LandboNord januar 2024

Page 1

JANUAR 2024

Mit LandboNord TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE | FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

Imødekommende og visionært:

LandboNord bygger fremtidens rådgivningshus • InterCount er mere populært end Summax • Stor klimagevinst ved at udtage lavbundsjord • Din elektricitet er steget i pris


Mit LandboNord udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse. Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, redaktør Inge G. Jensen, chefsekretær Amalie Seidler Kristiansen Ann Christine Borup Hansen Alireza Amini Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl. Grafisk produktion: Novagraf Annoncespørgsmål rettes til: Inge G. Jensen

INDHOLD

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Medio marts 2024

Strategi: Få dine drømme skrevet ned SIDE 5

Etablering: Drømmen om at blive selvstændig SIDE 12

For andet år i træk kåres et medlem af LandboNord som Danmarks klimaog bæredygtighedslandmand SIDE 18

Erfa-grupper: Inspiration, erfaringsudvikling og faglig sparring SIDE 22

Juridiske udfordringer og muligheder i biogasproduktion SIDE 24

FORSIDEN: Rejsegilde på LandboNords tilbygning i Brønderslev. Dronefoto: Lasse Houmann Petersen, Trigon.


Tag mere med hjem Forsiden denne gang er med vores kontor i Brønderslev. Bygningen har været på forsiden før, men denne gang er den blevet lidt større. Billedet er fra december sidste år, hvor vi markerede en milepæl i vores bestræbelser om at skabe rammerne for et fremtidigt rådgivningshus, hvor du som kunde i LandboNord kan tage mere med hjem, end det rådgivningsmøde, du har været til. Vi glæder os til at byde dig og flere lejere i huset velkommen i de nye rammer i løbet af 2024. Du kan læse mere om byggeriet og vores forventninger til det inde i bladet.

Sparring på flere plan Her i LandboNord er vi altid klar med rådgivning til det område af din virksomhed, som du har brug for. Vi kan også hjælpe dig med løbende sparring. Det kan du blandt andet læse mere om i artiklen ”Vi har alle sammen drømme, hvorfor ikke få dem skrevet ned?” med griseproducent Martin Molbo, som aktivt bruger sin strategi og Gårdråd, når der skal tages strategiske beslutninger for virksomheden. For Martin er Gårdrådet det fortrolige rum, hvor han blandt andet kan sparre med sin økonomirådgiver fra LandboNord.

Landbrugskonference 2024 Traditionen tro er vi godt i gang med de sidste forberedelser til vores Landbrugskonference den 6. februar i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå. Sammen med to andre rådgivningsvirksomheder analyserer vi landbrugsregnskaber fra 2023 for at give dig så præcis en status på erhvervet som muligt og prognoser for det kommende år, så du kan sammenligne dem med din egen virksomhed. Det bliver som altid en dag med analyser, netværk og stærke faglige indlæg om at drive en moderne landbrugsvirksomhed anno 2024. I år kan vi blandt andre præsentere formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, formand for LandboUngdom og CIP Fondens Youth Advisory Board, Niels Skovgaard og lektor i Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet, Peter Viggo Jakobsen. Hvis du ikke allerede har gjort det, så lad det her være min opfordring til dig om at gå ind på vores hjemmeside www.landbonord.dk og meld dig og evt. dine medarbejdere til arrangementet. Vi glæder os til at se jer.

En anden måde at sikre løbende sparring til sin virksomhed, er i forbindelse med erfa-grupper, som vi her i LandboNord faciliterer mange af på områderne for planter, gris, ledelse og kvæg med flere. Mens grupperne for gris, ledelse og kvæg har løbende opstart, så følger planteavl vækstsæsonen med erfa-opstart her i uge 5. Hvis du er interesseret i at være en del af en erfa-gruppe med interesse for samme fagområde som dig selv, eller har du en medarbejder, der har brug for sparring, så kontakt os. Det gælder selvfølgelig også, hvis du har planer om et mere struktureret ledelsesværktøj som en strategi eller et Gårdråd.

3

Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere. Med venlig hilsen Uffe Bertelsen Adm. direktør LandboNord

Flere af temaerne til Landbrugskonferencen kan du også læse om her i bladet. Du kan blandt andet høre mere om, hvordan flere landbrug har valgt at blive en del af fremtidens energiforsyning ved at levere til biogasanlæg eller selv producere vind- eller solenergi. Beslutningerne forbundet med energiproduktion rækker typisk langt ud i fremtiden, så det er værd at alliere sig med uafhængig rådgivning for at få afdækket sine muligheder inden beslutningen bliver taget.

Mit LandboNord

| 3


Mange landmænd sidder i et vakuum Af Torben Farum, formand LandboNord

Svarre-rapport Igennem det seneste år har professor Michael Svarre stået i spidsen for en rapport, som skal belyse, hvordan man kan pålægge landbrugets biologiske processer en CO2 afgift.

Hvis man har lavbundjord og vil vide mere om mulighederne for udtagning, kan jeg kun opfordre til, at man tager fat i LandboNords udtagningskonsulent, Camilla Lerbjerg Thomsen.

En opgave som er alt andet end nem, da det samtidigt er opgaven, at det ikke må flytte arbejdspladser, og heller ikke skævvride vores konkurrenceevne. En gordisk knude af format.

Tilbygning til LandboNord Når man kommer forbi LandboNord i Brønderslev, kan man ikke undgå at bemærke aktiviteten omkring vores tilbygning. En udvidelse med ca. 2000 m2 kontorfaciliteter. Det kan virke underligt i en tid, hvor der hver dag bliver stadig færre landmænd, at behovet for rådgivning skulle være stigende. Når jeg kigger på de analyser og rapporter, jeg fik til at styre mit landbrug, da jeg startede ved årtusindskiftet, så er kravene bare blevet skærpet gang på gang. Senest på ESG-området hvor vores pengeinstitutter og andelsselskaber stiller stadig større krav til den information, der helt naturligt forventes at skulle leveres på.

Rapporten skulle have være klar i starten af december 2023, men er for nuværende udsat til medio februar 2024. Når man nu endelig skal pålægge landbruget en afgift, så er det godt, de tager arbejdet seriøst, og ikke sender rapporten ud, før de er 100% sikre på, alle vinkler er med. Men omvendt så har den lange proces også haft den effekt, at rigtigt mange landmænd sidder i et vakuum, hvor de ikke ved om de skal frem eller tilbage. Vi har brug for nogle klare retningslinjer, så den enkelte landmand kan finde hans/hendes vej at drive landbrug på i en verden, hvor vi skal belastes økonomisk med en afgift, uanset om vi tjener penge eller ej. Vores samfund går stadig mere og mere i retning af, at man belønner ingen eller lav aktivitet, det er svært at forstå, at det virkeligt er det, som vores politikere ønsker. Udtagning af lavbundsjord Af alle de virkemidler, vi har til rådighed, er udtagning af lavbundsjorde det værktøj, som har den største CO2-effekt i forhold til omkostningen. Derfor er der stor opmærksomhed på netop denne ordning. Kommunerne har til nu været særdeles langsomme i deres ageren, men der er nu kommet øget fokus på ordningen, og dermed skred i sagerne. Der er dog også kulstof i en stor del af arealerne, og her er det essentielt at se på mulighederne for udtagning af arealerne, så vi i landbruget opnår den største CO2-reduktion for færrest penge, og samtidigt viser, at landbruget er villige til at bidrage til klimaindsatsen.

4

Vi får derfor i fremtiden brug for endnu flere hjerner, som kan hjælpe os med at møde fremtidens krav. I landbruget er vi i forhold til mange andre brancher langt på den rejse. Det betyder, at vi i dag som branche sidder med noget viden og nogle systemer, som forholdsvist nemt kan anvendes i andre brancher, således at de kommer til at hjælpe med at sikre, vi også i fremtiden har adgang til en skarp rådgivning.


Vi har alle sammen drømme, hvorfor ikke få dem skrevet ned? Af journalist Ann Christine Borup Hansen

Strategi og GårdRåd: Når man står i spidsen for en landbrugsvirksomhed med dyr, planteavl og medarbejdere, så kræver det opbakning og god rådgivning. Det kan Martin Molbo skrive under på. Han bruger blandt andet LandboNords Jes Mågård Pedersen, når der skal tages strategiske beslutninger for virksomheden. Griseproducent Martin Molbo har både en strategi og et gårdråd at støtte sig op ad, når der skal tages beslutninger, der rækker ud over den daglige drift. Sådan har det ikke altid været. I 2016 gik det op for Martin, at han havde brug for en strategi, og det fik han lavet i samspil med strategi- og virksomhedskonsulent Jes Mågård Pedersen. Strategien giver Martin et grundlag at træffe beslutninger ud fra og noget at handle på baggrund af. - Vi har alle sammen drømme, hvorfor ikke få dem skrevet ned? For mig giver strategien et godt omdømme i mødet med banken, og det er nemmere at foretage investeringer, hvis de er baseret på strategien. Derfor kigger jeg også på den fra tid til anden. Formålet med mine investeringer er nemlig, at de enten skal give et afkast eller bidrage til bedre velfærd for mig og mine medarbejdere, siger Martin Molbo.

Griseproducent Martin Molbo. Foto: Anne Kjærsgaard Krogh, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK MARTIN MOLBO • Molbo Agro, Vester Velling v. Randers • 4 selvstændige ejendomme • 675 søer med produktion af 25.000 smågrise og 7.000 slagtesvin (ornegrise) • 500 HA

Bæredygtighed er en naturlig del af strategien Det er blevet til flere investeringer i løbet af de efterfølgende år, og de fleste har fulgt kriterierne i strategien. Han investerer for eksempel ikke i jord for at blive større. Det skal enten være for at få besparelser eller at få en ekstra udnyttelse af sin maskinkapacitet. Bæredygtighed fylder også i Martin Molbos strategi, og det er ikke en tilfældighed. -Der bliver generelt stillet flere krav til os som virksomhed i forbindelse med ESG, og det kommer til at fylde endnu mere i fremtiden, så bæredygtighed er en naturlig del af strategien. Det har blandt andet betydet, at jeg har for nylig investeret i rentable solceller, siger Martin Molbo. Gårdrådet er et fortroligt rum til sparring En anden vigtig del af Martin Molbos virksomhed er hans gårdråd, som han mødes med 3-4 gange om året. Her er der mulighed for at sparre og dykke nærmere ned i de økonomiske aspekter. Et af medlemmerne af gårdrådet er Jes Mågård, som ifølge Martin Molbo er god til at se, hvis de økonomiske dispositioner er ved at udvikle sig i en forkert retning. -Jeg kan kun anbefale at få et gårdråd, hvis man ikke allerede har det. Det er en ekstra håndsrækning for virksomhedsejeren, fordi det er et fortroligt rum, når du har brug for at sparre med andre end dine medarbejdere. Her er Jes en god støtte, da han er den, jeg deler mest viden med om virksomheden. Han kender til alt på bedriften, og sommetider er der bare behov for en økonomimand, der kan fortælle, om det kan betale sig, siger Martin Molbo. Få hjælp til strategi og GårdRåd I LandboNord er vi specialister med mange års erfaring indenfor strategi og GårdRåd. Vi giver mulighed for sparring og rådgivning om netop din virksomheds strategiske mål. Sammen sætter vi nye mål, følger op og holder fokus på din virksomheds udvikling.

KONTAKT

Jes Mågård Pedersen Strategi- og virksomhedskonsulent Tlf. 9624 2501 jmp@landbonord.dk

Mit LandboNord

| 5


LandboNord markerede milepæl i nyt byggeri Af journalist Peter Küster Nielsen

Peter Heidemann peh@landbonord.dk 21204433 96241714

6

Sammen med A/S Trigon og BJERG Arkitektur A/S fejrede LandboNord rejsegildet på tilbygningen til LandboNords eksisterende rådgivningshus i Brønderslev. Når byggeriet står færdigt, vil det ikke alene være topmoderne og multifunktionelt, men også være imødekommende og visionært i den måde bæredygtighed og biodiversitet er tænkt ind i byggeriet.


I december var der rejsegilde på LandboNords nye tilbygning, som tilføjer 2000 kvadratmeter nye kontor- og konferencefaciliteter til den eksisterende bygning. Håndværkere, underleverandører, samarbejdspartnere, kommende lejere og LandboNords ansatte og ledelse markerede dagen med taler og spisning i de nye rammer. Adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen, benyttede lejligheden til at takke alle involverede og glæde sig over, at det, der for fire år siden startede med et behov for mere plads, er ved at resultere i en topmoderne og multifunktionel tilbygning. - I takt med at LandboNord og vores samarbejdspartnere i LandboGruppen Nord og Norden Advokatfirma oplevede stor vækst, så gav det næring til visionen om et topmoderne, multifunktionelt rådgivningshus, hvor vi kan tage gavn af hinanden. Ikke alene vil vi gerne skabe de bedste rammer for yderligere vækst i LandboNord, men også for vores kommende lejere. Det bliver rart og imødekommende med attraktive miljøer for medarbejdere og kunder. Tanken er, at man som kunde får mere med hjem fra huset, end blot det møde, man kom til, sagde Uffe Bertelsen. Formand for LandboNord, Torben Farum, lagde vægt på, at LandboNord med byggeriet vil og tror på en fremtid for dansk landbrug, hvor der er et stigende behov for god rådgivning og sparring i de beslutninger, der skal tages i hverdagen. - Vi ønsker også i fremtiden at spille en betydelig rolle i nordjysk landbrug. Erhvervet står ved en skillevej, hvor vores måde at producere på, og de varer vi laver om få år, måske ser helt anderledes ud, end de gør i dag. Det er derfor vigtigt, at vi som landmænd har adgang til et stærkt rådgivningshus med stærke kompetencer. Derfor får vi også i fremtiden brug for flere kloge hoveder, end vi har i dag, så vi kan understøtte de rigtige beslutninger til glæde for de nordjyske landmænd, sagde Torben Farum.

Bæredygtighed er tænkt ind i byggeriet Udover at skabe gode rammer for vækst og rådgivning, så er byggeriet også visionært i den måde bæredygtighed og biodiversitet er tænkt ind i projektet. Partner og arkitekt MAA i BJERG, Mark Krebs, er glad for, at LandboNord har valgt at gå efter den bæredygtige linje med en DGNB-certificering, hvor miljø, økonomi og sociale forhold vægtes ligeværdigt. - Certificeringen er kommet for at blive, men det er endnu få private virksomheder, som har valgt at gå den vej i øjeblikket. Personligt tror jeg på, at det kommer – og det kommer stærkt – men indtil nu er LandboNord en af frontløberne heroppe i det nordjyske, sagde Mark Krebs. Løfter i fælles flok og får tingene til at fungere Håndværkere har siden sommeren arbejdet målrettet på at få tilbygningen op i 2. sals højde. Nicolai Suhr Larsen, projektchef i A/S Trigon, takkede for et godt samarbejde med alle involverede parter indtil nu. Vi har holdt nogle konstruktive møder, hvor vi har fundet frem til nogle gode løsninger, og vi har haft en god dialog om alle aspekter af byggeriet. Derudover vil jeg også rose håndværkerne og Trigons underentreprenører for, at vi har fået stablet et godt team på benene. Vi har en fælles forståelse af, at vi skal levere et projekt i høj kvalitet, som både vi og LandboNord vægter højt. Vi løfter i fælles flok og får tingene til at fungere, sagde Nicolai Suhr Larsen.

Modelfoto

Mit LandboNord

| 7


8


Fra Paris til Poulstrup Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Chef for grøn omstilling i Hjørring Kommune, Lotte Vang.

Det kan nogle gange være svært at se, hvordan en global klimaaftale i Paris kan have betydning for et landbrug i Poulstrup.

forstå, hvis man sad og blev i tvivl om, hvordan vi i Danmark kan gøre en forskel. Men det gør vi allerede, og hvert initiativ tæller. Derfor skal vi styrke dialogen og sammen finde ud af, hvilke muligheder der ligger i at investere i grønne projekter, siger Lotte Vang.

Forklaringen er, at på baggrund af Paris-aftalen, har kommunerne skulle udarbejde deres egne klimaplaner for, hvordan de vil reducere CO2-udledningen. Spørger du chef for grøn omstilling i Hjørring Kommune, Lotte Vang, kan der være god forretning i at tænke grønne løsninger ind i sin virksomhed. Det handler først og fremmest om at kende sine muligheder.

Hold dig ikke tilbage Hjørring kommune kan ikke nå målsætningerne i deres DK-2020plan, hvis ikke landbruget er med. Derfor er Lotte Vang også glad for det samarbejde hun og Hjørring Kommune har med både LandboNord og de lokale landmænd. Det giver særdeles værdifulde dialoger i jagten på at finde de initiativer, der skal hjælpe erhvervet med at opfylde Landbrug & Fødevarers 2030 plan. Her er målet, at landbruget skal reducere CO2-udledningen med 55-65 %. Det svarer til, at der skal findes ikke mindre end 7,4 mio. tons CO2 inden 2030.

I Hjørring har byrådet en ambition om at fremtidssikre kommunen i fællesskab, hvor borgere og virksomheder arbejder sammen om at forbedre klimaet. Derfor er chef for grøn omstilling, Lotte Vang, sat i spidsen for blandt andet at styrke dialogen med landbruget, fordi erhvervet spiller en vigtig rolle. - Landbruget er en del af løsningen, når vi taler grøn omstilling. I øjeblikket ser vi, at flere af kommunens driftige landmænd arbejder seriøst med grøn innovation, og mit håb er, at endnu flere bliver opmærksomme på, hvilke muligheder der ligger for at reducere CO2-udledningen og samtidig få en forretning ud af det, siger Lotte Vang. Tradition for godt samarbejde Helt konkret er grønne initiativer blevet en del af samtalen, når Lotte Vang eller nogle af kommunens andre medarbejdere er ude på miljøtilsyn. Det kan for eksempel være om muligheden for at få afgasset sin gylle, udtagning af lavbundsjord eller muligheden for at gå sammen med andre landmænd i en multifunktionel jordfordeling.

- I Hjørring Kommune har vi nogle ambitiøse klimamål. Dem kan vi kun lykkes med, hvis landmænd, dygtige fagrådgivere hos fx LandboNord og kommunen arbejder sammen. Det kan være, at du som landmand finder ud af, at du kan optimere din arealanvendelse som også involverer flere af dine naboer. Hvis det er tilfældet, kan vi være med til at modne projektet og gå i dialog med jer, så vi undgår, at bureaukrati kommer til at stå i vejen for projektet, siger Lotte Vang.

Start med at få overblik I LandboNord har flere landmænd fået, eller er i gang med at få lavet, et ESG Kompas. Kompasset er et godt første skridt på vejen til at skabe overblik og synergi mellem miljø, socialt ansvar og ledelse. Læs mere på landbonord.dk/ESG

- Vi har en god tradition for at arbejde sammen, og vi er løbende med i projekter om jordfordeling og lavbundsprojekter, som styrker klimaindsatsen i kommunen. I december var verdens øjne rettet mod klimatopmødet COP28 i Dubai, og jeg kan godt

Mit LandboNord

| 9


InterCount er nu mere populært end Summax Af Morten Langgaard, Director, Business Development

Landmand Jonas Ellitsgaard Jensen: “Med det her system synes jeg, at det er skønt at komme på kontoret, fordi det er effektivt, og jeg får noget fra hånden.” InterCount er et økonomisystem udviklet af DLBR, der udnytter de nyeste tendenser inden for digitalisering af bogføring. Ved hjælp af Danmarks mest avancerede og effektive kunstig intelligens automatiseres en række manuelle processer ved bogholderiet. For nogle betyder dette mindre tid på kontoret og for andre optimeret rapportering og et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger. InterCounts helt store fordel er, at systemet giver en ny mulighed for at følge virksomhedens økonomi tæt. Efter en hård start i januar 2023 endte vi i LandboNord med flere InterCount-kunder sammenlignet med antal kunder i Summax. Tendensen er fortsat i 2024, hvor flere og flere vælger InterCount som økonomistyringssystem i deres virksomhed. I det forgangne år har vi løbende talt med en lang række kunder om deres oplevelser med skiftet fra Summax til InterCount. En af dem er Jonas Ellitsgaard Jensen, der siden januar 2023 har været bruger af InterCount. Overgang fra Summax til InterCount Jeg begyndte at bruge Summax i 2020 i forbindelse med, jeg blev selvstændig. Den eneste rigtige løsning for mig var den digitale vej for dels at gøre op med mængden af papirer og mapper, og dels fordi jeg godt kan lide at have opfølgningen tæt på. Jeg deltager selv en del i det, fordi jeg synes, at det er spændende. Jeg modtog en mail vedr. et InterCount-kursus og tilmeldte mig. De første 14 dage var lidt svære, men i dag vil jeg ikke tilbage til Summax. Generelt tror jeg, at InterCount, for de fleste, er nemt at gå til. Fordele ved InterCount Med InterCount kører det bare! Jeg kan godt lide opsætningen, der er en anden end i Summax. Jeg synes, at det er godt og trygt at være i InterCount. Det vigtigste er jo, at jeg får betalt mine regninger, og mine bilag er derinde. InterCount giver et bedre flow Flowet gør, at jeg har lyst til at gå derind, fordi jeg ved, at det er hurtigt overstået. Det er lige ved, at jeg kan sætte en lasagne i ovnen – og når den er færdig, så er jeg også færdig på kontoret.

10

Det er det, der gør, at jeg får gjort noget ved det – da det ellers er svært at få passet ind i en travl hverdag. Det skal jo være sjovt! Med det her system synes jeg, at det er skønt at komme på kontoret, fordi det er effektivt, og jeg får noget fra hånden. Automatikken ved e-faktura Det hele bliver placeret rigtigt, fordi jeg får dem konteret der, hvor de hører til. Når vi sidder med regnskabet, kan jeg se omkostningerne helt ned på hver enkelt maskine. Det gør, at mit regnskab fortæller mere – og jeg vedligeholder ikke på noget, der måske skulle skiftes ud. Vi bruger systemet aktivt til at få overblik over, om vi skal investere eller ej. Betaling i InterCount Det er noget af det, som er skønt ved InterCount – nemlig muligheden for at betale via en Bankconnect aftale. Med den kan jeg bogføre og betale ved et par klik, og jeg kan betale en masse regninger på kort tid med MitID. Dét er tidsoptimerende for mig! Anbefalinger til nye brugere af InterCount Det er bare at komme i gang! Det er nemt at sige, fordi jeg selv gjorde det. Nogle har nok behov for at deltage i de kurser, som LandboNord afholder. Det ene kursus har været nok for mig – og resten har jeg lært på egen hånd. Jeg tror dog, at der er væsentlig forskel på, om du kommer fra mappen med papirer, og går ind i InterCount, eller du kommer fra Summax. Er du i Summax, så er der ikke den store omvæltning, men kommer du fra papirløsningen, så skal du nok lige bruge lidt mere tid på at blive dus med systemet. Vidste du at › InterCount er et moderne og fremtidssikret økonomisystem, der opdateres løbende i takt med nye teknologiske muligheder og regulativer. › LandboNords assistenter er blandt top 3 i DLBR til at opsætte automatikker. › LandboNord er i top 3 i DLBR i forhold til udbredelse af InterCount. › 35% af LandboNords kunder er allerede er på InterCount. › LandboNord har 60% flere InterCount-kunder end kunder på Summax. Da Summax er under udfasning, anbefaler vi alle at skifte til InterCount snarest mulig. › InterCount er udviklet af Dansk Landbrugsrådgivning. › Flere end 8.000 kunder på landsplan har valgt InterCount. Få InterCount hos LandboNord i dag. Send en mail til digital@landbonord.dk, så ringer vi dig op.


Mit LandboNord

| 11


Drømmen om at blive selvstændig Etablering: Ikke alle etableringer følger den lige og ”gammeldags” vej til at blive selvstændig via frit salg og en personlig ejet virksomhed. Flere tænker ud af boksen - og det er med god grund, fordi der ligger rigtig mange gode muligheder derude fx etablering via selskaber. Af strategi- og virksomhedsrådgiver Louise Rødkær Hermansen Det ved rugeægsproducent Martin Bundgaard Mortensen alt om. I 2023 blev han nemlig selvstændig via et selskab med sin tidligere chef og nu medejer Lars-Peter Boel.

velfærd, ordentlighed, resultatorienteret og nytænkende. Alt dette resulterede i beslutningen om at drive virksomheden sammen i selskabsform. Selskabsformen gjorde det muligt for Martin at komme i gang, men det gjorde det også nemmere, for Martin på sigt at overtage resten af virksomheden.

Lars-Peter drømte om at trække sig mere tilbage i virksomheden, hjælpe en ung landmand i gang og bruge mere tid på bl.a. politik og som folkevalgt i LandboNord. Martin derimod drømte om at blive selvstændig, og brændte for arbejdet med hønsene og livet som landmand.

Undervejs i forløbet fik Martin det råd at få sin egen rådgiver, som kunne repræsentere Martins interesser. Derfor kontaktede Martin mig, og sammen fik vi alle 5 lagt en endelig køreplan for generationsskiftet med budgetter, aftaler og økonomisk overblik.

Martin og Lars-Peter havde ideen og målet klart, og søgte hjælp af LandboNords rådgivere til at få lagt en strategi for generationsskiftet. Sammen med Lars-Peters sædvanlige rådgivere, chefrådgiver Jesper Frisgaard og strategi- og virksomhedsrådgiver Jakob Nørgaard, blev de første indledende drøftelser foretaget tilbage i 2022. Martin og Lars-Peter delte flere fælles værdier i forhold til produktionen og landmandskabet herunder

Martin har været meget involveret i udarbejdelsen af budgetter og tal, samt været meget passioneret omkring hele processen. Alle aftaler er blevet overholdt, og Martin er kommet godt i gang med sit liv som selvstændig. Martin og familien glæder sig til fremtiden som selvstændige på Nørremøllegaard.

Nørremøllegaard

Vidste du dette om LandboNords etableringsrådgivning?

› 52.000 rugeægshøns › Årlig produktion på 9 mio. stk. rugeæg til DanHatch › 4 ansatte › Drives i selskabsform med 50% ejerskab til Lars-Peter Boel og 50% ejerskab til Martin B. Mortensen

›O p til 18 timers gratis rådgivning › LandboNord har i 2023 hjulpet mere end 50 landmænd med at søge etableringsstøtte og fået tilsagn om 29 mio. kr. til LandboNords unge landmænd › Vi har erfagrupper for dig som ønsker at blive selvstændig, og vi har erfagrupper for dig som er nyetableret. KONTAKT

Louise Rødkær Hermansen Strategi- og virksomhedsrådgiver Tlf. 9624 1709 / 4024 7112 lbh@landbonord.dk

12


Få de nyeste prognoser og analyser til Landbrugskonference 2024 Hvordan er året gået, og hvilke forventninger har vi til det nye? Bliv klogere på din egen virksomhed og de strategiske beslutninger, du skal tage i løbet af 2024. Af journalist Peter Küster Nielsen

Andreas H. Brandt. Vicedirektør i LandboNord

2024 var ikke mange timer gammel før rådgivere her i LandboNord, samt rådgiverne fra Spiras og Vkst, gik i gang med et omfattende analysearbejde til det, der bliver en af branchens største analyser baseret på landbrugsregnskaber i hele Danmark. Resultaterne af analysen vil blandt andet blive præsenteret den 6. februar til Landbrugskonference 2024 i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå. - Vores regnskabsanalyser er ikke blot et værktøj, men en nødvendighed for den moderne landmands fremadrettede planlægning og drift. Når vi kombinerer data fra regnskaberne, frembringer vi et robust fundament af viden, der spænder over kvæg-, plante- og griseproduktion. I en verden hvor landbruget konstant ændrer sig, er det afgørende for vores kunder at anvende denne indsigt aktivt for at forblive konkurrencedygtige og succesfulde, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt. Inspiration til at forbedre sine resultater Konferencen består som altid af en fælles del samt individuelle oplæg tilpasset den enkelte produktionsgren. Tanken er, at den enkelte virksomhedsejer får inspiration til at forbedre sine resultater ved at overveje forskellige indsatser. Det handler blandt andet om at holde fokus på de områder, man selv kan gøre noget ved. I skrivende stund er forberedelserne i fuld gang, men Andreas H. Brandt tør godt komme med foreløbige forventninger til regnskabsanalysen 2024. - Renterne er steget kraftigt i 2023 – dét kombineret med vigende afregningspriser samt en planteavl, der har været udfordret af svære vejrmæssige vilkår, vil få markant indvirkning på mange landbrugsregnskaber i 2023. Heldigvis arbejder landmanden konstant med at effektivisere driften i mark og stald, hvilket også får betydning for årets resultater. Vi kan med regnskabsanalysen spotte de indsatser, der i 2024 kan være med til at løfte indtjeningen, og glæder os til at dele den viden med kunderne, siger Andreas H. Brandt.

Book din plads og se programmet til LandboNords Landbrugskonference 2024 via QR-koden eller linket her: www.landbonord.dk/landbrugskonference-2024

Mit LandboNord

| 13


Din elektricitet er steget i pris Den såkaldte nettarif, prisen for at få leveret elektricitet, er nogle steder steget helt op til 90% sammenlignet med sidste år. Med prisstigningerne kan det være en god idé at få regnet på sit forbrugsmønster, og måske overveje at få produceret noget af sin elektricitet selv. Af journalist Peter Küster Nielsen

Næste gang du modtager din energiregning her i 2024, er den med stor sandsynlighed blevet noget dyrere, end den seneste fra 2023. Grunden til prisstigningen er, at distributionsselskaberne hæver prisen for at levere din strøm. - Nogle steder har vi set, at strømmen er op til 90% dyrere at få leveret afhængig af distributionsselskab, kundeprofil og tidspunkt på døgnet. Har du for eksempel et landbrug som er afhængig af energi, så er det en faktor, du skal være opmærksom på. Dels om du har mulighed for at få en bedre aftale, ændre dit forbrugsmønster eller helt enkelt at se på muligheden for at producere noget af din energi ved hjælp af solceller på taget, siger energirådgiver i LandboNord, Leif Köhne. Supplementer til energiforbruget I sagens natur skal man ikke betale for at få leveret den strøm, man selv producerer. Derfor har flere virksomheder valgt at få lavet et El-Tjek i LandboNord, hvor energirådgivningen netop omfatter at dykke ned i forbruget og se, om det er muligt at optimere eller at få bedre aftaler med udbydere.

dit energiforbrug, men hverken sol eller vind vil kunne gøre dig fuldstændig uafhængig af elektricitet udefra, siger Leif Köhne. Solceller er raslet ned i pris Hvis man tidligere har fået regnet på økonomien i at få solceller, kan det være en idé at få regnet på det igen. Solcellerne er den seneste tid raslet ned i pris, og det har fået regnestykket anno 2024 til at se noget anderledes ud, end det gjorde for blot et år siden. - Jeg har for eksempel regnet på et solcelleanlæg, hvor tilbagebetalingstiden i oktober 2022 hed 13 år. I oktober 2023 var tilbagebetalingstiden nede på 8 år, og nu her med nettariffernes stigning i 2024 bliver tilbagebetalingstiden reduceret yderligere. Derfor har flere kunder allerede henvendt sig til mig for at få regnet på mulighederne endnu en gang, siger Leif Köhne.

Leif Köhne Energirådgiver

- Hvis vi kommer frem til, det kan være en idé at producere elektriciteten selv, så kan vi for eksempel begynde at regne på, om solceller kan være et alternativ. Det hjælper vi med gennem et Solcelle-Tjek. Solcellerne kan være et godt supplement til

14

Tlf. 2121 2698 / 9624 1818 lko@landbonord.dk


Er du frisk på en lille quiz? Af socialkonsulent Mette Neist

Hvis du tilhører gruppen af personer, som endnu ikke har sikret sig mod længerevarende sygdom, så er det her en quiz for dig. Der er mulighed for store gevinster. Forestil dig en spændende quiz, hvor du kan vinde sikkerhed og tryghed for din fremtid! De fleste af os har allerede en livsforsikring, der beskytter vores kære efter vores død. Men hvad med at beskytte os selv og vores familier mod de økonomiske konsekvenser af langvarig sygdom? Dette er en udfordring, vi ofte overser, selvom sygdom kan ramme når som helst. QUIZZEN STARTER NU: Sygdom kan ramme pludseligt, som et lyn fra en klar himmel, og når det sker, er det for sent at tage forsikring. Så det er vigtigt at handle, mens vi stadig er sunde og raske. Forestil dig scenariet, hvor du bliver ramt af "lynet" og skal leve med en kronisk sygdom, der begrænser din arbejdsevne. Hvor ærgerligt ville det ikke være, hvis du ikke har de nødvendige forsikringer for at støtte din indkomst? HER ER DIN UDFORDRING: Brug 15 minutter af dit sunde liv til at gennemgå følgende fem udsagn. Hvis du kan nikke ja til alle fem, er du godt sikret. Hvis ikke, er det tid til at handle nu og sikre dig og din families fremtid.

Er du klar til at deltage og vinde tryghed for dig og dine nærmeste? › Du har tegnet en frivillig sygedagpengeforsikring, der gør, at du er sikret sygedagpenge, selvom dit overskud enten har været lavt, eller du har haft underskud. Du sikres herudover sygedagpenge fra den første eller tredje dag, du bliver sygemeldt. › Du har tegnet en forsikring mod tab af erhvervsevne, der gør, at hvis din erhvervsevne og indkomst bliver nedsat med halvdelen eller mere, så er du, efter 3 måneder, sikret en månedlig udbetaling som supplement til din indkomst. › Du har tegnet en forsikring mod kritisk sygdom, der gør, at hvis du bliver ramt af f.eks. ondartet kræft, hjerneblødning, Alzheimers og sklerose, så er du berettiget til at få udbetalt et skattefrit engangsbeløb. Hvor stort beløbet skal være bestemmer du selv, i forbindelse med at du tegner forsikringen. Pengene kan du anvende, som du vil, men det kan evt. være til behandlinger i udlandet. Beløbet kan som udgangspunkt kreditorbeskyttes. › Du har tegnet en livsforsikring der gør, at hvis du dør, så får dine efterladte udbetalt et engangsbeløb, der er med til at sikre dem økonomisk. Størrelsen på beløbet og hvem der skal have det udbetalt, bestemmer du selv. Pengene kan evt. anvendes til at sikre, at gård/hus og bil ikke skal sælges. Eller at der er råd til, at de kan komme godt videre i livet. › Du har tegnet en sundhedsforsikring, der gør, at du i tilfælde af sygdom hurtigt kan få en afklaring af, hvad du fejler. Du får bl.a. mulighed for hurtig behandling på et privathospital eller hos en anden behandler. En del af udgifterne til behandlingen bliver betalt af din sundhedssikring og samlet set, vil du hurtigere kunne komme tilbage til dit arbejde. Jeg håber, du kunne nikke ja til de ovenstående udsagn, og at du derfor er godt dækket.

Mette Neist Socialkonsulent

Hvis ovenstående derimod gjorde dig i tvivl om, hvorvidt du og din familie er dækket efter jeres behov ved sygdom, så ring og bestil en tid, så hjælper jeg dig/jer med at få et overblik over, hvordan I er dækket i dag. Måske er jeres dækning, som I har brug for, eller måske kunne I have brug for en yderligere sikring.

Tlf. 9624 2436 / 4052 5215 mne@landbonord.dk

Mit LandboNord

| 15


Er rådgivning om flow i stalden noget for dig? Er du griseproducent og i tvivl om, hvorvidt du skal overveje rådgivning om flow i din staldproduktion? Af griserådgiver Inga Riber

16

Du er ikke alene. Mange griseproducenter har hørt om fordelene ved at optimere flowet, men er stadig usikre på, om det er det rigtige skridt for deres produktion. Her vil vi se nærmere på, hvorfor det altid er en individuel vurdering, og hvorfor du måske skulle overveje det. At optimere flowet i din staldproduktion kan være en kritisk faktor for succesen af din bedrift. Det kan føre til øget produktivitet, forbedret dyrevelfærd og endda bæredygtig praksis. Men det er vigtigt at forstå, at beslutningen om at søge rådgivning ikke nødvendigvis er noget, som du skal træffe alene. Det er bedst at tage beslutningen i en dialog mellem dig og en af vores erfarne rådgivere her i LandboNord. Forstå dine behov i samråd med en rådgiver Som griseproducent kender du dine søer, grise og staldforhold bedre end nogen anden. Men at inddrage en erfaren rådgiver i processen, om du skal vælge flowrådgivning, kan give dig uvurderlig indsigt og ekspertise. Start med at spørge dig selv: › Oplever jeg udfordringer i min nuværende produktion? Hvis du bemærker flaskehalse, pladsmangel, ineffektive arbejdsrutiner eller andre problemer, kan rådgivning om flow være løsningen. › Har jeg et mål om at øge produktiviteten? Hvis du ønsker at producere flere grise med højere kvalitet eller forbedre effektiviteten i din produktion, kan flowoptimering hjælpe dig med at nå dine mål.


› Ønsker jeg at opnå bæredygtige og dyrevelfærdsmæssige forbedringer? Hvis du vil fremme bæredygtig landbrugspraksis og høj dyrevelfærd, kan rådgivning om flow hjælpe dig med at opnå disse mål. Det er i samarbejde med en erfaren rådgiver, at du kan drøfte disse spørgsmål og evaluere, om flowoptimering er relevant for din produktion. Individuel vurdering er nøglen Det er vigtigt at forstå, at ikke alle griseproducenter nødvendigvis har behov for rådgivning om flow. Din produktion er unik, og hvad der fungerer for én, fungerer måske ikke for en anden. Derfor er det afgørende at foretage en individuel vurdering af dine behov og mål i samråd med en rådgiver. Hvis du er usikker, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Vi kommer måske allerede i din produktion i dag, og vi kan hjælpe dig med at evaluere din produktion og identificere eventuelle områder, hvor flowoptimering kan være gavnlig. Det er en mulighed for at få ekspertrådgivning, der er tilpasset din situation. Rådgivning om flow i staldproduktion kan være en kraftfuld ressource, der kan hjælpe med at tage din produktion til det næste niveau.

Inga Riber Griserådgiver irk@landbonord.dk 21742983 96241887

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Nord- og Vestjylland Jens Bigum Højagergaard Binderupvej 17 9600 Aars +45 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Morten Egekvist Bavnehøjgaard Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup +45 24 22 99 32 me@dlr.dk

Hans Christian Holst St. Langheden Skelgårdsvej 54 9340 Asaa +45 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Martin Vestergaard Lindegårdsvej 62 8930 Randers NØ +45 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 Bjerget 7741 Frøstrup +45 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Mit LandboNord

| 17


Niels Hedermann vandt klima- og bæredygtighedspris Af journalist Peter Küster Nielsen

Til delegeretmødet i Herning blev et af højdepunkterne kåringen af LandboNords næstformand, Niels Hedermann, som Danmarks klima- og bæredygtighedslandmand 2023. Nykredits klima- og bæredygtighedspris blev uddelt for andet år i træk, og det var en glad mælkeproducent, som efterfølgende gjorde status på begivenheden. - Jeg blev pænt stolt; først og fremmest over at være nomineret - at vi så lige er heldige at vinde, det var lige prikken over i’et, siger Niels Hedermann. Udover at være næstformand og formand for Kvægudvalget i LandboNord, så driver Niels fire ejendomme med 1950 køer sammen med sin familie. Juryens begrundelse for kåringen var blandt andet, at Niels evner at kombinere forretning med bæredygtighedsarbejdet. - Det er bare en cadeau til vores strategi og de beslutninger, vi prøver at træffe i det daglige. Det kan sommetider godt være lidt ’kavt’ at føre ud i livet, men vi lykkes okay med det, synes jeg. Når der kommer krav om forandring udefra, så forsøger vi at vende det om og se kravene som en forretning, hvor vi kan koble økonomi på det, siger Niels Hedermann.

Inspiration til andre Prisen blev givet første gang i 2022. Her var det også et medlem af LandboNord, mælkeproducent Peter Nielsen, som vandt. Motivationen for at uddele prisen er blandt andet at inspirere flere til at arbejde med klima- og bæredygtighed. Et arbejde som giver en bedre afregning for produkterne, men kræver samtidig også mere af den enkelte landmand. - Du skal have interessen og være nysgerrig for, at det kan lykkes. Vil du producere varer, der giver lidt mere end naboen, skal du også forvente, at der bliver stillet større krav, og du tåler at blive kontrolleret. Det skal du have mavesyre til, så hvis du er ved at skide i bukserne, hver gang der kommer en bil ind på gårdspladsen, skal du søge udfordringer andre steder, siger Niels Hedermann.

Niels Hedermann på scenen til Delegeretmødet for at modtage Klima- og Bæredygtighedsprisen 2023. Foto: Landbrug & Fødevarer.

Bekymret for UNESCO-restriktioner Af journalist Peter Küster Nielsen Konsekvenserne ved at få Børglum Kloster på UNESCO-verdensarvliste, kan vise sig at blive utilsigtede negative for landbrugets udvikling i området. Lykkes det at få klosteret optaget på verdensarvlisten, frygter lodsejerne i området, at det vil sætte en stopper for deres muligheder for at udvikle deres landbrug. Udsigten til at klosteret omkredses af såkaldte beskyttelseszoner, der strækker sig flere kilometer i landskabet rundt om klosteret, har fået mange til at reagere. Ifølge LandboNords formand, Torben Farum, så deler Land-

18 18

boNord deres bekymring. Derfor er LandboNords kreds 1, sammen med lodsejere i området, gået i dialog med Hjørring Kommune for at få svar på mange af de spørgsmål, der er opstået. Blandt andet ved et møde i november, hvor 11 lodsejere, repræsentanter fra Hjørring Kommune, medlemsrepræsentanter fra LandboNord og LandboNords miljøchef deltog. Budskabet fra Hjørring Kommune var, at projektet stadig er i sin spæde opstart, og det derfor er for tidligt at gå i detaljer med eventuelle konsekvenser, men at det ikke er kommunens hensigt at stå i vejen for landbrugets udvikling.


LandboNords Seniorklubber Dato

Tid

Arrangement

Indhold

Hjørring LandboSenior 13/2

09.30 Højskoledag

Forhenværende biskop Henning Toft Bro holder indlæg: ”Fra fiskersøn til biskop”.

Brønderslev LandboSenior 24/1

13.00 Kør-selv-tur til Vrå Bryghus & Bryggeri Jernbanegade 7-9, Vrå

Der vil være 3 x smagning af øl samt rundvisning og underholdning. Der serveres 2 x smørrebrød samt en stor fadøl. Pris 210,- kr. Tilmelding senest 16/1 2024.

Østvendsyssel LandboSenior 16/1

14.00 Hyggeeftermiddag Kulturhuset Hjallerup

Hør Knud Erik Larsen fortælle om sin opvækst under svære sociale betingelser. Pris: 100,- kr. Tilmelding senest 9/1 kl. 11.30

21/2

19.00 Kør-selv-tur til TV Nord

Rundvisning ved Flemming Retbøll Kaffe og kage Pris: 100,- kr. Tilmelding senest den 14/2 inden kl. 11.30 (max 20 personer)

6/3

19.00 Generalforsamling Kulturhuset Hjallerup

Dagsorden udsendes senere. Gæstetaler: LandboNords formand Torben Farum

Hanherred LandboSenior 19/1

18.00 Nytårsfest Kultur- og Seniorcentret

Der serveres 3-retters menu samt natmad. Efter spisningen spiller Peter Olsen op til dans til kl. 23.30. Pris: 250,- kr. inkl. 1 glas vin eller øl og vand Tilmelding senest 12/1.

15/2

19.00 Foredrag med Preben Jørgensen Kultur- og Seniorcentret

”Kom med på turen gennem Østeuropa Langturschauffør Preben Jørgensen fra Skyum kørte tværs gennem Østeuropa på en 14.000 km lang transportopgave. Der fortælles anekdoter og berettes om bestikkelse, trusler, revolvermundinger og kørsel ad plørede veje i Østeuropa. Pris: 50,- kr. inkl. kaffe. Alle er velkomne.

14/3

19.00 Generalforsamling Kultur- og Seniorcentret

Generalforsamlingen indledes med smørrebrød. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen kommer Tranum Folkedansere og giver opvisning.

11/4

19.00 Foredrag med Lone Hansen Kultur- og Seniorcentret

”Vejen til mine rødder – jeg er min mors hemmelighed”. Lone Hansen fortæller med udgangspunkt i sit eget liv om et af besættelsestidens tabuemner: Tyskerbørn. Pris: 50,- kr. inkl. kaffe. Alle er velkomne.

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt.

LandboNord | 9624 2424 | www.landbonord.dk

Mit LandboNord

| 19


Tur i teatret og på travbanen Af journalist Peter Küster Nielsen

I oktober måned var LandboNords kreds 5-medlemmer inviteret en tur til Racing Arena Aalborg. En lidt anderledes tur på travbanen, end hvad ellers kredsen plejer at invitere til.

Kreds 1 og 2 havde også tænkt ud af boksen, da de inviterede en tur i Vendsyssel Teater, hvor medlemmerne fik lov til at få et kig ind bag kulisserne. Arrangementet var inspireret af den store efterspørgsmål, der plejer at være i forbindelse med Hjørring Revyen, hvor LandboNord har reserveret 450 pladser til medlemmerne. De gratis billetter plejer at være revet væk ret hurtigt. Arrangementet bag kulisserne havde en god tilslutning – og er endnu et eksempel på, at det hele ikke behøver at være landbrugsfagligt, selvom man er medlem af en landbrugsforening.

Arrangementet gav mulighed for at koble faglig viden med sjove aktiviteter, der ikke som sådan har noget med landbrug at gøre. 65 voksne og børn deltog.

Kunne du tænke dig at høre mere om at være medlem af LandboNord og hvilke medlemsfordele du har/får, så kontakt foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund.

Kia Klostergaard Gaardlund Foreningskonsulent 9624 2421 kkg@landbonord.dk

20


LandboNord klar til Naturmødet Af journalist Peter Küster Nielsen

Hjemmehos-møde om lavbundsjord I november mødtes kreds 3-medlemmer hjemme hos Betty og Anders Vadsholt for at høre mere om mulighederne ved udtagning af lavbundsjord. Af journalist Peter Küster Nielsen Formålet med udtagningen er at bremse udslippet af klimagasser fra jordens tørv. Udtagningskonsulent i LandboNord, Camilla Lerbjerg Thomsen, fortalte medlemmerne, der alle har lavbundsjord, hvilke muligheder de har for kompensation, anvendelse af arealerne efter gennemført projekt og hvilken betydning, det kan have for den enkeltes klimaregnskab. På mødet var der en god dialog med masser af spørgsmål.

Selvom årets Naturmøde i Hirtshals først er til maj, så har forberedelserne været i gang længe. I november var LandboNords formandskab til møde med folkene bag eventen for at afdække, hvordan foreningen kan blive repræsenteret i nogle af de mange debatter, som man kan opleve fra den 23. til 25. maj i Hirtshals. Lige siden starten i 2016 har LandboNord deltaget i mødet, som henvender sig til alle interesserede. I år præsenteres Naturmødet igen under temaet ”Bro eller Barriere”. Det har været temaet siden 2022, men ifølge arrangørerne så er vi ikke nået i mål endnu. På Naturmødets hjemmeside står der, at temaet ”Bro eller Barriere?” ikke kun er et spørgsmål om at nå til enighed. Det er et spørgsmål om at turde at hoppe ned i kløften og sammen konfrontere uenighederne og forskellene, så vi effektivt kan handle. Det bliver et par spændende dage i maj, hvor alle medlemmer opfordres til at kigge forbi og deltage i debatten. Læs mere på www.naturmoedet.dk Foreningskonsulent Kia Klostergaard Gaardlund, næstformand Lars-Peter Boel, formand Torben Farum og næstformand Niels Hedermann alle fra LandboNord og chef for Naturmødet Leif Lund Jakobsen til dialogmøde om LandboNords deltagelse ved Naturmødet 2024.

- Vi har en øget interesse for emnet, da det er meget aktuelt i vores område. Det var godt at høre om erfaringer fra andre projekter og dermed få en idé om, hvad det kræver. Som landmand kan du ikke helt undgå at have en bekymring for konsekvenser for resten af dine dyrkede arealer, at strukturen i afvandingen ændres ved at tage arealer ud af drift, siger mælkeproducent Per Barup, som var tovholder på mødet. Læs mere om udtagning af lavbundsjord her i bladet.

Mit LandboNord

| 21


Steffen Schultz Andersen tv. driver Hesthaven ApS sammen med sin bror Lasse Schultz Andersen. Steffen er i en erfa-gruppe om grovfoder.

Inspiration, erfaringsudveksling og faglig sparring Erfa-grupper: Der er mange måder at opkvalificere sin faglighed på. En populær mulighed er en rettidighed LandboNords mange erfa-grupper. Her finder både landmænd og medarbejdere sammen om faglig sparring og inspiration til at udvikle et moderne landbrug. Af journalist Peter Küster Nielsen

22 22

Erfa-grupper i LandboNords PlanteRådgivning Erfa-opstart uge 5 Af chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Søren Greve Olesen På planteavl har vi mange erfa-grupper målrettet medhjælper, driftsledere og ejere i marken. Alle grupperne har et specifikt emne, som er fælles for deres interesse i at gøre det bedre i marken. Et emne kunne være grovfoderproduktion, præcisionsjordbrug eller reduceret jordbehandling. Generelt arbejdes der med rettidighed og timing af behandlingerne i marken, inspiration på tværs af deltagerne og på tværs af landet. Samtidig supplerer konsulenten fra LandboNord med aktuel grundlæggende agronomisk viden, dyrkningsteknikker, aktuelle sygdomme og skadedyr, næringsstoffer mm. Deltagerne i grupperne er med til at inspirere hinanden, så de opnår et bedre resultat i marken.

Erfa-grupper i LandboNords GriseRådgivning Erfa-opstart løbende Af HR- og griserådgiver Mette Holst Tygesen I LandboNords GriseRådgivning tilbyder vi erfagrupper til såvel medarbejdere som ejere og driftsledere samt erfagrupper til de engelsktalende medarbejdere. En del af grupperne mødes på skift hos hinanden, så de kommer i stalden og giver hinanden sparring på aktuelle problemstillinger. Grupper til ejere har typisk lidt mere fokus på økonomi og ledelse, end grupperne på ansatte har. Fællestræk for alle grupper er, at åbenhed er vigtig, så man kan lære af hinanden.


Steffen Schultz Andersen, mælkeproducent og deltager i erfa-gruppe om grovfoder - Jeg tilmeldte mig erfa-gruppen for at få sparring med andre landmænd om de forhold, som vi arbejder imod eller med. Jeg ville gerne høre, om der var nogle som gjorde noget anderledes, end jeg selv gjorde. På den måde kunne jeg få et pejlemærke for, hvilken retning jeg skulle gå og prøve noget nyt på baggrund af andres erfaringer. Jacob Christensen er til daglig markmand og medlem i en erfa-gruppe om salgsafgrøder.

Erfa-grupper i LandboNords KvægRådgivning Erfa-opstart løbende Af fagchef Kvæg Betina Amdisen Røjen Vi skræddersyr gerne en erfa-gruppe omkring et særligt fokusområde, f.eks. malkerobotter, kalve, eller ledelse. Det vigtigste formål med grupperne er at skabe et fagligt og socialt netværk, hvor man sparrer med hinanden og gør hinanden bedre gennem erfaringsudveksling. Åbenhed vægtes højt. Tovholderen fra LandboNord supplerer med aktuel, faglig viden, det være sig om sæsonbetonede emner eller ny viden, som er af relevans for gruppen. Når det er relevant, inviteres eksterne parter med, f.eks. dyrlæge eller et firma. Vi kan også finde på at tage på udflugt. Vi har grupper for ejere, driftsledere og medarbejdere.

- Jeg har været med i erfa-gruppen siden 2021, og gruppen består primært af selvstændige – dvs. vi har alle fingeren på pulsen, og vi vil have max udbytte. Det er spændende at have de andre med i marken og sparre om nye muligheder. Der er også plads til forskellige grader af nørderi, dvs. nogle går meget op i præcision, mens andre prøver sig frem. - LandboNords konsulenter bidrager med den nyeste viden fra forsøgene, og her ser vi nærmere på udbytter, udsving og scenarier ift. brug af afgrøderne i egen jord. I december har vi typisk en opfølgning, hvor vi kigger på årets udbytte og lægger en strategi for det kommende år. Her er målet at opnå et bedre resultat end sidst. - For mig betyder det også noget, at jeg kan sparre med andre fra mit nærområde. Der kan være store regionale forskellige, og den viden jeg får her, kan være svær at få andre steder - derfor er det en god faglig investering at melde sig ind i sådan en gruppe.

Jacob Christensen, ansat som markmand hos Niels Kristian Oien og deltager i erfa-gruppe om salgsafgrøder - Erfa-gruppen er for mig en vigtig kilde til sparring, fordi vi har fokus på sæsonens problemstillinger. Vi deler viden på tværs af hinanden og kommer hele vejen rundt – dvs. vi taler også sommetider om andre problemstillinger, der ikke nødvendigvis er relateret til marken. - Jeg har været med i erfa-gruppen siden 2010, og gruppens medlemmer er spredt ud i Nordjylland på en radius af ca. 20 km. Gruppen er et fællesskab til at teste ideer, kigge nærmere på nuværende problemstillinger og blive opdateret af LandboNords konsulenter med den nyeste viden inden for f.eks. lovgivning. - Gruppen giver mig også mulighed for flere faglige input, end hvis jeg bare selv skulle gå og finde på. Det er sommetider svært at være nytænkende, når man er alene om det – og man kan hurtigt komme til at gøre det, man er vant til. Jeg bruger viden fra erfa-gruppen i min dagligdag, så jeg finder det meget givtigt at være med.

I uge 5 er der erfa-opstart for planteavl. Kontakt LandboNords PlanteRådgivning på telefon 9624 2424, hvis du er interesseret i at høre mere. Mit LandboNord

| 23


Juridiske udfordringer og muligheder i biogasproduktion Landbrug spiller en central rolle i fremtidens produktion af energi. Det mærker flere danske landmænd allerede i dag, hvor produktion af biogas har åbnet op for mange juridiske problemstillinger, som kræver professionel sparring. Af advokat og indehaver i Norden Advokatfirma, Anders Bredgaard Biogas er en vigtig grøn energikilde, som kan bidrage til den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning, og der er blevet sat turbo på den danske produktion. I dag er flere danske landmænd på den ene eller anden måde involveret i produktionen af biogas – enten som leverandør til et anlæg,

24

medejer eller begge dele. Udviklingen ser ud til at fortsætte, og Energistyrelsen vurderer, at det danske gasforbrug allerede i 2030 forventes at bestå 100% af biogas, hvor det i 2021 bestod af omkring 20 pct. biogas og 80 pct. naturgas. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det gøre det danske gasforbrug til Europas grønneste.


Behov for rådgivning stiger Der er i dag omkring 190 biogasanlæg. Disse anlægstyper er landbrugsanlæg, renseanlæg, industrianlæg og deponianlæg. Landbrugsanlæg baseret på husdyrgødning står for den største del af biogasproduktionen, og i takt med udviklingen kan Norden Advokatfirma konstatere, at behovet for individuel og specialiseret rådgivning stiger. Generelt medfører biogasproduktionen flere juridiske udfordringer, herunder bl.a.: › Selskabsformer › Bindingsperioder › Ubalancerede beføjelser mellem leverandører og biogasselskab › Ensidige krav til levering › Uklare (hensigts)erklæringer om medejerskab og royalties for ”spinoff” › Håndtering af biogascertifikater Fælles for de mange aftaler på området er, at der er en lang række faldgruber, man bør være opmærksom på. Derfor er rådet til dig som landmand, at du skal søge juridisk rådgivning, inden aftalerne bliver indgået. Aftalerne kan nemlig få stor betydning for din fremtidige drift af landbruget.

Salg og generationsskifte kan blive umuligt De kontrakter, vi bliver præsenteret for i øjeblikket, indeholder ofte uhensigtsmæssigt lange bindingsperioder for den enkelte landmand eller leverandørforening. Kontrakterne indeholder ofte nogle vidtgående eller ensidige beføjelser til ugunst for landmanden, som samlet set kan medføre væsentlige juridiske problemer. I andre tilfælde ser vi endda, at kontrakterne kan være så uheldigt formuleret, at salg af ejendomme, herunder blandt andet ved generationsskifte, helt eller delvist ikke kan lade sig gøre. I Norden Advokatfirma hilser vi den grønne omstilling velkommen, men usikkerhederne om fremtiden skal i videst muligt omfang håndteres i aftalegrundlaget, ellers kan det gå helt galt for landmanden og andre interessenter. Aftalerne skal afspejle projekternes realitet, og du skal som landmand ikke presses ind i uoverskuelige og langstrakte forpligtelser. Det samme gør sig gældende ved de projekter, hvor du er medejer af biogasanlæg. Her skal alle detaljer indarbejdes i aftalegrundlaget og drøftelser om valg af selskabsformer, skat, rettigheder, certifikater mm. skal klarlægges i god tid. Norden Advokatfirma er et af Nordjyllands største advokatfirmaer, som blandt andet yder specialiseret rådgivning inden for den grønne omstilling, herunder i forbindelse med biogasanlæg. På LandboNords Landbrugskonference 2024 den 6. februar i Vrå, kan du høre advokat Mads Kringelbach og mig fortælle mere om de juridiske forhold i forbindelse med biogas - både om at være leverandør og det at have et anlæg selv.

ADVOKAT

ANDERS BREDGAARD tlf: 24 76 00 97 ADVOKAT

MADS KRINGELBACH tlf: 60 75 74 73

Mit LandboNord

| 25


NYT FRA Kan man fratrække SKAT tab ved svindel? Er du vågnet op i det nye år og har konstateret, at din donation på 500€ i december måned til projekt ”genudsæt pandaerne på Grønland” er bedrageri? Du donerede måske lidt i gavmildhed, julerus, julestress og manglende fokus på den google-translaterede sms, du modtog, da du stod sammen med 3 børn og ventede på, at julemanden skulle uddele slikposer i det lokale indkøbscenter den 23. december. Du troede også bare, at det var 500 kr. Nu sidder du med økonomiske tømmermænd den 1. januar 2024 og tænker: ”Kan man få Skattestyrelsen til at tage en del af tabet?” Tilbage i 2010 ændrede man reglerne for fradrag for fordringer/tilgodehavender. Det betød, at der blev en generel skattepligt ved fortjeneste og fradragsret for tab. Den tidligere regel om, at mindsterenten skulle være opfyldt, eller det var afgørende, om tilgodehavendet var i danske kr. eller fremmed valuta, blev ophævet, når bare årets nettogevinst/-tab var på mindst 2.000 kr. Dog var der stadig ikke fradrag for tab på tilgodehavender på nærtstående eller et selskab, som man havde den bestemmende indflydelse på. Vi så effekten af denne ophævelse i markant omfang, da der kom en askesky fra Island, som medførte mere end 100.000 aflyste flyafgange. Pludseligt kunne man opnå fradrag for tabet på den flybillet, som man ikke kunne få refunderet/erstattet i skatteopgørelsen, uanset om det var en privat rejse eller en forretningsrejse. Herefter var det udbredt, at man kunne få fradrag for tab, da et økonomisk tab ofte

26

medfører, at man har et tilgodehavende i form af kompensation eller erstatning. Det vil også ofte være, hvis man er påført et tab – eks. en kaution – så har man et regreskrav mod den person eller virksomhed, som man har betalt kautionen for. Det resulterede i, at man fra Skattestyrelsens side i 2016 udsendte et styresignal, hvor der skete en opstramning af praksis på baggrund af 5 konkrete Skatteråds afgørelser. Skatterådet havde afgjort, at der ikke skulle være fradrag for tab i forbindelse med forudbetalinger for køb af private ydelser eller varer, som ikke leveres, eller hvor der foreligger fejl og mangler. En af afgørelserne handlede om, at man havde entreret med nogle polske håndværkere om udførelse af noget arbejde på sin private ejendom. De modtog en forudbetaling, men mødte aldrig op. Fra og med 2016 kunne der ikke opnås fradrag herfor. Endeligt omfattede det også tab ved tyveri af private genstande og bedrageri herunder internetsvindel. Derfor vil en donation til genopretning af ”pandabestanden på Grønland” udspringe af privatsfæren, og der vil ikke være fradrag for et sådant tilgodehavende. Hvis nu man havde været så ”heldig”, at man havde ladet virksomhedskontoen betale i første omgang, vil der så være skattemæssigt fradrag herfor?

Udgangspunktet er, at der er fradrag for tab på fordringer, der er ”erhvervet som vederlag i næring”. Det kunne eksempelvis være købmanden, der har skrevet en kunde for køb af købmandsvarer, men kunden dukker aldrig op igen og betaler. Dette er en vederlagsfordring, som vil være fradragsberettiget, når tabet er konstateret ved, at man har gjort de nødvendige retsskridt til inddrivelse heraf. Det kunne alt efter beløbets størrelse være rykkerskrivelser, oversendelse til inkasso eller lignende. Men igen vil en donation som beskrevet ovenfor ikke berettige til et skattemæssigt fradrag i virksomheden, da det ikke er et udslag af sædvanlig driftsrisiko. Man risikerer måske endda en hævning i virksomhedsordningen, da det vil kunne anses for værende en privat udgift – ingen forretningsmæssig værdi for virksomhedens afholdelse som eksempelvis reklame. Så vær varsom og opmærksom på, hvad og hvem du overfører penge til både privat og i din virksomhed, for Skattestyrelsen hjælper meget sjældent med delvis dækning af tabet, og derfor bliver du påført det fulde tab. Af økonomikonsulent

Jesper Klysner jkl@landbonord.dk 21212692 96241726


Landbrugsejendomme – foreløbige vurderinger Når du læser disse linjer, skulle ejere af landbrugsejendomme gerne have modtaget den foreløbige vurdering, som iflg. Vurderingsstyrelsen udsendes i løbet af december 2023. I november udsendte Vurderingsstyrelsen foreløbige vurderinger af stuehuse og stuehusgrundværdier på landbrugsejendomme, men vurderingen af produktionsjorden kommer først nu. Hvordan vurderes produktionsjorden? I det nye vurderingssystem vurderes produktionsjorden efter gennemsnitlige hektarpriser. Grundværdien for produktionsjorden fastsættes ud fra hektarpriserne fra tidligere vurderinger. Sagt med andre ord vil produktionsjorden ikke blive vurderet til de markedspriser pr. hektar, som vi har i dag, men til værdier, der er væsentligt lavere. Da grundværdierne for produktionsjord i store træk forventes at være uændrede, vil grundskylden for produktionsjord ikke stige nævneværdigt. Det er i hvert fald det tilfælde, som Vurderingsstyrelsen har stillet i udsigt, og som også er hensigten i den nye Ejendomsvurderingslov. For arealer med særlige planforhold f.eks. landbrugsjord, der iflg. en kommuneeller lokalplan kan anvendes til andre formål end landbrug, vil jorden konkret blive vurderet ud fra den anvendelse af jorden, som er mulig, og det potentiale arealet har. Vi kender endnu ikke niveauet herfor, men jorden vil – alt andet lige – blive vurderet højere. For jord, der er udpeget til tekniske anlæg som vindmøller og solceller, baseres vurderingen af

grundværdien ud fra standarder for årlig produktionskapacitet for det anlæg, der placeres på arealet, ganget med en standardpris på 180 kr. pr. MWh produktion. Offentlige vurderinger og generationsskifte af landbrugsejendomme Mange kender reglen om familieoverdragelse af ejendomme til +/-15% af den offentlige ejendomsvurdering, og den gunstige regel er anvendt af mange gennem flere årtier. Når den foreløbige vurdering modtages, betyder det ikke, at +/-15 reglen bortfalder. Den ”gamle” vurdering kan fortsat anvendes ved familieoverdragelser, indtil den endelige vurdering modtages, og det forventes først at ske engang i 2025. Når den endelige vurdering modtages, gælder de nye regler i Ejendomsvurderingsloven, og her afløses +/-15% reglen af en +/-20% regel. Umiddelbart lyder det jo besnærende og kunne tale for, at man udskyder et generationsskifte, indtil den nye endelige ejendomsvurdering foreligger, også her fraviger vurderingen med 20%. Udfordringen er blot, at de nye ejendomsvur-

deringer ikke indeholder vurderinger af driftsbygningerne på ejendommen. Hvis der alene overdrages jord og evt. et stuehus, kan vurderingen anvendes +/20%, men hvis der er driftsbygninger på ejendommen, skal der ved familieoverdragelser indhentes en særskilt ny ejendomsvurdering for hele ejendommen, dvs. jord, driftsbygninger og stuehus. I den særskilt indhentede vurdering, vil Vurderingsstyrelsen – efter alt at dømme – vurdere såvel jord som driftsbygninger til en tilnærmet markedsværdi, og så vil navnlig jorden blive vurderet til en helt anden hektarpris, end det den almindelige vurdering udviser. Står du overfor en familieoverdragelse af en landbrugsejendom, kan der derfor være god grund til at overveje en overdragelse inden for de næste par år.

Af chefrådgiver, skat

Jens Chr. Obel jco@landbonord.dk 51244558 96241838

Mit LandboNord

| 27


Der er i dag stort fokus på landbrugets CO2-udledning, og forventningen til en reduktion af klimagasser fra landbruget er stor. Dette ses bl.a. i Landbrugsaftalen fra 2022, hvor det blev besluttet, at 100.000 ha lavbundsjord/kulstofrig landbrugsjord skal tages ud af drift.

Foto: Emil Skole Læsøe

LAVBUNDSPROJEKTER:

Stor klimagevinst ved udtagning af lavbundsjord Der kan være mange gode grunde til at overveje, om det er ved at være tid til at tage lavbundsarealerne ud af drift. Af udtagningskonsulent og miljøchef i LandboNord, Camilla Lerbjerg Thomsen

Camilla Lerbjerg Thomsen Udtagningskonsulent Tlf. 40833141 clt@landbonord.dk

28 28

Der er god grund til at se på udtagning af lavbundsjorder; 32 % af landbrugets samlede udledning af klimagasser stammer fra lavbundsarealerne, der grundet dræning og dyrkning omdanner kulstof til CO2. På en bedrift udelukkende med markbrug kan helt op til 56 % af CO2-udledningen komme fra omsætningen af lavbundsjord. Vådlægning af disse arealer kan give en i klimagevinst på 10-40 ton CO2 pr. ha pr. år. Der er afsat mange midler til at udtage lavbundsjorder i Danmark, hvor der findes flere ordninger, som man som lodsejer kan indgå i, således man kan opnå en kompensation for udtagning af lavbundsjorderne. Der er mulighed for at opnå en engangskompensation, sælge jorden (til markedsværdi) eller at indgå i en jordfordeling. Ordningerne er baseret på frivillighed. Du har som lodsejer mulighed for at bidrage konstruktivt til projektet og bl.a. få mulighed for at komme med dit indspil til udførslen af projektet, salg af yderligere arealer eller ønsker til den fremtidige drift af området. Et lavbundsprojekt er et fælles projekt, hvor alle lodsejere skal ønske at indgå, ellers bliver projektet ikke gennemført. Netop nu er der puljer til at tage lavbundsarealerne ud af omdrift, hvorfor der skal lyde en stor opfordring til, at du som lodsejer får set kritisk på dine lavbundsjorder. Der kan være mange gode grund til at overveje, om det alligevel er ved at være tid til at tage lavbundsarealerne ud af drift.: ◗ Får du et ordentligt udbytte? ◗ Er det givtigt at få en bedre arrondering? ◗ Er arealerne allerede beskyttet natur med ringe værdi, kan projektet bidrage til biodiversitet og forbedre jagt. Det er kommunen eller Naturstyrelsen, der står for gennemførslen af projektet. Her vil de starte med at udarbejde en teknisk og en ejendomsmæssig forundersøgelse. Ved den tekniske forundersøgelse klarlægges, om der overhovedet kan gennemføres et projekt i området i forhold til de fysiske forhold. Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal klarlægge lodsejernes umiddelbare holdning til et projekt. Forundersøgelserne er ganske uforpligtende, og du bliver som lodsejer ikke bundet til efterfølgende at gennemføre projektet. Tværtimod kan det være givtigt for dig at kende dine muligheder på arealet i fremtiden, og hvilke muligheder du har for kompensation. Er du nysgerrig efter at høre mere om mulighederne på dine lavbundsjorder, så kan du få gratis rådgivning af os her i LandboNord.


Nyansættelser Jane Harbo Åkerstrøm

Sine Bøgeskov

LN Regnskab | Skat, Team 16, Brønderslev

Kommunikation og Marketing, Brønderslev

Vi byder velkommen tilbage til Jane Harbo som revisorassistent i LandboNords afdeling for Regnskab | Skat. Jane er uddannet finansøkonom og har herudover en kontoruddannelse indenfor økonomi samt en HD2 i regnskab og økonomistyring. Jane vil med sin erfaring yde rådgivning indenfor regnskab og skat til vores store landbrugskunder.

LandboNord har ansat Sine Bøgeskov som digital marketing specialist. Sine er uddannet cand. it i oplevelsesdesign og kommer med flere års erfaring inden for digital markedsføring og projektkoordinering. Sine skal bidrage til planlægningen og gennemførelsen af markedsføringskampagner, arrangementer samt drive digitale projekter i LandboNord.

Laura Hovaldt Holst

Gabriella Vangberg Vangstrup

MiljøRådgivning, Brønderslev

PlanteRådgivning, Brønderslev

LandboNord har ansat Laura Hovaldt Holst som klima- og miljørådgiver i LandboNords MiljøRådgivning i Brønderslev. Laura er uddannet civilingeniør indenfor nanobioteknologi. Hendes primære arbejdsområde bliver at yde rådgivning til vores kunder i relation til natur-miljø og klimaudfordringer samt udarbejde miljøgodkendelser til husdyrbrug.

LandboNord har ansat Gabriella Vangberg Vangstrup som planteavlskonsulent i LandboNords PlanteRådgivning i Brønderslev. Gabriella har en kandidat i miljø og ressource management og tidligere erfaring med bæredygtighed og landbrug. Hendes primære arbejdsområde bliver at yde bæredygtig landbrugsrådgivning, udarbejde dyrkningsplaner og administrativ bistand.

Josefine Louise Bjerre

Dorte U. Pedersen

LN Regnskab | Skat, Team 50, Fjerritslev

Intern organisation, Brønderslev

LandboNord har ansat Josefine Louise Bjerre som projektmedarbejder til LandboNords ØkonomiRådgivning i Fjerritslev. Josefine kommer med erfaring indenfor administration, og hendes primære arbejdsområde bliver indenfor minkområdet i forhold til udarbejdelse af erstatningssager.

Maiken Lykke Eriksen KvægRådgivning, Brønderslev LandboNord har ansat Maiken Lykke Eriksen som kvægrådgiver. Maiken er uddannet indenfor landbrug samt har en jordbrugsteknolog med speciale i kvæg. Maikens primære arbejdsområde vil være at bidrage til serviceringen af vores kunder med god rådgivning og faglig sparring indenfor kvægområdet.

Peter Madsen Digitale Services, Brønderslev LandboNord har ansat Peter Madsen som digitaliseringskonsulent. Peter har en bachelor i erhvervsøkonomi og er uddannet datatekniker med speciale i programmering. Med ansættelsen af Peter tilføjer vi endnu en dygtig medarbejder til LandboNord, hvor Peters primære arbejdsområde bliver indenfor InterCount med opstart af kunder og digitaliseringsprojekter i LandboNord.

Dorte U. Pedersen er den 1. december 2023 tiltrådt som CFO i LandboNord-koncernen. Dorte bringer mere end 25 års erfaring med sig ind i jobbet fra CFO-stillinger i forskellige virksomheder i Nordjylland. Dorte er oprindeligt uddannet cand.merc.aud. Som CFO skal Dorte lede LandboNords interne økonomi- og IT-afdeling. Dorte indgår i ledergruppen som en nøgleperson for LandboNords økonomistyring og automatisering af interne processer.

Emil Henriksen LN Regnskab | Skat, Team 16, Brønderslev LandboNord har ansat Emil Henriksen som juniorkonsulent i LandboNords afdeling for Regnskab | Skat i Brønderslev. Emil er uddannet cand.merc. i økonomistyring og har yderligere en HDR i skatteret 1 og 2. Emil vil, med sin tidligere erfaring som konsulent, yde rådgivning indenfor regnskab og skat til vores store landbrugskunder.

Mit LandboNord

| 29


DET SKER I LANDBONORD Dato

Arrangement

Indhold

18. januar

Sprøjteopdateringskursus

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

22. januar

CropManager

CropManager er dit værktøj til at få mere ud af dit markbrug! På kurset får du en introduktion til CropManager funktioner.

22. januar

FarmTracking

Med FarmTracking har du altid din mark- og sprøjtejournal lige ved hånden - altid til rådighed og opdateret. Lyder det som noget for dig? Så kom på kursus hos LandboNord!

24. januar

Transport af farligt gods

Transporterer du dieselolie, benzin, ilt- og/eller gasflasker, gødning, planteværnsmidler eller andre faremærkede produkter med UN-nummer ad offentlig vej og med registreringspligtigt køretøj, skal du have et ADRkap 1.3 kursus.

29. januar

Planteavlsmøde om salgsafgrøder i Brønderslev og Løgstør

Kom til erfa-opstart nær dig.

30. januar

Planteavlsmøde om salgsafgrøder i Randers

Kom til erfa-opstart nær dig.

30. januar

Planteavlsmøde om grovfoder i Brønderslev og Løgstør

Kom til erfa-opstart nær dig.

31. januar

Planteavlsmøde om salgsafgrøder på Fårup Skovhus

Kom til erfa-opstart nær dig.

31. januar

Planteavlsmøde om grovfoder i Randers

Kom til erfa-opstart nær dig.

6. februar

Landbrugskonference 2024

Læs mere om LandboNords Landbrugskonference 2024 her i bladet side 15.

15. februar

Sprøjteopdateringskursus

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

29. februar

Sprøjteopdateringskursus

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

21. marts

Generalforsamling i LandboNord

Beretning ved LandboNords formand Torben Farum. Godkendelse af årsrapport, indkomne forslag samt valg.

Se flere arrangementer på www.landbonord.dk eller ring 9624 2424 30


T: 9624 2440 nord@landbogruppen.dk Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev LandboGruppen Nord

Det handler om både følelser og forretning, når du skal sælge. Det ved vi. Vi hjælper T: 3089 0508 Hans W. Henriksen

T: 2121 2682 Cecilie W. Fisker

T: 2121 2685 Ruben Dietz

T: 2966 7858 Lynge Nielsen

dig godt videre Landbogruppen.dk

Landets professionelle mægler

Landets professionelle mægler Landbogruppen.dk

dig godt videre Vi hjælper

Det ved vi. når du skal sælge. følelser og forretning, Det handler om både Hans W. Henriksen T: 3089 0508

Cecilie W. Fisker T: 2121 2682

LandboGruppen Nord Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev nord@landbogruppen.dk T: 9624 2440

Ruben Dietz T: 2121 2685

Lynge Nielsen T: 2966 7858



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.