Et døgn på Reersø

TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Frank Flemming Pedersen, m.fl.

u kan vi endelig se havnen i Reersø dukke op. Det var også på tide, for så kan vi måske snart få fred. Lige siden vi i morges forlod lystbådehavnen i Kalundborg, har snakken kun handlet om røget sild. Om hvor velsmagende de er. Om hvor saftige de skal være. Om æggeblommen, om det hakkede løg og – må vi nok indrømme – hvor godt en øl og en dram kan smage til dette fortræffelige måltid. Alt sammen er det nu inden for rækkevidde, al den stund at havnepladsen er i sigte, og at Reersø Fiskehus og Røgeri har åbent. Bare der nu ikke er udsolgt af de gyldne fisk, for der er sort af mennesker på serveringsterrassen. N

Halvøen Reersø er en lille stille idyl præget af fortiden, hvor landbrug og fiskeri var hovedbeskæftigelsen. I dag bor der lidt over 500 indbyggere i det lille samfund, hvor flere af de bevaringsværdige gårde fra 1700-tallet er bevaret og sætter sit præg på stemningen. Gårdene ligger samlet, som de gjorde i landsbyfællesskabets tid før udflytningen. I dag spiller landbruget ikke den store rolle for Reersøboerne. Ej heller fiskeriet, der hovedsageligt handler om lidt bundgarnsfiskeri. På havnen i Reersø ligger dog firmaet Musholm med administration og fabrik, hvor der opdrættes og forarbejdes burlaks til fortrinsvis eksport. Det er også her på havnen, vi finder Fiskehuset, der snart skal aflægges et besøg.

KATTEN UDEN HALE Man kan vel ikke sige ”fisk” uden også at sige ”kat”. På samme måde kan man heller ikke sige ”Reersø” uden at sige ”haleløs kat”. Halvøens haleløse katte menes at være kommet til fra den engelske ø Isle of Man, hvor de er ret udbredte. Et skibsforlis i Storebælt skulle være årsagen til, at de særegne skabninger er landet netop på Reersø, hvor de har været en del af det lokale liv i næsten 200 år. Er man på udkig efter de dejlige væsner, så skal man særligt holde øje i landsbyens gamle bindingsværksgårde og på de stille villaveje. Katten er elsket af lokalbefolkningen, der også har hyldet den i Reersø-hymnen, hvor der synges: Og parat til hyrdetimer står den haleløse kat. Kirkens klokke sagte kimer solen ned bag Kattegat.

MARGRETHE I LAND Hvis ellers man skal tro på sagnet, så hedder det sig, at Dronning Margrethe den Første for mere end 600 år siden skulle være forlist i Jammerlandsbugten på vej fra Fyn til Kalundborg og reddede sig i land ved Reersø på en planke. Hun overnattede på en af de ”gamle gårde”, som efterfølgende naturligt nok fik navnet Dronningegården. Da hun så, hvor fattige folk var, sørgede hun for, at Reersø-boerne blev fritaget for at betale tiende – altså en tiendedel af deres indkomst. Det privilegie eksisterer vist ikke mere.

Dronningegården er blot en af de mange gamle gårde, der endnu er bevaret på Reersø. De gamle, fredede gårde ligger i to klynger - seks mod nord og syv mod syd. De ligger så tæt, at to gårdes tagskæg rører hinanden, og de har ligget, hvor de ligger i dag fra Stavnsbåndets tid i 1700-tallet og er stadig beboet. Gårdene er selvfølgelig en stor attraktion. Hvis man er til stråtækte længer, stokroser og Morten Koch idyl, så er dette stedet. Og apropos Morten Koch, så afholdes der Morten Koch-weekend i og omkring Dronningegården. Her sættes tiden tilbage, og der udføres markarbejde som i gamle dage med både hest og mand samt gamle veterantraktorer. Ligesom der udstilles gamle markredskaber. Selvfølgelig er der også hestevognskørsel og masser af arbejdende kunsthåndværkere, som halvøen også er kendt for.

KIRKEN OG KROEN På byens bakketop ligger kroen, der går mere end 300 år tilbage. Og næsten ikonisk ligger kirken overfor. Højt hævet med en fantastisk udsigt ud over Vejlen mod fastlandet. Her yngler mange

arter af andefugle, og er man heldig kan man se havørnen jage i området. Kirken er opført i 1904, og har derfor et mere moderne udtryk. Bygningen består af en femkantet apsis og et skib med et tagrytterlignende tårn over vestenden. Lokalbefolkningens tilhørsforhold til naturen kommer fint til udtryk i altertavlen, der er udført i 1981 af billedhuggeren Erik Warming og forestillende ”Peters Fiskedræt” med teksten ”Kast jeres garn”. Kirkeklokken, der lyder ud over sognet, er opsat i oktober 1903 og ringede første gang juleaften 1903.

PÅ HAVNEN IGEN Vi er tilbage i havnen, hvor alle sejlerne er travlt optaget af deres aftensritualer. Solen er på vej hen over aftenhimlen og sender et dejligt skær over Storebælt. Nu presser det på for at få lidt fast føde. Vi sender Fiskehuset endnu en venlig tanke, mens de gyldne sild kommer på bordet. I morgen er der atter en dag, men lige nu skal øjeblikket nydes. ■