Miljømærker er svaret på mere bæredygtig emballage

Emballage er igen i fokus. I en grad så det næsten synes at være løsningen på selve klimakrisen. Men dette fokus er et tveægget sværd, der meget nemt kan føre os ud ad en forkert sti og skabe et større klimaaftryk, end vi formentlig ønsker.

Men lad os dog først slå fast; selvfølgelig skal emballage også være i fokus i vores bestræbelser på at løse de stigende affaldsmængder i samfundet, og selvfølgelig skal der stilles krav til nedbringelse af mængderne samt en langt mere bæredygtig tilgang til design, produktion og anvendelse. Men netop den sidste fase – anvendelsesfasen – er den ubekendte faktor, fordi vi reelt set ikke ved tilstrækkeligt om, hvor stor en betydning forskellige emballagetyper har for funktionen af emballage. Altså, hvor godt og hvor lang tid en given emballage kan beskytte det emballerede produkt. Når vi ikke ved det, så kan det endelige miljøaftryk for en emballage heller ikke bestemmes.

Kompliceret? Nej egentligt ikke, for en emballage kan ikke ses som et enkeltstående produkt, da det altid er en samlet del af det produkt, det skal anvendes med. Vi kender ingen, der kun køber emballage uden det formål at bruge det sammen med et andet produkt. Og vores påstand vil her være, at stort alle produkter, der emballeres, vil i fx klimasammenhæng langt overgå den anvendte emballages klimaaftryk.

Og nu tilbage til det tveæggede sværd. For nok er det logik for de fleste, at emballager har en funktion, der er vigtig for de produkter, de indgår sammen med. Alligevel er dette forhold nærmest fraværende i det igangværende arbejde med at udvikle og implementere den nye EU-lovgivning om udvidet producentansvar og miljøgraduerede bidrag på emballage. For her er der nærmest ensidigt fokus på emballagens design, materialer, produktionsfase og genanvendelse af emballagen. Altså ikke selve brugsfasen. Her vil vi blot tilføje til det allerede nævnte om brugsfasen, at det er helt almindeligt, når der skal gennemføres såkaldte livscyklusanalyser for et produktforløb, at der i afgrænsningen foretages en grundig analyse af henholdsvis produktions- og brugsfasens betydning for produktets samlede miljøaftryk. Det er sågar direkte nævnt i EU's nye udkast til direktivet Green Claims, at denne viden skal være tilvejebragt, før der kan foretages sammenligninger.

Reduktion af emballages miljø- og klimaaftryk handler altså om mere end mængder

Der er som nævnt ovenfor flere aspekter i spil, når vi ønsker at frembringe og bruge mere bæredygtig emballage. Først og fremmest at mindske mængden af brugt emballage. Det kan vi gøre ved at understøtte og stimulere designfasen. Dernæst handler det om, at en større andel af den brugte emballage kan genanvendes og blive til nye kvalitetsråvarer på en omkostningseffektiv måde. Endelig, men bestemt ikke mindre vigtigt, skal emballagen altid være produceret med størst muligt hensyn til emballagens primære formål; at beskytte selve varen. Hvis emballagen ikke lever op til dette formål, ligger der en betydelig miljø- og klimamæssig belastning i form af ødelagte varer.

Imidlertid er der stor forskel på varer, og hvordan de skal beskyttes. Nogle varer er skrøbelige, nogle kan ikke tåle lys, andre er flydende, nogle skal pakkes lufttæt m.m. Alt dette skal der tages hensyn til i emballagedesignet og -produktionen. Den optimale emballage er altså forskellig fra produkt til produkt. Det betyder, at der ofte bruges komplicerede sammensætninger af materialer i form af lamineringer m.m.

I genanvendelse af emballage er designet helt centralt. To forskellige emballager kan være lavet af de samme materialer, men have vidt forskellige muligheder for at genanvende materialerne. Jo nemmere det er at adskille emballagens enkelte bestanddele, jo nemmere bliver det at adskille de forskellige materialer, så de nye råvarer bliver så rene som muligt og kan indgå i nye emballageprodukter af tilsvarende eller næsten tilsvarende kvalitet.

Samtidig betyder økonomien i genanvendelse noget. Jo mere man kan få for de efterfølgende råvarer, jo mere bliver genanvendt. Derfor har selve designet af emballagen meget stor betydning for emballagens endelige miljø- og klimaaftryk.

Der findes et samlet svar

En central forudsætning for et mere bæredygtigt emballageforbrug er, at forbrugere og virksomheder kan gennemskue, hvilke emballager der er produceret mest grønt og ansvarligt. Det kræver, at disse emballager éntydigt kan differentiere sig fra resten. Derfor er der brug for en mærkningsordning, og her vil Svanemærket efter GRAKOMs vurdering være en løsning, der ligger lige for. Svanen – et af de to officielle miljømærker – bygger nemlig på kriterier, som er produktrelevante, og hvis krav er såkaldt livscyklusvægtede.

Svanemærket emballage vil give forbrugerne mulighed for at basere deres indkøb på baggrund af mærket og dermed købe produkter hos virksomheder med et mere bæredygtigt emballageforbrug.

For de mange virksomheder, der ønsker en mere bæredygtig profil, er der brug for håndfaste og lettilgængelige greb til et grønnere emballageforbrug. Med en entydig differentiering i form af Svanemærket vil mindre virksomheder med begrænsede miljøog klimakompetencer lettere kunne vælge leverandører af grøn emballage, idet de kan gå efter mærket. Større virksomheder kan desuden bruge Svanemærket i deres ESG-rapportering, fordi det konkret understøtter, at virksomheden lever op til strenge miljøkrav.

Svanemærket vil dermed gøre det lettere for både forbrugere og virksomheder at vælge en mere bæredygtig emballage.

Hvorfor svanemærket emballage?

Svanemærket er et officielt miljømærke. Det har produktspecifikke kriterier, kravene er livscyklusvægtede, det er forbundet med en meget høj troværdighed, og samtidig er det det mest kendte miljømærke blandt forbrugerne. Det betyder, at forbrugerne hurtigt vil tage svanemærket emballage til sig.

Nogle vil måske påstå, at det vil have lange udsigter at etablere helt nye kriterier for svanemærkede emballager. Men sådan behøver det ikke at være. Allerede i dag eksisterer der et Svanemærke for engangsemballage til fødevarer, fx take away-emballage. Dette udgør dog kun en meget lille del af det samlede danske emballageforbrug. Hvis svanemærket emballage skal have den ønskede samfundseffekt ved at bidrage til grøn omstilling på emballageområdet, bør ordningen udvides til at gælde alle former for emballage. Dermed også emballage, hvor selve produktet ikke kan svanemærkes.

Ud over de åbenlyse kommunikationsfordele ved at lave svanemærket emballage, har Svanemærket også den fordel, at organisationen bag Svanemærket allerede i dag har betydelige kompetencer inden for emballage, materialer og genanvendelse. For svanemærkede produkter er der nemlig allerede i dag krav til emballagen i form af materialer, krav til design og efterfølgende muligheder for genanvendelse.

Den 1. januar 2025 træder det udvidede producentansvar i kraft. Kort sagt betyder det, at virksomheder, der sætter produkter med emballage på markedet, får ansvaret for emballagen efter endt brug. Fremover skal de finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af emballageaffaldet. Det er forventningen, at dette typisk vil ske i form af kollektive indsamlingsordninger.

I kollektive ordninger er det imidlertid komplekst at sikre en sammenhæng mellem andelen af de enkelte produkters emballage, der kan genanvendes, og prisen for at deltage i den kollektive ordning. Det er betydeligt enklere at lave en ordning, hvor prisen afhænger af mængden af materialer brugt til emballagen. Der er dermed en overhængende risiko for, at der kommer til at mangle økonomisk incitament til at designe emballage med henblik på efterfølgende genanvendelse. Det vil medføre, at et vigtigt incitament til at øge bæredygtigheden af emballage forsvinder.

Idet Svanemærket allerede i dag har kriterier for, hvorvidt emballage er designet med henblik på genanvendelse, kan Svanemærket bruges til at skabe en sammenhæng mellem muligheden for genanvendelse og pris for at deltage i en kollektiv ordning. Dette kan gøres ved, at der i de kollektive ordninger gives rabatter til dem, som bringer miljømærket emballage på markedet. Dermed skabes et incitament til at styrke hensyntagen til genanvendelse i selve designet af emballagen. Dermed udvides producentansvaret til også at styrke genanvendelsesmulighederne frem for et entydigt fokus på mængder. Det vil styrke miljø- og klimaprofilen på det udvidede producentansvar og samtidig hæve genanvendelsesprocenten.