Tursejleren 1/25

Nyt fra broen

Snart går det løs igen, og der bliver travlhed på de danske lystbådehavne. Al den opsparede energi og de spændte forventninger kan nu få afløb med klargøring af båden, planlægning af sejlture og samvær om den blå fritidsinteresse. Som altid er der en masse at huske på og tage sig i agt for. Bundmaling og miljø er jo altid i fokus. Det samme gælder alle de andre praktiske gøremål, inden båden skal ud på den første tur. Og så skal forsikringen lige tjekkes, om alt nu er forsikringsdækket på bedste måde, hvis uheldet skulle være ude.

Der venter en lang to-do-liste, men fortvivl ikke for hjælpen er lige ved hånden. I vores nye artikelunivers på dansketursejlere. dk kan du finde en perlerække af artikler, som giver gode råd til klargøring og vedligehold. Du finder også inspiration til de lange eller korte sejlture. Turen kunne f.eks. gå til Sønderborg lystbådehavn, som er kåret som Årets Havn i 2024. Eller hvad med en lidt anderledes sommerferie på et af de fem friske Sommertogter, som Danske Tursejleres togtledere har planlagt for dig denne sommer?

Der er skønt at sejle i de danske farvande, og udsigten til at vores sejladsfarvande bliver både renere og får et mere mangfoldigt dyre- og planteliv, ser mere lys ud med oprettelse af marine naturnationalparker. To er på bedding og flere måske på vej, når nu også Den Grønne Trepart får gang i arbejdet. Vi følger det nøje.

Hvad vi også følger ganske tæt, det er hvad der sker for fritidssejlerne på den politiske scene. Politiske beslutninger har stadig mere indflydelse på vilkårene for, hvordan vi kan dyrke vores fritidsinteresse. Danske Tursejlere har gennem årene lagt mange kræfter i at informere og søge indflydelse blandt politikerne. Denne indsats forstærker vi fremover – blandt andet sammen med FLID og Dansk Sejlunion og sejlsportsbranchen. Også fremover vil vi se Danske Tursejlere arbejde for, hvad der tjener foreningens medlemmer bedst.

Kender du Stella og hendes ven Snapper? Det kan du, dine børn eller børnebørn komme til, hvis I melder jer ind i Danske Tursejleres nye børneklub, der hedder Søstjernerne – det er gratis for vores medlemmer. Klubben er for sejlerbørn mellem 6-12 år, og Stella guider børnene sikkert gennem konkurrencer, quizzer og opgaver, så de unge gaster får ny og spændende viden om livet på og under vandet med på sejlturen. Så tag godt mod Stella og Snapper.

Har du lyst til at prøve distancesejlads? Den mulighed har du i forsommerens kapsejladser. Både Nordfyn Cup fra Bogense og Classic Fyn Cup fra Kerteminde tilbyder turløb, hvor der sejles uden handicap og med mulighed for at overnatte i havn og for at opleve alle døgnets facetter i fællesskab med andre. Læs mere på dansketursejlere.dk.

Lige nu gælder det den forestående sæson. Danske Tursejlere er godt rustet og klædt godt på til det forestående arbejde. Og apropos klædt på til opgaven, så kig ind i vores web-shop. Her er gode tilbud på beklædning, udstyr og oplevelser, som nok kan friste de fleste.

Sune Abelgren Olsen Leif Nielsen Sekretariatschef Formand

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA).

Mandag – torsdag 10:00-15:00

Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Leif Nielsen Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SERKETARIATSCHEF

Sune Abelgren Olsen Tlf. 51 43 86 36 sune@dansketursejlere.dk

Indhold

Søstjerneklub for sejlerbørn

Bliv klædt i Musto med Danske Tursejlere

Få rabat på oplevelser og udstyr

Tag en tur i vores spændende artikelunivers

Fem friske Sommertogter til dig

Valg af sejl til tursejladsen

Mål selv dine sejl og køb dem online

Årets sejlerfoto 2024 er fundet

”Fritidsbådspakken” - en politisk indsats i kogegryden

Årets Havn og Årets Skulderklap:

Fortjent hæder til tre lystbådehavne

Rundt om Årets Havn 2024: Mærk historiens magi i Sønderborg

Forsikringsskade blandt danske tursejlere

Opskrift 2: Saftig hvid fisk med brunet smør,

kogte porrer og ristede hasselnødder

Vi faldt-over-en-fiskehandler-retten

Våde visioner ved Hvalpsund

”Den grønne trepart”: En ny æra for det blå miljø

Mod syd i Lillebælt

Destination Kystlandet

Guide til smutvejen gennem Kielerkanalen

Brunsbüttel: Mens vi venter vedslusen

Foredragssæsonen er vel overstået

Et skulderklap til Agersø

En visit hos Årets Skulderklap Rødvig Havn

Nordisk Søsikkerhedskonference 2024: Et vigtigt skridt mod mere tryghed på vandet

Sorte Shara smuglet væk på Agersø

Båden skal snart i vandet: pas på bådebroen

Naturglæde er noget, vi giver til hinanden

– også til vores børn og unge

Nye skridt mod marine natur nationalparker

Få et overblik over parker i Danmarks natur

FTLF & Danske Tursejlere – sammen og hver for sig

Det skal du vide om bundmaling

Fyrskib Gedser Rev: Mere end et lys i mørket

Nyhedsbrev

HAR DU IKKE FÅET TURSEJLEREN?

Du har mulighed for at få gensendt bladet ved at udfylde formularen på vores hjemmeside under: dansketursejlere.dk/tursejleren. Du kan tilgå siden via QR koden. Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen.

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere

ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk

Ansv. i henh. til Presseloven: Sune Abelgren Olsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen redaktionen@dansketursejlere.dk

ANNONCESALG

Danske Tursejlere

v/ Jens Greisen

Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg

Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FFP Kommunikation

www.ffpkom.dk

Tlf: 20 44 12 39

PE Offset A/S - Marcel van Diemen

TRYK

PE Offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/25 – 21.-22. maj 2025

FORSIDEN

Foto: Glade sejlerbørn – en ny generation på vej

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.

Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

Kom og vær med!

TEKST: Sabina Fobian

SØSTJERNERNE NY KLUB FOR SEJLERBØRN

LEG OG LÆR OM SEJLERLIVET PÅ EN NY OG SJOV MÅDE MED DANSKE TURSEJLERES

FAMILIER, NEMLIG EN MARITIM KLUB FOR BØRN.

Hvad så, siger Stella? Har du styr på kompasset? Eller på redningsudstyret? Får du set nogle spændende dyr og skibe, mens du sejler? Og kender du forskel på styrbord og bagbord?

Stella er Danske Tursejleres stjerne i den nystartede klub Søstjernerne, som er for sejlerbørn mellem 6-12 år, og hun guider børnene sikkert gennem konkurrencer, quizzer og forskellige opgaver, der alle handler om sejlerlivet og den maritime natur. Alt sammen foregår det på en legende og sjov måde, så de unge gaster får ny og spændende viden om livet på og under vandet med på sejlturen. Og så er der selvfølgelig også nyttig viden at hente om sikkerhed til søs og på havnen.

OM AT VÆRE MED OG VÆRE BEVIDST

Der er masser at opleve og være med i på

sejlturen. Også for de unge sejlere, der gerne vil være aktive og med, hvor det sker. Søstjerneklubben er med til at styrke interessen for sejlerlivet og for havnaturen og dermed lægge fundamentet for en god, sund fritidsinteresse på og ved vandet. Derfor viser Stella - og alle de andre figurer i Søstjernerne - også, hvordan du som forælder kan inddrage de yngste gaster og gøre dem nysgerrige på sejlerlivet og deres omgivelser på havet – samtidig med at I sammen har det sjovt ombord.

HVAD SKER DER I SØSTJERNEKLUBBEN?

Når du besøger Søstjerneklubben på www.sostjernerne.dk, så bliver du præsenteret for en oversigt over forskellige aktiviteter og informationer. Her kan du finde opgaver, der handler om emner om sejlads. Det kan f.eks. være om navigation, sømærker og vind og vejr. I opgaverne er der både baggrundsinformation, som

gerne må læses sammen med en voksen, og opgaver, der skal løses i havnen eller på båden og forslag til lege om emnet. Søstjernen Stella styrer løjerne og guider jer igennem indholdet.

På hjemmesiden findes der også forskellige quizzer og skattejagter, et afsnit om sjove sejlerfacts og henvisning til ’Søstjernernes venner’, som er andre projekter eller organisationer, der tilbyder aktiviteter for børn.

VELKOMMEN HOS SØSTJERNERNE

Vælger du at melde dit barn ind i Søstjernerne, så gå ind på www.sostjernerne. dk. Her finder du en formular, som du skal udfylde. Det er gratis for medlemmer af Danske Tursejlere at melde børn eller børnebørn ind i Søstjernerne, og de modtager en skøn medlemspakke, der bl.a. indeholder Søstjernernes Sømands-

Det er sjovt at være med i Søstjernerne!

Søstjernen Stella og alle hendes venner gør det sjovt og lærerigt at være sejlerbarn.

Special fremstillede madrasser eller topmadrasser efter mål til Båden.

Hos Flexima Danmark ønsker vi at levere den bedste kvalitet til vores kunder

bog opgavebog, søstjerne-maskotten Stella og et standerflag til båden, så I kan finde andre ’Søstjerner’ i havnene. Er du ikke medlem af Danske Tursejlere, skal du betale for forsendelsen af velkomstpakken.

SØSTJERNERNES KLUBAKTIVITETER

OG SOMMERTOGTER

Når du er blevet medlem, bliver du inviteret til klubarrangementer og Søstjerne-togter forskellige steder i landet. Til klubarrangementerne kommer I ud i en sejlklub og laver nogle sjove og lærerige aktiviteter. Søstjerne-togterne er et børnesommertogt, som vi før har lavet, dog med et nyt fokus, idet vi nu sejler under Søstjerne-flaget og laver nogle lege- og læringsaktiviteter undervejs.

GÅ PÅ OPDAGELSES NU

Ønsker du at give dit barn en god start på et spændende liv som sejler, så er Søstjernerne et rigtig godt sted at starte. Her kan børnene lege og lære og få seriøse sjove timer til at gå på den blå legeplads. Mange lærerige opgaver og aktiviteter er allerede på plads, men mere kommer til. Det sørger Stella for.

Projektet med Søstjernerne er muliggjort gennem en donation på 500.000 kroner fra Orient’s Fond og vil blive videreudviklet over de næste par år. ■

3 højder, 13, 17 og cm

• 4 hårdheder. Blød, Medium, Hård eller Ekstra hård.

• Variable liggezoner. Man kan selv justere hårdheden i madrassens fjedre efter behov.

• Unikt ventilationssystem. En Flexima madras ventilerer sig selv gennem siderne.

• Alle madrasser specialtilpasses efter mål eller skabelon til din båd.

• Vi kan også levere speciallavet Topmadras eller formsyet lagener, også til din nuværende madras

Kontakt os for et tilbud eller aftal besøg i vores showroom, hvor madrasserne kan ses og prøves.

Flexima Danmark – Trafik Center Sæby Syd 2A – 9300 Sæby – www.fleximadanmark.dk – info@fleximadanmark.dk – Tlf. 7026 8830

BLIV KLÆDT I MUSTO MED DANSKE TURSEJLERE

FLAG FOR DT-FÆLLESSKABET MED EN

LÆKKER KVALITETS-FLEECE TRØJE TIL SPOTPRIS.

Få sejlere ville være uenige i, at Musto rimer på kvalitet fra øverste hylde, når det kommer til mærker indenfor sejlertøj og grej. Derfor er det med stor glæde, at vi nu kan annoncere endnu et lækkert medlemstilbud som led i det gode samarbejde mellem Danske Tursejle re, Musto og grejbutikken Havhøkeren i Gilleleje.

For medlemmer af Danske Tursejlere betyder samarbejdet en række særdeles gode tilbud på Musto varer, og i denne omgang får alle medlemmer atter mu lighed for blive klædt godt på til sejlsæsonen.

Der er flere gode tilbud på vej til med lemmer af Danske Tursejlere, så følg med på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via dansketursejle re.dk/nyhedsbrev.

MEDLEMSPRIS: 600,-

NORMALPRIS: 800,-

LÆKKER MUSTO FLEECE MED DT LOGO

Mange medlemmer af Danske Tursejlere har allerede gjort brug af sidste års fantastiske tilbud, hvor du kunne blive klædt i en lækker Musto-sejlerjakke og samtidig flage for fællesskabet med Danske Tursejleres logo.

Nu kan du opgradere garderoben og få en lækker Musto-fleece med Danske Tursejleres logo, som er det helt ideelle ”mellemlag” under din sejlerjakke. Modellen findes til både dame og herrer.

Læs mere om tilbuddet på dansketursejlere.dk/ medlemsrabatter eller kontakt sekretariatet på info@dansketursejlere.dk for at gøre brug af tilbuddet. Du kan også tilgå siden via QR koden.

FÅ RABAT PÅ OPLEVELSER OG UDSTYR

DER ER MANGE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE SAMMEN MED 16.000 ANDRE SEJLERE. ÉN AF DEM ER DE MANGE MEDLEMSRABATTER, SOM GØR LIVET SOM TURSEJLER EN ANELSE MERE OPLEVELSESRIGT (OG LIDT BILLIGERE).

SVENSKA KRYSSARKLUBBEN –Turbøjer i Sverige

Få rabat på dit medlemskab af Kryssarklubben i Sverige og få adgang til de mange flot beliggende turbøjer i den svenske skærgård.

SAILSERVER –

Genoplev dine oplevelser fra havet

GÖTAKANALEN –Smukke svenske oplevelser

Få rabat på sejlturen gennem den smukke Göta-kanal. Køb din billet senest 11. april 2025 for at få rabatten, så er du klar til en fantastisk sommer.

OPLEVELSER PÅ ÆRØ –Rabatter til oplevelser

Få masser af rabatter på smukke Ærø med Søassurancens fordelsfolder. Få udleveret folderen på Marstal Havn af en medarbejder fra Søassurancen eller hent den på kontoret.

LEAN SAILS –Sejl til tursejleren

Få en digital logbog, ankervagt, del dine sejlture og meget mere med Sailserver. Brug rabatkoden: dansketursejlere10, og skriv dit medlemsnummer i kommentarfeltet.

FOREDRAG –Inspiration og viden om sejlads

Få rabat på alle de foredrag, Danske Tursejlere arrangerer i samarbejde med sejlklubberne rundt om i landet.

SEATRAVEL –

Bådudlejning i hele verden

Få rabat på dit næste sejleventyr uanset om det går til Grækenland, Caribien eller måske nordiske destinationer.

Trænger du til nye sejl? Det anerkendte OneSails i Helsingør har lavet et nyt prisvenligt brand målrettet tursejlere, hvor du bestiller dine sejl nemt online.

KATTEGATCENTRET –Eventyr med dyr

Bliv bidt af havet i Kattegatcentret: seje hajer, sjove pingviner, legesyge sæler og 200 arter af havdyr! Brug rabatkoden: dansketursejlere2025

Scan QR-koden og læs mere om hvordan du gør brug af tilbuddene på vores hjemmeside.

Kig ind i Danske Tursejleres Shop, hvor der også er mange gode tilbud.

Ring gerne på 70214242 ved eventuelle spørgsmål.

TAG EN TUR I VORES SPÆNDENDE

ARTIKELUNIVERS

PÅ DANSKE TURSEJLERES HJEMMESIDE HAR VI NU SAMLET ET HAV AF

ARTIKLER, SOM GIVER DIG INSPIRATION, TIPS OG TRICKS OG NYTTIG INFORMATION OM, HVAD DER ER VÆRD AT VIDE SOM TURSEJLER.

D

anske Tursejleres hjemmeside har i løbet af de seneste par måneder gennemgået lidt af en ansigtsløftning, med nyt design, ny menu og meget mere. Et af de nye tiltag er et kæmpe online-artikel-univers, hvor du kan finde en masse spændende indlæg.

Nogle af artiklerne kender du måske i forvejen, da de tidligere har været trykt i Tursejleren. Men nu er de blevet digitaliseret og samlet i forskellige kategorier, således at du altid har dem ved hånden, hvis du står og mangler inspiration eller gode råd.

Du finder bl.a. følgende kategorier:

• Tips og tricks

• Sikkerhed til søs

• Forsikringer

• Istandsættelse og teknik

• Oplevelser

• Portrætter

Du finder artiklerne under menupunktet ’Tursejleren’  ’Sejlerartikler’.

MEGET MERE NYT

Alt det ovenstående er dog ikke det eneste, der er blevet digitaliseret. Således kan du nu også finde alle turbeskrivelserne fra oplevelsesserien ’Du Danske Land og Vand’ som online artikler. Dem finder du under menupunktet ’Turbøjer & oplevelser’  ’Turbeskrivelser’. Så nu er der noget at gå i gang med, når sejlersæsonens togter skal planlægges, for du kommer ikke til at mangle idéer til nye destinationer eller aktiviteter.

Vi har også samlet et helt nyt ’tips og tricks-univers’ til dig. Det finder du under menupunktet ’Tips & tricks’. Her finder du et hav af nyttig og lærerig information om bl.a. kanalsejlads, sikkerhed og knob og stik. Vi har også sørget for, at der er gode råd og tips til helt nye sejlere og anden basal sejlerviden.

Så nu er der kun én ting at gøre – gå ind på www.dansketursejlere.dk og dyk ned i alt det nye stof – god læselyst! ■

TEKST: Sabina Fobian FOTO: Colourbox

Mangler du inspiration eller gode råd, så gå ombord i vores nye artikelunivers - en lille guldgrube af nyttig viden til tursejleren.

Afhent det fragtfrit!

Bestil og hent det i vores butik på Industrivej 1 i Kolding eller hos Jakob Jensen Bådeværft på Østersøvej 52 i København.

Hjertmans åbner ny butik i Århus!

Kampagne!

Litiumbatteri 105Ah, Lilead

Specielt udviklet til forbrugsbankvirksomhed. Kan tilsluttes i serie x 4 og parallelt tilsluttet x 4. Vægt: 13,5 kg art.nr 5492-105

3.495,-

Varmvandsvarmer, 20 liter

Det ydre hus er lavet af komposit, mens tanken indeni er lavet af rustfrit stål. drives af 220V, som du tilslutter til landstrøm. art.nr 7998-200

Hjertmans åbner

den 1. April 2025

prispresset!

Gobius Pro 1 tankmåler

på Ravnsøvej 40E i Risskov. Der vil være masser af gode tilbud og personlig betjening til alle vores kunder i Århus og omegn.

Velkommen i vores butikker!

Bestil på: www.hjertmans.dk order@hjertmans.se • tlf. +46 60 64 17 00

Vitagerforbeholdforudsolgtevarer.

Fungere på alle væsketanke. Ingenting på indersiden af tanken og ingen hul behøver du at bore. Overvågning via telefon.

Dometic elektrisk toilet

MasterFlush MF 7160, 12V

Affaldsbeholderen med 10 blade sikrer problemfri drift og minimerer risikoen for blokeringer. Med havvandsindtag. art.nr 4785-10

prispresset!

International VC Offshore Effektiv bundmaling, 2 l. art.nr 4526-520

International Micron 350 Effektiv selvpolerende bundmaling, sort, 2.5 l. art.nr 4523-525

Automatisk panel til trimplan

Mente Marine ACS RP

Det mest avancerede automatiske trimningssystem til elektriske trimplan, der nogensinde er udviklet. Stabiliserer automatisk båden i længden og sidelæns. art.nr 7937-90

FEM FRISKE

SOMMERTOGTER TIL DIG

KOM GODT RUNDT I DANMARK SAMMEN MED ANDRE SEJLERE, DER SÆTTER PRIS PÅ OPLEVELSER, GODT HUMØR OG HYGGELIGT SAMVÆR.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Colourbox, Destination Sønderjylland, Søren Julegaard

Så er et tid til at tage et kig på, hvor årets Sommertogter drager hen. Atter engang har togtlederne været kreative og fundet nogle fantastiske steder frem, som I nu har mulighed for at besøge denne sommer.

TIL FOLKEMØDET

En nyskabelse er denne tur, der tager dig til Bornholm, hvor det store Folkemøde skal opleves. De erfarne togtledere vil sørge for, at alle føler sig trygge ved at skulle ud i Østersøen. Og alle hjælper alle med at få en god tur, der selvfølgelig også udforsker de mange andre gode steder på Bornholm og Christiansø.

2 GANGE MOD SYD

Drømmer du om at sejle til det Sydfynske eller det Sønderjyske, så er chancen der nu. Mens det ene Sommertogt tager turen i det Sydfynske øhav med dets mange charmerende øer og havne, prægtige natur og kultur, så sætter det andet togt kursen fra Juelsminde med slutdestination i Ærøskøbing. Undervejs lægges der visitter ind i Skærbæk, Aarøsund, Kalvø, Dyvig, Sønderborg, Høruphav og Søby.

Som en ekstra bonus besøges Sønderborg i forbindelse med Ringridningen. Denne tur appellerer meget fint til sejlere, der gerne vil på deres første Sommertogt.

SEJL SAMMEN-TOGT

Fjordsejlads på Sjælland er en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for. Dette års Sommertogt – ”Sjælland-på-den-indvendige-side” - er for sejlere, der har en båd, men mangler gaster. Og for gaster, der mangler en båd. Atter står den på masser af sociale aktiviteter – leg, spil, foredrag og fællesspisninger kombineret med besøg på lokale seværdigheder. Fællesskabet er i centrum.

SØSTJERNE-TOGT I ØRESUND

Fra Rødvig på Stevns i sydøst til Gilleleje i nord. En tur børnene vil elske, for der er masser af aktiviteter for de unge gaster. Togtet er det første togt i regi af vores børneklub: Søstjernerne. Der er selvfølgelig også masser af fællesaktiviteter og oplevelser for voksne.

SAMMEN OG HVER FOR SIG

Sommertogterne forsøger på bedste vis at finde en fin balance mellem de fælles ak-

> SOMMERTOGTERNE

GENERELT OM SOMMERTOGTERNE

Alle uanset erfaringsniveau kan deltage. Alle deltagere afholder selv egne udgifter til proviant, brændstof og havnepenge. Der kan max. deltage 12 både pr. togt. Togtledere vil være behjælpelige med praktisk information og vejledning under hele turen.

TILMELDINGSGEBYR

TIL SOMMERTOGTERNE

Der er allerede nu åbent for tilmelding til Sommertogterne. Som noget nyt har vi indført et tilmeldingsgebyr, da vi desværre har oplevet mange sidste øjebliks afbud. Tilmeldingsgebyret er på 500,- kr. pr. båd. Gebyret kan refunderes, hvis du framelder dig togtet senest 14 dage inden afgang. Hvis du framelder dig herefter, refunderes gebyret ikke. Tilmeldingsgebyret bruges til fælles aktiviteter undervejs.

SÅDAN TILMELDER DU DIG

SOMMERTOGTET

Du tilmelder dig det togt, du ønsker at komme med på her: scan QR-koden eller klik ind på https://dansketursejlere.dk/ sommertogter. Herfra bliver du ført til Tursejler-shoppen, hvor du skal betale tilmeldingsgebyret. Herefter er du tilmeldt. Du modtager efter tilmelding en mail fra sekretariatet, hvor vi beder dig sende os yderligere oplysninger om din båd, kontaktoplysninger m.m.

tiviteter og så den tid, de enkelte familier beskæftiger sig med egne gøremål. Og det lykkes faktisk meget fint.

Der er som altid begrænset plads på Sommertogterne, hvor alle bådtyper er velkomne.

TAG MED TIL FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM – 15 DAGE

Mødested den 4. juni i Klintholm Havn

Den 5. juni drager alle samlet afsted med kurs mod Bornholm. Bådene følges ad, så alle kan få en sikker og tryg sejlads. Folkemødet – som også er en folkefest – finder sted i Allinge på Bornholm, og det er et tilløbsstykke, hvor borger og beslutningstager mødes i smukke rammer og dyrker dialogen. Under Folkemødet, som holdes fra den 12.-14. juni, ligger vi i Tejn Havn, som er i gå/cykelafstand af Allinge. Afhængig af vejret, besøger vi en række havne på Bornholm og Christiansø. De kan alle noget specielt. Efter folkemødet besøger vi endnu en række havne på Bornholm og vender stævnen hjemover ca. 18. juni.

Togtledere: Bruun og Vestergaard

SEJL-SAMMEN-TOGT PÅ INDERSIDEN AF SJÆLLAND -10 DAGE

Mødested den 20. juni i Lynæs Lystbådehavn

Dette togt er for sejlere, der har en båd, men mangler gaster. Og for gaster, der mangler en båd. Derfor sejler vi sammen. Sjælland-på-den-indvendige-side byder på oplevelser i Isefjorden og Roskilde Fjord. Fra rolig ø-stemning til vikingemuseum i domkirkebyen. Der sejles ud fra Lynæs den 21. juni, så går det ellers mod Orø, Holbæk, Rørvig, Jægerspris, Roskilde, Frederikssund og Lynæs/Hundested. Undervejs er der masser af sociale aktiviteter – leg, spil, foredrag og fællesspisninger - som du både kan stå for og være med i. Du får rig lejlighed til at lære dine medsejlere at kende. Afslutning forventes den 29. juni.

Togtleder: Søren Julegaard

LILLEBÆLT OG SØNDERJYLLAND – 14 DAGE Mødested den 2. juli i Juelsminde

Kunne du tænke dig at debutere som Sommertogt-sejler? Så er denne tur lige noget for dig. Den er nemlig tilrettelagt så både børnefamilier, seniorer og alle derimellem kan være med og nyde såvel sejlads, socialt samvær som de mange aktiviteter. Fra Juelsminde går turen mod syd under Lillebæltsbroerne til Skærbæk og videre til Aarøsund, Kalvø, Dyvig, Sønderborg, Høruphav, Søby og Ærøskøbing. Undervejs er der fine naturoplevelser, Sønderjysk kagebord, ringridning og andre spændende aktiviteter. Lørdag den 12. juli er der i Sønderborg indlagt en ”fridag/besøgsdag” i forbindelse med Ringridningen. Her kan man evt. planlægge besøg af familie/venner. Afslutning forventes den 16. juli.

Togtledere: Kirsten Østergaard & Mogens Kræmer

TAG PÅ ØHOP I DET SYDFYNSKE – 14 DAGE Mødested den 6. juli i Lundeborg

Det Sydfynske Øhav er et af Danmarks mest idylliske og naturskønne sejlerområder. Området består af mere end 55 øer, holme og skær, hvoraf flere er beboede, mens andre er små, uberørte naturområder. Nogle af de øer, som vi skal besøge på årets sommertogt, er nogle af de mest charmerende øer - hver med sin unikke charme og kultur. Øhavet er kendt for sine lave vanddybder, beskyttede farvande og mange ankerpladser, der gør det ideelt for både begyndere og erfarne sejlere. Afslutning forventes den 19. juli.

Togtledere: Bruun og Vestergaard

SØSTJERNE-TOGT I ØRESUND – 10 DAGE

Mødested den 26. juli i Rødvig Havn

Dette oplevelsesrige Sommertogt går fra Rødvig på Stevns i sydøst til Gilleleje i nord og har fokus på børnene og historiske temaer fra det 1500 århundrede til vores tid på den mange spændende lokaliteter, som vi besøger. Børnene vil elske strandene, hvor de kan lege, lave konkurrencer såsom sandslotsbygning, skattejagt og strandvolleyball. Selv om det er børnenes tur, så er der selvfølge masser af fællesaktiviteter for voksne og mulighed for afslappende stunde, med kaffe, te, grill osv.

Ruten går fra Rødvig på Stevns-Dragør-Flakfortet-Ofelia Plads, Kbh.-Ven-Helsingør-Hornbæk til Gilleleje. Afslutning forventes den 03. august.

Togtledere: Ebba Glückstadt og Bent Knudsen

Er din familie til længere eventyr, så kan I komme med på Foreningen til Langtursejladsens Fremmes (FTLF) børneflotille, der går til Flensborg og Kielerkanalen. Se mere på deres hjemmeside ftlf.dk.

VALG AF SEJL

TIL TURSEJLADSEN

SEJLMAGER OG MEDEJER AF LEANSAILS, MADS CHRISTENSEN GIVER ET PAR GODE TIPS TIL, HVAD DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, NÅR DER SKAL NYE SEJL PÅ BÅDEN.

Mulighederne er mange, og valgene kan være svære, når de trætte gamle sejl skal udskiftes. For selv om det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan få, så er det i det praktiske liv nok mere økonomien, der bestemmer. Sejlmager Mads Christensen guider dig her til nogle punkter, du skal være særlig opmærksom på ved valget af sejl til din tursejlads.

HVAD SKAL ET SEJL KOSTE?

Pris og kvalitet hænger selvfølgelig også sammen, når vi skal handle sejl. Men det betyder ikke, at man skal op i den helt dyre ende af skalaen for at få kvalitetssejl. Det er en god ide at undersøge, hvad prislejet på markedet er, og så be-

slutte sig for hvor mange penge, man vil bruge på foretagendet. Med en ide om budgettet kan du bedre foretage til- og fravalg i købet.

HVOR LANG TIL KAN ET SEJL HOLDE?

Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget man bruger sejlene. Men et storsejl bør kunne holde en levetid på ca. 10 år. Forsejlet lever et hårdere liv end storsejlet og kan vel holde 6-8 år. Men ved regelmæssig service og god vedligeholdelse kan levetiden forlænges.

HVAD MED SLITAGE?

Sol og vind og almindelig brug slider på sejlene. Over tid vil solens UV-stråler påvirke sejldugen, så den bliver svagere og mere tilbøjelig til at revne. Derfor bør man vælge sejl, hvor der er syet

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, LeanSails

UV-beskyttelse på forsejlet og huske at beholde bompresenning på storsejlet, speciel når solen skinner.

HVAD MÅ ET SEJL VEJE?

Vægt er et konkurrenceparameter, når vi taler kapsejlads, men næppe ved tursejlads. Her er det mere holdbarhed og sejlkomfort, der er i fokus. Mere vigtig er det, at man vælger nogle rulleslæder til storsejlet ved de gennemgående sejlpinde, eller hele vejen. Det gør storsejlet betydeligt lettere at hive op og tage ned. Prisen for dette er i mange tilfælde noget billigere, end man tror.

HVAD BETYDER SEJLET FOR SEJLKOMFORTEN?

Med tiden bliver sejlene slidte, blødere, mere elastiske og mister faconen. De bliver dybere, siger man. Det betyder, at der kommer for meget pres på sejlet, som gør båden hårdere at styre, da presset på roret øges. Det kan give mere krængning i stedet for fremadrettet kraft, som går ud over den gode sejlkomfort, som tursejleren ønsker. Et bevidst materialevalg af sejldug – som f.eks. god kvalitets-Dacron – med høj slidstyrke og en fornuftig pris, kunne være et godt valg.

ER DER SIKKERHEDSASPEKTER, MAN SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?

Det er vigtigt, at sejlene er dimensioneret til båden og til den oplevelse, man

> FAKTA

Foredrag:

Få tips & tricks til trim og valg af sejl I har nu mulighed for at få Mads Christensen fra LeanSails ud i jeres sejlklub, hvor han vil holde et spændende og inspirerende foredrag om trim og valg af sejl til tursejlads. Mads vil denne aften øse ud af sin viden om sejlets opbygning, sejl til forskellige formål, samspillet mellem sejl og rig, trimning af mast og rig til optimal sejlads mv. Har jeres klub interesse i at få besøg af Mads, så ret gerne henvendelse til Danske Tursejlernes sekretariat på info@dansketursejlere.dk.

ønsker at have, når man sejler. De allerfleste tursejlere vil gerne have en god og rolig sejlads og skal derfor vælge sejl, der kan tilgodese dette. Køber man brugte sejl, så skal man være opmærksom på hvilken båd og anvendelse, sejlene oprindeligt er anskaffet til, og at de også passer til båden.

GODE RÅD TIL VEDLIGEHOLDELSE AF DINE SEJL

Når du nu har købt nye sejl, så kan du med en god og regelmæssig vedligeholdelse få glæde og gavn af dem i rigtig mange år. Sørg for at sejlene er UV-beskyttet, og at de regelmæssigt skylles for salt, som kan afstedkomme skader på sejl og sytråde. Dæk gerne sejlene med en bompresenning og forsejlet med et cover. Det beskytter både mod sol, salt og misfarvning. Om vinteren opbevares sejlene bedst tørt for at imødegå skimmel, skadedyr og misfarvning.

FÅ DINE SEJL SERVICERET HOS

SEJLMAGEREN

Det kan betale sig at passe godt på sine sejl. Det ved sejlmager Mads Christensen fra MST Marine i Helsingør, hvor mange sejlere kommer for at få serviceret deres sejl. Uden det koster spidsen af en jetjager vel at mærke.

- Efter en god sejlsæson trænger sejlene til en rensning for salt og en omhyggelig inspektion og et eftersyn. Vi konstaterer, om der er skader på sejlet, som skal repareres. Selv små rifter eller syninger, der er bristet, kan på kort tid forvolde alvorlige skader, der måske gør en ende på sejlet. Vi kan også forlænge sejlenes levetid ved at UV-beskytte det eller skifte gennemgående sejlpinde i et ”træt” sejl. Vi tilbyder også at ændre sejle-

ne, så de får en bedre performance og bedre sejlkomfort. Et hvert tegn på slitage, som der rettidigt bliver taget hånd om, vil spare sejleren for dyre reparationer og forlænge sejlets levetid, siger Mads Christensen. ■

MÅL SELV DINE SEJL OG KØB DEM ONLINE

HVIS DU UDFØRER OPMÅLINGEN SELV, SÅ KLARER LEANSAILS RESTEN, NÅR DU KØBER SEJL.

Konceptet er enkelt: du måler selv op til sejlet, går ind på LeanSails hjemmeside og taster oplysningerne ind. Derefter får LeanSails produceret sejlet, som bliver kvalitetstjekket af udlærte sejlmagere på eget sejlloft i Helsingør inden levering. Omkostningerne holdes nede, og det afspejles i priserne.

- Vi kan tilbyde denne online-løsning til tursejlerbåde, og alle sejl er lavet af stabil og prisvenlig dug fra anerkendte leverandører, og det gælder også alle beslag og fittings, siger Mads Christensen, der er sejlmager og medejer af LeanSails.

HJÆLP PÅ HJEMMESIDEN

I overensstemmelse med LeanSails filosofi foretager du selv opmålingen – der er hjælp at hente på hjemmesiden i form af videoinstruktioner, men LeanSails tilbyder også at måle din båd eller dine gamle sejl mod betaling.

10 % RABAT PÅ SEJL FRA LEAN SAILS

Alle Danske Tursejleres medlemmer får 10% i rabat på sejl fra LeanSails. Du får din rabat ved at gå ind på www.leansails. dk/dansketursejlere. Her oplyser du dit medlemsnummer af Danske Tursejlere, når du afgiver din bestilling. Herefter vil du modtage et tilbud på dine sejl fratrukket rabatten. ■

Benyt lejligheden til at få Mads Christensen fra LeanSails ud i jeres sejlklub til et spændende foredrag om trim og valg af sejl.

OVERVEJER DU AT SÆLGE DIN BÅD?

KONTAKT BÅDAGENT DANMARK FOR EN EFFEKTIV SALGSOPLEVELSE

En god bådhandel kommer ikke af sig selv!

Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission. Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer.

Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande og Nordtyskland gennem et netværk af erfarne bådmæglere.

Ring til en af dine danske mæglere for en uforpligtende snak og en gratis besigtigelse og vurdering af din båd.

”Jeg modtog en ualmindelig høj service fra Bådagent. Jeg giver mine højeste anbefalinger!”

Petur

”Dygtig og professionelle. Tak for godt samarbejde med salg af min båd.”

Kalle J

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE.

Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.

Danmark Øst

Michael Staufeldt michael@baadagent.dk +45 21 48 88 80

Danmark - Fyn

Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14

Danmark Vest

Lars Legarth lars@baadagent.dk +45 40 54 87 22

1. SOLVEIG PRANG

ÅRETS SEJLERFOTO 2024 ER FUNDET

Også i 2024 blev der knipset løs blandt tursejlerne i Danmark, og rigtig mange har sendt gode og meget kvalificerede bidrag ind til Danske Tursejleres konkurrence om Årets sejlerfoto. Det har ikke været nogen let omgang for det kyndige dommerpanel at skulle vælge de tre fotos, som skulle besætte de øverste pladser, og dermed høste hæder, ære og fine præmier.

Men valget er truffet, og her ser vi vinderbillederne med tilknyttede kommentarer fra fotograferne og dommerpanelet.

1. PLADS: SOLVEIG PRANG

Beskrivelse:

Solopgang i Faaborg Havn 24/7 kl. 05:08 - virkeligt smukt og nærmest magisk.

Begrundelse:

Som sejlere er vi heldige at opleve nogle af de flotteste solnedgange, naturen kan byde på. Det ser man også tydeligt i de indsendte bidrag til konkurrencen. Men

det hører lidt mere til sjældenhederne at se en solopgang, da det kræver, at man bevæger sig på dæk meget, meget tidligt. Men heldigvis var Solveig tidligt ude, mens de fleste andre sejlere lå og sov. Det resulterede i et foto med et helt exceptionelt lys og farver, og den totale stilhed fornemmes tydeligt i den smukke sommerhavn.

Præmie: Redningsvest med navn

2. PLADS: KARSTEN PAGH

Beskrivelse: Mikkel og Lea i Anmodoka 6. juli 2024 i Nibe havn. Storebror på 7 1/2 år viser lillesøster Lea på 2 1/2 år, hvordan man binder et knob. Skønt at have børnebørn med ombord.

Begrundelse:

Det er vigtigt at hjælpe hinanden ombord! De fleste af os ved, hvad vi ved, fordi vi har lært det af andre sejlere og øvet os grundigt. Og der er altid noget at lave ombord – for alle. Derfor er det så skønt at se, hvordan storebror Mikkel omhyg-

2. KARSTEN PAGH

3. SØREN LENANDER

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Solveig Prang, Karsten Pagh og Søren Lenander

geligt hjælper lillesøster Lea med at lære knob og stik – og samtidig er med til at videregive en tidlig glæde for sejlerlivet.

Præmie: DT goodiebag

2. PLADS: SØREN LENANDER

Beskrivelse:

Her er billedet taget under racet Garmin Round Denmark Race. Vi ligger i vindstille vejr ud for Bornholm i ca. 24 timer, men sejlerhumøret er i top. Vi gennemførte racet, som går fra Århus, Skagen, Christiansø og tilbage til Århus non stop sejlads på 5 dage og 2 timer. Ps. Var lidt skræmmende at svømme ud med min mobiltelefon for at tage billedet, der er fra 6 august 2024.

Begrundelse:

Et hyggeligt stemningsbillede og en skæv vinkel på venskab og godt humør, der opstår ombord, selvom vinden driller ved sit fravær. Havet er bare utroligt smukt, når alt er stille!

Præmie: DT goodiebag. ■

”FRITIDSBÅDSPAKKEN” - EN POLITISK INDSATS I KOGEGRYDEN

FORSIKRINGSAFGIFT, BÅDREGISTER OG OBLIGATORISK ANSVARSFORSIKRING ER PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN HOS DANSKE TURSEJLERE.

For mange er Danske Tursejlere synonym med gode forsikringer til billige penge, adgang til 300 Turbøjer og et inspirerende sejlermagasin, som du læser i lige nu.

Men en ny medlemsundersøgelse viser, at Danske Tursejleres ageren på den sejlerpolitiske scene i stigende grad står højt på medlemmernes ønskeliste over, hvad DT skal prioritere at lægge flere kræfter i fremadrettet. Faktisk ligger DTs politiske indsats aktuelt på andenpladsen kun overgået af et ønske om flere medlemsrabatter.

Derfor er det med særlig stor glæde, at vi i denne artikel kan berette om, at Danske Tursejlere er en særdeles central spiller i

lanceringen af en ny særlig politisk ”lobby-kampagne”, som har fået titlen ”Fritidsbådspakken”.

Kampagnen, som søsættes i samarbejde med blandt andre FLID og Dansk Sejlunion, koordineres af brancheorganisationen Skib & Båd og indeholder tre vigtige indsatsområder:

• Afskaffelse/omlægning af statsafgiften på kaskoforsikringer

• Obligatorisk ansvarsforsikring

• Obligatorisk bådregister

Forud for kampagnen ligger et stort dataindsamlingsarbejde i form af Danmarks første nationale ”Bådlivsundersøgelse”, som Danske Tursejlere har været medarkitekt bag samt bidraget økonomisk til.

TEKST: Sune Abelgren Olsen

FOTO: Frank Flemming Pedersen

Undersøgelsen er foretaget af det anerkendte analysebureau IPSOS, og har til formål at dokumentere danskernes bådvaner samt økonomiske forbrug relateret til deres fritidssejlerliv.

Disse data ligger nu klar og udgør et solidt og seriøst grundlag, som det politiske arbejde med Fritidsbådspakken kan tage afsæt i.

1) AFSKAFFELSE/OMLÆGNING AF STATSAFGIFTEN PÅ KASKOFORSIKRINGER

Danske Tursejlere har gennem alle årene været fortaler for afskaffelse af statsafgiften på bådforsikringer. Tilbage i 2018 var Danske Tursejlere en af de organisationer, der blev lyttet til på Christiansborg, og i samarbejde med Dansk Sejlunion fik vi foretræde for Folke-

Kontakt os:

Øst: 4918 1490 Nord: 9812 0132

Syd: 2818 8827

elvstromsails.com sailconfigurator.elvstromsails.com

tingets Skatteudvalg. Vi tror selv på, at disse indsatser var med til at sænke afgiften i 2019 fra de daværende 1,34% til den nuværende sats på 1% af forsikringssummen.

Men vi må også erkende, at provenuet fra afgiften årligt bidrager med omkring 100 mio. kr. til statskassen. Og i tider, hvor der tales om flere statslige udgifter til forsvar, miljø, bæredygtighed, sundhed etc., er det op ad bakke at forsvare en afskaffelse af afgiften uanset, hvor uretfærdig vi synes, den er. Derfor kan en mulighed være at omlægge afgiften, således at flere bådejere er med til at dække regningen, men med mindre beløb end i dag for dem der betaler afgiften. Danske Tursejlere afventer resultatet af de tanker, der p.t. bliver tænkt af de tidligere omtalte organisationer på baggrund af den føromtalte Bådlivsundersøgelse.

2) OBLIGATORISK ANSVARSFORSIKRING

Også denne sag er en gammel kending, og har været en af Danske Tursejleres mærkesager i mange år. I praksis er ansvarsforsikring nærmest allerede obligatorisk for de sejlere, som ligger i en havn,

da langt de fleste havne kræver dette. Det bekræftes desuden også af Bådlivsundersøgelsen, der dokumenterer, at hele 87% af de danske bådejere allerede i dag har en ansvarsforsikring.

Danske Tursejlere kan umiddelbart se flere fordele end ulemper ved et sådant tiltag. Særligt tungt på vægtskålen vejer her argumentet om at skabe bedre økonomisk sikkerhed for skadelidte ved ulykker.

3)

OBLIGATORISK BÅDREGISTER

Nogle mener, at de potentielle fordele ved et obligatorisk bådregister kunne gøre det lettere at:

• Identificere både ved skade og tyveri

• Identificere både i havnene

• Opspore besætning ved ulykker

• Mobilisere både i en beredskabssituation

• Opnå adgang til finansiering

Andre mener, at et register kunne bidrage til mere overvågning, og at administrationen af registret vil være dyrt, hvilket kan resultere i højere afgifter for sejlerne. Danske Tursejlere ser umiddelbart flere fordele end ulemper. Dog kan udfordrin-

gen være, at etablering af et sådant register netop ikke er omkostningsfrit, og hvem skal betale denne regning? En mulighed kunne være at bruge en del af provenuet fra forsikringsafgiften på etablering af et register. Men er det alle, der synes, at dette er en god ide?

Overordnet set afventer Danske Tursejlere derfor den endelige indstilling fra styregruppen under Skib og Båd, som i skrivende stund arbejder med analysen af Bådlivsundersøgelsen. Herefter vil bestyrelsen i Danske Tursejlere politisk forholde sig til, hvad der tjener foreningens medlemmer bedst, samt hvilke indsatser der giver bedst mening for alle implicerede parter.

Via Danske Tursejleres egen medlemsundersøgelse fra 2024, har vi fået vigtig indsigt i medlemmernes holdning til nogle af disse indsatsområder. Men vi hører gerne endnu flere inputs, og opfordrer derfor medlemmer til at skrive til info@dansketursejlere.dk med kommentarer og anbefalinger. Således kan vi bedst muligt varetage medlemmernes interesser. ■

photo: Hallberg-Rasssy

Danske Tursejlere

Årets Havn 2024

Sønderborg Lystbådehavn

Det er 17. gang Danske Tursejlere uddeler prisen som Årets Havn, som altså denne gang gik til Sønderborg Lystbådehavn. Agersø Lystbådehavn og Rødvig Havn løb med hæderen som Årets Skulderklap.

ÅRETS HAVN OG ÅRETS SKULDERKLAP:

FORTJENT HÆDER TIL

TRE LYSTBÅDEHAVNE

SØNDERBORG LYSTBÅDEHAVN BLEV KÅRET SOM ÅRETS HAVN 2024, MENS TO HAVNE LØB MED TITLEN SOM ÅRETS SKULDERKLAP PÅ FLIDS HAVNEMESSE.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Danske Tursejlere

De danske sejlere har igen stemt på lystbådehavne, som de synes, skulle kåres med de fine titler som henholdsvis Årets Havn og Årets Skulderklap. De har stemt på mere end 250 forskellige havne, og igen i år er der slået rekord i deltagelse; 2586 har give deres mening til kende, hvilket er en pæn forøgelse fra sidste års 2178 deltagere. Vinderen af Årets Havn 2024 blev kåret den 26. november på Foreningen af Lystbådehavne I Danmarks (FLID) årlige havnemesse i Vingsted Centret i Vejle. Siden 2022 har Danske Tursejlere også uddelt prisen for ’Årets Skulderklap’ for at anerkende mindre og unikke havne. Og i år bød denne kategori på lidt af en overraskelse.

VINDEREN AF ÅRETS HAVN 2024 ER….

Det var Sønderborg Lystbådehavn, der løb med sejren og de 10.000 kroner, der følger med den fornemme titel. Sønderborg Lystbådehavn var blandt de fem havne med flest stemmer, som juryen skulle finde vinderen blandt. Ved afgørelsen lagde juryen bl.a. vægt på den særdeles høje score, som sejlerne havde givet havnen og sejlernes mange positive ord om de gode og velholdte faciliteter og på havens personales særdeles serviceminded karakter.

Det var derfor en glad havnemester, Klaus Brock, fra Sønderborg Lystbådehavn, der var på scenen for at modtage prisen i selskab med de øvrige repræsentanter fra både personale og bestyrelse.

- Vi vil godt sige et særligt tak til alle de frivillige, som sammen med havnens ansatte har knoklet med genopbygningen af vores havn ovenpå stormfloden i efteråret sidste år. Også stort tak til det gode samarbejde med vores bestyrelse, hvor alt gik op i en højere enhed og sikrede, at vi kunne være klar til sæsonen 2024, sagde Klaus Brock fra scenen.

2 X ÅRETS SKULDERKLAP 2024

For tredje gang uddeltes ligeledes prisen for ”Årets Skulderklap”. I år var der dødt løb mellem to kandidater, hvilket resulterede i hele to vindere af kategorien: Agersø Lystbådehavn og Rødvig Havn, som begge modtager 10.000 præmiekroner. Havnene er udvalgt af juryen på baggrund af de mange tusinde kommentarer, som sejlerne har givet med på vejen i afstemningen.

For Agersøs vedkommende gik mange

Fra Sønderborg Lystbådehavn ses Morten Vohs, havneassistent, Bent Hansen, bestyrelsesmedlem, Sune Abelgren Olsen (Danske Tursejlere), Klaus Brock, havnemester, Bent Grau Hansen, havneassistent, Brian Lybæk Petersen, næstformand.

Danske Tursejlere

Årets Havn 2024

Sønderborg Lystbådehavn

af kommentarerne på den ekstraordinære hjælpsomhed og gæsteservice, som havnefogeden, Palle Petersen, yder stort set døgnet rundt. For Rødvig Havns vedkommende var fokus på den enorme indsats, som havnens ansatte og mange frivillige har ydet i forbindelse med genopbygningen ovenpå den voldsomme stormflod i efteråret 2023.

Afslutningsvis takkede sekretariatschef for Danske Tursejlere, Sune Abelgren Olsen, alle øvrige af landets havne for det daglige slid, som yders af ansatte og frivillige, der sikrer, at landets fritidssejlere har så mange fantastiske og unikke åndehuller at besøge gennem sæsonen.

- Den flotte deltagerrekord vidner om, at havnene udgør en meget vigtig del af sejleroplevelsen hos både danske og udenlandske lystsejlere. Det understreger, hvor vigtig en anerkendelse Årets Havn er. Samtidig giver det havnene et værdifuldt fingerpeg om, hvad havnens brugere vægter mest - som fastliggere og gæstesejlere.

Det er 17. år i træk de danske havne har konkurreret om den prestigefyldte titel som ”Årets Havn”. Bag konkurrencen står Danske Tursejlere, i tæt samarbejde med Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID), Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og Minbaad.dk. ■

Sune Abelgren Olsen (Danske Tursejlere) ses her med Lars Olsen, havnefoged i Rødvig Havn.

Fra venstre ses Sune Abelgren Olsen fra Danske Tursejlere mens Palle Petersen, havnefoged og Bent Jansson, kasserer, er fra Agersø Havn.

Danske Tursejlere Agersø Lystbådehavn

Årets Skulderklap 2024

Danske Tursejlere Rødvig Havn

Årets Skulderklap 2024

AMÆRK HISTORIENS MAGI I SØNDERBORG

FÅ EGNE HAR VÆRET STØRRE OMDREJNINGSPUNKT

I DANMARKSHISTORIEN END SØNDERJYLLAND, OG

DET SÆTTER SINE MARKANTE OG SPÆNDENDE SPOR

I OG OMKRING ÅRETS HAVN 2024.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Sønderborg Erhvervs- & Turistcenter

LIV I BYEN

Sønderborg er en charmerende by og kendt for sin rige historie. Der er mange cafeer og restauranter, og skulle plastikkortet trænge til at blive luftet, så er området ved Perlegade stedet at gøre det. Den hyggelige gågade, Perlegade, rummer et væld af specialbutikker, og gaden hører til blandt den ældste del af Sønderborg. Den har gennem århundreder været byens hovedstrøg, hvilket også kan ses af flere meget gamle og markante bygninger i gaden. Skulle der være flere penge på kortet, så er der i midtbyen desuden et stort indkøbscenter, Borgen, med mere end 50 specialbutikker.

t ligge ved Kong Chr. Xs bro i Sønderborg og vente på at broen åbner, er altid et højdepunkt på turen ned gennem Alssund. Lige så snart der gives signal til gennemsejling, så slippes en lille armada af lystbåde løs. Nogle både haster videre. Andre gør et ophold i Sønderborg Lystbådehavn for at gå på opdagelse i byen og i egnen. Og det kan godt betale sig at sætte nogle ekstra feriedage af til de gøremål.

Allerede ved anduvningen af lystbådehavnen får man et tydeligt tegn på naturens skønhed ved Sønderborg Bugt. Store grønne områder med masser af træer præger det rekreative område ved havnen. Og tæt ved havnen finder man Gendarmstien, der løber langs kysten og langs landegrænsen til Tyskland fra Padborg til Høruphav – i alt 74 km. Stien er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Fra Genforeningen i 1920 og næsten 40 år frem gik de blåklædte grænsegendarmer patrulje her for at holde øje med grænsen og skibstrafikken langs kysten. Stien er afmærket med særlige skilte, der har en blå gendarm som logo.

Det er også her ved Sønderborg Bugt, vi finder naturområdet Sønderskoven, der dækker over et område på 405 ha. Ved at følge strandstien, som faktisk starter helt nede ved Sønderborg Lystbådehavn, vil man opleve en helt enestående natur med både skov- og kystområde.

HISTORIEN PRÆGER EGNEN

Sønderborg har også et rigt kulturliv med mange festivaler, koncerter og kunstudstillinger, der tiltrækker både lokale og turister. Og selvfølgelig kommer der også mange turister til området på grund af den store historiske betydning, som Sønderborg og egnen omkring har spillet i Danmarks historie.

Et lille kvarters gang fra lystbådehavnen kommer man til Sønderborg Slot, som promenerer flot i den sydligste del af Alssund. Sønderborg Slot blev oprindeligt bygget som en borg og grundlagt omkring år 1200 som et forsvarsværk mod vendernes angreb og senere ombygget til et fire fløjet renæssanceslot. Slottets museum belyser Sønderjyllands historie fra middelalderen til nutiden med hovedvægten på krigene 1848-50, 1864, 1914-18, samt folkeafstemningerne og genforeningen 1920.

Det er også muligt at se de fyrstelige gemakker fra 1500-tallet, herunder den store riddersal og dronning Dorotheas kapel med et enestående orgel. Kapellet er Nordens ældste bevarede kirkerum fra renæssancen. Det er også på Slottet vi finder Christian 2.s fængsel, hvor han sad fanget i 17 år. Den mere moderne ende af udstillingerne dækker emner som Sønderjylland under 1. verdenskrig og Genforeningen.

DET STORE OVERBLIK

Se det hele fra oven og nyd udsigten over Sønderborg by og opland fra 46 meters højde. Det foregår på toppen af Point of View, som ligger på 16. etage i Alsik Hotel og Spa. De store vinduer byder på en betagende panoramaudsigt over hele Sønderborg-området. Man kan gå hele vejen rundt og nyde synet af Als Sund og Dybbøl Mølle, Sønderborg Slot, Vemmingbund og videre over byen til Kegnæs og meget mere. Det er som at være midt i et levende maleri. Der skal købes billetten til elevatoren, og den giver adgang til etagen i 30 minutter.

DE HISTORISKE SKANSER

En frisk vandre- eller cykeltur bringer os til det historiske område ved Dybbøl Mølle og Dybbøl Skanser. Dybbøl Mølle er et af de stærkeste danske nationale symboler. Den ligger ved Dybbøl Skanser og er bygget i 1744 og har malet korn indtil 1990. I de dansk-tyske krige 1848-50 og 1864 blev møllen skudt i grus og atter genopført, og den blev et symbol på dansk tapperhed.

Dybbøl Banke var i 1864 slagmark for kampene mellem den danske og den preussiske hær. De mange mindesten og fællesgrave fortæller, at kampene krævede store mennesketab, specielt ved Skanse 4. I dag er området med sine 10 skanser nationalpark.

Efter krigen opførte tyskerne som led i en befæstning af Sønderborg, de skanser, der kan ses i dag. De danske skansers omrids er i dag markeret med hvidmalede kantsten. Det kan anbefales, at man aflægger et besøg på "Historiecenter Dybbøl Banke", inden

man begiver sig ud i skanserne for at få den historiske baggrund med. Historiecenteret ligger midt i skanserækken på Dybbøl.

Tilbage i Sønderborg Lystbådehavn er der tid til at nyde roen og de smukke naturomgivelser. Der er tid til at kigge frem mod nye oplevelser på sejlerferien. Men der er i høj grad også tid til og grund til at tænke lidt tilbage på, hvad landsdelen har været igennem. Og hvad vi kan lære af det. ■

TEKST: Leif Nielsen

FOTO: Colourbox

FORSIKRINGSSKADER BLANDT DANSKE TURSEJLERE

HVAD SKER DER, OG HVAD KOSTER DET? DANSKE TURSEJLERES MEDLEMMER ANMELDTE 207 FORSIKRINGSSKADER, HVORAF 49% VAR SEJLADSSKADER. I ALT BLEV DER UDBETALT 7.411.500 KR. I ERSTATNINGER I 2024.

Vi har i samarbejde med vores forsikringspartner Søassurancen Danmark og Lloyds set på skadesstatistikkerne for året 2024 og hvordan det har udviklet sig fra år 2023.

Når vi sætter fokus på disse skadestal, er det naturligvis med det ønske, at vores medlemmer tager informationerne til efterretning. Måske kan netop din indsats ombord på egen båd, eller i din lokale klub/havn være med til at gøre en forskel for at forebygge skader. Vi har alle et ansvar for, at vi selv har de nødvendige færdigheder, og at vi hjælper hinanden. På den måde kan vi alle også bidrage til at holde stigende forsikringspræmier på et beskedent niveau, hvilket naturligvis er i alles interesse.

HVILKE SKADESTYPER HAR VI?

Kigger vi på hvilke skadestyper, der er tale

om er der en markant overvægt af sejladsrelaterede skader. Der blev registreret i alt 207 skader i 2024 mod 214 skader i 2023. I 2024 er 103 skader sejladsskader svarende til 49% af de registrerede skader. 30 af disse skyldes grundstødning, mens de resterende 73 skader skyldes påsejling af andre sejlere i havn eller påsejling af faste anlæg. Kun 7 skader skyldes egentlig kollision mellem 2 sejlere.

Tyveri/hærværk udgør 10% men de resterende 40% fordeler sig ud over stormskader, synkning, op/ned/transport, tyveri/ hærværk og øvrige skader.

HVOR MANGE PENGE KOSTER SKADERNE?

I 2024 blev udbetalt 7.411.500 kr. i erstatninger mod 7.926.831 kr. i 2023. Ser vi på hvilke skadestyper, der gemmer sig bag erstatningerne, er sejladsskaderne naturligvis også her kraftigt repræsenteret.

HVILKE FARTØJER FORÅRSAGER SKADERNE?

Vender vi blikket mod hvilke fartøjer, der er involveret i de forskellige skader, bliver det også interessant. Mange sejlere har nogle fordomme om, hvem der sejler bedst. Sejlbåde eller motorbåde. Men når vi ser på omfanget af skader –både i antal og i skadesudgift har de to grupper af sejlere intet at lade hinanden høre.

Antal skader forårsaget af motorbåde udgør 94 skader i 2024 og med en samlet skadesudgift på 3.307,400 kr. Sammenligner vi med sejlere med mast og sejl, er antallet af skader i 2024 113 skader med en samlet skadesudgift på 4.104.800 kr. Det betyder at en gennemsnitsskade for en motorbåd udgjorde 35.185 kr. mod en gennemsnitsskade for sejlbåde udgjorde 36.325 kr. – altså stort set ens skadesudgift. ■

Danske Tursejlere indkalder til generalforsamling onsdag den 9. april 2025 kl. 18.00.

Som et forsøg prøver vi i år noget nyt af, og lægger arrangementet på en hverdag. Det gør vi i håb om at få endnu flere til at deltage, da vi undgår at lægge den en forårsweekend, hvor mange har travlt med bådklargøring. Generalforsamlingen afholdes i lokalerne: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S, Lokale: Festsalen

Danske Tursejlere er vært ved en let middag. Tidsplan for Generalforsamlingen: 18.00 - Let aftensmad 19.00 - Generalforsamling 21.00 - Tak for i aften

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Valg af to stemmetællere

3. Opgørelse af det antal stemmer der er til stede ved generalforsamlingen

4. Bestyrelsens beretning

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

6. Fremlæggelse af det kommende årsbudget

7. Fastlæggelse af kontingent

8. Behandling af indkomne forslag

9. Valg af bestyrelsesmedlemmer

10. Valg af 1. og 2. Suppleant

11. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1. suppleant

12. Godkendelse af ekstern revision

13. Eventuelt

Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen afholdes – i dette tilfælde onsdag den 25. februar 2025.

Desuden henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til DTs sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest onsdag den 26. februar 2025.

Sluttelig henleder bestyrelsen på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår at tilmelding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse – dvs. senest søndag den 30. marts 2025.

Forslag til generalforsamlingen eller tilmelding til generalforsamlingen sker til Danske Tursejlere på telefon 70214242 eller via mail til info@dansketursejlere.dk

Velmødttilgeneralforsamling DanskeTursejlere

FIGUR

FIGUR 2

FIGUR 3

FIGUR 4

I en ny artikel-serie tager vi læseren med ned om læ og ind i hovmesterens verden. Den relativt nye sejler og dygtige madentusiast, Nadja Abelgren Olsen, deler ud af sine erfaringer fra de første år ombord på en båd - med spændende opskrifter, som måske kan give inspiration til selv de mest garvede hovmestre.

VI FALDT-OVER-ENFISKEHANDLERRETTEN

TEKST OG FOTO: Nadja Abelgren Olsen

I

forrige udgave af Tursejleren kunne læseren lade sig inspirere til nye kulinariske oplevelser ombord med en opskrift på en særdeles mundvædende ret i form af kylling i fløde/ tomat sauce.

Denne gang står den på en simpel, men særdeles velsmagende fiskeret, der kan laves med meget få ingredienser, og som smager ekstra godt, hvis den serveres på en smuk forårs- eller sommerdag med et køligt glas hvidvin til.

Retten opstod på vores sommersejltur i den vestsvenske skærgård, hvor vi var så

heldige at falde over det fantastiske koncept med en ”sail-in” fiskehandler hos Morgans Fisk i Mollösund i den svenske skærgård lidt nord for Göteborg. Her ligger man til ved kajen med sin båd og hopper direkte ind i fiskehandleren og sejler videre. Og der havde de simpelthen de friskeste kulmulefilletter, som vi købte og kombinerede med, ”hvad vi lige havde om bord”. Den dag var der lavvande i beholdningen, så det blev porrer, citron, hasselnødder og smør. Og hold nu fast hvor den improviserede ret smagte lækkert, da vi nød den ombord på båden ved et af de mange smukke vestsvenske skær. Velbekomme.

Har din båd ligget i vandet hele vinteren?

Assens Marina stiller alle nødvendige faciliteter til rådighed imens båden gøres sommerklar: Bådstativ, højtryksrenser, spulepladser, slibemaskine med skrabejern og stillads m.m.

Vi tilbyder løft af alle bådtyper op til 27 ton samt bredde indtil 7,7 meter. Det har bl.a. betydet at flere Katamaraner fra hele landet, har fundet vej til vores gode faciliteter.

Hør nærmere om mulighederne ved vores havneleder Alex Hansen tlf. 21 69 15 67 amba@assens-marina.dk www.assens-marina.dk

Vi kan også tilbyde vinteropbevaring på land i standart stativer samt bådhotel.

Nadja og Sune Abelgren Olsen

VI FALDT-OVER-EN-FISKEHANDLER-RETTEN

SAFTIG HVID FISK MED BRUNET SMØR, KOGTE PORRER OG RISTEDE HASSELNØDDER

INGREDIENSER

• Hvid fisk til 2-3 personer (f.eks. kulmule, sej, lange, havtaske eller bare helt almindelig torsk)

• 3-5 porrer

• 150 gram smør

• 1 citron (alternativt øko-citronsaft på flaske, som i øvrigt er et glimrende sejlermadtrick)

• 30 gram hasselnødder (jeg køber gerne dem uden skal fra Lidl, men dem med skal fungerer også)

• Salt og peber

• Kaffefiltre

SÅDAN GØR DU

1. Tag fisken ud af køleren 30-45 minutter før brug, dup den tør og krydder med salt og peber.

2. Rens porrerne, del dem i tre og kog dem i rigeligt vand med salt i 4-6 minutter. Jeg mærker efter med gaflen løbende, om de er klar.

3. Smelt smør på stegepande ved middelvarme, inden du skruer op for blusset, hvor du lader det bruse under omrøring. Hold øje med at det bruner og får en nøddeagtig duft, uden at det brænder på.

4. Når du kan se, smage og dufte, at smørret er tilpas brunet, tages panden af blusset, og det brunede smør sies gennem 1-2 kaffefiltre ned i en kop og smages til med et par dryp citron.

5. Hak hasselnødder groft, rist dem af på panden i lidt smør med flagesalt til de bliver lysebrune uden at brænde på og læg dem til side over et stykke køkkenrulle, der kan suge fedtet.

6. Varm en pande op til middelvarme med lidt smør og steg fisken på hver side 2-3 minutter afhængig af tykkelse. En tommelfingerregel for stegning af hvid fisk er at presse ned på fiskens tykkeste punkt. Når den er færdig, flager den let og vil ikke længere se gennemsigtig eller rå ud.

7. Anret på tallerkener med porrer i bunden, så fisk, så brunet smør, ristede hasselnødder og til sidst revet citronskal på toppen og et par skiver citron ved siden af (alternativt dup med din øko-citron på flaske).

8. Er du til den sultne side, kan der koges kartofler eller pasta til eller serveres brød til.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Lars Glerup

VÅDE VISIONER VED HVALPSUND

VORES KLUBHUS ER BLEVET FOR TRANGT PÅ GRUND AF

MEDLEMSTILGANG OG ØGEDE AKTIVITETER, HVILKET

HAR FÅET OS TIL AT TÆNKE STORE TANKER OM FREMTI-

DEN HER VED LIMFJORDEN, FORTÆLLER FORMAND FOR NAUTILUS I HVALPSUND, LARS GLERUP

D

en kommende sejlsæson er ikke umiddelbart i sigte denne råkolde januardag, hvor den våde tøsne ligger som et tyndt tæppe på landskabet her ved Limfjorden. Ikke desto mindre tændes der lys i øjnene på Lars Glerup, når talen falder på den tid, hvor havnen her i Hvalpsund igen summer af aktivitet. Hvor havnebassinet igen fyldes med både, kanoer og kajakker og mange andre vandaktiviteter.

- Det er lige om lidt, siger Lars Glerup, der er formand for Nautilus Hvalpsund Lars Glerup. Han forsætter: - I Nautilus samler vi ca. 300 medlemmer, der alle har vandsport som interesse. Ud over lystsejlere er der roere, kajakroere og vinterbadere. Unge, yngre og ældre samles i klubhuset på lystbådehavnen i et fællesskab, som nu har eksisteret i over 50 år. Den røde tråd er glæden ved at være aktiv på vandet og ved at kunne dyrke samværet ved Limfjorden.

Nautilus kunne i 2023 fejre sit 50-års jubilæum og konstatere, at medlemsskaren bare vokser og vokser. Mange medlemmer

> FAKTA

Hvilke passioner og visioner driver de lokale sejlklubber? Hvilke aktiviteter slippes løs hen over året? Og hvordan motiverer man flere til at være med i foreningslivet på og ved vandet? Det kan du læse om i vores serie: Vores klub.

Der er masser af liv på havnen i Hvalpsund, hvor fritidssejlere, roere, kajakroere, vinterbadere og andre med glæde ved vandet udfolder sig.

kører gerne 60-70 km for at komme frem til den idylliske beliggenhed i Limfjordens sydlige del, for at kunne udøve deres fritidsinteresse. Og det er der en grund til.

SEJLERNES SLARAFFENLAND

- Vi har et godt fællesskab og masser af spændende aktiviteter på land og på vand. Netop fordi vi favner mange vandsportsaktiviteter, er der som regel altid noget at se på og være med i. Også om vinteren, som traditionelt er en stille tid. Her er vinterbaderne til gengæld i deres rette element, smiler formanden.

For sejlerne er området her ved Hvalpsund et slaraffenland. Vel ude af havnen er der blot ca. 8 sømil til Virksund, ca. 10 sømil til Skive, ca. 10 sømil til Fur og ca. 13 sømil til den smukke, fredede ø, Livø. Samtidig er farvandet roligt, og det tiltaler mange børnefamilier.

- Vi sejler i et område, hvor vi har 15-20 havne inden for 2 timers sejlads, så tursejladsen har gode vilkår hos os, lyder det fra Lars Glerup.

Det nuværende klubhus på havnen i Hvalpsund må om få år vige pladsen til et spritnyt søsportscenter, når visionerne virkeliggøres.

Visionerne er på plads og tilladelserne til at realisere dem ligeså. Nu skal økonomien også falde i hak, så det nye søsportscenter kan danne ramme om de mange aktiviteter i Nautilus, siger formand Lars Glerup.

KOMMER MED EN PRIS

Men popularitet kommer med en pris. Den voksende medlemsskare og mangfoldigheden af aktiviteter og gøremål har betydet, at klubhuset, der er fra midten af 1980´erne, er blevet for småt og ikke helt lever op til de krav, man kan stille til en god ramme for et velfungerende klubliv. Ej heller forholdene for gæstesejlerne er optimale. Derfor har man i Nautilus bestyrelse gjort sig mange tanker om fremtiden for den driftige klub. Og man har tænkt stort.

- Vi har fået projekteret et helt nyt klubhus – et søsportscenter - som kan honorere kravene til et moderne samlingspunkt for aktiviteter, der også vil omfatte kulturarrangementer. Vi må så vinke farvel til det gamle klubhus, der skal rives ned. Men det nye søsportscenter har potentiale til at blive et aktiv. Ikke blot for Nautilus men for hele lokalområdet. Planerne er på plads, tilladelserne fra Vesthimmerlands Kommune er på plads, nu skal vi så have økonomien på plads – og så er vi i gang, lyder det energisk fra Lars Glerup.

SÆSONEN VENTER

Byen Hvalpsund ligger ved sundet af samme navn. Sundet forbinder Risgårde Bredning mod nord med Lovns Bredning og Skive Fjord mod syd. Sundet er kun 1 km bredt, men har Limfjordens største dybde på 27 meter. Naturen på egnen er underskøn, og vandet og strandende har en stor tiltrækningskraft. Hvalpsund er en summende destination i sommerhalvåret med masser af turister, folk i sommerhuse og på campingpladserne. Det står lidt i kontrast til vintermånederne, hvor alt ånder fred og ro – meget ro. Det nye søsportscenter på lystbådehavnen kan være med til at skabe liv og aktivitet hele året rundt. Det håber Lars Glerup og Nautilus på.

- Vi arbejder hårdt på at realisere det. Det ligger i vores vision, at det skal blive en gevinst for hele lokalområdet, nikker formanden for Nautilus, Lars Glerup.

På denne grå januardag, hvor sneen ligger vådt på de skrånende marker ned mod Limfjorden, er der ingen folk på havnen. Men Lars Glerup har det lange syn på, og siger med lyset i øjnene:

- Snart går det løs igen. ■

Nautilus beliggenhed ved Limfjorden er et perfekt sted for sejlere med lyst til tursejlads. Men også andre vandsportsdiscipliner har kronede dage her ved Sundet, der forbinder Risgårde Bredning mod nord med Lovns Bredning og Skive Fjord mod syd.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Colourbox

”DEN GRØNNE TREPART”:

EN NY ÆRA FOR DET BLÅ MILJØ

DEN GRØNNE TREPARTSAFTALE SÆTTER EN NY RETNING FOR, HVORDAN VI BRUGER AREALET I DANMARK. OG DEN FÅR BETYDNING FOR PÅ AKTIVITETER I DE INDRE DANSKE FARVANDE OG FOR DET BLÅ MILJØ.

Ijuni 2024 indgik regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og en række andre organisationer en aftale, der sætter en ny retning for, hvordan vi bruger land- og vandarealet i Danmark. "Den grønne trepart", som aftalen kaldes, har til formål at fremme grøn omstilling i Danmark, og den sigter mod at reducere landbrugets klimaaftryk, forbedre vandmiljøet og øge biodiversiteten.

HOVEDELEMENTER I AFTALEN

Den grønne trepartsaftale indeholder konkrete initiativer, som skal sættes i søen, samt nogle mål som skal opfyldes. Det betyder:

• At mindst 400.000 hektar landbrugsjord skal blive til skov, vådområder og natur.

• 250.000 hektar ny skov skal rejses - heraf 100.000 hektar ny urørt skov.

• Et mål om 20 procent beskyttet natur i 2030 og fem nye naturnationalparker.

• En klimaafgift på landbruget.

• En plan for hvordan kvælstofudledning i fjorde og have skal reduceres.

BETYDNING FOR VANDMILJØET

Aftalen indeholder initiativer, der vil komme vandmiljøet i vores fjorde og havområder til undsætning. Målsætningen om at reducere landbrugsarealet vil betyde, at et mindre areal skal gødes, og dermed ledes mindre kvælstof i vandmiljøet.

Afgiften på lavbundsjordene og en øget kvælstofregulering vil få den konsekvens, at landmændene i de sårbare vandområder skal anvende mindre gødning, og at man mange steder ikke kan fortsætte produktionen som i dag.

Reguleringen vil også medføre en større braklægning af mar-

ker, som jo også vil give vandløbene og fjordene en mulighed for at genoprette balancen i økosystemerne. Lokalt vil der også ske forandringer og tilpasninger for at komme i mål med f.eks. arealomlægningen, idet der etableres en organisering med lokale kystvandråd og lokale treparter bestående af landbrugs- og naturorganisationer med kommunerne for bordenden. De lokale treparter får ansvaret for at planlægge og virkeliggøre arealomlægningen.

NYE NATURNATIONALPARKER

OG MARINE NATURNATIONALPARKER

Det er også med i den grønne trepartsaftale, at der skal etableres seks nye naturnationalparker, som skal åbnes senest ved udgangen af 2030. Samlet etableres der dermed 21 naturnationalparker i Danmark. Desuden afsættes 80 mio. kr. til genopretning af havnaturen i de marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

BETYDNING FOR FRITIDSSEJLERNE

For fritidssejlere betyder "Den grønne trepart" bl.a., at der vil ske en bedring af vandmiljøet i fjorde og kystområder, hvilket kan gøre sejlads mere oplevelsesrig og sikre renere vand. Også biodiversiteten vil blive øget, idet flere beskyttede naturområder og skovrejsning vil komme til. Dermed kan fritidssejlere opleve rigere natur- og dyreliv langs kysterne.

- I Danske Tursejlere følger vi med spænding, hvad fremtiden bringer for eventuelle nye regler, som påvirker brugen af biocidholdig bundmaling. Vi ser med positive briller på initiativer, som kan bidrage til at genoprette og bevare vores sårbare natur, herunder det lidende havmiljø. Netop derfor følger vi udviklingen og engagerer os politisk for at sikre vores medlemmers og øvrige sejleres interesser i den blå natur, siger Danske Tursejleres sekretariatschef, Sune Abelgren Olsen. ■

MOD SYD I LILLEBÆLT

TEKST: Frank Flemming Pedersen

Det er altid en oplevelse at sejle i Lillebælt. Dels på grund af det varierede farvand. Og dels fordi naturen er så mangfoldig og mange steder til at komme rigtig tæt på. Mod nord mellem Fredericia, Strib og Middelfart snævrer Bæltet ind og strømmen bliver mere markant. Det kræver opmærksomhed. Det samme gør trafikken på vandet, for her sejleres rigtig meget. Samtidig er man også tæt på de skovklædte kyster, hvor der er meget at se på.

Længere mod syd åbnes der mere op. Kysterne ligger længere væk, men til gengæld dukker der nu flere interessante øer op, som alle frister til en visit. Det er et helt lille ørige, der venter de eventyrlystne sejlere, der gerne vil opleve øernes charme, ro og rytme.

Lillebælt rummer også Danmarks stør-

ste marine naturpark. Naturpark Lillebælt er et unikt hav- og fjordområde og flere kyst- og landområder, som strækker fra Trelde Næs til Hejlsminde. Naturparken repræsenterer både det under vandet, på vandet og på land og har en enestående sammensætning af natur, landskab, kultur og geologi. Området er vigtigt for ynglende fugle som f.eks. havørn, rørhøg og fjordterne samt trækfugle som hvinand og toppet skallesluger. Derudover har Lillebælt verdens tætteste bestand af marsvin.

Flere steder i dette skønne område midt i den maritime idyl har Danske Tursejlere udlagt en række Turbøjer. En stille stund med en frokost, en dukkert i det friske vand og måske fiskestangen rigget til er en oplagt mulighed for at få en ekstra fortælling med hjem fra sejlturen.

Småøerne har den fine natur tilfælles og det rige dyreliv også. Lillebælt er hjemsted for tusindvis af marsvin, så chancen for at få et glimt af den lille hval er ret gode. Torsk, sild og havørred er også en fast bestanddel af havets dyreliv netop her. Det ved lystfiskerne, som gerne ses langs kysterne.

Men øerne er hver især unikke. De har deres egen historie, deres eget særpræg og deres anekdoter og myter, som man som gæst kan stifte bekendtskab med.

Flere af øerne har en størrelse, så de vandreglade sejlere sagtens kan få strukket benene på fornuftig vis. Og det giver jo god appetit til at gå på opdagelse i egnens kulinariske specialiteter.

Kom ned i tempo og tag med på en tur i det lille ørige i Lillebælt. ■

Barsø

Bågø

Årø

Torø

MOD SYD I LILLEBÆLT

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Destination Sønderjylland, Haderslev Kommune, Erik Christensen, Hjart, Niels Jepsen, Ove Jensen

Turen fra Kongebro Havn ved Middelfart gennem Lillebælts krogede forløb ned forbi Fænø gik som forventet uden problemer. Den skønne sommerdag har lokket mange sejlere på vandet, og det er tydeligt, at man – ud over at have fuld opmærksomhed på sejladsen – også er optaget af de fantastiske omgivelser. Netop her ved snævringen, hvor Lillebælt åbner sig mod syd, forenes skovkysten med det frodige agerland. Vi er på vej til vores næste destination i det lille ørige farvand. Bågø er vores mål.

Vi har ikke travlt og lader båden glide gennem vandet, mens vi af og til spejder efter marsvin. Netop Lillebælt er et slaraffenland for disse små hvaler, som opholder sig i et stort antal og tager godt for sig af de livretter, som bæltet

kan tilbyde, nemlig fisk – og gerne torsk eller sildefisk. Af og til synes vi, at der er visuel kontakt, men dyret forsvinder under overfladen. Al den stund den kan forblive neddykket i op til 10 minutter, så har vi ikke held til at lokalisere eventuelle marsvin i denne omgang.

BÅGØ

Vi nærmer os Bågø, hvor Danske Tursejlere har Turbøjer placeret nord og øst for øen. Det er fristende at tage en overnatning ved disse ”havets shelters”, men vi har udset os en anden lokation senere på ruten til den oplevelse. Vi har kikkerten fremme, da vi ser Egholm-tangen på Bågøs nordvestside for her, har vi hørt, kan man se mange fugle og sæler. Fuglene er her, men sæler er her ingen af. De har sikkert travlt andet steds i farvandet. Havnen ligger på øens sydside og vi tager den østlige vej rundt, hvor vi får

et fint glimt af områdets strandenge og rørskove. Vi møder flere havkajakker, der ligesom os nyder naturen.

Vel ankommet og fortøjet i Bågø Havn, konstaterer vi, at øen er et yndet udflugtsmål for sejlere fra mange nationer. Vi er blandt naboerne fra Norden, Tyskland, Holland og sågar en franskmand er kommet her til Lillebælt. Færgen fra Assens har netop lagt til og ud myldrer flere gæster, der gerne vil have et skud natur og idyl. Og det får man her på Bågø, hvor man billigt og nemt kan leje cykler, så hele øen ligger åben for én.

Bågø er overkommelig at gå på opdagelse på. Morænebakkerne og de store engarealer med to store indsøer præger naturen. Grågåsen, fiskehejren og musvågen ses ofte. Bågøs højeste punkt, der ikke særligt ubeskedent hedder "Prinsehøj”, er bare

8 meter over vandoverfladen. Dermed er også sagt, at øen gennem tiden har været meget sårbar overfor stormflod. Særligt huskes stormfloden i 1872, hvor ¾ af øen blev oversvømmet. Den historie kan man få fortalt på Naturcentret.

Der er flere interessante vandreruter, som tager én med ud til de lavvandede engområder og indsøer. Og som også fører gennem Bågø by, hvor kirken er et besøg værd. Bågø er Danmarks mindste kirkesogn, og gudstjenesterne varetages på skift af præsterne fra Assens. Den sidste præst forlod øen i 1956. Han var samtidig skolelærer, og han underviste udelukkende i religion på skolen. Det blev beboerne på øen trætte af. Desuden fik beboerne skældud i kirken for ikke at være kristne nok. Det blev for meget for beboerne, og præsten han blev fyret.

Med denne anekdote i bagagen er det tid til at forlade Bågø med gode minder om idyllen og naturen ombord.

THORØ

Vi skal mod sydøst men ikke så langt. Kursen er sat til Thorø, som er en lille landtange syd for Assens. Her i Thorø Vig har Danske Tursejlere Turbøje, som vi har tænkt os at overnatte ved. Og her sidst på eftermiddagen har vi fortøjet, sat kaffen over og gjort klar til at nyde en stille stund i de pragtfulde omgivelser.

Thorø er en lille halvø. Tidligere kunne man sejle rundt om øen, men med tiden har havstrømmene ført så meget sand til Thorø Sund, at Thorø blev landfast med den lille by, Thorøhuse. Fra vores udsigtsposition ved Turbøjen kan vi se en del mennesker, der er på

udflugt i den smukke og uberørte natur. Strandengsområderne har et meget rigt dyre- og plantelivet, og man siger, at de heldige kan se både marsvin og sæler her. Heller ikke denne gang har vi heldet på vores side.

Til gengæld ser vi lystfiskere, der med megen flid forsøger at få aftensmaden med hjem. Selv tager vi en klemme og en lillebitte dram inden lyset langsomt svinder, og stjernehimlen tager over.

ÅRØ

Morgenritualerne er klaret. Nu venter der en dukkert i vandet. Natten er forløbet stille og roligt her ved Turbøjen, og vejrudsigten lover sol og fine sejlforhold. Alt er pakket og klar, så vi bryder op fra Thorø for denne gang, orienterer os mod vest, og lader os føre den meget korte distance til vores næste ø-ople-

Majsmark på Barsø, 8) Fugletårn med kig ud over Lillebælt, 9) Fyret på Bågø, 10) Afstandene mellem de store oplevelser er ikke store,

velse. Den venter os på Årø, der ligger 1,5 km fra Jyllands kyst ud for Haderslev Fjord.

Også på Årø er lystbådehavnen godt belagt. De ca. 80 pladsen, der er til rådighed for fritidssejlere, er næsten optaget. Og igen kan man se mange forskellige nationalitetsflag på bådene, hvilket bare bekræfter, at Lillebælt er et skønt sejladsområde.

Det 13 m høje, rød- og hvidmalede fyr, der ligger på Årøs vestkyst, hjælper sammen med sin ”tvilling” på havnen ved Årøsund, sejladsen sikkert gennem det smalle stræde Årø Sund, hvor der er stærk strøm og op til 25 m dybt. De to fyr er næsten identiske.

PÅ OPDAGELSE PÅ ÅRØ

Det er ikke meget motion, vi har fået siden vi forlod Middelfart, så udsigten til at komme fra borde og få rørt benene er

velkomment. Iført solide vandresko går det nu over stok og sten. Med os som guide har vi en brochure med forslag til vandreture, som bringer os rundt til de mest interessante steder på øen. Alle ruterne er korte, og der er masser at se på undervejs.

GRØN RUTE 1 - 1,5 KM.

Turen går ind imod byen og mod nord til Løkke. Inden vi når byen, passerer vi en bro og diget med stormflodsstenen, som viser vandstanden under stormfloden i 1872 og vidner om, at digebyggeriet på Årø ikke blev iværksat uden grund. Under Første Verdenskrig, mens Årø hørte til Tyskland, var en del russiske krigsfanger indkvarteret på øen. De byggede diget mod syd fra vejen mellem havnen og byen. De byggede også det yderste dige på det nordlige Årø. Derfor kaldes diget stadig for Russerdiget. Bag diget er der en lille plads, "æ bøes" (børsen), som i tidligere tider

var stedet, hvor byens mænd mødtes dagligt for at udveksle og drøfte vejr og vind og andre aktualiteter.

RØD RUTE 2 - 4,5 KM.

Denne tur går gennem byen og forbi øens kirke "Julekirken". Kirken blev indviet i julen 1906 og fik navnet "Julekirken". Før den blev bygget, foregik alle kirkelige handlinger i skolen, mens de døde blev begravet på kirkegården ved Øsby Kirke på fastlandet. Efter kirken kan vi se ud over det flade land mod vest, nord og øst. Ruten går forbi en lille skov og videre ad øens ældste dige "Æ Højvej". Fra havdiget og fugletårnet er der udsyn til Aarø Kalv med fuglereservatet. Videre nordpå kan man gå ind til en kæmpestor vandresten der formodentlig har taget turen fra Sverige i sidste istid.

LILLA 3 - 4,5 KM.

Turen går gennem Aarø by og sydover

ad "Æ Stoevej". Fra Bolmose Ende kan man gå ad en mindre vej til Aarø Kalv, hvor fuglelivet er særdeles rigt på strandengene. Masser af vadefugle og andefugle holder til her bl.a. rødben, ryler, klyder, viber, strandskader, edderfugle, skeænder og krikænder afhængig af sæsonen. Man kan også fortsætte ad "Æ Stoevej" tilbage til byen. Her kommer man forbi den nedlagte skole og forsamlingshuset "Aarøhus".

Aftenroen sænker sig over lystbådehavnen på Årø. Man taler lavtmælt i bådene, mens der dækkes op og gøres klar til aftenskafningen. Der grilles rundt omkring, og duften skærper appetitten. Det har været en dejlig dag, og i morgen venter det sidste ø-eventyr i denne omgang.

BARSØ

Et sagn fortæller, at kæmpen Bars, som boede i Barsmark på Løjt Land, en dag

ville til Fyn. Han havde kun taget et par skridt ud i havet, da han mærkede en klumpjord i den ene træsko. Han tømte træskoen ud og fortsatte. Den klumpjord blev senere benævnt Bars Ø. Som det fremgår, er vores endemål denne gang en ø af beskeden størrelse. Men vi ved jo, at selv små øer rummer store oplevelser, så derfor er vi spændt på, hvad der venter os på Barsø. Den ligger ud for Genner Bugt og har omkring 15 beboere. Der er færgeforbindelse til fastlandet, og det gør det let for gæster at besøge Barsø.

Lystbådehavnen har plads til ca. 10 gæstesejlere, og vi har fundet vores plads. En tur øen rundt er på 7 km, og den begiver vi os ud på med madpakken og termokaffen i rygsækken. På ruten rundt er der opsat små skilte, som gør at turen kan afkortes flere steder, og man kan begive sig ind på vejene midt på øen. Den nordlige del af Barsø er

kuperet - mens den sydlige del er mere flad.

Syd for havnen ligger det store flade græsningsoverdrev, Søndermai, der om sommeren afgræsses af kreaturer. Mod øst kommer man til en mere stenet kyst, Østerklev, med høje klinter, der huser en af landets største kolonier af digesvaler. Øens nordlige del er den mest kuperede. Det er også her vi finder Gyldenbjerg, hvor man fra 39 meters højde kan se over til Løjt Land og Genner Fjord og Sønderballe Hoved. Man ser også Fyn, Als og indsejlingen til Aabenraa Fjord.

Vi slutter vores vandring og ø-tur i Lillebælt af med en kop kaffe og et stykke kage i 'Bars kaffehus', der ligger ca. 100 m oppe ad Barsø Bygade.

Det lykkes det ikke at få set det hele på denne tur. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligst. Men så må vi jo tilbage. ■

Tid til at lægge til i Det Østjyske Øhav?

I Det Østjyske Øhav finder du oplevelser, som får dig helt ned i gear –samtidig med, at du bliver fyldt op på indtryk. Med mange øer og havne spredt ud over et forholdsvist lille område er Det Østjyske Øhav et ægte paradis for lystsejlere.

Horsens

Juelsminde Havn og Marina

Juelsminde er flere gange kåret som Årets Havn af Foreningen af Lystbådehavne i Danmark – og ikke uden grund! Marinaen er byens pulserende hjerte med en nærmest sydlandsk atmosfære. Her er spisesteder langs kajen og et stenkast herfra et aktivt butiksliv drevet af lokale ildsjæle. Juelsminde Naturlegepark gør byen ekstra attraktiv for dem med små sejlende ombord. Her er bl.a. et 8 meter højt klatretårn/rutsjebane, helårs kælkebakke og padelbane til de større legebørn.

Horsens Marina

Turen ind gennem Horsens Fjord er alle syv sømil værd. Efter en flot sejltur gennem fjorden rammer du Horsens Marina, hvor du kan nyde godt af den centrale placering med gåafstand til byens attraktioner og byliv. På den ene side af marinaen ligger bystranden Langelinie, mens et moderne boligområde er skudt op på den anden side. Horsens er en by præget af kontraster, hvor gamle bygninger og moderne street art lever side om side. Hvor industri- og fængselshistorie er blevet springbræt for et vibrerende kulturliv.

Det Østjyske Øhav

Hou Lystbådehavn

Hou by var tidligere et fiskerleje, og havnen er fortsat byens omdrejningspunkt med færgeforbindelser til Tunø og Samsø. Ud over den hyggelige lystbådehavn, finder du gode spisesteder, en skøn strand, og hvis vejret ikke er til havbad, er der også en svømmehal. Den 3.-5. juli er der endnu mere gang i den end sædvanlig, når der traditionen tro er havnefest med havneløjer, sport, musik, fest og underholdning.

Snaptun

Rosenvold

Norsminde

Lystbådehavn

Juelsminde

Hjarnø

Endelave

Samsø

Tunø

Hjarnø Bådehavn

Ved indsejlingen til Horsens Fjord ligger den lille, flade ø Hjarnø med sin intime lystbådehavn. På Hjarnø kan du mærke historiens sus i form af en række skibssætninger fra vikingetiden. Rødderne i vikingetiden ses også i den lokale kirke, hvor kirkeskibet ganske utraditionelt udgøres af et vikingeskib. Men faktisk går Hjarnøs historie helt tilbage til stenalderen, hvor der netop i det lave vand ved havnen er fundet rester af en boplads – og hvor du stadig kan være heldig at finde flinteredskaber.

Tunø Lystbådehavn

På Tunø er der ingen biler, og det er næsten umuligt ikke at komme ned i gear. Med en omkreds på ca. 8 km er afstandene til at overkomme, så begiv dig bare ud på jagt efter vejsideboder med friske grøntsager til aftensmaden. Faktisk kan du gå øen rundt på under tre timer, hvor du kommer forbi både flade badestrande og høje skrænter. Bestig også øens kombinerede kirke- og fyrtårn, hvorfra du i klart vejr kan se helt til Storebæltsbroen.

Endelave Lystbådehavn

Når du lægger til ved Endelave, er det svært at fornemme, hvor ”vildt” der er. Store dele af øen er fredet og byder på et rigt plante- og dyreliv samt et vadehav i miniformat. Det kan bl.a. opleves på den populære vandrerute Kaninoen, som har sit navn efter de tusindvis af vilde kaniner, der bor på øen. Men den største ressource er uden tvivl øboerne, der ivrigt tager gæster med på bl.a. skrivevandring og tangsafari, og tilbyder gratis sommeraktiviteter, hvor du både kan få bevæget dig og lære nye færdigheder.

Samsø lystbådehavne

Med sin centrale beliggenhed midt i Danmark er Samsø et perfekt mål for din sejlerferie. Øen har fire dejlige lystbådehavne, som hver har sin egen stemning og stil. Ballen Havn er grøn og moderne med solenergi, masser af spisesteder, butikker og liv og glade dage. Langøre Havn på øens nordøstlige side ligger smukt ved den fredede Stauns Fjord, mens Mårup Havn er placeret ved foden af Nordby Bakker. I syd finder du Kolby Kås, der byder sig til med smukke solnedgange.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO OG GRAFIK: WSA Nord-Ostsee-Kanal, Bundesanstalt für Wasserbau

GUIDE TIL SMUTVEJEN GENNEM KIELERKANALEN

Der er mindst 450 km gode grunde til at sejle fra Kiel-Holtenau til Brunsbüttel gennem Kielerkanalen frem for at tage turen rundt om Skagen og ned langs Jyllands vestkyst. For selvom kanalen, der på tysk hedder Nord-Ostsee-kanal (forkortes NOK), er knapt 100 km lang, så sparer man altså godt 450 km’s sejlads ved at stikke ind gennem det nordtyske landskab. Desuden får man en fascinerende oplevelse på en af de mest trafikerede vandveje i Nordeuropa.

Hvert år passerer omkring 35.000 godsog containerskibe gennem NOK, og de transporterer cirka 100 millioner tons last. I sommerhalvåret passerer godt 10.000 fritidsbåde kanalen, så der er nok at holde øje med på turen for de danske fritidssejlere, der tager den populære smutvej. Desuden skal man være opmærksom på kanalens driftstider, slusetider og eventuelle gebyrer. Samt på de særlige regler og signaler, der gælder i

kanalen. Netop derfor er der også mange gode grunde til at forberede sig grundigt på en sejltur, der er lidt ud over det sædvanlige.

VÆR AT VIDE FØR STARTEN

Der kræves ikke flodskipperbevis for at sejle på Kielerkanalen. Et duelighedsbevis er tilstrækkeligt. Er din båd længere end 20 meter, skal der være en AIS-transponder klasse A eller B på hele turen gennem kanalen. Og så har du lyttepligt på VHF´en. Her skal du være opmærksom på, at VHF-kanalen, du skal lytte på, ændres undervejs.

Vær ligeledes opmærksom på lyssignalerne, som dels regulerer sejladsen på kanalen og dels anviser, hvordan du skal forholde dig ved slusningen. Se mere om dette i vores faktaboks andet sted på denne side.

VED SLUSEN

Turen fra Østersøen til Nordsøen starter ved sluseanlægget i Kiel-Holtenau. Her

Kielerkanalen er meget trafikeret, og både kommercielle skibe og lystbåde bruger kanalen som genvej, hvorfor god forberedelse og fuld opmærksomhed undervejs er tilrådelig. Man belønnes med en hel unik sejleroplevelse.

finder man betalingsautomater på nordsiden før og efter slusen. Man betaler med mønter og sedler (euro) samt med kreditkort og modtager en kvittering som bevis for betalingen. Betalingen kan også foregå ved slusen i Gieselau eller i Brunsbüttel ved udsejlingen til Elben. Her vil lystsejlere, der fortøjer ved lystbådehavnen få besøg af havnepersonalet, som opkræver betalingen. Du kan også betale online på denne hjemmeside: wsv. webshop.bund.de

De to små sluser i Kiel-Holtenau er ikke længere i brug, så lystsejlerne skal benytte de to store sluser mod syd. I slusekammeret ligger en flydebro, som man fortøjer ved. Og her skal man være lidt opmærksom, for flydebroerne er ikke ret høje, så fenderne skal sænkes så meget, at de rører vandet.

UNDERVEJS TIL BRUNSBÜTTEL

Så er vi i kanalen og foran venter lige knapt 100 km’s sejlads. Den maksimale hastighed for fritidsbåde på Kielerkana-

len er 8 knob (15 km/t) over grund, så turen vil tage 8-10 timer. Det er ikke tilladt at sejle efter mørkets frembrud eller at fortøje undervejs uden for de officielle kajer og havne. I praksis er dette ikke et problem, da der er mange fine og gode havne og kajpladser, hvor man også kan nyde både natur og folklore.

Har man ikke lyst eller mod på at gøre turen i et stræk, så er et ophold i den historiske by Rendsburg ganske oplagt. Her er mange seværdigheder og gode provianteringsmuligheder.

UDSLUSNINGEN TIL ELBEN

Vel ankommet til Brunsbüttel er turen

gennem Kielerkanalen til ende. En ny tur kan begynde ud i Nordsøen eller ind i Elben. Nye muligheder åbner sig her ved Brunsbüttel. Dog skal slusen ud til ”den nye verden” lige klares først. Mange lystbåde vælger at tage et ophold ved Brunsbüttel inden slusningen. Den simple havn er næsten uden faciliteter, men der er meget at kigge på ved de travle sluser. De sluser, som fritidsbådene skal benytte, ligger på den sydøstlige side af kanalen. Altså modsat lystbådehavnen. Også her må man ofte dele pladsen med større kommercielle skibe, hvorfor opmærksomheden igen skal skærpes. ■

Den samlede længde på Kielerkanalen er lige knapt 100 km, som skal sejles for motor - dog er det tilladt at bruge sejl som støtte. Der sejles fra solopgang til solnedgang og den maksimale hastighed for fritidsbåde er 8 knob (15 km/t) over grund. man skal regne med, at turen vil tage 8-10 timer. Men der er flere gode fortøjningsmuligheder og havne undervejs.

> FAKTA

Gode råd om forberedelsen til turen gennem Kielerkanalen

Et rigtig godt sted at starte forberedelsen er på Wasserstraßen- und Schifffahrtsverwaltungs hjemmeside, som du finder her. Her kan du orientere dig om:

• Radio og radiokanaler

• Hold afstand til kommerciel skibsfart

• Venteområder

• Sluser til lystbåde samt sluse-indsejlingssignal

• U-vendinger i slusekammeret

• Fortøjningsområder for fritidsbåde i slusekamrene

• Forsigtighed i slusekammeret

• Betaling

Scan og se mere her:

Der er ofte livligt i Brunsbüttel Yachthafen, der ligger klods op af det enorme sluseanlæg, hvor store kommercielle skibe går ind i Kielerkanalen. Her er let adgang til restauranter og de lokale seværdigheder, som er en oplevelse af de sjældne.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen

BRUNSBÜTTEL: MENS VI VENTER VED

SLUSEN

ET STOP-OVER I BRUNSBÜTTEL GØRES IKKE FOR HAVNEIDYLLEN, MEN DEN PRIMITIVE YACHTHAFEN HAR MANGE ANDRE OPLEVELSESKVALITETER.

Indrømmet. Det er måske ikke den mest charmerende side af Brunsbüttel man får at se, når man kommer sejlende ad Kielerkanalen. Meget af byens erhvervsliv er koncentreret omkring havnen. De store runde tankanlæg fra raffinaderiet og andre kemiske fabrikker ligger helt ned til kanalen. Og ganske tæt på Elbens udløb i Nordsøen ligger bygningerne fra et atomkraftværk. Tilsammen er det ikke noget, der pynter på idyllen, men det er med til at understrege dette maritime knudepunkts betydning her på egnen.

Og alligevel har Brunsbüttel noget over sig, som man ikke finder så mange andre steder. Man må bare fascineres af stedets energi, puls og travlhed, som især området ved det enorme sluseanlæg er et udtryk for. Et stop-over her ved yachthavnen, som også er venteområde for fritidsbåde, der skal passerer gennem sluserne, er værd at tage med på turen. For her er noget at se på, og det er livligt.

LIVLIGT STRØG

I højsæsonen er her særdeles pænt belagt i Yachthafen, hvor man højst må

opholde sig i nogle dage. Det er såmænd også nok tid til at udforske området. Man fortøjer ved få faste- og flydebroer, der er temmelig lave, hvorfor man skal være omhyggelig med at få fendret godt af. Schleusenstrasse ligger lige ned til havnen, og her promenerer alle byens turister gerne. Det er også her, man finder restauranterne og den lokale fiskehandler.

GIGANTISK BYGGERI

Men det, der virkelig dominerer på

stedet, er selvfølgelig det enorme sluseanlæg, der forbinder Kielerkanalen med Nordsøen og indsejlingen til Elben. Dag og nat sluses store kommercielle skibe ind og ud af sluseportene. Og det er også her lystsejlerne går gennem. Der er 4 slusekamre til rådighed, men i slutningen af 2026 føjes endnu et til. Man afslutter nemlig flere års udbygning af anlægget, som nu bedre vil kunne honorere og betjene den øgede skibsfart og de s tørre skibe, der besejler kanalerne og floderne.

Al den trafik påvirker selvfølgelig også den lille lystbådehavn lige ved siden af slusesystemet. Her kan man høre skibspropeller fra de store fragtskibe, som går ind og ud af sluserne. Og der

er rig lejlighed til at studere alle de forskellige skibe, der er på vandet: simple sejlskibe, færger, lodsbåde, lystbåde, arbejdsfartøjer og enorme containerskibe på vej fra Nordsøen til Østersøen.

OPLEVELSESMUSEUM ATRIUM

Lige ved Yachthafen finder man Atrium Museum, som med plancher, skibsmodeller, landskabsmodeller og videofilm viser, hvordan verdens mest trafikerede vandvej for havgående skibe blev bygget og drives. Der er også to udsigtsplatforme og en rundtur, hvor man kan

Slusen, som lystsejlere skal benytte, ligger modsat Yachthafen. I 2026 indvies et nyt stort slusekammer, for at kunne betjene den øgede skibsfart og større skibe. Signaltårnet guider skibstrafikken ved slusen. En spadseretur på diget viser, hvor meget aktivitet, der er på vandet. En slentretur på Schleusenstrasse lige ved Yachthafen er et must, som ofte kaster en is eller et måltid på restauranterne af sig.

se sluserne og skibstrafikken, der passerer gennem slusen i dagtimerne.

PÅ DEN ANDEN SIDE

De sluser, som lystsejlerne skal benytte, ligger på den modsatte side af kanalen væk fra Yachthafen. Den når man med kanalfærgen, der er gratis. En kort gåtur bringer én hen til sluseanlægget, hvor større skibe og lystsejlerne altså deler pladsen, når der sluses. Yderst på molen står det historiske fyrtårn, som markerer den tvedelte indsejling til henholdsvis Elben og Kielerkanalen. ■

Der er i dag 4 slusekamre i brug ved Brunsbüttel, men i slutningen af 2026 føjes endnu et til.

Det historiske fyrtårn på molen ved slusen markerer indsejling til Elben og Kielerkanalen.

Har du hentet OnBoard appen?

De to SejlSikkert apps er blevet slået sammen til OnBoard. Én app med alle de smarte funktioner samlet.

Hvis du har haft en af vores apps før, vil en opdatering automatisk hente den nye version til dig.

Og ellers kan du hente den nye app ved at søge på ”Onboard” i din Appstore eller Google Play.

Med OnBoard kan du nemt både tjekke vejret og lave nødkald - nu fra den samme app.

TEKST: Sabina Fobian

FOTO: Danske Tursejlere, Heidi Manøe

Foredragsholderne Thomas Veber og Heidi Manøe har været store publikumsmagneter i 2024. Men også det spritnye online koncept viste sig at falde i god jord hos Danske Tursejleres medlemmer.

FOREDRAGSSÆSONEN ER VEL OVERSTÅET

MASSER AF MEDLEMMER HAR LAGT VEJEN FORBI DANSKE TURSEJLERES FOREDRAGSRÆKKE I EFTERÅRET.

OGSÅ DET HELT NYE ONLINE-EVENT VANDT GEHØR I MEDLEMSSKAREN.

Efteråret har været godt pakket med spændende foredrag for Danske Tursejleres medlemmer. Vi har været på turné rundt omkring i landet med flere forskellige foredrag, og vi er som sædvanligt blevet mødt af glade sejlere, der var klar til at blive klogere og få inspiration til sejlerlivet.

POPULÆRE THOMAS VEBER VAR PÅ DEN IGEN

Thomas Veber er en travl og idérig herre, og igennem det veletablerede samarbejde med Danske Tursejlere, er det blevet til en lang række forskellige foredrag. Vi har igen haft det utroligt populære foredrag ’Ankerliv’ på programmet, hvor Thomas delte ud af oplevelser og gode råd, når der skal ligges for anker. Thomas har også delt ud af sin mere tekniske viden i foredraget ’Maritim motormagi’, hvor han gennemgår en dieselmotor og de mest almindelige problemer, der kan opstå på en sejltur – og hvordan de løses.

HEIDI MANØE GAV GODE RÅD

Ny på DT skuden var Heidi Manøe, der bl.a. er forfatteren bag bogen ’Kaptajn’. Hun holdt to foredrag, der handlede om, hvordan man kan skabe gode sejleroplevelser med nye sejlere. Heidi brugte sin egen erfaring som kaptajn på en båd fuld af nybegyndere til at dele ud af inspiration og gode råd om, hvordan man skaber den bedste oplevelse for sine gaster, og bidrager til at gøre dem til trygge og sikre sejlere fremadrettet. Samtidig fortalte hun

om, hvordan det at sejle med uerfarne sejlere er med til at gøre en til en bedre skipper med flere færdigheder.

FØRSTE ONLINE LIVE EVENT LØB AF STABLEN

Som noget helt nyt kastede vi os ud i en anden form for aktivitet – nemlig en online live event, der omhandlede vintersejlads. Her satte Danske Tursejleres Sune Abelgren Olsen sammen med Thomas Veber sig til rette foran kameraet til en inspirerende og lærerig snak om vintersejladsens glæder. Da det var live, var der mulighed for at stille spørgsmål undervejs til de to sejlere, der glædeligt delte ud af egne erfaringer og gode råd. Det var en stor succes idet flere hundrede sejlere havde logget sig på og så med fra hele landet.

Vi vil gerne sige en kæmpe tak til alle vores medlemmer for den store opbakning, I endnu engang har vist til vores forskellige events og aktiviteter! I kan se frem til et 2025, hvor der er endnu flere spændende ting på tegnebrættet. Følg som altid med i Tursejleren, på vores hjemmeside og sociale medier og hold dig opdateret omkring, hvad vi pønser på. ■

Den karakteristiske mølle, som Foreningen af Danske Møllevenner fik overdraget af bagermestren på Agersø.

Hvem vil ikke gerne tilbringe en stund i et autentiske kystmiljø, hvor fiskekuttere, bådværft, færgehavn og lystbådehavn ligger side om side, som de gjorde mange steder i Kongeriget i en svunden tid? Rigtig mange af Danske Tursejleres medlemmer har prøvet det og sat så stor pris på det, at de synes, havnen på Agersø skal have et skulderklap. Og et velfortjent et af slagsen.

Selve havnen og den service, som sejlerne modtager fra havnens personale, får mange velfortjente roser med på vejen. Det er også en vigtig del af oplevelsens værdi på en given destination. Men Agersø i sig selv, dens natur og historie er gået ind i mange sejlere med træsko på.

AUTENTISK HAVNEMILJØ

Ved havnen ligger lystbåde, fiskefartøjer og færgen til Stigsnæs. Sammen med den karakteristiske røde bygning på havnen, der rummer Agersø værft, danner de en autentisk ramme om opholdet. På legepladsen muntrer børnene sig, når de da ikke lige er i gang med at fange krabber eller fiske lidt i Agersø Sund. Vandhundene boltrer sig på vestsiden af øen på de særdeles børnevenlige badestrande. Oppe i byen ligger en

ET SKULDERKLAP TIL AGERSØ

STORE OPLEVELSER I VENTE PÅ

EN FRISK VANDRE- ELLER CYKELTUR PÅ DEN LILLE STOREBÆLTSØ.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Cisco66 m.fl.

velassorteret købmand, og øen byder på flere spisemuligheder: café, havnegrill, et røgeri og en kro.

MØLLEN HØJT PÅ BAKKEN

Møllen rejser sig flot på bakken oven for havnen. I 1986 fik Foreningen af Danske Møllevenner overdraget møllen af bagermestren på Agersø. Kvit og frit. Eneste betingelse var, at han resten af sine dage måtte få en bænk at sidde på ved møllen med udsigt over havnen.

AGERSØ BY

Agersø by er karakteristisk ved de mange smalle, snoede stræder og de mange stengærder bygget af sten fra de omliggende marker. Byen forbindes med havnen af den smukke, fredede Strandallé, som er beplantet med elm og lind.

KIRKEN ER ÅBEN

Agersø Kirke er altid åben for besøgene fra solopgang til solnedgang. Langhuset er et smukt og enkelt rum med et flot lysindfald, der oplyser de fine og klare kalkmalerier. I forbindelse med kirkens restaurering i 1983/84 blev døbefonten opsat.

BATTERIET 1808

Mod syd finder vi Agersø Skanse, som sammen med tilsvarende batterier på

Omø og Stigsnæs i 1808 blev anlagt under Englandskrigen (1807-1814). Til forsvar af Sjælland blev der anlagt en række batterier/skanser langs kysterne. Et af disse batterier blev etableret på Agersø.

DYRELIVET TRIVES

Tag kikkerten med på turen rundt på øen. Det kan betale sig, for der er masser af dyre- og fugleliv. Agersøs moser, strande og enge er ideelle ynglepladser for strand- og vadefugle. På Helholm i syd og Egholm i nord yngler Danmarks største måge: svartbagen samt kolonier af stormmåger, sølvmåger, terner og edderfugle.

Tag et lille stop i Storebælt og oplev en af Danske Tursejleres prismodtagere på nært hold. Skulderklappet er velfortjent. ■

EN

VISIT HOS ÅRETS SKULDERKLAP

RØDVIG HAVN

RØDVIG HAVN ER KOMMET STÆRKT IGEN EFTER DEN VOLDSOMME STORMFLOD SOM I EFTERÅRET 2023

HÆRGEDE HAVNEN.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Visit Sydsjælland/Tage Klee

Hvad der i slutningen i af 2023 så håbløst fortvivlende ud på havnen i Rødvig på Stevns, har havnens ansatte og mange frivillige formået at få realiseret: Nemlig, en fornem genopbygningen af havnen, der lå fuldstændig molesteret ovenpå den voldsomme stormflod, der ramte i efteråret 2023.

Da den værste stormflod i 119 år havde trukket sig væk, var det ikke kun fiskefartøjer og lystbåde, der var slået til pindebrænde. Det var også gået hårdt ud over havnens faciliteter og de ikoniske røde fiskerhuse. Men lokale kræfter har nu genopbygget moler, broer og pæle, så havnen er brugbar igen. Og for den forbilledlige indsats har Rødvig Havn modtaget Årets Skulderklap af Danske Tursejlere. Så sejlerne kan trygt sætte havnen på smukke Stevns på programmet for en af årets sejladser.

LANDKENDING OG VARTEGN

Når man anduver Rødvig Havn, er den kridhvide flinteovn på havnen både en markant landkending og et vartegn for den smukke fiskerby ved Østersøen. Bygningen ligner et amputeret fyrtårn, men er en kopi af en ovn, som spillede en væsentlig rolle i fremstilling af det dekorative fajance, som fabrikken Aluminia i København fremstillede. Rødvig Flintovn er en 3,5 m høj kvadratisk bygning med en 5 m høj skorsten muret ovenpå, og fra sin placering på havnemolen kunne fiskerne let losse flintestenene i

TAG BUSSEN ELLER CYKLEN

Det er let at komme til attraktioner uden for Rødvig. Tag bussen eller cykl til Koldkrigsmuseet Stevnsfortet. Dybt inde i Stevns Klint blev der under den kolde krig udgravet over 1,5 km gange og rum, som skulle huse den tophemmelige farvandsovervågning af Øresund og Østersøen. I dag er Fortet museum, og der er rundvisning dagligt i de underjordiske mandskabsrum, magasiner og kommandocentraler.

PÅ KLINTEN

Videre kan turen gå til Højerup, hvor vi på skrænten finder den gamle Højerup Kirke. Kirken ligger på den 30 m høje klint, som naturen har gnavet så meget af, at kirkens kor i 1928 styrtede i havet. I dag står kirken på den yderste klintekant, og hvor koret oprindeligt var, er nu etableret en udsigtsterrasse, der giver et fantastisk udsyn over klint og hav.

STEVNS FYR

Fra Højerup Gamle Kirke er der en trampesti langs klinten de godt 2 km til Stevns Fyr. En frisk lille gå-tur, der giver et pragtfuldt vue ud over Østersøen. Man er kommet godt til vejrs, når man går på Stevns Klint. 41 meter over havet for nu at være præcis, her hvor Stevns Fyr rejser sig yderligere 27 meter op i luften. Fyret er fra 1878, men det høje, hvide fyr er nummer to i rækken af lyskilder på det flotte hvide Klint. Det gamle fyr blev bygget i 1816-18, og var på det tidspunkt et af de mest moderne fyr i hele Europa. Arkitekten bag dette lille mesterværk, Poul de Løwenørn, der også står bag Tunø Fyr, Sprogø Fyr og Christiansø Fyr, valgte at opføre fyret som en lille halvrund bygning på gavlen af fyrmesters embedsbolig.

Rødvig har altid været en visit værd. Og det har stormfloden i 2023 altså ikke ændret på. ■

Flinteovn på havnen i Rødvig er en markant landkending og et vartegn.

Højerup Gamle Kirke og Stevns Fyr rager godt op i landskabet ved Stevn Klint.

Bliv tryg med en BÅDFORSIKRING af sejlere for sejlere

Få et uforpligtende prisoverslag på en kaskoforsikring, så du er tryg både på land og i vand.

MEGET MERE END EN FORSIKRING!

Når du tegner forsikring gennem Danske Tursejlere, bliver du også medlem af et maritimt fællesskab. Og du kan nyde godt af de mange medlemsfordele.

Du får blandt andet:

Sejlermagasinet Tursejleren

Adgang til 300 turbøjer

Invitationer til sommertogter

Rabat på kurser og foredrag

50% på turbøjer i Sverige

Og meget, meget mere

Vi er specialister i at forsikre familiens flydende frirum og er agent for Søassurancen Danmark.

KONTAKT OS

Vesterhavnen 5

5800 Nyborg Tlf. 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

TEKST: Danske Tursejlere

FOTO: Sune Abelgren Olsen

NORDISK SØSIKKERHEDSKONFERENCE 2024:

ET VIGTIGT SKRIDT MOD MERE TRYGHED PÅ VANDET

Hos Danske Tursejlere har vi altid haft sikkerhed til søs som et centralt fokusområde. En netop afsluttet medlemsundersøgelse viser tilmed, at vores medlemmer vægter sikkerhed til søs som foreningens vigtigste mærkesag. Derfor var det med stor stolthed, at vi i samarbejde med Dansk Sejlunion og Søsportens Sikkerhedsråd kunne byde velkommen til årets søsikkerhedskonference i Nyborg d. 13.-14. november 2024.

Konferencen, der fandt sted under overskriften ”Tryghed til Søs – Sådan forebygger vi ulykker”, blev arrangeret i regi af Nordisk Bådråd, hvori Danske Tursejlere sidder, og samlede centrale organisationer og myndigheder fra hele Norden til en dag dedikeret til at højne sikkerheden for alle, der færdes på vandet.

ALSIDIGT PROGRAM

2024-udgaven af konferencen byggede videre på fundamentet fra den første søsikkerhedskonference, der blev afholdt i Stockholm i 2022 og var denne gang opdelt i tre spor, der fokuserede på forskellige aspekter af søsikkerhed. Blandt andet blev der diskuteret havnesikkerhed, uddannelse inden for maritim sikkerhed, og hvordan vi bedst når ud til selvorganiserede brugere af vandet. Denne opdeling gav deltagerne mulighed for at fordybe sig i specifikke emner og bidrog til en nuanceret dialog om, hvordan vi bedst kan forbedre sikkerheden til søs som helhed.

Konferencen markerede ikke kun en milepæl i vores indsats for søsikkerhed, men banede også vejen for fremtidige samarbejder

”Tryghed til Søs – Sådan forebygger vi ulykker, var temaet på den nordiske søsikkerhedskonference, som Danske Tursejlere, Dansk Sejlunion og Søsportens Sikkerhedsråd havde arrangeret i november 2024.

på tværs af de nordiske lande. Det blev allerede besluttet, at konferencen gentages i Norge i 2026 – en mulighed vi ser frem til med stor forventning.

- Vi vil gerne takke alle deltagere og samarbejdspartnere, der var med til at gøre dagen til en succes. Sikkerhed til søs er og bliver en hjertesag for Danske Tursejlere, og vi er glade for at kunne bidrage aktivt til at skabe tryggere rammer for alle sejlere, siger Leif Nielsen, som er Danske Tursejleres repræsentant i Nordisk Bådråd, og en af de bærende kræfter i arrangering af konferencen.

Danske Tursejlere fortsætter arbejdet med sikkerhed til søs i det daglige gennem blandt andet vores tætte samarbejde med Søsportens Sikkerhedsråd, hvor vi sidder i forretningsudvalget. Her er vi med til at lægge stenene for den vigtige SejlSikkert-indsats og Rådets øvrige projekter. Desuden har Danske Tursejlere også gode interne ressourcer på sikkerhedsområdet, idet vores sekretariatschef, Sune Abelgren Olsen, har en fortid som projektleder i netop SejlSikkert-indsatsen. ■

Formand for Danske Tursejlere, Leif Nielsen, takkede alle deltagerne for opbakningen til konferencen med det vigtige budskab om søsikkerhed. Erfaringer og viden blev delt flittigt mellem de mange nordiske deltagere.

SORTE SHARA SMUGLET VÆK

PÅ AGERSØ

SPEKTAKULÆR FORVANDLING MULIGGJORDE DANSK

MINESTRYGERS FLUGT TIL SVERIGE UNDER 2. VERDENSKRIG.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: H.H. Wesche/Forsvaret

Da tyskerne den 28. august 1943 beordrede udlevering af den danske flåde, besluttede den danske Søværnskommando dagen efter – altså den 29. august – at udsende ordre til alle danske flådefartøjer om at sænke skibene eller at søge neutral havn for at forhindre, at skibene faldt i tyskernes hænder. Marinefartøjet MS 1 valgte det sidste, men gjorde det på en utraditionel måde. Med mod, fantasi og en god portion held lykkedes det minestrygeren at sejle til Sverige godt hjulpet på vej af beboerne på Storebæltsøen Agersø.

MS 1 afgik den 28. august 1943 fra Køge med kurs mod Horsens. Samme dag havde marineministeriet givet alle fartøjschefer besked om, at der var noget i gære. MS 1 ville søge ind til Korsør, men i bæltet mødte man kuling og sø og gik i stedet til Skælskør. Søløjtnant Gad, der var chef på MS 1, meldte sig telefonisk til Minestrygningstjenesten og fik lakonisk at vide, at al landlov var inddraget. Gad forstod en halvkvædet vise og begav sig til politistationen for at spørge om nyt. Her fik han ved midnatstid at vide, at tyskerne havde stillet regeringen et ultimatum. Ved 6-tiden om morgenen den 29. august erfarede Gad, at der var erklæret undtagelsestilstand.

MOD AGERSØ

Fra viceadmiral Vedel forelå en generel forholdsordre om, at flådens skibe i tilfælde af tysk overgreb, så vidt muligt skulle gå til neutral havn eller sænke sig selv. MS 1 kastede los og stod ud af havnen, og satte kurs mod Agersø, hvor risikoen for at møde tyskerne, var minimal. Planen var at sejle til det neutrale Sverige.

Befolkningen så først undrende på minestrygeren men blev sat ind i situationen, og en hel befolkning gav marinen en håndsrækning med at føre Gads plan ud i livet. Købmanden med sine kolonialvarer, og damen på telefoncentralen afbrød forbindelsen til Sjælland, så længe MS 1 lå i havn. Smeden tryllede olie og tjære frem.

FORVANDLINGEN

TIL SORTE SHARA

Man fjernede masten, og gasterne gik i gang med at fjerne masten og alt stående, smøre skorstenen og det grå skrog over med kulsort tjære. På den måde havde man camoufleret MS 1 mod på den forestående natsejlads at blive identificeret fra luften

Sorte Shara alias MS 1 efter og før den spektakulære forvandling. Sorte Sharas flugt til Sverige blev i 1961 filmatiseret og kunne ses i biografen med Jørgen Buckhøj i rollen som Søløjtnant Gad

som et orlogsfartøj. Samtidig håbede man, at MS 1 under den videre flugt ville blive antaget for en slæbebåd.

Ved sidste inspektion af forvandlingsværket opdagede, at der på skibets agterstavn var malet ”Sorte Shara” med store bogstaver. Det var en fra besætningen, der havde omdøbt skibet, men havde i farten haft vanskeligheder med stavningen.

MOD TRELLEBORG

Sorte Shara stod til søs. Syd om Gedser op langs Falsters østkyst, hvor den lagde til i Hesnæs Havn natten mellem den 29. og 30. august 1943. Tirsdag den 31. august kl.05.10 kunne man i svenske Trelleborg melde, at et fartøj med satte flag og vimpler som dansk orlogsfartøj var på vej ind i havnen. Sorte Shara havde nået sin destination.

FLÅDEN OG MODSTANDSBEVÆGELSEN

Den 29. august 1943 ophørte den danske regering med at fungere, og tyskerne indførte militær undtagelsestilstand. Befalingsmænd i søværnet havde allerede kontakt med illegale modstandsgrupper. Men først efter denne dato kunne de aktivt deltage i grupperne. Flådenschefens illegale marinestab ”Elverhøj” opfordrede direkte officerer og andre befalingsmænd til at støtte modstandsgrupperne bedst muligt.

Da man i november-december 1943 begyndte at oprette en illegal hær, blev mange søofficerer og kvartermestre direkte tilknyttet grupperne som befalingsmænd eller som instruktører. Desuden meldte mange af de unge kadetter og løjtnanter sig til sabotagegrupperne. En gruppe kadetter dannede således en enhed i sabotageorganisationen ”Holger Danske”. ■

Kilder: emmagad.dk, Danskefilm.dk, Jørgen H.P. Barfod

MARITIM MODSTAND

I år er det 85 år siden Danmark blev besat af nazisterne. Og 80 år siden 2. verdenskrig sluttede. Det sætter vi i år fokus på i en række artikler, hvor vi hylder den danske maritime modstand under 2. verdenskrig.

TeamO – Innovativ sikkerhed på vandet!

Med den prisvindende og banebrydende BackTow og Hi Lift teknologier løfter TeamO sikkerheden til nye højder. BackTow sikrer du vender rigtigt i vandet, og Hi Lift holder dit hoved højere over vandet end nogen anden vest. TeamO producerer også den ultrakompakte Micro-model, markedets absolut mindste 170N-vest, der kun vejer 900gr. Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk tel.: 8194 9820

BÅDEN SKAL SNART I VANDET

PAS PÅ BÅDEBROEN

DET ER TID TIL AT BEGYNDE SEJLSÆSONEN. NÅR BÅDEN

SKAL I VANDET, ER DET STADIG EN GOD IDÉ AT GÅ FORSIGTIGT BÅDEBROEN.

TEKST OG FOTO: Søsportens Sikkerhedsråd

Man kunne fristes til at tro, at folk falder i vandet i de danske havne i vinterperioden – og på den årstid har sværest ved at komme op. Søsportens Sikkerhedsråds druknestatistik viser dog, at 75 procent af de druknede i havne forbindelse med søsport de seneste ti år er faldet i vandet i perioden fra marts til oktober.

- Der er væsentlig flere på havnen i sommerhalvåret. Derfor er det ikke overraskende, at de fleste ulykker sker i den periode. Så man skal være lige så op-

mærksom, når man færdes på havnene i sommerhalvåret som i vinterhalvåret, siger Martin Wagner, som er projektleder i Søsportens Sikkerhedsråds kampagnesekretariat, SejlSikkert.

Sejlsæsonen skal for alvor til at begynde – og det betyder, at bådene skal i vandet. Her kan det være en rigtig god idé at være opmærksom. Det er nemlig ikke altid ens egen skyld, hvis man falder i havnebassinet.

Forårsvejret påvirker bådebroens tilstand Temperaturerne i marts ligger gennemsnitligt tæt på temperaturerne i december. Det viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). I marts 2024 var gennemsnitstemperaturen 5,2 grader. December 2024 målte 5,1 grader i gennemsnit.

Netop vind og vejr er stadig en faktor, selvom det er ved at være lunere. Ifølge Jesper Timler, som er havnefoged på Kastrup Lystbådehavn, er det nedbør, algevækst og stigende vandstand, som kan udfordre sikkerheden. Kastrup Lystbådehavn har omtrent 920 både liggende og er en større af slagsen, lyder det fra Jesper Timler. Og de gør deres for at sørge for sikkerheden frem mod foråret, så den står klar til de sejlere, som skal have deres båd i vandet.

- I løbet af vinteren vedligeholder vi vores træbroer ved at algerense og spule, samt løbende udskiftning af brædder og remme. Derudover sikrer vi, at broerne er farbare, og de er ryddelige. Vi informerer ligeledes om, at broerne kan være glatte i vådt vejr, siger han.

GODT STYR PÅ SIKKERHEDEN

Tom Elmer Christensen, som er specialkonsulent vedrørende blandt andet sikkerhed i Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID), påpeger, at lystbådehavnene har godt styr på sikkerheden.

- Generelt er sikkerheden på de danske lystbådehavne god. Man ser ikke rådne brædder og stolper. Man har i næsten alle lystbådehavne et hold, som mødes en gang om ugen, og så har havnefogeden sørget for, at der er nogle opgaver til dem, siger han.

Kastrup Lystbådehavn sikrer eksempelvis, at der er lys på bådebroen ved løbende at udskifte lyskilder. Men der er ting, som brugerne af broen selv bliver nødt til at gøre, hvis sikkerheden skal være i top.

- Man kan være opmærksom på, at broerne kan være glatte, og der kan ligge forhindringer på broerne med risiko for at snuble eller falde. Man kan orientere sig om vind og vejr, samt de lokale forhold. Og så skal man ikke cykle eller løbe på broerne, siger Jesper Timler. ■

> FAKTA

Fem tips til sikkerheden på bådebroen

• Du kan som bådejer sørge for, at din badestige kan udløses fra vandet. Hvis man kan få fat i badestigerne på alle både fra vandet, kan man komme op stort set over det hele i havnen. Man kan også med fordel sætte reflekser på badestien, så den er nem at se.

• Vær opmærk på, hvordan du lægger dine fortøjninger og kabler, når du trækker dem fra dit fartøj hen over bådebroen. Tænk over, om andre risikerer at falde over dem og derved ryge i vandet.

• Hvis du opdager, at der er steder på havnen, hvor sikkerheden er forringet – det kan være, fordi det er glat, eller der ligger ting og flyder på bådebroen – kan du overveje, om du selv kan gøre noget ved det eller sige det videre til din lokale havnefoged.

• Du kan tage redningsvest på, når du går ud på bådebroen. Det øger din sikkerhed, hvis du falder i havnen.

• Du kan tage en pandelampe med, hvis du går på bådebroen, efter solen er gået ned. Så kan du bedre se. Og blive set

Hvis du vil være med til at øge sikkerheden i din havn, kan både du og din lokale havnefoged bestille skilte, som gør opmærksom på, at bådebroen kan være glat. Det gør du ved at sende en mail til info@soesport.dk. På den måde viser du omsorg og ansvar for både din egen og andres sikkerhed. Søsportens Sikkerhedsråd har udgivet en kampagnevideo om færdsel på badebroen. Den kan du se her.

Du kan være med til at gøre dit barn eller barnebarn bevidsthed om havnaturen og vigtigheden af at beskytte den ved at melde dem ind som Junior Havmiljøvogter.

NATURGLÆDE ER NOGET, VI GIVER TIL HINANDEN – OGSÅ TIL VORES BØRN OG UNGE

S

om sejler kender du glæden ved at opleve Danmarks smukke kyster og have på nært hold. Det betyder også at du nok – desværre – ofte møder affald på din tur. Affald har været et voksende problem i vores verdenshave i årtier, og vil også være en udfordring fremover. En af Danske Tursejleres mærkesager er netop havmiljø, og det er det heldigvis også for de mere end 30.000 frivillige Havmiljøvogtere, der hvert år samler omkring 600 tons affald sammen på kyster og i havet.

Fremtidige generationer vil fortsat opleve, at affald er et problem i vores verdenshave. Derfor er en vigtig del af vores mission at inspirere børn og unge til at passe på naturen og give glæden ved en ren natur videre. Du kan hjælpe os med at få skabt bevidsthed omkring havnaturen og vigtigheden af at beskytte den ved at melde dit barn eller barnebarn ind som Junior Havmiljøvogter.

AKTIVITETER OG OPLEVELSER

Rigtig mange naturglade børn har allerede meldt sig som Junior Havmiljøvogtere, men der er plads til endnu flere. Som Junior Havmiljøvogter bliver barnet en del af et fællesskab, der er med til at beskytte vores kyster og hav. Gennem aktiviteter,

spil og lærerige materialer bliver de præsenteret for havets udfordringer – og løsninger, som de selv aktivt kan deltage i og på den måde føle, at de gør en reel forskel.

Når de meldes ind som Junior Havmiljøvogter, får de en fin velkomstpakke med en lille overraskelse, en rød havmiljøvogterhue og den første rulle havfaldsposer. Derudover får hele familien rabat i tre fantastiske akvarier: Nordsø Oceanarium, Kattegatcentret og Øresundsakvariet. Her kan der skabes gode minder sammen, mens børnene lærer om livet i havet og bliver inspireret til at passe på det.

SÅDAN MELDER DU EN JUNIOR HAVMILJØVOGTER IND

Du melder dit barn eller barnebarn ind på Havmiljøvogternes hjemmeside: www.havmiljovogter.dk/bliv-junior-havmiljoevogter. Herefter kvitteres der med en velkomstpakke og en stor tak, fordi I er med til at gøre en forskel for naturen. Sammen kan vi sikre, at vores kyster og have forbliver smukke og rene for de kommende generationer.

Husk at hente havfaldsposer på dit nærmeste udleveringssted i havnen, inden du stævner ud på forårets første sejlture – og tag børnene med! ■

TEKST OG FOTO: Havmiljøvogterne

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Colourbox

Miljøminister Magnus Heunicke vil arbejde for, at hele Lillebælt fra Nordfyn

udpeges som marine naturnationalparker.

NYE SKRIDT MOD MARINE NATUR NATIONALPARKER

MILJØMINISTER MAGNUS HEUNICKE ER PÅBEGYNDT FORHANDLINGERNE MED FOLKETINGETS PARTIER OM ETABLERING AF DE FØRSTE MARINE NATURNATIONALPARKER I DANMARK.

Etablering af to marine naturnationalparker blev besluttet af Folketinget som en del af en politisk aftale i 2022 for at beskytte og bevare de unikke marine økosystemer i Øresund og Lillebælt. Der blev også afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til at etablere de marine naturnationalparker, og en del af midlerne er anvendt på vidensopbygning og kortlægning af bl.a. havmiljøet i områderne.

I september 2024 kunne de konkrete forhandlinger mellem de politiske partier

om, hvor de to parker i Øresund og Lillebælt mere præcist skal placeres i havet, så gå i gang. Forud for forhandlingerne har miljøminister Magnus Heunicke udtalt, at han vil arbejde for, at hele Øresund inklusiv Køge Bugt og hele Lillebælt fra Nordfyn til Als og Ærø samt Vejle Fjord skal udpeges som marine naturnationalparker.

NATUREN OG MILJØET KOMMER FØRST

Formand for Danske Tursejlere, Leif Nielsen, er tilfreds med miljøministerens ambitiøse udmelding og håber, at Folketingets partier vil gå til forhandlingerne med samme indstilling.

- Med de resultater, som undersøgelser af havmiljøet i de indre danske farvande har vist, så må konsekvensen også være, at der bliver sat ind med seriøse genopretningsplaner. Og her er etableringen af de marine naturnationalparker et stort skridt i den rigtige retning. Nu og her må det være sådan, at naturen og miljøet kommer først, pointerer Leif Nielsen.

Leif Nielsen er også med i Friluftsrådets bestyrelse, og her mener man, at de marine naturnationalparker også bør omfatte områder på havet såvel som på land til gavn for både havnaturen og friluftslivet.

til Als og Ærø samt Vejle Fjord og at hele Øresund inklusiv Køge Bugt skal

- Ikke blot bør havnaturen i de marine naturnationalparker udpeges som beskyttet natur. Parkerne skal etableres i samarbejde med naturparker, kultur- og vidensinstitutioner, så de kan fungere som inspirerende naturcentre, forklarer Leif Nielsen.

RESTRIKTIONER FØLGER MED

Med etableringen af de marine naturnationalparker vil der givet blive indført nogle restriktioner for de aktiviteter, der må og skal udfolde sig i områderne. Og det vil også komme til at berøre fritidssejlerne. Men Leif Nielsen anser ikke eventuelle restriktioner som væsentlige begrænsninger i praksis.

- Fritidssejlerne er vant til at forholde sig til regler for sejlads i naturfølsomme områder. Og mon ikke alle sejlere på samme vis vil respektere regler, der er indført for at beskytte de unikke økosystemer og biodiversiteten i disse områder? Jeg tror det. Hvis eller når eventuelle nye regler bliver vedtaget, så er det mit håb, at de bliver kommunikeret klart ud og bliver let tilgængelige – f.eks. på én central hjemmeside, siger Leif Nielsen. ■

> KAN KOMME I SPIL

Det er selvfølgelig ikke til at forudsige, hvilke konkrete restriktioner, der kan blive indført i de nye marine naturnationalparker. Men baseret på erfaringer fra andre naturfølsomme områder er her et bud på, hvor der kan blive sat ind.

Begrænsninger på sejlads: I nogle marine naturnationalparker kan der være områder, hvor sejlads bliver begrænset eller forbudt for at beskytte sårbare habitater og dyreliv. Ankring: Ankring kan blive begrænset i visse områder for at beskytte havbunden og de marine planter. Affaldshåndtering: Det er strengt forbudt at smide affald i havet. Sejlere skal sørge for at tage alt affald med sig og bortskaffe det korrekt på land. Hastighedsbegrænsninger: For at minimere forstyrrelser af dyrelivet og reducere risikoen for kollisioner med marine pattedyr, kan hastighedsbegrænsninger indføres i visse områder.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: SydkystDanmark

De senere år har mange smukke naturområder fået betegnelsen ”parker” hæftet på sig. Det gælder også for området ved Møns Klint, som er UNESCO Biosfæreområde. Men hvad gemmer der sig bag alle disse parker?

FÅ ET OVERBLIK OVER PARKER I DANMARKS NATUR

Danmark har efterhånden mange naturområder med hver sin betegnelse, men som alligevel minder temmelig meget om hinanden. Her får du overblikket over, hvordan de forskellige parker adskiller sig fra hinanden.

NATIONALPARKER

Der er 5 nationalparker i Danmark. Nationalparkerne er udpeget af Folketinget med særlig lovgivning og finansiering via finansloven.

DANSKE NATURPARKER

Friluftsrådets mærkningsordning for naturområder af særlig betydning. Der er 10 kriterier, herunder at mindst 50 procent er beskyttet natur. Det er frivilligt, om kommuner og lodsejere vil være med i en naturpark. Danmark har 15 naturparker.

UNESCO GEOPARKER, BIOSFÆREOMRÅDER

OG VERDENSKULTURARV

Danmark har to naturområder, som er optaget på UNESCOs liste over ver-

densnaturarv: Vadehavet og Stevns Klint. Geopark Odsherred, Geopark Vestjylland og Geopark Det Sydfynske Øhav er på UNESCOs liste over Global Geoparks. Møn er udpeget til UNESCO Biosfæreområde. En udpegning af UNESCO er en blåstempling af områdets globale betydning.

MARINE NATURNATIONALPARKER

To havområder er udpeget til Marine naturnationalparker: Lillebælt og Øresund. Her skal der gøres en særlig indsats for at styrke den marine natur og biodiversitet.

NATURNATIONALPARKER

Der er udpeget 15 naturnationalparker i Danmark - alle på statens arealer. Naturnationalparkerne forvaltes på naturens præmisser med f.eks. dyr, der græsser frit, og uden skov- og landbrugsproduktion. ■

Kilde: Friluftsrådet.dk.

FTLF & DANSKE TURSEJLERE – SAMMEN OG HVER FOR SIG

Selvom de to velkendte foreninger har vidt forskellige fokusområder og målgrupper, synes der stadig at være en udbredt forvirring blandt de danske sejlere om, hvem Danske Tursejlere og hvem FTLF egentlig er.

Mens FTLF primært fokuserer på langturssejlads og de udfordringer, der følger med at sejle over længere afstande, henvender Danske Tursejlere sig til en bredere målgruppe af fritidssejlere, der sejler i danske farvande, samt de nærmest nabofarvende. Sværere er det ikke, men….

Man behøver ikke være højtuddannet sprogforsker for at kunne se problemstillingen og identificere, hvorfor de to foreninger ofte bliver blandet sammen i snakken hen over bordet i klubhuset eller på sociale medier. I daglig tale refereres der nemlig ofte til de to foreninger som hhv. ”Langtursejlerne” og ”Tursejlerne”, hvilket ganske givet kan skabe grobund for forvirring for den uindviede.

Men faktum er, at de to sejlerforeninger arbejder med vidt forskellige fokusområder og dermed tilbyder vidt forskellige

aktiviteter og services for medlemmerne. Og det er disse forskelle der gør, at Danmark har brug for begge foreninger, som sammen og hver for sig, kan bidrage til at give danskere de bedste forudsætninger for at udleve deres sejlerdrømme i både ind- og udland.

SAMARBEJDE TIL FÆLLES GAVN

Selvom FTLF og Danske Tursejlere har

> FAKTA

Danske Tursejlere blev stiftet i 1992, og er en landsdækkende organisation for danske tur- og fritidssejlere. Organisationen arbejder for at sikre de bedste og mest trygge forhold for fritidssejlere gennem attraktive forsikringsordninger, søsikkerhedsarbejde og politisk indflydelse. Danske Tursejlere tilbyder også en række øvrige medlemsfordele, herunder adgang til turbøjer langs de danske kyster, kurser og sociale- og faglige arrangementer.

TEKST: Sune Abelgren Olsen FOTO: Freepik.com

vidt forskellige målgrupper og geografiske perspektiver, så deler de to foreninger det overordnede mål om at skabe de bedst mulige betingelser for, at flere sejlere får flere oplevelser på vandet. Derfor har FTLF og Danske Tursejlere unægtelig gavn af at samarbejde om de fokusområder, hvor der er åbenlyse snitflader.

FTLF er bl.a. blevet optaget i det såkaldte ”Havforum”, hvor Danske Tursejlere, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark og Dansk Sejlunion koordinerer den politiske indsats i forbindelse med høringer og andre relevante sager, som har interesse for foreningernes medlemmer. Dette sikrer at foreningerne i en koordineret indsats varetager deres medlemmers politiske interesser med størst mulig chance for reel indflydelse i kraft af foreningernes fælles fodslag.

Hvad fremtiden bringer af flere gode samarbejder mellem FTLF og Danske Tursejlere, må tiden vise. Men med en solidt greb har foreningerne givet hånd på, at fremtiden ligger i et tættere samarbejde og koordinering af aktiviteter - både sammen og hver for sig. Alt sammen til gavn for medlemmerne i de respektive foreninger. ■

> FAKTA

Foreningen til Langtursejladsens Fremme (FTLF)

FTLF blev grundlagt i 1985 og har som formål at fremme langturssejlads. Foreningen tilbyder rådgivning, specialkurser, aktiviteter og netværk for sejlere, der drømmer om at tage på længere sejlture. Medlemmerne får adgang til en række ressourcer, herunder kurser i offshore søsikkerhed, sundhed og meteorologi, bådcertifikater og kontakter i udlandet. FTLF arrangerer også flotillesejladser og sociale arrangementer, hvor medlemmerne kan dele erfaringer og få inspiration og viden til at kunne udleve deres drømme om langtursejlads.

Danske Tursejlere

- Beta Generating Sets - Bespoke Generating Sets - Hybrid System

- Seagoing Engines - Saildrives Solutions - Inland Waterway Engines

Beta Marine

Diesel Marine Propulsion Engines & Marine Generating Sets

DET SKAL DU VIDE OM BUNDMALING

BIOCIDHOLDIG BUNDMALING SKAL VÆRE GODKENDT AF MILJØSTYREL-

SEN FOR AT KUNNE FORHANDLES OG ANVENDES.

Så skal vi snart til det igen. Forårseftersynet af båden til den nye sæson er en fast punkt på to-dolisten for de fleste sejlere. Og en af disciplinerne i overhalingen af båden er rengøring af skroget for begroning af f.eks. alger og rurer samt eventuel påføring af ny bundmaling. Der er mange gode grunde til at slippe af med begroning på bådens underside. For når alger, rurer og muslinger sætter sig her, mindskes bådenes fart, og forbruget af brændstof stiger. Derfor foretrækker mange sejlere at bruge biocidholdig bundmaling, som kan - om ikke heltforhindre begroningen så i hvert fald reducere den.

GIFTIGE BIOCIDER

Men når båden er i vandet, vil disse biocider med tiden komme ud i vandet og måske ned i havbunden. Desværre er mange biocider ikke kun giftige over for den uønskede begroning men også over for plante- og dyrelivet i havet. Det gælder

også kobber, der er det mest brugte aktivstof til fritidsbåde i Danmark.

LET AT GØRE DET RIGTIGE

I Danmark er der regler for anvendelse af bundmaling til lystbåde, som er designet til at beskytte miljøet og sikre sikkerheden for bådejere. Reglerne er faktisk enkle og med dem i hånden, er det også let at vælge godkendt biocidholdig bundmaling. Der må nemlig kun sælges og anvendes bundmaling, der er godkendt af Miljøstyrelsen.

TJEK SELV

Du kan selv tjekke, om den bundmaling, du vil anvende, er et godkendt produkt, for alle godkendte produkter har Miljøstyrelsens registreringsnummer på etiketten. Desuden kan de findes i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase. I øvrigt er det altid en god ide at kigge nøje på etiketten. Her står nemlig, hvordan midlet skal bruges og i hvilke mængder, samt hvilke forholdsregler man bør tage ved brug af midlet. ■

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Freepik

> HER ER NOGLE AF DE VIGTIGSTE REGLER

• Biocidholdig bundmaling: Det er forbudt at bruge biocidholdig bundmaling på fritidsbåde og joller under 200 kg.

• Kobberholdig bundmaling: Der er begrænsninger på, hvor meget kobber bundmalingen må frigive. Produkter må kun anvendes på fritidsbåde, som vejer mere end 200 kg og overvejende anvendes i saltvand.

• Forbudte stoffer: Diuron og Irgarol er forbudt på skibe under 25 meter. Tributyltin er helt forbudt at bruge i bundmaling.

• Ferskvand: Biocidholdig bundmaling må ikke bruges på fritidsbåde, der overvejende anvendes i ferskvand som søer og åer.

PRAKTISKE TIPS OM BUNDMALING

TÆNK PÅ MILJØET, NÅR BÅDEN SKAL FORÅRSKLARGØRES.

DET GØRES F.EKS. VED AT FØLGE NOGLE FÅ ENKLE RÅD.

• Har du malet din båd med bundmaling med biocider (f.eks. kobber), så undgå at vaske eller skrubbe bunden, så længe båden er i vandet.

• Når du afvasker bunden om efteråret, sørg da for at opsamle malingsflager og begroning. Det er her den største mængde kobber findes. Læg eventuelt en presenning under båden, så materialet bliver lettere at opsamle. Fej det sammen og aflever det i havnens miljøcontainer.

• Ved forårsklargøring bør du opsamle alt afskrab af maling og slibestøv. Brug kun afrensningsudstyr (vakuumskrabejern, slibemaskiner, gelcoathøvl, mv.), der er koblet til en støvsuger.

• Du bør kun fjerne og slibe bundmaling med havnens udstyr, eller udstyr og metoder, der er godkendt af havnebestyrelsen efter havnefogedens anvisninger.

• Brug ikke kemikalier eller vådslibning til at fjerne bundmaling.

• Sandblæsning/-svirpning skal altid anmeldes til kommunen – og gerne i god tid forud for behandlingen. Så kan kommunen rådgive om eller eventuelt stille krav til, hvordan du skal udføre sandblæsningen og hvordan du skal håndtere afrenset materiale og sand efterfølgende.

• Også beddinger og vinterpladser har vist sig at være meget forurenede med biocider fra bundmalinger. Her kan du

hjælpe til med at begrænse forureningen, når du fjerner den gamle bundmaling.

Kilde: Miljøstyrelsen

Ny oversigt over lovlig biocidholdig bundmaling til private

Det meste bundmaling indeholder giftstoffer (biocider), der ved forkert anvendelse, kan være skadelig for både miljøet i det danske farvand og for de mennesker, der håndterer malingen

Til beskyttelse af mennesker og vandmiljøets dyr og planter har Miljøstyrelsen derfor udarbejdet en oversigt over lovlig bundmaling til hjælp for forhandlere og forbrugere Produkterne i oversigten må anvendes af private til skibe under 24 meter i salte vande

Sådan finder du lovlig bundmaling til brug i Danmark:

 Produktet fremgår på Miljøstyrelsens oversigt (se Oversigt over lovlig biocidholdig bundmaling) eller

 Produktets etiket angiver et registreringsnummer fra Miljøstyrelsen.

Følger du ovenstående undgår du ulovlig bundmaling og passer samtidig på din egen sundhed og miljøet ved at minimere risikoen for skadelige effekter

Læs mere om hvordan du beskytter dig selv og miljøet under anvendelsen , og om korrekt bortskaffelse af bundmaling på mst.dk/bundmaling og mst.dk/biocider.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Flickr/Lloyd, SM Søfartsmuseet

Fyrskib Gedser Rev er i 2018 blevet gennemgribende renoveret med støtte fra A.P. Møller Fonden. Dermed er skibet og dets spændende historie blevet synligt og tilgængeligt for eftertiden her ved MS Søfartsmuseet i Helsingør.

FYRSKIB GEDSER REV: MERE END ET LYS I MØRKET

ET LYS FOR MENNESKER I EN KOLD TID.

Fra Danmarks første fyrskib blev bygget på Jacob Holms værft på Christianshavn i 1829, og til lyset blev slukket på det sidste af slagsen i 1980, har i alt 25 fyrskibe lyst op for skibstrafikken. Gennem mere end 150 år har de markante fyrlanterner, der var placeret i toppen af den svære og solide mast, været garanti for sikker navigation gennem farefulde farvande. I dag er der kun bevaret ganske få af de karakteristiske rødmalede skibe med det hvide kors på skroget. Nogle stykker ligger i Tyskland og benyttes som klubhus af lokale sejlklubber. Andre har fundet anvendelse som boliger i Danmark. Og yderligere tre danske fyrskibe er bevaret som museumsgenstande og ligger i Helsingør, Ebeltoft og Esbjerg.

FYRSKIB NR. XVII

Et af disse museumsskibe er Fyrskib nr. XVII Gedser Rev, der nu har fundet hjemhavn i Helsingør. Gedser Rev blev bygget på N.F. Hansens værft i Odense i 1895 og var nummer sytten i rækken af danske fyrskibe. Sin første postering fik Fyrskib nr. XVII på Lappegrund – det lave vand ved indsejlingen til Øresund lidt nord for Helsingør. Oprindeligt var fyrskibet drevet af to dampmaskiner,

som i 1918 blev erstattet af en 16-hk petroleumsmotor. I 1921 blev den motor udskiftet med en ny trecylindret Vølund 135-hk fremdrivningsmotor, og samtidig blev skibet flyttet til en ny position i Østersøen ved Gedser Rev. Her lå det med enkelte afbrydelser til 1972, hvor pensioneringen indtraf.

MERE END BLOT ET FYRSKIB

Hverdagen ombord på et fyrskib var besat af andre opgaver end at holde blinkfyret i gang. Den 7 mands store besætning, der bestod af en skipper, en telegrafist, en tømmermand, en kok og tre matroser, fungerede i to skiftehold, som hver havde en måneds tjeneste om bord og en måned fri. I den tid passede man opgaverne med tågesirenen og udkigsstation, og man foretog meteorologiske, klimatologiske og hydrologiske observationer.

Helt ufarligt var tjansen på søen ikke. Hvis ikke vinterens is var til fare for skibet, så truede også risikoen for påsejling af andre skibe. Et kig i arkiverne afslører en række kollisioner blandt andet med en engelsk skonnert, en dansk jagt, en svensk galease, en bark fra Ålandsøerne, et dampskib fra Esbjerg og mange flere. Værst var hændelsen i 1954, hvor skibet blev påsejlet og sank på få minutter. Efter

ulykken blev fyrskibet bjerget, istandsat og genanvendt ved Gedser Rev.

ET HÅBEFULDT LYS I MØRKET

Under den kolde krig spillede skibet en vigtig rolle i at overvåge Østblokkens søfart og tage imod flygtninge fra DDR, der ville til Vesten. Efter opførelsen af Berlinmuren i 1961 valgte mange østtyskere at flygte til Danmark ad vandvejen. Selv om de fleste mislykkedes og mange døde i forsøget, blev mindst 50 reddet af Gedser Rev.

Fyrskibet blev taget ud af tjeneste i 1972 og oplagt på Flådestation Holmen. Senere blev fyrskibet flyttet til Nyhavn i København, hvor det lå i mange år. I maj 2018 blev fyrskibet sejlet til Helsingør Havn, hvor det har fået fast plads som museumsskib i M/S Museet for Søfart. ■

> FAKTA

Længde i dækket: 33,6 m.

Bredde: 6,4 m

Dybdegang: 3,5 m

Tonnage: 170 brt.

Sejlareal: 200 m2, fordelt på 5 sejl

Motor: En 3 cylindret 146 HK Vølund semidiesel fra 1921

TILMELD DIG DANSKE TURSEJLERES

NYHEDSBREV

I Danske Tursejlere gør vi en dyd ud af at sætte nye aktiviteter i søen. Dem kan du følge med i ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev.

Nyhedsbrevene indeholder bl.a.:

• Inspiration til spændende sejlerdestinationer

• Info om kurser, foredrag og andre arrangementer

• Nye tilbud på tursejler-shoppen

• Praktiske tips og tricks til tursejleren …og meget mere

TILMELD DIG TIL DANSKE TURSEJLERES NYHEDSBREV PÅ EN AF FØLGENDE MÅDER:

• Gå ind på vores hjemmeside på dansketursejlere.dk/nyhedsbrev.

• Skriv til sekretariatet på info@dansketursejlere.dk

• Ved at Scanne denne QR kode med kameraet i din mobiltelefon:

NYE KLUBBER I DT-FAMILIEN

Ærøskøbing Sejlklub Kontaktperson

Telefon

E-mail:

Skagen Sejlklub Kontaktperson

Telefon

E-mail:

Sejlklubben København Kontaktperson

Telefon

E-mail:

Henrik Schrøder 28292940 formand@aeroeskoebing-sejlklub.dk

John Skaanberg 25121997 formand@skagensejlklub.dk

Søren Axelsen 40730894 formand@sejlklubbenkbh.dk

Sejlklubben Rødvig Stevns Kontaktperson

Telefon

E-mail:

Nautilus Hvalpsund Kontaktperson

Telefon

E-mail:

Bedst i test

Bent Knudsen 40787178 formand@srstevns.dk

Lars Glerup 21732513 info@nautilus-hvalpsund.dk

Mindre slæbemodstand – mere sejlglæde

Mindre slæbemodstand – mere sejlglæde

Præcis og sikker manøvrering – suveræn styrke i pæletræk

Præcis og sikker manøvrering – suveræn styrke i pæletræk

Maksimal ydeevne uanset vind og strøm

Maksimal ydeevne uanset vind og strøm

Robust dansk kvalitet med minimal vedligeholdelse

Robust dansk kvalitet med minimal vedligeholdelse