EUD & EUX LANDBRUG
Gråsten Landbrugsskole
- i bevægelse og med fremtiden i sigte Gråsten Landbrugsskole uddanner kommende landmænd og fødevareproducenter, hvor kvalitet og faglighed er i højsædet. En spændende og bred uddannelse med mulighed for karriere indenfor et erhverv i en rivende udvikling. Vi arbejder med fag inden for dyr, planter, natur, teknik, økonomi, ledelse og meget mere. Når du vælger din uddannelse hos os bliver du omgivet af ildsjæle, som brænder for det de laver, det gælder såvel lærere som andre elever og studerende. Grundlaget for arbejdet her er personlig og faglig udvikling – dannelse og uddannelse. Lærerne og de øvrige ansatte har stor interesse og engagement i dig og din uddannelse. Køkkenet sørger for lækker mad hver dag.
Eget landbrug med køer, svin og planteavl Skolen har sit eget landbrug med 224 ha samt plads til 200 køer og 350 søer. Gården og værkstedet er et af de vigtigste undervisningslokaler. Vi inddrager dog også andre virksomheder i indland- og udland i undervisningen.
Faglært eller assistent På Gråsten Landbrugsskole udbyder vi alle trin i landbrugsuddannelsen lige fra Grundforløb 1, Fødevarer, jordbrug og oplevelser – fagretning landbrug, grundforløb 2 – landbrugsuddannelsen, til landbrugsassistent, faglært landmand med speciale i planter eller husdyr til lederuddannelsen. Vi uddanner lige fra assistenter til direktører.
EUX På EUX linjen kan du tage gymnasiale fag samtidig med landbrugsuddannelsen. Der er ansat både gymnasielærere såvel som lærere i landbrugsfagene. Din praktiske oplæring foregår stadig i en læreplads. EUX er for dig, der har mod på udfordringen i et forløb, med lektier og opgaver på et højt niveau.
Praktik og aktiviteter i indland og udland Der er gode muligheder for spændende praktik både i Danmark og udlandet. Alle kommer på studietur til udlandet og rigtig mange vælger at tage 3-12 mdr. praktik i udlandet – især er Australien og Canada populære. Det giver læring, oplevelser og venskaber for livet.
Fritiden på skolen De fleste vælger at bo på skolen, så der er altid aktiviteter – også efter skoletid. Det er lige fra de ugentlige fællesarrangementer til boldspil i hallen eller på de udendørs baner til en løbetur, cykeltur eller ridetur i det smukke landskab. Eller ikke mindst en tur i værkstedet.
Er du student Med en studenterhue i hånden kan du tage en landbrugsuddannelse på rekordtid og målrettet opgradere dine kompetencer, eksempelvis også til dyrlægestudiet.
Lederuddannelsen Produktionsleder (PL) og Agrarøkonom (AØ)
Åbent hus Lørdag d. 30. januar 2021 kl. 10-14. Desuden er studievejledningen klar til at tage imod hver dag - ring eller mail blot i forvejen for dato og tid. Tlf. 74651024 / email gl@gl.dk.
Lederuddannelsen er for alle med interesse i ansvarsfulde stillinger både i primær landbruget, som ejer eller ansat og for dem med lyst til job i øvrige erhverv. Landbrugets lederuddannelse er delt i 2 trin: produktionsleder og agrarøkonom/ erhvervsleder. De kan tages i rap eller med års mellemrum.
Gråsten Landbrugsskole · Fiskbækvej 15 · 6300 Gråsten · Telefon 74 65 10 24 · Fax 74 65 06 24 · gl@gl.dk
14