
4 minute read
Mere liv på havnen
from Tursejleren 2/20
by Tursejleren
MARINAENS VENNER SKABER MERE LIV PÅ HAVNEN
NYSTIFTET FORENING VIL FÅ FLERE ARRANGEMENTER OG UNDERHOLDNINGEN TIL AT BLOMSTRE I NYBORG MARINA.
Advertisement
TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen
Marinaens Venner vil diske op med mange og varierede tilbud om underholdning og aktiviteter, der vil kunne trække flere folk til Nyborg Mariana, siger formand Johnny Dørr.

remover kan det blive en mere festlig oplevelse at besøge Nyborg Marina. Står det til den nystiftede forening - Marinaens Venner - så vil der blive afholdt flere underholdende arrangementer hen over året til glæde for havnens brugere, byens borgere og gæster. Havneområdet er ideelt til at samle foreningslivet, byens borgere og dens gæster til sociale og kulturelle aktiviteter, der kan sætte mere liv i området, mener initiativtagerne. F
- Havnen er jo til dagligt et kraftcenter af aktiviteter. Alle foreningerne har i sæsonen meget travlt med hver deres gøremål, hvilket er dejligt. Og området er jo også tillokkende for byens borgere til en lille udflugt. Men der mangler også noget her på havnen, der kan samle foreningerne og byens borgere og turister. Derfor har vi etableret Marinaens Venner, som har til formål at give marinaen et frisk pust af liv i form af f.eks. musik og andre arrangementer, siger formand for den nystiftede forening, Johnny Dørr.
MED PÅ IDEEN I februar måned blev den stiftende generalforsamling afholdt med 45 deltagere, som repræsenterede ikke kun marinaens foreninger men også borgere og erhvervsliv i Nyborg. En bestyrelse er valgt og er allerede i arbejdstøjet, så der kan skabes et flot samarbejde om et væld af spændende aktiviteter.
- Det koster såmænd blot 100,-kr. at være medlem, og vi har ansøgt kommunens kulturudvalg om midler til at søsætte de første arrangementer. Desuden har vi været i kontakt med en del af byens handlende, som er positive overfor sponsorater af hele eller dele af de oplevelser, vi gerne vil byde på, siger formand Dørr.
PÅ HOLD Som alle andre udadvendte initiativer har også Marinaens Venner måttet ligge underdrejet hen over det tidlige forår og forsommeren. Men det har ikke bremset de foretagsomme folk i foreningen, der har videreudviklet på deres mange ideer. Man håber, at sensommeren kan åbne for nogle af fællesaktiviteterne.
- Når økonomien og organisationen er på plads, kan vi begynde at blive konkrete. Men lige nu forestiller vi os at afholde et måske to arrangementer. Vi har ideer nok, gejsten er stor og opbakningen ligeså, forklarer Johnny Dørr.
Han håber, at arrangementerne vil blive et tilløbsstykke for nyborgenserne, men selvfølgelig også for de turister, der vil være i byen. Og mon ikke en lørdag eftermiddag med fællesspisning, optræden, musik og dans vil kunne trække et par gæstesejlere ind i havnen også, spørger Johnny Dørr med et smil.
FRIVILLIGE LØFTER I idekassen ligger mange anderledes tanker og venter på at blive vækket til live. Johnny Dørr nævner lidt i flæng mulighederne for at havnens foreningsliv giver opvisninger, holder åbent hus, en markedsdag eller byens handlende kommer med gode tilbud på havnen. Alt sammen krydres det af tilbud om fællesspisning og underholdning af lokale og udenbys musikere.
- Jeg er sikker på, at det samarbejde vi nu etablerer, vil smitte positivt af på foreningslivet i Marinaen. Foreningens mange medlemmer vil arbejde ihærdigt og helt frivilligt for at få det hele til at gå op i en højere enhed, så havnen får et friskt liv og bliver et attraktivt samlingssted for alle. Vi må dog væbne os med tålmodighed, men vores tid kommer, er jeg sikker på, siger formand for Marinaens Venner, Johnny Dørr.
Danske Tursejlere følger initiativet, er det kan give inspiration til andre marinaer.
Flydevest 649,-

Fender fra 89,90
I Biltema finder du en lang række produkter til sejleren i høj kvalitet til lave priser. Men Biltema er meget mere - lige som du er...
MEN HAN ER OGSÅ...
HAVEMAND HANDYMAN BEDSTEFAR
Insekthotel 149,- Kap- og geringssav 699,- Børnecykel 599,-


FREDAG & LØRDAG KL. 10-18 SØNDAG KL. 10-17 på Ishøj Havn 28.-30. august 2020 3.000 GRATIS
P-PLADSER COPENHAGEN BOAT SHOW 2020 GRATIS ENTRÈ


Her kan du i helt unikke og spændende rammer se alt, hvad der skal til, hvis du vil have sjove oplevelser på vandet. Fra de helt små til de rigtig store, om det er med sejl eller motor, robåd, kajak eller surf. Tempo Huset er fyldt med udstyr, og på landarealerne finder du både på trailer samt mulighed for at få slukket tørst og sult.
Problemfri parkering på masser af gratis P-pladser - tæt på motorvej og offentlige transportmidler.
Følg vejen lige til Ishøj Havn. Sæt GPS’en til Søhesten 9.
Vel mødt!