5 år med SkoleIntra by Uffe Sørensen

16 artikler om SkoleIntra

Fem 책r med SkoleIntra

Fem år med SkoleIntra Redaktion: Martin Hovbakke Sørensen Illustrationer: Margrethe Mokrzycki Grafisk opsætning: Jens Kragelund Billeder fra Colourbox på side 8, 9, 10, 11, 12, 46, 70, 71, 72, 73 og 74 Tryk: Scanprint a/s, Århus ISBN: 978-87-7252-315-6 © UNI•C, november 2009

Bestilling af “Fem år med SkoleIntra” Tlf.: 89 37 66 99 Fax: 89 37 66 77 Mail: brochure@uni-c.dk Bestilling af SkoleIntra Tlf.: 35 87 85 90 Mail: skoleintra@uni-c.dk www.skoleintra.dk UNI•C København Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf.: 35 87 88 89 Århus Olof Palmes Allé 38 8200 Århus N Tlf.: 89 37 66 66 www.uni-c.dk

Fem år med SkoleIntra Mange skoler kan snart fejre fem års jubilæum med SkoleIntra. Nogle skoler har haft SkoleIntra i mere end fem år, mens andre skoler først lige er begyndt. Indførelsen af en kommunikationsplatform tager tid. Rom blev ikke bygget på en dag, og SkoleIntra bliver ikke en integreret del af skolen med et snuptag. Det er en proces, som tager tid. Bogen ”Fem år med SkoleIntra” kan hjælpe med idéer og inspiration. Den er relevant for både den erfarne bruger og den nye bruger af SkoleIntra. I bogen laver vi en række nedslag i skolernes brug af SkoleIntra. Bogen er opbygget af artikler, som lærerne og de andre ansatte skolen kan bruge direkte. De kan vælge at læse lige netop de artikler, som er relevante for dem. Nogle artikler fokuserer på, hvordan man bruger LærerIntra / PersonaleIntra. Fx er der en artikel om, hvordan man gør det lettere at kommunikere med de andre ansatte, så alle kan finde de relevante oplysninger via SkoleIntra.

Fokus for de fleste artikler er, hvordan man anvender ElevIntra i undervisningen. Mange skoler ønsker at bruge ElevIntra endnu mere, end de gør i dag – lige meget om SkoleIntra har været brugt i ét, fem eller syv år. Artiklerne er meget konkrete, så det er nemt at overføre idéerne til undervisningen på din skole. Endvidere er der artikler for de meget erfarne brugere af SkoleIntra. Disse artikler handler fx om, hvordan man kan integrere andre gratis tjenester med SkoleIntra, når man laver undervisningsforløb. Sidst i bogen er der en artikel om SkoleIntra og jura. Hvad skal man som skoleleder og lærer være opmærksom på, når man anvender de mange nye muligheder med SkoleIntra? Hvordan kan man benytte de mange nye digitale muligheder og samtidig være på lovlig grund? Det er et emne, som alle ansatte bør have viden om.

Indhold Fem år med SkoleIntra

Tommy Sørensen Skoleleder, Nordvestskolen, Helsingør SkoleIntra har gennem de sidste mange år været en væsentlig del af skolernes informationsog kommunikationsstrategi. I de sidste 5 år har skolerne stået over for en række udfordringer, som på hver sin måde har gjort, at man som skoleleder har været nødt til at forholde sig til disse samt indtænke sin it-strategi i dette. For det gælder stadig, at skolelederen er den, som gør forskellen.

Gør det let for dine kolleger

Ole Bentsen Souschef, Tingkærskolen, Odense ”Det skal placeres på forsiden af PersonaleIntra, ellers kan vi ikke finde det” – ”Hvor er det lige du har gemt dokumentet? – ”Jeg kan bare ikke finde rundt i rodet i dokumentarkivet”. Få hjælp til at gøre det let for dine kolleger.

ElevIntra i praksis

Karina Pedersen Lærer, Lindeskovsskolen, Nykøbing F. Når teknikken bliver afløst af pædagogikken. Eksempler på arbejdsrum i engelsk, hvor der fokuseres på henholdsvis skriftlighed og på mundtlighed.

Klimaets forandringer og ElevIntra

Jacob Kjær Hansen Lærer, Tommerup Skole Denne artikel giver input til undervisningen i geografi, hvor it gør, at det faglige niveau løfter faget til, om ikke uanede højder, så i hvert fald op over det gennemsnitlige undervisningsniveau. Også fag som samfundsfag, historie og matematik kan (med fordel) kobles på, således at summen af det tværfaglige input bliver mere end summen af de respektive fag.

Evaluering og SkoleIntra

Steen Møller Lærer, Gauerslund Skole, Vejle Evaluering er kommet for at blive – og for rigtig mange undervisere er evaluering en del af hverdagen. De fleste kender nok elevplansværktøjet i SkoleIntra – noget der for mange næsten er blevet synonymt med evaluering. Men SkoleIntra har mange andre forskellige evalueringsmetorder og –forslag indbygget. Denne artikel handler om disse muligheder og hvordan man på en hensigtsmæssig måde kan opsamle data og implementere evalueringværktøjer i sin undervisning.

Med små skridt træder vi frem...

Tobias Smith Lærer, Syvstjerneskolen, Værløse På Syvstjerneskolen er ElevIntra til for eleverne, og derfor inddrages eleverne løbende til at forbedre og optimere lærernes brug af ElevIntra. Målet med denne artikel er at give et billede på en fleksibel skoles alsidige tilgang til ElevIntra i hverdagen – set fra elevernes synsvinkel – med udgangspunkt i en 3.– 6. og en 8. klasse.

Arbejdsrum – hva' nyt er der egentlig i det?

Søren Bechmann Lærer, EMU-redaktør Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder – fx døre, som kan lukkes op eller vinduer, som kan udforskes. Et rum indeholder også begrænsninger, idet ikke alle udfoldelser kan lade sig gøre. Skoleelevers arbejdsrum har hele tiden ændret sig i takt med pædagogiske idealer, men det nye arbejdsrum i SkoleIntra er kontroversielt, for det gør op med rummet som en fysisk størrelse uden at knægte rummets evne til at skabe såvel muligheder som begrænsninger.

Arbejdsrum om danske reklamefilm i ElevIntra

Ulla Gammelgaard Lærer, Samsøgade Skole, Århus Et arbejdsrum i ElevIntra giver eleverne overblik over, hvad de har brug for i et undervisningsforløb. Inden man går i gang med at lave arbejdsrummet til eleverne, er det en fordel at kende de ressourcer, der kan indgå og inspirere eleverne. På EMU for lærere kan lærerne finde inspiration til mange undervisningsforløb, fx Danske Reklamefilm.

SkoleIntra og mobilen

Steen Møller Lærer, Gauerslund Skole, Vejle Hvorfor overhovedet inddrage mobilen i undervisningen? It skal inddrages i alle fag, og diskussionen om hvordan man nu gør det har i lang tid været bundet op på adgangen til computere. Langt de fleste klasseværelser er dog ikke udstyret med en masse computere til at løfte denne opgave, og integrationen af it i den enkelte lektion er dermed bundet op på, at man fysisk flytter sig fra klasseværelset til it-lokalet eller andre steder på skolen, hvor computerne står. Dette virker på mange elever som en kunstig situation og giver samtidig en hel masse ”minusser” for læreren i både planlægningen og gennemførelsen af undervisningen.

Boganmeldelser med mobilen

Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT Ofte er oplevelsen af at læse en bog meget mere, end det er muligt at referere på skrift. Dine elever kan lave spændende boganmeldelser ved at anvende deres mobiltelefon og ElevIntra.

Junior PC-kørekortet og SkoleIntra

Annette Eickhardt Pæd. it- og medielærer, Brændkjærskolen, Kolding I 3 år har Brændkjærskolen gennemført test, inden JPCK udstedes. SkoleIntra og specielt ElevIntra er et vigtigt hjælpemiddel i testen, i dokumentationen for elevernes kompetencer og i den daglige undervisning. Fællesnettet benyttes til vidensdeling i Kolding kommune, hvor 4 andre skoler benytter de samme test som Brændkjærskolen.

Fleksibel skole og fleksibel planlægning

Lise Fabricius Christensen Lærer, Syvstjerneskolen, Værløse Artiklen beskriver, hvorledes en fleksibel skole med selvstyrende team arbejder med fleksibel skemalægning uden brug af grundskema. Den fleksible skemalægning tager udgangspunkt i indhold og pædagogisk tænkning. Hvilke muligheder og resultater giver det skolen i dag? SMTTE-modellen bruges som udgangspunkt for artiklen for at give struktur og få visioner til at fremstå klart og tydeligt.

Skolebladet som Webcast – et levende billede af organisationen

Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT Skolen kan lave et spændende skoleblad som webcast med video og lyd. Artiklen viser trin for trin, hvordan du gør det.

FællesNettet – en kommunal ressource

Af Bo Ramsing og Erik S. Kristensen, Pæd. it-konsulenter for skolerne i Tønder Kommune Hvorfor FællesNet? FællesNettet er et værdifuldt og stærkt værktøj for såvel forvaltning som skoleledelser og lærere. Dels som ren videnbase, dels som udgangspunkt for kollegial vidensdeling og kommunikation på alle niveauer i det kommunale skolevæsen.

In bed with SkoleIntra

Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT Der findes mange programmer med stort læringspotentiale, som kan samarbejde med SkoleIntra. Artiklen viser konkrete eksempler på, hvordan man får gratis programmer og SkoleIntra til at arbejde sammen.

SkoleJura – Fem år med SkoleIntra

Hanne Bender Advokat (L), ph.d. Hver gang skolen kopierer materiale, både til undervisningsbrug og til intern administrativ brug, kommer de ophavsretlige regler i spil. Rettighederne til det materiale, som ligger på de beskyttede dele af SkoleIntra, er i den nuværende Copydan-aftale clearet med rettighedshaverne, som beskrevet i afsnit 1, og SkoleIntra har derfor med sine 5 års levetid lettet tilværelsen for mange skoler. Men selvom SkoleIntra har betydet en lettelse, er der stadig materiale, der ikke kan findes på SkoleIntra, og hvortil rettighederne derfor må cleares ad anden vej.

Fem år med SkoleIntra Tommy Sørensen Skoleleder, Nordvestskolen, Helsingør

“SkoleIntra indarbejdes i arbejds- og funtionsbeskrivelser”

SkoleIntra har gennem de sidste mange år været en væsentlig del af skolernes informationsog kommunikationsstrategi. I de sidste 5 år har skolerne stået over for en række udfordringer, som på hver sin måde har gjort, at man som skoleleder har været nødt til at forholde sig til disse samt indtænke sin it-strategi i dette. For det gælder stadig, at det er skolelederen, som gør forskellen. Det gør en forskel, når skolelederen anvender it til at støtte skolens udvikling af værdier og mål. På de skoler, hvor det sker, er der flere lærere, der oplever større effekt på elevernes performance generelt, og der er flere forældre, der vurderer, at kommunikationen er forbedret med bru-

gen af it. Dette vender jeg tilbage til. Det gælder ligeledes, at de skoleledere, som i høj grad har støttet brugen af it på deres skole, har oplevet, at nye pædagogiske metoder er blevet taget i brug. Denne pædagogiske dimension vil jeg ligeledes komme ind på senere. Der er ingen tvivl om, at der stadig er brug for, at lærerne kompetenceudvikles i at anvende it i deres pædagogiske praksis, og at lederne spørger ind til, hvordan lærerne anvender denne it-kompetence i undervisningen. Dette kan ske i medarbejder- og teamsamtalerne. At dette stadig er aktuelt viser en undersøgelse foretaget af forskningsinstituttet

DREAM sammen med Nationalt Videncenter for Læremidler. Denne undersøgelse viser, at mange lærere hellere vil bruge tavlen end den nye teknologi, og dette på trods af, at skolerne bugner af ny it.

Skolens udfordringer Lederen har stadig store udfordringer – også set i lyset af, at fremtidens leder skal være god til at udvikle attraktive arbejdspladser – for der bliver i fremtiden mangel på arbejdskraft inden for den pædagogiske verden. Attraktive arbejdspladser er karakteriseret ved, at medarbejderne får lov til at bruge deres kræfter, og at der er mulighed for faglig og personlig udvikling. Fornyelsen sker ved, at medarbejderne får mulighed for at efteruddanne sig og tage fat på nye opgaver. Det vil være gennem en målrettet kompetenceudvikling i anvendelse af de nye teknologiske redskaber i læringsmiljøet, at vi imødekommer dette på samfundsplan meget uheldige forhold, at disse teknologiske redskaber står og samler støv. Jeg oplevede ved en samtale med en ny medarbejder, at det for hende simpelthen er et krav til hendes nye arbejdsplads, at der er it-udstyr i form af pc´er og interaktive tavler – en indstilling til en arbejdsplads, som giver anledning til refleksion for en erfaren skoleleder.

SkoleIntra er en del af svaret SkoleIntra er i sin form og sit indhold klart ét af redskaberne og svarene i forhold til dette. Programmet er ikke længere et ”so ein Ding muss ich haben”, men er efter-

hånden blevet en del af skolernes informationsog kommunikationsstrategi. I forhold til undervisningen er SkoleIntra et redskab, hvor læreren har mulighed for at bygge en it-baseret undervisning. På enkelte uddannelsesinstitutioner er skabt et fælles ejerskab ved at drøfte denne strategi i de formelle fora. It er indtænkt i fagenes mål – og nu i særdeleshed i Fælles Mål 2, hvor it-kompetence-mål er formuleret. Og mest af alt er SkoleIntra den naturlige platform, som personalet anvender i forbindelse med mødeplanlægning, dagsordener, referater, aktiviteter, nyheder, reservationer, vikardækning, samt vidensdeling.

“Attraktive arbejdspladser hvor medarbejderne får lov til at bruge deres kræfter”

Hvad gør man som leder? Understøttelsen af denne udvikling sikres på flere måder. Det er ikke længere én enkelt medarbejder, som har opgaven med at opdatere skolens hjemmeside og intranet. Nu er det den medarbejder, som har sagen, som er den ansvarlige for, at relevant materiale uploades til SkoleIntra, fx således at det er mødelederen for Pædagogisk Råd, der er ansvarlig for, at dagsorden for Pædagogisk Råds møde er at finde på PersonaleIntra.

Retningslinjer er vigtige Inden vi kommer så langt er det klart anbefalelsesværdigt, at lederen i sin organisation sikrer, at der er udarbejdet diverse politikker for fx kommunikation, e-mail, samt ugebreve. Dette i høj grad for at sikre medarbejderen, men også for at sikre

klarhed og afstemning af fælles forventninger hos de involverede aktører – som fx personale og forældre. Det handler i særdeleshed om, hvor lang tid der skal gå, før en forælder kan forvente svar på en e-mail i beskedsystemet, og hvilket indhold en sådan e-mail bør have. Det handler også om at få aftalt, at ugebreve ikke længere sendes med eleverne hjem og om at få aftalt indholdet af ugebrevene. I sidste ende handler det også om, at personalet ser de fordele, som SkoleIntra har som dokumentationsredskab. Ugebrev er et, men SkoleIntra rummer også andre muligheder for dokumentation – årsplaner, klasselog, dagbog og ikke mindst elevplaner. Alle dokumentationsredskaber, men også samarbejdsredskaber i forhold til lærer/lærer, lærer/elev, skole/hjem. Det er i disse relationer, at de enkelte partnere kan se deres fordele i anvendelse af SkoleIntra. Forældre kan søge information om skolen og få information om hvad deres barn arbejder med, således at dette kan blive en interesseret indfaldsvinkel til en samtale med barnet om, hvad dette har lavet i skolen. Har vi ikke alle oplevet, at når man spørger sit barn om, hvad der er sket i skolen, falder svaret prompte ”ingenting” – men vi ved alle, at der foregår hammerspændende ting i skolen i dag. Forældre og lærer kan orientere hinanden uafhængig af

tid og sted, og skolen får gennem SkoleIntra mulighed for at være mere synlig, yde en bedre service for brugerne og sidst, men ikke mindst fastholde fokus i forbindelse med skole/hjem-samarbejdet.

Forandring i læringsbegrebet Ser man på læringsbegrebet har dette gennem de sidste 5 år forandret sig gennem en større bevidsthed om, hvad læring rent faktisk er. Læringen og læringsrummet er under forandring, og også her har brugen af SkoleIntra været i udvikling. I dag oplever vi et moderne redskab i forhold til denne ændrede læringsproces. Læring ligger i krydsfeltet mellem lysten til og kravet om læring. I forhold til dette krydsfelt er der 3 kompetencer, som er på spil: den faglige, relationen og ledelse af læringsrummet. For at denne læring kan finde sted, må læreren sætte sig selv i spil – især i forhold til at tilrettelægge og gennemføre læring med udgangspunkt i den enkelte elev. Vi kan tale om en balancering mellem pædagogisk differentiering og pædagogisk integration, hvor læreren helt klart skal lægge vægt på individuelle styrker. Jo bedre vi kan tage hensyn og formidle til den individuelle elev – jo bedre læring. Læringen tager sit udgangspunkt i hverdagen – denne pakkes ud – vi deler denne viden for at forstå de bagvedliggende principper, og vi anvender denne viden og får nye ideer.

SkoleIntra har gennem de sidste år gennemgået flere versioner, som i forfinelse og udvidelse af forskellige værktøjer understøtter denne udvikling af læring og læringsrummet. Det er også her, at vi som de pædagogiske ledere skal understøtte vores medarbejdere i at anvende mulighederne i de værktøjer, som SkoleIntra har. Rummet kan diskuteres, og der diskuteres nu også, om SkoleIntra er lækkert nok i sit design – i tider med Flash og andet godt kan eleverne opleve, at deres Intra er lidt gammeldags – men funktionen som lærings-, informationsog kommunikationsværktøj, evalueringsværktøj, samt værktøj til vidensdeling drukner ikke i denne forbindelse i unødigt glimmer, men er klar og enkelt i sit signal – og i den sidste ende er det jo formålet.

lært, og på hvilken måde kan vi se, der er foregået en udvikling? Endelig – hvis evaluering skal give mening – er det vigtigt at tale om evalueringsmetoden, og hvordan vi vil anvende evalueringsresultaterne til at justere og forbedre undervisningen, samt til at dokumentere de spor eller den læring, som den planlagte undervisning har medført. Det handler altså om en klar bevidst holdning til og struktur af evalueringskulturen på ens skole. Også her har skolelederen teten og sætter dagsordenen. Der skal være en rød tråd fra årsplan med fokusmål gennem undervisningsplan med konkrete mål for forløbet og løbende evaluering med klassens mål til elevplan med individuelle mål.

Den løbende evaluering Evaluering er en del af undervisningen, og bevidstheden om dette er klart formuleret lokalt og centralt. Vi skal gå fra det den enkelte synes, som er vurdering, der kan bero på alt mellem himmel og jord, hvor udgangspunktet er den enkeltes oplevelse af, hvad denne mener eller synes om et givet forløb eller undervisning, til en reel evaluering, hvor evalueringens genstand må præciseres og fastholdes, så vi ved, hvad det er. Hvilke sammenhænge er der mellem det der foregår i undervisningen og det eleverne har lært? Er undervisningen effektiv, så eleverne lærer det tiltænkte, og hvad har eleverne

SkoleIntra indeholder muligheder og værktøjer, som understøtter udviklingen af en evalueringskultur, og SkoleIntra kan være en platform for formidlingen af, hvordan skolen arbejder med udviklingen af evalueringskultur. Skoleporten har den sammenlignende brugerinformation, som er obligatorisk for alle institutioner. Derudover har skolen mulighed for her at lægge sin kvalitetsrapport, virksomhedsplan samt indsatsområder. Nye forældre har virkelig glæde af, at de kan orientere sig om skolen og være forberedt til en samtale med skolelederen om skolen og dennes værdigrundlag og pædagogiske principper.

ForældreIntra og evaluering

“Forældresamarbejde bliver på mange måder lettere med it”

ForældreIntra indeholder mulighed for formidling og dokumentation af lærernes arbejde med evalueringer, test osv. i forhold til klassen og den enkelte elev. Her tænkes på årsplaner relateret til Fælles Mål 2, mål for undervisningsforløb, ugeplaner og elevplaner. En af hjørnestenene i et godt skole/hjemsamarbejde er gensidig information og kommunikation – information om elevens faglige, sociale og emotionelle udvikling og information om begivenheder, som har betydning for elevens ve og vel, samt information om aktiviteter i skolen. Tidligere har denne informationsog kommunikationsforpligtigelse bygget på kontaktbøger, ugebreve og diverse foldere – men i dag, hvor skolerne efterhånden alle har fået vidensdelingsplatforme, er flere og flere begyndt at anvende denne platform i deres skole/hjem-samarbejde. Lærerne får et godt dokumentationsredskab for, hvad de laver i skolen, og forældrene får det samme.

Lederen og evaluering Forældresamarbejde bliver på mange måder lettere med it, men den hurtige, elektroniske dialog kan også skabe misforståelser og uens forventninger til samarbejdet. Med en politik på området kan skolen få fordelene og undgå faldgruberne. PersonaleIntra i forhold til evalueringskultur rummer en række værktøjer som elevplaner, spørgeskemaundersøgelser, multi-

ple-choice, udviklingsplaner for elever, kvalitet i folkeskolen og Fælles Mål. Endelig kan der laves link direkte til evalueringsportalen. Fælles for det hele er, at man som skoleleder oplever og agerer i forhold til sin organisation som en helhed. Især i de tilfælde hvor der på skolen er eksempelvis SFOordning. Her gælder det om, at tilgangen til PersonaleIntra er ligeværdig i forhold til personalegrupperne, så disse oplever, at SkoleIntra er en fælles platform og referenceramme i forhold til reservationssystem, aktivitetskalender, information, orientering om fravær, ugebreve og elevplaner.

Fem år med SkoleIntra 5 år er gået med SkoleIntra – 5 år hvor programmet har været under en kolossal udvikling, men også 5 år hvor der er sket ændringer i organisationen, i de administrative arbejdsgange, i informationsflowet, lederrollen og lærerrollen, og hvor vi har oplevet ændringer i kommunikationsform, læring - og evalueringsbegreb. Skolelederen er omdrejningspunkt og katalysator i forhold til denne fortsatte udviklings- og uddannelsesproces. For at få mest muligt ud af det til rådighed stående it-udstyr handler det om at sikre, at medarbejderne ikke efterlades i usikkerhed, men klædes på uddannelsesmæssigt, og ikke mindst ved relevante politikker, principper og retningslinjer, således at medarbejderen oplever tryghed og derved har det ideelle udgangspunkt for

at anvende SkoleIntras rigtig mange gode redskaber i den pædagogiske praksis og i administrationen samt som informationsog kommunikationsplatform. Dette gælder jo ikke alene anvendelse af SkoleIntra, men it som et generelt redskab.

Skolelederen skal være garanten for, at anskaffelse og brug af hardware, anskaffelse af rigtige undervisningsprogrammer, personalets efter-/videreuddannelse, pædagogikken nytænkes, og den tekniske support går op i en højere enhed.

Gør det let for dine kolleger Ole Bentsen, Souschef, Tingkærskolen, Odense

“Hvor er det lige du har gemt dokumentet?”

”Det skal placeres på forsiden af PersonaleIntra, ellers kan vi ikke finde det” – ”Hvor er det lige du har gemt dokumentet? – ”Jeg kan bare ikke finde rundt i rodet i dokumentarkivet”. Få hjælp til at gøre det let for dine kolleger. 3 sætninger jeg har hørt mange gange siden 2003, hvor vi første gang stiftede bekendtskab med SkoleIntra. I alle årene har jeg afvist, at det kunne lade sig gøre, at alt kunne placeres på forsiden. I år lykkedes det at udvikle nogle ideer, der næsten har gjort det muligt at nå alt fra forsiden af PersonaleIntra. Det er disse ideer, jeg bl.a. vil vise i denne artikel.

Brug af interne links Tit har jeg modtaget en besked med ordlyden …læs mere i dokumentet, som du kan finde i: arkiv, dokumenter, lærer/afdelingsmøder, 2008-2009, 08.10.08, ”program frugtkvarterevent”. Efter min bedste hukommelse er jeg gået i gang, men da jeg kommer til klikket for 2008-2009 har jeg glemt datoen for placeringen. Tilbage til beskedsystemet …..klik, klik, klik……læse beskeden igen……og så begynde at klikke i arkivet igen. Nogle gange lykkes det at finde dokumentet, andre gange opgiver jeg og tænker, at det også er lige meget. På vores skole er der et personale på 55. Tænk, hvor meget tid hele personalet bru-

Teksten, der er markeret med blåt, skal kopieres

ger for at klikke sig frem til dokumentet – hvis de da i hele taget finder det. Her satte jeg mig for at lære alle at benytte funktionen med internt link. Først og fremmest ved altid selv at benytte genvejen og derefter tilbyde hjælp til at kunne lære funktionen. En funktion der kan bruges i alle de eksempler, som jeg fortæller om i artiklen. • Du opretter eller gemmer dokumentet i dokumentarkivet. • Du højreklikker med musen på filnavnet og trykker på egenskaber. • Du kopierer hele URL adressen: Filnavnet skal ende på .htm eller .doc. Marker teksten og tryk Ctrl og C. • Du åbner beskedsystemet. • Opretter en ny besked. • I menulinjen finder du det liggende 8tal (indsæt/rediger hyperlink). Marker en del af teksten, fx læs her, og trykker på det liggende 8-tal. • Indsæt nu URL adressen som er gemt i hukommelsen. Tryk Ctrl og V. • Send beskeden til dine kolleger. Når din kollega modtager beskeden og trykker på LÆS HER, hentes det gemte dokument automatisk frem fra arkivet. Hvis dokumentet er oprettet i Intras egen editor og som en htm-fil, går processen meget hurtigere, end hvis det er oprettet i eksempelvis Word.

Jeg er sikker på, at du hermed får en større del af dine kolleger til at læse dine skrivelser. I beskedsystemet kan du lave interne link til alle områder i Intrasystemet, som du gerne vil have dine kolleger skal benytte: Fx en ny spørgeskemaundersøgelse Et nyt faneblad En ny logbog Arbejdsrum Osv.

Udvikling og brug af fanebladene i PersonaleIntra Brug af faneblade i PersonaleIntra For at ALT kan placeres på forsiden i PersonaleIntra har vi brugt fanebladene som indgangsportal til onsdagsmøder (vores lærermøder, afdelingsmøder, fagteam mv.), skolebestyrelsen, MED-udvalg, SSPmøder, Sikkerhedsgruppen.

“Jeg er sikker på, at du hermed får en større del af dine kolleger til at læse dine skrivelser.”

Lige nu i april måned har vi faneblade for vores arbejdsfordeling og for opstilling af og valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen.

Mødekalender med link til dagsorden og bilag Hver onsdag har vi mødeeftermiddag, hvor der til alle onsdage er oprettet en tom mødeskabelon med angivelser af tids-

Her skal den markerede placering af dokumentet sættes ind

“Dagsordenen til lærermødet er redigerbar”

punkter for forskellige mødetyper. Personalet skriver selv deres møder ind i skabelonen og angiver, hvilke kolleger, der er deltagere i mødet. Man skal linke til en dagsorden og referat for mødet, således at både kolleger og ledelse har LET adgang til at følge med i, hvad der sker på møderne. Dagsordenen til lærermødet er redigerbar, således at alle har mulighed for at skrive punkter og kommentarer på dagsordenen. Der er 2 adgangsveje til dagsordenen for lærermødet: dagsorden LÆS og dagsorden REDIGER, da kun 1 ad gangen kan åbne den redigerbare side. På selve mødet er det derfor kun sekretæren for mødet, der har siden åbnet i den redigerbare tilstand, mens alle øvrige deltagere har siden åbnet i den læsbare udgave med adgang til alle bilag, som der er linket til.

Synliggørelse af skolebestyrelsen – sikkerhedsgruppen, MED og SSP Hos os har skolebestyrelsen og især sikkerhedsgruppen, MED-udvalg og SSP-udvalget levet deres helt eget stille og uforstyrrede liv. Ingen vidste, hvem der var medlem af grupperne, og ingen vidste, hvad de lavede. Ingen kunne finde deres dagsordener og referater. Ved at lave deres helt egen portal i et arbejdsrum har det nu været muligt at synliggøre deres arbejde. Der er nu billeder af alle medlemmerne af udvalgene. Der er direkte adgang til dagsordenen, som alle medarbejdere kan bidrage til i den redigerbare udgave.

I skolebestyrelsens portal er der linket til lovgrundlaget for skolebestyrelsens arbejde, principper og politikker vedtaget af skolebestyrelsen, og Tingkærskolens resultatkontrakt. Selvfølgelig kan alle medarbejdere også se skolebestyrelsens kalender. I sikkerhedsgruppens portal kan man ud over billeder af gruppens medlemmer linke til skolens APV, hvor dataindsamlingen foregår over Intras spørgeskemafunktion, og alle medarbejdere kan følge processen. Elevernes undervisningsmiljøvurdering kan man også linke til, og skal man inspireres udefra, er der link til stress-test og indeklimaportalen. Selvfølgelig er her også adgang til dagsordener og referater.

SSP – skole – socialudvalg og politi Mødedeltagerne i SSP-udvalget er ofte ukendte for mange kolleger. Her har billederne af SSP-medlemmerne gjort stor gavn. Det er nemmere at skabe de kontakter mellem lærerne og fx politiet, der kan være kriminalitetsforebyggende. I portalen er der link til Det kriminalpræventive Råd, vi kan blive inspireret af arbejdet regionalt, vi kan følge arbejdet på andre skoler, og der er adgang til kurser og konferencer.

MED – Gruppen Arbejdsrummet ser ud som nedenstående billede. Fra arbejdsrummet - der oprettes i samarbejde - er der linket til fanebladet MED. Fanebladet oprettes i Admin af en administrator.

Med brug af flere faneblade lettes brugen af Lærerintra

Fagfordeling i SkoleIntra Som noget nyt i år har vi også oprettet et faneblad og arbejdsrum til processen med arbejdsfordeling. Alle ønsker om fag og arbejdsopgaver skal skrives her. Det bliver med det samme synligt for alle. Erfaringerne med denne proces kan først gives om en måned.

Som sidste nye ide vedrørende brug af fanebladet, er opstilling og valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen. Valghandlingen foretages gennem spørgeskemaundersøgelsen.

“Som noget nyt i år har vi også oprettet et faneblad og arbejdsrum til processen med arbejdsfordeling”

Flot præsentation af Sikkerhedsgruppen

.... og af MED-gruppen

ElevIntra i praksis Karina Pedersen Lærer, Lindeskovsskolen, Nykøbing F.

Når teknikken bliver afløst af pædagogikken. Eksempler på arbejdsrum i engelsk, hvor der fokuseres på henholdsvis skriftlighed og på mundtlighed.

hvor de er det bedste værktøj, lige som papir og bog i andre situationer er det. Jeg kan nu koncentrere mig om pædagogikken i stedet for teknikken.

Opgaver med skriftlig fokus

“At lave arbejdsrum og bruge de andre funktioner i ElevIntra er for mig blevet et værktøj lige som alt andet, jeg bruger i min undervisning”

Som lærere kender vi alle til elever, der giver op over for en given opgave, hvis det ikke lige lykkes første gang. ”Prøv igen”, siger vi. ”Man skal øve sig”. Når så eleven igen giver op, smider det krøllede papir gennem luften eller arrigt slukker computeren og stormer ud af lokalet, så går vi bagefter og beroliger: ”Alt nyt tager tid. Du må prøve igen. Giv ikke op”. Er det os selv, der skal lære noget nyt, er det – tilsyneladende – noget andet. Tanken om at skulle sætte sig ind i ElevIntras muligheder er for mange kollegaer i landet svær. Måske har man fået det vist eller forklaret en gang, men har så glemt det igen. Eller man går i gang og kan ikke finde ud af det eller får slettet det arbejde, man lige har brugt et par timer på. Så er det alligevel lettere med papir og bog. Men – jeg er her for at fortælle, at vi ikke må give op. Vi skal prøve igen. Vi skal øve os. Jeg har rendt mine it-vejledere på døren, jeg har siddet og prøvet at nærlæse diverse hjælpefunktioner, jeg har siddet og ledt og ledt efter den funktion, jeg ved er der, men bare ikke kan finde igen, jeg har fået slettet noget, jeg har brugt timer på. Det er slut nu. Jeg har lært det. At lave arbejdsrum og bruge de andre funktioner i ElevIntra er for mig blevet et værktøj lige som alt andet, jeg bruger i min undervisning. Og der er situationer,

Da jeg for alvor skulle i gang med at lave

Du kan bruge de mange ressourcer i arbejdsrummet

arbejdsrum, var det i forbindelse med et projekt i Guldborgsund kommune, hvor der blev sat fokus på brug af it i undervisningen. Min kollega og jeg kiggede på mulighederne i arbejdsrummet og besluttede os for at bruge så mange som muligt simpelt hen for at bruge dem. Ikke videre pædagogisk, men meget lærerigt. Emnet var School shootings, og mit mål var, at eleverne skulle kunne arbejde med arbejdsrummet på egen hånd, men med mig som vejleder. Alle opgaver skulle besvares skriftligt på den ene eller anden måde. Jeg lavede fem overordnede emner med en fællesmappe til hvert emne. Her samlede jeg opgaverne og de eventuelle links, der skulle bruges. Opgaverne delte jeg op efter sværhedsgrad – de letteste opgaver 1 stjerne, de sværeste 5. På den måde kunne eleverne udfordre sig selv og hurtigt få et overblik over, hvilke opgaver der passede dem bedst. Opgaverne varierede fra: Task A * Find the link to “Columbine High School”. Read the first 12 lines. Find 5-7 difficult words. Find out what they mean. Write an English definition.

Til: Task G * * * * * Find the link to “Gun control in USA” Read about guns and politics in America. Write 5 statements that sum up what it is all about. Før-læsning er en vigtig del af at læse tekster på fremmedsprog, og i “Tip en tekst” skal eleven på forhånd tage stilling til nogle udsagn til den kommende tekst. Efter læsning skal udsagnene vurderes igen. At kunne nogle ord inden man læser teksten er også en god hjælp, så jeg brugte også ”Gæt et ord”. Både ”Tip en tekst” og ”Gæt et ord” hører til ElevIntras Faglig læsning i dansk, men kan også sagtens bruges til sprogundervisningen. Meddigtning bruges til at hjælpe eleverne med at reflektere over det, de læser. I et par af opgaverne skulle eleven tage udgangspunkt i en nyhed om en skudepisode. Derefter kunne de vælge at skrive en artikel med et fiktivt interview med en af personerne, eller at forestille sig de var en mor eller far, der skrev til en brevkasse om deres bekymringer. Derefter blev artiklerne lagt ind i web-avisen.

“Meddigtning bruges til at hjælpe eleverne med at reflektere over det, de læser”

Logbogen brugt i engelsk

En måde for eleven at se om han har forstået oplysningerne, han har læst, er ved at udfylde en multiple choice test. Eleven får tilbagemelding med det samme, og læreren kan se, hvor mange procent den enkelte elev har svaret korrekt, og man kan også se, hvor mange af eleverne, der har svaret korrekt på det enkelte spørgsmål.

Logbog

“Eleverne finder hurtigt ud af at bruge rummet som et redskab”

Når eleverne arbejder selvstændigt i arbejdsrummene, er det godt at bruge logbogen, så vi som lærere har en fornemmelse af, hvordan den enkelte elev arbejder. Eleverne kan fx i slutningen af timen skulle skrive, hvor langt de er nået, hvad de har lavet, hvilke tanker de har gjort sig om det, de har læst osv. Selvfølgelig skrevet på fagets sprog. Dog giver jeg nogle af de fagligt svagere elever lov til at skrive logbogen på dansk. Det vigtigste er evalueringen. Det giver en god fornemmelse af, hvor langt de enkelte elever er nået, og hvor man evt. skal sætte ind næste time.

Opgaver med mundtlig fokus I arbejdsrummet med school shootings er der fokuseret meget på skriftlighed, og i lang tid var jeg overbevist om, at arbejdsrum primært kunne bruges til skriftlighed. Meeeen… jeg syntes, det ville være rigtig ærgerligt, så i efteråret 2008 prøvede jeg at lave et arbejdsrum i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg. Der var lagt flere mundtlige opgaver ind, og eleverne skulle efterhånden som de var klar, skrive sig på en fremlæggelsesliste, så jeg kunne komme rundt og høre dem enkeltvis. Opgaverne gik oftest ud på at tage stilling til noget ud fra et læst materiale, oftest fundet på nettet: • Vælg en amerikansk præsident. Lav en plakat med de vigtigste detaljer. Fortæl din lærer om din præsident i to minutter. • Find linket til spillet ”Be president for a day”. Vælg tre situationer fra spillet, som du vil fortælle om. • Læs Obamas og McCains holdninger til forskellige emner. Forbered en debat, hvor I er hhv. den ene og den anden. Vis den for klassen eller din lærer. Det fungerede forbavsende godt. En vigtig grund til det, var, at jeg havde masser af ekstraopgaver – ”venteopgaver” – lagt

ind, så der var ikke nogen, der gik rundt og lavede ingenting, hvis jeg var ved at høre en anden elev. Alle elever var tvunget til at sige noget, og det var et ekstra plus, at jeg fik hørt fra de tavse og generte elever også. Der var også nogle skriftlige opgaver, men de tog udgangspunkt i tv-spots. Jeg havde på YouTube fundet en masse reklamespots med de to kandidater. Eleven skulle tage stilling til emnerne og til, hvordan kandidaterne omtalte hinanden og sig selv. I en af opgaverne skulle de skrive hele reklamen ned.

Hvad siger eleverne? Arbejdsrummene er afprøvet i flere klasser og har fungeret rigtig fint. Eleverne fremhæver især, at det er rart at kunne arbejde i eget tempo og selv at kunne vælge opgaver. De kan godt lide at arbejde på internettet, og at det hele er gjort klar til dem, så de ikke skal ud og lede. Som lærer er det godt at have et forløb, hvor eleverne selv skal tage initiativ til den enkelte opgave, og hvor man har tid til at hjælpe den enkelte. Man skal være forberedt på at skulle bruge noget tid på at læse og rette afleveringerne og evt. logbøger, men det ville man også skulle med traditionelle stilafleveringer.

Færdigheder skal holdes ved lige Efter at eleverne bliver sat ind i, hvordan det fungerer, virker det godt. Vi lærere er vejledere i forhold til den enkelte opgave og det rent sproglige, ikke det tekniske. Eleverne finder hurtigt ud af at bruge rummet som et redskab. Jo flere gange de har prøvet, jo mindre introduktion kræver det naturligvis. Derfor er det meget vigtigt at holde elevernes intranet-færdigheder ved lige. Det behøver ikke at være omfattende arbejdsrum hver gang, men de enkelte aktiviteter kan bruges løbende. De fleste elever har adgang til internet derhjemme, så opgaverne kan også gives som hjemmearbejde. Forslag til aktiviteter: • Eleverne læser om hver deres underemne under et bestemt tema – f.eks. australske dyr. Hver elev fremlægger mundtligt, men forinden har de hver især afleveret 3-4 spørgsmål med 4 mulige svar. Læreren har ført spørgsmålene ind i en multiple choice test, som

hele klassen efterfølgende løser. • Før en svær tekst udfører eleverne Gæt et ord eller Tip en tekst, evt. hjemmefra. • Den næste stilaflevering skal være en tekst, der sættes ind i en web-avis. • I begyndersprog arbejder man med et bestemt emne, fx kropsdele, tøj, dyr

osv. I en multiple choice test gives et billede og fire svarmuligheder. • Afleveringer af tekster foregår altid i ElevIntras samlemapper. • Osv. osv. osv. Og husk: ”Alt nyt tager tid. Du må prøve igen. Giv ikke op”!

Klimaets forandringer og ElevIntra Jacob Kjær Hansen Lærer, Tommerup Skole

Denne artikel giver input til undervisningen i geografi, hvor it gør, at det faglige niveau løfter faget til, om ikke uanede højder, så i hvert fald op over det gennemsnitlige undervisningsniveau.

“Gruppen er ikke afhængig af at mødes”

Også fag som samfundsfag, historie og matematik kan (med fordel) kobles på, således at summen af det tværfaglige input bliver mere end summen af de respektive fag. I ElevIntra benytter jeg forskellige værktøjer, såsom arbejdsrummet, intra-dokumenter (dvs. et dokument der er oprettet i ElevIntra, altså en htm-fil) i fællesmapper, spørgeskemaer, bloggen samt modulet faglig læsning, dvs. Tip en tekst og Gæt et ord. På www.skolekom.dk/~Jacob.Kjaer.Hansen/ under naturfag har jeg samlet links samt diverse materialer fra forløbet. Når du i denne artikel ser dette (#), så betyder det, at der findes materialer, dokumenter eller links på førnævnte hjemmeside. Ud over dette ønsker jeg, at it skal være en integreret del af undervisningen, ikke for it’ens skyld, men fordi it kan tilføre faget og det fag-faglige nye, anderledes og inspirerende aspekter og vinkler. Derfor tænker jeg ofte Intra-tanker, dvs. forsøger at inddrage de værktøjer og muligheder der findes i ElevIntra-modulet.

Fælles mål – meget kort Da jeg skulle planlægge indholdet af det kommende års geografiundervisning,

tænkte jeg, at vi, altså den kommende 9. klasse og jeg, måtte sætte fokus på klimaet, ikke mindst grundet det forestående klimatopmøde i København i december 2009. Ydermere ”kræver” Fælles Mål bl.a. at: eleverne skal kunne forklare pludselige og langsigtede geologiske ændringer, anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, herunder også vide noget om istidslandskaberne samt forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre. Ydermere må eleverne kunne indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier. På baggrund af dette blev noget af årets geografiundervisning altså dedikeret til klimaets forandringer. Hvorfor overhovedet bruge SkoleIntra? Der er 3 væsentlige grunde til, at jeg bruger ElevIntra, eller rettere de værktøjer som findes i ElevIntra, da jeg egentlig ”bare” opfatter ElevIntra som værktøjskassen, der indeholder en lang række værktøjer. Fordelen ved disse værktøjer er, at de: 1. altid er tilgængelige, dvs. • eleverne har ubegrænset adgang til ressourcer og materialer, så snart jeg har lagt materialerne på ElevIntra, og eleverne kan dermed hente, redigere og bearbejde egne materialer, når det passer den enkelte. • gruppen er ikke afhængig af at mødes for at kunne arbejde videre med deres fælles projekt.

Du kan sætte klimaet på skoleskemaet

2. giver god mulighed for gensidig inspiration, dvs. • eleverne kan lade sig inspirere af klassekammeraternes arbejde, hvilket også betyder en oplagt mulighed for at snakke om copyright, etik, moral etc. Kig evt. forbi afsnittet om webetik på EMU’en: http://www.emu.dk/webetik/) Lærere kan læse mere i Skolejura ABC (#1) mens denne: Må, må ikke? Skolejura ABC – Hvad skal jeg vide som elev? (#2) henvender sig til eleverne. 3. udgør et interessant og spændende læringsmiljø • læringsmiljøet, altså ElevIntra, er med til at ”drive” eleverne fremad. • eleverne opleves oftest som aktive og motiverede, da de er på hjemmebane foran computeren, hvilket vi lige så godt kan udnytte. Efter min mening så er det netop kombinationen af de tre områder, der gør forskellen. Et område kan selvfølgelig fjernes, men fjernes tilgængeligheden, så vil eleverne opleve en mindre grad af fleksibilitet, mens eleverne ”overlades” udelukkende til læreren, sig selv og i bedste fald gruppen, hvis de ikke har/får mulighed for at inspirere hinanden via fællesmapper og delte filer. Jeg benytter altså værktøjerne i ElevIntra for at gøre undervisningen mere fleksibel og for at kombinere det aktive og undersøgende med brugen af it. ElevIntra bliver omdrejningspunktet for ansvar, åbenhed og vidensdeling, hvor eleverne samarbejder om svar/løsninger og er fælles om at opbygge mængden af viden.

Det fleksible, inspirerende og døgnåbne undervisningsmiljø, sådan har jeg tidligere beskrevet ElevIntra.

Undervisningen Jeg forsøger at anlægge en humoristisk indgangsvinkel til mine forløb, en slags øjenåbner, så derfor fandt jeg en YouTube-video (#3) med Nik og Jay (alias Tjenesten fra P3), der giver deres bud på problemerne med global opvarmning. Selvfølgelig skal det ikke være fis og ballade det hele, så efter en kort introduktion, med kig på forskellige avisoverskrifter (#4), så kan der på klassen laves en brainstorm ud fra ordet ”Klimaændringer”. Vi noterer ordene fra brainstormen i et Intradokument (#5), og dokumentet gemmes i fællesmappen, så alle altid kan gå tilbage og kigge i dokumentet.

“anlægge en humoristisk indgangsvinkel til mine forløb”

Herefter gennemføres en todelt FØR-test af eleverne, hvor jeg dels benytter Tip en tekst (#6), hvor eleverne skal svare på 25 sandt/falsk-udsagn samt Gæt et ord (#7), hvor forskellige udsagn skal beskrives. Begge dele oprettes og redigeres via Admin-menuen i ElevIntra. Vi benytter bogsystemet Geotoper fra Geografforlaget, og det gode ved dette system er, at de indkøbte bøger suppleres med en ganske god webdel, hvor der bl.a. findes opdaterede tabeller, graf m.m. i fht. bogens kapitler. Eleverne skal altså læse kapitlets sider og efterfølgende arbejde med de tilhørende opgaver, som findes på nettet. Svar på opgaverne skal eleverne selvfølgelig ikke skrive på papir med blyant (eller kuglepen!), men i stedet notere i et Intradokument (#8), som de selv opretter og

gemmer i en fællesmappe, som er oprettet til formålet. For at kunne holde sammen på de mange ressourcer der benyttes i forløbet, så opretter og anvender jeg altid et arbejdsrum (#9). Arbejdsrummet består af en redigerbar webside samt et sidepanel, hvor der kan laves links til både interne og eksterne ressourcer.

“... skabe sammenhæng mellem elevernes bøger, nettets ressourcer og værktøjerne i ElevIntra”

Arbejdsrummet oprettes ud fra devisen om, at det aldrig er færdigt, dvs. der lægges materiale ind og suppleres med nye informationer løbende. Webside-delen i arbejdsrummet bliver især benyttet til at holde retning og fokus for forløbet, så hvis en elev er fraværende fx pga. sygdom, så er det fortsat muligt at følge med. Arbejdsrummet benyttes til at skabe sammenhæng mellem elevernes bøger, nettets ressourcer og værktøjerne i ElevIntra. I arbejdsrummet samles diverse links til de opgaver, tabeller m.m. som Geografforlaget henviser til i deres bøger, ligesom mange links til DR’s store samling af faglige materialer, programmer m.m. også samles her. Jeg har i øvrigt den helt klare holdning, at eleverne (og jeg) ikke behøver bruge en god lektions undervisningstid på at se et afsnit fra DR2’s programrække Viden om (#10), da alle (stort set) har internet-adgang i dag (Der er ingen i min nuværende 9. kl., som ikke har adgang til nettet). Derfor kan lektie i geografi sagtens være en udsendelse fra DR’s arkiver. Linket lægges for nemheds skyld i arbejdsrummet, hvorved eleverne heller ikke kan møde uforberedt op med undskyldningen om, at de ikke kunne finde den rigtige udsendelse. DR’s arkiver giver desuden god mulighed for at lette forståelsen hos de elever, som har svært ved at læse en faglig tekst. På dr.dk findes forskellige animationer (#11), der kan gennemses i det tempo, den enkelte elev magter. At forklaringer gøres visuelle betyder, at flere elever forstår begreber og udtryk i det faglige arbejde, som fx DR’s glimrende side (#12) omkring hvor meget vandet vil stige i Danmark ved en given temperaturstigning.

Læringen Jeg benytter ElevIntras værktøjer til at ”tjekke” elevernes indlæring, og til dette bruger jeg bl.a. bloggen, elev-fremstillede

spørgeskemaer og EFTER-test, dvs. Tip en tekst og Gæt et ord. En stor del af ovenstående er baseret på skriftlighed, hvilket betyder, at opmærksomheden også må rettes mod de elever, som er knap så stærke skriftligt. Jeg sørger derfor for at der altid er mulighed for at lave fx en podcast, video-fortælling eller lign. Netop Intra-dokumenterne er et godt udgangspunkt for at ”kigge eleven over skulderen”, da dokumenterne netop er tilgængelige for alle, dvs. jeg kan sidde stille og roligt og forberede mig på, hvad den enkelte elev har udrettet eller ikke udrettet (#13). Jeg har, allerede når lektionen begynder, en fornemmelse af, hvad den enkelte elev/gruppe har lavet, og dermed er jeg på forkant med min undervisning og kan fx prioritere kræfterne på eleven, der ikke har nået ret meget, eller på den gruppe der har skrevet 1½ side, men totalt har misforstået hvad der er op og ned. Ved at arbejde på denne måde med at eleverne noterer i Intra-dokumenter, så undgås det samtidigt, at eleven glemmer sit hæfte! Eleverne laver på et tidspunkt mod slutningen af forløbet EFTER-testen for både Tip en tekst (#14) og Gæt et ord. Eleverne svarer i EFTER-testen på de samme 25 udsagn og forsøger at beskrive de samme ord og begreber som i FØR-testen. De fleste elever scorer også højere i EFTER-testen, hvilket (forhåbentlig) må betyde, at de har lært et eller andet omkring det pågældende emne. Tip en tekst og Gæt et ord er værktøjer, som er ganske gode at starte med, hvis der skal prøves kræfter med ElevIntras forskellige værktøjer. Har man den faglige tekst i elektronisk form, så er det muligt at kopiere dele af tekstens sætninger ind i Tip en tekst, og hvis svaret skal være falsk, så indføjes fx ”ikke” på et passende sted i sætningen. Hvad angår Gæt et ord, så benyt begreber m.m., der knytter sig til emnet, og lad eleverne, efter bedste evne, beskrive disse begreber. Som nævnt, så tilstræbes det, at det er muligt at lave fx en podcast, der viser, at producenterne (altså de pågældende elever) har lært noget om emnet. Der var to elever, som godt ville lave en podcast om global opvarmning, hvilket der kom en ganske fin en af slagsen ud af. Deres podcast kan ses her:

http://www.smartpod.dk/pod1/tommerupskole/ Bloggen bruger jeg også, og med ganske god succes (#15), da eleverne får mulighed for at komme til orde, men samtidig må være bevidste om, at det de skriver, det vil deres navn også stå ud for. Opstart af bloggen kan gøres på flere måder, dog er det kun eleverne, der kan oprette en blog i ElevIntra. Den ene mulighed er, at alle elever opretter deres egen blog og derefter lader kammeraterne kommentere på bloggens indhold, eller ved at én elev vælges ud, og derefter lade de øvrige elever kommentere på denne. Der er bestemt fordele og ulemper. Vælges den første, så er der rigtigt mange blogs, der skal kigges igennem og kommenteres på, hvilket kan være en uoverskuelig opgave for nogle. Med tiden vil diskussionerne samles om nogle få blogs, men den første fase kan være lang og sej (også for læreren, der jo også skal læse med i alle blogs). Vælges den sidste, så vælger man til gengæld også, hvem der skal skrive bloggen og dermed hvem, der er ejer af bloggen. Dog er fordelen, at man er hurtigt i gang, da alle indlæg findes samme sted.

Evalueringen ElevIntra kan også benyttes, når der skal evalueres med eleverne om et givent forløb/emne. Jeg benyttede spørgeskemaet (via menupunktet undervisning i ElevIntra), hvor jeg bad eleverne tage stilling til emnet, arbejdsformen, egen og klassens arbejdsindsats samt specifikt i fht. brugen af værktøjerne i ElevIntra. Efter eleverne har besvaret spørgeskemaet, så er det muligt at gemme dataene i en Excel-fil, hvorefter det er muligt at lave grafer m.m. (#16) eller blot se resultatet af den enkelte undersøgelse direkte i ElevIntra.

“ElevIntra kan også benyttes, når der skal evalueres med eleverne”

En anden mulighed for at benytte spørgeskemaet er at lade eleverne udarbejde et spørgeskema til deres klassekammerater eller måske til parallelklassen, som højst sandsynligt også kommer rundt om emnet. Det er selvfølgelig væsentligt, at læreren kontrollerer indholdet af et sådant spørgeskema, så evt. fejl og mangler opdages. Jeg håber, at beskrivelsen må inspirere til brugen af ElevIntra i undervisningen, da jeg ofte har oplevet, at eleverne er motiverede for denne arbejdsform. God fornøjelse og selvfølgelig arbejdslyst.

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Geografi/trinmaal_synoptisk.html eller http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF08/N/081027_nye_faelles_maal_geografi.ashx i fht. de nye fælles mål.

Evaluering og Skoleintra Steen Møller Lærer, Gauerslund Skole, Vejle Kommune

“Evaluering er ikke kun elevplanen”

Evaluering er kommet for at blive – og for rigtig mange undervisere er evaluering en del af hverdagen. De fleste kender nok elevplansværktøjet i SkoleIntra – noget der for mange næsten er blevet synonymt med evaluering. Men SkoleIntra har mange andre forskellige evalueringsmetorder og –forslag indbygget. Denne artikel handler om disse muligheder og hvordan man på en hensigtsmæssig måde kan opsamle data og implementere evalueringværktøjer i sin undervisning.

Mange evalueringsniveauer: Man kan evaluere på mange niveauer og evaluering kan have flere formål. På et lærer-elev-plan kan målene fx være: – At give eleverne indsigt i, hvorvidt deres egne læringsmål er indfriede. – At give læreren en vurdering af, hvorvidt undervisningens mål er indfriede. – At støtte samarbejdet mellem lærere og elever om mål, proces- og resultatvurdering. – At sikre dokumentation, fx med henblik på udarbejdelse af elevplaner.

På lærersamarbejdsniveau: – At udvikle undervisningen, fx med undervisningsdifferentiering. – At arbejde med undervisningsplanlægning, gennemførelse og resultater fra Fælles Mål, klassens årsplan osv. (Kilde: evaluering.uvm.dk) Evaluering afhænger af den enkelte undervisningssituation, og hvad man skal

SkoleIntra har mange evalueringsmetoder bruge det til. Det er en løbende proces, og det er vigtigt at fastholde, at evaluering både er en kultur, der skal opdyrkes og noget der skal professionaliseres. Der er også forskel på i hvilken sammenhæng det anvendes – er det et klasseteam, fagligt team eller noget helt tredje, der har brug for et evalueringsværktøj.

Evaluering er ikke kun elevplanerne Evaluering har igennem flere år næsten været synonymt med elevplanerne – men evaluering er meget mere end det. SkoleIntra har mange forskellige muligheder for evaluering – både på skole-, team- og lærerniveau. Et lille udpluk: • Multiple-Choice • Elevplaner • Faglig læsning • Læsekontrakt • Spørgeskema • Udviklingsplaner • Samlemapper (elevens portfolio) • Logbøger • Klasselog • Afleveringsmapper • Skriv sammen dokumenter

De mange værktøjer kan lidt groft deles op i 4 hovedkategorier: 1. Eleven og undervisningen - virker det? (fx multiple choice og spørgeskema). 2. Elevens notater og portfolio (fx logbøger, læsekontrakt, samlemapper). 3. Teamets notater (fx klasselog og samlemapper). 4. Analyse og publicering (fx udviklingsplaner, elevplaner, samlemapper).

Og så skal der samles op For at kvalificere evalueringen skal man have opsamlet data. Man kan ikke evaluere uden at have noget at evaluere ud fra. Data til brug i evalueringen skal løbende samles op. I SkoleIntra er der mulighed for at opsamle data mange steder: PersonaleIntra: I samarbejdsmenuen: Klasselog, dagbøger, logbog – og naturligvis evalueringspunktet i værktøjsmenuen. Her er også mulighederne for at benytte spørgeskema og multiple choice. ElevIntra: Elevens arbejde og responsen kan bl.a. opsamles via samlemapper og værktøjerne i undervisningsmenuen og menupunktet ”eleven”.

platform for evaluering: – Data er synlige og skriftlige - og bliver ikke væk. – Data til evaluering kan opsamles gennem lang og derefter analyseres. – Personalet har mulighed for at evaluere og arbejde asynkront - dvs. når det lige passer i undervisningen eller i forberedelsen. Møder kan derfor begrænses. – Mange af evalueringsværktøjerne kan anvendes af flere interessenter – elever, forældre og personale. – De bearbejdede data kan publiceres på Forældre- og ElevIntra.

“Det er i ElevIntra det foregår i dagligdagen med eleverne”

ElevIntra kan meget Mens personaleintra giver læreren mange overordnede muligheder, er det på ElevIntra det foregår i dagligdagen med eleverne. Man kan sige at ElevIntra bliver omdrejningspunktet hvorfra man kan opsamle elevernes data. Dette sker bl.a. via den respons man kan give på opgaver, produkter osv. Responsen kan derefter let kopieres til fx en klasselog eller en samlemappe. Respons er i ElevIntra bl.a. tilgængelig i: – Dokumenter eleven har afleveret i en afleveringssamlemappe eller fællesmappe. – Fællesdokumenter. Respons kan ses i dokumentet og kan så kopieres til samlemappe eller klasselog. – Boganmeldelser. Respons kan gemmes som kopi i en dertil oprettet samlemappe. Logbogen er også en mulighed – man kan oprette dem som lærerstyret eller elevstyrede. Eleverne kan her reflektere over egen læring eller besvare opgaver og logbogen giver også mulighed for, at lærer og elev kan føre en dialog om elevens arbejde. Logbøger kan oprettes for den enkelte elev, for grupper af elever samt for hold og hele klasser. Data fra logbøgerne kan benyttes i fx udviklingsplaner og elevplansværktøjet.

Klasseloggen

Det helt afgørende er, at det bliver gjort. Det forudsætter naturligvis, at PersonaleIntras værktøjer og ElevIntra benyttes i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Ligegyldigt hvilket evalueringsværktøj man benytter, er der dog store fordele ved at bruge intranettet som

I klasseloggen kan et lærerteam samarbejde om eleverne, en klasse/hold og undervisningen. Her kan opsamles noter om den enkelte elev, fx observationer eller aftaler, men klasseloggen kan fx også samle respons fra elevintras afleveringsmapper samt andre steder. Ved at samle disse informationer op kan klasseloggen bidrage til at fastholde data fra de forskellige fag samt observationer, målsætninger og beslutninger. Klasseloggen er integreret i fx

“Udviklingsplaner rummer oceaner af muligheder”

Klasselogen for 6.A

elevplaner og udviklingsplaner og noter herfra kan også offentliggøres i Elev- og ForældreIntra. Respons kan desværre ikke altid opsamles til klasselog. En god erstatning er at oprette en samlemappe kaldet ”evaluering”. Her kan man så oprette faneblade med elevernes navne og så kopiere indholdet derind.

Hvor samler jeg så alle de data? Afhængig af hvilke værktøjer man har brugt i undervisningen ligger de data man skal bruge til evalueringen mange forskellige steder på intranettet. I evalueringsøjemed har man derfor brug for at kunne samle alle disse data, analysere dem og filtrere i forhold til relevans. Og hvor gør man så det? – der er flere muligheder:

Elevplaner Udviklingsplaner rummer oceaner af muligheder. Den kan samle data fra klasselog, elevens egen logbog, teamets noter, årsplaner, bemærkninger fra team og forældre og mange andre. Udviklingsplaner har også den styrke, at de – efterfølgende – kan udgives på ElevIntra og ForældreIntra.

Samlemapper Evaluering er ikke altid skriftlig og i samlemapperne kan man opbevare alle for-

mer for digitale produkter – fx lyd, video, billeder, præsentationer, opgavedokumenter og links samlinger. Den enkelte elev kan derfor benytte samlemapperne til at indsamle og opbevare sine produkter og således synliggøre og dokumentere sit arbejde og læreproces. I evalueringsøjemed kan både læreren og eleven benytte dette værktøj som proces- eller præsentationsportfolio. I ElevIntra er der 4 typer af samlemapper: • Individuelle samlemapper – elev og lærer kan se med. • Præsentationsmapper – individuelt eller til fælles brug. Kan ses af andre elever og kan – når læreren har godkendt indholdet – publiceres til forældreintra. • Fællesmapper, som kan deles af eleverne i en eller flere klasser/hold. • Afleveringsmapper, som deles af eleverne i en eller flere klasser/hold. Hvilket af værktøjerne man benytter sig af, afhænger helt af det enkelte teams formål med evalueringen. Men kernen til evalueringen ligger i brugen af de forskellige intranets muligheder i undervisningen. Jo flere data man har opsamlet her, jo mere kvalificeret kan evalueringen blive.

Med små skridt træder vi frem... Tobias Smith Lærer, Syvstjerneskolen, Værløse

På Syvstjerneskolen er ElevIntra til for eleverne, og derfor inddrages eleverne løbende til at forbedre og optimere lærernes brug af ElevIntra. Målet med denne artikel er, at give et billede af en fleksibel skoles alsidige tilgang til ElevIntra i hverdagen – set fra elevernes synsvinkel – med udgangspunkt i en 3.–6. og en 8. klasse

“ElevIntra er en meget god tilføjelse”

Nøgleredskab på en skole med en fleksibel ramme og hverdag. ”ElevIntra er en meget god tilføjelse, fordi man kan komme i kontakt med lærerne, når man nu har lyst, og når man vil” (elev fra 8. klasse).

På Syvstjerneskolen har ElevIntra været et naturligt element at tilføje i hverdagen, da det bliver et nøgleredskab for en skole, som tit ændrer struktur og indhold, da skolen har 100% fleksibelt skema. ”Vi har jo ikke fast skema for et helt skoleår, og at man har ElevIntra til at tjekke sit skema hver dag, er meget dejligt” (elev fra 8. klasse). Eleverne kan hver uge se deres nye ugeskemaer helt ned til 3. klasse, og det giver en større interesse og forståelse hos eleverne. ”Kigger om vi har nogle lektier for, på computeren” – ”vi har dansk, og de der lektier vi har for, dem har jeg lavet” (2 elever fra 3. klasse).

Eleverne kan løbende se deres skema på forsiden af ElevIntra, som bliver lagt direkte fra LærerIntra

Lektierne skrives ind af lektiedukse i klassen Udover ugens nye skema, kan eleverne følge med i lektierne, som klassens lektiedukse sørger for at skrive ind på ElevIntra i en lektiedagbog.

Det visuelle fylder meget ElevIntra er en kæmpe gave til skolens arbejde med medier og multimedier. Nu kan det hele samles et sted, og eleverne og forældrene kan følge med hjemmefra. ”Jeg ser billeder fra fastelavn” (elev fra 3. klasse). Via ElevIntra kan man nemt og hurtigt videreformidle billeder fra forskellige arrangementer på skolen. ”Vi ser film, det er nogle film som vi selv har lavet” (elev fra 6. klasse). Ved hjælp af skolens UNI•Server, bliver arbejdet med video meget hurtigere at få ud til andre interesserede. ”Jeg synes det var rigtig fedt, det gav os mange muligheder for, at vi kunne vise den for vores venner” (elev 7. klasse). Alle elever og forældre kan hurtigt få adgang til elevernes film, og derigennem kan man bl.a. afvikle konkurrencer og analysearbejde, imens eleverne bruger computerne. På Syvstjerneskolen har vi lavet 1 minutfilmskonkurrence for elever på 6.klassetrin, som alle bliver tilgængelige på skolens UNI•Server. Eleverne modtager undervisning i analyse af kortfilm, hvorefter de selv kaster sig over planlægning af en film på 1 min. Her arbejder eleverne i grupper i en af de tre 6. klasser, som er med i konkurrencen. Alle grupper arbejder ud fra samme tema/oplæg, og alle grupper skal planlægge, optage og redigere deres film på 8 timer. ”Jeg synes vores film, den er lidt underlig, men jeg synes den er god” (elev fra 6. klassetrin). Pludselig skal eleverne vænne sig til, at

deres produkter bliver synlige, og det giver refleksion over egen rolle i processen. Og det kræver ikke et stort arbejde med at samle filmene på dvd’er, nu kan det bare ses på UNI•Serveren. Når eleverne har afleveret deres film, og den er streamet på UNI•Serveren, så kan alle i de tre klasser se filmene, og stemme via spørgeskemamodulet i ElevIntra. Til sidst samles alle eleverne, og der findes en publikumspris (fundet via ElevIntra) og en dommerjurypris (bl.a. sidste års vindere).

“Så kan alle i de tre klasser se filmene”

Alle elevernes film samles i videoalbum på ElevIntra, så kan alle 6. klasserne se hinandens film Til sidst ser alle eleverne hinandens film i fællesskab, og en af skolens ledere overrækker prisen for årets bedste film, til alle elevernes begejstring. ”Vi sidder og laver vores evaluering for vores projektopgave, som vi har optaget på mobilen”. Integration af nye medieformer er selvfølgelig vigtig, og det er imponerende så hurtigt eleverne arbejder selvstændigt med integration af nye medier. ”Det er som om, at gruppen arbejder mere sammen om evalueringen, når man sid-

der og klipper en film, der skal vise hvordan vi har arbejdet”. En afsluttet evaluering med mobilen kan igen placeres på skolens UNI•Server, men her er den enkelte klasses eller elevs samlemapper bedre egnet, da det er materiale som er mere personligt.

le gruppen skriver sammen” (elever fra 8. klasse).

ElevIntra – det uundværlige arbejdsredskab ”Så har man det på skolen den ene dag, og når man kommer hjem, kan man lave videre på det derhjemme, og lave videre på det i skolen næste dag” (elev fra 9. klasse). ElevIntra understøtter procesorienteret arbejde, og man har det altid ved hånden, så længe der er adgang til en computer.

“Eleverne laver brainstorm inde på Intra”

Eleverne finder selv på at sætte billeder ind med logbogsværktøjet i ElevIntra ElevIntra bruges både til arbejdsredskab nu og her, men også som det refleksive værktøj, hvor man kan evaluere og tænke frem imod næste projekt. Nogle elever finder på at sætte billeder ind i deres logbog. ”Så viser det også, at vi er lidt medieorienterede”. For eleverne er det naturligt at tænke i multimedier, men for læreren er det noget nyt.

Eksempel på hvordan vi på Syvstjerneskolen ser elevernes arbejde med ElevIntra ”Jeg er ved at lave brainstorm inde på Intra, og det går simpelthen ud på, at jeg skriver en masse idéer, som andre kan læse og få inspiration til deres emne” (elev fra 8. klasse). Vidensdeling er noget eleverne automatisk bruger, når de er på nettet, og i et lukket forum som ElevIntra, kan man benytte mange forskellige moduler til intern vidensdeling i klassen. fx lave en avis, oprette gruppelogbøger, bruge skriv-sammen-moduler, bruge fællesmapper osv. ”Vi er ved at lave en problemformulering til vores projektopgave, eller faktisk en avisartikel om hvad vi skal skrive om til vores projektopgave” (elev fra 8. klasse). ElevIntra er en meget brugbar platform i arbejdet med projektopgaven, og de mange forskellige værktøjer er eleverne gode til at integrere løbende. Man starter et fælles sted, og derfra finder eleverne de redskaber, som giver mest mening i deres opgave eller arbejde. ”Jeg sidder og skriver logbog, om dagen i dag”. ”Vi har også en gruppelog, hvor he-

Modulet “skriv sammen” bruges som fælles brainstorm for klassen i ElevIntra

ElevIntra er et dynamisk værktøj ”Jeg er ved at lave et spørgeskema, som vi lægger ud på ElevIntra” (elev fra 8. klasse). Normalt bliver en spørgeskemaeundersøgelse til en stor bunke papirer, som sjældent får den opmærksomhed sagen fortjener. Via evalueringsmodulet i Intra kan eleverne hurtigt lave et spørgeskema, og få en, eller flere klasser til at besvare nemt og hurtigt. ”Det er nemmere, vi slipper for alt papirarbejdet, og ikke 120 papirer, og vi kan

bare gå ind og tjekke det, når vi vil” (elev fra 8. klasse). Den energi eleverne skal bruge på arbejdet, kan nu primært gå til for- og efterarbejdet. ”Vi sidder og kigger på svarene på spørgeskemaerne, den giver os både hvor mange der har svaret og antal procent, det er nemt!” (elev fra 8. klasse).

Eksempel på elevernes spørgeskema, som giver dem et både kvantitativt og kvalitativt udgangspunkt for gruppens efterarbejde Dermed bliver eleverne til medaktører på ElevIntra på en dynamisk måde, da de kan deltage aktivt og nærmest fungere som miniadministratorer af deres eget område. Samtidig med at eleven bliver medaktør, er læreren stadig vigtig. ”I mange fag, fx historie, geografi osv. kan man få lov til at skrive på ens opgave mens man har læreren i nærheden”. Det viser sig nemlig, at eleverne opsøger læreren på en ny måde, da de hurtigt forstår, at det faglige indhold stadig betyder meget. ”Jeg sidder og laver noget på min web-side” (elev fra 3. klasse). Men det betyder meget for eleverne at der bruges utraditionelle former og rammer, som giver nye muligheder for at videreformidle det faglige indhold.

toget eller på busserne, som man langsomt kan nu” (elev 8. klasse). Eleverne vil meget gerne have ElevIntra med sig alle vegne, og f.eks. Intra på mobilen kunne være en oplagt platform at benytte. ”I fremtiden kunne man også godt forestille sig, at det var eleverne som stod for en del af it-undervisningen, da mange af de lærere der er uddannet i dag, nærmest var uddannet, før der overhovedet var computere” (elev 9. klasse). Eleverne er selv opmærksomme på den kløft, som det store it-fremskridt skaber mellem brugeren og underviseren. En løsning kunne være eleverne som 3. led, og som en del af den naturlige vidensdeling i hverdagen. ”Jesper, han var her ikke i går, så jeg skal hjælpe ham med at lave hjemmeside” (elev fra 3. klasse). Mange af eleverne forstår hurtigt det tekniske i opgaverne, og kan derfor sagtens hjælpe andre i klassen, eller i andre klasser. ”Hvis man sender aflysninger ud på sms, så vil det nå ud til flere” (elev fra 9. klasse). Det kommende sms-modul i ElevIntra er noget der er i øjenhøjde med eleverne, og det vil hurtigt blive en succes. ”Det er ikke alle der hele tiden tjekker computeren, men man har altid sin telefon på sig” (elev 9. klasse). Hvis ElevIntra er til for eleverne, så er det nødvendigt med flere af denne type tiltag, som passer til elevernes dagligdag og tankegang.

På Syvstjerneskolen har vi nu nedsat et elevudvalg, som skal diskutere fremtidens brug af it og ElevIntra, for vi mener, at eleverne selvfølgelig skal have medbestemmelse og indflydelse på, hvilken vej it går i fremtiden på Syvstjerneskolen. Men med små skridt træder vi frem…

ElevIntra og fremtiden Som overordnet ramme vil eleverne godt være mere uafhængige af faste netforbindelser og skolens computere. ”Noget af det man kunne forestille sig, var at man kunne tage sin egen computer med, og få den på skolens netværk”. Selvom Syvstjerneskolen er en skole med mange bærbare computere, så vil det være en stor fordel, hvis alle elever konstant havde adgang til computere og ElevIntra. ”At man kan arbejde på tingene, fx ude i

Arbejdsrum – hva' nyt er der egentlig i det? Søren Bechmann Lærer, EMU-redaktør

“En opfordring til at udnytte allerede eksisterende arbejdsrum”

Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - fx døre, som kan lukkes op eller vinduer, som kan udforskes. Et rum indeholder også begrænsninger, idet ikke alle udfoldelser kan lade sig gøre. Skoleelevers arbejdsrum har hele tiden ændret sig i takt med pædagogiske idealer, men det nye arbejdsrum i SkoleIntra er kontroversielt, for det gør op med rummet som en fysisk størrelse uden at knægte rummets evne til at skabe såvel muligheder som begrænsninger.

Det virtuelle rum Et arbejdsrum i SkoleIntra er et let tilgængeligt virtuelt læringsrum, hvor eleven (eller læreren) har hurtig adgang til opgaver og interaktive ressourcer, som knytter sig til et undervisningsindhold. Læreren kan aktivere arbejdsrummet i SkoleIntra, hvorefter eleven har adgang via ElevIntra. Det er naturligvis muligt at konstruere sit eget arbejdsrum fra bunden, men denne artikel er snarere en opfordring til at udnytte allerede eksisterende arbejdsrum inden for alle skolens fag, som gratis stilles til rådighed via SkoleIntra. Det kan ofte være vanskeligt i en travl hverdag at danne sig et

overblik over alle de oplysninger og ressourcer, som er tilgængelige via fx www.emu.dk og derfor relevante at integrere i et arbejdsrum. Når du som lærer benytter et eksisterende arbejdsrum, befinder du dig lynhurtigt i en operationel kontekst - du er med andre ord hurtigt "klar til start".

EMU I sidste publikation vedrørende SkoleIntra (Fællesskab og faglighed med SkoleIntra) forekom en liste over tilgængelige arbejdsrum udarbejdet af bl.a. redaktører på EMU-redaktionen. Denne liste er i mellemtiden blevet længere og vil fremover med al sandsynlighed vokse gevaldigt. Udviklingen af arbejdsrum er derfor en kontinuerlig proces, som forhåbentlig kan bidrage til at gøre internettets komplekse struktur til et mere håndterbart medie i hverdagen. Denne artikel forsøger via tre overordnede undervisningsstrategier at tage et didaktisk afsæt i forhold til arbejdsrummene. Hvis du har behov for tastevejledning og yderligere visualisering i forhold til et konkret fag, så kan du finde hjælp på www.emu.dk ved at søge på ”arbejdsrum” i øverste højre hjørne.

(Vælg ”Importer fra ekstern udbyder”, når du via LærerIntra (/Admin/ElevIntra/Administrer arbejdsrum) klargør rummet for en udvalgt klasse)

De tre strategier, som behandles, er managementstrategien, dominansstrategien og samarbejdsstrategien.

Arbejdsrum som managementstrategi Managementstrategien betegnes undertiden som en mulig undervisningsstrategi, som kan ses i lyset af såvel dominansstrategien som samarbejdsstrategien. Managementstrategien handler om at organisere lærerarbejdet på en sådan måde, at det så at sige fungerer af sig selv (Andersen, 2002). Det sociale rum planlægges og organiseres på forhånd således, at kontrollen flyttes væk fra læreren og i stedet for bliver en naturlig del af organiseringens struktur. Der er tydelige sammenhænge at spore mellem en sådan strategi og arbejdsrummets struktur, idet et virtuelt arbejdsrum jo netop er defineret på forhånd og samtidig udstikker nogle rammer for elevernes handlefrihed. Det vil nok være udtryk for en misforståelse af strategien at forestille sig, at læreren kan undværes. Der er snarere tale om arbejdsopgaver i undervisningssituationen, som ændrer karakter. Læreren kan i højere grad koncentrere sig om at hjælpe den enkelte elev. Eleverne kan i højere grad arbejde i deres eget tempo og fordybe sig i de elementer, som findes interessante af den enkelte. Den sociale struktur ved computerne afspejler i højere grad sociale strukturer, som findes i store dele af mange elevers hverdag uden for skolen. Der er i det hele taget flere grunde til at afprøve en undervisningsstruktur, som måske kan virke afvekslende i elevernes skoledag.

taler, hvor den enkelte elev står over for en række komplicerede valg, så bliver der hurtigt frit spil. Hvis ressourcerne derimod er meget konkrete og direkte, så fremstår undervisningen mere lukket og styret. Der er tale om et valg, som på forhånd skal afstemmes i forhold til den konkrete situation.

Arbejdsrum som samarbejdsstrategi Samarbejdsstrategien fungerer på den måde, at eleverne via deres interesser inddrages aktivt i skolearbejdet. Hvor blev dette samarbejde af? Det er der bestemt stadigvæk, men har måske ændret karakter. Der er i høj grad mulighed for aktivt at inddrage elevernes interesser samt at arbejde sammen i forbindelse med arbejdsrum. Ressourcerne i arbejdsrummene kan nemt indeholde adgang til mapper, hvor eleverne kan dele data. Eleverne har mulighed for at afstemme deres interesser ved selv at fokusere på udvalgte dele af arbejdsrummet. Der kan være links til elementer, som elever har givet forslag til eller ligefrem udarbejdet, og endelig kan eleverne samarbejde foran skærmen og hente inspiration og hjælp hos dem, de rent fysisk sidder sammen med. Måden at lade samarbejdsstrategien udspille sig på er ligeledes en af de overvejelser, som læreren må gøre sig inden arbejdsrummet tages i anvendelse. Arbejdsrummet behøver ikke nødvendigvis at fremme individuelt kontrolleret arbejde, men kan også organiseres, så arbejdet i stedet for virker nærværende og inkluderende.

“Det er ganske nemt at ændre på indholdet ”

Take Off Arbejdsrum som dominansstrategi I dominansstrategierne udøves kontrollen i form af den officielle autoritet, underviseren er tildelt. Hvor blev denne dominans af i arbejdsrummet? Den er der bestemt stadigvæk, men blot mere skjult! Der ligger en mere eller mindre skjult adfærdskontrol i arbejdsrummets struktur. Det er jo netop ikke meningen, at eleven skal bevæge sig væk fra arbejdsrummets brugerflade og de ressourcer, som rummet byder på. En fribillet til cyberspace fører meget nemt væk fra undervisningens indhold og vil nok fornuftigt nok ligge de fleste lærere noget fjernt. Hvor tydeligt denne dominansstrategi skal gøre sig gældende er nødvendigvis en af de overvejelser, som læreren må gøre sig inden udvælgelsen af arbejdsrum. Alle arbejdsrum passer ikke til alle elever. Hvis arbejdsrummets tilknyttede ressourcer byder på links til store por-

Jeg har nu antydet tre undervisningsstrategier, som i større eller mindre omfang kan gøre sig gældende i arbejdsrummets struktur. Hvordan man som lærer vælger at fordele tyngden i strategierne er et didaktisk valg, som den enkelte lærer må træffe og i øvrigt hver dag mere eller mindre bevidst i forvejen allerede er nødsaget til at træffe. Er disse didaktiske valg ikke truffet, når arbejdsrummet importeres? Nej ikke helt, for det er ganske nemt at ændre på indholdet i et importeret arbejdsrum! Du kan derfor nemt tage afsæt i allerede eksisterende arbejdsrum og tilpasse dem din undervisning. Slet de elementer, som du finder upassende og tilføj ressourcer og opgaver, som du eller dine elever finder interessante.

Arbejdsrum i et konkret fag I folkeskolens musikundervisning har jeg

afprøvet arbejdsrummet ”Instrumenter”, som kan importeres direkte fra SkoleIntra. Fordelene var indlysende, for eleverne arbejdede selvstændigt med at udforske forskellige instrumenter i forskellige sammenhænge. De benyttede sig af hovedtelefoner og forskellige links og opgaver, som de havde adgang til i arbejdsrummet. Der var også tilknyttet små relevante spil, som de selv fik lov at eksperimentere med.

I slutningen af en time opdagede jeg, at alle skærmbilleder var forskellige, men at de alle handlede om instrumenter på en eller anden måde – den situation synes jeg var et godt billede dels på klassen, men også på perspektiverne i at benytte arbejdsrum. Næste gang var musikundervisningens fokus så et helt andet…

“Der er perspektiver i at benytte arbejdsrum”

I arbejdsrummet ”Instrumenter” arbejder eleverne med at lytte og udforske klang og virkemåde.

Andersen, P. Ø. (2002). Pædagogik, udvikling og evaluering: Om pædagogiske udviklingsprojekter. København: Gyldendal Uddannelse.

Arbejdsrum om danske reklamefilm i ElevIntra Ulla Gammelgaard Lærer, Samsøgade Skole, Århus

Et arbejdsrum i ElevIntra giver eleverne overblik over, hvad de har brug for i et undervisningsforløb. Inden man går i gang med at lave arbejdsrummet til eleverne, er det en fordel at kende de ressourcer, der kan indgå og inspirere eleverne. På EMU for lærere kan lærerne finde inspiration til mange undervisningsforløb, fx Danske Reklamefilm.

“Drikkevarer, is og husholdningsartikler”

Danske Reklamefilm Alle skoler med abonnement på UNI•Server og CopyDan har fået nogle fantastiske muligheder for at arbejde med danske reklamefilm fra 1955 -2005. Reklamefilmene er digitaliserede og restaurerede i et samarbejde mellem Statsbiblioteket og Aarhus Universitet med økonomisk støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

Følg udviklingen i reklamer for Coca Cola

Danske Reklamefilm er opdelt i en række kategorier, fx Befordringsmidler, Beklædning, Chokolade og konfekture, Drikkevarer, Husholdningsartikler, Kreativitet, fritid og sport og Personlig pleje. Gå selv på opdagelse i dette skatkammer og få inspiration til undervisningen.

Reklamefilm på EMU På EMU er der lavet tre undervisningsforløb om reklamefilm: Drikkevarer, Is og Husholdningsartikler. Der er desuden forslag til små opgaver under Reklamespots. Et af disse forløb, Drikkevarer, har dannet udgangspunkt for et arbejdsrum i ElevIntra, hvor eleverne får adgang til en Multiple choice om reklamefilm, Danske Reklamefilm, Quiz om reklamefilm på EMU for 7.-10. klasse, to reklamefilm (UNI•Login), Afleveringsmappe, Fælles-

Hvad siger reklamerne om de forskellige årtier

mappe. Send din reklamefilm til EMU 7.10. klasse og ideer til lommefilm.

forsiden står, hvad eleverne skal lære, så de straks får et overblik over hensigten med forløbet.

Arbejdsrum Et arbejdsrum kan fungere som det sted, hvor alle ressourcerne til et undervisningsforløb er samlet, så eleverne her kan finde alt, hvad de får brug for i undervisningen. Læreren kan selv udvælge ressourcerne og lave sit arbejdsrum, så det passer til de elever, man har. På SkoleIntra er der mulighed for at hente arbejdsrum, som andre har lavet. Disse arbejdsrum kan derefter tilrettes, så de passer til den konkrete undervisningssituation. Det er en stor arbejdslettelse og god inspiration at se, hvordan andre har gjort. I øjeblikket er der 29 arbejdsrum, som er lavet af fagredaktører i EMU, som står til rådighed for lærerne.

Mine arbejdsrum Jeg laver altid arbejdsrum, hvor der på

“Arbejdsrum kan derefter tilrettes”

Opgaverne kan også placeres på forsiden, så eleverne har let adgang til dem, men de kan også placeres i en Fællesmappe, hvorfra de kan hentes af eleverne. Samme sted beskrives evalueringsformen, som her er fremstilling af en lille reklamefilm optaget på elevens egen mobiltelefon. De bedste reklamefilm kan sendes ind til EMU, hvis eleverne har lavet deres egen lyd til filmen.

Samlemapper Afleveringsmapper og præsentationsmapper indgår altid i arbejdsrummet, med faneblade, så eleverne ikke er i tvivl om, hvor opgaver skal afleveres. Disse mapper er en ressource, der skal laves på forhånd i ElevIntra, så man kan linke til dem, når

Eksempler på færdige arbejdsrum, som er lette at bruge for lærerne

man opretter arbejdsrummet. I arbejdsrummet om reklamefilm skal eleverne i dette undervisningsforløb løse opgaverne: Dramaturgi, opbygning og handling. I hvilke sammenhænge præsenteres produktet i de to film? Syndefaldsmyten.

Til hver opgave er der en uddybende forklaring, som hjælper eleverne i gang med opgaven. Læreren kan hente inspiration til organisering af undervisningen på EMU i faget dansk under Danske Reklamefilm. Hvis man vil inddrage syndefaldsmyten i undervisningen, er der også forslag til opgaver og inspirationskilder under dansk på EMU. Brug hvad du kan af færdige arbejdsrum og tilret dem, så de passer til dig og dine elever.

Arbejdsrum fra EMU om reklamer

Eleverne kan arbejde med tekst, billeder og lyd (se mere på EMU)

Det er let for eleverne at samle alt materialet i deres samlemapper

SkoleIntra og mobilen Steen Møller Lærer, Gauerslund Skole, Vejle

Hvorfor overhovedet inddrage mobilen i undervisningen? It skal inddrages i alle fag, og diskussionen om hvordan man nu gør det har i lang tid været bundet op på adgangen til computere.

“Mobilen overhaler computeren”

Langt de fleste klasseværelser er dog ikke udstyret med en masse computere til at løfte denne opgave, og integrationen af it i den enkelte lektion er dermed bundet op på, at man fysisk flytter sig fra klasseværelset til it-lokalet eller andre steder på skolen, hvor computerne står. Dette virker på mange elever som en kunstig situation og giver samtidig en hel masse ”minusser” for læreren i både planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Mange klasseværelser er blevet udstyret med IWB’s - Interaktive Whiteboards. Dette giver utroligt mange fordele for anvendelsen af it og medier i undervisningen, men gør ikke ret meget ved det faktum, at langt de fleste elever ikke kan aktiveres – og som bekendt skal eleverne selv have fingrene nede i mulden for at tilegne sig viden. Hvad kan mobilen så, som vi kan bruge til noget? Listen af funktioner er alenlang: telefon, sms, podcast, kalender, kamera, mp3, video/medier, optager, musikafspiller. Stort set alle har bluetooth, og snart vil alle som standard have indbygget GPS og internetadgang. I skrivende stund introdceres de første mobiler med indbygget projektor.

På den måde har mobilen både overhalet computeren i funktionalitet – og det skal udnyttes i undervisningen fordi: • Alle elever har en – og den bliver i modsætning til rigtig meget andet skolemateriale ALDRIG væk. • it integreres i og ikke ud af klasseværelset. • Det giver eleverne mulighed for at udtrykke sig via tekst, billede, lyd og video. • Undervisningen kan flyttes ud af klasserummet og ud i lokalmiljøet eller andre omgivelser, som er relevante for undervisningen. • Teknologien appellerer til de elevgrupper, det ellers er sværest at nå og er med til at motivere dem. • Mobillæring giver også god mulighed for både dokumentation og refleksion. Set fra elevernes synsvinkel er der også mange fordele: • Først og fremmest får de ejerskab for processen/produktet - læreren inddrager et relevant medie. Det skaber sammenhæng mellem skoleverdenen og deres verden. • De behersker teknologien sublimt. Her er noget, de er herrer over - alle er de mesteren og kan lære fra sig. • Det giver en god platform og en struktur til at løse deres opgaver. • Alle kan aktiveres på en gang - alle har jo en mobil.

Mobilen i et undervisningsperspektiv Og hvad kan man så bruge mobilen til i undervisningen? – bruger eleverne ikke bare tiden på at skrive SMS’er, gå på nettet eller andet pjat? Mobiler er et stærkt

undervisningsredskab, når de bruges rigtigt. Ligegyldigt hvordan og i hvilken sammenhæng man indtænker mobilens muligheder, er det lærerens opgave at tilrettelægge og skabe et læringsforløb, hvor eleverne klart kan se en fordel i at bruge den. Og fordelene er mange: Billeder tages og 5 minutter efter er de tilgængelige online. Lydfiler og podcasts kræver aktiv lytning opgaver skal selvfølgelig udarbejdes. Kan være en lydoptagelse som fx en boganmeldelse eller et eventyr. Brug fx lydbog.com eller librivox.org. Video kan bruges umiddelbart, hvis den er kort og præcis. Ellers skal den redigeres i fx moviemaker eller andet program. I arbejdet med redigeringen af deres optagelser, er eleverne selvrefleksive omkring deres arbejdsproces. Hvad enten elever vil lave en optagelse, video eller andet, opdager de efter ganske få forsøg, at forarbejdet er nødt til at være i orden for at han/hun får et godt resultat. Et godt manuskript forud for optagelserne, et klart og tydeligt talesprog, velforberedt emne osv.

Del og hersk på ElevIntra Mobiltelefonerne åbner for nye aktiviteter, undervisnings- og samarbejdsformer, hvor både elever og lærere lærer på nye måder og i nye sammenhænge. Alle kan arbejde sammen og udveksle data mellem hinanden, som det passer – men hvem har hvilke data og hvor er de lagret? En ting

er, at man har filer på de enkelte mobiler, og eleverne har jo også ubegrænsede muligheder for at dele dem med hinanden via bluetooth. Det kræver blot at de fysisk mødes, og at alle har overblik hvem og hvad, de har udvekslet. Her er der øjeblikkeligt dømt kaos og det er jo ikke ideen. Meningen er at vi i bedste web 2.0 tankegang gerne vil producere og dele materialet med de andre i klassen via en fælles platform. Derfor etableres en fælles platform – samlemapperne og et arbejdsrum i ElevIntra.

“Fordelene er mange”

ElevIntra skal først tunes lidt ind Elevintra er som standard ikke indstillet til at modtage mediefiler, dvs. mp3, wmv osv. Dette kan indstilles under menuen Admin >Indstillinger > Tilladte filtyper. Dernæst skal den højest tilladte filstørrelse indstilles – det gøres næsten samme sted under Admin > Indstillinger > Højst tilladte filstørrelse. 1.000 kb. for billeder og 5.000 kb for dokumenter er et godt bud.

Samlemapperne som organisatorisk ramme Hvor og hvordan organiseres elevernes data i ElevIntra? Først og fremmest er der jo elevernes egne private samlemapper, hvor de kan opbevare de data, de kun selv skal se og have adgang til. Eleverne skal have sikkerhed i at bruge disse, inden man går videre og introducerer de samlemapper, der skal bruges så alle i klassen kan dele: fællesmapper eller præsentationsmapper. Vælger man at bruge præsentationsmapper kan man sidenhen offentliggøre mappen, så forældrene også kan se resultatet af anstrengelserne.

Du kan indstille ElevIntra til at modtage mediefiler

Arbejdsrum med mediefiler

“Online teknik der begejstrer”

På et tidspunkt kan det – hvis man ikke passer på - blive til en hel del mapper, og eleverne bliver forvirrede: hvor ligger data? Et godt udgangspunkt er derfor at give eleverne en samlet struktur på mapperne ved at præsentere dem i et arbejdsrum. I dette eksempel er der oprettet flere forskellige mapper. For at skabe klarhed og overblik for eleverne kan man fx starte med at lave en enkelt fællesmappe kaldet: lyd- video- og billedfiler i 6a. Fanebladene i mappen kan så være de forskellige fag. Derved ved eleverne altid, hvor de skal lægge og hente filer. Og så er der ellers frit slag. Mapperne kan jo nu indeholde podcasts, små videoer, billeder, optagelser osv. Fordelene er indlysende: ElevIntra præsenterer på en let og overskuelig måde filerne. De kan hente dem og lægge dem over på deres egen mobil og uploade igen til de relevante mapper. Eleverne bliver lynhurtigt fortrolige med dette – om end det kræver lidt instruktion i navngivning af filer. Til at begynde med er der mange filer der hedder film.wmv, optagelse.mp3 osv. Mange vil også have gavn af et lynkursus i at overføre filer – simpel mediehåntering. Mange elever er vant til at bruge programmer fra mobilproducenterne, der automatisk gør det for dem.

Online teknik der begejstrer Telefonen gemmer normalt filerne i nogle standardmapper, fx som vist her. Når man bruger mobiltelefonen som lydoptager eller til video gemmes filerne i nogle standardformater som mobilproducenterne har fastlagt. For lyd hedder filendelserne ”amr” – for video ”3gp”. Computerens standard medieafspiller understøtter normalt ikke disse filendelser, og filerne skal derfor konverteres. Lydfiler konverteres til mp3, video til avi eller wmv. Hjælpen til dette er dog nær da mange nettjenester tilbyder denne konvertering gratis og hurtigt – prøv fx http://mediaconvert.com, http://zamzar.com eller http://mediaconverter.org. Konverteringen foregår let og smertefrit…. forbind mobilen med computeren, udpeg filen og vælg hvilket format filen skal konverteres til. Tjenesten konverterer derefter filen, der nu kan downloades og uploades til ElevIntra.

Beskyttet område med relevans ElevIntra er slet ikke så avanceret som mange af de tjenester, eleverne kender, men det er heller ikke nødvendigt. Eleverne kan hente, gemme - og uploade via et simpelt brugerinterface de er bekendte med. At ElevIntra er et beskyttet område, hvor kun klassen har adgang sikrer samtidig, at man som underviser har overblik over processen, og at elevprodukterne ikke smides uhæmmet ud på internettet. Undervisningsmæssigt er det selvfølgelig optimalt, hvis man har et interaktivt whiteboard i klassen. Eleverne kan arbejde direkte på det, og det kan let og hurtigt anskueliggøres for klassen, hvor langt man er i processen. Men det er værd at bemærke, at man med stor fordel kan bruge disse mobile muligheder som hjemmearbejde.

Som med megen anden undervisning giver det ekstra bonus, når indholdet har relevans og aktualitet. Det kan være billederne fra N/T i morges eller optagelsen fra engelsk, som kan høres når de kommer hjem. Og så er det ikke så tosset at logge på hjemmefra når det ikke kun er lektiedagbogen man skal tjekke…..

“ekstra bonus” PS: Et gratis arbejdsrum med en masse info om mobcasting ligger til oprettelse på elevintra på alle skoler. På http://www.emu.dk/webetik/undervisning/ mobil/index.html kan man ligeledes hente masser af inspiration til arbejdet med mobilen.

Boganmeldelser med mobilen Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT

Ofte er oplevelsen af at læse en bog meget mere end det er muligt at referere på skrift. Dine elever kan lave spændende boganmeldelser ved at anvende deres mobiltelefon og ElevIntra.

“Ofte er oplevelsen af at læse en bog meget mere end det er muligt at referere på skrift”

Som dansklærer har jeg ofte haft boganmeldelser på programmet i min klasse. Vi har brugt en ugentlig bibliotekstime på at finde et stykke litteratur, som efter endt læsning skulle udmønte sig i en skriftlig afleveret boganmeldelse. Boganmeldelsens struktur var givet på forhånd i form af et skema, hvor de punkter som eleverne skulle ind omkring var udstukket. Det kunne være noget om forfatteren, et resume af handlingen, personkarakteristikker osv. Bogen blev læst, anmeldelsen afleveret og så returneret af mig med en lille bemærkning, hvorefter anmeldelsen blev arkiveret i elevens mappe. Boganmeldelserne delte klassen i to. Dem som havde svært nok ved at kæmpe sig igennem en bog havde endnu sværere ved at skulle uddybe deres oplevelse på skrift, og så var der dem, som ikke kunne få nok, og som afleverede flere siders anmeldelse. For begge parter var boganmeldelser på godt jysk blevet lidt ”trælse”. Enten var de ikke til at kæmpe sig igennem, eller også blev anmeldelsen aldrig den forløsning af oplevelsen med bogen, som den gerne skulle være, fordi den blev afleveret, returneret og ellers arkiveret i en mappe. Denne artikel er en ide til, hvordan man kan imødekomme begge parter, højne motivationen og samtidig gøre boganmeldelsen til et centralt element i danskfaget. Ofte er oplevelsen af at læse en bog me-

get mere end det er muligt at referere på skrift. Derfor er det ærgerligt, at en boganmeldelse indsnævres til at være et skriftligt referat, især når muligheden for at gøre den levende er så tæt på. I lommen på de fleste elever ligger en mobiltelefon med indbygget kamera, lydoptager/diktafon og videokamera. Den begyndte vi at hive frem og bruge i forbindelse med boganmeldelserne. Det betød, at eleverne nu havde en hel vifte af forskellige måder at formidle oplevelsen med bogen på. De kunne bruge tale, billeder, video og skrift i bestræbelserne på at dokumentere deres oplevelse med bogen. Det gav et løft til den trængte mundtlighed i dansk, samtidig med at anmeldelsen blev en kreativ skabende proces med et værktøj, som eleverne i forvejen mestrede, nogle endda bedre end blyanten.

Anmeldelsens struktur Når man på den måde inddrager flere forskellige medier i formidlingen, så kræver det en god struktur, for at indholdet ikke skal svømme væk i effekter og lir, der ofte kan forplumre selve indholdet. Derfor havde vi en klar struktur på anmeldelserne. De kunne laves på to forskellige måder.

Lagkagemetoden Eleverne bruger her mobiltelefonens indbyggede lydoptager og kamera. Først tages et billede af bogens forside med mobiltelefonen, herefter et billede af skriftstørrelsen i bogen, så et billede af en udvalgt illustration og til sidst et billede, som ville fungere til oplæsning af en central

Billede 1

“En af fordelene ved at lave boganmeldelser på denne måde er også, at vi nu står med et digitalt produkt i hånden” Billede 2

passage i bogen. Billederne udgør selve anmeldelsens struktur. Herefter optages anmeldelsen med mobilens indbyggede lydoptager. Der skal i alt være 4 optagelser. 1. Præsentation af bogen, bogens forfatter, sideantal, genre, forlaget og udgivelsesår. 2. Bogens sværhedsgrad, bogens sprog etc. 3. Illustrationer, personer, personkarakteristik etc. 4. Oplæsning af central passage – hvorfor er passagen central, bogens tema, bogens budskab. Siger din betoning i oplæsningen noget om din tolkning af bogen. Strukturen kan selvfølgelig differentieres efter behov, så der kan foreligge individuelle aftaler med de enkelte elever. Men som udgangspunkt giver modellen plads til det meste, og den rummer et element

af mundtlighed i punkt 4. Når billeder og lydoptagelser er på plads, overføres de til computeren enten via bluetooth eller via et datakabel. Herefter skal billeder og lyd sættes sammen i gratisprogrammet Movie Maker, som følger med de fleste versioner af Windows XP eller Vista. Billederne kan importeres direkte til Movie Maker ved at vælge: Billeder under overskriften Importer (Billede 1). Lyden skal herefter trækkes ind også, men da mobiltelefoner er forskellige, optager de også i forskellige formater. Så inden lydfilerne trækkes ind i Movie Maker skal de konverteres til enten wma eller mp3. UNI•Serveren understøtter wma. På nettet kan man konvertere sine lydfiler gratis ved at åbne browseren og taste adressen: www.media-convert.com. På media-convert skal man først udpege filen der skal konverteres, herefter vælges output-formatet, og så konverteres filen automatisk. (Billede 2)

Billede 3

“At inddrage andre kommunikationsformer i form af billeder, video og lyd i noget så traditionelt som en boganmeldelse, bringer helt nye dimensioner ind i undervisningen”

Når filerne er konverteret, bringes de ind i Movie Maker ved at vælge: Lyd eller musik under overskriften ”Importer”. Lyden trækkes ned på tidslinjen i den rigtige rækkefølge, og herefter trækkes billederne i tid, så de passer til lyden. Lagkagemetoden har den fordel, at der her også kan arbejdes med effekter, overgange og titler, men ulempen er også, at man skal igennem et redigeringsprogram for at lave sin boganmeldelse. Det tager lidt længere tid, til gengæld har man styr på og kan manipulere med hvert enkelt ”lag i kagen”. Når filmen er færdig, produceres den i Movie Maker i bedste kvalitet.

VHS-metoden Her bruges mobiltelefonens indbyggede videokamera. I stedet for at tage billeder og herefter optage lyden, så filmes fx bogens forside, mens der speakes om bogens forfatter, sideantal, genre, forlaget og udgivelsesår etc. Strukturen er den samme som i lagkagemetoden, hvad angår anmeldelsens indhold. Når punkt et er optaget, så pauser man mobiltelefonens videooptager, bladrer op i bogen til den relevante side, og starter optagelsen igen, og speaker så indholdet til dette punkt i anmeldelsen. Proceduren her minder om den fremgangsmåde, hvorpå mange optagelser på et gammeldags VHS-kamera er foregået. Det vil sige, at redigeringen foretages som en del af optagelserne. Fordelen er her, at man ikke skal sætte stumper sammen i et redigeringsprogram efterfølgende, men at man står med den færdige film i telefonen. Filmen overføres til computeren.

Fra støvede ringbind til digitale videomapper En af fordelene ved at lave boganmeldelser på denne måde er også, at vi nu står med et digitalt produkt i hånden. Produktet kan deles med andre og behøver ikke at leve en hengemt tilværelse i et støvet ringbind på en hylde. Vi kan udgive vores boganmeldelser i samlinger ved hjælp af UNI•Serveren og SkoleIntras indbyggede videomapper. På den måde kan boganmeldelserne udnyttes i refleksive læringsprocesser, fordi vi efterfølgende kan vise dem frem på nettet og kommunikere på klassen eller i mindre grupper. Samtidig kan boganmelderne i en digital mappe vise noget om progressionen i deres litteraturforståelse. Filmene fra ”lagkagemetoden” eller fra ”VHS-metoden” kan vises i en videomappe ved at uploade dem til UNI•Serveren. UNI•Serveren findes på adressen www.stream.emu.dk. Ved at klikke på ”Eget materiale” og logge ind med sit UNI•Login, får man en oversigt over ”Skolens film”. Man kan herefter uploade boganmeldelserne ved at vælge ”Upload nyt materiale”. (Billede 3). Har man benyttet VHS-metoden, så kan man ikke uploade sit materiale, da mobiltelefonen optager i et ”forkert” format. Derfor skal filmen her først en tur over www.media-convert.com. I output format vælges her wmv. UNI•Serveren accepterer kun video i wmv-formatet. Når filmen uploades til UNI•Serveren skrives først de relevante meta-data såsom; Titel, forfatter, beskrivelse etc. Herefter vælges et emne, som boganmeldelsen skal placeres under. Emnet kunne være boganmeldelser 7.b eller noget andet. Under beskyttelsesniveau

Billede 4

vælges, hvem der skal kunne se boganmeldelsen. Skal den være tilgængelig for alle, tilgængelig for personer på skolen etc. Endelig i sidste fase, skal filen så udpeges på computeren og uploades. Det er her muligt at udpege to filer. En i god kvalitet og en i mindre god kvalitet. Det er nok bare at udpege en fil, og så bliver kvaliteten den samme på både de lokale og centrale servere. Når boganmeldelserne er uploadet til UNI•Serveren, kan de udgives i SkoleIntra i en videomappe på fx ElevIntras opslagstavle, hvis skolens SkoleIntra-administrator har aktiveret UNI•Serveren som en webtjeneste under Admin > Indstillinger > Webtjenester og udfor ”Skolens eget materiale på UNI•Serveren” under rediger ikonet med blyanten, har sat flueben ud for ”Aktiv” og ”Vis i ElevIntra”.

Opret og udgiv videomapper i ElevIntra For at oprette en videomappe med boganmeldelserne, vælges i LærerIntra menuen Arkiv og herefter Videoklip. Her fremkommer en oversigt over skolens egne videoklip på UNI•Serveren. For at oprette en mappe klikkes på ikonet Video-album med filmstrimlen øverst til højre. Øverst til

højre kan der herefter oprettes et nyt album ved at klikke på ikonet med stjernen øverst i højre side. Herefter udfyldes data om samlingens navn, en beskrivelse og der vælges en illustration til samlingen. Klik på næste. I trin 2: Vælg videoer skal de uploadede boganmeldelser udpeges på UNI•Serveren. I rullelisten under ”Vælg udbyder” vælges ”Skolens egne videoer”, og i rullelisten: ”Vælg emne” vælges det emne, som man lagde boganmeldelserne under, da de blev uploadet. I listen fremkommer nu de klip, som er uploadet under det emne man har valgt. For at udvælge de klip, som skal med i mappen, klikkes på ”vælg” under hvert relevant klip. De føres så automatisk over i listen til højre, som viser hvilke klip mappen aktuelt rummer. (Billede 4). Når alle boganmeldelsesklippene er valgt, klikkes på ”gem” i højre hjørne. Mappen er nu gemt og kan ses i oversigten. For at udgive mappen i ElevIntra, kan man fxlave et opslag på klassens opslagstavle, som rummer videomappen. Opslaget kan fx laves via LærerIntras opslagstavle. Fra skolens forside i LærerIntra klikkes på overskriften Opslagstavle, og der oprettes et nyt opslag. Når ikonet for opslaget er

valgt, og der er skrevet en tekst, er det muligt ud for overskriften ”Videosamling” at udpege den videomappe som er blevet oprettet. (Billede 5). Videomappen vil så blive tilknyttet opslaget og kan tilgås direkte fra klassens opslagstavle i ElevIntra. Under ”Offentliggøres i” vælges ElevIntra, og klassen udpeges i menuen nedenfor. Klik herefter på Gem, og opslaget med videomappen kan nu ses i ElevIntra.

Afsluttende bemærkninger og overvejelser At inddrage andre kommunikationsformer i form af billeder, video og lyd i noget så traditionelt som en boganmeldelse bringer helt nye dimensioner ind i undervisningen. Motivationen hos de fleste elever er i top, formidlingsmæssigt er der mange flere muligheder for eleverne, hvilket gør at anmeldelserne ofte bliver til kreativt skabende processer. Formen kommer til at

Billede 5

spille en rolle, også når anmeldelserne efterfølgende drøftes på klassen; hvorfor valgte du den effekt, hvorfor er det billede så sigende for bogen etc. Samtidig får mundtligheden i selve anmeldelsen et gevaldigt løft, og det er tiltrængt i danskfaget. Inden man går i krig med boganmeldelser der rummer billeder af bogens forside, billede af illustrationerne etc., så er det en god idè fra bibliotekets side, at forhøre sig hos de store forlag, om det er i orden, at eleverne lader deres billeder indgå i boganmeldelserne, ellers krænker man forlagenes ophavsret. Det har dog hidtil ikke været noget problem at få forlagenes accept af anvendelsen af deres materialer på denne måde. Diskussionen om ophavsret ligger uden for denne artikels berøringsflade, men det er et generelt problem, som ofte er en hæmsko for kreativ og skabende undervisning.

Junior PC-kørekortet og SkoleIntra Annette Eickhardt Pæd. it- og medielærer, Brændkjærskolen, Kolding

“Til testene på skolen deltager klasselæreren og jeg som JPCK-koordinator”

I 3 år har Brændkjærskolen gennemført test, inden JPCK udstedes. SkoleIntra og specielt ElevIntra er et vigtigt hjælpemiddel i såvel testen, i dokumentationen for elevernes kompetencer og i den daglige undervisning. Fællesnettet benyttes til vidensdeling i kommunen, hvor 4 andre skoler benytter de samme test som Brændkjærskolen. Begrundelsen for at teste inden JPCK udstedes, beror på, at skolens inspektør gerne ser, at elevernes kompetencer bliver vurderet ensartet. Desuden skal det hjælpe de enkelte klasseteam med at holde styr på, om eleverne har opnået de ønskede kompetencer.

eller, at eleven til trin 2 skal ” Bruge formaterings- og redigeringsværktøjer”? Derfor gik jeg i gang med at udarbejde et materiale, som lærerne kunne bruge, når de skulle tjekke, om deres elever opfyldte trinmålene. Det hjalp i en sådan grad, at jeg siden er fortsat med at tilrette og udarbejde materialet, så det nu ikke kun omfatter materiale til lærerne men også til eleverne. Det vil være for omfattende at beskrive hele materialet. Derfor vil jeg beskrive den del af materialet, som har med SkoleIntra at gøre. Det øvrige materiale ligger tilgængeligt på Brændkjærskolens hjemmeside (www.brkskolen.kolding.dk).

Da vi for 3 år siden skulle i gang med at teste eleverne (1. test maj 2006), troede vi, at det kunne ske uden de helt store problemer. I 10 år havde vi på Pædagogisk Servicecenter hvert år kunnet tilbyde 250 timers ressourceundervisning til klasserne i forskellige it-kompetencer, og de blev benyttet fuldt ud.

Til testene på skolen deltager klasselæreren og jeg som JPCK-koordinator. Derudover deltager jeg i teammøder på 3. og 7. årg. Det er på de årgange, vi i øjeblikket tester (Trin 1 og 2). Trin 3 er i øjeblikket noget jeg selv prøver at koordinere. Herom senere.

Men, da vi præsenterede JPCK-trinmålene for kollegerne, var der fortvivlelse at spore i de flestes øjne. De havde meget svært ved at gennemskue, hvordan de mange trinmål kunne implementeres i den daglige undervisning. Ordene i trinmålene var langt fra de ord, der stod i skolens daværende it- og medieplan, så sammenhængen hertil var ikke logisk. Desuden syntes de, trinmålene kunne tolkes meget forskelligt. Hvordan forstår den enkelte lærer fx, at eleven til trin 1 skal ” Arb. m. tekst, tegning, billede, lyd og tal på computer”

Til trin 1 Inden en elev går til test skal 3. klassernes team sørge for: 1. Eleven har sammen med sine lærere udarbejdet arket: Så langt er jeg med JPCK-trin 1 (Se næste side). 2. Klassens lærere har tjekket, at eleven har gemt dokumentation for sine redigerings- og formateringskompetencer i ElevIntra. Der skal være en personlig

samlemappe, hvor eleven har samlet sine produkter. De redigerings- og formateringskompetencer skolen kræver, eleverne skal besidde, er en del af skolens it- og medieplan. De øvrige krav er en del af trinmålene for trin 1. For at se, hvordan jeg tænkte, da jeg omformede disse trinmål til det ark, eleverne får, er her en oversigt:

Ved selve testen benyttes ElevIntra også. Dette sker ved flg.: • • • •

• •

Dokumentation af produktet, der laves, sendes til en afleveringsmappe. Eleven vurderer en netside og sender mening om denne i en besked til lærer. Spørgeskema ang. viden om arbejdsstilling mv. Multiple-choice (Om de kompetencer i JPCK der er svære at teste på anden måde fx viden om netsikkerhed samt hovedområde 5). Sende en mail fra SkoleKom (Min postkasse). Noter om testen i JPCK-logbog.

Fordele ved brug af ElevIntra: • Efter testen ligger elevernes dokumentation for deres kompetencer på ElevIntra. Herefter kan efterbehandlingen af materialet foretages hjemmefra. • Dokumentationen er samlet på ElevIntra. Bliver man i tvivl, om en elev har været til test, eller hvilket trin de har opnået, så er det let at finde frem til. • Eleven gøres mere bevidst om sine kompetencer og er medansvarlig for egen portfolio. • Ved lærerskift i en klasse kan nye lærere finde frem til, hvad den enkelte elev har lavet.

Til trin 2 Samme fremgangsmåde benyttes til trin 2. Eleven skal sammen med sine lærere have udarbejdet arket: Så langt er jeg med JPCK trin 2, og klassens lærere har tjekket, at eleven har dokumentation i ElevIntra for sine redigerings- og formateringskompetencer.

Kompetencerne fra: Trinmål til trin 1

Elevarket: ”Så langt er jeg med JPCK trin 1”

Kende til at gemme it- og medie-produkter i en digital portfolio

Har en samlemappe i ElevIntra, som kaldes: Arbejdsportfolio til JPCK trin 1, og som har 2 faneblade med navnene: Word og Excel

Gemme & hente filer på computer og et lokalt netværk

Har sendt filer til de 2 faneblade

Logge på et lokalt netværk

Er fortrolig med kode til server og UNI•Login (koden ændres fra ElevIntras ”Min postkasse”)

Vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet & personlige oplysninger på nettet

Har lavet min personlige profil i ElevIntra

Bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet

Har lavet en læsekontrakt i ElevIntra

Bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre

Har brugt Bogkassen og lavet en boganmeldelse i ElevIntra

Vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer.

Har prøvet at besvare et spørgeskema eller multiple-choice i ElevIntra

Kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer

Kan sende og modtage en besked fra ElevIntra

Modtage og sende en e-mail

Kan sende og har modtaget mail fra SkoleKom

Kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet

Har mindst et produkt i en præsentationsmappe i ElevIntra. Produktet skal indeholde tekst og billede.

“Ved lærerskift i en klasse kan nye lærere finde frem til, hvad den enkelte elev har lavet”

I informationen til lærerne står der bl.a.: 1. I ElevIntra skal eleven selv have oprettet en samlemappe, som kaldes: Arbejdsportfolio til JPCK trin 2. Mappen skal oprettes, så eleven og lærerne kan se indholdet. Samlemappen skal have 6 faneblade med navnene: Word, Excel, Billeder, PowerPoint, Publisher og Lyd. I disse mapper lægges produkter, som eleven arbejder/har arbejdet med. Eleven vurderer, hvilke produkter der skal ligge i mapperne. Produkterne skal vise, at der er sket en udviking i elevens it-kompetencer. (Trinmål, læreprocesser: Vurdere egne produkter i en portfolio; Tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio). 2. I ElevIntra skal eleven have prøvet at udgive sin del af en webavis. (Trinmål, kommunikation: Udgive enkle websider). Til trin 3 Et omfattende arbejde med at få trin 1 og 2 til at køre har gjort, at det først er nu, eleverne får tilbudt trin 3. De første af vores elever, der tog trin 2, går nu i 6 for-

skellige 9. klasser. Disse elever har jeg som JPCK-koordinator tilbudt at få igennem trin 3. Koordinationen sker via et Arbejdsrum i ElevIntra: Efter 3 år med test er status: Brændkjærskolen har ca. 740 elever gående fra 0.-10. klasse. På nuværende tidspunkt har alle i 4.-7. klasse bestået trin 1, de fleste på 8. årg. og ca. 40 på 9. årg. har også trin 2. I april-maj 2009 forventer vi, at alle 3. klasser får trin 1, alle 7. klasser trin 2, og at nogle af 9. klasses eleverne opnår trin 3. Det største problem hos os er nu, at vi får rigtig mange nye elever hvert år. Dels er vi Team Danmark skole og dels 10.-klasse skole i Kolding Kommune. De mange nye elever, vi modtager, har – for de flestes vedkommende – langt fra de kompetencer, som kræves til JPCK. Indtil nu har vi fået alle nye med; men det kræver meget af de enkelte klasseteam og er temmelig bøvlet for JPCK-koordinator :-). På Brændkjærskolens hjemmeside: www.brkskolen.kolding.dk findes alt materialet samlet under linket: Undervisning > Vidensdeling > JPCK. For yderligere information: annette.eickhardt@skolekom.dk

Fleksibel skole og fleksibel planlægning Lise Fabricius Christensen Lærer, Syvstjerneskolen, Værløse

Artiklen beskriver, hvorledes en fleksibel skole med selvstyrende team arbejder med fleksibel skemalægning uden brug af grundskema. Den fleksible skemalægning tager udgangspunkt i indhold og pædagogisk tænkning. Hvilke muligheder og resultater giver det skolen i dag? SMTTE-modellen bruges som udgangspunkt for artiklen for at give struktur og få visioner til at fremstå klart og tydeligt.

I 2009/2010 er skolen fuldt 4-sporet skole, fordi der på skolen er en gruppeordning for ca. 42 elever fra 1.-9. kl. med ADHD. Der er indgået en helhedsaftale på alt med Furesø Lærerforening. Lønsumsstyring er 430.000-435.000 kr. pr. normeret lærer. Skolen har udvidet/fuld rammestyring. Der arbejdes i et lodret spænd – se figur med Fløjstruktur på Syvstjerneskolen.

Kort historisk rids

“SMTTE-modellen bruges som udgangspunkt”

Fakta om Syvstjerneskolen Syvstjerneskolen ligger i Værløse i Furesø kommune. Den rummer i skoleåret 2008/2009 ca. 675 elever og ca. 67 lærere.

Ledelse og personale har gennem en længere årrække arbejdet frem mod en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, herunder en fleksibel skemalægning. Sko-

Grundplan af Syvstjerneskolen. Bemærk de 3 fløje D, E og F, der går igen i figuren om skolens struktur

Plan over struktur og fordeling af klasser på fløjene på Syvstjerneskolen.

len arbejdede i starten (1998-1999) med nogle få fleks-uger om året, hvor skemaet var helt omlagt. Det blev undervejs til 8-10 alternative uger med helt omlagt skema, hvor det ligesom i fleks-ugerne var de pædagogiske tanker og ideer, der styrede. Der blev arbejdet med større moduler fra 2 timers blokke til hele dage. På den baggrund blev det i 2003-2004 besluttet af en enig skole at gå over til at arbejde på denne måde hele skoleåret. Udfordringen var stor, og vi har gjort os mange erfaringer undervejs i processen. Vi har hele vejen forsøgt at have en konstruktiv og anerkendende tilgang til arbejdet, hvilket vil fremgå af de næste afsnit i artiklen.

Fra traditionelt skema til fleksibel skemalægning SMTTE-modellen er valgt for at skabe struktur og formidle visionerne klart og tydeligt. Samtidig er SMTTE-modellen et evalueringsredskab, vi benytter på Syvstjerneskolen. Det er derfor oplagt at anvende den.

Mål Målet med processen ”at gå fra et traditionelt skema til fleksibel planlægning” er, at lærerne tænker og planlægger fleksibelt. Skemaet skal være styret af pædagogik. Det vil sige, at indholdet skal bestemme, hvordan skemaet skal lægges. Med det menes bl.a., at hvis fysik/kemi-læreren tager en klasse på tur, så skal det være fysik/kemi, klassen skal have den dag. I et traditionelt skema kan klassen fx have engelsk, samfundsfag og tysk, og fysik/kemilæreren har andre klasser. Derved får nogle lærere ikke læst deres timer i den klasse, der er på tur, og nogle elever får vikar.

Så ved at planlægge skemaet fleksibelt vil vi sikre, at klasserne får flere timer med egne lærere og flere læste timer i de små fag1). Vi ønskede at bryde med en gammel fastlåst skematradition. Vi ønskede at gøre op med, at ”sådan er det bare”.

1) Med de små fag tænkes på fx tysk/fransk eller fysik/kemi.

Sammenhæng Da vi tog beslutningen om ikke længere at have et fast grundskema, var lærerne vant til at tænke i faste strukturer fx 45 min. lektioner. Vi var på vej mod selvstyrende team. Vi havde alle besøgt skoler, der arbejdede mere eller mindre fleksibelt. Efter besøgene var selv tvivlerne enige om, at vi også skulle i gang med fleksibel planlægning på Syvstjerneskolen. Vi skulle levere en anden type undervisning og forberedelse. Forældrene var vant til faste mødetider og sluttider. De skulle også vænnes til, at mødetiderne var vejledende, så skolen kunne komme til at kollidere med bl.a. sports- og fritidsaktiviteter. Med vejledende mødetider menes, at 0.-2. kl. kan møde 1.-5. lektion, 3.-4. kl. kan møde 1.-6. lektion og 5.-9. kl. kan møde 1.-8. lektion.

Tiltag Som tidligere beskrevet besøgte alle lærere andre skoler, der arbejdede med fleksibel planlægning. Vi benyttede os derudover i opstartsfasen af en række oplægsholdere, der på hver deres måde gav inspiration til den proces, vi skulle igennem. Vi besluttede hurtigt efter besøgene at stryge grundskemaet. Vi gik i samme forbindelse fra lektioner på 45 min. til moduler på 90 min. Der blev ligeledes mulighed for hele dage med det samme fag. Vi har inddelt året i 5 perioder, der lægges skema

for hver periode ad gangen. Alle lærere afleverer skemaønsker, der tager udgangspunkt i teamets ønsker. Der er nogle ”tvangsbindinger”, som bl.a. er, at tysk/fransk går på tværs af 7., 8. og 9. klasserne. Derfor skal placeringen koordineres mellem alle skemalæggere. Derudover er fx idræt afhængig af et faglokale, og idræt er et fag, alle klasser har. Det gør, at idrætslokalerne er optaget stort set hele tiden. Når skemaet er frigivet, kan de ledige positioner i faglokalerne bookes efter ”først-til-mølle”-princippet. Vi skulle turde kaos – at stå uden et grundskema kan virke uoverskueligt, og vi skulle vænne os til at tænke fleksibelt.

Lærerne fik udvist stor tillid af ledelsen og frihed til at handle, som de fandt bedst. Der har været stor velvilje kollegaerne imellem for at få tingene til at lykkes. Klokken ringer ikke længere, så frikvarteret kan flekses. Det giver både tid og ro til fordybelse, at frikvarteret kan lægges, så det passer med dagens program uden at man bliver forstyrret af en klokke. Det kræver høj grad af dialog mellem skemalæggerne, når der lægges skema. Erfaring med fleksibel skemalægning har medført læring og giver stadig større fleksibilitet. Vi har efterhånden fået udviklet en fast procedure for skemalægningen.

SMTTE-modellen

SMTTE-modellen – kort oversigt over hele processen. I det efterfølgende gås i dybden med de enkelte punkter

Procedure for skemalægningen: • Teammøder. • Skemaønsker. • Hver skemalægger ser på ønsker og får overblik. • Skemalæggerne holder møde, hvor fx tysk/fransk undervisningen koordineres, og faglokalerne fordeles. • Skemalægning én skemalægger adgangen. Vi booker tid indbyrdes. • Skemaer til gennemsyn hos lærerne. • Rettelser – som bliver færre og færre. • Skemaet frigives til lærere og klasser. • Efter frigivelse kan der opstå ændringer, hvis en tur aflyses, eller der kommer et godt tilbud. • Hver lærer tæller og har ansvar for sine timer2). • Skemalæggeren tæller og har ansvar for klassernes årsnorm.

Tegn Vi kan se forskellige tegn på, at vi er på vej i den rigtige retning – at vi er ved at være i mål. Skemaet varierer uge for uge, fordi pædagogikken styrer. De fleste af lærernes ønsker bliver opfyldt. Eleverne udtrykker, at de oplever flere timer med egne lærere, og lærerne oplever flere læste timer. Det kan især mærkes i de små fag. Der er tid og ro til fordybelse fx i forbindelse med 9. kl. projektopgave. Alle fag ”betaler” til projektopgaven, men i stedet for at idrætslæreren er med i kun to timer, kan der fx byttes timer med klasselæreren. Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Det er meget vigtigt konstant at have et positivt fokus, derfor udarbejdede vi undervejs i processen en gevinstliste. Den hjælper os med at holde fokus på de rigtige ting. Gevinstliste: • Flere gennemførte timer (årsnorm) • Færre hovsa vikartimer • Mere kvalitet i vikartimerne generelt • Styr på planlagt fravær • Flere timer med egne lærere • Bedre sammenhæng i/for faget fx muligheder for moduler eller hele dage • Større fælles pædagogisk ansvar • Større pædagogisk råderum for lærerne • Vi ser mulighederne og har en positiv forventning • Mulighed for en skemafri dag for lærerne – herlighedsværdi/gulerod • Pædagogisk tænkning i fokus: • Lego League • Udeskole • Klimakaravanen

• Naturvidenskabsfestival • Internationale udvekslinger (samle timer) • Tysk/fransk og fysik/kemi får læst deres timer • Bedre overvejelser omkring brugen af hold- og SPU-timer • Bedre muligheder for lodrette forløb • Bedre muligheder for vandrette forløb • Lærerne: ”Vi vil fortsætte med fleksibelt skema”!

Evaluering Processen har krævet tydelig ledelse samt klare strategier og mål. Den er blevet evalueret på flere niveauer: • Gennem teamsamtaler • I udviklingsgruppen • I skemalægningsgruppen, som efterhånden er blevet et team. Vi er gået fra en statisk til en dynamisk skemalægning. Vi havde en stram struktur og klare regler i starten af processen. Det har vi med erfaringen kunnet løsne op undervejs. Vi har gennem evalueringen besluttet at gå fra ni til tre/fire skemalæggere3). Det har ligeledes været en del af evalueringen, at vi besluttede at inddele året i fem frem for fire perioder på grund af koordinering af 9. klassernes eksamen. Vi er ikke længere så bundet af at have fordelt faglokalerne på forhånd. Vi kan se, at den fleksible planlægning passer til mange lærertyper. Vi hører fra elever og forældre, at de har vænnet sig til de skiftende mødetider.

2) Der er udarbejdet et regneark, der kan anvendes til optælling af timer, ligesom timerne kan optælles i LærerIntra.

3) Tre på Syvstjerneskolen og en på Lillestjernen, som er vores indskolingsafdeling.

Ønsker til skemalægningsdelen i Intra Vi ønsker, at der kan være flere brugere (skemalæggere) på ad gangen, så flere kan lægge skema samtidig. Vi er stadig nødt til at booke tid indbyrdes. Vi ønsker desuden at kunne skemalægge moduler, fordi vi stort set kun bruger moduler, og det vil være mere fleksibelt og tidsbesparende at kunne kopiere enkeltdage frem for hele uger.

Fra mangeltænkning til ressourcetænkning Vi har i starten af processen været nødt til at fokusere meget på at løse problemet, hvor vi efterhånden bevæger os i retning mod at skabe fremtiden. Den drejning har været vigtig for, at processen har været så vellykket, som den har været. Der har undervejs været frustrationer og udfordringer, fx når to klasser har været

4) Citat frit efter Thomas Lang.

skemalagt i musiklokalet på samme tid, eller når en klasse har manglet en lærer. I stedet for at tolke det negativt har vi valgt at tage samme udgangspunkt som Thomas Langs citat: ”Bag ethvert problem ligger en frustreret forventning4)”. I stedet for ”at skrue os selv ned i et sort hul” af

irritation over frustrationerne og udfordringerne, har vi valgt en anerkendende tilgang. Vi blev frustrerede, fordi vi havde et ønske om at få den fleksible planlægning til at virke. En positiv og anerkendende tilgang har også været afgørende for en vellykket proces.

Problem- og mangeltænkning

Ressource- og værditænkning

At løse problemet

At skabe fremtiden

• Problemidentifikation

• Identificere det vellykkede og værdifulde

• Årsagsanalyse

• Skabe billeder af en ønskværdig fremtid

• Løsningsmuligheder

• Skabe fælles billede af en opnåelig fremtid

• Handlingsplan

• Igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilledet

• Individ

• Relationer

Skolebladet som Webcast – et levende billede af organisationen Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT

Skolen kan lave et spændende skoleblad som Webcast med video og lyd. Artiklen viser trin for trin, hvordan du gør det.

“Idéen bag projektet var at bringe skolens gøren og laden ud til brugerne i levende form og dermed brugerne tættere på skolen”

I takt med globaliseringen, videnssamfundet og de kontingente vilkår, ændrer skolens rolle sig markant. Fra tidligere at have været værdimæssig forpost i den autoriserede stat, bliver skolen nu organisation i en responsiv stat. Den responsive stat legitimerer sig ved at tilfredsstille borgerne. I sådan en stat bliver skolens produkt, nemlig undervisningen, vurderet i brugertilfredshedens lys. Forældrene stiller krav til undervisningen, de shopper rundt i et frit skolevalg, de forlanger kvalitet. Alle vil have kvalitet, men begrebet er i den responsive stat helt igennem relativiseret og individualiseret. Med sig bringer det refleksivt moderne samfund også tendenser til udlejring. Ved udlejring forståes det fænomen, at viden løftes ud af den konkrete sociale situation, hvori den er skabt for så at genindlejres i andre sociale sammenhænge. Evalueringsbølgen er et godt eksempel herpå. I skolen er evaluering derfor ikke længere et anliggende mellem lærer og elev, men nu også et anliggende mellem forældre og skole. Skolens ageren vurderes med andre ord i et brugertilfredshedslys. I forhold til udlejring og evaluering kan der også peges på, hvordan skolen bliver genstand for internationale organisationers målesystemer og kriterier, hvor det danske skolevæsen vejes og sammenlignes i forhold til andre lande. Meget kan diskuteres i forhold til evaluering; hvor meget flytter evalueringsbølgen egentlig praksis? Bør

tingene være sådan? Og så videre. Det forekommer mig dog nytteløst at bringe disse normative perspektiver i spil, da evalueringsfiguren i vores samfund allerede er et påkrævet kulturelt ritual. Det nytter altså ikke noget at diskutere om tingene ”bør” være sådan, for faktum er at tingene er sådan. Omdrejningspunktet for denne artikel er derfor ikke en diskussion af hvordan evalueringen ”bør” være, men et konkret eksempel på, hvordan man som skole kan vende de oven for skitserede strukturer til noget positivt og produktivt, der i sidste ende giver skolen og dens lærere mulighed for at gribe taktstokken, når skolen skal vurderes på ”kvalitet”. Artiklens udgangspunkt er altså, at det ikke er ”brugertilfredsheden” der skal være indikator for ”den gode undervisning”, for ekspertisen til at vurdere om det er god undervisning eller ej, besidder lærerne. Hvad ved forældre om didaktik og pædagogik? Den responsive stats fokusering på brugertilfredshed, skal derimod vendes om og bruges strategisk ved at imødekomme brugertilfredsheden i form af forskellige kommunikationsformer, som fx en Webcast. Imødekommelse af brugere af skolen – forældre, elever og andre interessenter i form af fx en Webcast, er med til at gøre at brugerne tilslutter sig skolens profil og måde at gøre tingene på. På den måde kan skolen offensivt imødekomme et uundgåeligt krav om brugertilfredshed uden at få dikteret ”den gode undervisning” fra andre end skolen selv. Artiklens praksiseksempel bygger på et

udviklingsprojekt mellem Fredericia kommune og webtjenesten LærIT.dk. Skoleleder Egon Sørensen startede sammen med mig på et webcastingprojekt i 2007. Idéen bag projektet var at bringe skolens gøren og laden ud til brugerne i levende form og dermed brugerne tættere på skolen. Skolen arbejdede i forvejen med et skoleblad, som udkom 4 gange om året. Skolebladet dokumenterer og beretter om skolens liv og virke i form af små artikler og billeder skrevet af ledelse, lærere, elever og skolebestyrelse. Eleverne fik hvert kvartal et printet eksemplar af skolebladet med hjem. Skolebladet er i sig selv et eksempel på en offensiv imødekommelse af et relativistisk individualiseret kvalitetsbegreb. Forældre får her indsigt i skolens måde at håndtere undervisning og det at holde skole på, men det skrevne medie har nogle begrænsninger, som gør det sårbart i forhold til modtagerens måde at modtage på. Her kan lyd og levende billeder træde til og være med til at øge redundansen. Samtidig skal skolebladet før det når modtageren igennem det sorte hul, som også kaldes elevens skoletaske, og her er mangt og meget forsvundet i årenes løb. For at imødekomme henholdsvis problemerne omkring distributionen og mere alsidige måder at dokumentere og kommunikere skole på, lavede vi på baggrund af skolebladets indhold en Webcast.

Hvad er en Webcast For at forstå konceptet omkring en Webcast, vil jeg her sammenligne den med en Podcast, og samtidig forklare ligheder og forskelle. En Podcast er video og lyd, der distribueres på internettet via et Rss-feed. Lyd og video downloades til computeren, hvorefter det kan afspilles på enten computeren eller videreoverføres til mobile enheder såsom; Ipod’en, mobiltelefonen eller en mp3-afspiller. I lighed med Podcasten, så er Webcasten også lyd eller video der distribueres over nettet via et Rss-feed, men i stedet for at downloade filer, så streames filerne. Her downloader man altså ikke noget til computeren. Webcasting kaldes også broadcasting via streaming teknologi. Fordelen ved begge teknologier er, at man via Rss-feedet kan bringe indholdet til brugeren, i stedet for at brugeren selv skal være aktiv og opsøge indholdet. Man

kan nemlig abonnere på en Webcast eller Podcast ligesom man abonnerer på fx en avis. For at abonnere på en Webcast skal man bruge en såkaldt feed-reader. Der findes et hav af readers, som er gratis tilgængelige på internettet, og faktisk så er der i Inter Explore 7 integreret en feed-reader. Så teknologien er ved at være meget udbredt også blandt skolens interessenter. Med webcasting teknologien kunne vi omgå skoletasken, og vi kunne distribuere så mange kopier af indhold fra skolebladet, som der var efterspørgsel på uden yderligere omkostninger. Både mor og far kunne hver få et eksemplar sendt direkte til deres egen feedreader. Herudover kunne eksemplaret rumme både lyd, video, billeder og tekst, hvilket imødekom mere alsidige måder at kommunikere og dokumentere på.

Webcast med SkoleIntra og UNI•Serveren En webcast kan laves på mange forskellige måder, og flere forskellige rammefaktorer spiller ind i forhold til måden at gøre det på; hvilke programmer er til rådighed, hvor skal det distribueres, hvem skal lave den, og hvordan skal indholdet struktureres. I Fredericia kommune var udgangspunktet, at skolelederen selv skulle kunne oprette, redigere og udgive Webcast episoderne. Da Egon i forvejen var god til at tage sit kamera med rundt på skolen, og tage mange billeder af hverdagsbegivenheder, valgte vi at bruge det meget intuitive MovieMaker 2, som i forvejen var en integreret del af Microsoft Windows. Her kan alle billederne trækkes ned på en tidslinje, der kan skrives overskrifter, tilføjes lyd og baggrundsmusik. Tager man gratisprogrammet Audacity til hjælp også, er de kreative muligheder med lyd og billeder uendelige. Audacity og Movie Maker Egon indtalte sin speak, som primært bestod i oplæsning fra skolebladet. Hans speak blev optaget i Audacity, og efter redigering af speaksporet, lavede vi et nyt spor, hvor vi tilføjede noget baggrundsmusik. Hele herligheden eksporterede vi fra Audacity som en mp3-fil. Herefter udvalgte vi cirka 5 billeder til hvert indslag i Egons speak. Den færdige mp3-fil og alle billederne importerede vi til Movie Maker og satte billederne ind på tidslinjen, så det passede med hans speak. Herefter tilføjede vi nogle ganske få effekter, så overgangene mellem billederne blev lidt mere gli-

“Egon indtalte sin speak, som primært bestod i oplæsning fra Skolebladet”

dende. Der kan tilføjes alverdens effekter i Movie Maker, men da indholdet er det centrale, ligger kunsten i at få effekterne til at bidrage til dette. Den færdige fil eksporterede vi i bedste kvalitet, så den lå i wmv-formatet, hvilket er det standard format, som Movie Maker eksporterer filer i. UNI•Serveren I Fredericia kommune abonnerer samtlige skoler på UNI•Serveren. UNI•Serveren er en Windows media streaming server, hvor du kan uploade video og lydfiler i wma og wmv formatet. Den passede altså som fod i hose til de filer, som vi fik produceret med Movie Maker. Herudover kunne den streame klippene, og streaming var en af de ingredienser, der skulle til for at lave en Webcast.

Billede 1

Billede 2

I modsætning til progressiv download, så betyder streaming, at der ikke downloades noget til brugerens egen computer, og samtidig giver teknologien mulighed for at springe i klippet, uden at skulle vente på, at hele klippet bliver downloadet. For at uploade klip til UNI•Serveren, anvendes adressen www.stream.emu.dk. Her logger man ind med sit UNI•Login og kan så uploade sit medieklip. Selve uploadprocessen foregår i 4 trin. Først udvælges nogle metadata (Billede 1) om selve klippet; titel, copyright, forfatter og beskrivelse. Herefter vælges et emne/en kategori, som man vil sortere sit klip under. Så vælges et beskyttelsesniveau. Beskyttelsesni-

veauet gør det muligt at afgrænse nogle klip, mens andre er fuldt tilgængelige (Billede 2). I tilfældet med Webcasten her, der valgte vi muligheden; ”Tilgængelig for alle”, da det jo var klip, der lige så meget var målrettet såvel udefra kommende som skolens brugere. Det fjerde og sidste trin i raketten er selve uploadningen af filmen. Her er der mulighed for at uploade to filer. En i bedste kvalitet og en i lavere kvalitet (Billede 3). Da vores filer i forvejen ikke fyldte ret meget, og da de fleste mennesker i dag har en god båndbredde, så nøjedes vi med kun at udpege en fil i bedste kvalitet, og klikkede så ”Upload”. Når klippene er uploadet til UNI•Serveren, kan de afspilles forskellige steder i SkoleIntra, og blandt andet også på SkolePorten, hvor vi gerne ville have vores Webcast skulle ligge. Video og Rss i SkoleIntra For at få adgang til sine UNI•Server klip i SkoleIntra, skal man først aktivere UNI•Serveren som en webtjeneste. Det foregår ved at vælge; Admin > Indstillinger > Webtjenester. He-

refter kan man klikke på redigerikonet, udfor UNI•Server Eget materiale og vælge at gøre tjenesten aktiv (Billede 4). Nu kan forskellige UNI•Server klip afspilles forskellige steder i SkoleIntra. Vi valgte at benytte nyhedsarkivet i SkoleIntra til Egons Webcasts (Billede 5). Grunden til at valget faldt på Nyhedsarkivet var, at det har en indbygget mulighed for at abonnere via RSS-feed. Det betød, at hver gang Egon udgav en nye episode i Webcasten som en nyhed i nyhedsarkivet, så blev episoden automatisk lagt ind i RSSfeedet, og brugere der abonnerede på Webcasten, ville få den automatisk ”tilsendt” til deres feedreader. For at oprette en Episode via nyhedsarkivet vælges i LærerIntra; Arkiv > Nyheder. Her kan man så oprette en nyhed (Billede 6). I oversigten under overskriften video fra UNI•Serveren, er det muligt at vedhæfte et videoklip fra UNI•Serveren. Her vælger man som udbyder ”Skolens egne videoer” og kan så browse sig frem til det klip, som er uploadet via stream.emu.dk. På den måde bliver videoklippet en del af Webcasten. Det kan allernederst vælges, hvor nyheden skal

“Når klippene er uploadet til UNI•Serveren, kan de afspilles forskellige steder i SkoleIntra”

Billede 3

Billede 4

kunne ses, og her er det vigtigt at sætte flueben ved SkolePorten. Den første episode i Webcasten kan nu findes på SkolePorten, under Nyheder > nyhedsarkiv.

Brugervenlighed og imødekommelse

“Nu er Rss-feedet let tilgængeligt, og brugeren bliver imødekommet”

Ovenstående er de grundlæggende ingredienser i at lave en Webcast med SkoleIntra og UNI•Serveren, men umiddelbart er der langt for brugeren, før han når til selve abonnementsmuligheden i nyhedsarkivet. Derfor vil jeg i det følgende kort beskrive, hvordan man kan tilgodese brugervenligheden mere ved at strukturere sine indlæg i nyhedsarkivet lidt bedre. I LærerIntra under Admin > SkolePorten, vælges; ”Indstillinger for Fællesforside” og herefter ”forsidens elementer” (Billede 7). Her kunne man placere bjælken ”Seneste nyhed i nyhedsarkivet øverst i spalten ”elementer i højre side”. Så ligger nyheds-

Billede 5

Billede 6

arkivet og dermed Webcasten meget synlig på forsiden. Herudover kunne hvert enkelt indlæg i nyhedsarkivet struktureres anderledes. På SkolePorten under nyhedsarkivet, kan du højreklikke på RSS-ikonet, og kopiere linket (Billede 8). Opret herefter en ny nyhed i nyhedsarkivet i LærerIntra på følgende måde: Rubrik udfyldes med episodens navn, i EVT. Underrubrik indsættes følgende HTML-tag; <a href="Sæt det link du kopierede på SkolePorten ind her">Abonner på skolens Webcast!</a>. Det gør det muligt at abonnere direkte på Webcasten i stedet for at skulle klikke sig frem til den lettere skjulte RSS-knap. Der kan også sættes billede ind i EVT.Underrubrik med et HTML-tag, og billedet kan også rumme linket. Denne kode kunne bruges;

<a href="Link-til-RSS-feed"><img src="link-til-dit-online-billede" border="0" /></a> Resten af nyheden udfyldes som forklaret i ovenstående. Det færdige resultat kunne

se ud som på billedet herunder (Billede 9). Nu er RSS-feedet let tilgængeligt, og brugeren bliver imødekommet.

Billede 7

Billede 8

Billede 9

FællesNettet – en kommunal ressource Af Bo Ramsing og Erik S. Kristensen pæd. it-konsulenter for skolerne i Tønder Kommune

Hvorfor FællesNet? FællesNettet er et værdifuldt og stærkt værktøj for såvel forvaltning som skoleledelser og lærere. Dels som ren videnbase, dels som udgangspunkt for kollegial videndeling og kommunikation på alle niveauer i det kommunale skolevæsen.

Et overblik over FællesNettets muligheder

FællesNettet i Tønder Kommune

“20 opkoblede enheder samt en tilknyttet SkolePort”

I det daglige har vi et FællesNet med 20 opkoblede enheder samt en tilknyttet SkolePort. Vi ser således FællesNettet som en todelt ressource – intern og ekstern. I alt bruges FællesNettets interne del af ca. 500 lærere, ledere og andre ansatte på skolerne i kommunen.

Den interne ressource

Overordnede betragtninger I stikordsform skal nævnes nogle vigtige områder, man bør have styr på: • Filformat: Anvende PDF i videst muligt omfang • Hvem gør hvad? Aktualitet er vigtigt! • EyeCandy – husk at FællesNettet skal være et besøg værd.

Fra en forvaltningsvinkel er FællesNettet eneste reelle mulighed for at kommunikere direkte med lærerne på beskedniveau. P.t. udnyttes dette primært af konsulentgruppen, men på sigt kan man forestille sig flere aktører inddraget; PPR, Sundhedsplejen, SSP etc. Fra lærer- og lederside er FællesNettet den enkleste måde at kommunikere på tværs af skoler og arbejdsområder (SkoleKom benyttes af mange, men identifikationen af den enkelte lærer er meget hurtigere på FællesNettet).

Fif: Lav et dokument på FællesNettet, der fortæller skoleforkortelserne – det gør det enkelt at finde netop den rigtige person på den rigtige skole! Dokumentet placeres under ”Vigtige” og dukker dermed op på forsiden af FællesNettet! Dokumentet kan være et simpelt screendump fra [Admin] – [Indstillinger] – [Vis skoler på FællesNettet]

Testredskab for de SkoleIntra-ansvarlige FællesNettets intranet-del fungerer også som test- og udviklingscenter for integrationen af ideer og nye tiltag på skolernes intranet. Med andre ord: Alt kan afprøves på FællesNettet og være til stor hjælp. Som skolekonsulenter bruger vi ofte FællesNettet, når der bliver spurgt ind til muligheder m.m. på skolernes eget intranet. Vi har valgt at tilkøbe samtlige SkoleIntramoduler til vores FællesNet – det giver os enestående mulighed for at lave firstlevelsupport på skolernes dagligdags problemer. Bliver FællesNettet brugt internt? Successen kan fx måles med de statistiske værktøjer, der er tilgængelige i FællesNettet . P.t. kan statistik tilgås via [Admin] – [Log] – [Samlet oversigt over alle besøg i intranettet]

“Lav et dokument på FællesNettet, der fortæller skoleforkortelserne”

De gode værktøjer – videnbase og videndeling • • • • • •

• • • • • •

• • • • •

Opslagstavlen Beskedsystemet Postlister Spørgeskemaer Fx undersøgelser dækkende alle skoler Deling af færdige spørgeskemaer, bl.a. har vi lavet skabeloner til APV og UMV, som skolerne frit kan anvende Kursustilmelding til kommunale kurser Vi udbyder en lang række kommunale kurser Bruges også til tilmelding til fælles arrangementer, foredrag etc. Videndeling Samlemapper Dokumentarkivet (omdøbt til Konsulenter og benyttes kun af forvaltningen i vores setup!)

Arbejdsrum Debatforum Dagbøger Blogs Ofte brugte papirer fra PPR (indstillinger), Sundhedsplejen m.fl. ”Find det her”!

Erfaringsmæssigt læses en besked fx af ca. 90% af modtagerne inden for 1-2 dage! (kan konstateres via historik-funktionen i beskedsystemet).

Den eksterne ressource Hvorfor ikke udnytte SkolePorten i forbindelse med FællesNettet? Vi har tilkøbt SkolePort-modulet og adressen www.skolekonsulenterne.dk – og det giver os en lang række muligheder i det daglige: • Offentlig platform – kan ses af alle inkl. forældre, elever..... • Nemt at vedligeholde, intet dobbelt bogholderi • Stor åbenhed • Ansigt udadtil • Mulighed for helt åben videndeling

• Hurtigt – giver god service til kommunens borgere og andre interesserede • ”Findes det – så findes det her”!

Administration af intern og ekstern ressource Konsulenterne i Tønder Kommune har via FællesNettet og SkolePorten en smidig formidlingsplatform, der tilmed er let at vedligeholde. Al administration ligger hos konsulentgruppen, primært hos artiklens forfattere. Skolerne sørger for al vedligeholdelse af deres lokale database over medarbejdere – og vi behøver blot med jævne mellemrum gå via [Admin] – [Import/eksport] – [Import af lærerdata] og [Importer oplysninger om lærere fra skolerne på FællesNettet]. Layout på den eksterne del er sket i samarbejde med kommunens PR-afdeling og overholder farvevalg, skrifttype osv. Dette

er ikke tilfældet for skolernes egne hjemmesider her bestemmer skolerne selv! Vi har valgt at arbejde med filformatet PDF – og ikke andre (undtaget er de få dokumenter, der skal kunne redigeres af modtagerne). Hermed sikrer vi stor sikkerhed omkring dokumenterne – og at alle ser dokumenterne, som de er tiltænkt!

Tilgængelighed og EyeCandy Selvom man er bundet op af krav omkring farver, logoer etc., er der i SkoleIntra-pakken (og dermed også FællesNettet) gode muligheder for et indbydende design, brug af Flash etc. Vi anbefaler, at stikordene er: • • • • •

Enkelhed og overskuelighed Enkel navigation Stort udbud af nødvendige materialer Aktualitet Bred modtagergruppe

In bed with SkoleIntra Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT

“SAAS og Cloud computing er begreber, som vi vil komme til at høre meget mere til i de kommende år”

Der findes mange programmer med stort læringspotentiale, som kan samarbejde med SkoleIntra. Artiklen viser konkrete eksempler på, hvordan man får gratis programmer og SkoleIntra til at arbejde sammen.

1. Forestilling idè/tanke 2. Eksternalisering/produktion af idè/tanke i konkret produkt 3. Kommunikation om og vurdering af produkt 4. Udvikling af nye forestillinger

Læring kan defineres som den proces, i hvilken en elev i en kombination af fremmediagttagelse og selviagttagelse konstruerer viden. Fremmediagttagelse og selviagttagelse kræver, at der er noget at iagttage. Eleven kan selvfølgelig reflektere over sine egne tanker, men hvis læreren og andre skal have en chance for at mediagttage, så skal tanker og idèer ”eksternaliseres; trækkes ud af elevernes hoveder. Eleven kan tale og skrive sine tanker ud, men i skolen arbejdes der ofte med noget, hvor det er summen af de enkelte dele, der udgør tanken. Det er således svært at forklare en collage, en video, et billede, da det her er helhedsudtrykket, der udgør fx collagen. Den amerikanske professor Seymour Papert har igennem begrebet ”Constructionism”, sat ord på det læringsmæssige potentiale, der er i arbejdet med at eksternalisere idèer og tanker til et konkret produkt. Potentialet ligger i den mulighed, der er for en refleksiv læreproces, når eleven har mulighed for at eksperimentere med det fysiske udtryk af hans tanker. Tanker og idèer der er eksternaliseret i fx en collage, giver eleven mulighed for at reflektere over resultat, mulighed for at kommunikere med læreren eller andre elever om hans collage. Han kan så omstrukturere den eller argumentere for dens udseende. Skematisk kunne læreprocessen se således ud:

Eksternalisering af idèer/tanker gør det muligt at etablere en 2. ordens iagttagelse, som er vital i en læreproces. Computeren er et uovertruffent redskab i forhold til ovenstående proces. Fordi den uden omkostninger tillader os at bygge op og rive ned igen og igen. Den kreative proces er gratis, når man arbejder med software. Sammentænkes ovenstående læringsteori med begreberne Cloud Computing og SAAS, bliver computeren det stærkeste våben, når læreren skal udøve den særlige form for kommunikation, som vi kalder for undervisning.

SAAS og Cloud Computing SAAS og Cloud computing er begreber, som vi vil komme til at høre meget mere til i de kommende år. Begreberne dækker en ny bølge af funktioner og services, som skyller ind over internettet. SAAS står for ”Software As A Service” og dækker over programmer eller applikationer, som ligger på nettet, hvor udbyderen giver dig en licens til at bruge applikationen eller programmet, når du har lyst eller behov. De fleste SAAS’er ligger online på udbyderens server, som du så kontakter, når du vil bruge programmet. Det kan være alt lige fra forretningsudvikling over tekstbehandling til billedbehandling og mediahåndtering såsom; Photoshop Express, Wix og Vuvox. Fælles for dem er, at du som bruger har et navn og en kode, og på forlangen-

de kan arbejde med programmet. Fælles er også, at de ligger i skyen. De er eksempler på begrebet Cloud Computing, hvor vi igennem en internet browser arbejder med et program og nogle data, som ikke er fysisk til stede på vores harddisk. Programmer og ofte også vores indhold, løftes væk fra harddisken og ud på nettet. En af konsekvenserne af SAAS og Cloud Computing ses i disse dage rundt omkring på skolerne, hvor mange it-vejledere og kommunale it-konsulenter skifter den traditionelle bærbare computer ud med de små netbooks, som ikke har stor harddisk og mange ram, men som er billige og kan gå på internettet. Mere behøves jo heller ikke, når vi finder programmerne ”oppe i skyen” igennem vores browser. Udbredelsen af SAAS’er er eksploderet på det seneste, og vil eksplodere endnu mere i løbet af de kommende år. Udover at de tilbyder innovative værktøjer fx i sammenhæng med læring, som jeg vil vende tilbage til, så skyldes deres udbredelse også det faktum, at de i modsætning til traditionelle programmer ikke skal købes og installeres. Du skal blot åbne din browser og kontakte programmet, så er du klar til at arbejde med det. Desuden, så har du altid nyeste opdatering ”installeret”, da denne installering kun skal foretages af en person, nemlig udbyderen, hvorefter alle de som har en licens, arbejder med den nyeste udgave og alle forbedringerne.

Vuvox og Wix Online applikationerne Vuvox.com og Wix.com er gratis eksempler på SAAS og Cloud Computing, som har et ekstremt stort læringsmæssigt potentiale (Billede 1). Vuvox er en online digital collage hvor tekst, billeder, lyd og video, kan sammensættes ved at trække og slippe medierne ind på en scene, og herved skabe en lineær collage i Flash. Wix.com er et Flash værksted, hvor billeder, lyd, video og tekst kan sammensættes på alle måder. Der er indbyggede animationer og funktioner, som kan tilknyttes de medier man arbejder med. Alt foregår lige så intuitivt som med Vuvox; man trækker og slipper noget ind på brugerfladen. Intet skal installeres, og man kan ”eksternalisere” sine idèer igen og igen. Begge applikationer har et kæmpe læringsmæssigt potentiale indbygget. Jeg vil ikke komme nærmere ind på funktionaliteterne i applikationerne, da disse er meget veldokumenterede på fx Skolekonsulenterne.dk eller på

LærIT.dk. Jeg vil i stedet fokusere på dialogen omkring elevens produktioner, da det er her det læringsmæssige potentiale ligger. Når eleverne konstruerer deres Wix eller deres Vuvox, så kan de selv på brugerfladen se deres færdige produkt og på den måde reflektere over deres eksternalisering af en ide, men dialogen fortsætter i hovedet på eleven. Derfor er det afgørende for læringsprocessen, at andre kan komme med betragtninger i dialog med eleven om hans produktion. Det er altså vigtigt på en eller anden måde at kunne offentliggøre Wix eller Vuvox produktionen i et mere eller mindre lukket forum, hvor det igennem dialogen bliver muligt for eleven at reflektere over sine valg sammen med andre. Da eleverne færdes i SkoleIntra, er ElevIntra et oplagt valg til fremvisning og dialog om produktionerne. ElevIntra giver samtidig nogle muligheder for at begrænse, hvem der kan kommentere og bidrage til dialogen.

In bed with SkoleIntra Vuvox og Wix kommer ikke som indbyggede applikationer i SkoleIntra. SkoleIntra er et lukket og kommercielt LMS, hvor det ikke er muligt at ”installere” eksterne ressourcer. Det skal dog ikke forhindre os i at udnytte det læringsmæssige potentiale, som SAAS’erne Vuvox og Wix kan skabe i en sammenhæng med SkoleIntra. For at få SkoleIntra ”in bed with” Vuvox og Wix, kan man udnytte den mulighed, som begge SAAS’er tilbyder for ”Embed”. Kort fortalt betyder ”Embedding” at placere noget inde i noget andet. Det kan være en video, et billede eller noget helt tredje. Både Wix og Vuvox kan man embedde forskellige steder i ElevIntra.

“I Wix kunne laves en hjemmeside over temaet ”Min familie”, hvorefter Wix-siden så kan embeddes i ElevIntra under fx ”Mine Websider””

Et praksiseksempel kunne være, at eleverne får til opgave at lave en tidslinje over Danmark i årene 1940 til 1945. Tidslinjen laves i Vuvox med billeder, lyd og video. Her er det selvfølgelig vigtigt, at de materialer eleverne bruger er lovlige at anvende. Her kunne kigges efter materialer under Creative Commons licenser. Når tidslinjen er lavet færdig, kan den embeddes i en samlemappe i ElevIntra, hvor det er muligt at komme med respons til elevens Vuvox. I ElevIntra under Admin > samlemapper masseoprettes samlemapper og faneblade til eleverne. Under oprettelsen af fanebladet kan det defineres, hvem der må se indholdet. Her kunne det i første omgang begrænses til kun at være læreren, eller læreren og klassekammeraterne

“Kort fortalt betyder ”Embedding” at placere noget inde i noget andet”

(Billede 2). Når mapper og faneblade er oprettet, har hver enkelt elev i klassen en samlemappe, hvori der kan gemmes, og hvor det er muligt at kommentere på indholdet af det der gemmes. Nu skal eleven embedde sin Vuvox i mappen. I programmet Vuvox vælges fanen ”myStuff” > ”my collages”. I oversigten over ”dine collager” kan der klikkes på den, man vil embedde. Det fine ved Vuvox er, at man ikke behøver at offentliggøre sine collager for at embedde dem. Hele verden behøver altså ikke at kunne se med, fordi du embedder i en samlemappe i ElevIntra. Når du har klikket på collagen, skal der klikkes på ikonet; ”Embed” (Billede 3). I menuen der ruller ud i venstre side, skal der klikkes på Full og herefter kopieres koden (Billede 4). I ElevIntra åbnes den samlemappe og det faneblad, der er oprettet til eleven. Opret herefter et nyt dokument, giv det en titel og en beskrivelse. I Editoren skrives ikke noget, men der klikkes i stedet på

Billede 1

Billede 2

knappen ”Kilde” som vist på Billede 5. Herefter højreklikkes der på dokumentet, og koden fra Vuvox sættes ind. Når dokumentet er gemt, vil Vuvox’en være embeddet i samlemappen, og den kan nu kommenteres af læreren. Vælger eleven at lave om på Vuvox’en på baggrund af refleksioner og dialog, så skal han bare gøre det ovre på Vuvox. Hans færdige produkt ændrer sig så automatisk i samlemappen. Dokumentet kunne eventuelt til sidst offentliggøres til hele verden under samlemappens egenskaber, og så vises frem i fx ForældreIntra. I Wix kunne laves en hjemmeside over temaet ”Min familie”, hvorefter Wix-siden så kan embeddes i ElevIntra under fx ”Mine Websider”. I Wix vælges øverst til højre knappen ”Publish” og herefter klikkes på ”Embed”. Vælg herefter ikonet ”MySpace” og klik på den boks, der hedder ”Manual” (Billede 6). I ElevIntra kan eleven nu

oprette et nyt hjemmesideprojekt under ”Eleven > Mine Websider”. Det første dokument kaldes ”index” og uden at vælge en skabelon klikkes på næste. I editoren vælges ”kilde” ikonet, og koden fra Wix

kopieres ind ved at højreklikke og vælge ”Sæt ind”. Herefter klikkes på gem, og elevens Flash hjemmeside fra Wix er nu en del af SkoleIntra. Hvis eleven på baggrund af dialog med klassekammerater og lære-

Billede 3

Billede 5

Billede 4

Billede 6

ren gerne vil forsøge at eksternalisere en ny ide, så kan hans hjemmeside ændres ovre i Wix, og når han gemmer derovre, så slår ændringerne igennem på hans hjemmeside under ”Mine Websider” ovre i ElevIntra.

I seng med fjenden At embedde i ElevIntra er det at sende SkoleIntra ”i seng med fjenden”? Nej, det er at berige et rigtig godt administrativt system, der tilbyder et lukket og sikkert miljø, hvor dialoger om noget så privat som ”hvordan man lærer” kan finde sted elektronisk, samtidig med at elevens integritet bevares.

Det læringsmæssige potentiale i cocktailen; ”SAAS + SkoleIntra” gør at man ikke kan sidde muligheden overhørig. SkoleIntra beriger Vuvox og Wix med et lukket miljø, hvor kommunikation om læreprocesser kan foregå i et for eleven beskyttet miljø. Samtidig beriger Vuvox, Wix og andre eksempler på SAAS SkoleIntra på et område, hvor det står knapt så stærkt, nemlig når det handler om arbejdet med sammensætningen af medier som video, billeder og lyd i et kreativt, intuitivt og fleksibelt miljø. Fænomenerne ”Embed”, ”SAAS” og ”Cloud Computing” må blive nøgleord i kommende versioner af SkoleIntra.

Redaktionel kommentar I version 4.8.0 er det gjort nemmere at indlejre objekter. Indsætningen af koden sker via et særligt vindue, hvor koden kontrolleres, og koden tillades kun fra udvalgte sites. Man kan indsætte embed-kode følgende steder: • SkoleIntras nyheder (som alternativ til et foto). Oprettes i LærerIntra og vises i LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra, Skoleporten og i Infokiosken. • Det elektroniske skoleblad (både bladhoved og i nyhederne) i Skoleporten • Webaviser i ElevIntra som illustration til nyhed. Webaviserne vises også i Skoleporten. • Multiple Choice (som illustration til testopgave) i LærerIntra og i ElevIntras forfatterværktøj til multiple choice • Arbejdsrum – som en ressource i arbejdsrummet i LærerIntra og ElevIntra • Banner på Skoleporten • Afsnit i logbøger i ElevIntra. Det er pt. muligt at indsætte kode andre steder direkte i dokumenter. Af hensyn til brugernes sikkerhed og systemets stabilitet overvejes det at reducere disse muligheder og i stedet om muligt at anvende en særlig dialogboks til kontrolleret indsætning af kode.

SkoleJura – 5 år med SkoleIntra Hanne Bender Advokat (L), ph.d.

Hver gang skolen kopierer materiale, både til undervisningsbrug og til intern administrativ brug, kommer de ophavsretlige regler i spil. Rettighederne til det materiale, som ligger på de beskyttede dele af SkoleIntra, er i den nuværende Copydan-aftale clearet med rettighedshaverne, som beskrevet i afsnit 1, og SkoleIntra har derfor med sine 5 års levetid lettet tilværelsen for mange skoler. Men selvom SkoleIntra har betydet en lettelse, er der stadig materiale, der ikke kan findes på SkoleIntra, og hvortil rettighederne derfor må cleares ad anden vej. Der er de seneste 5 år sket en udvikling inden for ophavsrettens område,

og denne udvikling skal der redegøres for i nærværende artikel. Samtidig skal belyses de nye problemstillinger, der er opstået omkring persondata, og som bliver mere og mere aktuelle og mere og mere komplekse for skolerne. Da det dog ville være en tung proces at spørge om lov hver eneste gang, der anvendes beskyttet materiale, ses der i det følgende på, hvilke alternativer der er oppe i tiden.

DEL 1 – DET OPHAVSRETLIGE PROBLEM 1. Copydan En af mulighederne for at lette processen, når der anvendes ophavsretligt beskyttede

tekster og billeder, er at indgå en aftale med Copydan. Copydans kopiaftale giver mulighed for til undervisningsbrug og intern administrativ brug på skolen at kopiere fra danske og udenlandske bøger, aviser, tidsskrifter, tegneserier, overheads, noder samt andet trykt materiale og printe materiale fra internettet. Derudover findes kopiaftalen også i en udgave, der udover det ovennævnte også giver mulighed for at indscanne materialet og uploade det til skolens intranet, men ikke til internettet. Copydan-aftalen har derfor vigtige begrænsninger, og der er skarpe grænser for, hvor store andele af et værk, der må kopieres. Der kræves en særlig aftale med Copydan, hvis det til undervisningsbrug skal være muligt at udklippe og kopiere isolerede billeder fra de tekster, kopiaftalen omfatter. Private, selvstændige skoler, der ikke har tilknytning til en kommune, må indgå en individuel aftale med Copydan. Er der tale om en kommunal skole, skal aftalen indgås af den kommune, skolen er beliggende i. Har den enkelte privatskole eller – for en kommunal skoles vedkommende – kommunen indgået en sådan aftale, får skolen herved en ret til at hente og bruge billeder fra internettet og samtidig at bruge trykte, isolerede billeder, som kopieres analogt, fx fra en bog. Skolen kan lave digitale kopier af billeder, overføre billeder-

ne til andre medier som fx overhead, dias, skolens intranet, cd-rom og andre digitale medier til brug for undervisningen, og lade billederne indgå i både lærer- og elevfremstillet undervisningsmateriale. Dog er der krav til den opløsning, skolen gengiver billederne i, idet de ikke må kunne reproduceres til professionelle formål. 2. Creative Commons Et af de vigtige og nyere udviklingstiltag omkring ophavsretligt materiale er Creative Commons. Creative Commons kom til Danmark i 2005 og er samlebetegnelse for en række licenser, som indehaveren af ophavsretten kan vælge at licensere sit værk under. Se nærmere på www.creativecommons.dk. Fælles for alle Creative Commons-licenserne er, at de giver licenstageren ret til at kopiere og gøre værket tilgængeligt for almenheden, når blot man krediterer værket på den måde, der er angivet af rettighedshaveren og licensgiveren. Kravene om kreditering fremgår i tilknytning til værket og kan fx være en pligt til at nævne rettighedshaverens navn, når værket kopieres eller tilgængeliggøres. Licenserne kan indeholde restriktioner, som det er vigtigt at være opmærksom på. Dette kan være enten forbud mod kommerciel anvendelse af værket og forbud mod at ændre, bearbejde eller bygge videre på værket. Creative Commons-licenserne kan også indeholde såkaldte copyleft-klausuler, hvor der i tilfælde hvor der ændres, bearbejdes

eller bygges videre på et værk, kun må ske viderespredning af det resulterende værk på tilsvarende licensvilkår. Forestillede man sig, at der her i bogen anvendtes et billede med en sådan tilhørende copyleft-klausul, ville hele bogværket således skulle licenseres på samme copyleft-vilkår. Generelt er tendensen blandt skoler en stigende interesse for Creative Commons, og denne ret nye måde at dele materialer på er fortsat i udvikling. Nogle af fordelene er, at materialet licenseret under Creative Commons er gratis og forholdsvist nemt at finde på de særligt indrettede søgemaskiner på internettet eksempelvis søgemaskinen http://search.creativecommons.org/. Hvis der kan findes materiale licenseret under Creative Commons, kan det derfor være et fornuftigt alternativ, når der er brug for materiale, som ikke er omfattet af skolens Copydan-aftaler. 3. Linking til materiale Et af de stadig store udestående problemer er retten til at linke. Linking betyder, at man indsætter en webadresse til et website i et dokument eller på en hjemmeside. Ofte linkes blot til forsiden af et website, men nogle gange ses, at der i stedet linkes direkte til den relevante underside uden om forsiden på det pågældende website. Det sidstnævnte kaldes deep-linking. Indtil videre er hverken linking eller deeplinking reguleret i nogle af de standardaftaler, herunder aftalerne med Copydan,

som skolen indgår. Der findes heller ingen særregler om linking i lovgivningen, så på dette punkt er man overladt til de almindelige regler om ophavsret og markedsføring. Praksis omkring linking og deep-linking har tidligere været forholdsvis restriktiv. Der har været afgørelser, som ganske enkelt forbød deep-linking til materiale. Som det ser ud i dag, må praksis betegnes som uafklaret, men vi har i nyere retsafgørelser set, at domstolene har været mere imødekommende over for retten til at deep-linke end tidligere. Hvorvidt en institution vil kunne deep-linke til undervisningsmateriale er stadig ikke afklaret. Det afgørende vil nok være, om man kan sige, at dette sker loyalt. Her vil blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt der sker en snyltning eller opnås en økonomisk gevinst ved denne linking, få betydning. Om linking sker loyalt, må afgøres konkret. Eksempelvis må linking ikke anvendes til omgåelse af fx en password-spærring ved, at der, hvis det kan lade sig gøre, deep-linkes til en underside. Det vil heller ikke være loyalt at lade det fremstå for brugeren som om, at det materiale, der linkes til, stammer fra ens eget website. Det skal være tydeligt for brugeren, at det er en andens website, linket fører til. 4. Regler om fair use? I USA har man regler om en ret til fair use af ophavsretligt beskyttet materiale. Noget lignende gælder desværre ikke under den danske ophavsretslov, selvom en ret

til fair use vil lette skolernes brug af materiale betydeligt. Der er dog kommet en nyere dom fra Landsretten, der kunne tyde på, at man i hvert fald fra domstolenes side i nogle sammenhænge godt vil acceptere en fair use. I den pågældende sag havde en kendt dansk kunstner brugt fotografier af Den Lille Havfrue i en kollage. Edvard Eriksens arvinger, som har rettighederne til Den Lille Havfrue, anlagde sag med påstand om ophavsretskrænkelse. Landsretten fandt imidlertid, at selvom der objektivt set var tale om en krænkelse, var der tradition for, at kunstnere i collager kunne anvende andres ophavsretsbeskyttede værker. Endvidere udtalte Landsretten, at det måtte afvejes konkret, om det her var hensynet til rettighedshaverne eller den kunstneriske ytringsfrihed, som skulle vægtes tungest, og i dette konkrete tilfælde faldt afgørelsen altså ud til fordel for den pågældende kunstner, som havde afbildet Den Lille Havfrue uden tilladelse. Landsrettens begrundelse er meget konkret, og øvrig praksis er yderst sparsom. Nogen generel regel om fair use i Danmark kan derfor ikke udledes af dommen alene, men alligevel kan den tages som udtryk for, at der fra domstolenes side er tegn på en vis opblødning i den ellers strenge håndhævelse af ophavsrettigheder.

DEL 2 – PERSONDATA 5. Introduktion til persondata Persondataloven trådte i kraft i Danmark i år 2000 og har sin baggrund i et EU-direktiv. Omfattet af loven er enhver oplysning, som kan anvendes til at identificere en bestemt person. Loven regulerer alle typer personoplysninger lige fra de helt generelle personoplysninger om navn, adresse, telefonnummer m.v., til de yderst følsomme og private personoplysninger som eksempelvis ens etniske baggrund og religiøse overbevisning samt CPR-numre. For alle typer personoplysninger gælder, at de kun må behandles til saglige formål. Endvidere gælder generelt et minimumsprincip, således at man ikke må registrere flere oplysninger end nødvendigt. 5.1. Kontaktoplysninger Skolen kan uden videre registrere generelle kontaktoplysninger på både elever og forældre, da dette er nødvendigt og sagligt i forhold til skolens virksomhed. Spørgsmålet er imidlertid, om skolen må videregive kontaktoplysninger på elever og forældre eksempelvis til andre elever og disses forældre? Skolen vil ikke være berettiget til at lægge sådanne oplysninger ud på skolens offentlige hjemmeside, og som hovedregel vil det ikke være lovligt at videregive kon-

taktoplysninger på elever og forældre til klassens øvrige elever og forældre, medmindre skolen har en berettiget og saglig årsag til sådan videregivelse af oplysninger.

Især i denne kategori af oplysninger er det centralt, at skolen holder sig for øje, at der ikke uden et specifikt samtykke må registreres flere oplysninger end nødvendigt.

Hvorvidt der foreligger en berettiget og saglig grund til videregivelse af kontaktoplysninger på elever og forældre til uddeling blandt de andre elevers forældre – eksempelvis i form af klasselister – eller upload af oplysninger til skolens intranet, beror på en konkret vurdering, som kan være vanskelig i praksis. I disse situationer skal der blandt andet tages hensyn til, hvor mange personer der gives adgang til oplysningerne, om der er tale om hemmelige telefonnumre og adresseoplysninger, og om adgangen til oplysningerne er fornødent beskyttet, så kun de relevante personer – i dette tilfælde andre elever og disses forældre – har adgang hertil. Normalt vil der i en situation som den nævnte med klasselister foreligge en berettiget og saglig grund til videregivelsen.

Hvis eksempelvis en elev på skolen pga. fødevareallergi ikke spiser bestemte fødevareemner, er det lovligt for hjemkundskabslæreren at registrere, hvilke fødevareemner der er tale om, men ikke nødvendigvis oplysninger om, at dette skyldes allergi.

Tendensen i samfundet er et øget fokus på beskyttelse af personoplysninger, og det kan derfor være hensigtsmæssigt, at skolen i tvivlstilfælde eller blot som standard udformer og anvender en egentlig samtykkeerklæring, der underskrives af forældre og i visse tilfælde også af eleven. 5.2. Følsomme og private oplysninger Følsomme og private oplysninger er yderligere beskyttet. Det kan eksempelvis vedrøre en elev eller forælders racemæssige eller etniske baggrund, religiøse overbevisning, helbredsmæssige og seksuelle forhold, strafbare forhold, væsentlige sociale problemer i hjemmet m.v.

Samtidig skal skolen sikre, at følsomme og private oplysninger kun kommer til kundskab for de specifikke lærere, som har et sagligt og nødvendigt behov for at kende til dem. 5.3. Særligt om billeder Billeder med genkendelige personer betragtes også som personoplysninger, der omfattes af Persondataloven. Den nugældende praksis er, at harmløse situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke fra de afbildede ud fra en afvejning af skolens interesser. Almindelige billeder af elevernes leg i skolegården kan således som udgangspunkt lægges på skolens hjemmeside. Det er dog en afgørende forudsætning, at de afbildede personer ikke med rimelighed vil føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, hvilket kan være en svær afgrænsning i praksis. Anderledes forholder det sig med portrætbilleder. Praksis er her, at der for at videregive sådanne billeder fx på skolens hjemmeside skal indhentes et samtykke fra enten forældre eller eleven afhængigt

af elevens alder. Klassebilleder betragtes også som portrætbilleder. 5.4. Indhentelse af samtykke Persondataloven indeholder ikke noget myndighedskrav eller andre regler om, hvornår man er gammel nok til at afgive samtykke til behandling af ens egne personoplysninger. I praksis opereres med en vejledende grænse ved 15 år, men skolen skal foretage en konkret modenhedsvurdering, hvor der skal lægges vægt på, om eleven kan forstå indhold og konsekvenser af at give et samtykke. Det samtykke, der efter Persondataloven gives af enten forældre eller elever, skal være på informeret grundlag. Det betyder, at skolen på forhånd skal oplyse om, hvilke oplysninger der ønskes behandlet, og hvad de skal bruges til. Endvidere skal et sådant samtykke være givet specifikt, således at det alene omfatter de bestemte personoplysninger og den bestemte handling, der er informeret om på forhånd. Skolen kan således ikke indhente et generelt samtykke til i al fremtid at registrere og videregive enhver oplysning om elever eller forældre.

DEL 3 – SUMMA SUMMARUM Praksis tyder på, at tendensen de senere år på det ophavsretlige område er en opblødning i, hvad beskyttet materiale må bruges til, men nogen egentlig regel om fair use findes på nuværende tidspunkt ikke i Danmark. Indtil videre vides, at domstolene til en vis grad accepterer et hensyn til den kunstneriske ytringsfrihed forud for en streng håndhævelse af ophavsretten. Om tilsvarende betragtninger om fair use gør sig gældende for undervisningsvirksomhed bliver måske afklaret i fremtiden. Mens der ophavsretligt er tegn på opblødning, er der omvendt, for så vidt angår håndhævelse af de persondataretlige regler, tegn på, at der de senere år er sket en opstramning, og at fokus på dette område er øget. Datatilsynet, som fører tilsyn med Persondatalovens overholdelse, er blevet mere tilbøjelig til at tildele advarsler og bøder og offentliggør ligeledes sine afgørelser på sin hjemmeside. Alt dette stiller krav til skolens omhyggelighed med omgang af personoplysninger og indhentelse med de nødvendige samtykker.

Yderligere inspiration og hjælp til SkoleIntra

SkoleIntras hjemmeside

SkoleIntras supportside

På skoleintra.dk kan du læse om mulighederne med LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra og Skoleporten. Det er også her du kan finde f.eks. nyheder, arrangementer, produktbeskrivelser og eksempler fra skolerne.

På support.emu.dk/skoleintra kan du finde udførlige vejledninger og svar på mange af de spørgsmål skolerne stiller til SkoleIntra. Du kan også se de nyeste driftsmeddelelser eller læse versionsbeskrivelser.