Fra Nimtofte til Christiansborg via Grenaa

Og hvordan lige det?

Jo, det hele tog sin begyndelse i Nimtofte, hvor Lena Andersen blev født klokken 20 om aftenen den 15. december 1946. Hun blev døbt i Nimtofte kirke af pastor Breum, og han konfirmerede hende også. Lena voksede op på Baunhøjgård – midt i mellem de to brødre Per og Leif. Gården havde forældrene fået bygget, da de blev gift. Moderen passede huset, og faderen stod for arbejdet udenfor sammen med en karl, som boede hos dem i et værelse i kælderen. Storebror Per tog Lena med i skole, hvor hun så både lamaer og giraffer – det står knivskarpt og som gode oplevelser i Lenas hukommelse. Skolegangen startede i Nimtofte skole, som for øvrigt lå, hvor der er møbelforretning i dag. Efter OPTIMISTEN - Februar 2022

Familien på udfligt fire år i Nimtofte skole begyndte Lenas tanker at kredse om, at hun altså ville være klogere! Hun og faderen tog derfor til Ryomgård Realskole og aftalte med forstander Erik Munk, at Lena blev elev på skolen fra 5. klasse. Lena husker bl.a. at hun aldrig havde set en mand med så store fødder. Hun blev så glad for at gå på skolen, at hun slet ikke havde lyst til at holde igen. Lena mindes især K. Basse og E. Basse med taknemmelighed, og også andre lærere dukker op i hukommelsen bl.a. Anton Eriksen (biologilærer). Lena gik i parallelklasse med en af dyrlægens døtre fra Kolind og Sinne Marie fra Pognæs. Lena afsluttede skolegangen på Ryomgård Realskole med præliminæreksamen efter 9. klasse. 11

Ramt af sygdom

Så gik turen til Grenaa Gymnasium for at tage studentereksamen. Men her gik det galt, som Lena siger. Det var ikke så sjovt, for Lena fik anoreksi og blev indlagt på sygehuset i Grenaa. Den gang var det ikke så kendt en sygdom, som det er i dag. Lena havde indtil da været lidt buttet og var også blevet drillet med det. Efter råd fra læge Hovesen på Grenaa sygehus stoppede Lena på gymnasiet. Der fulgte en længere periode med indlæggelser på Rigshospitalet i København, hvor Lena var fra april til hen i juni måned. Lena savnede sine forældre og blev stillet i udsigt, at hun måtte komme hjem, når hun havde taget på i vægt. Så hun gjorde hvad hun kunne for at tage på - og vægten steg, og Lena kom hjem til sit elskede barndomshjem. Men desværre gik det galt igen, og hun blev indlagt på Rigshospitalet endnu engang i januar 1965. Lægerne skønnede, at indlæggelsen ville vare et halvt års tid, og Lena blev derfor overført til hospital i Århus, så hendes forældre havde kortere vej for at besøge hende. Nogle gange da det gik lidt bedre, fik hun også lov til at komme på weekend hjemme på Baunhøjgård. Under hele forløbet støttede og bakkede forældrene Lena op på bedste måde.

Tal-geni til fingerspidserne

Lena har altid elsket at arbejde med tal. Måske stammer det fra faderen, som også var dygtig til tal, og ud over at være landmand også bestred posten som tillidsmand i den lokale bank. Lenas far var flink til at opstille regnestykker til hende gennem hele barndommen, som hun så med stor glæde regnede ud. Kærligheden til tal gjorde også, at Lena valgte en bankuddannelse. Hun startede den 2. juli 1965, som elev i Banken for Grenaa og Omegn – i dag Djurslands Bank – og var flere år i Grenaa og også udstationeret i filialen i Hornslet. Lenas sad de sidste år af sin arbejdstid i bankens produktionsafdeling og lavede dokumenter, som kunderne underskrev og sendte retur til hende. Hun sørgede så for tinglysning med mere. Det ene år tog det andet, og pludselig havde Lena været ansat 46 1/2 år i Djurslands Bank, og hun besluttede, at tiden var kommet til at stoppe arbejdslivet. Det blev markeret med reception, taler og stor bravurs i november 2011. Lena blev hædret med Den Kongelige Belønningsmedalje for lang og tro tjeneste i banken.

De kongelige og Lena

Når man tildeles kongelige medaljer, er det kutyme at takke majestæten - Fint skal det være, og ting skal gøres ordentligt. Lena var i audiens hos Dronning Margrethe i januar 2012 for at takke for Den kongelige Belønningsmedalje. Audiensen foregik på Christiansborg og var en kæmpe og særdeles minderig oplevelse. Gennem sit arbejde på Hospice Djursland har Lena både mødt Kronprinsesse Mary og Prinsesse Benedikte. Og tænk: hun fik lov til at holde puden med saksen, da Kronprinsessen skulle klippe indvielsessnoren til Strandbakkehuset i Rønde (børne-og ungehospice) den 16. juni 2021.

Hospice Djursland

Lena er et menneske med stort overskud og sans for at hjælpe andre – man kan vist roligt kalde hende én af hverdagens helte. Hun møder ind på Hospice Djursland kl. 10.00 – 14.30 hver søndag og hjælper med at rydde op, klare opvask, dække op til middagsmad, rydde op og vaske af efter middagen og derefter sidst sætte porcelæn på plads. Når man er vært/frivillig på Hospice Djursland, hjælper man patienterne med at få mad på tallerkenen, og man spiser selv med og får nogle gode samtaler med patienterne. Lena nyder samværet på hospice og har et fantastisk samarbejde med alle såvel ledelsen, sygeplejerskerne samt køkkenpersonalet. Der er en god tone på stedet, og de ansatte er fantastiske til at hjælpe patienterne og holde dem smertefri. Det er et arbejde, Lena ikke vil undvære for alt i verden, siger hun. Det er faktisk ikke kun om søndagen, at Lena kører til Hospice Djursland. På årets sidste dag sættes kursen igen mod stedet og denne gang for at fejre nytårsaften med patienter og personale. Det er ingen hemmelighed at Lena er glad for Djurslands Bank. Da hun i sin tid blev ansat i Banken, kunne hun ikke få en pensionsordning som de andre ansatte, da det krævede en lægeerklæring, og den kunne hun på grund af sin sygdom ikke få. Men banken var så large, at der blev tegnet kapitalforsikring (den første i Djurslands Bank), og på denne blev der af banken indsat samme beløb, som de øvrige bankelever fik indsat på deres pensionsforsikring i Pensionskassen for bankfolk. Lena bruger ikke meget på rejser og lignende og har sparet op af sin gode løn i banken. Hun har også oprettet flere af de pensionsordninger bl.a. indeks konti, ratepensionsordninger og andre pensionsopsparinger, som banken tilbød deres kunder gennem tiden. Alt det kom så kræftramte børn til gode. Lena har nemlig skænket 1.000.000 kroner til børneafde-

lingen ”Strandbakkehuset” ved Hospice Djursland. Lena udtrykker det på denne måde: ”Jeg fik råd til at give, og det var dejligt, og jeg har glædet mig meget over at kunne give en million til hospice”.

Baunhøjgård

Fødehjemmet fylder rigtig meget hos Lena og har gjort det alle dage. Hun nød barndommen på, gården og efter hun flyttede hjemmefra, ja, så kom hun såmænd hver dag og spiste aftensmad med sine forældre. Om lørdagen mødte hun også op på gården for at gøre rent og bage. Efter forældrenes død tog brødrene Leif og Per sig af gårdens drift. I dag ejer Per 1/3 del og Lena 2/3 dele af Baunhøjgård. De har forpagtet jorden ud til et par tvillingebrødre, for Per og Lena kunne ikke drømme om at sælge gården. Hendes drøm er, at den kan forblive i familien. Og hvem ved, måske bliver Pers barnebarn, Anders, næste generation på den fædrene gård? Han er nemlig meget interesseret i landbrug.

Livet på Baunevej i Nimtofte

Lena bor i et dejligt hus på Baunevej med en fin have omkring. Huset har Lena ladet bygge, og hun og moderen plantede buske og træer, som de hentede i skoven. Fra huset har Lena bl.a. kig til Baunhøjgård . Hun har taget aktivt del i lokalsamfundet og været kasserer i Nimtofte-Tøstrup Menighedsråd i en lang årrække. Hun har også hjulpet Provst Qvist Frandsen med regnskaberne - provstisekretær. Det arbejde er slut nu, men arbejdet som kasserer er ikke lagt på hylden. Lena er nemlig kasserer i Optimisten. Det arbejde udføres til punkt og prikke, og regnskabet stemmer altid på både kroner og ører. Derudover står Lena også for annoncerne i bladet. Jo, der er nok at gøre for en aktiv pensionist. Lena bor jo alene og har altid gjort det. Så spørgsmålet: ”Har du aldrig haft en kæreste?” trængte sig på og blev stillet hen over kaffen. Lena smilede og svarede nøgternt: ”Der er ingen, som har budt op”. Summa summarum – Lena er ovenud tilfreds med sin tilværelse og synes selv, at det er gået meget godt i livet. Mange tak til Lena for et både hyggeligt og muntert besøg.