Et lokalt vejledningsmateriale I dette hæfte kan du og dine forældre få overblik over uddannelsesmuligheder efter 9. og 10. klasse samt få en nærmere præsentation af uddannelsesstederne i Sønderborg. Det er nu blevet din tur til at beslutte, hvad du vil efter 9. eller 10. klasse. Diagrammet nedenfor viser dine valgmuligheder med henblik på valg af ungdomsuddannelse. Langt de fleste vælger at starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.
Hæftet er udarbejdet i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Sønderborg og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Der findes også andre uddannelsesmuligheder, end dem der er beskrevet i dette hæfte. Der er tale om individuelle tilrettelagte uddannelser (FGU og STU). Du kan få meget mere information om disse uddannelser ved henvendelse til UU Sønderborg.
10. klasses tilbuddene er heller ikke beskrevet i hæftet, men kan ligeledes uddybes ved at tage kontakt til UU Sønderborg. Er du 15-17 år og ikke i uddannelse eller i et job med uddannelsesperspektiv, skal du i samarbejde med din UU-vejleder udarbejde en plan for, hvorledes du bliver klar til at begynde på en ungdomsuddannelse. Planen skal være realistisk, underskrevet af dig og dine forældre – og du har pligt til at følge din plan.
Job eller videreuddannelse
Erhvervsuddannelse
Gymnasial uddannelse
1 år & 11 mdr. - 5½ år
2 - 3 år
EUD / EUX
HF, HHX, STX, HTX, IB
Faglært Almindelig eller med gymnasial eksamen (eux). Du bliver uddannet og udlært inden for et bestemt arbejdsområde og kan tage job, videreuddanne dig eller starte som selvstændig.
Student Du bliver forberedt til at studere på en videregående uddannelse
Afslutte 9. eller 10. klasse
Vigtig beslutning at vælge ungdomsuddannelse Du påvirkes af meninger fra mange sider. Derfor er det vigtigt, at du selv indsamler så mange oplysninger som muligt, så du kan foretage din egen vurdering. Du kan sammen med dine forældre bruge hæftet her til at samle information om de forskellige uddannelser i Sønderborg. Brug også dit nære netværk (familie, venner, klassekammerater oa). Udover hæftet kan du også hente information andre steder.
Brug eVejledning eVejledning er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelser og de erhverv, de kan føre til. eVejledning har åbent både om dagen, om aftenen og i weekenden. Du kan frit vælge, hvordan du vil kontakte eVejledning: Du kan ringe, maile, sms’e eller chatte. Du finder eVejledning her: www.evejledning.dk
På ug.dk får du mere at vide På UddannelsesGuiden, www.ug.dk, er al information om uddannelse i Danmark samlet. Her kan både unge og forældre søge oplysninger om de forskellige uddannelser, adgangskrav, job og arbejdsmarked.
UU-vejledningen UU-vejlederen på din skole er naturligvis også behjælpelig, hvis du har nogle spørgsmål i forhold til uddannelserne. Giv ikke op, selv om det kan være kedeligt eller hårdt en gang i mellem. Det vigtigste er at få gennemført én uddannelse! Og frygt ikke! Du planlægger altså ikke HELE dit liv.
3