Teater i Sønderborg - 2021/2022

Page 1

TEATER

i Sønderborg 2021/2022


Vi tror på det... Velkommen til sæson 2021-22. Vi har tilrettelagt et program på 31 forestillinger, der dækker over stort set alle former for scenekunst. De efterfølgende sider giver et glimrende indtryk af, hvad vort publikum kan forvente. Der er noget for enhver smag. Så på den måde er der ikke noget, der har forandret sig. Det samme kan siges om billetpriserne. Dem har vi holdt i ro. Den forgangne sæson har været præget af reguleringer og aflysninger på grund af den verserende coronavirus. Tak til publikum for stor forståelse. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at corona er et overstået fænomen,

Bestyrelsen

når vi starter denne sæson – men vi tror på det. Uanset hvad vil Sønderborg Teaterforening følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og restriktioner. Bliver en forestilling aflyst, refunderer vi købte billetter. Den 16. september tager vi hul på den ny sæson. Vi starter med en turnepremiere på forestillingen 2 på tur. Vi glæder os meget til den og - forhåbentlig - en masse andet godt teater. Vi savner vores publikum, og vi håber inderligt, at vi får mulighed for at dele en masse gode oplevelser – vi tror på det. Bestyrelsen

GENERALFORSAMLING Onsdag den 22. september 2021 Kl. 19.00 Hotel Sønderborg Strand Dagsorden ifølge vedtægter

Formand Frede Jensen Tlf. 61 72 95 12 fj@sonderborgteaterforening.dk Næstformand Birgit Bjerregård Jessen Tlf. 26 73 81 98 bitole@stofanet.dk Sekretær Bente Purup Tlf. 51 23 13 18 bpurup@gmail.com Kasserer Poul Erik Kristensen Tlf. 23 24 37 11 p.e.kristensen@stofanet.dk Regnskabsfører Ole Bornhøft Tlf. 29 66 74 07 bornhoft@gmail.com Skolekontakt Tim Hansen Tlf. 51 29 43 51 tim.hansen1951@gmail.com Program og plakater Randi Jepsen Tlf. 61 50 11 57 randi.henning@hotmail.com Nyhedsbreve Lars Sonne Dreyer Tlf. 51 71 82 91 larssonnedreyer@hotmail.com


SÆSONOVERSIGT

Billetpriser - se side 38

SEPTEMBER

Torsdag 16.09.2021 kl.19.30 Mandag 20.09.2021 kl.19.30 Torsdag 30.09.2021 kl.18.00

2 på tur Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Valkyriens kamp Sønderborg Slot, Riddersalen . . . . 6 Tilløkke Otto Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

OKTOBER

Torsdag Onsdag Torsdag Tirsdag

14.10.2021 kl.19.30 20.10.2021 kl.16.00 21.10.2021 kl.16.00 26.10.2021 kl.19.30

Let it Rock Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Pippi Langstrømpe Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . 9 Pippi Langstrømpe Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . 9 ARBEJDER Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

NOVEMBER

Mandag Mandag Fredag Lørdag Onsdag Onsdag Fredag Mandag

01.11.2021 kl.19.30 08.11.2021 kl.19.30 12.11.2021 kl.19.30 13.11.2021 kl.14.00 17.11.2021 kl.19.30 24.11.2021 kl.13.00 26.11.2021 kl.19.30 29.11.2021 kl.13.00

Souvenir Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Gengangere Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Aida Koncertsalen Alsion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Aida Koncertsalen Alsion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 The Danish Girl Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . 15 Rottweiler Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Tour de chambre Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . 17 Generation 9/11 Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . 18

DECEMBER

Søndag 05.12.2021 kl.15.00 Søndag 12.12.2021 kl.15.00

God jul Cirkeline Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . 19 Nøddeknækkeren Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . 22

JANUAR

Fredag

28.01.2022 kl.19.30

Bedrag Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

FEBRUAR

Fredag Mandag Onsdag Mandag Onsdag Mandag

04.02.2022 kl.19.30 07.02.2022 kl.19.30 16.02.2022 kl.16.00 21.02.2022 kl.19.30 23.02.2022 kl.19.30 28.02.2022 kl.19.30

Så går vi til Maxim Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . 24 De urolige Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Vitello Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Oh Happy Day Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Two Lions and a Castle Sønderborg Teater . . . . . . . . 28 Bohr Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

MARTS

Torsdag Tirsdag Fredag Torsdag Fredag Onsdag

03.03.2022 kl.19.30 08.03.2022 kl.19.30 11.03.2022 kl.19.30 17.03 2022 kl.19.30 25.03.2022 kl.19.30 30.03.2022 kl.19.30

Candle in the Wind Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . 31 Den evige ild Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Ilt Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Maddiker Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Dracula Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Frk. Julie Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

APRIL

Fredag

08.04.2022 kl.19.30

Greven af Luxembourg Koncertsalen Alsion . . . . . . 37


Teatermenu

på Hotel Sønderborg Strand Kombiner dit besøg i Sønderborg Teater med en lækker teatermenu fra Restaurant Bellevue på Hotel Sønderborg Strand Teatermenuen er en 2-retters menu efter køkkenchefens valg inkl. kaffe/the.

kr.

235,son pr. per

Bestil på telefon:

7442 1900

Find os på

4


FORESTILLING NR. 1 Torsdag 16. september 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Morsom og rørende komedie om at gribe dagen

2 på tur

Peter Schrøder og Kurt Ravn, spiller to ældre herrer, som nægter at give op, selvom det egentlig er for sent. De er indlagt på hospitalet med hver sin terminale sygdom. Der er de dog ikke længe, før de beslutter sig for, at de ikke bare vil ligge og vente på døden. Så de griber dagen og flygter. Med dropstativ og iklædt pyjamas stiller de sig op ved den nærmeste landevej og blaffer, klar til nye – sidste – eventyr. Vi kender endestationen for de to mænds tur, men vejen derhen er fuld af livsglæde og håb for fremtiden. Turnépremiere i Sønderborg Forestillingen spiller uden pause

Komedie af Samuel Benchetrit Medvirkende: Kurt Ravn, Peter Schrøder, Paw Henriksen, Kristine Yde Iscenesættelse: Geir Sveaass  ·  Scenograf: Marianne Nilsson Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 3

5


FORESTILLING NR. 2 Mandag 20. september 2021 kl. 19.30 Riddersalen, Sønderborg Slot

Thit, kvindekampens ”superstjerne”

På de ydre linjer lykkes forfatteren Thit Jensen med sine foredrag og tanker omkring frivilligt moderskab og prævention, i en tid, hvor der slet ikke eksisterer et sprog for dette. Hun var lige dele elsket og hadet for sine revolutionerende tanker. Privat kæmpede hun sine helt egne kampe for at bevise sit værd som kvinde, for at overgå sin nobelprisvindende bror Johannes V. Jensen og for at finde sit livs kærlighed. Fortællingen om Thit Jensen er fortællingen om den moderne kvindes frigørelse i politisk, kunstnerisk og seksuel forstand, samt om forfatteren, dramatikeren, debattøren og foredragsholderen, der sætter hele sit liv ind på at skabe ligestilling mellem kønnene. Forestillingen varer 85 minutter og spiller uden pause

Valkyriens kamp

Musikforestilling om Thit Jensen af Marie Louise von Bülow Medvirkende: Ene Øster Høyer, Malin Rømer Brolin Tani, Søren Bang Jensen, Christine Worre Kann samt Marie Louise von Bülow Instruktør: Pelle Nordhøj Kann  ·  Dramatiker: Julie Petrine Glargaard  ·  Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap Komponist: Marie Louise von Bülow  ·  Produktion: Teatergrad i samarbejde med Det Flydende Teater, www.teatergrad.dk 6

PRISGRUPPE 5

Foto: Per Morten Abrahamsen

De senere års succeser med forestillinger i Riddersalen om fortidens stærke kvinder gentages her.


FORESTILLING NR. 3 Torsdag 30. september 2021 kl. 18.00 Sønderborg Teater For at slå stemningen an starter aftenen med fællesspisning – skibberlabskovs med tilbehør. Både spisning og koncert foregår på teatrets scene.

Tilløkke Otto En hyldest til Otto Brandenburg - med rigtig værtshusstemning

Efter spisningen er vi til koncert med Otto Brandenburg i skikkelse af Jesper Lohmann. Og her kan alt ske. Scenen er sat. Det hårdtprøvede lille orkester står klar og publikum sidder på deres pladser. Men hvor er Otto? Har han endnu en gang taget fejl af både tid og sted? Orkestret går i gang, og så – der står han pludselig med sit drengede smil: ”Godaften – godt at se jer”. Men hvem er han egentlig, Otto Brandenburg? Hvilke kræfter var det, der rumsterede i ham, så han med den største lethed kunne gå fra barsk baggårdspuma til engleblid storcharmør på ingen tid? Vi dykker ned i musikken, sangene, går på jagt i rollerne, han gav liv og tegner et portræt af en af Danmarks største entertainere. For hele dette festlige arrangement med teaterkoncert, skibberlabskovs (excl. drikkevarer) og kaffe er prisen 310 kr.

Teaterkoncert med Otto Brandenburgs musik, idé og manuskript: Jesper Lohmann Medvirkende: Jesper Lohmann & Mathias Grove Madsens kvartet Instruktør: Susanne Breuning Produktion: Jangmarks Entertainment og Folketeatret, www.jangmark.dk PRIS 310 KR.

7


FORESTILLING NR. 4 Torsdag 14. oktober 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

I 1970 udgav The Beatles deres sidste album, “Let It Be”. Det var også i 1970, at gruppen blev opløst, kun få uger før albummet blev udgivet. Let it Rock er en forrygende hyldest til The Beatles, spækket med uimodståelige evergreens og klassiske hits i en musikalsk fortælling om, hvad der skete dengang, hvor verdens mest populære gruppe gik i opløsning. Oplev og syng med på de største numre fra både Beatles-tiden og fra de fire Beatlers solokarrierer.

Teaterkoncert med musik af verdens mest populære band, dramatiseret af Michael Bentholm Medvirkende: Jonas Rasmussen ("vikinge" vinderen fra Melodi Grand Prix 2018), Lucas Hoang, Morten Bytofte, Jonas Fjelsted, Niels Rahbech m.fl. Instruktion: Peter Friis  ·  Kapelmester: Niels Rahbech  ·  Produktion: MusicalDanmark, www.firserne.dk/let-it-rock/ 8

PRISGRUPPE 3


FORESTILLING NR. 5 & 6 Onsdag 20. oktober 2021 kl. 16.00 Torsdag 21. oktober 2021 kl. 16.00 Sønderborg Teater

Verdens stærkeste familieforestilling – i efterårsferien ”Her kommer Pippi Langstrømpe” gjalder det gennem de fredelige gader, da Pippi med det ræverøde hår ankommer med både hest og abe til Villa Villekulla. Sådan en mærkelig pige har folk i byen aldrig mødt før. Historien om Pippi er kendt og elsket af alle, og Pippi er mange børns heltinde. Hun tør vende de voksnes mærkelige regler på hovedet, og hun er verdens stærkeste pige, både fordi hun kan løfte en hest, og fordi hun kan finde ud af at bo helt alene. Forestillingen byder på et genhør med Georg Riedels melodier fra TV-serien om Pippi fra 1968. Egnet for børn fra 6 år Varighed ca. 2 timer

Familieteater efter Astrid Lindgrens bøger, dramatiseret af Jonna Nordenskiöld Medvirkende: Anne Laybourn, Siw Ulrikke Maibom, Jacob Weble, m.fl. I alt 8 skuespillere og 3 musikere på scenen Oversættelse og bearbejdelse: Ninette Mulvad  ·  Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt  ·  Scenograf: Benjamin la Cour Kapelmester: Anders Ortman  ·  Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 5

9


FORESTILLING NR. 7 Tirsdag 26. oktober 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Teaterkoncert med sange og gode historier fra Arbejdersangbogen

ARBEJDER

I en helt ny musikforestilling tager Teatret Møllen den ikoniske Arbejdersangbog ned fra hylden og lukker op for den kulturskat, den rummer. Sangene fortæller masser af historier, men rummer også værdier, som er grundlæggende for vores samfund, nemlig handlekraft, fællesskab og solidaritet. Men hvad er solidaritet i dag? Og hvem er egentlig den moderne arbejder? Det bliver en aften fyldt med musik, sang, fortællinger – og med plads til eftertænksomhed. Forestillingen spiller uden pause

Musikdramatik med dramaturgi af Brian Wind-Hansen og Gitte Villadsen Medvirkende: Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Marie Vestergård Jacobsen, Stig Reggelsen Skjold, Line Vejgaard Kjær m.fl. Instruktør: Nikolaj Mineka  ·  Scenograf: Johanne Eggert Produktion: Teatret Møllen og Team Teatret, www.teatretmoellen.dk 10

PRISGRUPPE 4


SOUVENIR

FORESTILLING NR. 8 Mandag 1. november 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

af Stephen Temperley

En rablende musikalsk komedie - om “operasangerinden” Florence Foster Florence Foster Jenkins (1868-1944) er intet mindre end en legende i musikhistorien – en selvbestaltet og komplet tonedøv operasangerinde, som opnåede varig berømmelse på netop sin talentløshed. Folk tilbad hende og jublede, samtidig med de puttede lommetørklædet i munden for ikke at skrige af grin. Den operauddannede Lisbeth Kjærulff vil gøre sig umage for at synge sit værste, mens pianist Jacob Beck og vi andre får ørerne på komedie. Dette både hylende morsomme og oprigtigt rørende stykke fra 2004 har spillet med stor succes og vundet priser i det meste af verden. Og interessen for Madame Florence er kun vokset, efter Meryl Streep portrætterede hende på film i 2016. Vi lover latter, en tåre i øjenkrogen, og den mest falske musik, du nogensinde får at høre.

Operakomedie efter manuskript af Stephen Temperley Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Jacob Beck Iscenesættelse: Jan Hertz Produktion: Den Ny Opera og Den Fynske Opera, www.dennyopera.dk PRISGRUPPE 4

11


12


Gengangere

FORESTILLING NR. 9 Mandag 8. november 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Drama af Henrik Ibsen om løgne og dobbeltmoral Ibsen var på kvindernes side! Det viser han i mange af sine skuespil, men nok stærkest i Et Dukkehjem og Gengangere. Begge er et opgør med det stive, højborgerlige samfund og en kamp for kvindernes ret til eget liv. Skrevet i 1880´erne, men stadig rystende nutidigt. Fru Alving har taget sin nu afdøde mands uægte – og hemmeligholdte - barn, Regine, i huset som ung pige. Da hendes søn, Osvald kommer hjem fra udlandet og gør krænkende tilnærmelser til Regine, som ovenikøbet er hans halvsøster, oplever fru Alving ”gengangeriet”. Desuden lider Osvald af Syfilis, nedarvet fra sin far. Sandheden var ilde hørt og skulle fortrænges. Stykket vakte voldsom skandale i sin samtid og medførte, at Ibsen måtte forlade Norge.

Klassisk skuespil af Henrik Ibsen Medvirkende: Waage Sandø, Pia Jondal, Thomas Magnussen, Marie Sandø Jondal, Kristian Boland Instruktør: Moqi Trolin Produktion: Teater2 i samarbejde med NørregadeTeatret, https://noerregadeteatret.dk PRISGRUPPE 2

13


FORESTILLING NR. 10 & 11 Fredag 12. november 2021 kl. 19.30 Lørdag 13. november 2021 kl. 14.00 Koncertsalen Alsion

Kærlighedens højforræderi i Verdis klassiker Ingen anden opera er så meget synonym med italiensk opera, som Giuseppe Verdis episke fortælling om den etiopiske prinsesse Aida og hendes kærlighed til sin egyptiske fangevogter Radamès. Siden urpremieren i 1871 i det dengang nye Khedivial Operahus i Kairo er publikum i generationer verden over blevet bevæget af de umulige elskendes tragiske skæbne i Aida og har ladet sig overvælde af storheden i Verdis mesterlige partitur. Alt sammen til trods for, at det intime og gribende kammerspil af og til i forskellige opsætninger forsvinder mellem elefanter, pyramider og den legendariske Triumfmarch. Det er første gang, at Aida sættes op af Den Jyske Opera. Synges på italiensk med danske overtekster Der er introduktion en time før forestillingens start

Opera i 4 akter af Giuseppe Verdi med libretto af Antonio Ghislanzoni Medvirkende: Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester Dirigent: Jakob Hultberg  ·  Instruktør: Roland Schwab  ·  Scenograf: Alfred Peter Produktion: Den Jyske Opera, www.jyske-opera.dk 14

PRISGRUPPE 1


FORESTILLING NR. 12 Onsdag 17. november 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

The Danish Girl

Danseforestilling om den første transkønnede kvinde i verden ”I mit legeme boede to skarpt adskilte væsner, der stod fremmede og næsten fjendtligt overfor hinanden, fordi hver af dem kun havde plads for den ene.” Lili Elbes kamp for at blive anerkendt som kvinde og lægge fortiden bag sig bliver på fængende, poetisk og samfundsrelevant vis fortalt gennem dansen, når The Danish Girl indtager scenen. Historien om danskeren, der som den første transkønnede kvinde i verden fik fortaget en kønskorrigerende operation, er fundamentet til romanen The Danish Girl af den amerikanske forfatter David Ebershoff, og derefter Hollywoodfilmen af samme navn. Holstebro Dansekompagni (tidl. Black Box Dance Company) har som de første nogensinde modtaget rettighederne til at omdanne denne rørende fortælling til en danseforestilling.

Danseforestilling efter bogen og filmen af samme navn Medvirkende: Bjørk-Mynte Paulse, Giorgia Reitani, Jasmine Gordon, Juame Luque Parellada, Jon Ipina, Elena P. Nielsen og Mikkel Alexander Tøttrup Musik og lyddesign: Christian Tronhjem  ·  Iscenesættelse og koreograf: Tim Rushton Produktion: Holstebro Dansekompagni, www.holstebroteater.dk/dans PRISGRUPPE 4

15


FORESTILLING NR. 13 Onsdag 24. november 2021 kl. 13.00 Sønderborg Teater

Musikalsk teaterfortælling om en familie Det velspillende hold bag den prisvindende forestilling 4ever, teatergruppen Opgang2 står bag denne selvstændige del nr. 2. af trilogien om kærlighed og relationer mellem mennesker. Den kærlighed, der findes i en familie og hvad der sker, når dele af den går i stykker og en stor hund dukker op. Det er en musikalsk forestilling om tre børn, der bliver kastet ud i en eksistentiel krise, hvor den hverdag, de kendte, på et øjeblik forsvinder. Hvor 4ever havde fokus på 4 drenges intense venskab, zoomer denne forestilling gribende, og nærværende ind på godt og ondt i relationerne i en familie. Det er scenekunst, som kommer helt ind under huden på unges følelsesliv, længsler og dilemmaer. Målgruppe: Unge fra 14 år

Ungdomsteater, skrevet af Pia Marcussen Medvirkende: Chadi Abdul-Karim, Nikolaj Rosengren Instruktion: Pia Marcussen Produktion: Opgang2, www.opgang2.dk 16

PRISGRUPPE 6


FORESTILLING NR. 14 Fredag 26. november 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Ny dansk litteratur på scenen - om venskab, forelskelse og begær

Tour de chambre

Tour de chambre - bygget over Tine Høegs succesroman af samme navn handler om Asta, der er forfatter. Hun skriver på sin anden roman, da hun får en invitation til en mindehøjtidelighed for en af ungdomsvennerne, August, der døde 10 år tidligere. Minderne vælter op i hende om tiden på kollegiet og om dengang Asta var hemmeligt forelsket i August, som var hendes bedste veninde Mais kæreste. Asta begynder forfra på romanen og skriver sig tilbage ind i de pirrende varme og forbudte følelser, skammen over at bedrage Mai og sorgen over Augusts pludselige død. Det hele begynder at komme tæt på igen, og nu ligger Astas færdige, altudleverende selvportræt som en bombe under hende og Mais venskab. Forestillingen spiller uden pause

Skuespil efter roman af Tine Høeg, dramatiseret af Tine Høeg Medvirkende: Olivia Joof, Fanny Louise Bernth, Mathias Rahbæk Skov, Mikkel Becker Hilgart, Karen-Lise Mynster og musiker Siv Øyunn Kjenstad Iscenesættelse: Sigrid Strøm Reibo  ·  Scenograf: Astrid Lynge Ottosen Produktion: Det Kongelige Teater, www.kglteater.dk PRISGRUPPE 3

17


FORESTILLING NR. 15 Mandag 29. november 2021 kl. 13.00 Sønderborg Teater

Om terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001 Udgangspunktet for handlingen er den unge danske Esther, som står i billedkunstlokalet på sin amerikanske skole i 2001. Hun var dengang 11 år og familien var flyttet til New York et år forinden. Skolens alarm lyder. I kantinen bliver mellemskolebørnene bedt om at dele sig i to grupper: dem, der har forældre, der arbejder i tvillingetårnene, og dem, der ikke har. Generation 9/11 handler om at perspektivere den skelsættende begivenhed, der ændrede verden, igangsatte krige, redefinerede vores forhold til begrebet terror og skabte en kollektiv angst i nutiden. Betty Nansen Teatret og Mungo Park markerer med denne forestilling 20året for terrorangrebet og med tråde fremad perspektiveres betydningen af dette terrorangreb som fik så vidtrækkende konsekvenser for den vestlige verden.

Drama - dramatiseret af Nanna Tüchsen, som på egen krop oplevede terroranslaget Medvirkende: Mungo Parks ensemble Instruktion: Anna Malzer  ·  Scenograf: Ida Grarup Produktion: Mungo Park og Betty Nansen Teatret, www.mungopark.dk 18

PRISGRUPPE 6


FORESTILLING NR. 16 Søndag 5. december 2021 kl. 15.00 Sønderborg Teater

En hyggelig julehistorie for hele familien Årets juleforestilling for børnefamilierne bliver i år den populære fortælling om Cirkelines juleforberedelser sammen med vennerne musene Ingolf og Frederik. Kendte og elskede figurer som er med til at give den helt rigtige julestemning for store og små. Det dejlige juleeventyr begynder tidligt om morgenen juleaftensdag, hvor Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne. En dejlig dag er i vente. Gaver skal pakkes ind, hjerter skal flettes, og der skal også være tid til at synge og lege. Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt og sneen falder hvid. I skoven møder de den skurkagtige kat og de sjove skovnisser, inden det endelig bliver juleaften. Egnet for børn fra 3 år Varighed 45 minutter

Familieforestilling af Hanne Hastrup Medvirkende: Tre skuespillere Iscenesættelse: Lisbet Lipschitz  ·  Musik og sangtekster: David Hildebrandt Produktion: TeaterNext, www.teaternext.dk PRISGRUPPE 6

19


GLÆD DIG TIL ENDNU MERE SÆSON 2021/22 I KONCERTSALEN ALSION

2. SEP: Svend Brinkmann

1. OKT: Jan Gintberg

4. OKT: Daniel Rye

14. OKT: Eske Willerslev

27. NOV: The Music of Harry Potter

13. JAN: Queen Machine in Symphony

3. FEB: The Music of Les Miserables

4. FEB: Andrew Lloyd Webber Gala

9. FEB: Svanesøen

Se alle de mange arrangementer på www.koncertsalen-alsion.dk facebook.com/koncertsalenalsion 20


KOM– OG GRIN MED HELE SOMMEREN! Hold dig altid opdateret på: www.sommerrevy.dk 21


FORESTILLING NR. 17 Søndag 12. december 2021 kl. 15.00 Sønderborg Teater

Eventyrlig og poetisk juleballet for hele familien

NØDDEN E R E K K KNÆ

Nøddeknækkeren er en af verdens mest kendte balletter. Den appellerer både til børn og voksne og opføres ved juletid på teaterscener verden over. I forestillingen medvirker internationale anerkendte dansere, hvor Peter Schaufuss tolker frit i denne storslåede opsætning med masser af magi, sne, skøjteløb, dansende snefnug og masser af romantik. Opsætningen baserer sig på den originale musik af Tjajkovskij, efter forfatteren E.T.A Hoffmans originale fortælling om pigen Clara, som juleaften får foræret en stor nøddeknækker, der er formet som en soldat. Om natten sker der mærkelige ting. Nøddeknækkeren forvandler sig til en prins, der tager Clara med til sit kongerige.

Ballet i 3 akter af Peter Iljitj Tjajkovskij efter fortælling af E.T.A Hoffman Medvirkende: Schaufuss-balletten Koreograf: Peter Schaufuss Produktion: Peter Schaufuss Balletten 22

PRISGRUPPE 2


FORESTILLING NR. 18 Fredag 28. januar 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

En moderne klassiker om utroskab

Bedrag

Bedrag er skrevet i 1978, men er tidløs i sin præcise og hudløse skildring af løgne og hemmeligheder som en del af den menneskelige natur. Hemmeligheder, som f.eks. at Emma har haft en affære med Jerry. Jerry og Robert, som Emma er lykkeligt gift med, er bedste venner. Robert er uvidende om denne affære. Eller er han? I en fortælling, som umiddelbart er en enkel historie om utroskab, spoles der baglæns over de ni år, som handlingen udspiller sig i. Den tid, der er gået, har sløret erindringen om, hvad der egentlig skete, og vi bliver vidner til et ægteskab i opløsning og et venskab, der smuldrer.

Komedie af Harold Pinter Medvirkende: Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard, m.fl. Instruktør: Maria Vinterberg  ·  Scenograf: Marianne Nilsson  ·  Oversættelse: Line Knutzon Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 3

23


FORESTILLING NR. 19 Fredag 4. februar 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Hyldest til en valsekonge OperetteKompagniet er mestre i operetter - og når valsekongen Franz Lehàr fylder 150 år, bliver det selvfølgelig markeret med pomp og pragt! Scenen er sat for en gang "Toppen af Poppen" rundt om et flot dekoreret bord - og én efter én slår gæsterne på glasset og talerækken med fakta og anekdoter afleveres, efterfulgt af et sandt orgie af arier og duetter fra mesterens hits. 2. akt er dedikeret til mesterværket over dem alle, Den Glade Enke. Værsgo´ og nyn med!

Operettemelodier af Franz Lehàr Medvirkende: Signe Asmussen, Carina Tybjerg Madsen, Vibeke Kristensen, Frederikke Kampmann med flere. Instruktør: Thomas Peter Koppel  ·  Musikalsk arrangør: Carol Conrad Produktion: OperetteKompagniet, www.operettekompagniet.dk 24

PRISGRUPPE 2


FORESTILLING NR. 20 Mandag 7. februar 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Linn Ullmanns internationale succesroman – nu som teater

De urolige

“At se, at huske, at begribe”. Sådan begynder Linn Ullmanns bog. Det er en fortælling om minder og glemsel og alle de historier, der udgør et liv. Linn Ullmann er datter af Ingmar Bergman og Liv Ullmann. Stykket skildrer et barn, som vokser op med to forældre, som er koryfæer. Det handler om barnets opvækst, om kærligheden mellem forældrene og om faderens sidste tid. Fortællingen springer i tid, og vi møder datteren som lille pige, som teenager, som voksen kvinde og mor. Hele vejen kæmper hun for at få sine forældres opmærksomhed og kærlighed. Men uroen er konstant til stede i dem alle. Forestillingen spiller uden pause

Skuespil efter Linn Ullmanns roman, dramatiseret af Karen-Maria Bille Medvirkende: Kirsten Olesen, Tammi Øst og Stine Schrøder Jensen Iscenesættelse: Thomas Bendixen  ·  Scenograf: Maja Ravn Produktion: Det Kongelige Teater, www.kglteater.dk PRISGRUPPE 3

25


FORESTILLING NR. 21 Onsdag 16. februar 2022 kl. 16.00 Sønderborg Teater

Musikforestilling for hele familien i vinterferien

VITELLO

Vitello er kendt af de fleste børn fra Kim Fupz Aakesons populære bøger om drengen med det mærkelige navn. Vitello hedder Vitello, fordi hans mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung, og vist nok også meget smuk. Men nu bor Vitello og hans mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler. I teaterforestillingen leder Vitello efter en far, han kan vise frem for sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud. Og er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel? Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig, hvor han er. Egnet for børn fra 5 år Varighed 70 minutter

Familieforestilling af Gunvor Reynberg på basis af bøger af Kim Fupz Aakeson Medvirkende: Asbjørn Agger, Gunvor Reynberg, Camilla Lohmann, Rasmus Haxen Instruktion: Louise Schouw  ·  Komponist: Lars Fjeldmose Produktion: Louise Schouw Teater, www.louiseschouw.dk 26

PRISGRUPPE 5


FORESTILLING NR. 22 Mandag 21. februar 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Kærlighed, komedie og sang væves sammen på skønneste vis Oh Happy Day er en varm og humoristisk fortælling om sang, som forløser og om en grå hverdag, der får kulør, da gospelsangen holder sit indtog i den stillestående landsby. Især ruskes der godt og grundigt op i Hannah, som står midt i livet og længes efter noget mere end samværet med revisormanden Carsten. Glæd jer til at opleve Marie Mondrup og Ulla Vejby som veninderne Hannah og Grethe samt Christopher Læssø som Jackson, der – selvom han i denne teaterudgave ikke er fra USA, men fra Nørrebro – er så friskt et pust i landsbyens andedam, at han vækker både gejst og gnidninger blandt den lille korgruppe og deres familier.

Oh Happy Day

Sammen med et stort hold af velsyngende skuespillere deltager også et gospelkor fra Sønderborg.

Komedie baseret på film af Hella Joof m.fl. bearbejdet af Rolf Heim og Ninette Mulvad Medvirkende: Marie Mondrup, Ulla Vejby, Christopher Læssø, Troels Malling, Tom Jensen, Jesper Riefensthal, Jakob Højlev Jørgensen, Kristian Boland, Kristine Yde, Signe Kærup Dahl m.fl. Instruktør: Rolf Heim  ·  Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 2

27


FORESTILLING NR. 23 Onsdag 23. februar 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Satirisk, skæv og grotesk – om tilblivelsen af det perfekte show.

Two Lions and a Castle

Den virtuose og charmerende israelske koreograf Roy Assaf, som er en mester i at forene det vanvittige med det alvorlige, har i samarbejde med Dansk Danseteater skabt en forestilling, der placerer sig i et genrefelt mellem dans og performance. Two Lions and a Castle er en ironisk kommentar til det at lave scenekunst. I forestillingen møder vi en række vidt forskellige skæbner, og snart tegner der sig et potpourri af små satiriske nedslag inspireret af koreografens iver efter at skabe den ”perfekte forestilling”. Roy Assafs forestillinger har et stærkt teatralsk præg, et effektfuldt fysisk udtryk og en naturlig indlevelse, hvilket alt sammen har gjort ham til en af Israels mest efterspurgte koreografer med forestillinger på nogle af verdens største teatre. Forestillingen indeholder engelsk tale Der er introduktion til forestillingen kl. 18.30 Moderne dans og performance Medvirkende: Dansk Danseteater Koreografi: Roy Assaf  ·  Musik: Mikkel Larsen  ·  Ord: Roy Assaf, Jessica Lyall, Ariel Freedman Scenografi: Raphael Frisenvænge Solholm og Roy Assaf Produktion: Dansk Danseteater, www.danskdanseteater.dk 28

PRISGRUPPE 4


BOHR

FORESTILLING NR. 24 Mandag 28. februar 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Verden rummer mere end hvad vi kan se og mærke I 2022 er det 100 år siden, Niels Bohr modtog nobelprisen i fysik, og i den anledning hylder forestillingen den ikoniske person og videnskabsmand. Det bliver med en storslået multidisciplinær forestilling, der udfordrer fysikkens love og – ligesom Bohr – bringer undren tilbage i måden, vi ser verden på. I et karakteristisk scenisk sprog eksperimenteres med relationen mellem performere og scenografi. På denne måde bliver historien fortalt med fx et “cyr wheel” i rasende fart, der illustrerer Bohrs forskning omkring atomets hemmeligheder, og kropslige udfoldelser og illusioner, der forvrænger tid og rum og udfordrer tyngdekraften. Gennem en stærk visuel og sanselig forestilling vil vi komme Bohrs tanker nærmere – og forstå, at vores daglige opfattelser af vores verden gemmer på så mange utrolige hemmeligheder. Forestillingen varer 70 minutter og spiller uden pause. Egnet fra 13 år.

Nycirkus Medvirkende: Kajsa Bohlin m.fl. I alt tre kunstnere Iscenesættelse: Lars Lindegaard Gregersen  ·  Koreografi: Camila Sarrazin  ·  Konsulenter: fra bl.a. Niels Bohr Instituttet Produktion: Glimt, www.glimt.info PRISGRUPPE 5

29


Sønderjyllands største trykkeri Folie Skilte Bøger Tryksager Storformat Grafisk layout Reklameartikler

      

Buskmosevej 4 • 6300 Gråsten T: 74 65 01 01 • mail@toptryk.dk • www.toptryk.dk 30

Sønderborg teaterforening_2020_160x160.indd 1

19-04-2021 09:43:04


FORESTILLING NR. 25 Torsdag 3. marts 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Med Candle in the Wind får I den musikalske historie om 70’erne. En rødglødende hyldest til de fantastiske musiknumre, som alle var stærkt influeret af de begivenheder, som foregik i løbet af dette mangfoldige årti. Candle in the Wind vil således indeholde uimodståelige indslag fra både Bee Gees og ABBA men også indeholde ikoniske rocknumre, som Stairways to Heaven og Highway to Hell sammen med evergreens fra både Queen, Electric Light Orchestra, David Bowie og naturligvis Elton John. Og mon ikke der også sniger sig noget Gasolin og Shu-Bi-Dua ind i Candle in the Wind?

Musical Medvirkende: Otte sangere og musikere fra de tidligere succesfulde koncerter, Time Of My Life og Let It Rock Dramatisering: Michael Bentholm og Peter Friis  ·  Kapelmester: Niels Rahbech Produktion: MusicalDanmark PRISGRUPPE 3

31


FORESTILLING NR. 26 Tirsdag 8. marts 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Kærlighed, komedie og sang væves sammen på skønneste vis Musicalen Den evige ild var en stor succes, da den i 2019 havde premiere i København. Nu er den omdannet til en turnéversion, som dermed gør det muligt at præsentere den i Sønderborg. Den evige ild har alt, hvad en historisk musical skal rumme for at fænge. Her er storslåede scener med højspændt dramatik, stærke karakterer med fortællinger, der fænger, et hold med stærke sangstemmer i en fed fortælling med fængende melodier. Den evige ild er baseret på Ken Follets episke roman af samme navn, som skildrer religionskrig i 1500-tallets England, spændt op imellem de rivaliserende dronninger, Elizabeth den 1. og Maria Stuart og agenten Ned Willard. Verden står i flammer, magt korrumperer og religion bruges som undskyldning for ufred, mens civilbefolkningen lider under magtmændenes (kvindernes) missioner.

Den evige ild

Musical baseret på Ken Follets roman, dramatiseret af Lasse Aagaard, Thomas Høg og Sune Svanekier Medvirkende: 8 sangere/skuespillere og 2 musikere Instruktør: Mads M. Nielsen  ·  Musikalsk arrangement: Niels Bye Nielsen Produktion: Bellevue Teatret, www.bellevueteatret.dk 32

PRISGRUPPE 2


FORESTILLING NR. 27 Fredag 11. marts 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Højspændte miljø-dilemmaer i prisvindende teateropsætning Et yngre kærestepar er i tvivl, om de skal have et barn eller ej. Hvis de tænker for meget, kommer det aldrig til at ske, og hvis de ikke tænker sig godt om, kan det måske få katastrofale følger. I hæsblæsende tempo veksler gnistrende dialog og afvæbnende humor med rørende indsigt i nogle af livets store spørgsmål. Kan man tage klimaudfordringen seriøst og stadig leve sit liv optimalt? Og hvad går i givet fald først i stykker? Planeten eller parforholdet? Teater Next har erhvervet sig rettighederne til det internationale og højaktuelle succes-stykke Lungs med den danske titel Ilt fra London. Stykket har bl.a. vundet prisen for “Best New Play” i London. Forestillingen varer 80 minutter og spiller uden pause

Drama af Duncan Macmillan oversat af Lars Mikkelsen og Simon K. Boberg Medvirkende: Marie Tourell Søderberg og Christian Bergman Instruktion: Simon K. Boberg Produktion: Teater Next, www.teaternext.dk PRISGRUPPE 5

33


FORESTILLING NR. 28 Torsdag 17. marts 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Et livtag med den modne kvinde

Maddiker

Bodil Jørgensen, Jannie Faurschou og Rikke Wölck står på scenen og tager et uforfærdet og morsomt livtag med den modne kvinde. Kan man roligt forlade en fest som den første? Ja, det kan man godt - der sker alligevel ikke noget som helst! Hvis man finder på at bevæge sig ud på dansegulvet og bevæge sig med stive lemmer til musikken, så kommer de løftede mormorarme hurtigt ind til kroppen igen. Forsøger man at koncentrere sig om en god bog, så får man pludselig øje på den rynkede hånd, der holder om bogen. Hvis er den rynkede hånd? Mors? Mormors? Hvem er den kvinde, der bor i dette visne, rynkede hylster? Der er både liv og glimt i øjet på de tre voksne kvinder på scenen, mens de hylder alderdommen og tør tale om både det svære og det smukke i livet, inden maddikerne får overtaget. Forestillingen spiller uden pause

Ny dansk „stand up“ dramatik af Rikke Wölck Medvirkende: Bodil Jørgensen, Rikke Wölck, Jannie Faurschou Instruktør: Madeleine Røn Juul  ·  Scenograf: Gøje Rostrup Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk 34

PRISGRUPPE 3


FORESTILLING NR. 29 Fredag 25. marts 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Musik og gys i vanlig Figaros stil Tag på en rejse til det mørke og dystre Transsylvanien sammen med Figaros. Holdet af vampyrjægere drager med den unge sagfører Jonathan Harker til Grev Draculas slot i de Transsylvanske bjerge. Her er Harker rejst til, trods advarsler fra lokalbefolkningen for at afslutte et huskøb i England for greven. Mens greven, der har fået blod på tanden, rejser til England i en kiste fyldt med sit fædrelands jord, befinder Harker sig på slottet – fanget af Draculas kvindelige vampyrer. Kom og oplev en forestilling, hvor alle roller synges, flyves og danses i fuld scenografi, lys og kostumer af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen.

Komedie med sang og musik baseret på Bram Stokers klassiske ”Dracula” Instruktion og medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen Manuskript: Kjærulff, Dueholm og Jensen usædvanligt frit efter Bram Stoker  ·  Scenograf: Hans Dueholm Kostumer: Nathalie Meldgaard  ·  Produktion: Figaros og Den Ny Opera, www.figaros.dk PRISGRUPPE 2

35


FORESTILLING NR. 30 Onsdag 30. marts 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Oplev to internationale stjerners karriereskift Efter store roller i flere danske og internationale forestillinger, tv-serier og film går Thure Lindhardt for første gang bag scenen og kameraet for at instruere. Alban Lendorf var tidligere solodanser på bl.a. Det Kongelige Teater, men kaster sig nu over skuespillet. Frk. Julie udspiller sig i herregårdens køkken, hvor adelsfrøkenen Julie møder tjeneren Jean. Det er midsommernat, solen står lavt under horisonten, og en erotisk og social magtkamp udspiller sig imellem de to med Kristin som tilskuer. Alban Lendorf spiller rollen som Jean, mens Sonja Richter har titelrollen som Julie.

Skuespil i verdensklasse af August Strindberg Medvirkende: Sonja Richter, Alban Lendorf, Sara Hjort Ditlevsen og Andreas Bernitt Instruktion: Thure Lindhardt  ·  Scenograf: Maja Ravn  ·  Komponist: Andreas Bernitt Produktion: Bellevue Teatret, www.bellevueteatret.dk 36

PRISGRUPPE 3


FORESTILLING NR. 31 Fredag 8. april 2022 kl. 19.30 Koncertsalen Alsion

Proformaægteskab og ægte kærlighed i Franz Lehárs fest af en operette Mens komponisten Puccini fremhæver bohemelivets tragiske sider i Paris ved begyndelsen af det forrige århundrede, fortryller Franz Lehár os i sin vittige, ironiske og udødelige operette Greven af Luxembourg. Handlingen er det rene nonsens: En kvinde gifter sig med en mand, som hun ikke må se og forelsker sig bagefter i ham uvidende om, at de allerede er gift. Kedeligt kan man bestemt ikke kalde det. Med afsæt i Lehárs musik fejrer Den Jyske Opera 75 års fødselsdag med en særlig produktion, der forener alle kræfter i huset. Vigtigst af alt vil Den Jyske Operas Kor indtage scenen næsten egenhændigt. Synges på dansk med dansk dialog og danske overtekster Der er introduktion til forestillingen kl. 18.30

Operette i 3 akter komponeret af Frans Lehar med Libretto af Alfred Willner, Robert Bodanzky og Leo Stein, bearbejdet af Philipp Kochheim Medvirkede: Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester  ·  Dirigent: Christopher Lichtenstein Instruktør: Philipp Kochheim  ·  Scenograf: Barbara Bloch  ·  Produktion: Den Jyske Opera, www.jyske-opera.dk PRISGRUPPE 1

37


BILLETTER

Billetsalget åbner 25. maj 2021 kl. 12.00

Først købte billet = medlemskort

GAVEKORT OG BILLETTER V/BILLETTEN A/S Birkemosevej 7 A, 6000 Kolding · Tlf. 70 20 20 96 - hverdage kl. 10-16 · service@billetten.dk · www.sonderborgteaterforening.dk · Billetlugen på spillestederne · Bestillingskupon (midtersiderne)

Grupperabat v/ flere end 10 til samme forestilling – 10% af løssalgsprisen. Vælg selv din plads på: www.sonderborgteaterforening.dk Undgå forsendelsesgebyr – udskriv billetterne selv. Bestillingskupon: Ved indlevering af flere kuponer i samme kuvert kommer man til at sidde sammen.

BILLETPRISER OG RABATMULIGHEDER Alsion

38

Sønderborg Teater m.fl.: Pris pr. gruppe er gældende for hele salen

Prisgruppe 1

Prisgruppe 2

Prisgruppe 3

Prisgruppe 4

Prisgruppe 5

Prisgruppe 6

A-pladser B-pladser C-pladser

430 390 350

370

330

290

200

150

Unge under 25 år

125

125

125

125

125

90

Rabat 10% – Køber du i løbet af sæsonen billetter til 3 eller flere forestillinger i prisgrupperne 1, 2, 3 og 4 opnår du fra og med købet af den 3. forestilling 10% rabat. Køber du billetter til 3 forestillinger samlet, opnår du også rabat på billetter til den 1. og den 2. forestilling.

Gebyrer Gebyr pr. billet 10 kr. Ordregebyr 5 kr. v/selvudskrivning Forsendelsesgebyr incl. ordregebyr 40 kr. Bytning pr. billet 25 kr.

Rabat 20% – Køber du billetter til 6 eller flere forestillinger i prisgrupperne 1, 2, 3 og 4 opnår du fra og med købet af den 6. forestilling 20% rabat. Køber du billetter til 6 forestillinger samlet, opnår du rabatten allerede fra den 1. forestilling.

OBS. Købte billetter refunderes ikke, men kan byttes. Ombytning skal ske senest 3 dage før forestillingen finder sted v/ henvendelse til Billetten A/S. Evt. difference udlignes ved merbetaling eller udstedelse af gavekort.

Ikke omfattet af rabatordningen – Prisgrupperne 5 og 6 og kategorien Unge under 25 år.

Betaling ved billetluge og ved programsalg: Kontant eller MobilePay


Værd at vide

SPILLESTEDER

Fotografering er ikke tilladt Telefoner skal være slukkede Forlad ikke din plads før lyset i salen er tændt og dørene åbnes Røde Kors samaritter til stede

SØNDERBORG TEATER

Publikumsforsikring

Scene Scene 12

1

Fri garderobe på eget ansvar 1

2

2

3

Alsion også betalingsgarderobe

1 2 3

6

Handicapvenlig

3

Teleslynge

4

4

5

5

6 6

6

7

7

8 9 10 11 12 13

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

14 15 16 17

NB: Teatersalen kan opdeles i en teatersal med plads til i lille sal 243 eller stor sal 498 tilskuere. Billetkøbere vil opleve at rækkerne 10-17 er spærret. Nævnte rækker åbnes for salg, når der er solgt omkring 200 billetter til pågældende forestilling. Der er ens billetpriser i hele salen.

A PLADSER B PLADSER C PLADSER

KONCERTSALEN ALSION

Scene 29 27 25 23 21 19 17

29 27 25 23 21 19 17

29 27 25 23 21 19 17

15 13 11 9 7 5 3 1 2 4 6 8 10 12 14 16

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

15 13 11 9 7 5 3 1 2 4 6 8 10 12 14 16

15 13 11 9 7 5 3 1 2 4 6 8 10 12 14 16

23 24 25 26 27 28

A PLADSER B PLADSER C PLADSER - begrænset udsyn

6 7

1 2 3 4 5

Balkon

18 20 22 24 26 28 30

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

SØNDERBORG SLOT – RIDDERSALEN

18 20 22 24 26 28 30

18 20 22 24 26 28 30

1 2 3 4 5 6 7

39


Billetadministration BILLETTEN A/S  ·  service@billetten.dk  ·  tlf. 70 20 20 96

Layout og tryk: Toptryk Grafisk  ·  74 65 01 01

www.sonderborgteaterforening.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.