2 minute read

Endelig Åbent Hus

Next Article
NavneNyt

NavneNyt

Covid-19 er heldigvis lagt på hylden. Derfor kunne garnisonen lørdag den 18. september igen åbne sine døre og porte til et stort Åbent Hus-arrangement.

Med et stort smil, marcherede tamburmajor Bent Ivø og Tamburkorps Storstrømmen/Hjemmeværnet.

Flere skulle prøve kræfter med det tunge maskingevær.

Igen var det muligt at inviterer byens borgere, og ikke mindst de værnepligtiges familier indenfor på Vordingborg Kaserne efter Corona aflysningen sidste år. Omkring 1500 tog imod muligheden for at se og røre nutidens militære isenkram. Køretøjer var kørt i stilling, våben var lagt frem og Hjemmeværnets militære minibiler var kørt ud af garagen, til glæde for de mindste. Der var tre steder på garagepladsen, hvor der dagen igennem var flere meters kø. Der var nemlig her mulighed for en køretur på øvelsespladsen i en panseret mandskabsvogn, eller en tur op i brandvæsnets høje lift, med et dertil stort overblik over den store kaserne og dele af Vordingborg by, og ikke mindst trak kantinens velduftende grillpølser en lang kø.

Se flere billeder på Vordingborg Garnison eller 4. Nationale Støttebataljons facebook side.

Dejligt at kunne vise mor sit hjem, og give hende mulighed for at smage “kasernemaden” .

Velkommen til familien

De værnepligtiges dag startede med at spise morgenmad sammen med familen. Forældre, søskende, bedsteforældre med mere kunne efter besøget i kantinen på nærmeste hold opleve et stueeftersyn, hvor intet støv kunne gemmes for sergenterne. Efter morgenappellen var der orienteringer for de værnepligtige og deres pårørende i auditoriet. Kompagnibefalingsmanden, seniorsergent Henrik Schmidt fortalte blandt andet om basisuddannelsen og om de efterfølgende uddannelses- og karriere muligheder i Forsvaret.

De fleste menige fra 5. Nationale Støtteelement (Hærens Basisuddannelse) havde besøg af familien. Til højre menig Flint fotograferet sammen med sine søskende og venner.

Øv! “Hvad finder sergenten nu af fejl i vores skab”? De pårørende var med til stueeftersyn og appel i gården.

En ting er skabet, hvad med påklædningen - er lommerne lukket? Sammen med en køretur i en panseret mandskabsvogn, var en tur op i Vordingborg Brandvæsnets stigelift et stort tilløbstykke som trak lange køer.

Hjemmeværnets minibiler stod ikke stille, da de var særdeles populære blandt de yngste åbent hus gæster.

“Soldat for en dag” . Mange besøgte sminkebaren.

Udover grillpølser og dagens ret i kantinen, var der smagsprøver af feltrationer i det på dagen opsatte feltkøkken.

Grillmesteren havde en travl lørdag, hvor der blev langetmange grillpølser over disken. 9

This article is from: