden” synke. I feriebyen Sæby bor 52-årige Lise-Lotte Overlade med sin 50-årige mand Leif Pedersen. De har siden 2006 nydt fællesskabet med hinanden, men netop i øjeblikket er deres glæde ekstra stor: For få måneder siden beseglede de deres kærlighed med kirkebryllup i kjole og hvidt for anden gang i hver deres liv. Begge har tidligere været gift, og spørgsmålet om ægteskab har været et tilbagevendende diskussionsemne de seneste år af deres samliv. Det vil sige, at begge vidste de, at deres følelser for hinanden var stærke og dybe nok til, at de ville giftes, men det springende punkt i diskussionen bestod i, hvor vidt de skulle borgerligt eller kirkeligt vies. Leif Pedersen ønskede en borgerlig vielse, hvilket han begrunder med, at ægteskabet for ham betyder indgåelse af en pagt, som er et intimt anliggende mellem netop de to. For Lise-Lotte Overlade var sagen en ganske anden. For hende var et kirkebryllup den bedste måde, som hun kunne udtrykke sine dybe følelser på for over for den mand, hun elsker. Lise-Lotte Overlade, demenskoordinator i Ny Frederikshavn kommune. Kirkeligt viet for anden gang. 62 - PSYKOLOGI 04/2011

”I kirken forenes de store følelser, som kristendommen for mig er med til at binde sammen”, siger hun og er dybt taknemmelig for den måde, som præsten WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

formåede at tackle hendes skrupler med at lade sig vie for anden gang. Ægteskabet anden gang var en væsentlig mere moden og følelsesmæssig ærlig beslutning for Lise-Lotte Overlade end det var tilfældet første gang. Dengang var hendes liv lagt i faste rammer: Hun flyttede hjemmefra og sammen med sin kæreste, tog sin uddannelse, de købte hus og skabte et hjem for børnene, som det lå i kortene, at hendes liv skulle forme sig. Dengang følte hun ikke, at hun på samme måde som i dag havde indflydelse på sit eget liv:

Ægteskabet anden gang var en væsentlig mere moden og følelsesmæssig ærlig beslutning.

”Jeg var blot en del af en kultur, som jeg var vokset op med. Jeg stillede ikke spørgsmål ved mine følelser for min daværende kæreste, for selvfølgelig elskede jeg ham, jeg blev gift med. Men jeg savnede i høj grad et større intellektuelt modspil, kan jeg se i dag, hvor det behov i højere grad er opfyldt. Det giver en helt anden oplevelse af fællesskab og samhørighed, som for mig er grobunden for de dybere følelser”, smiler Lise-Lotte Overlade.

før, kunne de også i dag have haft nogle fælles børn.

Det kræver mod og styrke at gå imod kulturbestemte konventioner og bryde med de forventninger, Henrik Ibsen hentede inspiration omverdenen har til os. Adda Ravntil skuespillet “Fruen fra Havet” kildes historie viser styrken af de under et ophold i feriebyen Sæby kræfter, man kan blive stillet over i Nordjylland. Her boede den unge for, mens Henrik Ibsen viser den forfatterspire, Adda Ravnkilde, hvis følelsesmæssige styrke, der kan kamp for kvindefrigørelsen gjorde ligge i at vælge fra hjertekamrets stort indtryk på Ibsen. I sin unge inderste. Historierne udspillede tro på, at netop hun kunne gøre en sig i 1880’ernes Dan og Lise-Lotte forskel, kæmpede hun mod kvinde- Overlades kærlighedshistorie viser, undertrykkelse og for kvinders ret at de er stadig lige aktuelle. til at bestemme over deres eget liv.

Leif Pedersen tog initiativ til en løsning af deres uenighed om bryllup, da han i forbindelse med sin fødselsdag friede til Lise-Lotte Overlade og meddelte hende, at han var indstillet på et kirkeligt bryllup om nøjagtigt et år på hans 50 års fødselsdag. ”For din skyld, og din skyld alene”, siger manden, der som militærmand på sin særligt lune måde formår at fastholde sine principper. Lise-Lotte Overlade og Leif Pedersen har til sammen fem voksne børn, som ikke har haft indflydelse på deres beslutning om at gifte sig. ”Nej, hverken børn eller økonomi har været styrende for vores beslutning. Det har alene de følelser, vi nærer for hinanden”, siger de enstemmigt, og vender lige drømmen om, at var de mødtes noget WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

På havnen i Sæby står skulpturen, “Fruen fra “Havet”. Den er opkaldt efter Henrik Ibsens skuespil fra 1887, som han fandt inspiration til under et ophold i Sæby. PSYKOLOGI 04/2011 - 63

refleksion “ “

“ Livet handler om

mere end rugbrød. Sådan siger én af de medvirkende i dette nummer af Refleksion. Det kunne sikkert også være sagt af Hans Pilgaard, som afslutningsreplik på Hvem vil være millionær? Men hvis livet handler om mere end Bilen, Bolig og Business - eller andre tillæg i Berlingske - kræver det indsigt, fordybelse, tænkning. Det kræver Refleksion. Hver måned får du det helt gratis som tillæg til Berlingske. Velbekomme.

Gud i videnskaben “ Nr. 1 · April 2011 · © Berlingske Media

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

indhold 2 Leder Gud i videnskaben · 3 Introduktion Kreationisme, intelligent design eller antidarwinisme? · 4 Reportage “Evolution er den måde, verden blev skabt på - set fra en anden vinkel” · 10 Baggrund “Kreationisme er både dårlig teologi og dårlig videnskab” 12 Interview Konflikten mellem den objektive videnskab og det subjektive verdensbillede · 15 Udsagn ! Leder

Gud i videnskaben For to år siden fejrede vi Darwins 200 års fødselsdag og 150 året for udgivelsen af hans banebrydende værk “Om Arternes Oprindelse”. I dag er evolutionsteorien grundlaget for genetikken og moderne sygdomsbekæmpelse, og forskere kalder det en af de mest efterprøvede teorier i videnskaben. Alligevel er evolutionsteorien under pres, og antallet af mennesker, som tvivler på teorien, er stigende verden over, særligt i USA, Mellemøsten og Afrika.

Derfor reflekterer vi i dette nummer af Refleksion over temaet gud i videnskaben. Vi taler med danske forskere, som ser kritisk på udviklingen og advarer mod mangel på naturvidenskabelig dannelse. Vi rapporterer fra en kristen friskole, hvor de underviser i evolutionsteoriens svagheder, og vi udfordrer argumenterne bag teorien om intelligent design.

På vegne af redaktionen

Helge Bjerre

Peter Kring Hansen

Camilla Lyberth Madsen

Sandra Simonsen

PS. Velkommen til Refleksion. Et nyt tillæg med Berlingske, der hver måned reflekterer over de ideer og tanker, der former vores samfund.

refleksion “

Pilestræde 34, 1147 København K Telefon: 33 75 74 00 Telefax: 33 75 74 44 Email: redaktion@refleksion.dk

Redaktionsledelse Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør Redaktion Helge Bjerre Peter Kring Hansen Camilla Lyberth Madsen Sandra Simonsen

Annoncesalg Peter Hein, annoncechef phx@berlingskemedia.dk tlf. 25456094 Lillian Jensen, tlf. 25456122 Michel Madsen, tlf. 25456121

Annoncemateriale Anette Lange Peterson alp@berlingske.dk tlf. 25 45 61 23 fax: 33 75 75 95

Oplag Tilmeldt Dansk Oplagskontrol Tryk Datagraf ISSN: 1604-2603

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

INTRODUKTION · tekst: HELGE BJERRE

Men det er jo en anelse påfaldende, at det er overvejende religiøse grupper, som er fortalere for intelligent design. - Det er mere naturligt for en religiøs at være tilhænger af intelligent design, for de er ikke begrænset af en eller anden kasse. Hvis man har det naturalistiske verdensbillede, så lader man sig begrænse. Det er ikke uærlige mennesker, men de er begrænset af deres egen tankegang. Hvis man kun har en hammer, så behandler man alt som søm. Her vil jeg sige, at religiøse har et lidt større verdensbillede, for her afviser man ikke noget på forhånd, her ser vi hvor det leder hen. Hvis vi lige kort vender tilbage til det du sagde med, at universets opståen ikke er et udslag af meningsløs tilfældighed. Hvad er der egentligt galt med meningsløshed og tilfældighed? - Hvis mennesket eksisterer ved ren tilfældighed, så synes jeg, at det er meget svært at bygge en etik op. For hvilken værdi har et menneskeliv så? Vi kunne ligeså godt være et græsstrå ude på en græsplæne. Sådan set er mennesket kun hundrede kroner værd i råstoffer; fem toiletskyld vand, nogle syvtommerssøm og lidt calciumcarbonnat. Så det tilfører mennesket en slags værdi, menneskets status og dermed menneskets liv en slags værdi at sige, at det ikke er tilfældigt? - Ja, for mig personligt giver det værdi og mening, rent etisk. Jeg har svært ved at skabe en etik, som bygger på en tilfældig skabelse. Hvis vi kigger på det overordnede argument; på grund af organismens kompleksitet og mængden af information den indeholder, er det utænkeligt, at det kunne være opstået ved et tilfælde, ergo må vores liv være opstået som et design af et intel-

ligent væsen. Nu er der nogle som hævder, at det at mennesket ser orden i naturen, kredsløb og sammenhænge, det er udelukkende en menneskelig disposition. Mennesket har selv skabt den orden og de sammenhænge netop via naturvidenskaben. Så er det ikke fordi mennesket er vant til at tænke i de her fortolkningsgreb, som vi selv har skabt og som gør verden forståelig for os? - Der nok en del af vores erkendelse at vi ser komplicerede ting og at vi ser struktur. Hvis vi går ud på en strand eksempelvis, og der ligger en pilespids mellem alle stenene, så er det første vi får øje på pilespidsen, altså en form. Så hvis vi ser noget, som har en form, så genkender vi den med det samme. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men vi genkender orden og kompleksitet ret hurtigt. De falder ligesom ud fra resten, vil jeg mene.

Hvis det viser sig, at livet er simpelt, så har man jo falsificeret intelligent design, for hele teorien bygger på at det er sammensat og komplekst Kristian Bánkuti Østergaard

Nej, en teori om universets tilbliven, eksempelvis intelligent design, vil aldrig kunne falsificeres, for vi ikke kan efterprøve den. Hvis det skal falsificeres, så skal det efterprøves Kristian Bánkuti Østergaard

Kreationisme, intelligent design eller antidarwinisme?

Det er svært at finde én fast betegnelse for kampen mod evolutionsteorien. Fælles for alle antidarwinister er, at kampen mod naturlig selektion indgår i en bred kulturkamp imod nutidens moralske forfald. Alligevel er der stor forskel i de forskellige bevægelsers indhold. Refleksion giver dig her et hurtigt overblik.

6000

Så i virkeligheden mener du, at der er flere områder, hvor vi bør være mere åbne overfor diversitet indenfor videnskabelige teorier? - Ja, eleverne skal have lov til at tænke selv. Grunden til at mange elever ikke gider naturvidenskaben, er fordi, at vi siger ”her er biologibogen, nu skal i lære udenad hvad der står i den, og det er ikke til diskussion,” Det er der ikke nogen der gider. Vi skal træne eleverne til at tænke selv, i stedet for at tygge maden for dem, for så underminerer man eleverne.” “ ss@refleksion.dk

Ungjordskreationisme

Gammeljordskreationisme Intelligent design

Kreationismen opstod som bevægelse i USA i 1920’erne som del af en kristen evangelisme. Det var også i denne periode, betegnelsen fundamentalisme opstod.

Ungjordskreationister mener jorden er mellem 6.000-10.000 år gammel. Udregningen baseres på en bogstavelig læsning af en række bibelske genealogier og anetavler, der beretter om Adams efterkommere.

Gammeljorskreationisterne er enige med ungjordskreationsterne i, at arterne blev skabt af Gud på seks dage.

Gammeljordskreationister mener ikke, der har fundet evolution sted.

Ungjordskreationister mener ikke, der har fundet nogen evolution sted. Alle arter er i stedet blevet skabt på seks dage, som det er beskrevet i Bibelen.

Gammeljordskreationisterne findes i to varianter:

Gap-teori: Mener geologisker ændrin ger og dannelsen af fossiler fandt sted i en stor tidsperiode mellem vers 2 og 3 i første kapitel af Første Mosebog.

Ungjordskreationisterne er primært koncentreret i USA, selv om bevægelsen de senere år har spredt sig til andre dele af verden.

millioner. Så mange amerikanere tror ikke på evolutionsteorien og naturlig selektion. De er alle del af en samlet antidarwinisme.

sider. Så lang er Creation Atlas. Bogen støtter intelligent design og sendes gratis til gymnasier og forskere over hele verden.

150

904

år. Så gammel er jorden ifølge kreationismen, som tager udgangspunkt i skabelsesberetningen fra Bibelens Første Mosebog.

Men er intelligent design lige så videnskabeligt funderet som biologibogen? - Ja, det vil jeg jo mene. Nu er det jo et problem overhovedet at definere, hvad naturvidenskaben er. Jeg er ligeglad med, om der er nogen, som dømmer teorien ude, det er deres sag. De tror jo kun, at der er én verden, at der kun er én model. Men teorien behøver jo ikke dermed at være forkert, det kan jo lige så godt være verdensbilledet, der er noget i vejen med (det naturalistiske red.) Så verdensbilledet bestemmer, hvad man dømmer ude og inde.

“

Gammeljordskreationister tror på en guddommelige skabelse. De accepterer dog samtidig, at jorden må være mellem en million og fem milliarder år gammel.

Dag-alder-teori: Skabelsesdagene sva rer til tusindsvis af år.

Intelligent design opstod i slutningen af 1980’erne, efter en række mislykkede forsøg på at få kreationismen anerkendt som videnskab.

Intelligent design adskiller sig fra kreationismen ved ikke at tage udgangspunkt i en bogstavelig læsning af Bibelen og skabelsesberetningen.

Ideen om evolution er ikke fyldestgørende, hvis hele mysteriet om naturens udvikling skal forklares. Tilhængerne mener derfor, at der må være en form for “designer”, der står bag.

Intelligent design har oplevet en eksplosiv udbredelse de seneste år pga. en massiv økonomisk støtte.

Kæmper for at biologiundervisningen i skolerne skal undervise i evolutionsteoriens “styrker og svagheder”.

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

Hvis mennesket eksisterer ved ren tilfældighed, er det meget svært at bygge en etik op. For hvilken værdi har et menneskeliv så? Sådan set er mennesket kun hundrede kroner værd i råstoffer; fem toiletskyld vand, nogle syvtommerssøm og lidt kalk Kristian Bánkuti Østergaard nen. Og derfor mener jeg at naturen er designet. Når vi overfører noget, som vi kender fra maskiner og elektronik, som jo er kommet til langt senere end celler og organismer, forudsætter man så ikke noget i argumentationen? Er det så ikke fra et menneskeligt perspektiv, at vi pålægger naturen en tolkning? - Altså vores erkendelse ligger jo i den tid vi er i nu. Og her har vi maskiner og natur, og så sammenligner man så. Jeg ved egentligt ikke, hvad man gjorde før. Sokrates mente faktisk, som et meget primitivt design argument, at det var praktisk, at næsen sad over munden, for så kan man jo lugte, hvis man var ved at spise rådden mad, og så undgå at man bliver syg af det. Der var da nogle maskiner for tre tusind år siden på grækernes tid, men det var nok begrænset. Men der var man faktisk fremme med argumentet allerede.

- Nej det vil den ikke, fordi vi ikke kan efterprøve den. Hvis det skal falsificeres, så skal det efterprøves. Man kan have en teori om det, og så kan vi prøve at bekræfte den så godt vi kan med argumentation, som kan underbygges i den fysiske verden empiristisk. Du kan have en spændende teori om blade, men så snart et forskningsresultat siger noget andet, må man bøje sig. Og det er det gode ved naturvidenskaben. Man bliver holdt fast. Der er mange dårlige teorier indenfor intelligent design men også indenfor evolution. Så man må sortere det fra, som ikke er godt og tage det, der er videnskab. Traditionel anser man naturvidenskaben som en størrelse, der beskriver, hvad naturen er, og hvad mennesket er. Den fortæller os ikke hvordan mennesket bør leve, eller hvordan vi som mennesker skal indrette samfundet. Den er ikke normativ. Er du enig i det? - Ja.

Hvis vi lige vender tilbage til det med falsificering, vil en teori om universets tilblivelse nogensinde kunne falsificeres?

Du er enig i, at naturvidenskaben ikke er normativ. Men hvis man køber argu-

menterne for intelligent design, er vi så ikke nødt til at omdefinere hele vores syn på naturvidenskaben, da der i så fald vil være en guddommelig kraft indlejret i naturen og man derudfra ville kunne udlede etiske handlingsanvisninger? - Der er jo den forskel på kreationisme og intelligent design, at kreationismen tager udgangspunkt i Gud, den bibelske Gud. Intelligent design starter ved naturen, og så ser man, at naturen er designet. Hvem designeren er, det kan intelligent design teorien ikke sige noget om. Men jeg kan rent personligt have en tro på hvem det er, men der træder jeg så uden for det videnskabelige. Men kan man det? Når man siger en almægtig designer, har man så egentligt ikke sagt Gud? - Det ville være fedt at vide, hvem designeren er, men det er simpelthen en begrænsning ved naturvidenskaben. Den kan ikke gå ind og måle og veje en designer, for så er det ikke videnskab. Det er der begrænsningen ligger, og der må du så sige stop.

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

INTERVIEW · TEKST & foto: sandra simonsen

Interview: Konflikten mellem den objektive videnskab og det subjektive verdensbillede

“

Hvis det er ens verdensbillede som afgør, hvilken videnskabelig teori man er tilhænger af, er der, ifølge klassisk videnskabsteori, ikke langt til subjektivitet og værdirelativisme. Hvordan hænger det sammen? Refleksion har besøgt Kristian Bánkuti Østergaard, faglig redaktør på tidsskriftet Origo og biologilærer på det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. - Vi ved, at mennesker er forskellige og de kan udvikle sig, vi ved dyr er forskellige, men kan en hund udvikle sig til en kat populært sagt? Det er dér diskussionen ligger.

design gør, som man ikke må indenfor evolution, er at pege på en intelligent årsag, som ligger udenfor den fysiske verden. Og det er der, diskussionen egentligt ligger.

ikke kan sammenlignes. Dog arbejder begge teorier videnskabeligt. Men der er det grundlæggende, at intelligent design går udenfor rammerne. Intelligent design vil gerne tolke ud af boksen.

Sådan siger Kristian Bánkuti Østergaard faglig redaktør på tidsskriftet Origo, som er et tidsskrift for tilhængere af teorien om intelligent design i Danmark. Origo har 500 abonnenter i Danmark og 700 i Norge. Udover at evolutionsteorien og teorien om intelligent design hører til to adskilte fagdiscipliner, mener Kristian Bánkuti Østergaard grundlæggende, at de to teorier kan forenes. Du kan på en og samme tid bekende til dig arternes udvikling, og samtidigt tro på at der står en almægtig designer bag alt liv, som har igangsat den mekaniske proces, som arternes udvikling er.

Der er mange forskere, som mener, netop på grund af det du her beskriver, at man ikke kan sidestille evolutionsteorien og intelligent design, fordi det er to forskellige sfærer; den teologiske og den naturvidenskabelige. Hvad mener du om det?

Nu siger du at begge områder arbejder videnskabeligt; men videnskaben er jo karakteriseret ved at dens teorier skal kunne verificeres og falsificeres empirisk, kan teorien om intelligent design det?

REPORTAGE · TEKST OG FOTO: PETER KRING HANSEN & CAMILLA LYBERTH MADSEN

“Evolutionsteorien er den måde, verden blev skabt på - set fra en anden vinkel”

På Skjern Kristne Friskole underviser de i problemer ved evolutionsteorien, selvom forskere mener teorien er ligeså bevist som tyngdekraften. Det interesserer ikke eleverne, de vil hellere lære om sygdomme og seksualundervisningen. Mågeskrigene skræmmer fra himlen, og vinden rusker i håret. Fredskovens blade truer med at springe ud i det solrige forårsvejr. Omgivelserne ved Skjern Kristne Friskole kunne ikke fremstå mere jysk. På skolen stikker en frejdig elev hovedet ud og råber “er i kærester?” Hovedet forsvinder ind i klasselokalet, mens latteren bliver hængende i luften.

Biologi uden Bibelen

- Der ligger et slags fundament eller et verdensbillede, som er grundlaget for hvordan vi tænker. Hvis vi nu tager intelligent design så ligger det i vores verdensbillede, at vi gerne må tænke på ting, som ligger udenfor den verden, som vi kan måle og veje. Noget overnaturligt?

Men mener du at de to teorier kan anses for værende lige gyldige og lige værdige i deres måde at beskrive verden på? - Teorierne beskriver verden forskelligt. Der er mange ligheder og der er mange uligheder imellem dem. Det intelligent

- Det kan man godt kalde det. Det er noget udenfor det, vi kan måle og veje. Evolutionisterne har et andet verdensbillede, som siger, at vi kun kan have at gøre med det som kan måles og vejes. Så hvis du er evolutionist, vil du mene, at de to teorier

- Den kan godt komme med nogle forudsigelser. Man forudsiger at organismer der er komplekse, det er det intelligent design bygger på. Ud fra den kompleksitet, vurderer man så, at der må ligge en designer bag. Men hvis vi antager, at det viser sig at årsagssammenhængene i en celle er meget simple, altså hvis livet er simpelt, så har man jo falsificeret intelligent design, for hele teorien bygger på at det er sammensat og komplekst. Ligesom at man kan se, at en mobiltelefon er kompleks. Den har mange forskellige dele og alle delene virker sammen, derfor kan vi se at den er designet. Hvis man sammenligner med et grønt blad, så er det faktisk langt mere komplekst end mobiltelefo-

“

På friskolen er alle elever til morgenandagt hver morgen. Det er 9. klassen også. Men nu er biblerne pakket væk, og eleverne skal have biologi med Thomas Sonne Pedersen. “De kristne friskoler bruger ikke bibelen til opslagsbog i biologi timen. Men vi har et bibelsk syn på natur og liv, og det præger undervisningen,” siger han. Udover klassens imponerende stilhed ligner det en normal folkeskole klasse. Halvdelen af eleverne sidder med en bærbar computer. Timen begynder, uden at læreren beder om ro. Klassen repeterer, hvad de har lært gennem året. De kommer omkring forskellige klimazoner og resultatet af de gamle å-udretninger. Anette Villadsen, en elev Refleksion senere møder til en snak om evolutionsteori, opsummerer: “Å-udretning betyder dårligere leveforhold, samme vandhastighed og færre gemmesteder” Repetationen fortsætter om landbrug, og Thomas Sonne Pedersen spørger klas-

sen, hvad man bruger til at gøde marken med. En kæk knægt udbryder “koklatter!” og drengede grin spreder sig. En anden stemmer i og siger på klingende jysk “komø’j”. Thomas Sonne Pedersen fortæller om fødevareproblemer i verden, og at problemerne kunne løses, hvis I-landene holdte en kødfri dag om ugen. Den kække koklat knægt hvisker til sin sidemakker: “Jeg kan ikke undvære kød en hel dag” Timen går videre til en gennemgang af skov og fotosyntese. Midt i lærerens talestrøm ringer klokken ud, og eleverne begynder at pakke sammen. Stole skraber hen over gulvet og frikvarters-snakken begynder. Igennem larmen råber læreren, at eleverne skal huske at læse de to kopiark til onsdag.

Mennesker stammer ikke fra aberne, men er skabt i Guds billede Mens de mindre børn løber omkring ude på gangen, fortæller Thomas Nybo (15 år) og Anette Villadsen (16 år) om deres syn på evolutionsteorien. Klassen havde om evolutionsteorien tilbage i 8. klasse, og de skal have om det igen inden eksamen. “Evolutionsteorien er den måde, verden blev skabt på, set fra en anden vinkel. Det handler om, at dyrene tilpasser sig efter forholdene,” fortæller Anette Villadsen. Hun kan godt følge Darwins evolutionslære men er ikke overbevist om dens rigtighed:

“Jeg kan godt følge det med mutationer, men jeg tror kun på det i mikroplan. Jeg tror ikke på, at vi stammer fra aberne. Gud skabte os i hans billede.” Hendes klassekammerat Thomas Nybo er enig: “Jeg går ud fra Bibelen og tror på det, der står i den. At vi stammer fra aberne, tror jeg ikke på. Vi er skabt som mennesker, der er noget større end dyrene.” Ingen af de to elever interesserer sig meget for de naturvidenskabelige fag, men Anette kunne godt finde på at vælge biologi på gymnasiet. Hun har allerede valgt det som fag på hendes kommende efterskole. Begge elever har planer om at tage på kristne efterskoler efter sommerferien. Anette Villadsen vil på Djursland Efterskolen, mens Thomas Nybo ligesom ti andre klassekammerater har planer om at tage på Sødding Efterskole i Vestjylland.

Eleverne interesserer sig ikke for evolution Thomas Sonne Pedersen har været biologilærer i syv år. Han underviser skolens 9. klasse og tror ikke, at evolution interesserer eleverne: ”Efter to måneder er det minimalt, hvad de kan huske - men det er det samme med bjerge, økologi og landbrug.” Læreren mener, at eleverne i den alder har svært ved at forholde sig til de emner. Han siger: ”Det er kroppen, eleverne interesserer sig mest for. Sygdomme og seksualunder-

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

Biologi er mere end evolutionsteori. Selvom jeg ikke nævnte evolutionsteorien i dag, underviste jeg stadig i biologi. Det, vi repeterede i dag, kan også passe med Intelligent Design. Thomas Sonne Pedersen, biologilærer

visningen giver de mest spørgende elever.” Thomas Sonne Pedersen fortæller smågrinende et eksempel fra sin tid som efterskolelærer. Han fortalte i en time, at A-vitamin hjalp på nattesyn. Senere kom nogle elever hen og spurgte, hvilke madvarer som indeholdte meget a-vitamin. På en efterskole er der meget natte-rend, og elevernes slet skjulte dagsorden var at se bedre på disse natlige udskejelser. Som kæk lærer svarede han eleverne, at han bestemt troede, at “yndlingsspise” som spinat og brocolli var A-vitaminbomber.

Jeg kan ikke und- Biologi er mere end evolutionsteori være kød en hel dag Thomas Sonne Pedersens mål med bioKæk elev i 9. klasse

Når eleverne så samtidig spørger ind til evolutionsteorien, fortæller vi dem, at der er flere måder at se det på Svend Erik Tarp, skoleleder

logiundervisning er at give eleverne redskaber, som de senere kan bruge. Det kunne eksempelvis være viden om GMO. Han vil gerne give dem viden, sådan at eleverne kan træffe deres eget valg, når de står ved køledisken. Han mener, at den viden er vigtig for eleverne, og siger: “De kan ikke træffe et ordentligt valg, hvis ikke de ved, hvad GMO egentlig dækker over.” Læreren vil gerne have, at eleverne selv kan tage stilling. Skolens elever kommer fra hjem, hvor nogle bliver opdraget i skabelsesberetningen og andre i evolutionsteorien. Thomas Sonne Pedersen mener, at der skal være plads til begge slags elever i hans undervisning. ”Biologi er mere end evolutionsteori. Selvom jeg ikke nævnte evolutionsteorien i dag, underviste jeg stadig i biologi. Det vi repeterede i dag (blandt andet fotosyntese samt skov- og vandsystemer

red.) kan også passe med Intelligent Design.” Biologi-læreren understreger, at han kun underviser i styrker og svagheder ved evolutionsteorien: ”Det er i kristendomsundervisningen, at eleverne bliver undervist i diskussionen mellem skabelsesteorien og evolutionsteorien. Helt barberet ned er forskellen på de to teorier, hvorvidt man tror på Gud eller ej.” Naturvidenskabsforskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har sammen oprettet hjemmesiden evolution.dk, for at give samfundet større kendskab til evolutionsteorien. Forskerne skriver, at evolutionsteorien er en af de mest efterprøvede teorier indenfor naturvidenskaben. De fastslår, at evolutionsteorien er ligeså sikker som tyngdekraften. Thomas Sonne Pedersen er uenig: ”Eleverne skal kende til Darwin og hans opdagelser, men jeg kan se nogle problemer ved teorien. Jeg vil gerne have lov til at sætte retningspile for undervisningen.” Han nævner et eksempel med flagermus, som skriger 200 gange i sekundet. Flagermusens skrig er så højt, at den skal slå sin øreknogle fra, for ikke at gøre sig selv døv. For at dette kan udvikle sig, skal der ske mange positive mutationer på samme tid. Det er for mange tilfældigheder, til at Thomas Sonne Pedersen kan tro på det. Læreren kan ikke komme i tanke om andre situationer, hvor skolen underviser i en teoris styrker og svagheder. Det nærmeste eksempel er fra geografi, som han også underviser i.

Fakta

“De fleste vil mene, at man kommer til at fremstå som en amatør, både som teolog og naturvidenskabsmand, hvis man blander de to ting sammen. Så det er en udbredt opfattelse, at kreationisme både er dårlig naturvidenskab og dårlig teologi,“ siger Hans Henrik Hjermitslev. Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, er langt hen ad vejen enig med videnskabshistorikeren. Karsten Nissen fik i 2005 masser af medieomtale, da han i Jyllands-Posten blev citeret for at gå ind for undervisning i alternativer til evolutionsteorien. Han fastholder dog at være blevet misforstået og mener ikke, Gud og videnskab kan blandes sammen. “Det er nemt at sige, hvad der god og dårlig videnskab. Men man kan ikke tale om god og dårlig teologi i den forstand, at nogen holdninger eller tro er bedre end andre. Der er vi ovre i et andet rum. Det er for fladt at tale om teologi på den måde.” Karsten Nissen mener dog, teorien om intelligent design er en interessant idé, den hører bare ikke hjemme i biologiundervisningen. “Intelligent design er en spændende tanke. Jeg tror, Gud har skabt verden. Men dette, at Gud har skabt verden, er ikke det samme, som at skabe verden. Gud kan jo også skabe gennem udvikling. Så på den måde er der ingen modsætning mellem Darwin og Gud.”

Advarer mod caférelativismen Men hvorfor egentlig beskæftige sig med kreationismen, hvis både videnskaben og kirken er enige om at holde tingene adskilt? Hans Henrik Hjermitslev siger: “Det handler f.eks. om, at det kan give problemer i forhold til at uddanne læger.

Skjern Kristne Friskole blev oprettet af forældre i 1974 og startede med 49 elever.

I de seneste ti år har skolen i gennemsnit modtaget 15-20 flere elever om året.

Skolen har i dag 329 elever. Ligeligt fordelt mellem drenge og piger.

Skolen modtager et elevtilskud af det offentlige på ¾ af, hvad den gennemsnitlige folkeskoleelev koster.

Hans Henrik Hjermitslev, idé- og videnskabshistoriker Evolutionsbiologien er jo grundlaget for medicinen og hele forskningen omkring sygdomme osv. Så på den måde kan det give nogle helt konkrete problemer.” Han mener dog, problematikken i første omgang er koncentreret omkring USA, Afrika og Mellemøsten, hvor langt størstedelen af befolkningerne ikke tror på evolutionsbiologien. Alligevel er der også grund til at være opmærksom herhjemme, mener han. “Det skyldes, at der hos både gymnasieelever og den almindelige befolkning mangler en forståelse af, hvad naturvidenskab og naturvidenskabelige teorier er. Og der hører man altså meget vrøvl. Så der kan komme - og det ser man tendenser til - en uhellig alliance mellem fundamentalisme, altså kreationisme, på den ene side og en caférelativisme på den anden side. En form for kultur- og videnskabsrelativisme, hvor alle udsagn opfattes som lige gode og hvor viden, mening og tro forveksles,” forklarer han. “Det kan betyde, at den naturvidenskabelige dannelse bliver dårligere eller ikke bliver god i hvert fald. Og det kan være slemt nok, fordi hvad handler livet om? Det handler om mere end at spise rugbrød, det handler om at forstå hvilken verden vi lever i.” Ifølge Hans Henrik Hjermitslev oplever både han selv og andre forskere, at mange danskere ikke forstår, hvorfor kreationismen eller intelligent design ikke

har noget med videnskab at gøre. “Folks udgangspunkt er ofte ’jamen, darwinismen er kun en teori, og kreationisme er også kun en teori, lad da børnene høre begge dele’. Det, synes jeg, er en fatal mangel på forståelse for, hvad videnskab er. Evolutionsteorien er gennemtestet, gennemprøvet viden, som har klaret skærene i forhold til kritik igennem rigtig lang tid, mens tro og mening er noget helt andet. Så der sker en forveksling på det punkt.” Biskop Karsten Nissen, ser ligeledes en uheldig tendens i folks manglende forståelse for naturvidenskab og evne til at skelne mellem videnskab og religion. “Jeg er enig i, at unge i dag mangler en form for naturvidenskabelig dannelse. Derfor er det også vigtigt, at man ikke blot underviser i naturvidenskab, men også i videnskabsteorier. Ellers kan det meget vel ske, at unge mennesker bliver mere optagede af kreationisme og intelligent design.” Han mener folk i det moderne samfund i dag mangler en evne til at orientere sig i tilværelsen. “Hvis man for eksempel mener, at éns tro på Gud er afhængig af, at denne gud har skabt verden på seks dage, så er det fordi, man blander tingene sammen. Så mangler man det fikspunkt i sin egen opfattelse af verden, som gør, at man kan se tingene i deres rette perspektiv.” “ hb@refleksion.dk

1987

2005

Intelligent design

“Styrker og svagheder”

I 1987 blev også videnskabelig kreationisme forkastet som religion af den amerikanske højesteret. Herefter anlagde kreationismen en ny strategi, hvor man i bøger bla. skiftede ordet “kreationisme” ud med “intelligent designer”.

Nu var udgangspunktet ikke længere skabelsesberetningen. I stedet argumenterede man for, at Darwins teorier ikke kunne forklare hele udviklingen, og at der bag alting må være en form for “designer”, som styrer udviklingen.

Skjern Kristne Friskole g

De mange retssager kulminerede i 2005, da en domstol i staten Pennsylvania også forkastede intelligent design som en religiøst baseret idé.

Siden da har antidarwinistister introduceret en ny strategi, hvor man mener biologiundervisningen skal introducere eleverne for evolutionsteoriens “styrker og svagheder”, uden at opstille alternative teorier. Formuleringen klinger dog hult hos mange forskere, da videnskaben ikke mener evolutionsteorien har svagheder.

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

Baggrund · tekst: helge bjerre

“Kreationisme er både dårlig videnskab og dårlig teologi”

“ På Skjern Kristne Friskole undervises eleverne i evolutionsteoriens styrker og svagheder. De fleste elever glemmer det dog hurtigt igen, erkender biologilæreren.

Ideen om en intelligent designer har aldrig for alvor rodfæstet sig hos danskerne, selv om kampen mod Darwin og evolutionsbiologien bliver mere og mere udbredt på verdensplan. Alligevel advarer både præst og forsker imod danske unges manglende naturvidenskabelige dannelse og kendskab til darwinismen. “Adam og Eva bor i Edens Have. Børn leger, og dinosaurer strejfer omkring. Slangen snor sig listigt i kundskabens træ.” Sådan byder Creation Museum i staten Kentucky i USA interesserede velkommen på sin hjemmeside. Udstillingerne handler ifølge museet selv om “naturlig udvælgelse”, “organismer”, “evolution” og “Guds vidundere”. Og selv om nogle måske vil studse over, hvordan religion kan lære børn om organismer og evolution – eller hvad børn og dinosaurer egentlig laver i Edens Have – så er dette ikke problematisk ifølge museet selv. Folkene bag er såkaldte kreationister, der bekæmper Darwin og biologiens teorier om naturlig udvælgelse. Udgangspunktet er, at skabelsesberetningen skal tages bogstaveligt. Så når Bibelen fortæller os, at Gud skabte dyrene på sjettedagen, må dinosaurerne selvsagt også være en del af fortællingen. Museet har kostet 27 millioner dollars, og er det seneste eksempel på, hvor

omfattende og magtfuld kreationismen i USA er blevet de seneste år. Halvdelen af alle amerikanere tror på kreationismen, mens blot 25 procent vedkender sig evolutionsteorien. Kreationismens fremmarch på verdensplan har også medført øget fokus på emnet i danske medier, men det har ikke betydet, at der er kommet flere kreationister i Danmark. De fleste undersøgelser har været relativt stabile og viser, at 80-90 procent af alle danskere er evolutionister.

eksistentielle og moralske spørgsmål, og det har ikke noget med hinanden at gøre. Så man har fundet frem til en meget pragmatisk arbejdsdeling.” Hans Henrik Hjermitslev peger på to teologiske og kulturelle faktorer, der har haft indflydelse på den udvikling: For det første Grundtvigs tanker, hvor det levende ord og troen på Jesus er vigtigere end den bogstavelige udlægning af Bibelen. For det andet eksistensteologien, der afviser tanken om Gud i naturen og i stedet tror på paradokset og den fornuftstridige tro.

Videnskab og tro holdes adskilt Hans Henrik Hjermitslev er idé- og videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet. Han mener, at danskernes stærke støtte til evolutionsbiologien skal findes i en grundlæggende opfattelse af, at videnskab og tro bør holdes adskilt. “Både præster og almindelige mennesker opfatter videnskab som én ting og religion som noget andet. Videnskab handler om beviser, mens tro handler om

Hvis man for eksempel mener, at éns tro på Gud er afhængig af, at denne gud har skabt verden på seks dage, så er det fordi, man blander tingene sammen. Karsten Nissen, Biskop

1925

1968

Scopes abe-retssag

Videnskabelig kreationisme

Kreationismen voksede ud af en protestantisk fundamentalisme i begyndelsen af 1900-tallet. Målet var at bekæmpe den moderne verdens ugudelighed og specielt darwinismen, som blev anset som årsag til det moralske forfald.

I staten Tennessee, hvor det var ulovligt at undervise i teorier der stred med skabelsesberetningen, blev John Scopes dømt for at trodse loven. Retssagen var en sejr for fundamentalisterne, selvom de i de flestes øjne fremstod som uoplyste dogmatikere.

Den amerikanske højesteret afgjorde i 1968, at kreationisme stred mod forfatningen, da undervisningen i amerikanske skoler skal være baseret på sekulære principper.

Dommen indledte kreationismens anden fase, hvor man argumenterede for “videnskabelig kreationisme”. Strategien var et forsøg på at gøre kreationismen ligeværdig med evolutionsteorien. Dermed håbede kreationisterne at få åbnet døren ind til biologitimerne i de amerikanske skoler.

I geografi viser han uddrag af gamle undervisningsbøger, for at eleverne skal se den racistiske menneskeopfattelse, man tidligere lærte eleverne. Bøgerne skriver, at afrikanske gener er de hvide underlegne. Men i dag ved man, at de afrikanske gener vinder over de nordiske, når det kommer til genkamp (eksempelvis vinder brun øjenfarve over blå red.). Indenfor biologien mener Thomas Sonne Pedersen også, at dele af evolutionsteorien er for gammel: ”Jeg prøver at være fair overfor de forskellige teorier og siger til eleverne, at evolutionsteorien på visse punkter er forældet. For eksempel kendte Darwin ikke meget til genetik,” påpeger han og henter et særnummer af magasinet Origo. I modsætning til elevernes primære biologibøger, argumenterer Origo for evolutionsteoriens svagheder. Magasinet oplyser på sin hjemmeside, at det er oprettet af en gruppe kristne. Udgangspunk-

tet er, at universet, naturen og livet er skabt. Sidste år fik klassen et par kapitler af dette hæfte udleveret, men i undervisningen bruger klassen primært BIOs, som undervisningsministeriet anbefaler. Skoleleder Svend Erik Tarp fortæller, at skolen generelt bruger det samme undervisningsmateriale som de danske folkeskoler, og at de har samme eksamensform. Det er vigtigt for skolen at slå fast, at de har samme krav til elevernes læring, som den traditionelle folkeskole. Svend Erik Tarp uddyber: ”Vi afviser ikke alt indenfor evolutionsteorien, hvad der er påvist er påvist. Børnene fortæller, at deres mor og far siger, at mennesket er skabt af gud. Når de så samtidig spørger ind til evolutionsteorien, fortæller vi dem, at der er flere måder at se det på.” “

1. barn koster 920 kr. pr måned i egenbetaling.

Alle lærere på skolen har kirkelig tilknytning.

Mit mål med biologi er at få eleverne til at undre sig over deres omgivelser. Jeg har lige haft en gruppe 8. klasses drenge med ude i skoven. Når de går i skoven, vil jeg gerne have dem til at spørge “Hvor mon den lort kommer fra?” Thomas Sonne Pedersen, biologilærer

pkh@refleksion.dk clm@refleksion.dk

Skolens værdier bygger på folkekirkens bekendelse og har den overbevisning, at Bibelen er den sande vejledning i tro, lære og livsførelse.

Myte:

Darwin sagde, at vi nedstammer fra aberne. Fakta:

Darwin talte ikke om menneskets afstamning i Om Arternes Oprindelse. I stedet talte han om fælles afstamning og brugte billedet “Livets træ” til at forklare det. Det er rigtigt, at vi er i familie med aberne – som vi er i familie med alt liv på jorden. Men vi er ikke en videreudvikling af de “menneskeaber” eller primater, vi kender i dag Kilde: Aarhus Universitet - darwin.au.dk

Charles Darwin (1809 - 1882)

MAGASINET TIL DEN SERIØSE MOTIONSLØBER

LøbeMagasinet INSPIRATION + MOTIVATION

I T -

L I R

LÆ

N O H

T A R

BERLIN MARATHON OPLEV BERLINS SKYGGESIDER

[VOXPOP]

GEAR DIN GUIDE TIL FORÅRETS UDSTYR

#22 - TILLÆG APRIL 2011 49,50 KR Interpress

PLUS GEAR

FACEBOOK INDTAGER LØBERNES DAGLIGDAG

RUTEANALYSE BERLIN

VOXPOP LØBEVANER

FACEBOOK DIT LØB

#22 APRIL

APRIL-TILLÆG MARATHON

FOTO THOMAS MOBERG

6 GADGETS MOTIVERER Løbegadgets er mere populære end nogensinde. Især er programmet Nike+ til iPod populært hos mange. Men hvad betyder disse gadgets for motivationen og løbeoplevelsen?

8 FACEBOOK DIT LØB

Facebook er blevet en fast del af de fleste danskeres hverdag. Vi deler intime detaljer med et omfattende netværk også vores løbeoplevelser. Men hvad betyder det egentlig for vores identitet? Læs hvad eksperterne mener om tendensen

10 KØBETID Gearnyheder og tips i samarbejde med Løberen i Aarhus

12 LØB ER EN PASSION Reklamemanden Ulrik Roos har kun løbet i knap to år, men har alligevel løbet maraton flere steder i udlandet. Samtidig løber han hurtigere end de fleste.

14 BERLINS SKYGGESIDER Modemekkagaden Kurfürstendamm, vartegnet Brandenburger Tor. Dette er blot nogle af de seværdigheder, du møder undervejs på løbeturen. Men kun få hundrede meter væk fra dig ulmer Berlins problemer. Vi guider dig rundt i byens skygger

16 RUTEANALYSE: BERLIN Glemt alt om at sætte personlig løberekord ved årets Berlin Marathon. Kultløberen Tor Rønnow anbefaler, at du i stedet nyder stemningen

17 VOXPOP Foråret er for alvor over os. Løbeglade århusianere spirer frem som vintergækker i forårssolen. LøbeMagasinet har taget temperaturen på borgernes løbegejst

04 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

FOTO BMW-BERLIN-MARATHON.COM

MEDIEHuSET LuKSuS c/o V74 Vesterbrogade 74, 4. sal 1620 København V info@lobemagasinet.dk www.lobemagasinet.dk

bliv venner med

uDGIVER

mediehuset lUKSUS | iSSn: 1902-9926 CHEFREDAKTøR

Sofie Hvitved | sofitmoberg@mail.djh.dk e@luksusmag.dk Thomas Moberg REDAKTIonEn

Bugge Holm Hansen, liseLain, lundme funch, maja tini Jensen, Stina Eva Camilla Nielsen maria pape og Sofi e Hvitved. Jeppe Smidt ART DIRECToR

alicia Eva Galvele Stina Lain DISTRIBuTIon

Kiosksalg | interpress a/S | tlf. 33 27 77 27 Butiksdistribution | mediehuset lUKSUS AnnonCESALG

michael | michael@luksusmag.dk | tlf. 5050 CamillaChristensen Nielsen camillannielsen@mail.djh.dk Tlf.29 2889 349224 SKRIBEnTER

Bliv fan af LøbeMagasinet på

maja tini Jensen, Hvidtved, mikkel Borregaard, StinaSofi EvaeLain, Camilla Nielsen Camilla Spagner, Jesper Wendell, lars Sørensen, Jeppe Smidt, Thomas Moberg thomas nolan, thomas Veje olsen, rasmus frøslev Jensen, rasmus ankersen, thure Kjær. FoToGRAFER

martin paldan, Kenneth Jensen, Morten Fauerby, StinaStephan Eva Lainrepke, randr photography, paul foot, niels malling. Jeppe Smidt, Thomas Moberg FoRSIDE

Sejleren Jesper påvej en ned tur i gennem den koldeRisskov vinter. normalt Løberen Ulrikradich Roos på i Aarhus.er det ellers de varme lande, der danner bund for hans løberuter. Foto: Morten Fauerby foto: martin paldan.

alle henvendelser angående redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen. redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier eller tegninger, der indsendes uopfordret. artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra mediehuset lUKSUS. de i bladet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. artiklerne i bladet reflekterer de respektive forfatteres holdninger og ikke nødvendigvis udgiverens og redaktionens. næste udgave af løbemagasinet er på gaden i starten af maj 2011.

løbemagasinet er produceret under miljøvenlige forhold. tryk samt færdiggørelse er certificeret efter den internationale standard for miljøledelse, iSo 14001.

og hold dig opdateret om kommende udgivelser og interessante nyheder.

Klik dig ind på www.facebook.com/lobemagasinet

U NN

Gadgets motiverer til længere løb Markedet for elektronisk løbegear er gennem de sidste par år eksploderet. iPods, GPS-ure, pulsure og lignende bliver stadig mere populære hos folk, der løber. Motionsekspert Morten Zacho giver sine bud på, hvorfor løbegadgets er blevet så populære, mens 25-årige Troels Larsen fortæller om sin begejstring for Nike+ Tekst Jeppe Smidt

øb er vel nok verdens mest enkle motionsform. Det handler blot om at sætte den ene fod foran den anden - så er man i gang. Det kræver som udgangspunkt et minimum af udstyr, og de fleste mennesker kan derfor være med. Ikke desto mindre vælger mange motionsløbere at betale i dyre domme for ekstraudstyr, som har til formål at give den ellers simple motionsform et ekstra boost. I løbet af de seneste år er løbegadgets blevet yderst populære. Især GPS-ure og iPods er blevet populært at medbringe på løberuten.

løbe med iPod’en er, at man kan vælge sange med forskellige ’beats per minute’, så man kan løbe i takt til musikken. Så på den måde kan jeg bruge musikken til

at sørge for, at jeg hele tiden holder tempoet. Og det kan jo så være forskelligt, alt efter hvilken sang jeg hører.”

”MIN IPOD FÅR MIG TIL AT LØBE LÆNGERE OG HURTIGERE” Troels Larsen på 25 år besluttede sig for et halvt år siden, at han ville i form. Han valgte derfor at investere i et par Nike+ løbesko og et iPod Sport Kit, som gør det muligt at måle distance, hastighed og kalorieforbrænding, imens man løber. ”Siden jeg begyndte at løbe for et halvt år siden, har jeg brugt min iPod sammen med mine sko, så jeg nemt kan se, hvor hurtigt og langt jeg løber. Det er fedt, at jeg nærmest fra dag til dag kan se, at jeg kan løbe længere og hurtigere. Jeg kan jo synkronisere det med min computer, så jeg kan holde regnskab med, hvor meget jeg forbedrer mig, og det giver mig blod på tanden til at blive ved med at fortsætte og løbe længere,” fortæller Troels Larsen, som er i gang med at træne op til Broløbet Storebælt, som løber af stablen den 28. maj. Troels løber tre gange om ugen, cirka 10 kilometer ad gangen, og han fortæller, at musikken fra iPod’en også fungerer som motivation til at løbe: ”Noget af det fede ved at

Apple og Nike’s samarbejde atartede i maj, hvor den første udgave af Nike+ udkom. Programmet er kompatibelt med iPod Nano, iPod Touch og iPhone.

06 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

ONLINE LØBEKONKURRENCE En anden fordel ved Nike+ er muligheden for at deltage i konkurrencer – såkaldte ”challenges” på sportsfirmaets hjemmeside (nikerunning.nike.com). Her kan ejere af Nike+ programmet til iPod konkurrere mod hinanden i forskellige discipliner, hvilket Troels Larsen ofte gør brug af. ”Inde under ’challenges’ er det for eksempel muligt at tilmelde sig noget, som hedder ’Danmark mod Sverige’, hvor man så er nogle stykker fra Danmark, som kæmper mod nogen fra Sverige om at løbe længst over en periode,” fortæller han og fortsætter:

”Man kan også bruge hjemmesiden til at konkurrere mod sig selv, hvilket også gør, at jeg bliver motiveret til at forbedre mig.”

LØBEGADGETS GØR DIG TIL DIN EGEN EKSPERT For blot 10 år siden blev det at løbe lange distancer anset for noget, som kun meget få mennesker gav sig i kast med. At løbe et maraton var noget ekstremt, som kun de allerfærreste kunne gennemføre. I dag er det blevet en trend at løbe maraton. Stadig flere og flere danskere forsøger sig med de 42,195 km. Morten Zacho mener, at denne tendens skyldes, at sundhed og motion har fået meget plads i medierne: ”Grunden til mange ’almindelige’ mennesker er begyndt at løbe maraton skyldes i høj grad den mediedækning, som har været på området de sidste par år. Mange flere får mod på at gennemføre et maraton i dag.” Morten Zacho mener også, at de mange populære løbegadgets har stor betydning for den stigende interesse for at dyrke løb på et højt plan, fordi man har mulighed for selv at holde styr på sine løbsresultater: ”Det forskellige udstyr gør, at man bliver sin egen ekspert. Man kan hele tiden teste sig selv og hvor meget, man kan holde til.

Desuden er der jo en masse løbeguides tilgængelige på internettet, som gør det nemt selv at forme sine løbeprogrammer. Så jeg tror, at de nye teknologiske muligheder har betydet en del for interessen for løb,” fortæller Morten Zacho, der mener at tendensen med mere avanceret løbeudstyr vil fortsætte. Selvom løbegadgets som iPods og GPSure motiverer mange til at løbe, mener Morten Zacho også, at der en væsentlig ulempe ved begejstringen for det populære løbeudstyr: ”Jeg synes ikke ubetinget, at gadgets er med til at gøre løbeoplevelsen bedre. De kan være med til at fjerne nogle af de største kvaliteter ved at løbe, såsom at lægge mærke til naturen og omgivelserne. Og det at følge sine skridt og høre sit åndedræt. For meget gear fjerner det meditative ved, at løbe.” Troels Larsen er dog ikke enig i dette synspunkt: ”Jeg kan ikke se nogle ulemper ved at bruge de gadgets, jeg bruger. Jeg føler, at jeg kommer lidt ind i min egen verden, når jeg løber og hører musik. Det gør, at jeg koncentrerer mig 100 procent om mit løb.”

Morten Zacho - Født i 1965 - Cand.scient i Idræt ved Københavns Universitet - Studielektor på Syddansk Universitet - Indehaver af motions websitet MotionOnline.dk

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 07

Opdatér løbende din identitet på Facebook Der er opstået en hel kultur omkring de sociale netværk, og danskerne lufter mere end nogensinde før deres privatliv for hinanden. En af de aktiviteter vi deler på Facebook, der er blevet rigtig populær, er vores løbetider. Når vi deler vores træningssuccesser med vennekredsen, kan vi nemlig skabe den identitet, vi gerne vil have. Tekst Stina Eva

nne Maria Gamdrup er 22 år, studerer indkøb på TEKO i Herning, og så løber hun gerne alt det, hun kan komme til. Men når hun snører løbeskoene og trækker i den vindtætte jakke, tager hun også noget helt andet med. Anne Maria Gamdrup bruger nemlig, som mange andre løbeglade efterhånden, et specielt program, en såkaldt applikation, til sin iPhone. ”Det er meget motiverende, fordi folk kan følge med og give ros,” fortæller Anne Marie Gamdrup. ”Man får en anden slags bekræftelse, end når man bare selv løber, uden at der er nogen, der ved det.”

tomatisk bliver tilgængelig på det sociale netværk Facebook. ”Der var en dag, jeg løb 6 kilometer, og der var der nogen, der syntes, at det var rigtig flot og fedt,” fortæller Anne Marie Gamdrup stolt, men er samtidig også klar over, at udbasuneringen af præstationerne kan have en lidt anden effekt: ”Der er også nogen, der bliver lidt misundelige. Der var en som skrev, at det gav hende dårlig samvittighed”. Selvom Anne Marie Gamdrup er glad for at dele sine løbepræstationer med vennerne på Facebook, ser hun det stadig kun som en ekstra motivation. ”Mine venners reaktioner betyder egentlig ikke noget. Det er da fedt nok, at folk kan se, hvor aktiv man er, men jeg løber for min egen skyld og ikke for folks reaktioner,” slår hun fast.

LØB: ET PRODUKT AF TIDEN Ifølge Reinhart Stelter, professor i Idræt- og coachingpsykologi ved Københavns Universitet, er der ingen tvivl om, at det at løbe er blevet en Anne Marie Gamdrup får masser af positiv feedback på løbeturene del af et samfund, der mere end før har brug for I takt med at iPhone har vundet indpas at skabe en identitet: ”Hele løbebølgen startede for 30 år i danskernes lommer, bliver der hele tiden siden. Min forestilling er, at det hænger udviklet flere af disse motionsapplikationer. Nike+ er en af den slags applikationer. meget sammen med individualiseringen,” som Anne Maria Gamdrups bruger og er forklarer han og fortsætter: ”Vi bliver ikke længere født med en glad for. Når hun tager sin iPhone med på løbeturen, måler den hvor langt og hvor identitet. Vi skal opdyrke og finde vores hurtigt hun løber, hvorefter dataen au- egen identitet, her i vores meget komplek08 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

se samfund.” Og fordi vi i højere grad end før selv skal skabe vores identitet, oplever vi flere forhindringer i forbindelse med dette. ”Der bliver stillet større krav i forhold til at præsentere sig selv over for sine sociale omgivelser og gøre sig til den, man gerne vil være,” forklarer han og er ikke i tvivl om, at Facebook fungerer rigtig godt til det formål: ”Det er også en del af Facebook profilen, når man løber. Man vil sige ’Jeg er en person, der kan stå ved noget, er dynamisk og engageret og har en idé om, at sundhed er noget vigtigt’,” konstaterer Reinhart Stelter. Selvom Reinhart Stelter ikke tøver med, at kalde det er spørgsmål om identitetsskabelse, når vi bruger Facebook til at dele præstationer med vores sociale netværk, mener han ikke, at det er den eneste årsag til løbeglæden: ”Man oplever jo noget i forhold til sig selv, og hvem man er, når man løbetræner. Den fornemmelse, det at man finder et frirum i sin dagligdag, kan også være det som mange mennesker stiler efter,” forklarer han. Reinhart Stelter er dog ikke i tvivl om, hvilken virkning Facebook-vennernes ’synes godt om’ gør for vores engangement: ”Rent motivationspsykologisk set er det helt klart en god ting,at man har en social opbakning”.

SPORT: FRA PØBELSTATUS TIL HELTESTATUS Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen har en kandidatgrad i Psykologi og fungerer som ekstern lektor ved ITuniversitetet i København. Med mere end 16 års interneterfaring er han, ligesom Reinhart Stelter, overbevist om, at mennesket har et behov for at føle sig accepteret: ”Som art er vi sociale, og de fleste er i en eller anden grad interesserede i, at andre synes om os og gider at være en del af vores stamme eller gruppe,” forklarer Anders ColdingJørgensen og uddyber: ”Dermed er vi også interesserede i at fremstille et positivt billede af os selv. Så det ligger helt indbygget i os, at vi skal få andre til at synes om os og synes, at vi er attraktive og dygtige.” Og løb er blevet én af de mange måder, hvorpå vi kan skabe billeder af os selv og

danne en identitet: ”Det der med at man rent faktisk får løbet, er attraktivt nu,” fortæller Anders Colding-Jørgensen og mener, at selve løbet har undergået en enorm forandring: ”Det blev betragtet som voldsomt pøbelagtigt for 200 år siden, men nu er det enormt attraktivt at dyrke motion.” Men selve behovet vi har for at fortælle om os selv, mener Anders Colding-Jørgensen ikke er et nyt fænomen. ”Vi har jo hele tiden haft behovet for at fortælle om os selv,” forklarer han, men gør samtidig opmærksom på, at der kan være sket en forandring i måden hvorpå vi gør det: ”Det kan på nogen måder være blevet lidt mere overfladisk og på andre måder måske lidt mere detaljeret, men vi har hele tiden fortalt om, hvem vi er,” konstaterer Anders Colding-Jørgensen.

Rådgivning ved skader

TILBUD

Race, MTB, Citybikes

BARFODSLØB

NYHED !

-bestil tid.

Fivefingers

Seriøs vejledning til dig - prøv en af vores seje cykler...

Men hvorfor lige Facebook og ikke alle mulige andre medier? Anders ColdingJørgensen mener, at der er en rigtig godt grund: ”Fordi vi er på med vores eget navn. Derfor kan vi finde de andre mennesker, og så kan vi opretholde nogle dybere og mere socialt værdifulde relationer. Det dækker et konkret behov for at samle op på alle de svage sociale bånd, som et meget mobilt samfund, som det vi har, producerer,” afslutter han.

GRATIS stilanalyse og løbebånds test Løbebutik siden 1993 Vi har stor viden indenfor BARFODSLØB og skader.

FACEBOOK: DU ER PÅ MED DIT EGET NAVN

Analyse med løbebåndstest

uddannet i biomekanik.

”Folk der ikke gør det, er mærkelige. Folk der ikke gør det, kan ikke fungere. Så det er en ret vigtig pointe, at vi skal ikke pege og sige ’Æv bæv du viser noget om dig selv’, for det gør vi hele tiden”.

Største udvalg af det bedste indenfor løbetøj og løbesko ved køb af løbesko

der cykler og løber.... g udval Stort

kter u d o r rgi p i ene

Fåborgvej 12 5250 Odense SV www.multiatleten.dk

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 09

LØB NATURLIGT Natural, barefoot, forfods- og mellemfodsløb er alle nye tendenser hos løbekulturen. Vibram Fivefingers laver mange forskellige modeller, men deres KSO (KeepStuffOut) beskytter fødderne effektivt mod omgivelserne.”FiveFingers tvinger én til at løbe mere naturligt, men det er samtidig noget, man skal vænne sig til. Vibram kan være et godt træningsredskab, men man skal starte forsigtigt ud,” siger Torben Bøjgaard. Vibram FiveFingers KSO Vejl. pris: 800,www.vibram.com

GEARNYT

FORÅRET ER OVER OS, SOLEN TITTER FREM OG FOLK BEVÆGER SIG UDENFOR. APRIL ER I SANDHED EN LØBEMÅNED. VI HAR, I SAMARBEJDE MED LØBEREN AARHUS OG TORBEN BØJGAARD, KASTET OS OVER LØBEUDSTYR, DER KAN FÅ DIG OP I OMDREJNINGER Tekst Thomas Moberg

HOLD STYR PÅ DIT LØB Et løbeur er for mange et uundværligt værktøj, når dagens løbetur skal analyseres. Et GPS-ur som Garmins Forerunner 310XT HR er et multisportsur, der er velegnet til både løb, cykling og svømning. Uret kommer med en pulsmåler til at spænde om brystet og er henvendt til den ambitiøse motionist, der vil have det optimale ud af sig selv. Garmin Forerunner 310XT HR Vejl. pris: 2.200,www.garmin.com

Foto Loeberen.dk

AVANCERET T-SHIRT

[GEAR)

Det vigtigste for en løbe t-shirt er dens evne til at transportere sved væk fra kroppen. T-shirten skal derfor være i kunststof. Gore opfylder alle disse krav med deres tætsiddende Magnitude t-shirt. Den har udluftning i siderne og på ryggen. Derudover er der to smarte lommer foran til energi-barer eller gels. På ærmet er der en lomme til en MP3lomme. Gore Magnitude shirt Vejl. pris: 570,www.gorerunningwear.co.uk

DROP BOMULDEN Hvis kompressions-strømper er for ambitiøst, kan mindre også gøre det ifølge Torben Bøjgaard. ”En god løbesok skal være i kunsstof, så den kan transportere sveden ud i skoen, væk fra foden,” påpeger han. Falkes RU4 er et godt eksempel på en kvalitetssok. Den er formsyet og har en god pasform, så skoens komfort øges mange gange. FALKE RU4 Vejl. pris: 129,www.falke.dk

10 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

UDNYT TRANSPORTIDEN OPTIMALT Hvis du gerne vil løbe på arbejde, i skole eller til sammenkomster, men ikke ved, hvordan du skal have dit tøj med, er en løberygsæk svaret på dine bønner. Salomons XA20 har en pakvolumen på 14L og er en god all-round taske til de fleste.”Personligt har jeg haft både et par sko, underbukser og et jakkesæt i min XA20, så hvis man pakker rigtigt, kan den indeholde en hel del,” griner Torben Bøjgaard. Salomon XA 20 M Vejl. pris: 500,www.salomonrunning.com

KASSER DINE SHORTS Løbeshorts er så småt ved at være yt. Løbetights, helt korte eller knælange, er mere populære end nogensinde før. ”De er generelt mere behagelige, og så er de bedre til temperatur-regulere end shorts. Det kan være en fordel om morgenen, hvor det godt kan være lidt køligt,” forklarer Torben Bøjgaard. Fusion Comp3 er et godt bud på en helt kort løbetight til foråret.

SÆT SPURTEN IND Hvis du står og mangler de sidste par sekunder, for at sætte personlig rekord på de korte distancer, skal du måske overveje en race-sko. Nikes LunaRacer+ 2 vejer kun 200g og er uden supination- eller pronationsstøtte. Skoen er ikke beregnet til træningsture, men til dig, der vil have det optimale udstyr til de korte konkurrenceløb. Nike LunaRacer+ 2 Vejl. pris: 1.000,www.nike.com

Fusion Comp3 kort tight Vejl. pris: 375,www.fusion.dk

FYLD DEPOTERNE OP For løbere på halvmaraton- og maraton-distancen er det nødvendigt at fylde energy på kroppen undervejs. Her er energi-gels værd at overveje i stedet for barer eller frugt. De er nemme at have med, vejer ingenting og optages hurtigt.”Hvis man vælger en isotonisk gel som eksempelvis High5 eller SIS, slipper man for at skulle drikke vand for at optage gelen ordentligt,” fremhæver Torben Bøjgaard. SIS GO-Gel Isotonic Energy Gel Vejl. pris: 15,- for 60mL www.scienceinsport.com

LAD MUSIKKEN SPILLE Mange er glade for musik på løbeturen, men er træt af krøllede ledninger og høretelefoner, der falder ud af ørerne. Urbanears har udviklet høretelefonerne Medis, der sidder rigtig godt i øret (og har udskiftelige puder i forskellige størrelser). Derudover er ledningen i samme materiale som snørebånd, så den ikke krøller sig sammen. Urbanears Medis Vejl. pris: 400,www.urbanears.com

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 11

Løb er min passion LÆS, HVORDAN ULRIK ROOS FANDT SIG SELV SOM LØBER

Tekst Thomas Moberg Foto Morten Fauerby lrik Roos fedter med en frugtstang og en halv liter kakaomælk. Typisk løber-føde. Tidligere på dagen spurtede han rundt i Blommehaven i Aarhus i forbindelse med for-træning til Tækker 1900 Stafetten. Små 100 løbere var mødt op i det gode vejr, og Ulrik Roos var en af de hurtigste. Her cirka 20 minutter senere sidder vi i en sparsomt belyst atletikhal i Marselisborg. Lidt en kontrast til solskinnet udenfor denne søndag i april, men en perfekt scene for vores samtale.

Kort løbekarriere

En passion for løb var ellers ikke forventelig for Ulrik. Som barn i en lille landsby vest for Horsens løb han mest af alt for at transportere sig selv: ”Jeg boede på landet, så skulle man nogen steder, var det enten på cykel eller løbende. Og da min bedste ven boede en 500-600 meter oppe ad vejen, løb vi mest frem og tilbage,” smiler han. Det er ikke til at se, at Ulrik kommer fra landet. Den 35-årige løber er medejer af reklamebureauet CZOO i Aarhus og udstråler overskud i sit løbetøj, 12 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

mens han blander en ”recovery-shake”. Som ung var Ulrik aktiv fodboldspiller. Senere var det Flag Football (en afart af Amerikansk Football, red.), der fangede hans interesse. Holdsport kræver dog muligheden for at træne på bestemte tidspunkter, hvilket ikke passede ham. Den 24. maj 2009 blev Ulrik derfor enig med sig selv om, at nu skulle han løbe et maraton. Denne dag blev Copenhagen Marathon 2009 afholdt og samme dag bestilte han et startnummer til Berlin Marathon fire måneder senere (20. september 2009). Dagen efter løb han sin første træningstur. ”Jeg trænede manisk i starten. Allerede den 13. juni løb jeg mit første halvmaraton som en træningstur. Det var hårdt og mod al fornuft, men også sjovt at prøve,” griner Ulrik. Som værnepligtig i 1996 stiftede Ulrik første gang bekendtskab med maraton-træning. Han var dog ikke mentalt klar og faldt derfor hurtigt fra. Det mente han dog, han var i 2009 - dog uden at vide, hvilken udfordring, det var. “Jeg følte, det var tid til at prøve grænser af og jeg følte, jeg var klar til det. Jeg kan godt lide at

bruge min krop, men det med at være helt alene på landevejen, var en anderledes udfordring for mig,” fortæller han.

ULRIK ROOS’ BLÅ BOG Alder: 35 år Bopæl: Aarhus C. Civilstatus: Kæreste med Celinah Har datteren Milla på fem år fra et tidligere forhold. Har en bachelorgrad i matematik ved Aarhus Universitet. Har derudover læst en KAOS-185 management uddannelse hos KAOSPiloterne. Medpartner af kommunikations- og konceptberauet CZOO i Aarhus. Bedste løbsoplevelse: Chicago Marathon Bedste maratonpræstation: 02.43 timer

Travl hverdag

Selvom Ulrik ikke kunne finde tid til at dyrke holdsport, bliver der alligevel lagt mange timer i hans løbEn typisk dag for Ulrik starter således så tidligt som muligt. Han er dog opmærksom på at få nok søvn, da hans træning ellers bliver forringet. Inden Ulrik tager på arbejde, løber han mellem seks og otte kilometer. Alt afhængig af, hvornår hans arbejdsdag ender, løber han så igen om aftenen. Her står den på et hårdt træningspas. På en normal uge har Ulrik således mellem syv og ti træningspas og løber i omegnen af 80-100 hver uge. ”Når jeg ikke træner, arbejder jeg – og når jeg ikke arbejder, træner jeg,” griner han. Ulrik bor alene, men er kærester med Celinah. Han har datteren Milla på fem år fra et tidligere forhold.

En balance mellem krop og sind

Ulrik er udmærket klar over, at løb har nogle konsekvenser for hans fritid, men som han selv siger, handler det om prioritering. ”Når jeg vælger at løbe, vælger jeg aktivt noget andet fra. Jeg kan for eksempel ikke gå på aftenskole eller have andre fritidsinteresser. Det, der startede som en udfordring, er blevet en livsstil. Jeg har fundet ud af, at jeg er løber,” siger Ulrik. Man kan mærke, at Ulrik er passioneret omkring løb. Mens vi snakker, sidder han og strækker ud og sørger for at indtage den rigtige føde, så hans krop kan restituere bedst muligt. Der er styr på træningen og det påvirker hele hans væremåde, der er blevet langt sundere og positiv end tidligere. De fleste har svært ved at sige, hvorfor de løber. For Ulrik står det helt klart: ”Det, at være løber, er en balance mellem krop og sind. En balance mellem den tanke om, at man gerne vil og følelsen af, at man kan – det giver en ro og en tryghed,” fastslår han. Vigtigheden i forberedelsen kan ikke overdrives ifølge Ulrik. Han mener, en god løbspræstation skyldes den træning og planlægning, der går forud.

“Citatet ‘viljen til at vinde er vigtig, men viljen til a forberede sig er altafgørende,’ synes jeg er genialt,” siger Ulrik.

Et helt specielt maraton

Berlin Marathon kaldes for ”Danmarks andet største maraton” i folkemunde. Det skyldes, at Danmark er den størst repræsenterede nationalitet (ud over Tyskland) til maratonet. Op mod 5000 danskere løber hvert år Berlin Marathon. Det er derfor et helt specielt maraton. Bybilledet præges af danskere, og det er ligesom at være til landskamp, hvor der bliver råbt og skreget. Ulrik peger på flere faktorer, der gør Berlin Marathon til noget helt specielt: ”Det er let at købe et startnummer - du kan, hvis du er tidligt ude, bare gå på nettet og købe det. Det er et af de fem største maraton-løb i verden og det er tæt på Danmark. Derudover er årstiden perfekt, da det er nemmere at træne op til et efterårsløb end et forårsløb. Og så er Berlin jo bare en helt speciel by,” siger han. Ulrik har i skrivende stund gennemført fem maratoner, men hans første maraton i Berlin, står stadig klart i hans bevidsthed. Turen derned, nervøsiteten i lejligheden, hvor han var indlogeret med tre andre debutanter, og stemningen i startområdet og på ruten. Det var overvældende og Ulrik løb med gåsehud fra start til slut. ”Da jeg kom i mål, gik der helt ’Flemming Povlsen’ i den,” griner Ulrik og fortsætter: ”Jeg hulkede helt vildt, da jeg fik overrakt min

deltagermedalje. Bagefter kom den der ’yes’-følelse. Følelsen af at have udrettet noget stort. Det var helt vildt. Det var fedt at være helt brugt og alligevel helt oppe og køre. Hvis man har mod på at løbe et maraton, skal man glæde sig til følelsen efter,” påpeger han. Dog indfandt der sig også en underlig tomhed i Ulrik, mens han gik i målområdet: ”Det er lidt ligesom at glæde sig til juleaften og så ’bum’, så er alle gaverne pakket op. Hvad så? Der kan man godt bruge noget tid på at finde ud af, hvad det betyder for en, og der er maraton helt specielt i forhold til kortere distancer,” fremhæver Ulrik. Til trods for det er han ikke sen til at anbefale andre at prøve kræfter med et maraton og giver gerne et råd med på vejen til førstegangsløbere i Berlin: ”Husk at bære en trøje med Dannebrog eller bare en trøje, så folk kan se, du er fra Danmark. Så får du en opbakning, du ikke tør drømme om. Og nyd det. Nyd dit første maraton, for du får det aldrig igen,” smiler han.

Ikke færdig endnu

I år vender Ulrik Roos tilbage til Berlin for at slå sin egen personlige maratonrekord på to timer og 43 minutter – en rekord, han satte ved Chicago Marathon den 10. oktober 2010. En skade tidligere i år forhindrede ham i at deltage i Rotterdam Marathon i dag (den 11. april, red.), hvor han ellers satsede på at slå sin rekord. Skulle Ulrik formå at løbe hurtigere i Berlin end i Chicago, er det dog ikke enden for hans løbekarriere: ”Jeg er ikke færdig med at løbe maraton endnu. Jeg håber, jeg kan fortsætte med at sætte nye rekorder de næste mange år endnu. Det er ikke det ene eller de to maratoner om året, jeg glæder mig til. Det er hverdagen, der gør det sjovt. Det er der, indsatsen ligger og det er der, forløsningen er,” slutter Ulrik. I løbet af hans korte karriere på landevejene har Ulrik løbet flere store maratoner og allerede i hans debut i Berlin 2009, løb han hurtigere end de fleste garvede løbere.

RESULTATER Chicago Marathon 2010 02:43 Broløbet 2010 (halvmaraton) 01:15 Lillebælt halvmarathon 2010 01:18 Marathon Hamburg 2010 02:54 New York City Marathon 2009 03:13 Berlin Marathon 2009 3:19

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 13

Berlins skyggesider – alt det dine løbesko ikke rammer Mens du slæber dine fødder over asfalten under Berlin Marathon, forkæler Berlins historiske bygninger dine øjne. Men arrangørerne viser dig ikke Berlins skyggesider, som kun befinder sig få hundrede meter væk fra dig Tekst Camilla Nielsen

“L

øbet starter ved foden af den forgyldte Sejrssøjle og snor sig derefter rundt i både det gamle Øst- og Vesttyskland og forbi mangt et monument, historiske bygninger og også nye, flotte finanspaladser i glas, stål og beton.” Sådan farvelægger en af Danmarks mest aktive maratonløbere, 44-årige Tor Rønnow, sit skønmaleri af det gigantiske Belin Marathon i bogen ’Elsk at løbe – med Maratonbogen’.

LØB ER IKKE BARE LØB - MEN REKLAME Og ja, der er noget om snakken. Mens du halser igennem Berlin Marathon 2011, vil dine øjne blive forkælet af skønne gader og historiske bygninger, såsom modemekkagaden Kurfürstendamm og det gamle Brandenburger Tor. For på dit rutekort har arrangørerne af maratonløbet, blandt andet den automobilspyttende gigant BMW, plottet et hav af turistattraktioner ind, som du kan nyde undervejs. ”Ruteplanen ligner til forveksling en turistguide,” sammenligner tyske Anke Heier, lektor ved institut for Tysk Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet, og uddyber: ”Men det er i sig selv ikke mærkeligt, da løb altid er reklame for en by. Arrangørerne af maratonløb vil altid gerne vise de smukke sider af en given by, for ’skønheden’ lokker måske flere løbere til.”

VESTBERLIN VS. ØSTBERLIN: DU SER KUN EN SIDE Jan Schlosser, lektor i tysk litteratur og kultur på Aalborg Universitet, mener ligesom Anke Heier, at arrangørerne af Berlin Marathon vælger at vise løberne de skønneste sider af Berlin by: ”Det er evident, at over 70 procent af ruten løber igennem Vestberlin, som er lidt mere chik end Østberlin. Løberne strejfer faktisk kun 30 procent af Østberlin, eksempelvis det gamle østberlinske område – Friedrichshain. Så løberne ser kun en side af Berlin – nemlig Vestberlin,” siger han.

14 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

INFRASTRUKTUR ER ALFA OG OMEGA Tyske Christian Benne, lektor i tysk litteratur på Syddansk Universitet og tysk konsul på Fyn, mener dog ikke, at turistattraktionerne er alfa og omega, når ruten til årets maraton ligger på tegnebrættet: ”De veje, som maratonløberne skal løbe, skal være store, da der er så mange mennesker, der deltager i løbet. Derfor har arrangørerne valgt denne specifikke rute.”

EN HISTORISK AFSLUTNING Turistguide eller ej. Tor Rønnow erindrer maratonløbets slutning, som munder ud ved Brandenburger Tor. Minderne skyller ind over Rønnow, da hans løbesko rammer maratonløbets endestation – blandt andet John F. Kennedys tale ”Ich bin ein Berliner”, som han holdt kort før sin død i 1963. ”Verdenshistorien, Kennedy, Reagan og Gorbatjov flimrer hurtigt forbi på nethinden. Det er stort!” skriver Tor Rønnow i bogen ‘Elsk at løbe - med Maratonbogen’.

ort efter startskuddet lyder, løber du ind i den berømte bydel Tiergarten, hvor zoologisk have, grønne områder og Bahnhof Zoo omfavner dig. Men lige uden for løberuten ulmer problemerne. Spejder du mod nord ved gaden Marchstrasse, finder du kriminalitet og forfaldne højhuse fra det økonomiske boom i 1950’erne. fter Tiergarten løber du ind i området Moabit. Arrangørerne af Berlin Maraton 2011 viser dig her et historisk monument – fængslet JVA Moabit. Selvom fængslet stadig er i brug, er det et berlinsk mindesmærke. Men 500 meter væk - bag gitrene og de tykke murer - ligger der et gammelt arbejderkvarter, der falmer som træernes blade i efteråret. Området er

områder du ikke ser

I samarbejde med LøbeMagasinet giver tyskeksperterne Jan Schlosser fra Aalborg Universitet og Moritz Schramm fra Syddansk Universitet dig her en guide over områder i Berlin, som du ikke rammer med dine stødabsorberende løbesko.

menneskefattigt, arbejdsløsheden tårnhøj. De sociale problemer tordner sig op i Moabit: 80 procent af skolebørnene bærer rundt på en ikke-tysk rygsæk. Dette har startet en flugt, hvor tyske børnefamilier flygter til mere lukrative områder i Berlin. EUKÖLLN er det område i Berlin med det værste ry. Bydelen er kendt som Berlins problembarn. Du strejfer kun lige netop denne bydel, som ligger i kortets sydøstlige del. Ikke kun den synlige kriminalitet er med til at give Neukölln et dårligt omdømme. Cirka 30 procent af bydelens beboere er indvandrere. Derfor er gennemførelsesprocenten inden for skoleområdet meget lavt, da mange af børnene ikke kan følge fagligt med i skolen. Moritz Schramm udpeger et sted ved bydelen Neukölln, som løberne også suser forbi på ruten – parken Hasen Heide: ”Her vil jeg bestemt ikke gå ind efter mørkets frembrud. Folk risikerer simpelthen hen at blive slået ned.”

ND A R OR T

B EN

E RG

DER ER LANGT TIL BERLIN! MEN DER ER OGSÅ LANGT FRA TOR RØNNOWS WALK DOWN MEMORY LANE , DA HANS LØBESKO RAMMER MÅLSTREGEN UNDER BERLIN MARATHON TIL BERLINS SKYGGEOMRÅDER. NEUKÖLLN ER BLOT ET AF DEM.

FOTO MORGENPOST.DE

Analyse: Oplevelse er i fokus – ikke personlig rekord Glem alt om at sætte personlig rekord i årets Berlin Marathon for løbets 40.000 deltagere gør det svært dig at løbe hurtigt. Nyd i stedet for oplevelsen og de mange hundrede rød-hvide kinder og flag, som højner din løbemotivation. Tekst Camilla Nielsen

nør løbeskoene, og smør vaselinen de rigtige steder. For den en 25. september i år løber maratonet i Berlin af stablen. Men du skal ikke sætte næsen op efter at sætte personlig rekord i maratonet, mener Rasmus Østergaard Nielsen, ph.d.-studerende ved Institut for Idræt på Aarhus Universitet med speciale i årsager til løbeskader. “40.000 løbere deltager i Berlin-Maraton hver år. Det er derfor svært at løbe hurtigt, da de mange løbere hæmmer den enkelte løbers præstation. Der er simpelthen så mange mennesker, at det er svært for den enkelte løber at komme hurtigt fremad,” udtaler han.

DIT PERSONLIGE HEPPEKOR Selvom du nok ikke kommer til at sætte personlig rekord i årets maraton i Berlin, er løbet stadig værd at deltage i: ”Op mod 5000 danskere plejer at deltage i maratonet. Fordi Berlin ligger relativt tæt på Danmark, tager mange af de danske deltagere deres venner og familie med, som udgør deres personlige heppekor. De danske heppekor bidrager derfor til oplevelsen,” siger Rasmus Østergaard Nielsen. Tor Rønnow, som har gennemført over 200 maratonløb – blandt andet to gange Berlin Marathon – og medforfatter til bogen ’Elsk at løbe – med Maratonbogen´

i samarbejde med Bente Klarlund, bakker op om Rasmus Østergaard Nielsens udsagn: ”Det er helt sikkert oplevelsen, man bør vægte mest. De danske heppere bidrager med rød-hvide farver, super stemning og fællesskabsfølelse, som på bedste måde mobiliserer ekstra kræfter og kampmod,” forklarer han.

HVER 8. LØBER I BERLIN-MARATHON ER DANSKER. SÅ NYD OPLEVELSEN 100 PROCENT, FOR DINE DANSKE LIDELSESFÆLLER HAR TAGET DERES FAMILIE OG VENNER MED. “DE DANSKE HEPPERE BIDRAGER MED RØD-HVIDE FARVER, SUPER STEMNING OG FÆLLESSKASFØLELSE,” SIGER TOR RØNNOW. 16 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

Voxpop LøbeMagasinet har været på gaden i Aarhus for at tage pulsen på borgernes løbevaner - her kan du se, hvad århusianerne svarede Tekst & Foto Jeppe Smidt og Stina Eva Lain FOTO AARHUS.DK

I Aarhus findes mange gode løbemuligheder. Skov og strand ligger tæt på midtbyen, hvilket giver århusianerne rige muligheder for naturskønne løbeture. Risskov er blandt de mest populære løbeområder.

Karin Jørgensen, 44 år

Løber du?

Ja, jeg løber cirka to gange om ugen.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?

Jeg har faktisk løbet et halvmaraton for en del år siden. Jeg tror, ikke jeg vil løbe et helt maraton, for jeg er bange for at få skader.

David Poulsen, 27 år

Løber du? Altså jeg har løbesko, og jeg kan lide at gøre det. Det bare ikke så tit, jeg får taget mig sammen til det.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?

Jonas Borg, 25 år

Løber du?

Ja, omkring tre gange om ugen.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?

Ja, på et tidspunkt vil jeg gerne. Det med at sætte sig et mål, og træne op til det, kunne jeg godt tænke mig.

Nej, men jeg har engang deltaget i DHLstafetten og jeg har også løbet for Amnesty. Men jeg vil ikke deltage i et maraton. Jeg tror ikke på, at det er sundt at løbe maraton.

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 17

STOLEN ‘Den perfekte stol er anderledes uden at være for mærkelig’ MAJ 2011

Indhold MAJ 2011 3 Designstolen – Menneskets bedste ven 6 Fotoreportage fra Dennis Design Center 10 Sådan vælger du din siddeplads 13 Portrætserie: En mand og hans stol 16 ’Gyngestolen’

MÅNEDENS TEMA: STOLEN Af alle møbler er det stolen, mennesket er tættest på. Godt nok tilbringer vi i gennemsnit 8 timer af vores døgn i et af de større møbler i hjemmet, nemlig sengen, men mens vi er vågne, sidder vi næsten alle sammen en hel del ned – du sidder højst sandsynligt på et mageligt sæde i toget lige nu, eller du har taget bladet med et andet sted hen, hvor du kan sidde rart og læse. På en stol. Menneskets led er bygget op således, at vores mest naturlige knæk er i knæene. Mennesket er oprejst, men vi er skruet sådan sammen, at vi kan sidde. Det siddende menneske ser man for sig som en trappe eller et stort L med en ekstra lodret streg fra bogstavets slutning og ned. Dette er den mest simple kontur af det siddende menneske, og samtidig kun én støttende streg under L’ets retvinklede hjørne fra at være stolen i sin mest genkendelige, nærmest ikoniske form (indsæt tegning). Mennesket kan altså bøjes i stoleform. På de kommende sider vil du kunne læse om stolen. Stolen som et simpelt siddemøbel, som Arne Jakobsen og Wegners verdenskendte darlings, som det møbel forfatteren skriver sine bøger fra, som ergonomisk korrekt, som et oprør mod Danmark som stoleland, som den hvileplads vi bliver tilbudt i det offentlige rum, som en simpel genstand, der bliver solgt for flere tusinde kroner og ikke mindst som det, du sidder på lige nu.

Designstolen Menneskets bedste ven

1950’erne var startskuddet til dansk møbeldesigns gyldne tid. Høvdingestolen er fra den tid, og den produceres i dag og virker stadig lige imponerende mægtig og høvdinge-agtig

TEKST OG FOTO AF LINE KANSTRUP NIELSEN

MKRING ET SMUKT elipseformet Piet Hein bord står placeret tolv pastelfarvede Arne Jacobsen 7’er stole. Èn er komplet candyfloss farvet, en anden er himmelblå. Og så er der én, som har samme farve som en orange overstregningstusch. Stolene virker som et firserlevn blandt alle de gamle møbler. Kvinden bag den høje skranke kommer hen og småhvisker: “De her er jo i virkelig dårlig stand. Denne her gamle femmerseddel og de gamle D-Mark er heller ikke meget værd. De er set før.” Med en rutineret bankdamebevægelse bladrer hun en stak nussede pengesedler igennem. Manden samtykker med et lydløst nik. Pensionistparret bag BruunRasmussens skranke ser skuffede ud. “Desværre,” siger kvinden. “Jeres pengesedler er ikke meget værd på grund af deres dårlige stand.” Vi er i Bruun-Rasmussens auktionshal på Søren Frichs Vej i Aarhus. En gammel maskinhal i gule mursten huser firmaet. Her er højt til loftet, og i ét stort rum er der indrettet mange dagligstuer. I dem står der udstillet i hundredvis af malerier, kinesisk porcelæn og mange af de danske møbelklassikere. Poul Kjærholms PK22, Hans J. Wegners Påfuglestolen, Arne Jacobsens Ægget

og så Finn Juhls Høvdingestol. Det er den stol, jeg skal prøve at sidde i i dag. Den skal også fotograferes. Flot, præsentabelt til artiklen og den skal fanges med linsen imponerende som den ser ud. Men først en snak med manden fra før. Om stole. Helst en Wegner Peter Tholstrup kan godt lide stole. Men det skal være helt bestemte stole, og helst være en Wegnerstol. Og så allerhelst med det rigtige brændemærkede stempel under, for så er stolen noget værd og kan sælges. Peter Tholstrup er stolespecialist. Han startede for 20 år siden, hvor han hjalp med at sortere frimærker. Det passede ham fint, for frimærker var hans hobby. Nu kan han bedre lide stole. Selv købte han sin første designerstol for 19 år siden – en sort Arne Jacobsen 7’er for 400 kr., som han stadig har. Peter Tholstrup har sit eget bibliotek. Navnene Ditzel, Panton, Wegner er minutiøst ordnet i blå ringbind, som kun en frimærkesamler gør det. Interiøret i det lille bibliotek er indrettet med Wegner stole naturligvis. Han plejer at sige, at han er dén i Danmark, som ved

næst mest om Wegner. Wegners barnebarn ved nok lidt mere. Høvdingen Stolen, som vi skal snakke om, fotografere og sidde i, har de også til salg. Finn Juhls Høvdingestol, som han tegnede i 1949. Stolen blev vist frem på Snedkerlaugets udstilling i København samme år og markerede en ny begyndelse for dansk møbeldesign. Finn Juhl var inspireret af sin samtids nonfigurative kunst. Henry Moores voluminøse, runde skulpturer og Barbara Hepworths primitivt inspirerede kunst skævede Finn Juhl til, da han formgav Høvdingestolen. Han er en del af den danske organiske modernisme, hvor håndværkertraditioner og bearbejdning af træ er essentielt, og hvor bløde former, rene linjer og funktionalitet taler. Klunketid Men rene linjer og funktionalitet har ikke altid fyldt de danske stuer. Tilbage i 1880’erne var dagligstuerne

polstret til med overdekorerede klunkemøbler. Nipseting og klunker var overalt. Derfor klunketid. En ufunktionel indretningsstil herskede, og det er dét, de moderne møbelarkitekter i 1920’erne gør oprør imod. 1940 til omkring 1960 er guldalderen for dansk møbeldesign, siger designforsker Mette Strømgaard. Kaare Klindt var professor på møbellinjen ved Kunstakademiets Arkitektskole, og hans tanker om et godt stoledesign kom til at påvirke kommende generationer af møbelarkitekter, heriblandt Finn Juhl og hans Høvdingestol. Men imens Klindt var funktionalist, var Juhl mere æstetiker. Stolen er klart en mand uden børnebørn Høvdingestolen er mægtig og maskulin, og den kræver sit rum. Beklædt med indfarvet sort oksehud og teaktræ giver den sammen med størrelsen et luksuriøst præg. Den blotlagte trækonstruktion giver alligevel sto len et let og åbent udtryk.

Det omfavnende rygstykke er bredt, og undertegnede føler sig lillebitte i den. Mindst to personer af samme størrelse kunne sidde i den samtidigt. Peter Tholstrup forestiller sig, at stoles nye ejer sandsynligvis har en stor stue og ingen børnebørn. Han skal have et vis korpus, så at han kan fylde stolen ud (som en Høvding), og så drikker han måske også cognac. Hvis den havde et køn, var den klart en mand. For designforsker og overbibliotekar på Kunstindustrimuseets Bibliotek, Lars Dybdahl, hænger stolevalg og segmenter tæt sammen. I design er der altid indlejret et statement. Med det vi køber, viser vi til omverdenen, hvem vi er, og at vi har råd og god smag. Stole som Høvdingestolen er ikke bare et siddemøbel. Den er en skulptur i sig selv. Stolen skal se godt ud “Nå, men skulle du tage det billede af Høvdingen eller hva’?” Hos Bruun-Rasmussen i Aarhus har de

et fotostudie. Blitzlamper, ovenlyslamper og andre lamper hænger fra det høje loft og er indstillet til at give møblerne og malerierne det helt rigtige lys, når de skal sælges på Internettet. Jeg vil gerne tage et billede af Peter Tholstrup i Høvdingestolen, for han har egentlig aldrig siddet i den. Vi henter en hund og transporterer Høvdingen fra den ene ende af hallen til den anden. Forsigtigt. “Orv, man sidder egentlig godt i den,” udbryder Peter og strækker veltilpas sine fingre og griber om stolens bredde armlæn. “Man sidder som en rigtig høvding. Eller som en konge. Nu er jeg jo lidt mere korpulent end dig, så den passer nok bedre til mig egentlig,” fortsætter han. “Og som vi snakker, mærker jeg, at det egentlig er en helt glimrende samtalestol Ellers tror jeg nok mere, at jeg er til en Bamsestol. En Wegner, som man se fjernsyn og slumre lidt i…”

En st toollbbli livveer til r til

En e Den ftermid d nis Des ag på A ign Cen mage ter g r i se ls iver smi kab me l og d en s tol

med

hjem

TEKST OG FOTO AF BENJAMIN POMERLEAU

Prags Boulevard 43 på Amager i København. Savsmuld og P3 siver ud af de åbne metaldøre til det gamle træværksted. I midten af værkstedet står 26 årige Kasper Liisberg Poulsen og sliber en reol til sine forældre. Hans fuldskæg virker som en støvsvamp, der bliver sparket til, hver gang han bevæger hovedet. På væggen hænger et ovalt sort/hvidt fotografi omkranset af en tyk guldramme. På billedet ses en mand og sin søn. ”Det er mester og mestersøn,” siger Kasper Liisberg Poulsen. ”Man skal have et billede af sin mester, når man er lærling,” fortsætter han og bryder ud i latter. I virkeligheden er det bare et gammelt fotografi, som er blevet hængende efter den sidste ejer. Før i tiden var stedet et gammelt smedeværksted, men senere er det blevet omdannet til et træværksted. På væg-

gen hænger skruetvinger i alle længder, høvle i alle afstøbninger, og alverdens forskellige laktyper fylder skabene. Kasper Liisberg Poulsen tilbyder en kop kaffe og lægger sit sandpapir fra sig. Han klatrer op af en smal trappe til sit køkken, og to minutter senere stikker han hovedet frem på en balkon over værkstedet, hvor han både har sit køkken og kontor. ”Jeg kan ikke arbejde uden kaffe og smøger,” siger han med et smil. Med en kaffe i den ene hånd og en smøg i den anden begynder Kasper Liisberg Poulsen at hive gamle brædder ud af store bunker med resttræ. Ikke en dråbe kaffe bliver spildt, selvom han fægter rundt med træ i alle længder og flere stykker ad gangen. ”Det her er skidt træ, som alle smider væk, og det er herligt, for så tager jeg det,” fortæller Kasper Liisberg Poulsen.

“Når træet ligger i bunker, som det gør her, begynder det at sno sig i anderledes former. Det gør, at alle mine møbler bliver ret forskellige,” fortsætter han. Hvinen fra kapsaven skærer i ørerne, imens stolebenene bliver skåret til i de rette længder. En trælim stilles frem på bordet sammen med en stor håndfuld assorterede skruer. Kasper Liisberg Poulsen vender og drejer hvert stykke træ for at se, hvilken side der er flottest til den gratis stol, han vil bygge. Solstrålerne skinner skarpt ned på Kasper Liisberg Poulsen, som skruer og limer de 20 stykker træ, der udgør stolen. Da understellet på stolen er ved at være færdigt, stopper han op og siger ”Du må egentlig selv bestemme farven, men jeg anbefaler, at træ skal ligne træ. Jeg smører den ind i olie.” Efter en kort stund lægger han skruemaskinen på

bordet og sætter sig tilfreds på den nybyggede stol. Stolen ligner på nuværende tidspunkt en børnetegning med splinter og skruer, som stikker ud, men det lader ikke til at bekymre designeren. Efter et hvil på fem sekunder på den nye stol tager han den udenfor, hvor han påbegynder slibningen af hjørner og flader. Støvet fra træet står ud til alle sider og danner en sky omkring hans arbejdende hænder. Et afrevet stykke gråt klæde dyppes nænsomt i en dåse med noget, der minder om en flot fransk sovs. ”Jeg bruger helst en hvid t-shirt til at smøre olie på mine møbler, men jeg er løbet tør for dem,” og tre minutter senere siger Kasper Liisberg Poulsen med et smil ”Så er der ét styk Dennis Design stol til dig.”

Fakta om Kasper Liisberg Poulsen og Dennis Design Center Kasper Liisberg Poulsen er lærling på teknisk skole som møbelsnedker. Han har et år tilbage på sin uddannelse, hvor de lærer at bygge møbler med klassisk manér. På teknisk skole går der lang tid med at finpudse detaljer. Dennis Design Center er skabt som en torn i øjet på Danish Design Center. Allerede ved navnet antyder de en kommentar til det klassiske danske design. Konceptet er simpelt, og her følger dogmerne: Møbelfabrikken er mobil, det er en container, hvorfra et værksted udspringer på et udvalgt sted. Møblerne skal bygges ud fra dette sted. Møblerne skal være gratis for brugerne, og de må selv vælge farve. Møblerne produceres i hånden, og det tager ikke mere end en halv time at lave.

ådan vælger du din siddeplads Stolen i det offentlige rum benyttes af alle mulige forskellige mennesker hver dag. Men hvorfor sætter vi os, hvor vi gør, og hvordan reagerer vi socialt i forhold fremmede mennesker, der også benytter sig af de offentlige stole?

Lige nu sidder du, Kære Læser meget sandsynligt i et af DSB’s togsæder. Hvorfor satte du dig mon, hvor du gjorde? Måske har du en pladsbillet, der ikke giver dig noget valg, men det er også muligt, at du har sat dig dér, hvor der i forvejen sad færrest. Hvis dette er tilfældet, har du såmænd bare handlet, som de fleste andre danskere og øvrige nordboere ville gøre. Vi er i Danmark en low contact kultur, hvor afstanden, vi foretrækker at holde til fremmede mennesker, er større end længere syd og sydøst på. Afstanden kan betegnes som et personligt rum, som er den usynlige grænse for, hvornår en person fysisk kommer for tæt på. Rummets størrelse varierer fra person til person, hos forskellige kulturer o efter, hvilke omgivelser man befinder sig i.

Miljøets indflydelse Den danske professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen har lavet en undersøgelse på tværs af landegrænser. Undersøgelsen inddrager Danmark, Finland, Grønland, Italien, Indien og Cameroun og peger blandt andet på, at rummets størrelse ændrer sig alt efter, om man befinder sig i et socialt miljø som på en café, eller om man sidder på eksempelvis en offentlig bænk. Det gælder alle lande. Når man sidder på caféstolen har man valgt at træde ind i et socialt rum, hvor mennesker mødes, og man er forberedt på, at fremmede vil komme tættere på. Derfor bliver det personlige rum mindre her. Til gengæld vil de fleste placere sig med ryggen mod væggen og ansigtet mod trafikken af mennesker, hvilket er et tegn på, at det personlige rum er en naturlig og dyrisk forsvarsmekanisme, der beskytter os mod eventuelle fjender og farer. Mennesker organiserer sig anderledes, end vi organiserer objekter, fremgår det af Høgh-Olesens undersøgelse. Hvis du står med et glas i hånden og skal sætte det på en hylde med et andet glas, sætter du det højst sandsynligt ved siden af. Det samme ville du gøre med en bog på en boghylde. Men på den offentlige bænk placerer du ikke dig selv ved siden af et menneske, som du ikke nødvendigvis skal interagere med, fordi mennesker netop organiserer sig efter et slags rum-princip, der laver et tomrum mellem to fremmede.

Måske har du bemærket det i toget. Togvognen fyldes op sådan, at man fordeler sig ud i de forskellige sektioner/stolegrupperinger, og først når der ikke er andre ledige pladser, sætter vi os ved siden af hinanden. Adfærd og design Udover selve konteksten eller miljøet, vil designet af den stol, man sidder på også have en indflydelse på størrelsen af det personlige rum. “Design og adfærd hænger i høj grad sammen,” siger Trine Brun Petersen, ph.d. cand.mag. i moderne kultur og forklarer, at designeren indskriver adfærdsmønstret i selve designet, og at det i øvrigt længe har været sådan. Stolen kan eksempelvis designes til en formel kropsholdning eller en mere uformel og afslappet kropsholdning. På samme måde kan stolen også have en indflydelse på det personlige rum. “Lænestolen, f.eks. Arne Jacobsens Ægget, kan med sig høje ryglæn og armlæn skabe sit eget rum i rummet,” fortsætter hun. Hvis man derimod sidder på en åben bænk, er man mere blottet, og det personlige rum bliver større. DSB’s sæder er designet således, at hovedstøtten afskærmer dig fra sædet ved siden af, og måske har du endda slået armlænet ned? Hvis toget bliver fyldt, undgår man på denne måde at lade passagererne føle, at grænsen til deres personlige rum bliver overskredet.

Voxpop Ud & Se har været ude og sidde tæt på fremmede for at undersøge, hvordan de reagerer forskelligt alt efter, hvilken offentlig stol, de sidder på og i hvilke omgivelser. På bænken og på caféstolen har vi både spurgt til deres reaktion på, at vi satte os lige ved siden af og til, hvorfor de har sat sig nøjagtigt dér.

TEKST, FOTO OG ILLUSTRATION AF KATRINE PIHL-ANDERSEN

Christian, 32 år, medicinstuderende “Jeg tænkte, at det var mærkeligt tæt, da du satte dig ved siden af mig og undrede mig over, at du ikke bare satte dig midt på det ledige stykke af bænken. Jeg har sat mig her, fordi der var plads, da jeg kom – den var tom. På de andre bænke var der kun plads til én mere, og jeg ville gerne have noget rum omkring mig.”

Louise, 36 år, projektleder på Aarhus Universitet “Jeg tænkte umiddelbart, at det var okay. Men måske var det sådan lige lidt tæt på, og så tænkte jeg, om jeg kunne tillade mig at se, hvem der sidder ved siden af mig. Jeg ville ikke sådan kigge på dig, men jeg ville godt lige vide, hvad du var for en person..”

Ross, 61 år, frivilligt center med sociale projekter “Jeg tænkte, at det var lidt skægt, at du satte dig lige dér og ikke lidt længere henne mod den anden ende. Det var ikke for tæt på, men jeg syntes, at det var lidt spøjst. Jeg sidder her, fordi bænken var tom. Men jeg kunne godt finde på at sætte mig på en optaget bænk, men jeg sætter mig altid i siden, hvor jeg kan bruge armlænet.”

Louise, 22 år, sygeplejestuderende “Jeg tænkte ikke over, at du satte dig lige ved siden af, selvom der var andre pladser. Jeg ville bare fjerne mine ting. Vi har sat os her, fordi det var det eneste sted, der var plads.”

Karina, 34 år, sundhedsplejerske (& Bjarne, 39 år, leder) “Jeg synes, at det var mærkeligt, at du satte dig lige ved siden af, når der var andre ledige borde. Bjarne tænkte ikke over det, men havde gjort det, hvis du var en mand. Jeg synes ikke, at det var ubehageligt, men jeg studsede over det. Vi sidder her, fordi vi gerne vil sidde ved vinduet, og der var plads omkring os.”

Signe, 27 år, sygeplejerske “Jeg tænkte overhovedet ikke over det. Jeg ville bare flytte min stol lidt, så du kunne komme til. Jeg sidder her af praktiske grunde – min veninde kommer om lidt, og der er plads til os begge.”

EN MAND OG HANS STO Portrætserie: Tre forskellige mænd viser deres stole frem TEKST & FOTO AF NANNA DAMSGAARD-LARSEN

er l o t s e fekt r e p n n at e ”De d u s ede l r e d lig” n e a k r æ or m være f

Hans Sandgren Jakobsen lever af at lave stole. Han er uddannet møbelsnedker og har senere gået på Danmarks Designskole. Han har været i stald hos en af Danmarks store stolemagere Nanna Ditzel, og sidenhen har han designet en hel del forskellige møbler. Beskriv din stol ”Den her stol er både smuk og meget funktionel. Den er lavet af to tydeligt forskellige materialer: det transparente ryglæn og det faste, stabile stel af aluminium. Den kombination af materialer tiltaler mig, og så sidder man godt i den. Jeg har haft den i cirka tre år.” Har du selv tegnet den? ”Denne her stol har jeg ikke selv tegnet nej, den er tysk produceret af mærket Wilkhahn. Jeg har faktisk lavet en kontorstol, men den har ikke nær så mange funktioner. Den er uden armlæn og beregnet til skoler og universiteter. Hvorfor tror du, det lige netop var stole, der blev din levevej? ”Jeg er vokset op i et hjem med Wegner, så jeg lærte at sætte pris på smukke stole meget tidligt.” Findes den perfekte stol? ”Selvfølgelig drømmer jeg om at skabe den perfekte stol. Den perfekte stol er anderledes uden at være for mærkelig. En mærkelig stol er en, man ikke umiddelbart kan regne ud. Folk vil helst have en stol, der ligner en stol – en stol man ikke bliver skræmt væk af. Min skammel Rockable (på billedet red.) har for eksempel ikke solgt særlig godt, måske fordi folk i højere grad ser den som en skulptur i rummet end et egentligt siddemøbel” Er der en stol, du vil foretrække frem for andre? ”Det kommer an på, hvor træt man er. Hvis jeg har gået rundt en hel dag, kan jeg nærmest sidde i hvad som helst.”

I øvrigt... I 1995 deltog Hans Sandgren Jakobsen i en happening sammen med gruppen Spring med akitekt Hans Lauritsen i spidsen. Blasfemisk over for dansk designtradition vil nogen mene, det var, da gruppen savede en af Wegners helt store drenge, Y-stolen, til pindebrænde. Det gjorde de som en opfordring til forbrugerne til at tage chancer og begynde at købe de samme møbler, som alle andre allerede har.

Claus Holmgaard arbejder i en butik, der har specialiseret sig i stole, som er bygget ergonomisk korrekt. Siden et biluheld hvor han ødelagde ryggen, har han studeret ergonomiens muligheder for at forbedre sin og andres rygskader. I butikken blev han introduceret for den ultimative stol: Gravity.

Beskriv din stol ”Det der først og fremmest er karakteristisk for min stol er variation og bevægelse. Min stol kan vippes frem og tilbage, så der er mulighed for at sidde i fire forskellige stillinger. Det aller vigtigste, når man skal sidde godt, er muligheden for at bevæge sig. At sidde låst fast i den samme stilling er det værste, og det er der mange, der ikke har fundet ud af endnu” Hvorfor skal man kunne bevæge sig i en stol? ”Der er en grund til, at børn vipper på stolen, når de er i skole. En lærer fra England designede for nogle år siden en stol, som er umulig at vippe på. Den blev meget populær, og jeg begriber det ikke. Selv kan jeg ikke sidde stille på en almindelig stol i mere end en halv time.” Hvor længe har du haft din stol? ”Jeg har haft en Gravity siden 2005. Jeg startede med en i stofbetræk, men da firmaet lavede en jubilæumsmodel, benyttede jeg lejligheden til at opgradere til en version i sort læder. Jeg må indrømme, at jeg sad en anelse bedre i stofbetrækket, men det sorte læder er alligevel lidt flottere.” Skal en stol være smuk eller god at sidde i? ”Min stol er bygget udelukkende med ergonomisk korrekte hensigter, al design er simpelthen undertrykt til fordel for at sidde bedst muligt.” Hvem køber en stol som din? ”For noget tid siden kom der et ungt par fra Randers ind i butikken. De havde netop købt to eksemplarer af Arne Jakobsens Ægget, men syntes ikke, de sad godt i dem. Efter de havde prøvet at sidde i en stol som min, endte de med at købe en hver af dem. Nu sidder de derhjemme i hver sin Gravity og kigger på æggene, som de trods alt har valgt at beholde, så de fungerer som en slags skulpturer derhjemme. Dyre skulpturer siger jeg bare!” Kræver din stol en form for introduktion? ”Det er vigtigt, at folk får uddannelse i at sidde i en stol som denne her. Når først man har lært alle stolens muligheder, bliver man langsomt afhængig. Jeg var ude og rejse for nylig, og da jeg fløj tilbage til Danmark, glædede jeg mig bare til at komme hjem og sidde i min stol.”

Louis Jensen er uddannet arkitekt men lever af at skrive bøger. Det gør ham til en af de mange danskere, der arbejder fra en stol. De fleste af hans bøger er blevet til her, på hans koksgrå kontorstol. Beskriv din stol ”Jeg har haft min stol i snart syv år. Den er koksgrå, tror jeg, en mørk nuance af grå. Den har fem hjul og til gengæld ingen armlæn. Den er behagelig og tilpas blød.” ”Den kan indstilles i højden, så den passer til mange forskellige mennesker. Hvis en dværg kom ind i en butik og ville købe en stol som min, så nyttede det ikke noget, at den kun var min størrelse, stolen kan reguleres, så den passer til mennesker i alle mulige højder, det er da smart!” Hvorfor har du en stol med hjul? ”Jeg kører en del rundt på min stol. Man kan se den rute jeg tit kører på gulvtæppet, det er et slidt spor: fra skrivebordet hen til min reol, tilbage og ned i en skuffe. Det er egentlig lidt ærgerligt for sådan et pænt tæppe. Jeg kan godt finde på at dreje en tur hele vejen rundt. Men det er ikke noget, jeg gør hver dag. Har din stol nogle hemmelige funktioner? ”Min stol kan desværre ikke noget sejt som James Bonds stol måske kan; der er ikke nogen raket i bunden, som jeg kan tænde og flyve ud gennem taget på. Til gengæld har den rigtig god komfort.” Skal en stol være smuk eller god at sidde i? ”Jeg vægter det æstetiske lidt højere end komfort. Hvis jeg skulle vælge imellem en stol, jeg sad fuldstændig fantastisk i, men som var grim, og en stol, jeg sad lidt mindre godt i, men som var smuk, så vil jeg altid vælge den smukke.” Har du noget imod at andre sidder i din stol? ”Andre må gerne sidde i min stol, og de må også gerne låne min fyldepen – et andet redskab som mange måske ser som noget meget personligt. Mit barnebarn elsker at sidde i min stol. Jeg tror, hun synes, hun indtager lidt en voksenrolle, fordi jeg plejer at sidde på den. Min stol symboliserer det der med at være voksen og kunne ting selv, synes hun. Når hun sidder på den, så sætter jeg mig ved siden af, så kan vi sidde her og skrive sammen.” Har du en yndlingsstol? ”Jeg har en lænestol, jeg har arvet fra mine bedsteforældre, den har været meget igennem, det ser man på betrækket; det er slidt helt ned. Det er en mærkelig tanke for mig at sætte mig og skrive i den gamle lænestol. Den læser jeg i, og spiller skak.”

En ni og fyrretyvende gang var der en gyngestol der ikke kunne få gyngning nok. Den stod ganske vist hos en gammel mand der gyngede fra morgen til aften og så meget, at man kunne blive helt syg af at se på det. Men det var ikke nok syntes gyngestolen. Derfor sneg den sig en nat ud af huset. Den ville finde et sted hvor den også kunne gynge om natten. Men på landevejen foran Holstebro så savnede den alligevel den gamle mand, og så besluttede den at vende om, men lige da den drejede rundt blev den kørt over og knust af en lastbil. (Ak og ve! Så frygteligt kan det ske!)

Fra ‘Hundrede Historier’ af Louis Jensen

Rejs VAGABOND

Et tillæg til eventyrlystne unge om alternative rejsedistinationer

KINA Rock ’n’ Roll i Beijing

FINLAND Herligheder i Helsinki

FRANKRIG Sydfransk byliv på budget

Indien

Mød Maja Tønning der har levet som fattig inder

LEDER

INDHOLD

UNGT OG EVENTYRLIGT

Går du og funderer over dit kommende rejseeventyr? Er du nysgerrig efter at svømme imod strømmen og opleve et anderledes land, små oaser og storbyer, som ikke alle andre valfarter til, når ferien skydes i gang? I dette tillæg for magasinet Vagabond REJS stiller vi skarpt på destinationer og oplevelser for dig i 20’erne, som søger rejseoplevelser, der er udover det sædvanlige. Vi ønsker at inspirere dig, fascinere dig og vise dig, hvad verden byder på, når man brænder for at udforsker nye kanter – vi tager dig med til spændende steder krydret med unikke traditioner, kulinariske delikatesser, musikalske glæder og barske realiteter.

10 6

ARTIKLER:

God fornøjelse!

Ungdomsredaktionen

KINA ROCK’N’ ROLL I BEIJING

FRANKRIG

SYDFRANSK BYLIV PÅ BUDGET

10 INDIEN INDIEN PÅ GODT OG ONDT 14 FINLAND

2_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

HERLIGHEDER I HELSINKI

WWW.VAGABOND.INFO_04_2001_REJS_3

KINA

ROCK’N’ ROLL I BEIJING Beijing er en af verdens ældste byer og er kendt for attraktioner som Den Kinesiske Mur, Den Forbudte By og Sommerpaladset. Men byen er meget mere end det. Indbyggerne er en kulturskat i sig selv og bør opleves i de miljøer de befinder sig i. Byen er blevet en moderne storby og en ny ungdoms- og rockkultur er begyndt at poppe op. Den nye ungdomskultur kan blandt andet opleves på små stemningsfulde spillesteder rundt om i byen. TEKST OG FOTO: TINE RISAGER & BERIT ROSTGAARD

I Beijings små ukendte og dunkle gader dukker det ene intime og rå spillested op efter det andet. De fleste er ikke nemme at finde, men ind ad dørene valfarter alligevel mange unge kinesere. Unge med hanekam, tatoveringer og piecinger er et ligeså normalt syn disse steder, som de er sjældne ude i det ‘almindelige’ samfund. Disse unge er et tydeligt bevis på en ny ungdomskultur, der går imod de eksisterende konservative samfundsnormer. Indenfor de seneste år er små kinesiske rockbands, reggaebands og

punkbands blevet populære blandt både de mere oprørske unge, men også blandt de ‘almindelige’ kinesere. En udvikling, der har betydet, at der konstant dukker nye spillesteder op rundt i byen. Spillestederne gemmer sig ofte i gyder og bag porte, hvilket gør dem umulige at finde. En charme, men også et problem for de turister, der gerne vil opleve denne side af byen. Men Berit Rostgaard, der læser kinesisk ved Aarhus Universitet og har boet i byen i en længere periode, kommer ligesom mange andre unge udlændinge i Beijing ofte på

disse små steder. Hun har gennem sin tid som guide på alternative rejser i Kina introduceret mange rejsende til de ukendte perler, der gemmer sig i byen. Da mange af Beijings unge udlændinge har fået øjnene op for de små spillesteder, ser man ofte kinesiske bands optræde med udenlandske musikere. En kombination, der inspirerer musikerne, men også tilskuerne. Berit Rostgaard kan godt lide denne kombination af kinesere og vesterlændinge på scenen. ”Det virker måske lidt underligt, at komme til Kina for at se vester-

Udendørs koncert med reggae bandet Longshendao Foto: Berit Rostgaard

lændinge spille musik, men ideen om, at de, der står på scenen, er en kombination af kinesere og vesterlændinge, er ret fed.”

Koncert på 2 Kolegas med det Indre Mongolske band Hangai Foto: Tine Risager 4_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

2 KOLEGAS - HIPPIE STEMNING 2 Kolegas er et af Berit Rostgaards yndlings-spillesteder. Her kan man opleve udlændinge og kinesere optræde på samme scene. Ifølge Berit Rostgaard er dette et sted, der er værd at besøge, både på grund af lyden, men også på grund af atmosfæren, der blandt andet skabes af det store kinesiske publikum, som stedet tiltrækker. Hun mener, at stedet er alsidigt, og musikgenrerne er varierede. 2 Kolegas ligger godt gemt væk i en drive-in biograf, men stedet er ideelt, fordi der både er udendørsarealer og en indendørs koncertsal. Udendørsarealerne

bruges flittigt om sommeren, hvor folk sidder på tæpper og griller, mens de lytter til musik og drikker øl. I sommerhalvåret afholdes der forskellige festivaler, og Berit Rostgaard mener, at man ikke bør gå glip af de mange arrangementer. ”2 kolegas havde en reggae-festival, hvor der blevet spillet koncert både indenfor og udenfor. Selvom det stod ned i stænger, blev folk alligevel ude for at se koncerten, og stemningen var stadig god. Folk dansede rundt med mudder op til knæerne, og bandets instrumenter var bogstaveligt talt ved at brænde sammen på grund af regnen. Men det var én af de bedste koncertoplevelser, jeg har haft.” YUGONG YISHAN - VESTLIG LUKSUS Et andet af de store spillesteder

er Yugong Yishan. Det er ikke nær så kinesisk som 2 Kolegas, men det er mere kendt for at lokke store udenlandske navne til fremfor at bruge kinesiske bands. Yugong Yishan ligger i et vestligt område af Beijing med store diskoteker lige om hjørnet. Det er dyrt i forhold til kinesiske standarder, og den lokale øl, Tsingdao, er mere end fire gange så dyr, som på restauranterne og mere end dobbelt så dyr som dem, du kan købe på mange af de mindre spillesteder. MAO LIVEHOUSE - KINESISK TOUCH Et mere kinesisk inspireret spillested er Mao Livehouse, der nærmest er usynliggjort bag en gigantisk rød port. Det karakteristiske ved Mao Livehouse er deres valg af kunstnere, der ofte er kinesere. Et band fra Indre WWW.VAGABOND.INFO_04_REJS_5

KINA

FRANKRIG

Koncert med reggaebandet Longshenda Foto: Berit Rostgaard

Mongoliet kaldet Hangai har flere gange spillet på Mao Livehouse. Bandet, der spillede på sidste års Roskilde Festival, har i mange år været en del af musikscenen i Beijing, og det er et stort tilløbsstykke for mange musikelskere. Man har valgt at lade gulvet hælde ligesom i en biograf, hvilket betyder, at der er frit udsyn til scenen uanset, hvor du bevæger dig hen - også fra baren. Stedet er ikke stort, men lyden og atmosfæren er god. Det er ikke billigt, men det er billigere end på Yugong Yishan. D-22 - INTIMT UNGDOMSMILJØ I et af Beijings store universitetsområder ligger spillestedet D-22, som er kendt for den meget afslappede atmosfære. Man kan selv vælge, om man er i humør til at sidde i de gamle sofaer med slidstærkt tibetansk-mønstret betræk, eller om man vil stå ved scenen og rocke til de kinesiske bands, der ofte består af musikere fra de omkringliggende universiteter. Øl og drinks er billige, og stedet er samlingssted for både kinesiske og udlandske studerende. JIANG HU LIVESHOW BAR - EN IDYLISK OASE Godt gemt væk i et område af identiske huse og porte ligger Jiang Hu Liveshow Bar. Man tror det ikke, men bag barens port gemmer 6_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

Koncert med punk bandet Overdose på D-22 Foto: Berit Rostgaard

der sig en lille oase. Der er trangt med plads, atmosfæren intim og publikummet består hovedsageligt af kinesere. Stedet ligger i et traditionelt firlænget kinesisk hus med en gårdhave i midten. På Jiang Hu Liveshow Bar finder man baren i den ene længe. Borde og bænke i den anden , toiletter i den trejde, og i den fjerde længe finder man selve scenen med borde og stole nede bagerst. I gårdhaven kan man høre koncerten gennem ruderne eller den forholdsvist store døråbning- og lyden er ikke så dårlig endda. Gårdhaven lille, intim og hyggelig. I midten står et lille rislende springvand, og over hovedet hænger små vinranker. På gulvet ligger små sten lagt i spiraler, og stiletter er ikke det bedste valg af fodtøj. Hu Liveshow Bar sprudler af idyl og er helt sikkert værd at gå efter. Alt i alt skal kinesisk musik kke undervurderes, og selv for de, der ikke er musikinteresserede, er det værd at opleve og få et indblik i den nye sprudlende ungdomskulur, der er en del af det autentiske Beijing.

Adresser 2 Kolegas, 21 Liangmaqiao Lu Chaoyang District Mao Livehouse, 111 Gulou Dongdajie, Dongcheng District Yugong Yishan 3-2 Zhangzizhong Lu, Dongcheng District 1_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

D-22, 242 Chengfu Lu Haidian District Jiang Hu Liveshow Bar, 7 Dongmianhua Hutong, Jiaodaokou Nandajie, Dongcheng District

Nyttige links til events i Beijing: The Beijinger: www.thebeijinger.com Time Out Beijing: www.timeoutbeijing.com

SYDFRANSK BYLIV PÅ BUDGET Frankrigs fjerdestørste by, Toulouse, er et godt alternativ til turistmagneter som Paris og Nice. En stor del af byens befolkning udgøres af unge og studerende og hermed følger et byliv, som er helt unikt og værd at opleve. Og så får man generelt bare mere for pengene her. Tekst: Sara Kristensen Foto: Maria Kiel, Sara Kristensen, webfrance.com, toulouse-tourisme.com

Den sydvestfranske by, Toulouse, er en overvejelse værd, når ferien skal planlægges. Især hvis man er ung og studerende, og budgettet bestemmer rejsemålet. Der er ikke de store turistattraktioner, men byen kan tilbyde et levende kultur- og byliv, mens den stadig emmer af den sydfranske charme og ro, der gør byen særdeles velegnet til ferie. I Toulouse er folk ikke så forjagede som i Paris. Alting er lidt billigere, og vejret arter sig noget nær lige så godt som langs Rivieraen.

EN UNG, GAMMEL BY Toulouse er på størrelse med mellemstore europæiske byer som Lyon, Zürich og Hamburg, og selve byen har et befolkningstal på 850.000. Dét, der adskiller Toulouse fra andre byer på sin størrelse - og også fra Paris - er det store antal studerende, der udgør hele 40 % byens befolkning. Og den demografiske sammensætning og den sydfranske mentalitet har stor indflydelse på byens liv og kulturelle tilbud. ”Toulouse er en ung, gammel by. Byen er over 2000 år gammel og har samtidig et væld af studerende og andre unge mennesker WWW.VAGABOND.INFO_04_REJS_7

FRANKRIG

Typiske, gamle toulousianke byhuse set fra en af byens grønne pletter. Mange nyder solen på flodpromenaden på Rive Droite.

ing til frokost er enten at proviantere på et marked, hvor maden præsenterer sig på bedste vis eller i en af de små ”sandwicheries”, som findes på et hvert gadehjørne. ”Hvis man er til den lidt mere avancerede picnic, findes der faktisk restauranter, hvor det muligt at købe maden ”à emporter” – “til at tage med”. For eksempel ”La Faim des Haricots”, som er en vegetarrestaurant med en lækker buffet rimelige penge,” fortæller Kristina Marie Mikkelsen. Frokosten kan man siden medbringe til én af byen 160 parker eller grønne pletter - eller endnu bedre; ned til bredden af floden la Garonne, der som en blå åre deler den lyserøde by i to. Her vil man med garanti ikke være alene, men det gør blot stemningen endnu bedre: ”Tit er der unge, der spiller guitar, eller en ældre mand med har-

monika. Og så er der alle de andre, der nyder frokosten og eventuelt et glas kølig rosé på bredden, og de unge par, der bare nyder solen og hinanden,” fortæller Kristina Marie Mikkelsen videre. BYEN VED FLODEN “Generelt har man på fornemmelsen, at byen hele tiden er parat til at flytte alting udenfor,” siger hun. Caféerne på Place Capitol og Place Wilson har året rundt møblement udendørs, og der skal ikke mange solstrejf til, før det er besat. Det samme gælder på Place St.Pierre, som er en del af flodpromenanden. Her findes et utroligt liv både dag, aften og nat. “Hver aften er en fest. Pladsen har været omtalt i de lokale, franske medier, da festen af og til har taget lidt overhånd, men pladsens omdømme er dog forbedret de seneste år, da beværtningernes åbningstid

er blevet indskrænket, så de nu lukker kl.2 om natten,” forklarer Kristina Marie Mikkelsen. Pladsen huser barer og caféer for enhver smag, og på for eksempel diskotek St. Sernin er det ofte flere gange om ugen muligt ganske gratis at komme til koncerter med lokale bands. Priserne er absolut rimelige på Place Saint Pierre ligesom i den øvrige by, hvis man blot holder sig fra caféerne på Place Capitol, byens rådhusplads. Er man alligevel for nærig til at betale for caféernes drinks, eller har man blot lyst til at nyde en sommeraften udendørs, kan en flaske af den lokale vin også medbringes og nydes på flodbredden. “Det er meget populært blandt byens studerende, og det kan også anbefales for de, der blot besøger byen,” forsikrer Kristina. Marie Mikkelsen.

INFO TIL REJSEN: - Rejsen til Toulouse kan foretages med fly til Paris. Fra Paris koster en enkeltbillet i juli måned kun omkring 300 kr. (Se mere på momondo.dk) Mennesker samlet på rådhuspladsen, Capitol for at se byens rugbyteam spille finale på storskærm. til at afbalancere det hele. Byen er ”det ideelle Paris”; folk er venligere, lader turister prøve at tale fransk og har generelt mere plads og mere tid,” fortæller Kristina Marie Mikkelsen, der har boet i Toulouse i et år. KULTUR MED RABAT I Frankrig er studerende relativt fattige, og det tager man hensyn til. For eksempel findes der utallige kulturelle tilbud, man kan benytte sig af for næsten ingen penge. Kulturelle input spiller nemlig en vigtig rolle i fransk kultur, og disse input skal man ikke afskæres fra, blot fordi man er ung og fattig. 8_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

Derfor er det også muligt at smage på kulturlivet i Toulouse, uden det har den store indvirkning på feriebudgettet. Af og til kan man endda få en bid gratis. Er man studerende og under 26 år, gives der for eksempel betragtelige rabatter på stort set alle museer og klostre, hvor der skal betales indgang, og om søndagen er der ofte gratis indgang. Ligeledes er der penge at spare på transport med metro og bus, hvis man kan fremvise studiekort, og det samme gælder biografbilletter, som kan erhverves for blot 3,5 euro, hvis man er studerende. I Rue de Taur tæt på centrum

findes Le Cinemateque - en anderledes biograf, der viser ikke-aktuelle film - både franske og udenlandske. En billet koster ca. 5 euro, og om sommeren arrangeres der udendørs forevisninger og små filmfestivals.

- Hoteller findes i flere prisklasser i Toulouse, men generelt får man mere for pengene i Toulouse end i Paris. - Et dobbeltværelse kan fås fra ca.100 kr. pr. nat i juli.

Fødevaremarkedet på Boulevard de Strasbourg.

STEMNINGSFULD PICNIC Er man til shopping på budget, kan man med fordel besøge et af byens over 30 forskellige markeder. For eksempel secondhand-markedet ved kirken St.Sernin, hvor der findes alt fra gamle møbler og billeder til cykler, bøger og tøj, eller fødevaremarkedet på Boulevard de Strasbourg. En billig og meget populær løsnWWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_9

7_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO 7_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

INDIEN

INDIEN fattigste del af Jaipur - en stor tøj-producerende by i det nordlige Indien. De fem deltagere skal selv sørge for at tjene til deres husleje og mad, og det eneste, de får foræret, er rent drikkevand, solcreme og medicin. Tv-holdet har fundet de steder, hvor de unge danskere skal arbejde, og arbejdspladserne får at vide, at de skal behandle danskerne på samme måde, som de behandler deres indiske medarbejdere. De steder, hvor deltagerne bor privat, får familien at vide, at de skal stille samme krav til danskerne, som de ville gøre til deres egne familiemedlemmer. De fem unge danskere skal for alvor prøve kræfter med et liv, som er stik modsat det liv, som de lever i Danmark.

INDIEN PÅ GODT OG ONDT

UACCEPTABLE ARBEJDSOPGAVER

Før afrejse er dét, som Maja Tønning glæder sig allermest til ved eksperimentet, at arbejde sammen med inderne. Hun forventer, at det vil blive en række atypiske oplevelser, som hun aldrig vil glemme. Og de arbejdsopgaver, som Maja Tønning i løbet af opholdet bliver udsat for, viser sig også at være ud over det sædvanlige – det indiske arbejdsliv prøver på alle måde hendes grænser af. “Vi var hovedsagligt i slumkvartererne, og vi stod sammen med de her folk, som har lortearbejde. De er nogle af de laveste i samfundets hierarki. Vi kom virkelig ud for alt muligt forskelligt,” beretter hun. I Jaipur arbejder Maja Tønning både som en travl syerske samt fabriksarbejder, der skal farve kæmpe sengetæpper og ikke mindst vaske dem i syre. I hovedstaden Delhi gælder det igen sy-arbejde, men her foregår det i en sweatshop, hvor arbejderne lønnes langt under mindstelønnen, selvom de står til rådighed hele dagen. I Delhi skal Maja Tønning også sortere skrald i det såkaldte ”skraldebjerg”, men her vælger hun og de fem andre deltagere at sulte frem for at arbejde. Arbejdsvilkårene er simpelthen for uacceptable. I Ghaziaba arbejder Maja Tønning på en fabrik, hvor arbejdet blot består i at sidde og folde stof ud hele dagen. Herefter bliver hun sammen med de andre kørt ud på landet, hvor de skal plukke bomuld under solens brændende stråler.

Fabriksarbejde i Indiens tøjindustri er ulideligt og ubarmhjertigt, men trods de hårde arbejdsvilkår er de indiske arbejdere fulde af gæstfrihed og medmenneskelighed. Den unge dansker, Maja Tønning, har besøgt Indien og prøvet kræfter med livet som fattig inder, der må slide og slæbe for dagens føde – men hun har også oplevet positive sider af den indiske tilværelse. TEKST OG FOTO: MARIE-LOUISE AXELSEN

For cirka et år siden ser Maja Tønning et opslag på sit studies interne konference. DR 1 søger en ung kvinde, som går op i modetøj og Fair Trade til at deltage i en dokumentarserie om arbejdslivet i Indien. Maja Tønning kan med det samme se sig selv i rollen. Hun sender en ansøgning af sted samme dag, og kort efter bliver hun kontaktet – Maja Tønning er blevet udvalgt til at deltage i dokumentarserien Blod, sved og t-shirts, som skal optages i Indien tre uger i september 2010. Maja Tønning er 24 år og læser Antropologi ved Aarhus Universitet. Hun har rejst i store dele af verden, og hun har både været rejseleder i Thailand og Kina samt frivillig arbejder i Malawi og Kenya 10_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

i Afrika. Men opholdet i Indien viser sig dog at overgå alle tidligere rejseoplevelser. Maja Tønning kommer med sin deltagelse i dokumentarserien til at opleve Indien på en helt ærlig og utilsløret måde, der gør det muligt for hende at fortælle om det farverige land på en oprigtig måde, som de færreste besøgende kan hamle op med.

INDIENS KLASSEINDDELING

DANSKERNES UDFORDRING

Dokumentarseriens i alt otte tv-udsendelser omhandler fem unge danskere, der har sagt ja til at deltage i et eksperiment, hvor de skal bo, arbejde og leve som indiske arbejdere, der er ansat i Indiens benhårde tøjindustri. Ved ankomsten til Indien får de unge frataget deres penge, kreditkort og mobiltelefoner, inden de bliver kørt til den

Maja Tønnning bliver under opholdet i Indien bedre og bedre til at sy.

Det gør meget indtryk på Maja Tønning, hvordan inderne stadig lever under det såkaldte kastesystem. Begrebet dækker over, hvordan borgerne i Indien inddeles i kategorier, der bestemmer, hvilke sociale normer de er underlagt, og hvem de kan gifte sig med. “Det er et land, som er meget påvirket af hele det her kastesystem, som ikke burde eksistere mere, men som stadig lever rigtigt meget inde i hovederne på inderne,” forklarer hun. Maja Tønning bemærker, hvordan inderne i høj grad definerer sig selv ud fra deres sociale status. De indere, som tilhører de laveste kategorier i kastesystemet, tør ikke at modsige dem, som har magten WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_11

INDIEN

såsom cheferne. Maja Tønning fortryder efter sin hjemkomst, at hun ikke i højere grad påvirker de fattige indere til at tænke anderledes og turde at tage ansvar for, at de ikke får nok i løn. “Jeg lod mig hurtigt snøre ind i et net, hvor jeg sagde til mig selv: ’okay, sådan er det bare her’ – i stedet for at tage den udfordring, som lå i at sige: ’hvad hvis du gjorde sådan, og hvad hvis du gjorde sådan’.” Maja Tønning vil gerne have inderne til at tænke ud af boksen og kæmpe for, at kastesystemet bliver nedbrudt.

ENORM NYSGERRIGHED

Selvom hovedparten af Maja Tønnings tid i Indien består i at tjene penge til dagens føde, får hun også oplevet det indiske folkefærd på tætteste hold. Og hun opdager hurtigt,

INDIEN

at inderne er åbenhjertede og gæstfrie mennesker – men også enormt nysgerrige. For Maja Tønning er det en nysgerrighed, som kan virke ret intimiderende, fordi inderne bare stiller sig op og kigger på hende. Hun finder dog hurtigt ud af, at det blot handler om at tage nogle chancer, for så opdager man hurtigt, at inderne blot ønsker at komme i kontakt med én. “Der er så meget gæstfrihed og medmenneskelighed i de her mennesker, selvom de er fattige. Og selvom de ikke har en skid, så vil de gerne have én ind og opleve, hvem de er, og hvilken del af den indiske kultur de repræsenterer – uden at de forventer at få noget igen. Bare man fortæller, hvem man er.“

DET ER FEDT AT VÆRE MODIG

En eftermiddag er Maja Tønning på

besøg hos en indisk familie, og det ender med, at familien inviterer hele gruppen af unge danskere til middag samme aften. Danskerne takker ja, og det ender med at blive en helt unik oplevelse, som de alle kan tage med sig videre. Maja Tønning vil klart anbefale alle rejsende at gribe chancer som denne. “Man skal turde at benytte sig af deres gæstfrihed. Selvfølgelig skal man have hovedet med sig, men man skal ikke altid være skeptisk. Og er der en familie, som virker helt vildt interessant, og som byder på en kop the, som de gerne gør i Indien, jamen så gør det og få en oplevelse ud af det.” Maja Tønning er overbevist om, at de oplevelser, man får, når man træder uden for de steder, som andre turister besøger, er de oplevelser,

Maja Tønning vasker sengetæpper i bassiner med syre, som binder farven. Hun lægger mærke til, at hårerne på de indiske arbejderes ben er kridhvide, fordi de udfører det usunde arbejde hver dag året rundt.

Maja Tønning med en indisk ven.

I baggrunden ses det skraldebjerg, hvor de unge skal sortere skrald. De vælger dog at sulte. 12_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

som betyder rigtig meget, når man kommer hjem. ”Hvis man skal til Indien, skal man sørge for at komme hele vejen rundt og ikke bare tage til Sydindien og sige: ’så har vi været her – så har vi været en uge et sted, hvor der er hyggeligt og mange turister’. Det er fedt at være modig.” Maja Tønning føler sig aldrig utryg i Indien, men hun vil alligevel anbefale at finde en rejsepartner, som man kan dele oplevelserne med. Hun tilføjer hertil, at man ikke behøver at tage af sted med nogle hjemmefra, for man kan nemt hægte sig på andre rejsende derude.

FLERE OPLEVELSER I VENTE

Maja Tønning vil meget gerne tilbage til Indien, så hun også kan opleve den sydlige del af landet. Men hun pointerer, at hun ikke vil planlægge for meget, for det handler om at gribe de chancer, som kommer. Hun vil vente og se, hvad folk anbefaler hende, hvilket hun kan gøre, når der ikke er et tilrettelagt rejseprogram. Maja Tønning foretrækker og anbefaler andre at rejse på denne måde. “Hav nogle fikspunkter, men tag det ellers, som det kommer. Det kan gøre ens oplevelser meget bredere. Og så er der måske nogle andre end en turistbog, der kan fortælle, hvor man skal tage hen.” Maja Tønning planlægger i øjeblikket sin næste rejse, hvor hun skal besøge flere lande i Sydamerika hun skal besøge og undersøge endnu et nyt kontinent i verden.

Dokumentarseriens fem unge deltagere iblandt indiske husdyr. WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_13

FINLAND

HERLIGHEDER I HELSINKI

FINSKE FAVORITTER “Torni Ateljee-baren ligger lige i “Mit yndlingssted at spise ude centrum – et behageligt og intimt er Soul Kitchen i Kallio. De har sted med en fantastisk udsigt.” store portioner af smagfuld mad, en hyggelig atmosfære og et bredt Maija Häkkinen, 29 år. udvalg af øl.” Suvi Korhonen, 25 år.

I sommerhalvåret spirer oaserne frem i den finske hovedstad - Helsinki vågner fra vinterhi og tilbyder en cool cocktail af natur, kultur og urbane oplevelser.

Anna Repo, 23 år.

Fazers Café får mundvandet

til at løbe – overdådige kager, lækre frokostanretninger, finske specialiteter og den berømte Fazer-chokolade frister enhver lækkersulten sjæl.

Solens stråler glitrer i vandet,

Den arkitektonisk smukke domkirke stråler i hjertet af Helsinki og er en yderst populær turistattraktion.

“Grand Delicato og Espresso Edge er to af mine favorit steder; her får du lækker cafémad og velbrygget, sublim kaffe.”

FRYD FOR GANEN

TEKST OG FOTO: MELINA ISSAKAINEN

og en let brise svaler i sommervarmen. Efter en kort sejltur kommer Suomenlinna til syne - en charmerende perle, kun et stenkast fra fastlandet. Den grønne ø huser et fæstningsanlæg fra 1748, som i 1991 blev optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. På Suomenlinna kan man udforske museer, der fortæller øens militærhistorie, nyde en kop friskbrygget kaffe i de frodige omgivelser eller dase på den hyggelige badestrand. Suomenlinna er blot en af de talrige attraktioner, som Helsinki lokker med. En tur med sporvognslinje 3T fører på billig vis til adskillige af byens sights; heriblandt en af Helsinkis ældste parker, Kaivopuisto. Om sommeren samler unge sig i parken og nyder vejret, stemningen, kolde øl og de mange gratis sommerkoncerter. I Kaivopuisto finder man også den hyggelige Café Ursula, der ved solnedgang forvandler sig til et af nattelivets hot spots med cocktails under åben himmel og dans til den lyse morgen. Shopping i Helsinki spænder også vidt; man kan ose i Nordens største stormagasin Stockmann, tjekke designerbutikker ud langs Esplanaden - Helsinkis svar på Barcelonas La Rambla - eller finkæmme byens mange loppemarkeder. Et af de populære er det udendørs Hietsun Kirppis, som byder på trendy second hand-fund. Selvom Finland ikke er særlig kendt for sit køkken, gemmer landet på flere smagfulde specialiteter. For enden af Esplanaden tilbyder små boder varme ‘lihis’ (kødpirogger), ‘munkki’ (saftige, sukkerdryssede berlinere) og andre traditionelle lækkerier. Den nordiske hovedstad rummer oplevelser for enhver smag, og er

FINLAND

man til en afslappet atmosfære, kulinarisk kreativitet og en stressfri storbysommerferie, er Helsinki det oplagte valg.

Prisen er lidt pebret, men

meldelser og oplysninger frem, og delikatesserne, omgivelserne og den perfekte rejse kommer et skridt stemningen er alle pengene værd. Priser fra 40 kr. nærmere. Som tripadvisor.dk selv pointerer, forsøger brugerne ”at afsløre det bedste og det værste.”

PÅ FERIE MED NETTET I LOMMEN Visithelsinki.fi Når man besøger en storby som Helsinki for første gang, kræver rejsen lidt reserach; hvad skal man se, og hvad bør man undgå? Men en rejsebog som ”Turen går til...” behøver ikke længere at være en nødvendig del af bagagen; en aften ved PC’en og en smartphone i lommen forsyner selv den garvede kosmopolit med uundværlige tips og de nyeste guidelines. Med lettilgængelige rejsesites kan man på forhånd snuse til Helsinkis brede vifte af attraktioner. Her er reaktionens bud på, hvilke hjemmesider der er et besøg værd, inden turen går til Finland: Flyscanner.dk linker til populære søgemaskiner, som viser vej til de billigste flybilletter til Helsinki. Ved herfra at klikke sig ind på eksempelvis Momondo.dk ligger billetprisen fra København til Helsinki i juli måned på 628 kr. t/r. Flyscanner.dk gør det nemt at sortere i junglen af rejsesøgemaskiner på nettet.

På tripadvisor.dk deler rej-

sende tips til og erfaringer om hoteller, restauranter, aktiviteter med videre. Med få klik popper an-

er Helsinkis officielle turist-site. Den byder på informationer og masser af gode fif om aktiviteter, kultur- og natteliv, shopping og meget mere. Man finder desuden en skræddersyet vejledning til budget-rejsende, som her høster nyttig information om gratis events og aktiviteter, secondhand shopping, billig overnatning og mad. Visithelsinki.fi formår at samle alt, hvad man har brug for at vide om storbyen, uanset budget og interesser.

Disse finske ‘piirakka’ (rispirog-

Eat.fi er en finsk hjemmeside, hvis ger) og himmelske hindbærkager engelske version giver et forde- er kun et udpluk af de fristelser, Café Fazer lokker med. lagtigt indblik i Helsinkis hav af restauranter. Man kan vælge restauranter efter type, budget, område og rating fra brugere. Eat.fi rummer madoplevelser for enhver smag! Download eat.fi og tripadvisor. dks mobilapplikation til din smartphone – og hav de gode råd i lommen under rejsen.

Helsinki byder “tervetuloa!” (velkommen)

WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_15 14_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

HVORFOR GIFTER VI OS?

Hvorfor

gifter

vi os?

Foto: Freedigitalphotos.com/Photostock

indhold Carl Mar Møller:

Kvinder presser mænd til bryllup

Unge kristne:

Den eneste ene - for altid!

Kinesiske kvinder:

Gifter sig for pengenes skyld

Kvinder med prinsessedrømme:

Bryllup vigtigere end kærligheden

Asetroende:

Lov ikke mere end du kan holde

Gift anden gang:

Kærligheden blomstrer i digternes by 62 WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

PSYKOLOGI 04/2011 - 49

Foto: Freedigitalphotos.com/Photostock

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Carl-Mar Møller:

Kvinder presser mænd til bryllup Af Malene Holmgaard Iversen

50 - PSYKOLOGI 04/2011

Gennem mine terapiforløb arbejder jeg for, at ur-manden kommer tilbage i de danske mænd, som ellers mest af alt er blevet til kontormus og duksedrenge

WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Carl-Mar Møller Parterapeut

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

Foto: Carl-mar.dk

Det er tydeligt, at meget af skylden for problemer i parforholdet bliver tillagt kvinderne. Men dette er dog ikke hele sandheden; Kvinder har nemlig en naturlig sans for system og struktur.

PSYKOLOGI 04/2011 - 51

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Johanne og Filip Torp Kildeholm, 28 og 29 år

Foto: Ulrik Torp

Unge kristne:

”Jeg er elsket betingelsesløst af én, som har valgt at elske mig,” siger Johanne Torp Kildeholm om sit fornylig indgåede ægteskab.

med alt hvad dertil hører, og hun mener som udgangspunkt, at et ægteskabsløfte er livslangt.

For Johanne Torp Kildeholm er ægteskabet ikke betUdadtil er hun en helt almindelig lærerstuderende inget af parternes umiddelbare følelser eller lyster, på 28 år, men indeni bærer hun på et værdisæt, som men af viljen til at elske hinanden i gode såvel som i kun de færreste genkender – hun er nemlig kristen, dårlige tider. Ægteskabet er ikke en begrænsning men 52 - PSYKOLOGI 04/2011

WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Jeg er elsket betingelsesløst af én, som har valgt at elske mig. Johanne Torp Kildeholm, ung kristen

Hun tilføjer, at tilgivelse ligeledes er en stor del af et ægteskab, fordi ingen kan leve sammen uden at WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

PSYKOLOGI 04/2011 - 53

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Foto: flickr.com/allegro

Et-barnspolitikken fremelsker ønsket om at føde drengebørn. Blandt andet vil der i 2020 være 24 millioner flere mænd end kvinder i Kina.

Tal fra CNNs time.com

WWW.PSYKOLOGIMAGASET.DK

Jeg vil hellere græde på bagsædet af en BMW end grine på bagagebægret af min kærestes cykel. Ma Nuo deltager i “Dagens mand”

Datingshowet ‘Dagens mand’ var et af de mest populære tv-shows i 2010

Foto: Foreignpolicy.com

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

PSYKOLOGI 04/2011 - 55

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Traditionelt set må gommen vente udenfor døren, til han har bestået en række tests, som brudepigerne finder på.

56 - PSYKOLOGI 04/2011

WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Kvinder med prinsessedrømme:

Brylluppet vigtigere end kærligheden Af Malene Holmgaard Iversen

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

Det vigtigste er, at jeg er tilfreds. Det er jo min kjole og min drøm! Sara Jensen, kommende brud

Egoisme, stress og jag

Kilde: Bryllupsplanlæggere Wedding4you

Foto: Weddindg4you.dk

PSYKOLOGI 04/2011 - 57

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Egoisme er kodeordet. - Kærligheden glemmes, når kvindens drømme skal leves ud! Ina Tuchel, Bryllupsplanlægger

WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Foto: Flickr/etiquette

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

I 2010 blev: - 30.472 danskere gift - 17.382 danskere skilt

PSYKOLOGI 04/2011 - 59

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Foto: Line Heidenheim Juul

Asetroende: Lov ikke mere end du kan holde;

Vær kvinde for dit ord

Af Lone Andersen

Det er faktisk smadder praktisk at være gift, og jeg mener, at man som asetroende har pligt til at sikre den, man elsker. Frans Kirk WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Frans Kirk er 55 år og den første i Danmark til at indgå et ase- og vanetro ægteskab

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

Foto: Line Heidenheim Juul

PSYKOLOGI 04/2011 61

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Gift anden gang:

”I kirken forenes de store følelser, som kristendommen for mig er med til at binde sammen”, siger hun og er dybt taknemmelig for den måde, som præsten WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Ægteskabet anden gang var en væsentlig mere moden og følelsesmæssig ærlig beslutning.

før, kunne de også i dag have haft nogle fælles børn. Henrik Ibsen hentede inspiration til skuespillet “Fruen fra Havet” under et ophold i feriebyen Sæby i Nordjylland. Her boede den unge forfatterspire, Adda Ravnkilde, hvis kamp for kvindefrigørelsen gjorde stort indtryk på Ibsen. I sin unge tro på, at netop hun kunne gøre en forskel, kæmpede hun mod kvindeundertrykkelse og for kvinders ret til at bestemme over deres eget liv.

Hun trodsede familiens ønske om at gifte sig med en adelsmand, hævede deres forlovelse og rejste til København for at realisere sig som forfatter. Modstanden blev for stor i det stærkt mandsdominerede intellektuelle universitetsmiljø, og Adda Ravnkilde valgte at tage sit eget liv. I dag omtales Sæby som Digterbyen, når der skal trækkes turister til området. Det er dog ikke mere nødvendigt med store digterprofilers tilstedeværelse, for at de store følelser atter gør deres indtog i byen. Det kræver mod og styrke at gå imod kulturbestemte konventioner og bryde med de forventninger, omverdenen har til os. Adda Ravnkildes historie viser styrken af de kræfter, man kan blive stillet over for, mens Henrik Ibsen viser den følelsesmæssige styrke, der kan ligge i at vælge fra hjertekamrets inderste. Historierne udspillede sig i 1880’ernes Dan og Lise-Lotte Overlades kærlighedshistorie viser, at de er stadig lige aktuelle.

På havnen i Sæby står skulpturen, “Fruen fra “Havet”. Den er opkaldt efter Henrik Ibsens skuespil fra 1887, som han fandt inspiration til under et ophold i Sæby. PSYKOLOGI 04/2011 - 63

refleksion “

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

“

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

På vegne af redaktionen

Helge Bjerre

Peter Kring Hansen

Camilla Lyberth Madsen

Sandra Simonsen

PS. Velkommen til Refleksion. Et nyt tillæg med Berlingske, der hver måned reflekterer over de ideer og tanker, der former vores samfund.

refleksion “

Pilestræde 34, 1147 København K Telefon: 33 75 74 00 Telefax: 33 75 74 44 Email: redaktion@refleksion.dk

Redaktionsledelse Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør Redaktion Helge Bjerre Peter Kring Hansen Camilla Lyberth Madsen Sandra Simonsen

Annoncesalg Peter Hein, annoncechef phx@berlingskemedia.dk tlf. 25456094 Lillian Jensen, tlf. 25456122 Michel Madsen, tlf. 25456121

Annoncemateriale Anette Lange Peterson alp@berlingske.dk tlf. 25 45 61 23 fax: 33 75 75 95

Oplag Tilmeldt Dansk Oplagskontrol Tryk Datagraf ISSN: 1604-2603

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

INTRODUKTION · tekst: HELGE BJERRE

Kreationisme, intelligent design eller antidarwinisme?

“

6000

år. Så gammel er jorden ifølge kreationismen, som tager udgangspunkt i skabelsesberetningen fra Bibelens Første Mosebog.

Ungjordskreationisme

Gammeljordskreationisme Intelligent design

Kreationismen opstod som bevægelse i USA i 1920’erne som del af en kristen evangelisme. Det var også i denne periode, betegnelsen fundamentalisme opstod.

Gammeljorskreationisterne er enige med ungjordskreationsterne i, at arterne blev skabt af Gud på seks dage.

Gammeljordskreationister mener ikke, der har fundet evolution sted.

Ungjordskreationister mener ikke, der har fundet nogen evolution sted. Alle arter er i stedet blevet skabt på seks dage, som det er beskrevet i Bibelen.

Gammeljordskreationisterne findes i to varianter:

Gap-teori: Mener geologisker ændrin ger og dannelsen af fossiler fandt sted i en stor tidsperiode mellem vers 2 og 3 i første kapitel af Første Mosebog.

Ungjordskreationisterne er primært koncentreret i USA, selv om bevægelsen de senere år har spredt sig til andre dele af verden.

millioner. Så mange amerikanere tror ikke på evolutionsteorien og naturlig selektion. De er alle del af en samlet antidarwinisme.

sider. Så lang er Creation Atlas. Bogen støtter intelligent design og sendes gratis til gymnasier og forskere over hele verden.

150

904

Gammeljordskreationister tror på en guddommelige skabelse. De accepterer dog samtidig, at jorden må være mellem en million og fem milliarder år gammel.

Dag-alder-teori: Skabelsesdagene sva rer til tusindsvis af år.

Intelligent design opstod i slutningen af 1980’erne, efter en række mislykkede forsøg på at få kreationismen anerkendt som videnskab.

Intelligent design adskiller sig fra kreationismen ved ikke at tage udgangspunkt i en bogstavelig læsning af Bibelen og skabelsesberetningen.

Ideen om evolution er ikke fyldestgørende, hvis hele mysteriet om naturens udvikling skal forklares. Tilhængerne mener derfor, at der må være en form for “designer”, der står bag.

Intelligent design har oplevet en eksplosiv udbredelse de seneste år pga. en massiv økonomisk støtte.

Kæmper for at biologiundervisningen i skolerne skal undervise i evolutionsteoriens “styrker og svagheder”.

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

REPORTAGE · TEKST OG FOTO: PETER KRING HANSEN & CAMILLA LYBERTH MADSEN

“Evolutionsteorien er den måde, verden blev skabt på - set fra en anden vinkel”

“

Biologi uden Bibelen På friskolen er alle elever til morgenandagt hver morgen. Det er 9. klassen også. Men nu er biblerne pakket væk, og eleverne skal have biologi med Thomas Sonne Pedersen. “De kristne friskoler bruger ikke bibelen til opslagsbog i biologi timen. Men vi har et bibelsk syn på natur og liv, og det præger undervisningen,” siger han. Udover klassens imponerende stilhed ligner det en normal folkeskole klasse. Halvdelen af eleverne sidder med en bærbar computer. Timen begynder, uden at læreren beder om ro. Klassen repeterer, hvad de har lært gennem året. De kommer omkring forskellige klimazoner og resultatet af de gamle å-udretninger. Anette Villadsen, en elev Refleksion senere møder til en snak om evolutionsteori, opsummerer: “Å-udretning betyder dårligere leveforhold, samme vandhastighed og færre gemmesteder” Repetationen fortsætter om landbrug, og Thomas Sonne Pedersen spørger klas-

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

Jeg kan ikke und- Biologi er mere end evolutionsteori være kød en hel dag Thomas Sonne Pedersens mål med bioKæk elev i 9. klasse

Når eleverne så samtidig spørger ind til evolutionsteorien, fortæller vi dem, at der er flere måder at se det på Svend Erik Tarp, skoleleder

Fakta Skjern Kristne Friskole g

Skjern Kristne Friskole blev oprettet af forældre i 1974 og startede med 49 elever.

I de seneste ti år har skolen i gennemsnit modtaget 15-20 flere elever om året.

Skolen har i dag 329 elever. Ligeligt fordelt mellem drenge og piger.

Skolen modtager et elevtilskud af det offentlige på ¾ af, hvad den gennemsnitlige folkeskoleelev koster.

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

På Skjern Kristne Friskole undervises eleverne i evolutionsteoriens styrker og svagheder. De fleste elever glemmer det dog hurtigt igen, erkender biologilæreren.

1. barn koster 920 kr. pr måned i egenbetaling.

Alle lærere på skolen har kirkelig tilknytning.

pkh@refleksion.dk clm@refleksion.dk

Skolens værdier bygger på folkekirkens bekendelse og har den overbevisning, at Bibelen er den sande vejledning i tro, lære og livsførelse.

Myte:

Darwin sagde, at vi nedstammer fra aberne. Fakta:

Charles Darwin (1809 - 1882)

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

Baggrund · tekst: helge bjerre

“Kreationisme er både dårlig videnskab og dårlig teologi”

“

Hvis man for eksempel mener, at éns tro på Gud er afhængig af, at denne gud har skabt verden på seks dage, så er det fordi, man blander tingene sammen. Karsten Nissen, Biskop

1925

1968

Scopes abe-retssag

Videnskabelig kreationisme

Den amerikanske højesteret afgjorde i 1968, at kreationisme stred mod forfatningen, da undervisningen i amerikanske skoler skal være baseret på sekulære principper.

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

11 “De fleste vil mene, at man kommer til at fremstå som en amatør, både som teolog og naturvidenskabsmand, hvis man blander de to ting sammen. Så det er en udbredt opfattelse, at kreationisme både er dårlig naturvidenskab og dårlig teologi,“ siger Hans Henrik Hjermitslev. Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, er langt hen ad vejen enig med videnskabshistorikeren. Karsten Nissen fik i 2005 masser af medieomtale, da han i Jyllands-Posten blev citeret for at gå ind for undervisning i alternativer til evolutionsteorien. Han fastholder dog at være blevet misforstået og mener ikke, Gud og videnskab kan blandes sammen. “Det er nemt at sige, hvad der god og dårlig videnskab. Men man kan ikke tale om god og dårlig teologi i den forstand, at nogen holdninger eller tro er bedre end andre. Der er vi ovre i et andet rum. Det er for fladt at tale om teologi på den måde.” Karsten Nissen mener dog, teorien om intelligent design er en interessant idé, den hører bare ikke hjemme i biologiundervisningen. “Intelligent design er en spændende tanke. Jeg tror, Gud har skabt verden. Men dette, at Gud har skabt verden, er ikke det samme, som at skabe verden. Gud kan jo også skabe gennem udvikling. Så på den måde er der ingen modsætning mellem Darwin og Gud.”

Folks udgangspunkt er ofte “jamen, darwinismen er kun en teori, og kreationisme er også kun en teori, lad da børnene høre begge dele”. Det, synes jeg, er en fatal mangel på forståelse for, hvad videnskab er. Hans Henrik Hjermitslev, idé- og videnskabshistoriker Evolutionsbiologien er jo grundlaget for medicinen og hele forskningen omkring sygdomme osv. Så på den måde kan det give nogle helt konkrete problemer.” Han mener dog, problematikken i første omgang er koncentreret omkring USA, Afrika og Mellemøsten, hvor langt størstedelen af befolkningerne ikke tror på evolutionsbiologien. Alligevel er der også grund til at være opmærksom herhjemme, mener han. “Det skyldes, at der hos både gymnasieelever og den almindelige befolkning mangler en forståelse af, hvad naturvidenskab og naturvidenskabelige teorier er. Og der hører man altså meget vrøvl. Så der kan komme - og det ser man tendenser til - en uhellig alliance mellem fundamentalisme, altså kreationisme, på den ene side og en caférelativisme på den anden side. En form for kultur- og videnskabsrelativisme, hvor alle udsagn opfattes som lige gode og hvor viden, mening og tro forveksles,” forklarer han. “Det kan betyde, at den naturvidenskabelige dannelse bliver dårligere eller ikke bliver god i hvert fald. Og det kan være slemt nok, fordi hvad handler livet om? Det handler om mere end at spise rugbrød, det handler om at forstå hvilken verden vi lever i.” Ifølge Hans Henrik Hjermitslev oplever både han selv og andre forskere, at mange danskere ikke forstår, hvorfor kreationismen eller intelligent design ikke

1987

2005

Intelligent design

“Styrker og svagheder”

De mange retssager kulminerede i 2005, da en domstol i staten Pennsylvania også forkastede intelligent design som en religiøst baseret idé.

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

INTERVIEW · TEKST & foto: sandra simonsen

Interview: Konflikten mellem den objektive videnskab og det subjektive verdensbillede

“

design gør, som man ikke må indenfor evolution, er at pege på en intelligent årsag, som ligger udenfor den fysiske verden. Og det er der, diskussionen egentligt ligger.

ikke kan sammenlignes. Dog arbejder begge teorier videnskabeligt. Men der er det grundlæggende, at intelligent design går udenfor rammerne. Intelligent design vil gerne tolke ud af boksen.

Nu siger du at begge områder arbejder videnskabeligt; men videnskaben er jo karakteriseret ved at dens teorier skal kunne verificeres og falsificeres empirisk, kan teorien om intelligent design det?

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

Hvis vi lige vender tilbage til det med falsificering, vil en teori om universets tilblivelse nogensinde kunne falsificeres?

Du er enig i, at naturvidenskaben ikke er normativ. Men hvis man køber argu-

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

Hvis det viser sig, at livet er simpelt, så har man jo falsificeret intelligent design, for hele teorien bygger på at det er sammensat og komplekst. Kristian Bánkuti Østergaard

Nej en teori om universets tilbliven, eksempelvis intelligent design, vil aldrig kunne falsificeres, for vi ikke kan efterprøve den. Hvis det skal falsificeres, så skal det efterprøves Kristian Bánkuti Østergaard

Mener du at det er vigtigt at unge mennesker lærer, at der også er andre teorier, som man kan udlægge verden med? - Ja, det gør jeg. Jeg vil ikke fortælle nogen, hvad de skal mene. Får man kun evolution at vide gennem hele livet, så vil man tro, at det er det eneste som eksisterer. I stedet for burde man fortælle de unge, at der også er andre velargumenterede teorier. Intelligent design er velargumenteret. Det er naivt at tro, at en 7. 8. 9. – klasses elev eller en gymnasieelev ikke kan tage stilling selv. Vi fortæller eleverne, at biologibogen udspringer af det naturalistiske verdensbillede, mens intelligent design udspringer fra et andet verdensbillede. Men er intelligent design lige så videnskabeligt funderet som biologibogen? - Ja, det vil jeg jo mene. Nu er det jo et problem overhovedet at definere, hvad naturvidenskaben er. Jeg er ligeglad med, om der er nogen, som dømmer teorien ude, det er deres sag. De tror jo kun, at der er én verden, at der kun er én model. Men teorien behøver jo ikke dermed at være forkert, det kan jo lige så godt være verdensbilledet, der er noget i vejen med (det naturalistiske red.) Så verdensbilledet bestemmer, hvad man dømmer ude og inde. Så i virkeligheden mener du, at der er flere områder, hvor vi bør være mere åbne overfor diversitet indenfor videnskabelige teorier? - Ja, eleverne skal have lov til at tænke selv. Grunden til at mange elever ikke gider naturvidenskaben, er fordi, at vi siger ”her er biologibogen, nu skal i lære udenad hvad der står i den, og det er ikke til diskussion,” Det er der ikke nogen der gider. Vi skal træne eleverne til at tænke selv, i stedet for at tygge maden for dem, for så underminerer man eleverne.” “ ss@refleksion.dk

“ Livet handler om

MAGASINET TIL DEN SERIØSE MOTIONSLØBER

LøbeMagasinet INSPIRATION + MOTIVATION

I T -

L I R

LÆ

N O H

T A R

BERLIN MARATHON OPLEV BERLINS SKYGGESIDER

[VOXPOP]

GEAR DIN GUIDE TIL FORÅRETS UDSTYR

#22 - TILLÆG APRIL 2011 49,50 KR Interpress

PLUS GEAR

FACEBOOK INDTAGER LØBERNES DAGLIGDAG

RUTEANALYSE BERLIN

VOXPOP LØBEVANER

FACEBOOK DIT LØB

#22 APRIL

APRIL-TILLÆG MARATHON

FOTO THOMAS MOBERG

6 GADGETS MOTIVERER Løbegadgets er mere populære end nogensinde. Især er programmet Nike+ til iPod populært hos mange. Men hvad betyder disse gadgets for motivationen og løbeoplevelsen?

8 FACEBOOK DIT LØB

10 KØBETID Gearnyheder og tips i samarbejde med Løberen i Aarhus

12 LØB ER EN PASSION Reklamemanden Ulrik Roos har kun løbet i knap to år, men har alligevel løbet maraton flere steder i udlandet. Samtidig løber han hurtigere end de fleste.

16 RUTEANALYSE: BERLIN Glemt alt om at sætte personlig løberekord ved årets Berlin Marathon. Kultløberen Tor Rønnow anbefaler, at du i stedet nyder stemningen

17 VOXPOP Foråret er for alvor over os. Løbeglade århusianere spirer frem som vintergækker i forårssolen. LøbeMagasinet har taget temperaturen på borgernes løbegejst

04 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

FOTO BMW-BERLIN-MARATHON.COM

MEDIEHuSET LuKSuS c/o V74 Vesterbrogade 74, 4. sal 1620 København V info@lobemagasinet.dk www.lobemagasinet.dk

bliv venner med

uDGIVER

mediehuset lUKSUS | iSSn: 1902-9926 CHEFREDAKTøR

Sofie Hvitved | sofitmoberg@mail.djh.dk e@luksusmag.dk Thomas Moberg REDAKTIonEn

Bugge Holm Hansen, liseLain, lundme funch, maja tini Jensen, Stina Eva Camilla Nielsen maria pape og Sofi e Hvitved. Jeppe Smidt ART DIRECToR

alicia Eva Galvele Stina Lain DISTRIBuTIon

Kiosksalg | interpress a/S | tlf. 33 27 77 27 Butiksdistribution | mediehuset lUKSUS AnnonCESALG

michael | michael@luksusmag.dk | tlf. 5050 CamillaChristensen Nielsen camillannielsen@mail.djh.dk Tlf.29 2889 349224 SKRIBEnTER

Bliv fan af LøbeMagasinet på

martin paldan, Kenneth Jensen, Morten Fauerby, StinaStephan Eva Lainrepke, randr photography, paul foot, niels malling. Jeppe Smidt, Thomas Moberg FoRSIDE

løbemagasinet er produceret under miljøvenlige forhold. tryk samt færdiggørelse er certificeret efter den internationale standard for miljøledelse, iSo 14001.

og hold dig opdateret om kommende udgivelser og interessante nyheder.

Klik dig ind på www.facebook.com/lobemagasinet

U NN

løbe med iPod’en er, at man kan vælge sange med forskellige ’beats per minute’, så man kan løbe i takt til musikken. Så på den måde kan jeg bruge musikken til

at sørge for, at jeg hele tiden holder tempoet. Og det kan jo så være forskelligt, alt efter hvilken sang jeg hører.”

Apple og Nike’s samarbejde atartede i maj, hvor den første udgave af Nike+ udkom. Programmet er kompatibelt med iPod Nano, iPod Touch og iPhone.

06 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

”Man kan også bruge hjemmesiden til at konkurrere mod sig selv, hvilket også gør, at jeg bliver motiveret til at forbedre mig.”

Morten Zacho - Født i 1965 - Cand.scient i Idræt ved Københavns Universitet - Studielektor på Syddansk Universitet - Indehaver af motions websitet MotionOnline.dk

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 07

Rådgivning ved skader

TILBUD

Race, MTB, Citybikes

BARFODSLØB

NYHED !

-bestil tid.

Fivefingers

Seriøs vejledning til dig - prøv en af vores seje cykler...

GRATIS stilanalyse og løbebånds test Løbebutik siden 1993 Vi har stor viden indenfor BARFODSLØB og skader.

FACEBOOK: DU ER PÅ MED DIT EGET NAVN

Analyse med løbebåndstest

uddannet i biomekanik.

Største udvalg af det bedste indenfor løbetøj og løbesko ved køb af løbesko

der cykler og løber.... g udval Stort

kter u d o r rgi p i ene

Fåborgvej 12 5250 Odense SV www.multiatleten.dk

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 09

GEARNYT

Foto Loeberen.dk

AVANCERET T-SHIRT

[GEAR)

10 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

Fusion Comp3 kort tight Vejl. pris: 375,www.fusion.dk

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 11

Løb er min passion LÆS, HVORDAN ULRIK ROOS FANDT SIG SELV SOM LØBER

Kort løbekarriere

bruge min krop, men det med at være helt alene på landevejen, var en anderledes udfordring for mig,” fortæller han.

Travl hverdag

En balance mellem krop og sind

“Citatet ‘viljen til at vinde er vigtig, men viljen til a forberede sig er altafgørende,’ synes jeg er genialt,” siger Ulrik.

Et helt specielt maraton

Ikke færdig endnu

RESULTATER Chicago Marathon 2010 02:43 Broløbet 2010 (halvmaraton) 01:15 Lillebælt halvmarathon 2010 01:18 Marathon Hamburg 2010 02:54 New York City Marathon 2009 03:13 Berlin Marathon 2009 3:19

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 13

“L

14 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

områder du ikke ser

ND A R OR T

B EN

E RG

FOTO MORGENPOST.DE

Voxpop LøbeMagasinet har været på gaden i Aarhus for at tage pulsen på borgernes løbevaner - her kan du se, hvad århusianerne svarede Tekst & Foto Jeppe Smidt og Stina Eva Lain FOTO AARHUS.DK

Karin Jørgensen, 44 år

Løber du?

Ja, jeg løber cirka to gange om ugen.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?

Jeg har faktisk løbet et halvmaraton for en del år siden. Jeg tror, ikke jeg vil løbe et helt maraton, for jeg er bange for at få skader.

David Poulsen, 27 år

Løber du? Altså jeg har løbesko, og jeg kan lide at gøre det. Det bare ikke så tit, jeg får taget mig sammen til det.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?

Jonas Borg, 25 år

Løber du?

Ja, omkring tre gange om ugen.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?

Ja, på et tidspunkt vil jeg gerne. Det med at sætte sig et mål, og træne op til det, kunne jeg godt tænke mig.

Nej, men jeg har engang deltaget i DHLstafetten og jeg har også løbet for Amnesty. Men jeg vil ikke deltage i et maraton. Jeg tror ikke på, at det er sundt at løbe maraton.

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 17

STOLEN ‘Den perfekte stol er anderledes uden at være for mærkelig’ MAJ 2011

Indhold MAJ 2011 3 Designstolen – Menneskets bedste ven 6 Fotoreportage fra Dennis Design Center 10 Sådan vælger du din siddeplads 13 Portrætserie: En mand og hans stol 16 ’Gyngestolen’

Designstolen Menneskets bedste ven

1950’erne var startskuddet til dansk møbeldesigns gyldne tid. Høvdingestolen er fra den tid, og den produceres i dag og virker stadig lige imponerende mægtig og høvdinge-agtig

TEKST OG FOTO AF LINE KANSTRUP NIELSEN

En st toollbbli livveer til r til

En e Den ftermid d nis Des ag på A ign Cen mage ter g r i se ls iver smi kab me l og d en s tol

med

hjem

TEKST OG FOTO AF BENJAMIN POMERLEAU

TEKST, FOTO OG ILLUSTRATION AF KATRINE PIHL-ANDERSEN

EN MAND OG HANS STO Portrætserie: Tre forskellige mænd viser deres stole frem TEKST & FOTO AF NANNA DAMSGAARD-LARSEN

er l o t s e fekt r e p n n at e ”De d u s ede l r e d lig” n e a k r æ or m være f

Fra ‘Hundrede Historier’ af Louis Jensen

Rejs VAGABOND

Et tillæg til eventyrlystne unge om alternative rejsedistinationer

KINA Rock ’n’ Roll i Beijing

FINLAND Herligheder i Helsinki

FRANKRIG Sydfransk byliv på budget

Indien

Mød Maja Tønning der har levet som fattig inder

LEDER

INDHOLD

UNGT OG EVENTYRLIGT

10 6

ARTIKLER:

God fornøjelse!

Ungdomsredaktionen

KINA ROCK’N’ ROLL I BEIJING

FRANKRIG

SYDFRANSK BYLIV PÅ BUDGET

10 INDIEN INDIEN PÅ GODT OG ONDT 14 FINLAND

2_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

HERLIGHEDER I HELSINKI

WWW.VAGABOND.INFO_04_2001_REJS_3

KINA

Udendørs koncert med reggae bandet Longshendao Foto: Berit Rostgaard

lændinge spille musik, men ideen om, at de, der står på scenen, er en kombination af kinesere og vesterlændinge, er ret fed.”

Koncert på 2 Kolegas med det Indre Mongolske band Hangai Foto: Tine Risager 4_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

KINA

FRANKRIG

Koncert med reggaebandet Longshenda Foto: Berit Rostgaard

Koncert med punk bandet Overdose på D-22 Foto: Berit Rostgaard

Adresser 2 Kolegas, 21 Liangmaqiao Lu Chaoyang District Mao Livehouse, 111 Gulou Dongdajie, Dongcheng District Yugong Yishan 3-2 Zhangzizhong Lu, Dongcheng District 1_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

D-22, 242 Chengfu Lu Haidian District Jiang Hu Liveshow Bar, 7 Dongmianhua Hutong, Jiaodaokou Nandajie, Dongcheng District

Nyttige links til events i Beijing: The Beijinger: www.thebeijinger.com Time Out Beijing: www.timeoutbeijing.com

FRANKRIG

Typiske, gamle toulousianke byhuse set fra en af byens grønne pletter. Mange nyder solen på flodpromenaden på Rive Droite.

- Hoteller findes i flere prisklasser i Toulouse, men generelt får man mere for pengene i Toulouse end i Paris. - Et dobbeltværelse kan fås fra ca.100 kr. pr. nat i juli.

Fødevaremarkedet på Boulevard de Strasbourg.

7_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO 7_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

INDIEN

INDIEN PÅ GODT OG ONDT

UACCEPTABLE ARBEJDSOPGAVER

INDIENS KLASSEINDDELING

DANSKERNES UDFORDRING

Maja Tønnning bliver under opholdet i Indien bedre og bedre til at sy.

INDIEN

ENORM NYSGERRIGHED

Selvom hovedparten af Maja Tønnings tid i Indien består i at tjene penge til dagens føde, får hun også oplevet det indiske folkefærd på tætteste hold. Og hun opdager hurtigt,

INDIEN

DET ER FEDT AT VÆRE MODIG

En eftermiddag er Maja Tønning på

Maja Tønning med en indisk ven.

I baggrunden ses det skraldebjerg, hvor de unge skal sortere skrald. De vælger dog at sulte. 12_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

FLERE OPLEVELSER I VENTE

Dokumentarseriens fem unge deltagere iblandt indiske husdyr. WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_13

FINLAND

HERLIGHEDER I HELSINKI

FINSKE FAVORITTER “Torni Ateljee-baren ligger lige i “Mit yndlingssted at spise ude centrum – et behageligt og intimt er Soul Kitchen i Kallio. De har sted med en fantastisk udsigt.” store portioner af smagfuld mad, Maija Häkkinen, 29 år. en hyggelig atmosfære og et bredt udvalg af øl.” Suvi Korhonen, 25 år.

I sommerhalvåret spirer oaserne frem i den finske hovedstad - Helsinki vågner fra vinterhi og tilbyder en cool cocktail af natur, kultur og urbane oplevelser.

Anna Repo, 23 år.

Fazers Café får mundvandet

til at løbe – overdådige kager, lækre frokostanretninger, finske specialiteter og den berømte Fazer-chokolade frister enhver lækkersulten sjæl.

Solens stråler glitrer i vandet,

Den arkitektonisk smukke domkirke stråler i hjertet af Helsinki og er en yderst populær turistattraktion.

“Grand Delicato og Espresso Edge er to af mine favorit steder; her får du lækker cafémad og velbrygget, sublim kaffe.”

FRYD FOR GANEN

TEKST OG FOTO: MELINA ISSAKAINEN

FINLAND

man til en afslappet atmosfære, kulinarisk kreativitet og en stressfri storbysommerferie, er Helsinki det oplagte valg.

Prisen er lidt pebret, men

meldelser og oplysninger frem, og delikatesserne, omgivelserne og den perfekte rejse kommer et skridt stemningen er alle pengene værd. nærmere. Som tripadvisor.dk selv Priser fra 40 kr. pointerer, forsøger brugerne ”at afsløre det bedste og det værste.”

På tripadvisor.dk deler rejsende tips til og erfaringer om hoteller, restauranter, aktiviteter med videre. Med få klik popper an-

Disse finske ‘piirakka’ (rispirog-

Eat.fi er en finsk hjemmeside, hvis ger) og himmelske hindbærkager engelske version giver et forde- er kun et udpluk af de fristelser, lagtigt indblik i Helsinkis hav af Café Fazer lokker med. restauranter. Man kan vælge restauranter efter type, budget, område og rating fra brugere. Eat.fi rummer madoplevelser for enhver smag! Download eat.fi og tripadvisor. dks mobilapplikation til din smartphone – og hav de gode råd i lommen under rejsen.

Helsinki byder “tervetuloa!” (velkommen)