Skolerne i Emdrup

Af Karen Knudstrup (Lundehusskolen) og Søren Winther (Holbergskolen)

Der er to folkeskoler i Emdrup nu i hvert sit skoledistrikt: Lundehusskolen og Holbergskolen. De har hver deres historie, men fælles for dem er at de i en årrække begge havde et elevtal der var så højt, at det er meget vanskeligt i dag at forestille sig hvordan det kunne lykkes at få et undervisningsforløb til at hænge sammen.

Lundehusskolen, set fra syd. Kilde: Lundehusskolen

Emdrup får egne skoler

De to skoler.

Lundehusskolen og Holbergskolen hørte i mange år til samme skoledistrikt. Begge skoler har i tidernes løb været igennem betydelige omvæltninger. Den overordnede administration ligger hos Uddannelses- & Ungdomsforvaltningen. Den korte afstand til trods er samarbejdet mellem dem beskedent da de i dag ligger i hver sit skoledistrikt. Lundehusskolens grunddistrikt udstrækker sig så langt som til Estersvej i Hellerup og samler elever fra ’Ydre Østerbro’ mens Holbergskolen hovedsagligt modtager sine elever fra den nordligste del af Bispebjerg og naturligvis Emdrup.

Forud for oprettelsen af skolerne lå der selvsagt en del besværligheder – interessekonflikter, prioriteringsproblemer, økonomiske og politiske overvejelser, utilstrækkelig overordnet planlægning og den almindelige uvished om fremtiden, som ingen kan spå om, men som mange alligevel mener at kunne vide noget om.

Lundehusskolen

Emdrup Skole og Emdrupborg Skole blev for en snes år siden lagt sammen til den skole, vi nu kender som Lundehusskolen.

Emdrupborg, i dag Danmarks Pædagogske Universitet, blev bygget i begyndelsen af fyrrerne - i den for den tid karakteristiske udformning; pompøs, voldsom, fæstningsagtig i det ydre - og med et klassiscistisk anstrøg i den indre arkitektur. Her skulle den ny tids børn tage ved lære! Den tyske besættelsesmagt forudså at der ville opstå et stort behov for tyske skoler, når først sejren var i hus.

Emdrupplanen.

Sådan gik det ikke – men bygningen var der og behovet for skoler i Emdrupområdet var presserende: På Emdrup Skole gik der 1500 børn – men skolen var kun bygget til at rumme 1000. Emdrup Grundejerforenings blad genlød af borgernes krav om at få oprettet skoler til deres børn. Der blev bygget huse, folk flyttede ind – men tilsyneladende havde ingen i kommunen gjort sig klart, at et sådant bygge”boom” skulle følges op af offentlig service, herunder skolegang for bydelens børn. Man havde end ikke udlagt et område som kunne være tjenligt til skolebyggeri. Hertil kom, at distriktets eneste skole, Emdrup Skole, blev brugt til at huse de mange flygtninge som fulgte i kølvandet på krigen. Skolegang var der derfor ikke meget af; undervisningen forløb med et par timer i områdets kirke, bibliotek og menighedshus – det blev så galt at man ikke var i stand til at finde lokaliteter, hvor de nye førsteklasser kunne starte deres undervisning og børnene måtte derfor blive hjemme! Da Emdrupborg var blevet rømmet af tyskerne var det derfor naturligt at pege på den som ny skole for Emdrups børn.

Men inden det kom hertil havde fremsynede lærere og socialpædagoger udarbejdet et forslag til den fremtidige udnyttelse af bygningerne. Her var muligheden for – under samme tag - at huse Danmarks Lærerhøjskole, etablere en forsøgsskole med tilknyttet fritidshjem, at oprette et statsseminarium for begge køn samt et småbørns-

seminarium med vuggestue og børnehave tilmnyttet. De visionære tanker blev kaldt Emdrupplanen. Undervisningsministeriet stod som ejer af bygningerne, men var kun halvvejs med på forslaget. I stedet blev det Københavns Kommune som – stærkt tilskyndet af Emdrupborgernes krav om ordentlig skolegang for deres børn – lejede sig ind i en del af bygningen.

Forsøgsskolen.

I august 1948 startede de første elever i Emdrupborg Forsøgsskole med Anne Marie Nørvig som skoleinspektør. Anne Marie Nørvig var en fremtrædende pædagog og psykolog der beskæftigede sig med børnepsykologi og nyere opdragelses- og undervisningstanker.

I løbet af den næste halve snes år fik såvel lærerhøjskolen som seminariet behov for udvidelser og alle, der var tilknyttet Emdrupborg Skole måtte se i øjnene at det var tid at finde et andet sted at holde skole. Forhandlinger om et nyt skolebyggeri som kunne tilgodese en moderne skoles behov gik i gang. Da Undervisningsministeriet opsagde lejemålet var der imidlertid stadig ikke slået så meget som en streg på tegningen til den nye Emdrupborg Skole, men der blev peget på muligheden for at staten og Københavns Kommune kunne gå sammen om at etablere en egentlig statsforsøgsskole.

Forsøgsskolen flytter.

I sommeren 1965 flyttede elever, personale og undervisningsmidler over på den anden side af Tuborgvej – til Lersø Parkalle, hvor Emdrup Skole havde til huse. Forsøgsskolen måtte derfor - i det mindste midlertidigt (!) - tage til takke med lånte lokaler på Emdrup Skole og en række barakker der blev stillet op til formålet. Alle håb, ønsker og løfter til trods kom denne midlertidighed til at vare lige til de to skoler blev slået sammen til en administrativ enhed.

Med denne beslutning blev der – måske for første gang i kommunens historie – tale om valg af skole. To – temmeligt forskellige - skoler i samme bygning! Det skærpede forældrenes bevidsthed om skolevalg og undervisning – og netop i de år begyndte kvinderne så småt at tage arbejde udenfor hjemmet så det var vigtigt at finde og vælge et sted med den rette undervisnings – og opdragelsesideologi; et sted hvor moderne forældre kunne føle sig sikre på at der blev taget vare både på børnenes undervisning og personlige udvikling. I distriktet var samtidig blevet bygget den berømte byggelegeplads, Skrammellegepladsen, hvor de indskrevne børn – i modsætning til hvordan det sædvanligvis gik for sig i daginstitutioner – kunne færdes frit og uden konstant opsyn fra voksne – en institution som blev drevet udfra et moderne pædagogisk grundsyn. Og bare nogle få hundrede meter derfra befandt sig nu Emdrupborg Forsøgsskole.

En ny pædagogik vokser frem

7 års undervisningspligt –9 års skolegang

samtænkning mellem skole og fritidshjem Visionerne var i behold trods de trange forhold: Undervisningen skulle i vid udstrækning indrettes på børnenes præmisser – terpeskolen var en saga blot; undervisning og udvikling var to sider af samme sag. Blandt de mange tiltag i skolen var forsøget med en tilvalgsordning for de større børn; en bred vifte af fag bidrog til at fastholde børnene i skolen ud over hvad undervisningspligten foreskrev. En stor andel af eleverne fortsatte deres skolegang så de fik 9. klasse med.

I årene der fulgte blev undervisningspligten udvidet til 9 år, men der har samtidig været tale om en indskrænkning i tilbuds- og valgfagsordningen, så den gode hensigt – at tilgodese både boglighed og praktiske færdigheder i et fælles skoleforløb – er gået fløjten.

Da det i løbet af halvfjerserne viste sig at der kun var elevgrundlag til én skole i distriktet blev planerne om at bygge en ny skole skrinlagt og i 1979 blev de to skoler lagt sammen til én skole, Lundehusskolen, en distriktsskole uden forsøgsskolestatus.

Byggeplaner.

I dag, hvor nye familier med skolesøgende børn flytter ind i distriktet, er skolen blevet for lille til at rumme de mange børn. Fra at have været en tosporet skole igennem mange år er der nu på mellemtrinnet tre spor og i indskolingen er der kommet fire spor. Kommunens politik med samtænkning mellem skole og fritidshjem medfører samtidig at der på skolen skal etableres fritidshjem. Det er derfor på høje tid at gravemaskinerne går i gang med fundamentet til både udbygning og ombygning af skolen. I 2004 forventes byggeriet at være færdigt til ibrugtagning.

Det nybyggeri, som man drømte om i midten af forrige århundrede, ser nu omsider ud til at blive en realitet.

Emdruplund Kro der måtte vige pladsen for Holbergskolen i 1952

Holbergskolen

Fra kro til skole

”Som følge af det stadigt stigende børnetal med den deraf følgende overfyldning af Bispebjerg skole, Emdrup skole og Grundtvigskolen blev det nødvendigt for Københavns kommune at tage fat på opførelsen af en ny skole, så en aflastning kunne finde sted. Stedet blev Frederiksborgvej 214, hvor kroen ”Emdruplund” lå, og skolen kom til at hedde Holbergskolen. Den første begyndelse til skolens opførelse gjordes tidligt på foråret 1952; men selv om skolen opførtes i rekordtempo, blev dens første del - indeholdende 11 klasseværelser, læ-

geværelse, lærerværelse og kontor (begge dele i nuværende klasselokale 5) – dog først klar til indflytning mandag den 27. oktober 1952. I tiden fra skoleårets begyndelse til indflytningen blev det nødvendigt at lade skolens 16 klasser indlogere på de 3 naboskoler: Bispebjerg skole, Emdrup Skole og Grundtvigskolen.”

Sådan lyder starten på skolens første årsberetning 1952-53. På indrykningsdagen marcherede elever og lærere fra de 3 gæsteskoler og mødtes ved sporvognssløjfen, som det nye Emdrup Torv blev kaldt dengang, hvorefter de i samlet flok indtog den første nye bygning (fløjen nærmest gymnastiksalene), der dog ikke var helt færdig. At pladsen var trang fra starten fremgår af fortsættelsen i årsskriftet, hvor inspektøren på Emdruplund kro krediteres for sin hjælpsomhed:

”Ved indrykningen stillede han kroens festsal til rådighed, og når vi i tiden derefter måtte rømme lokaler i skolebygningen, for at håndværkerne kunne gøre sig færdige, stillede hr. Wahlquist beredvilligt lokaler til disposition i kroen. Ved juleafsluftningen lånte vi atter festsalen, og hr. Wahlquist trakterede alle skolens elever med gratis chokolade og juleboller”. I februar 1953 kunne den første gymnastiksal tages i brug, og den fungerede samtidig som skolens samlingssted de første år. Kort efter blev kroen revet ned, så byggeriet kunne fortsætte.

Byggeriet trækker ud

Efter planen skulle den næste klassefløj være færdig i efteråret 1953 og hele byggeriet være afsluttet i eftersommeren 1954. Sådan gik det ikke. Byggeri i 50’erne var åbenbart ikke anderledes end det er i dag. Klassefløjen blev først taget i brug i februar 1955, og hovedbygningen med hallen, lærerværelse, kontor, bibliotek og faglokaler blev færdig i løbet af 1956, således at Holbergskolen endelig officielt kunne indvies i maj 1956.

Undervisning i KFUM parken

Det var en meget svær tid. Byggerod, manglende faglokaler, pladsmangel og et eksplosivt elevtal. Det første år var der 463 elever, det andet år 689 elever. Ved skoleårets start i 1954 var elevtallet vokset til 1029 elever og 36 klasser, og der var stadig kun 11 klasselokaler og en gymnastiksal til rådighed. I dag forekommer det at være en helt umulig opgave, men ved at inddrage den nuværende drengegymnastiksal og sågar omklædningsrummet til klasselokaler

der skal skaffes plads til Emdrups børn

hvad skolelægen så samt leje 5 uopvarmede lokaler/omklædningsrum i KFUM-parken lykkedes det åbenbart. Dog var det nødvendigt med stærkt nedskårne skemaer, ’to-holdsdrift’ og udnyttelse af hele dagen til skolegang for at få det til at hænge sammen.

Skolegården Holbergskolen

1.400 elever i 49 klasser

Men det var ikke slut med det. Holbergskolens elevtal blev ved med at vokse. I 1955 1192 elever, i 1956 1350 elever, kulminerende i 1958 med ca. 1400 elever og 49 klasser. Selv efter skolens færdiggørelse blev alle tænkelige lokaler anvendt til undervisning, selv rengøringsrum. Det er forståeligt at der i årsskriftet fra 1957 falder denne lakoniske og småresignerede kommentar efter en opregning af elevtallets udvikling de første 5 år: ”Forhåbentlig går det nu atter nedad med såvel klasse- som elevtal i de kommende år – også i denne bydel”! Det gjorde det, men det gik langsomt. Bunden blev nået i slutningen af 1980’erne med ca. 350 elever. I dag hvor skolen næsten er en fuldt udbygget 3-sporet skole er der 615 elever.

Ituslåede fortænder

At den første tid var svær, og at den trange plads også påvirkede eleverne indbyrdes, fremgår af skolelægens bemærkninger i 1954: ”I et yderkvarter, som det hvori Holbergskolen ligger, fremtræder børnene overvejende som veludviklede og sunde skolebørn, der ikke kræver henvisning til behandling i større grad. Vi kan godt være børnenes fysiske sundhedstilstand bekendt. En anden ting vi derimod i mindre grad kan være stolte af, er visse mentalhygiejniske mangler. Jeg tænker her på den ofte omtalte voldsomme optræden, som mange skolebørn viser overfor hinanden på legepladsen, når de ikke er lige i lærerens synsfelt. Disse voldsomheder afstedkommer ofte ulykker som ituslåede fortænder, hjernerystelser, næseblod o.s.v. Samlet hos skolelægen er resultaterne af disse voldshandlinger ikke få og medfører for stor svie og smerte og kostbare tandbehandlinger. Skal jeg ønske en sundhedsmæssig fremgang for børnene, må det være på det mentalhygiejniske område – lad os alle med pædagoger og forældre lære børnene hensynsfuldhed og mildhed, således at disse voldelige handlinger og deres følger undgås. Hver dag bør dette indprentes børnene!”

Som endnu et tidsbillede kan nævnes ”et par af de vigtigste ordensregler: - Hinkeruder må kun tegnes med rå kartoffel; sjipning og enhver form for boldspil er forbudt. Det er tilladt at spille med kugler. – Ved hjemgangen fra skolen skal børnene

vise respekt for villaejernes hegn og haver, ligesom de ikke må skrå over det lille anlæg ved C.J. Frandsensvej.”

En moderne skole

Trods de vanskelige betingelser skete der dog meget positivt takket være en stor indsats og tålmodighed fra lærer-, elev- og forældreside. Skolenævnets formand skriver et af de første år: ”Det er meget opmuntrende, at Holbergskolen fra sin start har fået sit eget ”ansigt” indenfor de københavnske skoler, har skabt sine ”traditioner”, og at man dér mærker en friskhed og modtagelighed, som der er grund til at tro vil bevares”. Efter skolens indvielse fortsætter hun: ”Holbergskolen er nu en helt udbygget, smuk og moderne skole. Rigtig udnyttet kan den danne rammen om en undervisning, hvor hovedvægten lægges på gruppearbejde og fællesskab mellem eleverne indbyrdes og elever og lærerkræfter.” Et sådant program med elevernes selvvirksomhed og en understregning af fællesskabet var ikke en given ting midt i 50’erne, men ret så fremsynet. Hun må have haft blik for, at skolens fysiske udformning – især klasselokalernes udformning – understøttede hendes målsætning.

Murstensfunktionalismen

Den nye skole var tegnet af Carl H. Nimb fra det daværende Stadsarkitektens direktorat. Den er et fint udtryk for den enkle danske ’murstensfunktionalisme’ – beslægtet med en del af Vilhelm Lauritzens bygninger fra samme periode. Ved første øjekast virker den temmelig ordinær, men ved nærmere bekendtskab dukker der mange gennemtænkte plan-, dagslys- og detaljeringsløsninger frem. Kronjuvelen er klasselokalernes indretning med den indvendige og udvendige arbejdskrog. Bemærk også gruppeopstillingen af borde til 36 elever på tegningen herunder. Jeg forstår godt, at skolen i de første årsskrifter med stolthed skrev: ”Holbergskolen er den første skole i Danmark med denne udformning!”. Et andet vigtigt træk er at lokalerne har dagslysindtag fra både syd og nord. Dels giver det meget lyse rum, dels en transparens og åbenhed, der ikke findes på ret mange skoler. Alle der bevæger sig gennem gangene kan med de store vinduesarealer se, hvad der foregår. ’Den lukkede dørs politik’, der i hvert fald tidligere kendtes på mange skoler, var og er ikke mulig her. Jeg tror faktisk, at denne udformning af lokalerne, denne gennemsigtighed har haft meget større indflydelse på udviklingen af undervisningen på Holbergskolen end man umiddelbart skulle tro. Carl Nimb modtog da også ”påskønnelse” fra ’Fonden til kunstneriske formåls fremme’ for sin løsning af opgaven.

En aktiv forældrekreds

Holbergskolen har bredt set altid haft aktive og diskuterelystne lærere og forældre. Det er som oftest foregået fordrageligt og nogle gange mindre fordrageligt. Sådan er det, når folk er engagerede. Men den åbne samtale og udveksling er en af forudsætningerne for bevægelse og forandring. I starten var klasseforældremøder et ukendt begreb, men ret hurtigt begyndte nogle lærere i fritiden og ubetalt at arrangere disse og det bredte sig. I skolens andet år deltog 102 forældre i 3 samtalekredse om skole- og opdragelsespro-

Visionært undervisningsmiljø anno 1955

samtalekredse om skole og opdragelse

Vildtvoksende forsøgs- og udviklingsarbejder

Mod til forandring

Det nye Mediatek mod Frederiksborgvej blemer, og der blev holdt mange foredrag om samme emnekreds med fagfolk udefra. Derfra har det udviklet sig til det skole/hjemsamarbejde vi kender i dag. Lærerne har i deres fora debatteret og forsøgt at komme med bud på en bedre undervisning og en bedre trivsel for alle børn. Dette har op igennem skolens historie resulteret i en mængde større og mindre forsøgs- og udviklingsarbejder.

Praktikskole

Fra begyndelsen var det rene pige- og drengeklasser, men ret hurtigt blev der ’eksperimenteret’ med blandede klasser. En gruppe af lærere oprettede frivilligt og ulønnet en fritidsklub med 500 ’medlemmer’ det første år, og der blev etableret værksteder i kælderrum uden dagslys. Amatørshows blev en Holbergtradition og scenen har siden været et vigtigt omdrejningspunkt på skolen. Der var forsøg med erhvervspraktik i enkelte klasser og der etableredes elevråd i slutningen af 50’erne. Holbergskolen blev også hurtigt fast øvelsesskole for Statsseminariet på Emdrupborg og har været praktikskole lige siden med den inspiration og afveksling, det medfører for elever og lærere.

Ny skolelov

I 1959 træder en ny skolelov i kraft. 6.-7. klasserne inddeles i en boglig og en almen linje. Allerede det andet år gøres der forsøg med en udelt 6. klasse, og året efter endnu en klasse. I begyndelsen af 60’erne blomstrer fysikundervisningen med engagerede lærere og en teknisk forberedelsesklasse, der vinder flere landsomfattende konkurrencer med elevbyggede apparater. Midt i 60’erne gøres forsøg med skolevejledere og omfattende valgfags- og kombinationsordninger mellem ’realen’ og den almene statskontrollerede linje. Det munder ud i et samlet strukturforsøg med samlæsning for alle elever i 8.-10. klasserne, dog er der niveaudeling i sprog og matematik. Dette forsøg starter i 1968 og løber i 8 år, og er sammen med lignende forsøg på andre skoler en forløber og model for den enhedsskole, der indføres med skoleloven fra 1975.

Forsøgs- og udviklingsarbejder

Perioden fra slutningen af 70’erne og op igennem 80’erne var præget af mange enkeltstående og vildtvoksende forsøgs- og udviklingsarbejder, hvor det praktisk/musiske og det tværfaglige var omdrejningspunktet: En alternativ klasse med værkstedsaktiviteter, flere teater- og musicalprojekter, forsøg og materialeudvikling i billedkunst og engelsk, medieforsøg, workshop i drama og video, et udskolingsforsøg i 8.-9. kl., hvor valgfagene blev konverteret til halvårlige temablokke med begyndende projektarbejdsform og to-lærerordning. Skønt det i stor udstrækning var enkeltstående forsøg var der en vis afsmitning, der stadig kan spores i praksis i dag. Det var også i denne periode det store forsøg med lokalt kulturcenter (Ludvig) fandt sted. Det blev planlagt, etableret og i stor udstrækning styret af en større forældregruppe, der i denne periode leverede en stor indsats til gavn for skolen.

En samlet skoleudvikling

I løbet af 90’erne konsolideres en del af erfaringerne fra de tidligere perioder, men nyt kommer stadig til. Mange klasser arbejder med projektopgaven før den bliver obligatorisk i 9. klasse med den nuværende skolelov. I dag er det fast praksis at 7.-9. klasserne hvert år arbejder med projektopgaven. Grønne initiativer og hjemkundskab kommer mere markant på banen. Tværfaglige projekter og lærersamarbejdet intensiveres. Der indføres trimesterordninger med praktisk/musiske fag og områder for de større elever. I det hele taget er det et karakteristisk træk ved Holbergskolen, at der råder en høj grad af ligeværdighed mellem de boglige og de praktisk/musiske områder.

I denne og den nuværende periode vægter politikerne og uddannelsesforvaltningen i højere grad en samlet skoleudvikling med fælles indsatsområder fremfor den mere vildtvoksende og knopskydende udviklingsmodel – i begge tilfælde med skyldig hensyntagen til den gældende skolelov. Det er som at gå en tur nedad Emdrupvej, hvilken side foretrækker man: den selvgroede med de mange stilarter på den ene side af vejen eller den velplanlagte og ensartede på den anden side? Andre blandinger er selvfølgelig også mulige. I det vadested står Holbergskolen i dag, hvor der skal findes en organisering og udviklingsmodel, der er optimal for eleverne på en 3-sporet skole.

Flere elever igen

Midt i 90’erne vendte elevtalskurven nemlig igen og elevtallet begyndte at stige. For at rumme det 3. spor betød det, at Holbergskolen startede på en ny langvarig byggeproces, der forhåbentlig er afsluttet med udgangen af 2002. Det har ikke været en let opgave at finde udvidelsesløsninger på en højt bebygget grund med store niveauforskelle, og tilbygninger er i forvejen en af de sværeste ’discipliner’ i arkitekturfaget. Alligevel er det lykkedes for Arkitektgruppen København at skabe bygninger med et moderne formsprog, der går fint i spil med den snart 50-årige rødstensskole. En enkelt anke er dog, at store dele af materialevalget ikke er stærkt nok til at modstå det slid, som en skole uvægerligt er udsat for. Men det er jo som så meget andet et økonomisk spørgsmål.

Det nye Mediatek mod Frederiksborgvej

Fremtiden

Alt andet lige betyder det bedre rammer for elever og lærere når byggeprocessen er afsluttet: 9 nye klasselokaler, indskolingsværksted, grupperum, nyt og større bibliotek/pædagogisk servicecenter, nyt skolekøkken, natur/tekniklokale og fysikla-

boratorium, mindre renoveringer af musik, håndarbejde, billedkunst og hallen, renovering og udvidelse af administration og lærerværelse med lærerforberedelseslokale samt forbedrede toiletforhold for eleverne. Også i denne sag har forældre og skolens folk stået sammen i det såkaldte byggeudvalg, der har været forberedelses-, forhandlings- og følgegruppe - godt bistået af skolebestyrelsen, når det var nødvendigt. Holbergskolen er snart godt rustet til det næste halve århundrede.

Holbegskolens nye fløj mod Nøkkerosevej