
2 minute read
Et lokalt vejledningsmateriale
I dette hæfte kan du og dine forældre få overblik over uddannelsesmuligheder efter 9 . og 10 . klasse samt få en nærmere præsentation af uddannelsesstederne i Sønderborg . Det er nu blevet din tur til at beslutte, hvad du vil efter 9 . eller 10 . klasse . Diagrammet nedenfor viser dine valgmuligheder med henblik på valg af ungdomsuddannelse . Langt de fleste vælger at starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse . Hæftet er udarbejdet i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Sønderborg og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) .
Der findes også andre uddannelsesmuligheder, end dem der er beskrevet i dette hæfte . Der er tale om individuelle tilrettelagte uddannelser (FGU og STU) . Du kan få meget mere information om disse uddannelser ved henvendelse til UU Sønderborg . 10 . klasses tilbuddene er heller ikke beskrevet i hæftet, men kan ligeledes uddybes ved at tage kontakt til UU Sønderborg .
Er du 15-17 år og ikke i uddannelse eller i et job med uddannelsesperspektiv, skal du i samarbejde med din UU-vejleder udarbejde en plan for, hvorledes du bliver klar til at begynde på en ungdomsuddannelse . Planen skal være realistisk, underskrevet af dig og dine forældre – og du har pligt til at følge din plan .
Job eller videreuddannelse
Erhvervsuddannelse 1 år & 11 mdr . - 5½ år EUD / EUX
Faglært Almindelig eller med gymnasial eksamen (eux) . Du bliver uddannet og udlært inden for et bestemt arbejdsområde og kan tage job, videreuddanne dig eller starte som selvstændig .
Gymnasial uddannelse 2 - 3 år HF, HHX, STX, HTX, IB
Student Du bliver forberedt til at studere på en videregående uddannelse
Afslutte 9 . eller 10 . klasse
Vigtig beslutning at vælge ungdomsuddannelse
Du påvirkes af meninger fra mange sider . Derfor er det vigtigt, at du selv indsamler så mange oplysninger som muligt, så du kan foretage din egen vurdering . Du kan sammen med dine forældre bruge hæftet her til at samle information om de forskellige uddannelser i Sønderborg . Brug også dit nære netværk (familie, venner, klassekammerater oa) . Udover hæftet kan du også hente information andre steder .
Brug eVejledning
eVejledning er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelser og de erhverv, de kan føre til . eVejledning har åbent både om dagen, om aftenen og i weekenden . Du kan frit vælge, hvordan du vil kontakte eVejledning: Du kan ringe, maile, sms’e eller chatte . Du finder eVejledning her: www.evejledning.dk
På ug.dk får du mere at vide
På UddannelsesGuiden, www . ug . dk, er al information om uddannelse i Danmark samlet . Her kan både unge og forældre søge oplysninger om de forskellige uddannelser, adgangskrav, job og arbejdsmarked .
UU-vejledningen
UU-vejlederen på din skole er naturligvis også behjælpelig, hvis du har nogle spørgsmål i forhold til uddannelserne .
Giv ikke op, selv om det kan være kedeligt eller hårdt en gang i mellem . Det vigtigste er at få gennemført én uddannelse! Og frygt ikke! Du planlægger altså ikke HELE dit liv .