2 minute read

Boganmeldelse

Optimisten Midtdjurs Bugtrupvej 16 8560 Kolind

Jeg har læst bogen ”Lebensborn” med underteksten: Et barn til Hitler. Skrevet af Charlotte Blay. Lebensborn oversættes som livskilde. Romanen er baseret på virkelige begivenheder. Begrebet lebensborn blev indført af nazisterne. Navnet dækkede over institutioner, hvor unge, gravide kvinder kunne føde deres børn med fædre, som var soldater af den ægte ariske race. Kvinderne fødte deres børn i herskabelige og beskyttede omgivelser. De følte sig som udvalgte. Fødte deres børn og efter kort tid skulle de afgive dem til opdragelse hos egnede plejefamilier. Derfra havde mødrene ikke mere kontakt med deres børn. Bogens hovedperson, som i bogen hedder Willi, er et af de udvalgte børn. Han er anbragt hos en plejefamilie i Østpreussen sammen med sin søster. De befinder sig godt hos ”Mutti” og deres plejefar, som er krigsinvalid. Men er begunstiget med Jernkorset. I vinteren 1945 må Willis familie sammen med mange andre fra Østpreussen forlade deres hjem og som flygtninge med kun få ejendele, driver tyskerne dem nordpå mod Østersøen væk fra Den Røde Hærs kanoner. Det bliver en meget hård tur både for børn og voksne. De sulter og fryser konstant. Børnene er bange og især Willi sakker mange gange bagud og er hele tiden meget bange for at blive væk fra sin familie. Det er Mutti, der hele tiden bevarer overblikket. Hun sørger også for, familien tager flugtvejen mod Østersøen via en landtange i stedet for på isen, som er blevet meget usikker. Familien overlever flugten og ender i Mecklenburg-Vorpommeren. Efter fredsslutningen i 1945 bliver de boende i området og dermed indlemmet i Østtyskland. Her skal de arbejde i et russisk inspireret kollektiv, hvor alt er statens ejendom. Willi bliver beskæftiget ved landbruget og er meget glad for at arbejde med dyr. Styreformen bryder han sig ikke om. Efter nogen tid finder Willis biologiske mor via Røde Kors frem til, hvor han bor og arbejder. Hun skriver et brev til ham, hvor hun giver sig til kende og fortæller ham, hun nu bor i Vesttyskland. Tilskyndet af brevet og udsigten til et bedre liv flygter Willi som 16-årig, sammen med sin søster, til Vesttyskland. Foreningen med sin biologiske mor bliver en skuffelse for ham. Moren er blevet stærk tilhænger af Jehovas Vidner. Den levemåde kan Willi ikke forliges med. Hos sin moder finder han et billede af sin far og får at vide, han var tysk soldat. Willi har aldrig vidst, hvem hans far var og aldrig set ham i levende live. Moderen fortæller senere, at hun var vildt forelsket i deres far, som var en gift, lyshåret SS-officer. Efter nogle år i Vesttyskland øjner Willi en mulighed for at udvikle sig yderligere og rejser til Danmark. Her bliver han uddannet på forskellige landbrugsfaglige skoler og får flere betroede stillinger inden for forskning. Willi bliver dansk gift og får et godt liv i Danmark. Hans fortid plager ham dog stadigt. Han er plaget af mareridt om fly, der forfølger ham. Angst for at blive spærret inde, angst for at sakke bagud. Først efter murens fald i 1989 rejser han tilbage til sin barndomsegn i Østtyskland, i det nuværende Polen. I byen Allenstein (nu Olsztyn) finder han det hus, hvor han boede med sin plejefamilie. Willis rigtige navn er Hans Handt. Det er hans svigerinde, der har fortalt hans spændende historie. Gurli Andersen

This article is from: