Skytte Jensens Rosa

Af Helge Qvist Frandsen.

På en af vores sogneture besøgte vi frilandsmuseet Hjerl Hede, og foruden den romanske kirke og skolestuen var der især 2 bygninger, som vi var optaget af. Den ene var den smukke og meget lange bindingsværkspræstegård fra Årslev ved Randers. Den er fra 1600-tallet, og året efter at jeg var blevet provst for området i 1979, blev præstegården, hvor der efter nogle sognesammenlægninger ikke længere boede nogen præst, flyttet til Hjerl Hede, hvor den tager sig rigtig fint ud.

Skovgården fra Fjeld Skov

Det andet hus, som vi var særlig optaget af, var Skovgården fra Fjeld Skov, hvor Tage Finderup Jensen og hans kone Rosa boede i en menneskealder, og hvor deres 4 børn voksede op. Huset var lille og bygget af en skovfoged i 1850. Det bestod kun af 2 stuer, soveværelse, køkken og spisekammer. Der var hverken indlagt vand eller elektricitet. Først et stykke op i 1950’erne blev der indlagt strøm. I en naboejendom var der ikke indlagt elektricitet, da jeg kom til sognet i 1975.

Tage Finderup Jensen

Tage blev aldrig kaldt andet end Skytte Jensen. Hans far havde været kgl. skovfoged i Gribskov i Nordsjælland og havde ved siden af drevet et større landbrug. Som ung havde Tage været på landbrugsskole, men siden var han blevet skytte og kom til Jylland, hvor han blev herregårdsskytte ved Fjeld Skovgods. Da han blev gift med Rosa Ohrtmann, var Tage fratrådt som skytte, og i stedet for havde han forpagtet Skovgården af sin foresatte, godsejer Estrup på Skaføgård, som tillige ejede Fjeld Skovgods. Han havde fået den lille gård til en beskeden forpagtningsafgift, så de kunne komme godt i gang og få noget at leve af. Siden var det gået slag i slag med både familieforøgelser og pasning af jord og dyr. Hønsene var Rosas forretning, men ellers var det Tage, der stod for økonomien. Han satte en ære i at kunne svare enhver sit og i, at hans kone ikke behøvede at gå på dagleje hos de store gårdmænd, som mange af husmændenes og landarbejdernes koner gjorde. Efterhånden blev det nødvendigt at supplere indtægten fra gården med et job som kusk ved Pindstrup Mosebrug. Tage døde i 1965, og jeg har således aldrig kendt ham personligt. Huset kom til Hjerl Hede, og Rosa flyttede ind i en pensionistbolig i Ryomgård, hvor hun boede indtil sin død i 1981, og hvor hun for første gang fik toilet og bad.

En hjemmets kvinde

Det var her i Ryomgård, jeg lærte hende at kende, og for nylig har jeg fået genopfrisket hendes historie, da jeg har stiftet bekendtskab med en fornem bog af Helle Juhl fra 2020 om livet, som det blev levet i nogle af de huse, der nu kan ses på Hjerl Hede. Her er der et

Hjerl Hedes Præstegård: Stuehus kommer fra Årslev

afsnit, der hedder En hjemmets kvinde, og som netop handler om Rosa fra Skovgården. Hun stammede fra et lille husmandssted i Brunmose. Det var mindre end Skovgården, der med sine 12 tdr. land dårligt kunne kaldes en gård, men dog hævede sig over mange husmandssteder. Der var ikke langt til barndomshjemmet, men Rosa kom der sjældent. Hun havde været plejebarn, og det havde ikke altid været så let. Hendes første plads havde været som barnepige på en proprietærgård, hvor forældrene havde været meget ude og det meste af tiden havde overladt børnene til hende. Da Rosa og Tage traf hinanden, havde hun haft plads som husbestyrerinde på en gård. Det havde været dejligt at få sit eget hjem i stedet for at passe en andens. Vi får i bogen et levende billede af årets gang i det lille landbohjem i skoven, hvor der var smukke møbler og altid rent og probert. Hun holdt ugebladet Hjemmet pga. den ugentlige madplan fra Frøken Jensen. Rosa lagde stor vægt på at udnytte alle køkkenhavens grønsager. De fik altid mindst en grønsag ud over kartoflerne, og om sommeren serverede hun dagligt frugtgrød. I vinterhalvåret kogte hun grød eller vælling til forret. Det drøjede på kødet, og hver onsdag, når fiskemanden kom, fik de fisk. Lørdag stod menuen på grød og pandekager, og om søndagen fik de gerne en steg og til dessert fromage. Tage var mere udadvendt end Rosa, der havde nok at se til derhjemme. Det blev dog til en tur til Randers en gang imellem, og en snak og en kaffetår havde Rosa ikke noget imod. Så gik snakken om tidens spørgsmål. Rosa og Tage havde børnene med til julefesterne i Marie Magdalene forsamlingshus, og om aftenen, når børnene var lagt i seng, og Rosa havde sunget for dem, læste hun f.eks. Ditte Menneskebarn af Martin Andersen Nexø og flere af Jeppe Aakjærs bøger. Tage var mere til historiske bøger, som han skaffede hjem fra biblioteket.