Danmark Pædagogiske Universitet og Den Grafiske Højskole

Danmarks Pædagogiske Universitet og Den Grafiske Højskole.

Af Erik Jensen (DPU) og Helle Barth (DGH)

I Emdrup ligger der både et universitet og en højskole. I begge de store videregående uddannelsesinstitutioner er der en livlig aktivitet, der sætter sit præg på dette område i Emdrup. Hvad er de to institutioners historie, og hvad foregår der i det daglige? De to institutioner giver svaret.

Luftfoto af det gamle Emdrupborg, nuværende Danmarks Pædagogiske Universitet med Emdrupvej i baggrunden; den tidligere Radiometer bygning som nu rummer den Grafiske Højskole ses i øverste venstre hjørne. Kilde: Danmarks Pædagogiske universitet.

I Danmarks Pædagogiske Universitet.

Emdrupborg bliver til Lærerhøjskole

De, der boede i Emdrup under 2. Verdenskrig, og de, der jævnlig kom forbi, husker det massive bygningskompleks, der langsomt, men sikkert voksede frem på grunden på hjørnet af Emdrupvej og Tuborgvej: Den tyske skole. I de sidste måneder før befrielsen blev den skønt ufærdig taget i brug til indkvartering af flygtninge fra de baltiske lande, Polen og Tyskland. Der gik et par år, før man fik mulighed for at sende de sidste hjem og fik ryddet op. Imens overvejede man den fremtidige anvendelse af den store bygning. Den første indskydelse var vel, at den germanske mastodont skulle rives ned, men den veg for mere snusfornuftige overvejelser

Emdrupborg set fra Tuborgvej omkring 1950

Et af de forslag, der kom først, allerede i maj 1945, gik ud på at flytte Danmarks Lærerhøjskole, der havde til huse i Odensegade (på Østerbro), men havde et påtrængende behov for mere plads, derud. Lærerhøjskolen havde til opgave at etablere videreuddannelse for lærere, først og fremmest folkeskolens lærere, og den var allerede på dette tidspunkt en gammel institution. I 1956 fejrede den sit 100-års jubilæum.

Da man mente, at bygningen i Emdrup var alt for stor til denne ene institution, gik forslaget ud på at samle flere beslægtede institutioner under samme tag. Der var forskellige varianter af dette forslag, og nogle af dem gav anledning til en livlig, undertiden forbitret, diskussion.

Enden på det blev, at regeringen valgte en løsning, der skulle tilgodese i hvert fald tre forskellige hensyn: For det første skulle Danmarks Lærerhøjskole have ordentlige lokaleforhold. For det andet skulle man imødegå den lærermangel, der truede folkeskolen, ved at oprette et nyt seminarium, og det skulle som det første statsseminarium have både mandlige og kvindelige studerende.

Det tredje hensyn havde relation til Københavns Kommune, som havde været ejer af Emdrupborggrunden, men måtte afstå den, da den tyske besættelsesmagt forlangte den stillet til rådighed til opførelse af en ny tysk skole. Nu krævede kommunen at få grunden tilbage, idet man havde brug for en ny skole for de stadig flere børn i kvarteret. Staten tilbød først kommunen, at den kunne få det halve af grunden; men det viste sig at være en dårlig idé, og i stedet tilbød man kommunen, at den kunne leje sig ind i den store skolebygning. Københavns Kommune havde i mellemtiden bestemt, at man ville realisere et forslag om at oprette

en forsøgsskole, dvs. en skole, der nok var en distriktsskole, men var indrettet på en anden måde end den, folkeskoleloven foreskrev, og som ved ændrede strukturer, nyt indhold i undervisningen og nye metoder skulle indvinde erfaringer, som kunne danne grundlag for fremtidens skole.

Man havde i Undervisningsministeriet en forestilling om, at huset, hvis det blev rationelt udnyttet, kunne rumme alle disse tre institutioner, og arbejdet i det byggeudvalg, der nedsattes, syntes at bekræfte dette. Byg geudvalget var specielt derved, at det blev nedsat af Undervisningsministeriet, men rummede repræsentanter ikke blot fra de berørte institutioner, men også fra Folketinget og Københavns Kommune. Der skal ikke her redegøres nærmere for udvalgets arbejde, men et enkelt træk skal nævnes.

Det blev besluttet, at der langs Emdrupvej og Tuborgvej skulle opføres en mur. Hensigten var at gøre græsplænerne til et fredeligt sted, hvor der også kunne drives undervisning. Ikke mindst seminariet var indstillet på at henlægge dele af undervisningen til fri luft. Da muren, smukt designet af arkitekten, Th. Havning, tog form langs Emdrupvej, opstod der røre blandt beboerne i omegnen. Man henviste til, at da man besluttede at lade Tuborgvej skære sig ind gennem den gamle have med de store træer, blev det besluttet, som et plaster på såret, at alle fire hjørner af krydset Emdrupvej – Tuborgvej skulle bevares som grønne områder, og dette perspektiv ville en høj mur omkring Emdrupborgs grund spolere. Sagen blev rejst i pressen, og der rettedes henvendelse til undervisningsministeren, som bøjede sig for protesterne og krævede opførelsen af muren standset. Derefter blev det overvejet, om den mur, der allerede var opført, skulle fjernes, men det endte med, at den fik lov at stå og blev rundet af på den lidt snurrige måde, man kan se i dag.

Det var i øvrigt den, der boede i villaen overfor, Hannibal Sanders direktør, Frederik Brinch, der i et læserbrev foreslog, at den store bygning skulle have navnet Emdrupborg (se også om grundejerforeningens indflydelse i artiklen om Emdrup Grundejerforening 1901-2001).

Fra Lærerhøjskole til højere læreanstalt

I 1950 fik Lærerhøjskolen en ny rektor, Ernst Larsen. Han var yderst skeptisk over for de lokalerammer, Lærerhøjskolen havde fået ved indflytningen på Emdrupborg, og det lagde han ikke skjul på. I sin tiltrædelsestale sagde han bl.a.: “den lærerhøjskole ... man skylder den danske skole, ja det danske samfund, kan overhovedet ikke realiseres på dette sted med den nuværende ordning af forholdene.”

Alligevel accepterede han, at Danmarks pædagogiske Institut, der oprettedes i 1955, blev den fjerde institution på Emdrupborg, idet han håbede på et frugtbart samspil mellem instituttet, forsøgsskolen og Lærerhøjskolen. Nogle år senere oprettedes et årskursus for børnehavelærere, der administreredes af Lærerhøjskolens rektor og fik til huse her.

Tegning af den tyske skole (Emdrupborg) som den så ud ved befrielsen. Tegningen er udført af et barn der boede i huset som flygtning.

Muren der “mangler”

undervisning i Sander renseri

Dyrehospitalet glippede Den stærkt udvidede og udviklede Lærerhøjskole, Ernst Larsen talte om i 1950, blev gradvist til virkelighed. Undervisningen havde hidtil været varetaget af deltidsansatte lærere, altså folk, der havde deres hovedstilling andre steder, f.eks. på universitetet, i gymnasiet eller som skolepsykologer o.lign.; men fra 1958 oprettedes en række professorater og andre forskerstillinger, hvorved Lærerhøjskolen udvikledes til en egentlig højere læreanstalt. Kursusvirksomheden suppleredes med kandidatstudier, og der kunne tildeles licentiatgrader og doktorgrader.

Udbygninger

Forudsætningerne for placeringen af 4-5 institutioner i den samme bygning var hermed bristet. Der skulle skaffes arbejdsrum til de mange nye medarbejdere, og behovet for undervisningslokaler steg markant, især fordi kursusvirksomheden voksede stærkt. Antallet af deltagere i årskurserne steg i løbet af tresserne fra ca. 1.000 til ca. 3.000.

Først søgtes dette imødegået ved byggeri. Allerede i 1961 indviedes en kollegiebygning, som skulle give lærere fra provinsen bedre vilkår, når de kom til København for at studere ved Lærerhøjskolen, og som rummede visse lokaler til brug for Lærerhøjskolen. I 1967 stod en ny bygning, der rummede laboratorier og undervisningslokaler til fagene matematik, fysik og kemi, færdig. Det er den aluminiumsklædte bygning, der ligger langs banegraven.

Desuden blev det nødvendigt at opsige kommunens lejemål, hvorefter forsøgsskolen i 1965 flyttede over på Emdrup Skole, og i 1971 blev der fundet lokaler til Danmarks pædagogiske Institut andetsteds.

Den fortsatte udbygning af Lærerhøjskolen krævede imidlertid mere plads, end hvad Emdrupborg kunne bringes til at rumme, og Undervisningsministeriet besluttede derfor at købe den store grund på den anden side af Emdrupvej, hvor bl.a. Hannibal Sanders renseri havde haft til huse. Man forestillede sig, at bygningerne her snart kunne rives ned, og at der kunne opføres et nyt kompleks med velindrettede lokaler til en række forskellige fag. Sådan gik det ikke. Det var ganske uvist, hvornår de mange millioner, det ville koste, ville blive bevilget, og behovet for lokaler til fag som musik, formning og håndarbejde trængte sig stærkt på. Derfor blev det besluttet at tage lokalerne i renseriets bygning i brug efter en nødtørftig istandsættelse og mindre ombygninger.

Andre af bygningerne på Hannibal Sander-grunden blev dog revet ned de følgende år, bl.a. de bygninger, der husede et kafferisteri og et pelsgarveri.

Der var en anden grund, Lærerhøjskolen gerne ville have haft, nabogrunden, hvor der lå et dyrehospital. Man nåede så vidt, at man fik forkøbsret til ejendommen; men da den blev sat til salg i 1975-76 , kiksede bevillingssagen, og grunden blev solgt til anden side og anvendt til boligbyggeri.

En reel løsning af Lærerhøjskolens lokaleproblemer, dvs. en løsning, der gav såvel forskning som undervisning gode rammer,

lod vente på sig, og mens man ventede, måtte man affinde sig med uhensigtsmæssige, midlertidige løsninger. En af dem var, at en stadig større del af den store aula blev anvendt til bibliotek, en anvendelse som byggemyndighederne kun havde accepteret som en midlertidig nødløsning.

En af grundene til, at det trak ud med at få lagt en langsigtet lokaleplan, var, at man i Undervisningsministeriet havde svært ved at bestemme sig for, hvorledes Lærerhøjskolen skulle se ud på længere sigt.

Der var dog principiel enighed om, at det var uholdbart både for Lærerhøjskolen og for Statsseminariet på Emdrupborg, at man skulle deles om lokalerne. Seminariets rektor foreslog, at Lærerhøjskolen flyttede, men vandt ikke gehør. Engang i 70’erne overvejedes det at flytte seminariet til Roskilde, hvor det skulle bo sammen med R.U.C.; men det opgav man. Endelig i 1982 blev det som led i en plan for reduktion af seminariekapaciteten vedtaget, at Statsseminariet på Emdrupborg skulle slås sammen med Blågård Seminarium og flytte ud til Blågårds bygninger. Det skete i 1984.

Seminariets udflytning gav anledning til, at ministeriet tog spørgsmålet om bygningens udnyttelse op igen, og man arbejdede med en plan, som indebar, at Danmarks pædagogiske Bibliotek, der havde til huse på Lersø Parkalle, blev lagt sammen med Danmarks Lærerhøjskoles bibliotek, og at D.p.I., der var flyttet til Hermodsgade, kom tilbage til Emdrup. Den første del af planen blev gennemført omkring 1990, og der blev gennem et stort ombygningsprojekt, som også indebar, at aulaen kunne frigøres, skaffet nødtørftig plads til det sammenflettede bibliotek.

Det var også i begyndelsen af halvfemserne, at der kom en ny beboer i form af den store skulptur, som under navnet Juggernaut installeredes mellem de gamle træer på plænen ved Tuborgvej. Den er skabt af billedhuggeren Ingvar Cronhammer og betalt af Statens Kunstfond.

I halvfemserne blev den samlede lokalekapacitet udvidet ved lejemål i bygningen Emdrupvej 115 A og i Emdrupvej 72. Den førstnævnte bygning deles med Dansk Sløjdlærerskole og den anden med Grafisk Højskole.

Et nyt aspekt dukkede op, da man ved en lov i 1996 besluttede at oprette Danmarks Pædagoghøjskole. Den kursusvirksomhed for børnehavepædagoger, som var startet i 1959 og administrativt og lokalemæssigt var forbundet med Lærerhøjskolen, var i årenes løb udvidet med kurser for fritidspædagoger, og nu besluttede man, at denne virksomhed sammen med Den sociale Højskoles kurser for socialpædagoger skulle gøres til en selvstændig institution, som der skaffedes plads til inden for Lærerhøjskolens rammer; men denne institution fik en kort levetid, for i 2000 gennemførtes en total ændring af institutionerne inden for det pædagogiske felt.

Statsseminaret må vige pladsen

Radiometer forlader Emdrup

10.000 besøgende om året

Danmarks Pædagogiske Universitet oprettes

Det skete, da man ved en ny lov besluttede at oprette Danmarks pædagogiske Universitet ved at fusionere Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks pædagogiske Institut og Danmarks Pædagoghøjskole. Universitetet, der er en selvejende institution, driver forskning inden for hele det pædagogiske felt og etablerer en række videregående uddannelser. Kursusvirksomheden for lærere og pædagoger m.fl. forudsættes at blive varetaget af nyetablerede centre for videregående uddannelse.

Hvilke lokalemæssige konsekvenser, denne nye situation indebærer, er det for tidligt at sige noget om. Bygningerne skal fortsat rumme arbejdslokaler for 160 forskere og 222 medarbejdere og danne rammen om en række kandidatuddannelser og masteruddannelser med hunredevis af studerende; men man må forvente, at også den kursusvirksomhed, som fra næste år bliver administreret af en ny C.V.U.-institution, i hvert fald foreløbig vil foregå i de lokaler, som dannede rammen om Lærerhøjskolens og Pædagoghøjskolens undervisning, der hvert år havde op mod 10.000 deltagere i kortere og længere kurser, diplomuddannelser og kandidatuddannelser.

Det er nok også sandsynligt, at de mange konferencer, nationale såvel som internationale, der har været et væsentligt indslag i livet i Emdrupborg, forsat i stort tal vil finde sted her.

Her er kun omtalt, kun er de aktiviteter, der har haft til huse her i Emdrup. Lærerhøjskolen havde afdelinger i hele landet, og to trediedele af undervisningen foregik i provinsen. Også Pædagoghøjskolen havde sit virke spredt ud over hele landet.

II Den Grafiske Højskole.

Den 1. februar 1999 flyttede en ny uddannelsesinstitution ind i Radiometers gamle bygning på Emdrupvej 72. Den ”nye” institution er Den Grafiske Højskole som er en selvejende institution, der hører til Undervisningsministeriets videregående uddannelser.

Etableringen

Højskolen blev grundlagt i 1943 af Valdemar Thal-Jantzen og Claës Aller, to visionære erhvervsledere indenfor det grafiske område, da de forudså, at de grafiske fags fremtid skulle bygges på mere end teknisk kunnen. Og i 1941 da 9 faglige organisationer sluttede sig sammen til én organisation var den økonomiske og faglige baggrund for oprettelsen af højskolen på plads. Den 2. september 1943 startede de første stu-

derende, der alle var grafiske fagfolk. Fra højskolens start frem til 1956 var der kun en studieretning; en uddannelse med vægt på økonomi og ledelse, og hvor dimittenderne efter studiet fik job af ledelsesmæssig karakter indenfor de grafiske fag. I 1956 blev der oprettet et dagstudie mere, hvor de studerende blev uddannet indenfor grafisk formgivning og kommunikation.

Uddannelsesaktiviteter

I dag har Den Grafiske Højskole stadig de to 3-årige dagstudier, uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse (GTL) og uddannelsen i grafisk kommunikation (GK), men uddannelsesaktiviteten er udvidet til også at omfatte :

Grafisk Åben Uddannelse (fjernundervisning) Grafisk ingeniøruddannelse i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Ca. 50 aften- og weekendkurser indenfor teknologi, økonomi, kommunikation og design.

Forskning

Forskning er en anden væsentlig aktivitet for Højskolen. Og ved forskning menes enhver aktivitet, der sigter på at skabe relevant viden, hvor den mangler. Forskningen sker i samspil med de grafiske erhvervsenheder samt med nationale og international institutter.

Grænserne for forskningsområderne er vidde, og i de senere år har nogle af de større projekter været : • en kortlægning af den grafiske Øresundsregion. • etableringen af et eyetracklaboratorium • kortlægning af den grafiske branches forbrug af flygtige organiske opløsningsmidler • kortlægning af grafiske teknologier herunder UV-teknologi , digitaltryk og sikkerhedstryk • workflow og grafisk produktion med PDF • et tværfagligt samarbejde med Filmskolen, DTV, Danmarks Designskole, IT-C, - Animationsværkstedet i Viborg om at lave en interaktiv fortælling til Internet

Konsultation er det tredje af højskolens definerede produktområder. Og ved konsultation forstås bistand til den enkelte grafiske virksomhed til problemløsning ved personlig indsats. Konsultationen finder sted inden for fagområderne:

• grafisk teknologi (de grafiske produktionsteknologier, elektronisk publicering/ multimedia, kvalitetsstyring, materialetestninger, anlægsplanlægning, processtyring, miljøstyring m.m.) • grafisk kommunikation (grafisk eftersyn, re-design af aviser, multimediadesign m.m.) • økonomi, markedsføring (samarbejde i netværk, personalekonferencer, virksomhedsfusioner, strategiske konferencer, investeringsplanlægning, ansættelser m.m.)

Biblioteksvirksomhed

Forskningsbiblioteket er også en af højskolens udadvendte ydelser. Da det har status som Danmarks ledende fagbibliotek inden for de grafiske erhvervsområder er

bogsamlingerne offentligt tilgængelig. Det betyder, at alle der har interesse eller ønsker viden om grafisk teknologi, design, markedsføring m.v. frit kan benytte bibliotekets ca. 8000 titler samt 150 fagtidsskrifter. Her findes også de dokumenterede erfaringer og undervisningskompendier fra Højskolens lærere, samt resultater fra både forskning og konsultation.

Biblioteket har åbent alle hverdage i dagstimerne (9-15). Studievejledninger til de to dagstudier samt kursusavis kan rekvireres i receptionen.

Kalender udarbejdet af en studerende på Den Grafiske Højskole