In bed with SkoleIntra by Uffe Sørensen

In bed with SkoleIntra Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT

“SAAS og Cloud computing er begreber, som vi vil komme til at høre meget mere til i de kommende år”

Der findes mange programmer med stort læringspotentiale, som kan samarbejde med SkoleIntra. Artiklen viser konkrete eksempler på, hvordan man får gratis programmer og SkoleIntra til at arbejde sammen.

1. Forestilling idè/tanke 2. Eksternalisering/produktion af idè/tanke i konkret produkt 3. Kommunikation om og vurdering af produkt 4. Udvikling af nye forestillinger

Læring kan defineres som den proces, i hvilken en elev i en kombination af fremmediagttagelse og selviagttagelse konstruerer viden. Fremmediagttagelse og selviagttagelse kræver, at der er noget at iagttage. Eleven kan selvfølgelig reflektere over sine egne tanker, men hvis læreren og andre skal have en chance for at mediagttage, så skal tanker og idèer ”eksternaliseres; trækkes ud af elevernes hoveder. Eleven kan tale og skrive sine tanker ud, men i skolen arbejdes der ofte med noget, hvor det er summen af de enkelte dele, der udgør tanken. Det er således svært at forklare en collage, en video, et billede, da det her er helhedsudtrykket, der udgør fx collagen. Den amerikanske professor Seymour Papert har igennem begrebet ”Constructionism”, sat ord på det læringsmæssige potentiale, der er i arbejdet med at eksternalisere idèer og tanker til et konkret produkt. Potentialet ligger i den mulighed, der er for en refleksiv læreproces, når eleven har mulighed for at eksperimentere med det fysiske udtryk af hans tanker. Tanker og idèer der er eksternaliseret i fx en collage, giver eleven mulighed for at reflektere over resultat, mulighed for at kommunikere med læreren eller andre elever om hans collage. Han kan så omstrukturere den eller argumentere for dens udseende. Skematisk kunne læreprocessen se således ud:

Eksternalisering af idèer/tanker gør det muligt at etablere en 2. ordens iagttagelse, som er vital i en læreproces. Computeren er et uovertruffent redskab i forhold til ovenstående proces. Fordi den uden omkostninger tillader os at bygge op og rive ned igen og igen. Den kreative proces er gratis, når man arbejder med software. Sammentænkes ovenstående læringsteori med begreberne Cloud Computing og SAAS, bliver computeren det stærkeste våben, når læreren skal udøve den særlige form for kommunikation, som vi kalder for undervisning.

SAAS og Cloud Computing SAAS og Cloud computing er begreber, som vi vil komme til at høre meget mere til i de kommende år. Begreberne dækker en ny bølge af funktioner og services, som skyller ind over internettet. SAAS står for ”Software As A Service” og dækker over programmer eller applikationer, som ligger på nettet, hvor udbyderen giver dig en licens til at bruge applikationen eller programmet, når du har lyst eller behov. De fleste SAAS’er ligger online på udbyderens server, som du så kontakter, når du vil bruge programmet. Det kan være alt lige fra forretningsudvikling over tekstbehandling til billedbehandling og mediahåndtering såsom; Photoshop Express, Wix og Vuvox. Fælles for dem er, at du som bruger har et navn og en kode, og på forlangen-

de kan arbejde med programmet. Fælles er også, at de ligger i skyen. De er eksempler på begrebet Cloud Computing, hvor vi igennem en internet browser arbejder med et program og nogle data, som ikke er fysisk til stede på vores harddisk. Programmer og ofte også vores indhold, løftes væk fra harddisken og ud på nettet. En af konsekvenserne af SAAS og Cloud Computing ses i disse dage rundt omkring på skolerne, hvor mange it-vejledere og kommunale it-konsulenter skifter den traditionelle bærbare computer ud med de små netbooks, som ikke har stor harddisk og mange ram, men som er billige og kan gå på internettet. Mere behøves jo heller ikke, når vi finder programmerne ”oppe i skyen” igennem vores browser. Udbredelsen af SAAS’er er eksploderet på det seneste, og vil eksplodere endnu mere i løbet af de kommende år. Udover at de tilbyder innovative værktøjer fx i sammenhæng med læring, som jeg vil vende tilbage til, så skyldes deres udbredelse også det faktum, at de i modsætning til traditionelle programmer ikke skal købes og installeres. Du skal blot åbne din browser og kontakte programmet, så er du klar til at arbejde med det. Desuden, så har du altid nyeste opdatering ”installeret”, da denne installering kun skal foretages af en person, nemlig udbyderen, hvorefter alle de som har en licens, arbejder med den nyeste udgave og alle forbedringerne.

Vuvox og Wix Online applikationerne Vuvox.com og Wix.com er gratis eksempler på SAAS og Cloud Computing, som har et ekstremt stort læringsmæssigt potentiale (Billede 1). Vuvox er en online digital collage hvor tekst, billeder, lyd og video, kan sammensættes ved at trække og slippe medierne ind på en scene, og herved skabe en lineær collage i Flash. Wix.com er et Flash værksted, hvor billeder, lyd, video og tekst kan sammensættes på alle måder. Der er indbyggede animationer og funktioner, som kan tilknyttes de medier man arbejder med. Alt foregår lige så intuitivt som med Vuvox; man trækker og slipper noget ind på brugerfladen. Intet skal installeres, og man kan ”eksternalisere” sine idèer igen og igen. Begge applikationer har et kæmpe læringsmæssigt potentiale indbygget. Jeg vil ikke komme nærmere ind på funktionaliteterne i applikationerne, da disse er meget veldokumenterede på fx Skolekonsulenterne.dk eller på

LærIT.dk. Jeg vil i stedet fokusere på dialogen omkring elevens produktioner, da det er her det læringsmæssige potentiale ligger. Når eleverne konstruerer deres Wix eller deres Vuvox, så kan de selv på brugerfladen se deres færdige produkt og på den måde reflektere over deres eksternalisering af en ide, men dialogen fortsætter i hovedet på eleven. Derfor er det afgørende for læringsprocessen, at andre kan komme med betragtninger i dialog med eleven om hans produktion. Det er altså vigtigt på en eller anden måde at kunne offentliggøre Wix eller Vuvox produktionen i et mere eller mindre lukket forum, hvor det igennem dialogen bliver muligt for eleven at reflektere over sine valg sammen med andre. Da eleverne færdes i SkoleIntra, er ElevIntra et oplagt valg til fremvisning og dialog om produktionerne. ElevIntra giver samtidig nogle muligheder for at begrænse, hvem der kan kommentere og bidrage til dialogen.

In bed with SkoleIntra Vuvox og Wix kommer ikke som indbyggede applikationer i SkoleIntra. SkoleIntra er et lukket og kommercielt LMS, hvor det ikke er muligt at ”installere” eksterne ressourcer. Det skal dog ikke forhindre os i at udnytte det læringsmæssige potentiale, som SAAS’erne Vuvox og Wix kan skabe i en sammenhæng med SkoleIntra. For at få SkoleIntra ”in bed with” Vuvox og Wix, kan man udnytte den mulighed, som begge SAAS’er tilbyder for ”Embed”. Kort fortalt betyder ”Embedding” at placere noget inde i noget andet. Det kan være en video, et billede eller noget helt tredje. Både Wix og Vuvox kan man embedde forskellige steder i ElevIntra.

“I Wix kunne laves en hjemmeside over temaet ”Min familie”, hvorefter Wix-siden så kan embeddes i ElevIntra under fx ”Mine Websider””

Et praksiseksempel kunne være, at eleverne får til opgave at lave en tidslinje over Danmark i årene 1940 til 1945. Tidslinjen laves i Vuvox med billeder, lyd og video. Her er det selvfølgelig vigtigt, at de materialer eleverne bruger er lovlige at anvende. Her kunne kigges efter materialer under Creative Commons licenser. Når tidslinjen er lavet færdig, kan den embeddes i en samlemappe i ElevIntra, hvor det er muligt at komme med respons til elevens Vuvox. I ElevIntra under Admin > samlemapper masseoprettes samlemapper og faneblade til eleverne. Under oprettelsen af fanebladet kan det defineres, hvem der må se indholdet. Her kunne det i første omgang begrænses til kun at være læreren, eller læreren og klassekammeraterne

“Kort fortalt betyder ”Embedding” at placere noget inde i noget andet”

(Billede 2). Når mapper og faneblade er oprettet, har hver enkelt elev i klassen en samlemappe, hvori der kan gemmes, og hvor det er muligt at kommentere på indholdet af det der gemmes. Nu skal eleven embedde sin Vuvox i mappen. I programmet Vuvox vælges fanen ”myStuff” > ”my collages”. I oversigten over ”dine collager” kan der klikkes på den, man vil embedde. Det fine ved Vuvox er, at man ikke behøver at offentliggøre sine collager for at embedde dem. Hele verden behøver altså ikke at kunne se med, fordi du embedder i en samlemappe i ElevIntra. Når du har klikket på collagen, skal der klikkes på ikonet; ”Embed” (Billede 3). I menuen der ruller ud i venstre side, skal der klikkes på Full og herefter kopieres koden (Billede 4). I ElevIntra åbnes den samlemappe og det faneblad, der er oprettet til eleven. Opret herefter et nyt dokument, giv det en titel og en beskrivelse. I Editoren skrives ikke noget, men der klikkes i stedet på

Billede 1

Billede 2

knappen ”Kilde” som vist på Billede 5. Herefter højreklikkes der på dokumentet, og koden fra Vuvox sættes ind. Når dokumentet er gemt, vil Vuvox’en være embeddet i samlemappen, og den kan nu kommenteres af læreren. Vælger eleven at lave om på Vuvox’en på baggrund af refleksioner og dialog, så skal han bare gøre det ovre på Vuvox. Hans færdige produkt ændrer sig så automatisk i samlemappen. Dokumentet kunne eventuelt til sidst offentliggøres til hele verden under samlemappens egenskaber, og så vises frem i fx ForældreIntra. I Wix kunne laves en hjemmeside over temaet ”Min familie”, hvorefter Wix-siden så kan embeddes i ElevIntra under fx ”Mine Websider”. I Wix vælges øverst til højre knappen ”Publish” og herefter klikkes på ”Embed”. Vælg herefter ikonet ”MySpace” og klik på den boks, der hedder ”Manual” (Billede 6). I ElevIntra kan eleven nu

oprette et nyt hjemmesideprojekt under ”Eleven > Mine Websider”. Det første dokument kaldes ”index” og uden at vælge en skabelon klikkes på næste. I editoren vælges ”kilde” ikonet, og koden fra Wix

kopieres ind ved at højreklikke og vælge ”Sæt ind”. Herefter klikkes på gem, og elevens Flash hjemmeside fra Wix er nu en del af SkoleIntra. Hvis eleven på baggrund af dialog med klassekammerater og lære-

Billede 3

Billede 5

Billede 4

Billede 6

ren gerne vil forsøge at eksternalisere en ny ide, så kan hans hjemmeside ændres ovre i Wix, og når han gemmer derovre, så slår ændringerne igennem på hans hjemmeside under ”Mine Websider” ovre i ElevIntra.

I seng med fjenden At embedde i ElevIntra er det at sende SkoleIntra ”i seng med fjenden”? Nej, det er at berige et rigtig godt administrativt system, der tilbyder et lukket og sikkert miljø, hvor dialoger om noget så privat som ”hvordan man lærer” kan finde sted elektronisk, samtidig med at elevens integritet bevares.

Det læringsmæssige potentiale i cocktailen; ”SAAS + SkoleIntra” gør at man ikke kan sidde muligheden overhørig. SkoleIntra beriger Vuvox og Wix med et lukket miljø, hvor kommunikation om læreprocesser kan foregå i et for eleven beskyttet miljø. Samtidig beriger Vuvox, Wix og andre eksempler på SAAS SkoleIntra på et område, hvor det står knapt så stærkt, nemlig når det handler om arbejdet med sammensætningen af medier som video, billeder og lyd i et kreativt, intuitivt og fleksibelt miljø. Fænomenerne ”Embed”, ”SAAS” og ”Cloud Computing” må blive nøgleord i kommende versioner af SkoleIntra.

Redaktionel kommentar I version 4.8.0 er det gjort nemmere at indlejre objekter. Indsætningen af koden sker via et særligt vindue, hvor koden kontrolleres, og koden tillades kun fra udvalgte sites. Man kan indsætte embed-kode følgende steder: • SkoleIntras nyheder (som alternativ til et foto). Oprettes i LærerIntra og vises i LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra, Skoleporten og i Infokiosken. • Det elektroniske skoleblad (både bladhoved og i nyhederne) i Skoleporten • Webaviser i ElevIntra som illustration til nyhed. Webaviserne vises også i Skoleporten. • Multiple Choice (som illustration til testopgave) i LærerIntra og i ElevIntras forfatterværktøj til multiple choice • Arbejdsrum – som en ressource i arbejdsrummet i LærerIntra og ElevIntra • Banner på Skoleporten • Afsnit i logbøger i ElevIntra. Det er pt. muligt at indsætte kode andre steder direkte i dokumenter. Af hensyn til brugernes sikkerhed og systemets stabilitet overvejes det at reducere disse muligheder og i stedet om muligt at anvende en særlig dialogboks til kontrolleret indsætning af kode.