Folkeliv og kirkeliv langs Kolindsund

FOLKELIV OG KIRKELIV LANGS KOLINDSUND AF Helge Qvist Frandsen

landkanal. Markerne er sunket til 3,30 meter under havets overflade, hvilket vanskeliggør skulle der gå årtier, før der dryppede dræningen i stigende grad. bare den mindste smule »fløde« på de Kolindsund dækker i alt 2500 ha inden for landkanalerne. Heraf ligger 1534 hektar i Nord- lokale. Heller ikke aktionærerne kom djurs kommune, mens de resterende 966 hektar ligger i Syddjurs kommune. nogensinde til at spinde guld på deres Kortene er fra 1787, 1877 og 1984. investeringerne. Der skulle gå 40 år, Norddjurs og Syddjurs kommuner. før A/S Kolindsund for første gang Koordinater: 6250340, 607805. kunne udbetale et beskedent afkast.

I år er det 150 år, siden Kolindsund blev afvandet, og det er blevet fejret med reception, udstillinger og ture rundt i sundet. Når jeg kører til Grenå langs sundet, glæder jeg mig over det smukke syn over det frugtbare Kolindsund, og jeg har forestillet mig, hvordan det har set ud, da Kolindsund var Jyllands største indsø, og kirkerne skuede ud over vandet. Som regel har jeg kørt en tur ud i sundet i høsttiden, hvor avlen af korn og frøgræs er stor, selv i tørre somre. Da Khrustjov var i Danmark i 1964, var sundgården Sivestedodde en af de virksomheder, den farverige sovjetiske leder besøgte. I årenes løb har jeg dannet mig et indtryk af folkelivet og kirkelivet langs Kolindsund, da jeg har prædiket i de fleste af kirkerne, forsamlingshusene, missionshusene og præstegårdene. Da Kolindsund var en sø, har kirkebakken i Kolind været en odde ud i vandet. Man mener, at der måske har været en offerplads, før den første kirke blev bygget, og kirken har været sømærke for den livlige skibstrafik på Kolindsund. Da den første kirke var i meget dårlig stand, brød man den ned og byggede en ny kirke på stedet. Den blev indviet den 9. juni 1919. Kolind har ikke oplevet de store kirkelige vækkelser. Man forsøgte sig med en højskole i 1894, men den gik kun nogle få år. Jeg overværede nedrivningen i 1981, da grunden skulle bruges til en udvidelse af kirkegården. Senere, den 25. juli 1918, blev der dannet et grundtvigsk Kirkeligt Samfund for Kolind og Omegn, der gennem mange år samlede mange mennesker til møder og foredrag. Lærer P. Kolind fra Koed var formand i en 2 årrække, og der er rejst en markant mindesten for ham ved opgangen til Koed kirke. Stenen bærer følgende indskrift: Han talte jævnt om småt og stort og sandt om alt det høje. Kolind havde også et forsamlingshus. Det blev bygget i 1890’erne og nedrevet i 1950. Da Vilh. Beck kom til Ørum-Ginnerup i 1866, var der mange, der sejlede over Kolindsund med båden ”Bekkasinen” for at høre ham prædike. Kolind med den centrale beliggenhed og gode krosale var i mange år stedet for forårs-og efterårsmøder for Indre Mission for Djursland g Mols. Lyngby sogn har en særlig historie, fordi man der havde et såkaldt præstegårdsseminarium. I 1739 kom der en forordning om skoler på landet, men der kom nu ikke noget ud af det, før kronprins Frederik i 1784 kom i spidsen for regeringen og i 1789 fik nedsat en kommission om en forbedring af landets folkeskolevæsen. En af de opgaver, kommissionen stillede sig, var at ar-

bejde for en ordnet læreruddannelse, og dette arbejde resulterede i oprettelsen af de første seminarier på Blågård, der senere kom til at hedde Jonstrup seminarium, og på Brahetrolleborg på Fyn, men de kunne ikke tilfredsstille behovet for uddannede lærerkræfter til landsbyskolerne, og det var baggrunden for, at der ud over landet opstod en ny form for læreruddannelse med de såkaldte præstegårdsseminarier. Der oprettedes en halv snes af disse præstegårdsseminarier, og et af dem blev oprettet i 1813 i Lyngby tæt ved Kolindsund, hvor amtsprovst H.P. Barfod var meget optaget af skolespørgsmål, og seminariet kom til at sætte sit præg på sognet i mange år. Barfod var en markant personlighed, der med flid og dygtighed passede sine hverv. Han havde særlige evner som administrator og pædagog. Han skrev også digte og fædrelandssange og virkede for almuebiblioteker. Det vidner også om lokal interesse for ungdommens undervisning, at der i 1863 blev oprettet en realskole i Lyngby, der senere flyttede til stationsbyen Trustrup, og i 1897 indviedes en højskole i Lyngby. I 1928 blev Thomas Laursen forstander for skolen. Han var formand for Lyngby Ungdomsforening, der holdt sine møder på skolen. I hans tid fortsattes skolens efterårsmøder for egnens folk, ligesom der var en foredragsforening. Når de unge havde været på højskole, blev de ofte initiativtagere til de mange forsamlingshuse, der blev bygget rundt omkring i landet og i høj grad også i sognene langs Kolindsund, og mange af disse huse lever endnu i bedste velgående. Her blev der holdt foredrag, og her blev der levet et mangfoldigt foreningsliv, hvor gymnastik og dilettant fyldte meget. Det fik stor betydning for egnen, da den unge Vilh. Beck, der senere blev stifter af og formand for Indre Mission i 1866 blev sognepræst for Ørum og Ginnerup sogne, hvor han virkede fra 1866 til 1874. De store gårdmænd lagde megen vægt på, at de ikke ville have en grundtvigianer, men de vidste nok ikke rigtig, hvad de kirkelige partier stod for. De ville vel have en, der ikke var alt for from - men en, som de kunne have glæde af i selskabslivet. Vilh. Beck havde spurgt sig for, om der var nogle troende i Ørum-Ginnerup, og svaret lød på, at der var en enkelt, men vedkommende var vistnok for resten død. Vilh. Beck gjorde imidlertid allerede ved indsættelsesgudstjenesten et stort indtryk, og han fik stor betydning for sine sogne og for mange andre på Djursland, hvor der kom en række missionshuse langs Kolindsund. De er nu nedlagt, mens kirkelivet trives i moderne konfirmandstuer og sognegårde. Store muskler Den store begivenhed under arbejdet var selve tømningen af søen i som meren 1874. Pumperne blev sat i gang 3. maj, og ved den lejlighed blev der skålet for tømrermester og entreprenør J.V. Unmack (1829‑1903) fra København, der havde fået hele anlægsarbejdet i entreprise. Han fik megen ros for det hidtil udførte arbejde, men ingen kunne vide, at projektet allerede var kørt af sporet. To år senere blev Un mack sat fra bestillingen. Tømrermesteren var en datidens meget aktive landvindingsentreprenø rer. Han deltog bl.a. i tørlægningen af Tastum Sø ved Skive i 1869‑72, og al lerede fra 1868 havde han været med i det store Saltbækvig‑projekt for 2700 hektar, og han investerede en betyde lig formue i den vestsjællandske ejen dom, samtidig med at han tilbød at fuldføre tørlægningen inden decem ber 1875. Det lykkedes ikke, og i 1877 måtte Unmack erklære sig konkurs. Tømningen af Kolindsund var også godt stof i medierne, og 6. september 1874 kunne datidens mest eksklusive nyhedsmedie, »Illustreret Tidende«, offentliggøre en grundig reportage fra sundet. Projektet blev omtalt som det »smukkeste og største Udtørrings DET TABTE LAND • MIDTJYLLAND © kJeLd Hansen LokaLt kom ingen tiL at »skumme fLøde« på ko