Møllehave i Midtdjurs

AF HELGE QVIST FRANDSEN.

I år døde den landskendte præst og forfatter Johannes Møllehave efter mange sygdomsperioder, der dog ikke tog humøret fra ham. Da jeg havde taget teologisk embedseksamen fra Århus Universitet i foråret 1963, skulle jeg om efteråret til København for at følge pastoralseminariets undervisning på Københavns Universitet, og det blev en god oplevelse, hvor jeg lærte en flok københavnske teologer at kende, bl.a. Johannes Møllehave, der var fantastisk til at sætte kulør på timerne, når han ellers var der. Han skrev alenlange monologer om ægte og uægte børn, da vi havde undervisning i kirkebogsføring, og morgenen efter mordet på præsident Kennedy skrev han en lang række vers om ham, der skød på præsidenten, og ham, der skød på ham, der skød på præsidenten osv. Det var festligt at møde Møllehave, når vi senere traf hinanden, f.eks. på Djursland. Hvert år arrangerede den meget aktive formand for Kolind husholdningsforening Else Nielsen fra Bugtrup en meget spændende og meget velbesøgt foredragsrække. Et år havde hun inviteret Møllehave, men hun vidste ligesom mange andre, at han ofte meldte afbud i sidste øjeblik, og da hun vidste, at jeg kendte ham, ringede hun og spurgte, om vi ikke kunne invitere ham til middag, så hun vidste, at han var i nabolaget. Vi fik en god dag ud af det. Vi viste ham vore kirker og andre seværdigheder. Da havde han lige skrevet romanen En fri mand, og vi fik et eksemplar med hans altid originale hilsen på titelbladet: Til Kirsten og Helge med tak og gode tanker – sikke et skønt sted I er. Jeres ufrie fri mand Johannes Møllehave. Det var ved sammen lejlighed, vi fik hans bog om Storm P., der hedder Tusind fluer med et smæk: Til K. og H. med tak, fordi I gad huse mig og bespise mig så fyrsteligt. Jeres gamle fluesmækker Johannes Møllehave (Lord of the Flies). Vi spiste og snakkede, til klokken var over 19. Mødet i Kolind var kl.19,30, og der var jo et stykke vej derover. Møllehave vidste, at jeg også skulle tale i foredragsrækken, og han bad mig finde et program. Han ville lige se, hvad han skulle tale om. Jeg havde forberedt Kirsten på, at han sikkert ville begynde med H.C. Andersens eventyr Snedronningen og ganske rigtigt. Det var hans yndlingseventyr. Han brugte det i prædikener, og da vi fik til opgave at tilrettelægge en konfirmandtime, bestod hans forslag af en genfortælling af Snedronningen. Ud på morgenstunden skulle han hjem og have konfirmander, men jeg måtte ikke køre ham til Tirstrup, og jeg ringede så til vognmand Lothardt Jensen, der helt sikkert fik en god oplevelse. Vi havde også Møllehave på besøg til et af vore store efterårsmøder i Marienhoffskolens festsal, og om aftenen fortsatte vi til ”Jyllands” festsal i Randers, hvor Møllehave talte ved efterårsmødet i Randers menighedsrådsforening, hvor jeg var formand. Jeg havde regnet med, at han ville fortsætte direkte til København, men han havde en god undskyldning for at følge med os hjem, da han havde ”glemt” sin fyldepen i præstegården. Da han var præst I Bruxelles, havde han til konfirmandundervisning haft en pige, som jeg skulle konfirmere i Marie Magdalene kirke. Han ringede en morgen kl.7 for at bekræfte, at han havde haft pigen til konfirmandforberedelse. Jeg beundrede ham for, at han var så tidligt oppe, men han svarede, at han slet ikke var kommet i seng endnu.