

SORGENFRI KIRKE PÅSKE 2025
marts - juni
Sorgenfri Kirke
Hummeltoften 1, 2830 Virum www.sorgenfrikirke.dk
Kordegne
Ditte Andersen og Børge Vestergaard
Tlf. 45 85 23 72, sorgenfri.sogn@km.dk
Kirkekontorets åbningstider: mandag-fredag 10-14, torsdag tillige 15-17
Kirketjenere
Gitte Thiel
Tlf. 24 94 10 88, gitte.sorgenfrikirke@gmail.com
Ruben Odgaard
Tlf. 20 22 24 72, ruben.sorgenfrikirke@gmail.com
Organist
Anne-Kari Ferenczi
Tlf. 24 52 72 07, ankf@km.dk
Korleder og Organist
Vibeke Sahner Ockelmann
Tlf. 29 42 16 69, v_s_ockelmann@hotmail.com
Præster
Kathrine Holme Johannesen
Tlf. 21 74 00 44, kach@km.dk
Ane Sofie Lindegaard
Tlf. 52 69 69 26, ansli@km.dk
Anne Katrine Berthou Sylvest
Tlf. 23 37 50 11, aks@km.dk
Præsterne træffes efter aftale
Menighedsrådet
Email: 7122@sogn.dk
”Sorgenfri Kirke” er redigeret af Anne Katrine Berthou Sylvest (ansv.)
Næste nummer udkommer august 2025
PÅSKENS GUDSTJENESTER
Palmesøndag
Som en konge hyldes Jesus på vejen ind i Jerusalem – denne søndag er vi fulde af håb! Vi hylder kongen over alle konger.
Sammen med kirkens spire- og børnekor fylder vi kirken med palmeblade og håb! Og måske et æsel. Jeppe er dirigent, mens Anne-Kari er på orgel og klaver.
Højmesse d. 13. april kl. 10.00 v. Anne Katrine Berthou Sylvest
Skærtorsdag
Skærtorsdag i et helt særligt skær med Jazzmusik i verdensklasse, lammesteg og rødvin.
Menuen er ikke umiddelbart meget at skrive hjem om. Men sikke en omtale!
Denne aften fejrer vi verdenshistoriens mest kendte måltid – og smager lidt på, hvad det i al sin enkelthed egentlig kan betyde, at Han deler sit legeme og blod med os.
Igen i år er det mundharpe-mesteren Mathias Heise, der er kapelmester i en jazzkvartet som dette år, udover Mathias selv, består af Olivier Antunes på klaver, Kaspar Vadsholt på bas og Morten Kjær, vokal.
Om de medvirkende musikere:
Mathias Heise, (mundharpe) er kåret som verdens bedste mundharpespiller; Olivier Antunes (klaver) er en af de førende danske jazzpianister; Kaspar Vadsholt (bas) har spillet med hjemlige navne som Hans Ulrik, Jens Winther og The Orchestra, men er nok mest kendt som medlem af DR Bigband; Morten Kjær (vokal) er sanger, musikudgiver og journalist.
Efter jazzgudstjenesten kan man fordøje oplevelsen ved en skøn påskemiddag, som er tilberedt til kirkens gæster og de deltagende musikere.
Aftengudstjeneste d. 17. april kl. 18.00 v. Kathrine Holme Johannesen Tilmelding til middagen bagefter på hjemmesiden. Pris for voksne 80 kr. Gratis for børn.
Langfredag
Langfredag går vi ind i mørket sammen – vi skal høre Giovanni Battista Pergolesis påskeværk ”Stabet Mater”, som er en salmetekst fra middelalderen, der fortæller om Marias smerte, da hun overværer sin søns korsfæstelse.
Teksten er sat i musik af mange komponister, herunder Pergolesi, som skrev værket i en alder af 26, mens han lå på sit dødsleje, syg af tuberkulose. Hans værk blev efter hans død et internationalt hit, og er det stadig den dag i dag. Det bliver flittigt opført i såvel større som mindre kirker og koncertsale. Værket er oprindelig skrevet for sopran, alt, strygere og continuo. For at gøre det muligt og som hyldest til Pergolesis værk, er værket arrangeret for en mindre besætning, nemlig sopran, alt og orgel, så det også kan opføres i mindre kirker - det er denne version, man kan høre i Sorgenfri Kirke langfredag. Her medvirker Nina Bols Lundgren (sopran), Hanna Leonora Hollesen (alt) og Anne-Kari Ferenczi (orgel).
Selve gudstjenesten er en liturgisk musikgudstjeneste. Det betyder, at der ikke er en prædiken, men der vil være refleksioner og læsninger mellem nogle af satserne.
Liturgisk musikgudstjeneste d. 18. april kl. 10.00 v. Ane Sofie Lindegaard
Påskemorgen
Langfredag var mørk, men denne morgen bryder lyset igennem. Stenen væltes fra. Graven er tom. Han er opstanden! Påskemorgen fejrer vi opstandelsens mirakel i vores tilværelse. Vi fylder rummet med glæde og lys – med ord og med trompetklang.
Højmesse d. 20. april kl. 10.00 v. Ane Sofie Lindegaard
Anden påskedag
I går stod kampen mellem lys og mørke. Lyset sejrede, og alt blev forunderligt, frydegult. Anden påskedag er ’dagen derpå’. Refleksionens time.
Hvad var det egentlig lige, der skete? Pludselig står han lyslevende foran os: Opstandelsen er nu! – hver dag er en påskemorgen!
Denne dag deltager Anders Ockelmann på cello og Vibeke Sahner-Ockelmann på orgel.
Højmesse d. 21. april kl. 10.00
v. Kathrine Holme Johannesen
NYT FRA MENIGHEDSRÅDET
Første søndag i advent 2024 tiltrådte kirkens nye menighedsråd – de valgte er en blanding af gamle kendinge og nye ansigter.
Vi vil i dette og næste nummer af kirkebladet sætte ansigt og ord på de nye medlemmer.
Du kan her møde Kent, Dorthe og Jan (i næste blad møder du Axel og Tommy).
Vi har stillet alle de nye følgende spørgsmål:
Hvad er kirke for dig?
Hvad er din yndlingssalme?
Hvis du kunne spørge Gud om en ting – hvad skulle det så være?
Kent Hedegaard
Statsautoriseret revisor, men arbejder i dag med bestyrelser.
Hvad er kirke for dig?
Kirken er for mig et frirum til tro og eftertænksomhed.
Kirken er også et hyggeligt og socialt samlingssted på tværs af alle generationer. Kirken rummer et stort fællesskab.
Hvad er din yndlingssalme?
”Dejlig er jorden” af B. S. Ingemann (DDS 121).

Hvis du kunne spørge Gud om en ting – hvad skulle det så være?
Kære Gud, håber du har en plan for det hele – jeg tror på dig, men bekræft lige ved lejlighed.

Dorthe Rosing-Schow
Lektor, cand. mag. Hun underviser i engelsk på Ordrup Gymnasium.
Hvad er kirke for dig?
Kirke for mig er mange ting. Det, jeg vil fremhæve hér, er: For mig er kirken et rum for de store ting i livet. Det er et sted og et rum, hvor der gives plads til de eksistentielle spørgsmål i tilværelsen. Hvor disse elementer kan være, og nogle gange er, tilstede i liturgien
og i prædikenen, i de kirkelige handlinger, der indrammer vores liv – dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Hvor livets begyndelse og døden kan nævnes ved navn og være tilstede i tankerne – og gerne må være der. Hvor hvert enkelt menneske kan komme med dét, der er i én den dag, og være med det for sig selv eller måske i fællesskabet; i hvert fald i tryg forvisning om, at det svære gerne må være der og ikke skal pakkes væk eller skjules. Det samme gælder for glæden, når den er stor og dyb, nogle gange overvældende. Kirken er for mig også et betydeligt rum for musik - i orglet og klaveret som del af højmessen, i kor og sang; som ramme for musikudøvelse og koncerter.
Hvad er din yndlingssalme?
Det er svært at vælge bare én, men valget falder på to med Carl Nielsens fine musik: ”Tit er jeg glad” (Højskolesangbogen 77) og ”Mit hjerte altid vanker” (DDS 125).
Hvis du kunne spørge Gud om en ting –hvad skulle det så være?
Det er ikke sådan noget jeg går og gør, dét med at spørge Gud om noget… Men nu du giver mig ideen, så ville jeg spørge Gud: ”Har de det godt, mine kære, deroppe hos dig?”
Jan Rasmussen
Pensionist og er valgt til kontaktperson mellem ansatte og menighedsrådet
Hvad er kirke for dig?
I fysisk forstand er ’kirke’ stedet, hvor det kristne budskab forkyndes, og hvorfra de kristne værdier udgår. I bredere forstand er ’kirke’ jo også sogn - og ’kirkens’ opgave er derfor at være et tilbud til sognets beboere - og andre - med samlende aktiviteter, foredrag, samtale mv. Alt med afsæt i den kristne livsopfattelse og hvorledes vi bør behandle hverandre. Endelig er kirken også en meget synlig kulturbærer i landskabet for vores samfund gennem mere end tusind år.

Hvad er din yndlingssalme?
”Vær du mig nær” (DDS 541). Nogle mener, at den er ’mørk’. Ikke for mig. Den peger nemlig videre frem mod håbet. Og så gør den også et vist indtryk, når 100.000 mennesker synger den lige inden den årlige fodboldpokal finale på Wembley i England.
Hvis du kunne spørge Gud om en ting – hvad skulle det så være?
Hver søndag hører vi jo om Den nye himmel og den nye jord i Johs. Åbenbaring kap. 21, vers 3 - 5. Mit spørgsmål til Gud er såre simpelt: Hvornår ? Dette ville unægtelig løse mange problemer...

Sorgenfri Fredag
Sorgenfri Kirke er alles kirke. Der er babysalmesang for de yngste om tirsdagen. Konfirmander om onsdagen. Filmklub for de lidt ældre om torsdagen osv. – alle aldre kommer i kirken. De kommer bare sjældent samtidig.
Men det gør de, når vi holder fællesspisning om fredagen. Vi kalder det Sorgenfri Fredag.
Vi mødes i kirken til aftensang kl. 17.45. Klokken 18 står middagen på bordet. Bagefter er der bio og fredagsslik til børnene, mens de voksne tager en kop kaffe.
Tag vennerne og naboen – unge som gamle – under armen og kom til fællesspisning i kirken fredag d. 28. marts og d. 2. maj!

Spaghettigudstjeneste
Det er mest for børn (men også lidt for deres voksne) når præsterne AK og Kathrine byder indenfor den første torsdag i måneden kl. 17.00. Sammen drager vi ind i biblens mange vilde fortællinger!
Efter en halv times sjov går vi sammen over i Paradissalen og spiser lækker mad og hygger os. Når børnene er færdige med at spise, er der mulighed for leg i lillesal, imens de voksne vender verdenssituationen i ro og mag.
Det koster 30 kr. pr. voksen. Og man skal ikke tilmelde sig.
Vi ses d. 3. april, 1. maj og 5. juni
Tilmelding på hjemmesiden.
Pris: 80 kr. for voksne og 30 for børn under 12.
Vil du hjælpe med maden til Sorgenfri Fredagene?
Kontakt Kathrine Holme Johannesen på KACH@km.dk
Tag børnene med om søndagen
Søndagens højmesse kan godt blive lang for børnene. Derfor står Astrid på 16 år klar til at fortælle gode bibelhistorier og lave sjove aktiviteter i underetagen, mens præsten prædiker.

Babysalmesang
Kom og vær med til en musikalsk stund for de mindste, hvor vi med sang og rekvisitter skaber en musikalsk oplevelse. Her bliver kirkens smukke rum ramme om en tryg og rolig oplevelse, der stimulerer alle sanser, og hvor nærværet mellem baby og forældre er i centrum.
Og bare rolig, du behøver ikke være god til at synge – dit barn synes nemlig, at netop din stemme er den dejligste i verden.
Efter ca. 35 minutter trækker vi ind i kirkesalen ved siden af og får noget at spise og drikke (maden koster 20 kr.). Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.
Vi mødes tirsdage i ulige uger til og med d. 3. juni.
KORKONCERT
Sæt i kalenderen
For onsdag d. 18. juni fylder vi kirken med sang, når spire-, børne-, ungdoms- og kvindekoret afholder SOMMERKONCERT.
De vil synge et bredt udvalg af sange - især forårssange og danske sange.

Hoppeborgsgudstjeneste
Søndag d. 15. juni kl. 10.00 rykker vi igen udenfor på kirkebakken til årets familiegudstjeneste! Dagens præst, Kathrine Holme Johannesen, prædiker mest til de voksne, mens salmesangen denne dag løftes af kirkens forskellige børnekor!
Efter gudstjenesten er der hoppeborg, ponytræk og snobrødsbagning for alle og fra kl. 9.30 sereveres der kakao, kaffe og wienerbrød.
Kom og vær med til en vaskeægte sommergudstjeneste – der vil være stole til alle, men tag gerne et tæppe med og sid på græsset.
Sorgenfri
T 1 12.00 Frokostforedrag: Når kvinder er i krise (NB tilmelding) 19.00 Drop-in fællessang
2
T 3 14.00 Plejehjemsgudstjeneste
17.00 Spaghettigudstjeneste F 4 L 5
S 6 10.00 Højmesse v. Ane Sofie Lindegaard 11.30 Fernisering af Gitte Vejes billeder
M 7 14.00 OK-Klubben
8 10.00 Babysalmesang 19.00 Drop-in fællessang
9
10

S 13 10.00 Højmesse, Palmesøndag v. Anne Katrine Berthou Sylvest 16.00 Koncert med Gladsaxe Symfoniorkester M 14
T 17 18.00 Skærtorsdagsgudstjeneste v. Kathrine Holme Johannesen 19.00 Skærtorsdagsmiddag (NB tilmelding)
F 18 10.00 Langfredagsgudstjeneste v. Ane Sofie Lindegaard L 19
S 20 10.00 Højmesse, Påskedag, v. Ane Sofie Lindegaard M 21 10.00 2. Påskedagsgudstjeneste v. Kathrine Holme Johannesen
S 27 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen
M 28 14.00 OK-Klubben 16.00 Kreaklub
T 29 19.00 Drop-in fællessang
O 30 11.30 Herreklub MAJ
T 1 14.00 Plejehjemsgudstjeneste 17.00 Spaghettigudstjeneste
F 2 17.45 Sorgenfri Fredag – fællesspisning på tværs
L 3 16.00 Koncert med Kor 72
S 4 10.00 Højmesse v. Ane Sofie LIndegaard 16.00 Flygelindvielseskoncert nr. 1 med Julija Sadaunykaite og Stefan Macovei
M 5 17.30 Koncert med Lyngby-Taarbæk Musikforening
T 6 10.00 Babysalmesang
O 7
T 8 9.30 Menighedstur til Sydhavn. NB:Tilmelding
F 9 15.00 Børnehavekorets koncert
L 10
S 11 10.00 Højmesse v. Anne Katrine Berthou Sylvest
15.00 Koncert med Kuhlaukoret
M 12 14.00 OK-Klubben 18.00 Koncert med Holbæk Symfoniorkester
T 13 12.00 Frokostforedrag: Der er altid kaffe på kande i Paradiset (NBtilmelding)
O 14
T 15 F 16
L 17
S 18 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen og kvindekoret
11.30 Menighedsmøde 16.00 Koncert med Henrik Gantzel mfl.
M 19
T 20 10.00 Babysalmesang
Gudstjeneste Højmesse

Foredrag / Koncert
O 21
T 22 19.00 Menighedsrådsmøde
F 23
L 24 11.00 Konfirmation
S 25 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen 16.00 Koncert med Lyngby Seniorkor
M 26 14.00 OK-Klubben 16.00 Kreaklubben
T 27
O 28 11.30 Herreklubben
T 29 10.00 Konfirmationer
F 30
L 31 10.00 Konfirmationer
JUNI
S 1 10.00 Højmesse v. Anne Katrine Berthou Sylvest 16.00 Koncert med Lyngby Kammerkor
M 2 19.30 Koncert med Lyngby-Taarbæk Musikforening
T 3 10.00 Babysalmesang
O 4
T 5 17.00 Spaghettigudstjeneste
F 6
L 7
S 8 10.00 Højmesse, pinse v. Kathrine Holme Johannesen
M 9 11.00 Fællespinsegudstjeneste (Folkeparken)
T 10 O 11
12 F 13
L 14
S 15 10.00 Udendørs hoppeborgsgudstjeneste v. Kathrine Holme Johannesen
M 16
T 17 19.30 Flygelindvielseskoncert nr. 2
med Christina Bjørkøe, Johannes Søe Hansen og Lasse Mauritzen
Familie aktiviteter Andre aktiviteter
O 18 17.30 Korenes Sommerkoncert
T 19
F 20
L 21
S 22 10.00 Højmesse v. XX 16.00 Koncert med Nordglød Kammerkor
M 23 17.30 Skt. Hans
T 24
O 25 11.30 Herreklub
T 26
F 27 9.00 Sommerhøjskole: Tro – på fremtiden
L 28 10.00 Sommerhøjskole: Tro – på fremtiden
S 29 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen 11.30 Fernisering af Karsten Auerbachs billeder
M 30 HØJMESSER I JULI & AUGUST
S 6/7 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen
S 13/7 10.00 Højmesse v. Ane Sofie Lindegaard
S 20/7 10.00 Højmesse v. Anne Katrine Berthou Sylvest
S 27/7 10.00 Højmesse v. Anne Katrine Berthou Sylvest
S 3/8 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen
S 10/8 10.00 Højmesse v. Ane Sofie Lindegaard
S 17/8 10.00 Højmesse v. Ane Sofie Lindegaard
S 24/8 10.00 Højmesse v. Anne Katrine Berthou Sylvest
S 31/8 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen
Pinsen
Pinsedag, søndag d. 8. juni danser pinsesolen forhåbentlig for os alle, og vi skal fejre ”kirkens fødselsdag”. Gudstjenesten er kl. 10.00 v. Kathrine Holme Johannesener
2. pinsedag, mandag d. 9. juni kl. 11.00 rykker vi udenfor og holder igen fælles gudstjeneste sammen med andre kirker i provstiet. Udendørsgudstjenesten afholdes i Lyngby Folkepark.
Medbring eget tæppe og kaffe/madkurv.
Menighedsmøde
Søndag d. 18. maj vil der efter gudstjenesten blive afholdt menighedsmøde i Paradissalen kl. 11.30 – 12.30. Her vil der blive orienteret om menighedsrådets arbejde i perioden fra sidste menighedsmøde 26. maj 2024.
Hoppeborgsgudstjeneste
Søndag d. 15. juni kl. 10.00 rykker vi igen udenfor på kirkebakken til årets familiegudstjeneste! Dagens præst, Kathrine Holme Johannesen, prædiker mest til de voksne, mens salmesangen denne dag løftes af kirkens forskellige børnekor!
Efter gudstjenesten er der hoppeborg, ponytræk og snobrødsbagning for alle og fra kl. 9.30 serveres der kakao, kaffe og wienerbrød.
Kom og vær med til en vaskeægte sommergudstjeneste – der vil være stole til alle, men tag gerne et tæppe med og sid på græsset.
SKT. HANS på Kirkebakken
Mandag d. 23. juni
Vi sætter igen i år scenen op til fællessang, borde og stole vil stå klar fra kl. 17.30, så man kan nyde den medbragte mad, få et hvil, mens børnene løber rundt, eller bare nyde den gode stemning. Igen i år vil der være salg af kaffe, kage og øl.
Imens vi venter på, at bålene tændes, vil der være sjove aktiviteter for børn og barnlige sjæle ved Virum-Sorgenfri Spejderne.
Det store bål ned mod mosen tændes kl. 20.00 og herefter giver Anders Tophøj og Rune Barslund, gratis koncert inde i kirken. Andreas og Rune er to af de stærkeste navne i ny dansk folkemusik.


De to etniske jyder optræder med violin, accordeon, bratsch, whistle og vokal. De har, i de senere år, lagt publikum for fødderne på spillesteder og festivaler i Danmark, Storbritannien, Irland, Finland og Tyskland. Bl.a. har store internationale festivaler som Tønder Festival, Celtic Connections og Kaustinen Festival nydt godt af duoens musik.
Efter koncerten, kl. 21.30, ønsker vi hinanden ”god sommer” ved et mindre bål på kirkepladsen – og så er det midsommer i Danmark.
MENIGHEDSTUR 2025
Kirkeskibet 2450 – og et besøg i Bakkehuset torsdag d. 8. maj kl. 9.30 – 16.00
I den nye bydel omkring Teglholmen i Sydhavn Sogn har Kirkeskibet 2450 ligget for kaj i fem år.
Her kan man få sit barn døbt, blive viet på bølgerne og gå i kirke med havneudsigt, indtil den nye kirke står klar på byggegrunden lige overfor.
Den flydende kirke er udlånt af Kirkefondet, som har tradition for at lave midlertidige kirker i områder, hvor der skal bygges en ny kirke. Og hvorfor ikke en husbådskirke, når der skal bygges i et havneområde?
På sommerens menighedstur besøger vi Kirkeskibet 2450, hvor sognepræst Morten Sternberg fortæller om et sogn, hvor det ene
Guds barn har to Ferrarier parkeret i p-kælderen i det moderne byggeri, mens det andet Guds barn sover på gaden i det gamle arbejderkvarter. Om at være præst i to meget forskellige kirker: Den gamle Frederiksholm Kirke og så Kirkeskibet. Og hvad så med den nye kirke, der skal bygges – hvordan kommer den til at se ud?
Efter frokost fortsætter turen til Bakkehuset. Frederiksbergs måske ældste bygning, som fra 1802 til 1830 ejedes af ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek (læs Maria Hellebergs fremragende roman Kamma!)
Ægteparret åbnede hjemmet for koryfæer som H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted, Grundtvig, Ingemann og Johan Ludvig Heiberg. Vi får en guidet tur i Bakkehuset. Nyder haven, som rummer blomster og planter fra Kamma Rahbeks tid, og drikker kaffe i Orangeriet.
Når kirkeklokken slår godt og vel fire, er vi tilbage i Sorgenfri og runder dagen af med sang i kirken.

PRIS: 120 kr. Dette inkluderer morgenbolle, smørrebrød, øl og vand samt kaffe i Orangeriet.
TILMELDING: Foretages på hjemmesiden under ’Aktiviteter’. Max antal deltagere 50 pers.
SPØRGSMÅL: Rettes til Kathrine Holme Johannesen på KACH@km.dk
FLYGELINDVIELSE

Sorgenfri kirke har fået totalistandsat Steinway D-274 flyglet, som indtil sommeren 2024 har stået i Paradissalen.
Flyglet er fra 1961 og er blevet spillet flittigt på gennem mange årtier. Det er et skønt og meget fint instrument, men det var også helt nedslidt og trængte til en opgradering. A.P. Møller fonden og Johannes Fog Fonden har, sammen med et bidrag fra Lyngby-Tårbæk provsti, bevilget pengene til istandsættelsen, så det kunne realiseres sidste år. I 6 måneder var flyglet på sit livs nok længste rejse for at gennemgå den
store forvandling. Blandt andet har det været i Polen til omlakering, og siden i Århus, hvor den dygtige klavertekniker
fra Juhl Sørensen, Elias Nilsson, har udført det omfattende arbejde med istandsættelsen, og flyglet har fået helt ny ”indmad”. I december 2024 kom flyglet endelig retur til kirken.
”Det er som at få et nyt instrument ind af døren, og det klinger helt fantastisk” siger kirkens organist, Anne-Kari Ferenczi, der glæder sig meget over flyglet i hverdagen, men også til at vise, hvad instrumentet kan med de kommende meget forskellige koncerter i løbet af året.
I løbet af 2025 vil Steinway flyglet blive indviet med i alt 4 koncerter, som er forskellige, både hvad angår stilarter og genrer. Den første og sidste er solokoncerter, hvor 2. og 3. koncert er kammermusik, men i hver sin genre: klassisk og jazz.
Oversigt over Flygelindvielses- koncerter i 2025
Koncert nr 1: Solorecital. Søndag d. 4. maj kl 16: Julija Sadaunykaite, klaver og Stefan Macovei, klaver. Værker af Ravel, Schumann og Rachmaninov.
Koncert nr 2: Kammermusik. Tirsdag d. 17. juni kl 19.30: Christina Bjørkøe, klaver, Johannes Søe Hansen, violin og Lasse Mauritzen, horn: Værker af Brahms og Eva Noer Korndrup (uropførelse) m.fl.
Koncert nr 3: Jazz. Søndag d. 7. september kl 16: Gunde-Bodilsen-Lund trio med Henrik Gunde, klaver, Jesper Bodilsen, bas og Morten Lund trommer.
Koncert nr. 4: Solorecital. Søndag d. 16. november kl 16: Anne-Kari Ferenczi, klaver. Værker af Beethoven, Bartok og Chopin.
Til alle koncerterne er der fri entré, og efterfølgende bydes der på et glas bobler/vin.
FLYGELINDVIELSESKONCERT NR 1.
LØRDAG D. 4. MAJ KL 16.00


Ved den første indvielseskoncert får vi besøg af to unge lovende pianister Julija Sadaunykaite fra Litauen
og Stefan Macovei fra Rumænien. Begge studerer hos professor Marianna Shirinyan på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og Julija debuterer fra solistklassen få uger efter denne koncert. Læs mere om pianisterne på kirkens hjemmeside.
På programmet vil være værker af Ravel, Schumann og Rachmaninov.
FLYGELINDVIELSESKONCERT NR 2.
TIRSDAG D. 17. JUNI KL. 19.30



Christina Bjørkøe, klaver, Johannes Søe Hansen, violin og Lasse Mauritzen, horn.
Denne gang spiller pianisten Christina Bjørkøe med sin trio, der udover hende består af violinisten Johannes Søe Hansen på violin og Lasse Mauritzen på Horn. Christina Bjørkøe har gennem årene spillet et utal af koncerter i Danmark og internationalt som solist og kammermusiker og har markeret sig som en af Danmarks fremmeste pianister. Johannes Søe Hansen, der igennem 2 årtier har været koncertmester for DR Symfoniorkestret, har desuden en omfattende koncertvirksomhed som kammermusiker i ind- og udland. Lasse Mauritzen har siden 2006 været solohornist i DR symfoniorkestret. Han har spillet utallige koncerter også som solist i både Danmark og internationalt, og i 2023 modtog han Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens store hæderslegat. Sammen udgør de 3 musikere en unik trio, som til koncerten vil spille værker af Brahms m. fl. samt en uropførelse af Eva Noer Kondrup, komponeret til trioen.
Sommerhøjskole: TRO – på fremtiden
27. – 28. juni
Spørger man danskerne om deres forventninger til fremtiden, så er der langt mellem fremtidsoptimisterne.
Undersøgelser viser, at kun godt hver tiende dansker tror på, at samfundet er bedre om ti år end i dag.
Kun hver tiende!
Det er ikke godt nok. Vores tro på fremtiden er det mest værdifulde, vi har! Fremtiden indfinder sig ikke først engang. Den begynder i det liv, vi lever lige nu. Vi kan forandre verden og forme fremtiden ved at vise ansvarlighed, kreativitet og næstekærlighed.
På dette års sommerhøjskole tager vi livtag med troen på fremtiden.
Fredag d. 27. juni
9.00: Morgensang, kaffe og ostemadder
9.30: ’Tro for tvivlere’ v. Esben Kjær

Hvad hvis man er troende – og finder ud af, at ens tro ikke rigtig virker? At ens tro ikke støtter og bærer, når vinden vender, og det blæser op? ”Jeg var en af dem, der troede – men i virkeligheden nok mest på, at jeg selv styrede mit eget liv ovenpå et liv med succes som journalist og radiovært på P1 Debat, Orientering og Bagklog på P1. Jeg troede, jeg selv styrede mit eget liv – lige indtil min syvårige søn døde af kræft,” siger Esben Kjær. Det efterfølgende årti skrev Kjær flere bøger om sorg: Min usynlige søn –kunsten at leve med sine døde resten af livet, Døden – en overlevelsesguide og senest bogen Tro for tvivlere.
I dette foredrag fortæller han om at fyre sig selv som Gud-i-eget-liv – og om at forsøge at ansætte ham den rigtige Gud, selv om det ikke altid virker, som om han har helt styr på det.
11.30: Frokost
12.30: ’Engang troede vi på fremtiden’ v. Christian Bennike
Christian Bennike er journalist, ansat på Weekendavisen og tidligere korrespondent i Bruxelles for Dagbladet Information. I 2023 udgav han bogen Engang troede vi på fremtiden på Gyldendal.

Foredraget er en personlige fortælling om at vokse op i en optimistisk periode i 90’erne og 00’erne, men nu leve i det modsatte – i en verden præget af krise og pessimisme. Tidsånden er skiftet og har forandret vores syn på politik, kultur, økonomi og på os selv. ”Men det er ikke kun et problem, det kan også blive vores redning,” siger Bennike.
14.30: Kaffe og kage
15.30: ’At tro på fremtiden – i mellemtiden’ v. Karsten Auerbach
Billedkunstner Karsten Auerbach er mest kendt for sine mange levende, dynamiske

menneskekroppe – og for at involvere andre mennesker i sin skabende proces. Det har han gjort i et utal af virksomheder, institutioner og kirker. Sorgenfri Kirkes udendørs altertavle er således blevet til i et samarbejde mellem Auerbach og et hold konfirmander! De sidste 5 år har Auerbach sammen med læger i Psykiatrien undersøgt, hvad kunsten kan og gør for patienterne. Han er selv pårørende og fortæller i dette foredrag om kunstens og troens plads i sit liv.
17.30: Middag
Lørdag d. 28. juni
10.00: Morgensang, kaffe og ostemadder
10.30: ’Min tro på fremtiden’
debatoplæg v. Kathrine Holme Johannesen
12.00: Frokost
13.30: ’Fremtidstro’ v. Anders Laugesen
Verden er i opbrud. Det ser vi hver eneste dag i medierne, og nogle gange vælter det i den grad ind med uoverskuelige billeder, at man må spørge, om man kan tro på fremtiden.
Programmedarbejder

Anders Laugesen har igennem mere end fire årtier rejst i verden og oplevet verden forandre sig. Og hans svar er ”Ja. Vi skal tro på fremtiden men det sker ikke uden et opgør med fortiden.”
En bærende ide i foredraget er, at verden er skabt med en retning, som giver os mulighed for at leve gode liv med hinanden. Men det kræver tro, mod og kræfter at lede efter håbets spirer og give dem næring.
15.30: Kaffe
16.30: Billedsprog i nyere salmer’
v. Lisbeth Smedegaard Andersen
Lisbeth Smedegaard Andersen er teolog, kunsthistoriker, forfatter og salmedigter.
Hun er repræsenteret med syv salmer i Den danske salmebog (2002), tolv i salmebogstillægget 100 salmer (2016) og otte sange og salmer i Højskolesangbogen (2021).
Ifølge Lisbeth udspringer nye salmer af forholdet mellem tradition og fornyelse. ”Vi har en stor og rig tradition, men verden forandrer sig, og det er vigtigt til stadighed at forny traditionen og finde et sprog, der kan give liv til en nutidig tolkning af evangeliet og tale ind i den dagligdag, vi skal leve i”.

Ved dette foredrag skal vi synge nogle af Smedegaard Andersens salmer, og hun vil fortælle lidt om baggrund og inspiration for hver enkelt salme.
18.00: Festmiddag
Pris:
Deltagelse begge dage koster
450 kr. Dette inkluderer mad og drikke. Max deltagerantal 67.
Tilmelding:
På hjemmesiden under ’Aktiviteter’
Spørgsmål til praktik og indhold: Rettes til Kathrine Holme
Johannesen på KACH@km.dk

