Aars Avis nr. 40 - 2022

- egnens lokalavis siden 1927

Avis · Haverslev Avis · Hornum Avis · Vegger Avis Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S Ansvh. redaktør Thorkil Christensen aarsavis@aarsavis.dk

Oplag: 15.950

I redaktionen: Ture Damtoft - Torsten Hansen redaktion@aarsavis.dk

Annoncemodtagelse: Aars Avis, Himmerlandsgade 150, 9600 Aars Tlf. 98 62 17 11, mail: annonce@aarsavis.dk

Åbningstider:

Mandag - torsdag kl. 8.00 - 16.00. Fredag kl. 8.00 - 15.00

Har De ikke modtaget avisen senest torsdag kl. 19?

Henv. bedes rettet til Aars Avis’ distributør Nordjyske Distribution fredag kl. 7.00 - 15.00, lørdag og søndag kl. 8.00 - 10.30 på tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

Aars Avis er medlem af Danske Medier, PD Danske Lokalaviser og annoncesalgsorganisationen

De Lokale Ugeaviser.

Himmerlandsgade 80 9600 Aars Tlf. 98 62 34 88

Det er altid én af

Mærkedage i Aars Avis

Aars Avis bringer gerne meddelelser og omtale af runde fødsels dage fra og med 50 år, bryllupsbilleder, omtale af sølv-, guld-, diamant- og krondiamantbryllup og jubilæer. Omtalen bringes kun forud for begivenheden og er gratis. Redaktionen respekterer også ønsker om undladelse af mærke dagsomtale. E-mail: aarsavis@aarsavis.dk eller ringes ind på tlf. 98 62 17

Indleveringsfrister: Forretningsannoncer , større annoncer, samt fællesaverteringer med andre blade: Torsdag inden kl.

Runde fødselsdage

75 Børge Bloksgaard

Samuelsen, Løv sangervej 28, Aars, lørdag, 8. oktober.

ted, og indenlands er AaB hans favoritklub.

Desuden er han nærmest et omvandrende sports leksikon, og kan huske navne og episoder fra utal lige sportsgrene som skak, boksning, håndbold, olym piader, og ikke mindst fod bold.

Hun har styr på sommerfuglene

Der er “sommerfugle” i

70

Ditte Møller, Blæ revej 100, Blære, Aars, fredag, 7. oktober.

70

Anne-Grethe Thyr

restrup, Toftepar ken 28, Aars, onsdag, 12. oktober.

Udover arbejdet som maler, er Kristian Skovhus også deltidslandmand, idet han efter sine forældres død overtog fødehjemmet i Blære.

Hjemmet hvor han som den yngste voksede op sam men med sine søskende.

Kristian Skovhus er et sympatisk og vidende men neske, der læser megetbåde faglitteratur og aviser.

Hans udsyn har også taget ham på mange spæn dende rejser i Europa, og ture i Danmark.

Fødselaren har godt med himmerlandsk lune, og mange nyder at være i hans selskab.

Ditte Hammershøjs mave. Ikke for mange, den rigtige mængde af spænding og nervøsitet in den hun fredag skal holde sin første tale som for mand for Kimbrerskuet i Aars, siden hun overtog hvervet for lidt under et år siden.

Den 32-årige selverklæ rede bondekone var ikke helt sikker på, om hun magtede opgaven. Andre var derimod helt sikre, og nu vil hun vise dem, at hun kan leve op til tilliden og forventningerne.

Og en del erfaring fra Kimbrerskuet har hun da.

dansk-studiet ved Aarhus Universitet.

65 Kristian Skovhus Kristensen, Skole vænget 6, Blære, tirsdag, 11. oktober.

Efter endt skolegang i Blære Skole, begyndte Kri stian Skovhus som 16-årig i lære hos malermester Kri stian A. Thysk i Aars.

Med svendebrevet på plads efter knap fire års ud dannelse fulgte en del år med malerfaget i fokus. Der blev dog også tid til et op hold på Viborg Gymnastik højskole, og lysten til mere viden udmøntede sig i en læreruddannelse, som han færdiggjorde fra Aalborg Seminarium i 1993.

Det blev dog ikke som lærer, at Kristian Skovhus fortsatte sin arbejdskarri ere, men derimod med ma lerjobs hos malermester A. Aage Mortensen i Ranum. Et job og en beslutning som både Kristian Skovhus og mange kunder gennem årene har sat pris på.

Udover mange pensel strøg er der også blevet tid til Kristian Skovhus’ alt overskyggende fritidsinte resse for sport.

Han har selv i de unge år dyrket meget sport, især håndbold og fodbold, og det bliver nu til mange ti mer foran TV med de store kampe fra udland og ind land.

Kristian Skovhus er pas sioneret fan af den engelske topklub Manchester Uni

Off. bekendtgørelser (møder, indbydelser, taksigelser og lign.), forlystelser og loppeannoncer: Fredag inden kl. 9.

60

Dorte Michelsen, Granlidevej 28, Hornum, onsdag, 12. ok tober.

For Ditte Hammers høj har været med i lige så mange år, som der står på dåbsattesten.

Far og mor havde Ditte med fra ”Kærgaard” ved Stenild, inden hun kunne gå.

Som fem-årig mønstre de hun kalve og da kræf terne var til det, gik hun over til køer.

At tage til dyrskue var og er fortsat noget for hele familien. Far, mor, de tre søskende og nu også deres bedre - eller i hvert fald li geså gode - halvdele.

Ditte Hammershøj overtog ”Kærgaard” sam men med ægtefællen An dreas i januar.

Ditte mødte Andreas efter et par år, og i 2015 købte de ejendommen ved siden af forældrenes gård - Stenild var begyndt at trække hende tilbage.

I 2016 blev hun cand. mag. i dansk og fik en stil ling som lektor på Nord jyllands Landbrugsskole.

Året efter kom datteren Agnes til verden, og An dreas havde sammen med svigerfar i et par år talt om, at de da kunne over tage gården.

Det var lidt svært for Ditte, for alle dem, hun havde gået i gymnasiet med, var flyttet langt væk.

Heldigvis flyttede der et andet par med små børn til, og Ditte har efterhån den fundet sin plads i det lokale liv.

Mich Vraa taler i Aars

AARS: Forfatteren Mich Vraa, der er kendt for Vest indien-trilogien og aktuel med “Tre dage i april” hol der foredrag på Aars Bib liotek torsdag, 6. oktober

Der er stor interesse for forfatterforedrag i Vest himmerland. Mich Vraa fortæller om sit forfatter skab og om de historiske begivenheder, der ligger til grund for hans bøger.

- Vi glæder os til at få be søg af Mich Vraa i Aars, for han er en dygtig fortæl ler. Jeg glæder mig til at få et indblik i hans store research-arbejde og høre ham fortælle om både skri veproces og de historiske begivenheder, der danner kulisser i hans bøger, siger bibliotekar Susanna Thom sen.

“Tre dage i april” foregår i slutningen af Anden Ver denskrig.

Små rubrikannoncer (køb og salg): Mandag inden

Men det krævede lidt overtalelse inden hun var med på at flytte tilbage, og blive tredje generation på gården.

Barndommen var den klassiske trygge på landet med højt til himlen og fri hed til at have venner på besøg, ride på hesteneog alligevel med tydelige grænser.

De tre søskende, Ditte er storesøster til en bror og søster, hjalp til på gården, uden at der var noget pres eller nogen forventning om det.

Men til dyrskuerne var de allesammen med.

Efter folkeskole i Nør ager og gymnasie i Aars skiftede Ditte Hammers høj til litteraturen - det tog dog lige et par år.

To år hvor hun ople vede Tanzania, Kenya og England, så noget af ver den, mødte en masse men nesker, og lærte en del om sig selv og Danmark; især at vi har det rigtig godt.

Hun var også på høj skole i et halvt år, og i 2011 begyndte hun på

Abonnementspris: 800,- pr. år. Løssalg 5.- kr.

bladets

Hun ville gerne enga gere sig mere, men med et fuldtidsarbejde som lek tor, 400 Holstein køer og ca. 280 ha. jord at passe, formandsposten for Kim brerskuet og - allervigtigst - mor til Agnes og Eske, er døgnets 24 timer fyldt pænt op, hvis der skal være tid til også at sove lidt.

På fredag får skuets yngste formand nogensin de sin talerdebut på Kim brerskuet, og hele familien er med.

Der er fem køer med fra ”Kærgaard”, og så har Ditte og Andreas lånt 15 kvier ud til andre.

Præmier eller ej - og dem har der været mange af i årenes løb - håber for manden, at alle udstillerne og publikum får en god dyrskueoplevelse.

Og sommerfuglene? Dem er der styr på. Efter al arbejdet fra så mange mennesker med at arran gere Kimbrerskuet glæder Ditte Hammershøj sig til at byde velkommen og sige tak.

nummer

Lokale meddelere: Kirsten Olsen, Vognsild, Østrup

Vestrup Tlf.

Forfatter Mich Vraa kommer til Aars.

Ditte Hammershøj.

Kristian Skovhus Kristensen, Blære - 65 år tirsdag, 11. okto ber.

Om sprog og attitude

Af Thorkil Christensen, redaktør

Det er ofte blevet sagt, at vi skal huske at holde en sober tone. Det gælder f. eks når vi blander os i den lokale debat og skriver et læserbrev til avisen, eller når vi kommer med en hurtig bemærkning i kommentarfeltet på Facebook.

Der kan hurtigt flyve en finke af panden fordi det efter hånden går så stærkt med at blande sig i debatten, at det er det første, det bedste følelsesudbrud man vælger, i stedet for at tænke sig om en ekstra gang. For nogle år siden, før Facebook, mail og internet var opfundet, sagde man, at det var godt lige at sove på indholdet inden man sendte et læserbrev af sted til avisen.

Sådan er det ikke længere. I dag flyver kommentarer og ord gennem luften og via mail på mobiltelefonen i en lind strøm - og så tager man skraldet bagefter. Eller lader dem i stikken som det går ud over.

Forleden, da jeg var på vej til avisen fra lægehuset i Aars, dumpede jeg hovedkulds ind i en radioudsendelse, som jeg aldrig fandt ud af, hvad hedder. Men emnet var, at lyttere kunne fortælle om, hvad de allermest ønsker sig afskaffet. En kvinde ringede ind og sagde, at hvis hun kunne afskaffe noget, så skulle det være anvendelsen af ordet “sindsygt” som hun synes bruges i flæng. Altså, at noget er “sindsygt godt”, at man er “sindsygt utilfreds” med dit og dat, og at priserne nu er steget “sindsygt meget”.

Det kan kvinden have ret i, for vi anvender alt for man ge ord som tillægges en så voldsom betydning, at det er helt ude af proportioner. Og som der med rette blev sagt af speakeren, så findes der ikke længere sindsyge, men måske evnesvage.

Jeg har tænkt lidt over tingene, og er ikke utilbøjelig til at give den kvindelige lytter ret. Hvorfor bruge så vold somme tillægsord for at forklare noget. Vi ser det også i Aars Avis, når vi bringer et citat i en artikel.

Kort efter kom en pensioneret lærer(inde) ind på avisen. Hun har altid været skarp til sprog og er stadig god til at formulere sig på skrift. Hun blev lige sat kort ind i tin gene fordi hun spurgte interesseret til, hvad min klumme i denne uge skulle handle om. Hun gav mig ret, og vi blev hurtigt enige om, at der er for mange alt for dramatiske ord i spil, ligesom mange ordstillinger er forkerte.

“Det er bare fedt” er et udsagn vi hører, når de der bliver spurgt ikke kan finde på et fornuftigt svar. Eller ønsker at kommentere noget. “Fedt” dækker over det meste, og “det er bare fedt” er i dag anerkendt af Dansk Sprognævn som et almindeligt udtryk. I mit hoved er fedt noget, der kan være for meget af på en gris, og absolut ikke noget som er godt og sundt, hvilket det er blevet til når vi siger “Det er bare fedt”.

Sådan er der så meget, men nu skal vi selvfølgelig ikke være sarte...

Sport er ikke min stærke side, men jeg kan da undre mig over mange af de brutale udtryk som bruges i en fodbold kamp. Engang var det en fest at overvære en sportskamp. I dag er det med ballade og romerlys og i ramme alvor når to hold mødes, og der fra tilskuerpladserne råbes: “Pløk ham ned” - eller det som er værre.

Vi kan få den tanke, at der med sådanne tilråb ikke er noget at sige til, at samfundet er blevet mere råt end det var tidligere. Eller ihvertfald anderledes. Ordstrøm og attitude er ændret til noget, der er barsk og arrogant. Vi ser ledere på sidelinjen med tyggegummi i munden og voks i håret, men uden et smil på læben. Mange er øko nomisk afhængige af en sejr, og så dybt koncentreret om at vinde, at de helt glemmer at fodbold er en sport, hvor man helst skal kunne tabe og vinde med samme sind.

lidt mere afslappet på tingene når det gælder sprog og attitude?

Vores gode mor, svigermor, farmor og oldemor Ingrid Nygaard Thomsen

25. november 1936* 1. oktober 2022†

er stille sovet ind

Steen og Karin

Flemming og Jette Henrik og Hanne Børnebørn og oldebørn Begravelsen finder sted fra Aars Kirke lørdag den 8. oktober kl. 13.30

†

Vor kære mor, svigermor, mormor og farmor

Else Hansigne Bak

*18. september 1936 i Stevelt † 3. oktober 2022 i Aars

På familiens vegne Ellen, Tove og Søren

Bisættelsen finder sted fra Ravnkilde Kirke, onsdag den 12. oktober kl. 11.00.

Er tilbage fra barsel

Tusind tak for jeres opmærksomhed i forbindelse med vores mor svigermor, mormor og oldemor Kamma Hald Johansens

død og begravelse

Tak for de mange hilsner, blomster og kranse Det varmer og gør en stor forskel for os i denne tid Venlig hilsen Familien

Hjertelig tak

for opmærksomheden ved vor elskede Anna Marie Sondrup Pedersens bisættelse fra Aars Kirke den 30. september 2022. Tak for besøg og opringninger. Tak til Pastor Lone Primdahl Dolmer for den smukke tale i kirken.

Hilsen familien

Mangler

Indbydelse

i anledningen af min

års fødselsdag vil det glæde mig at se familie, venner og naboer til brunch i Skivum Krat, søndag d. 6. november 2022 kl. 10.30 Af hensyn til borddækning ring eller sms senest d. 30. oktober 2022 Lisbeth tlf. 6178 8460 Kjeld tlf. 3011 1576 Hilsen Lisbeth K. Nielsen, Gundersted

Janni Frölich . tlf. 93 88 96 00

Koncert

”Tørfisk’en og Undermåleren ”

Anders og Bent Bro er kendt fra Tørfisk og Fotovognen

Mandag 10. oktober kl. 19.00

Ulstrup Kirke, Hornum. Entre 50 kr.

Kontant eller MobilePay i døren. Ulstrup Gundersted Menighedsråd

AARS AVIS

Aars Seniorer

Musik og underholdning med Bo Young på Kimbrer Kroen, Aars

onsdag den 19. oktober kl. 13.30

Sanger og musiker Bo Young underholder med kendte numre fra sit repertoire, Jodle Birge’s musik lever stadig, siger Bo young. Det bliver en rigtig syng med eftermiddag.

Der serveres et stykke smørrebrød og kage til kaffen. Der kan tilkøbes drikkevarer.

Kom og få en god eftermiddag og et godt socialt samvær. Alle er velkomne.

Pris kr. 100 pr. person

Tilmelding senest den 14. oktober til Per tlf. 2165 5243. Der kan betales på: Bank: Sparekassen Danmark

Konto: 9070 1750390206, MobilePay 93 17 62

Bestyrelsen

Advokatvagt i Aars

Advokatvagten yder gratis vejledning

første hverdags-torsdag i hver måned i tidsrummet kl. 16.00-17.00.

Advokatvagten har til huse hos

Advokatfirma, Kirkegade 1,

Advokatvagten

personlig

Når du har

Aars.

rådgivning og kan

i Aars hvis ikke

er nævnt

Spis Sammen Venner, Aars

12. oktober kl. 17.30

medlemmer 120 kr.

ikke medlemmer 150 kr.

Tilmelding Kirsten Mark Nielsen, tlf. 2967 3479.

Tidligst fra fredag 7. okt. kl. 9.00 til mandag 10. okt. kl. 12.00.

Mandagsmøde med ølsmagning

mandag d. 24. oktober kl. 14.00-16.30

Niels Tikjøb Olsen, Aalborg holder foredrag om øl og serverer 10 slags øl med passende sange.

Pris 65 kr.

Tilmelding: til Jenny Søgaard, tlf. 2463 2508.

Tidligst fra 10. okt. kl. 09.00 og senest fredag 21. okt. kl. 18.00.

Søndags Café

søndag 30. oktober kl. 14.00-16.00

Gertrud Bjerg synger og spiller til nye og gamle fællessange fra eget sanghæfte.

Pris medlemmer 35 kr.

Pris ikke medlemmer 50 kr.

Ingen tilmelding.

hilsen

Sagen, Aars

Aars Skole sparer på energien

Af Torsten Hansen

AARS: På grund af den nu værende krise er det en god ide at sænke temperaturen i bygninger til 19 grader, men det kræver, at man ved hvad temperaturen er i dag.

- Vi ved faktisk ikke, hvad temperaturen er i lokalerne nu, så hvis vi skal skrue ned, kræver det, at vi ken der temperaturen, siger skoleleder Søren Toft Møl gaard, Aars Skole.

Eleverne har gennem længere tid klaget over, at det trækker ind gennem vinduerne, så papirer blæ ser væk. Det betyder, at det kan være nødvendigt at hæve temperaturen, så den kommer op på 19 grader.

Men der er bedre tider på vej.

- I efterårsferien får vi skiftet vinduer i stueplan og første sal på tre bygnin ger, siger Søren Toft Møl gaard.

BEKENDTGØRELSER

Det er en beslutning der er taget længe før talen er kommet på at sænke tem peraturen i lokalerne.

- Man kan sige, at vi er hel dige det sker nu. Det er lidt det samme, som da Corona kom, dengang havde vi lige fået nye computere, siger skolelederen.

Det handler ikke kun om temperatur, det er også vig tigt at spare på energien.

- Folk fra kommunen er ved at lave en analyse af, hvad vi kan gøre. Vi har tænkt på, at vores computere altid står til opladning. Vi kunne tage dem ud af stikket, det

vil spare noget, vurderer Søren Toft Mølgaard. - Jeg håber, vi finder måder at spare på, og at vi bruger krisen til at blive klogere, så vi fortsætter med at spare senere hen. Vi burde væ ret gået i gang for miljøets skyld, indrømmer han.

Aars Skole består af æl dre bygninger. Ud over nye vinduerne så bliver venti lationsanlægget på skolen skiftet til januar. Og efter følgende skal skolen have nyt tag.

- Der går et års tid, inden vi er færdige, vurderer skolele deren.

Indkaldelse til ejendomsdom

Retten tillader offentlig indkaldelse til ejendoms dom vedrørende matr.nr. Brådshave Gde 4b, Oudrup, beliggende Årupvej 75, 9670 Løgstør.

Ole Thordahl Nøhr anmoder om offentlig indkaldelse med henblik på ejendomsdom med denne påstand: at Ole Thordahl Nøhr er rette adkomstshaver til matrikel nummer 4b Brådshave Gde, Oudrup, beliggende Årupvej 75, 9670 Løgstør med et areal på 34.662 m2 Retten vil afgøre sagen i et retsmøde den 6. januar 2023 kl. 09.00 ved Retten i Aalborg, Badehusvej 17, 2. sal, retssal C, 9000 Aalborg.

Såfremt ingen fremsætter indsigelser, må det for ventes, at der bliver afsagt ejendomsdom som begæret.

Sag: BS 12298/2022 ALB

KOL-kor i Farsø

GENERALFORSAMLING

den 13. oktober 2022 kl. 18.00 på Kimbrerkroen

Foredrag med Mich Vraa på Aars Bibliotek

Oplev den anmelderroste

dage i

Hør om forfatterskabet og det store research-arbejde. Torsdag den 6. oktober kl. 19.00 på Aars Bibliotek. Køb billetter á 50 kr. på vhbib.dk

Minimalisme og sparetips med Nanna Hyldgaard på Farsø Bibliotek

Forfatter Nanna Hyldgaard fortæller om at skære ned og få tid og råd til det vigtige i livet. Hun er kendt for bestsellerne ”Lev for det halve” og senest ”Rig på tid.”

Tirsdag den 11. oktober kl. 19.00 på Farsø Bibliotek. Køb billetter á 50 kr. på vhbib.dk

næste

kontingent

Sorten Muld giver en koncert i Aars

AARS: Det genopstandne folktronica fænomen, Sor ten Muld, har på deres livetour begejstret anmeldere landet over. Sorten Muld kan opleves på scenen i Vesthimmerlands Musik hus i Aars fredag, 7. okto ber.

Sorten Muld brød bredt igennem i slutnin gen af 1990erne med ny fortolkninger af nordiske middelalder-ballader i iørefaldende elektro-folkarrangementer.

På deres nye album, ”Mark IV - Lånt tid” fra 2021, løfter de arven fra dengang og genfinder ner ven med nye elektroniske

sagaer. Historiske ballader serveret i en nutidig for tolkning med triphoppens tålmodighed og technoens kant.

Til koncerten møder publikum Ulla Bendixens tusmørke-sang i centrum for det syv-mand store band. Nye og gamle sange i en orkestrering, der be væger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflæn gende udbrud. I dag har mellemøstlige instrumenter og inspirationer fundet vej til det vidtfavnende lyd landskab. En ny lyd af Nor den og en ny lyd af Sorten Muld.

Aars-fabrik med i fusion

er vært ved smørrebrød, øl eller vand.

medlemmer kan optages på dagen inden generalforsamlingen indledes.

er velkomne!

AARS: En fusion mellem elektronikproducenten GPV, der har fabrik i Aars, og schweiziske Enics er gen nemført 3. oktober. De to virksomheder er fusioneret til ét nyt selskab med mere end 7.500 medarbejdere og en omsætning på over syv mia. kr.

Det danske industrikon glomerat Schouw & Co.

får en aktiemajoritet på 80 pct. mens det familieejede finske investeringsselskab Ahlström Capital Group bliver minoritetsaktionær med 20 pct.

Det fusionerede selskab får navnet GPV Group A/S under ledelse af Bo Lybæk som administrerende direk tør. Bo Lybæk er oprindelig fra Vesthimmerland.

Aars Skole skal have nye vinduer monteret i efterårsferien.

Ny butik i Aars med vin, hekse og lopper

Margit Kristensen åbner med Halloween-oppyntning i haven ved Himmerlandsgade

Af Torsten Hansen

AARS: Fredag, 14. oktober åbner en ny butik i Aars. Navnet er Kælder Vin, Blomster og Loppefund.

Det er Margit Kristen sen, der tidligere har drevet cafe med mere i Aars, som har indrettet garagen ved hendes privatbolig på Him merlandsgade 147 til butik, og inden længe bliver der udvidet med et kælderlo kale.

Allerede nu er en vejbod åbnet, og samtidig med bu tiksåbningen åbner hun ha ven for gæster.

- Det er snart Halloween, derfor har jeg indrettet ha ven med lygter, skeletter, hekse og andre hyggelige ting, siger Margit Kristen sen. Hun synes, at det er sjovt at pynte op til Hallo ween. I haven kan man op leve en “hyggelig” kirkegård og skeletter der hygger sig på solbænke.

- Jeg vil gerne udnytte ha ven. Derfor har jeg pyntet op til Halloween. Til jul vil jeg også åbne haven - selv følgelig med juleudsmyk ning, lover hun.

Lopper og vin Åbningen af butikken har været i Margit Kristen sens tanker længe. Først satte Corona-restriktioner en kæp i hjulet, så var det håndværkerne der havde alt for travlt. Derefter kom

krigen i Ukraine, men så ville Margit Kristensen ikke vente længere.

Hun er klar med et loka le fyldt op med loppefund og vin.

Der er også en del blom ster inde og ude.

Tidligere har hun solgt brugskunst, men det kalder hun det ikke længere. - Jeg vil hellere kalde det loppefund.

Det er genstande jeg har fundet på loppemarkeder

og sat i stand, forklarer hun.

Vinene er dog helt nye.

Hun fortsætter det samar bejde, hun tidligere har haft med H. J. Hansen Vin.

- Lige nu er det kun et lille udvalg, men når håndvær kerne får tid, så udvider jeg med kælderen, hvor der kan være mange vine, lover Margit Kristensen.

Et hul i gulvet er klar, men nede i kælderen mang ler der meget endnu, før den kan åbnes for kunder.

- Jeg har flere planer. Når vinkælderen åbner, begyn der indretningen af lokalet bagved, hvor der kan hol des vinsmagning, forklarer hun.

Den nye butik er ikke så stor. Derfor er planen fore løbig, at der holdes åbent fredag og lørdag - dog åbnes boden og haven torsdag.

Udenfor ved vejboden er der salg hver dag via selvbe tjening.

Oplev den nye

Op til Halloween åbner Margit Kristensen haven med skeletter og hekse. Foran den nye butik i Himmerlandsgade har Margit Kristensen en vejbod, hvor der holdes åbent hver dag.

Oplev

nye SUV-coupé ID.5, der giver dig høj komfort

masser af elektrisk køreglæde. Du kan få den leveret i 2022 afhængigt

attraktive

Samme

levering gælder

den populære elektriske SUV ID.4.

husk

Volkswagen Aalestrup & Hobro ligger i Aalestrup.

Minderne stod i kø da 1972-talenter mødtes

Af Thorkil Christensen

AARS: Luften var tyk af gode minder og stemningen var høj, da 12 tidligere fod boldspillere fra truppen, der i 1972 udgjorde Aars Idrætsklubs Talenthold var samlet på stadion i fredags.

Spillerne er siden spredt for alle vinde, to er ikke mere, og flere havde ikke set hinanden siden holdet i 1972 overraskede alt og alle ved at spille sig helt i top af turneringen med 128 hold.

Dermed havde Aars Idrætsklub placeret sig på det fodboldmæssige Dan markskort.

Det var anden gang i løbet af fire år, at Aars Idrætsklub gjorde sig be mærket med talentholdet. I 1968 kom holdet fra Aars i finalen i Nakskov og blev nummer tre. Det var stort og noget der blev lagt mær ke til. At Aars så gjorde det igen i 1972 var endnu større. Denne gang blev fi nalestævnet afviklet over to dage i Aars med besøg af landsholdets træner Rudi Strittich, formanden for DBU, Vilhelm Skousen, og 1300 tilskuere på stadion.

En af spillerne fra 1972-hol det, Per Glerup, Aars, hu sker at talentturneringen blev skabt i 1961 af Dansk Boldspil-Union og var gæl dende for spillere fra 17 til 20 år. Turneringen blev afviklet frem til 1980, om kring den tid hvor profes sionel fodbold blev indført i Danmark.

Talentturneringen

- Turneringen blev en kæm pe succes, idet divisions klubberne så enorm pre stige i at føre kommende “stjerner” frem.

De store klubber stillede med de absolut bedste spil lere i alderskategorien. 128 hold fra hele landet spillede efter cup-systemet. Vinde ren af en kamp gik videre,

mens taberen var ude. Kun fire hold var klar til finale runden i 1972 i Aars, siger Per Glerup.

Aars havde forinden slået Brande 4-0, Vesthimmer land 14-1 og Løsning 4-2. I 16-dels finalen mødtes Thi sted og Aars. Kampen slut tede med en 3-1 sejr til Aars. I 8-dels finalen mod Ran ders Freja scorede Randers til 1-0 med kun et kvarter tilbage af kampen. Det fik Randers Frejas anfører til at råbe, så alle kunne høre det: “Nu har vi dem dren ge”. Men det havde Randers Freja ikke. På kun ni minut ter scorede Aars tre gange og vandt dermed en fortjent sejr over storfavoritterne.

I kvartfinalen mødte Aars Marienlyst fra Oden

se. Aars vandt 5-1 og Ove

En våd kamp

Lørdag, 22. juli 1972 be gyndte finalerunden på Aars Stadion, som dengang var to år gammel og knapt groet til. Brønshøj var Aars’ første modstander, og sene re fulgte kampe mod AGF og B1903, klubben der blev til FC København.

- Om det var nerver eller ej, så var Aars i “gavehumør” mod Brønshøj og spillede holdets absolut dårligste kamp. Ved pausen førte Brønshøj 4-2, men med til historien hører, at Aars var spilstyrende, og at holdets bedste spiller, Ove Sass Hansen, havde ikke mindre end tre skudforsøg mod mål. Bolden ramte stolperne. Efter pausen sco rede Brønshøj hurtigt til 5-2 og kampen var reelt afgjort. Aars trak sig tilbage og le vede på kontraangreb. Det var spillerne gode til. Brøns høj vandt 9-2. Det var en fuldt fortjent, men for stor en sejr, idet Aars “gik op i limningen” til sidst, husker Per Glerup.

I den anden kamp vandt AGF 5-1 over B 1903.

Dagen efter skulle Aars møde B 1903 i kampen om tredjepladsen. Aarsmandskabet var “sat op”, og efter en rigtig mand folkeindsats holdt Aars københavnerne fra fadet i en meget lige kamp. 20 minuter før tid satte et sky brud ind over stadion.

Falck blev tilkaldt for at pumpe 10 til 20 centimeter vand bort fra banen, men det lykkedes ikke helt. Der blev spillet 0-0, og begge hold fik en tredjeplads.

AGF vandt i øvrigt man dag aften 5-3 over Brønshøj på Aarhus Stadion. Det skete efter omkamp.

- Aars var på den anden ende i disse dage og inte ressen for den lille klub var enorm, siger Per Glerup.

Det er et år som talent holdets spillere husker, og derfor var gensynsglæden stor, da 12 af truppens 15 spillere var samlet i fre dags.

Alle var glade, og der blev hygget i klubhuset.

De sidste seks lukkede og slukkede først sent om aftenen.

Holler, Per Glerup, Rasmus Wetter Pe

Alfred Jørgensen og Poul Erik Kristensen. Midtfor

Mogensen, holdleder Hans Knudsen, Niels Martin Poulsen og Niels Riisgaard.

Holdet

1972: Fra venstre holdleder Vagn Christensen, Henning Mortensen, Poul Holler, Per Glerup, Rasmus Pedersen, Peter Worsøe, Ove Sass og træner Bent Nissen. Forrest Jørn Alfred Jrgensen, Ernst Chr. Nielsen, Peter Mogensen, Kristian Poulsen, Niels Martin Poulsen og Niels Riisgaard.

Talentholdet i Aars Idræts Klub fik megen opmærksomhed i 1972og trak store overskrifter i aviserne.

Ny adm. direktør for Concordia Forsikring

Er en del af forsikringskoncernen Himmerland

AARS: Bestyrelsen i Con cordia Forsikring har ud nævnt 40-årige Stella L. Nielsen som ny administre rende direktør for selska bet. Stella L. Nielsen tager over efter Ole Færch som administrerende direktør. Stella L. Nielsen har siden 2001 været ansat i Himmerland Forsikringkoncernen, hvor hun gen nem årene har varetaget forskellige operationelle og ledende stillinger, herunder fra 2016 som underdirektør med ansvar for bl. a. com pliance og risikostyring, og siden 2019 som vicedirek tør i koncernen.

- Concordia Forsikring får med Stella L. Nielsen en di rektør med en dyb indsigt i forretningen og med klare visioner for selskabets vi dere udvikling. Vi ser frem til et godt samarbejde og til at følge, hvordan hun vil præge Concordia Forsik rings videre udvikling, siger bestyrelsesformand Erling Sørensen, Nørager.

Stella L. Nielsen tiltrådte stillingen 1. oktober og vil sideløbende hermed fortsat fungere som vicedirektør for Himmerland Forsik

ring, hvor Ole Færch er ad ministrerende direktør. - Jeg er glad for og ikke mindst stolt over den til lid, bestyrelsen har vist mig ved at lade mig stå i spidsen for et selskab som Concor dia Forsikring. Tilsvarende Himmerland Forsikring, bygger Concordia For sikring – og vores brands herunder – på nogle helt

særlige værdier, og vi gør os hver dag stor umage for at levere de bedste forsikrings løsninger og den bedste be tjening af vores kunder. Jeg ser meget frem til, sammen med resten af organisatio nen, at bidrage til den vide re udvikling af Concordia Forsikring” siger Stella L. Nielsen.

Concordia Forsikring A/S er et 100 pct. ejet dat terselskab til Himmerland Forsikring G/S og har ho vedkontor i Odense samt afdelingskontorer i Aars, Virum, Ærøskøbing og på Læsø.

Selskabet er landsdæk kende og tilbyder forsik ringer til private, mindre og mellemstore erhvervs virksomheder og landbrug samt dyreforsikringer gen nem Dyrekassen Danmark og Dansk Hesteforsikring. Desuden betjener selskabet kunder under brands som Ærø Brand, Læsø Brand og Dansk Glasforsikring.

Selskabet havde 31. de cember 2021 bruttopræ mieindtægter for 299,3 mio. kr., en egenkapital på 387,8 mio. kr. og aktiver for 643,0 mio. kr.

Nordkabel A/S i Aars hædret for anden gang

AARS: Virksomheden Nordkabel A/S i Aars, er tildelt en prestigefyldt er hvervspris for anden gang.

End ikke en verdensom spændende krise har kunne slå Nordkabel ud af kurs. Virksomheden er nemlig lykkedes med at skabe kon tinuerlig vækst og levere så stærke finansielle resultater, at den nu hædres som “Suc cesvirksomhed 2022”. Det er i øvrigt anden gang virk somheden får prisen.

Prisen er fundet på bag grund af regnskaber fra mere end 350.000 danske virksomheder. Prisen udde les hvert år til 200 små og mellemstore virksomheder i Region Nordjylland, der over en femårig periode har haft størst succes målt på en række finansielle para metre.

Nordkabel A/S er specia liseret i alle former for el- og ledningsarbejde. - Vi er enormt stolte over igen at modtage prisen. Det er et skulderklap til alle i virksomheden og en stor motivation at blive lagt mærke til og anerkendt for arbejder. Vi er en virksom

hed, der består af medar bejdere, som hver dag løfter en fælles opgave, og derfor er prisen især et bevis på, hvor dygtige og kompe tente medarbejdere vi har, siger direktør og medejer af Nordkabel A/S, Henrik Hassing.

Nordkabel, der har ho vedsæde på Vestre Boule vard i Aars, har netop fået

overrakt erhvervsprisen bestående af en vindersta tuette og et diplom som et synligt bevis på hæderen.

Det er Spar Nord og BDO, der for fjerde år i træk hylder de danske små og mellemstore succesvirk somheder, som kontinuer ligt formår at skabe vækst, stærke finansielle resultater og tager det lange seje træk.

Stella L. Nielsen - ny admini strerende direktør for Concor dia Forsikring A/S.

- Vi er enormt stolte over igen at modtage succesvirksomhedspri sen, siger direktør og medejer af Nordkabel, Henrik Hassing.

Møbelpolstring

HS Møbelpolstring v/H.Stück

Støt brysterne i Aars

AARS: Torsdag, fredag og lørdag er Aars pyntet op i lyserødt, som symbol på, at byens butikker støtter op om kampagnen Støt Bry sterne.

Flere butikker i byen gi ver et beløb pr. solgt enhed af en udvalgt slags.

Også i Loop Fitness sæt tes fokus på brystkræft.

- Som partner med Kræftens Bekæmpelse på Støt Brysterne 2022-kam pagnen, håber vi at kunne yde vores bidrag til at sætte

fokus på brystkræft. Mange af vore medlemmer er kvin der i en alder, hvor bryst kræft er en risiko, man skal være opmærksom på. Der for giver det god mening for os, at bidrage aktivt til denne kampagne, siger Al lan Frederiksen, centerle der i Loop i Aars.

I centret kan man støtte ved at deltage i flere for skellige konkurrencer, læg ge penge for kaffe, frugt, proteinbars eller en flaske vand.

Stolthed hos HEG i Aars over vinder

AARS: Nyudlærte lærlinge inden for metalindustrien blev fejret fredag i Den Sor te Diamant i København ved den årlige uddeling af Metalindustriens Lærlinge pris, ML-Prisen.

Familier, faglærere og mestre var også inviteret til fejringen.

180 nyudlærte lærlinge var indstillet, men kun 27 kunne løbe med den ære fulde pris.

For at komme i betragt ning til ML-Prisen skal både praktikvirksomheden og erhvervsskolen indstille lærlingen.

Fra Himmerlands Er hvervs og gymnasieud dannelser i Aars var Jonas Skovgaard Thillemann indstillet til prisen. Han kommer fra området ved Knebel, og var indstillet af virksomheden Zeppelin

i Skejby ved Aarhus. Jonas Skovgaard Thillemann blev i sommeren 2022 uddannet som entreprenørmaskin mekaniker hos Zeppelin og har taget sin EUX-uddan nelse i Aars. Han stod der for med både et svendebrev og en studentereksamen på hånden. Dette har allerede bragt ham videre til ma skinmesteruddannelsen i Aarhus.

- Som en forholdsvis lille er hvervsskole er vi naturligvis stolte over at have en elev med helt i toppen, og Jonas er et godt eksempel på den gode elev med særdeles god faglighed, men også nogle stærke sociale kompetencer. Jeg ønsker Jonas og Zep pelin stort tillykke, og held og lykke på deres vej, siger uddannelseschef hos HEG, Aksel Gaardsted Christian sen.

På en bar hører journalisten

om en kvinde, der er stukket

fra den ene brudgom efter den anden i kirken. Ike skriver

flabet artikel om kvinden, Maggie. Det starter en kæde af begivenheder, der fører Ike til Maggies hjemby. Her opda ger han, at Maggie igen har planer om at gifte sig.

Kl.

bagedyst

Dansk

Axel har nu patent på den elektriske curler, og landets stør ste skønhedsmesse er lige om hjørnet. Han allierer sig med frisøren, Frans, der synes, at curleren er genial, mens konen, Tove, er bekymret over de mange penge, han kaster i pro jektet.

Farven lyserød præger Aars i denne uge, hvor der er fokus på Støt Brysterne.

Jonas Skovgaard Thillemann sammen med forbundssekretær Kas per Palm, underdirektør i Dansk Industri og formanden for Metal industriens Uddannelsesudvalg, Signe Tychsen Philip.

Kl. 20.00 Carmen Curlers

Hjælp til børnefamilier udhules af stigninger

Børnepasningstilskud bliver nærmere en nulløsning

Af Torsten Hansen

VESTHIMMERLAND:

Byrådspolitikerne i Vest himmerlands Kommune blev forleden enige om bud getforlig for 2023. Heraf fremgår, at der bliver 1,25 mio. kr. mere til børnefami lierne, så det bliver billigere at have sit barn i børnehave, dagpleje eller vuggestue.

Hvad der ikke fremgik

direkte var, at der ikke kun er indregnet et tilskud, men også en stigning i børnepas ningen. Stigningen svarer til de almindelige pris- og lønstigninger.

Forvaltningen har nu udregnet, at de 1,25 mio. kr. nærmere giver en bespa relse på 82 kr. i stedet for de cirka 50 kr. pr. måned pr. barn som politikerne vur derede.

Men på baggrund af samme budgetaftale for 2023-2026, er der på Bør ne- og Familieudvalgets område beregnet takster for 2023 på dagtilbudsområdet og SFO.

Den almindelige pris- og lønfremskrivning af bud gettet fra 2022 til 2023 ud gør følgende: Dagplejen får en stigning på 73 kr. pr. må ned. Vuggestue stiger 84 kr.

pr. måned og børnehaven stiger 68 kr. pr. måned.

Det betyder, at den for ventede konsekvens af stig ninger og tilskud for dag plejen giver et samlet fald i prisen fra 2.832 kr. pr. må ned til 2.823 kr. svarende til 9 kr. pr. måned. Benyt ter man et 40 timers modul eller et 30 timers, så bliver faldet endnu mindre.

Men i procenter ser det lidt bedre ud. Forældrebe talingsprocenten på dagple jen udgør i 2023 23,89 pct. mod 24,58 pct. i 2022.

En vuggestueplads stiger fra 3.206 kr. pr. måned til 3.208 kr. svarende til 2 kr. mere pr. måned.

Igen bliver den endelige forældrebetalingsprocent for en vuggestueplads min dre, fordi den almindelige stigning “udebliver”. For ældrebetalingsprocenten udgør i 2023 21,07 pct. mod 21,89 pct. i 2022.

For en børnehaveplads, der koster 2.082 kr. pr. må ned i 11 måneder udgør pris- og lønstigninger en merpris på 68 kr., men efter tilskuddet på 82 kr. falder prisen med 14 kr. til 2.082 kr.

Totalt set har den pris nedsættelse som politikerne lover, mere karakter af at prisen holdes i ro, og at tilskuddet på 1,25 mio. kr. blot udligner pris og løn stigninger generelt.

Byrådet skal vedtage taksterne på et møde tors dag.

På søndag, 9.

17.

Jesus så Levi Alfæus´ søn sidde ved toldboden og kalder på ham. Levi rejser sig, som blev han løftet, for der var en gådefuld magt i Jesu kald. Vi kender den, når hun kalder på os, som vi holder allermest af, så rejser vi os heller ikke tungt, men løftes op, for der er kærlighed i kaldet.

”Senere sad Jesus til bords i Levis hus og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple”. Da fa risæerne så ham sidde ved siden af toldere og syn dere, sagde de, at nu er det ikke længere tolderne og synderne, der følger Jesus, men Jesus der følger tol derne og synderne og gør sig et med dem. Ja, sådan kunne det se ud, men det var omvendt. Jesus gjorde sig ikke eet med dem, men han gjorde dem eet med sig. Jesus fjerner ikke bare deres synd, men han tager den på sig og dør af den Langfredag. Vi læser det

hos profeten Esajas: ”Han tog vore sygdommen og bar vore svagheder”.

Vi mennesker vil ikke være syndere, og vi klæder os derfor gerne i fromhed og retfærdighed som en dragt, vi dækker os bag. Sommetider kan vi more os over det, for der er ingen, der kan fylde de klæder ud. Tøj kan stramme og revne og sommetider være rige ligt stort og se pudsigt ud. Det kan påtaget fromhed og retfærdighed også.

En læge skiller sygdom men fra patienten, men Jesus skiller ikke synden fra synderen, for de er eet. Man kan derfor sige det på denne måde, at mod syn dens sygdom findes intet lægemiddel, og det ser vi af, at Gud selv døde af den Langfredag. En læge søger efter dødsårsagen, men Je sus er Gud og søger efter dødens årsag.

Derfor er der om syn den sagt, at i den kan in gen bunde og grunde så lidt som nogen kan bunde og grunde i Guds dybder. Synd er det kærlighedsløse, det dæmoniske, og synden og synderen er uadskillelig eet i mennesket. Derfor gjorde Gud sig uadskil leligt eet med mennesket.

Lyset forenede sig med mørket Langfredag, indtil det blev morgen, Påske morgen.

HOLDER

Fritidsprisen blev igen uddelt i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft

VESTHIMMERLAND:

Der var godt fyldt i Aale strup Idrætscenter til fejrin gen af de mange frivillige ildsjæle, der har en stor del af æren for det aktive fri tidsliv i Vesthimmerland.

Fritidsrådet og Frivil ligrådet i Vesthimmerlands Kommune var sammen om at holde Frivillig Fredag med foredrag og kor-kon cert inden prisuddelingen, som borgmester Per Bach Laursen stod for.

- Det var en fantastisk fredag eftermiddag, hvor vi hyldede de mange idræts udøvere og frivillige i Vest himmerland. Med knap 300 tilmeldte, må det siges at være en succes. Et godt program med Simi Jan, musikalsk underholdning ved lokale A piece of Cake, prisuddeling samt god mad. Til næste år håber vi mange flere vil deltage, siger Per Nyborg, formand Kulturog Fritidsudvalget.’

Simi Jans foredrag om især oplevelser i Afghani stan var hård kost, når hun f.eks. fortalte om den femårige dreng hun blev tilbudt

at købe for det, der svarer til 350 kroner.

Så kunne moderen skaffe mad til sine andre fire børn. - De er desperate, og det er blevet meget værre siden Vesten trak sig ud, Tale ban kom til magten. Og det hænger sammen det hele. Rusland så, at Vesten ikke kunne stå sammen i Afgha nistan. Så gik Rusland ind i Ukraine. Rusland og Af ghanistan har underskrevet en handelsaftale, og hvad sker der, hvis der kommer Taleban eller Al Quada kri gere til Ukraine? For de for tæller mig, at de keder sig. De vil i krig, fortalte Simi Jan og tegnede det store geopolitiske situationsbille de for et betaget publikum.

Arvede en mand i 1975 Efter det tankevækkende foredrag var det tid til det noget mere fornøjeligeprisoverrækkelsen.

Fritidsprisen 2022 blev tildelt Ole Christiansen, der siden 1975 har været instruktør i gymnastikaf delingen under Aalestrup Idrætsforening.

- Det var da fantastisk. En kæmpe overraskelse og noget jeg aldrig havde

forestillet mig. Jeg er da stolt og glad for den. Min kone Lone og vores børn, og især børnebørnene, er meget glade for at morfar og farfar har fået en pris, siger Ole Christiansen, der blev lidt overrumplet, da han skulle op på scenen og modtage diplom og buket.

Han er blevet indstillet af bestyrelsen i gymnastik afdelingen for sit mangeåri ge arbejde som instruktør for både springhold, dren gehold, motionsdamer og flere til.

Altid med energi, højt humør og med fokus på at fornye sig hele tiden - som de gange han bestillet ko steskafter og kageruller til opvisningsholdet.

De seneste år har den 76-årige instruktør “kun” haft motionsherrerne, der er blevet en forlængelse af familien.

- En af mændene arvede jeg i 1975, og han er stadig med. Der er en fra 1976, som også stadig er med. Vi kan da ikke undvære hin anden. Vi holder jo nogle fester, hvor vores koner er med, og de kender jo også hinanden efterhånden. Så det sociale fylder mest, og

så får vi også rørt os lidt, siger Ole Christiansen.

Mændene på holdet kommer fra Viborg, Aars, Hjarbæk, Skals, Møldrup og Aalestrup.

Og når de først er kom met på holdet, kommer de igen og igen.

- Jeg synes, det er utroligt. De må jo kunne lide det, siden de kommer år efter år, selvom jeg ikke synes, jeg kommer med så meget nyt, siger Ole Christiansen beskedent.

Mange tilbud

Som formand for Fritidsrå det havde Poul Erik Peter sen æren af at uddele man ge diplomer og blomster.

Han glæder sig over de mange gæster og ikke mindst de mange frivillige kræfter i Vesthimmerland.

- Det gik rigtig godt, og det giver god mening, at vi er sammen om det. Det kan blive lidt mere festligt, og vi kan trække nogle lidt større navne til, når vi er sammen om det. De ange tilskuere var med til at skabe en god stemning. Vi håber at samle endnu flere allerede næste år og måske have flere ak tiviteter i løbet af ugen med Fritidsfestival. Der kunne vi godt ønske lidt flere ak tiviteter efter debuten i år, siger Poul Erik Petersen og roser de frivillige.

- Efter coronaen og hvad der ellers kommet af forhin dringer er det opløftende at se, hvordan de frivillige skaber nogle gode rammer i Vesthimmerlands Kom mune, hvor vi har mange forskellige fritidstilbud, slutter han.

Mange sportsudøvere i Vesthimmerland blev hyldet for deres medaljevindende præstationer.

Journalist Simi Jan betog pub likum med sit foredrag om sine oplevelser især i Afghanistan.

Ole Christiansen flankeret af formandeb for Fritidsrådet Poul Erik Pedersen, Aars, og formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Per Nyborg, Aars.

Nye statsborgere i Vesthimmerland

AARS: Ved en festlig ce remoni på rådhuset i Aars tirsdag blev fem borgere gjort til danske statsbor gere.

Borgmester Per Bach Laursen havde i dagens

anledning iført sig borgme sterkæden og bød hver en kelt velkommen som dan sker.

De fem er Levgenii Nedopas, Stephen Ross Thompson, Victoria Vla

dimirovna Nord, Sulaiman Mahmud og Randall Ken neth Heath. De kommer fra fire lande.

To fra Rusland, en fra USA, en fra Australien og en fra Indien.

Lavere betaling ikke lig skattenedsættelse

VESTHIMMERLAND: I

sidste uge skrev vi om, at de lokale politikere i Vest himmerlands Kommune var blevet enige om at ned sætte forældrebetalingen til dagpleje, vuggestue og bør nehave med sammenlagt 1.250.000 kr. i 2023.

I 2024, 2025 og 2026 sker der også nedsættelser. På den baggrund blev det nævnt, at nedsættelsen no genlunde svarer til, hvad en skattelettelse ville have givet borgerne. Det har byrådsmedlem

Svend Jørgensen (C) reage ret over for og skriver, at beløbet ikke svarer til, hvad ”en skattelettelse ville have givet borgerne”. Beløbe ne svarer derimod til den manglende skatteindtægt netto, som kommunen ville have haft i de pågældende år ved at nedsætte kommune skatten med 0,2 pct.-point., eller 12.5 mill. kr. pr. år, idet staten betaler det meste af skattenedsættelsen. Nedsættelsen af forældre betalingen skete som en “handel” ved budgetlæg

ningen, idet Konservative netop ønskede en skatte nedsættelse, men ikke kun ne få de øvrige partier med på den ide. Som alternativ ønskede Konservative der for nedsættelsen af foræl drebetalingen.

Derfor fortsætter Svend Jørgensen med følgende: “Så kommunen får den samme udgift som ved en skattenedsættelse, men bor gerne mister 12,5 mio. kr. pr. år i skattelettelse, eller 50 mio. kr. over de fire år”.

De

Levgenii

Nord, Randall Ken neth Heath, Stephen Ross Thompson

Sulaiman Mahmud. Yderst

højre

borgmester Per Bach Laursen.

Betagende Schwerin

NH Schwerin HHHH i Mecklenburg-Vorpommern

Byen med de smukke søer og det kendte Torneroseslot, Schloss Schwerin, er måske et af de mest idylliske rej semål i Nordtyskland. Schwerin ligger desuden godt i forhold til udflugtsmål i det historiske område Mecklen burg-Vorpommern. I skal bo på det 4-stjernede hotel, som har en rolig beliggenhed, kun 500 meter fra søen og 5 km fra den gamle bydels højdepunkter. På din minife rie i Schwerin får I alt serveret på et sølvfad: Kultur, na tur, shopping, smagsoplevelser og eventyr – det er bare om at vælge, hvad I allerhelst vil se og gøre. Men start med byens største seværdighed, det smukke Schloss Schwerin (5 km) fra 973, som ligner noget fra et eventyr. Valgfri ankomst 1.10.-29.12.2022 samt 2.1.-29.4.2023.

Danmark dejligst

Hotel Pinenhus HHH ved Glyngøre på Salling

Panoramarestaurant, relaxrum med boblebad, boldba ner og meget mere venter jer her i Limfjordens smukke naturpragt – lige ned til vandkanten. Pinenhus har en 300-årig historie som kongeligt privilegeret færgekro og har bevaret traditionen for hygge, god mad og afslapning – og på en udflugt kan I nemt besøge Jesperhus Blom sterpark, der også har et stort, populært vandland (5 km).

overnatninger

x morgenbuffet

1 flaske mousserende vin

1 x 2-retters middag

1 x 4-retters middag

Værelse med udsigt over Limfjorden

3 nætter fra 1.599,-

(ved 2 voksne)

barn 0-3 år gratis.Valgfri ankomst t.o.m. 21.12.2022 samt 3.1.-21.12.2023.

Læger og sygeplejersker i nyt regionssamarbejde

Af Torsten Hansen

VESTHIMMERLAND: Kommunale sygeplejersker i Vesthimmerland, Jam merbugt, Frederikshavn og Mariagerfjord komuner indgår nu et nyt samar bejde med Den Præhospi tale Virksomhed i Region Nordjylland.

Det nye samarbejde gi ver en mere direkte adgang til regionens paramedicine re, så sygeplejersker i kom munen og de deltagende praktiserende læger kan kontakte paramedicinere ved behov for udkørende faglig assistance. - Forventningen er, at sam arbejdet bidrager til at und gå unødvendige indlæggel ser. Det skal skabe mere hensigtsmæssige forløb for borgere, der ikke har behov for akut indlæggelse, men som har behov for akut at blive tilset af særlige sund hedsfaglige kompetencer. Det skal altså være med til at skabe tryghed i de helt nære sundhedstilbud, siger lægefaglig direktør i Den Præhospitale Virksomhed, Martin Rostgaard-Knud sen.

Kommunerne og læ gehusene vil helt konkret kunne kontakte en para mediciner ved behov for faglig assistance til brug for sygeplejerskens eller lægens vurdering – eksem pelvis kan en paramedici ner hjælpe med yderligere diagnostik. Paramedicine ren kan også hjælpe med at genanlægge intravenøs adgang, hvis der er behov for ultralyd til genanlæg gelsen.

Opgaverne løses af en paramediciner, hvis der er ledig tid mellem akutopga verne, der fortsat vil have førsteprioritet. - Det er støtte og supple ment til den undersøgelse

og diagnostik, som syge plejerskerne og lægerne allerede står for i dag. Pa tienterne får gavn af, at der et opgavefællesskab om den akutte patient. Vores paramedicinere er på vagt i forvejen, så det er oplagt, at de kan understøtte en kommunal sygepleje i ek sempelvis at måle og veri ficere vitale værdier på en akut patient. Så undgår vi i nogle tilfælde også, at den patient kommer ind for eksempel midt om natten i akutmodtagelserne, siger Martin Rostgaard-Knud sen.

Samarbejdet forventes at bidrage med gensidig erfaringsudveksling og styrkede relationer mellem kommunale sygeplejersker og paramedicinere.

- Vi er glade for ordningen, som vi dog først indgår i pr. 1. november.

Det bliver konkret sådan, at vores hjemmesygeplejer sker og centersygeplejersker får mulighed for at ringe på et bestemt nummer, for at høre om paramediciner er til rådighed.

Det ved vi jo ikke om de er, siger ældrechef Mette Rohde, Vesthimmerland Kommune.

Nummeret er til vagt centralen, som formidler

det videre til paramedici nerne.

- Vi tænker, at det er et spændende samarbejde. Vi har kendskab til flere af paramedicinerne. De har lavet undervisning for af nogle af vores sygeplejer sker. Det har de gjort godt. Samtidig kan det give god sparring og læring til vores sygeplejersker, fortsætter Mette Rohde.

Det matcher godt med det nye samarbejde, der også betyder, at parame dicinerne kan kontakte sy geplejerskerne, hvis de står ved en borger i forbindelse med en 112-opgave, hvor de vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at ind drage en kommunal syge plejerske. Det kunne være for at høre, om der er en behandlingsplan for borge ren, eller om et opfølgende hjemmebesøg er muligt.

Årsagen til at Vesthim merland først indtræder i samarbejdet pr. 1. novem ber er en praktisk løsning. - Det har noget at gøre med vores interne kommunika tion. Vi skal have et stor møde 24. oktober, hvor vi har inviteret paramedici nerne med. Her vil de ori entere om ordningen, og så starter vi derfra, forklarer Mette Rohde.

GATTEN: En bilejer fandt søndag morgen i sidste uge sin bil i en noget dårligere tilstand, end da han forlod den. I løbet af natten havde en person udsat bilen for hærværk.

Der var lavet ridser i bi len, vinduesviskerne var knækkede, dækkene var punkteret og bilen stod åben. Indholdet fra bilen var spredt ud på parke ringspladsen på Lars Lar sensvej i Gatten, hvor bilen var parkeret.

Brødre fejrer 40 år på samme arbejdsplads

Af Torsten Hansen

ØSTRUP: Hverken Mi chael Worsøe eller brode ren Jan Worsøe havde pla ner om at blive mekanikere, da de forlod folkeskolen. Men på fredag, 14. oktober kan de begge fejre 40 års jubilæum som mekanikere - ovenikøbet på samme ar bejdsplads.

Jan Worsøe, der er 58 år og to år yngre end Michael Worsøe, begyndte hos da værende Esso i Østrup. Han har en EFG uddannelse fra erhvervsskolen i St. Binde rup.

- Jeg ville egentlig være elektriker, men der var ikke plads på uddannelsen, så jeg blev spurgt, om jeg i stedet kunne tænke mig at prøve mekanikerfaget, siger Jan Worsøe.

Han kom efter uddan nelsen til Esso på Svoldrup vej 152 i Østrup. Firmaet hedder i dag Himmerlands Dækservice.

- De ville gerne tage mig på prøve. Efter min prøvetid blev jeg spurgt om jeg ville i lære. Det kom jeg så. Efter læretiden var det min plan, at prøve noget andet. Men min chef, Knud Værum, spurgte om jeg ville fortsæt

SULDRUP

te til han fandt en anden.

Det gjorde han ikke, smiler Jan Worsøe.

Jan Worsøe har dog været væk fra værkstedet i nogle måneder, mens han aftjente sin værnepligt.

Michael Worsøe valgte at tage realeksamen og hav

de planer om at bruge den til noget. Men i 1982 hang arbejdspladser ikke på træ erne.

- Jeg søgte mange steder og havde et fritidsjob på en tank i Lille Binderup. Der blev jeg spurgt om jeg ville i lære som mekaniker. Da

jeg manglede tre måneder af læretiden måtte ejeren stoppe. Heldigvis blev jeg tilbudt at fortsætte hos Esso i Østrup, husker Michael Worsøe.

Dermed var de to brødre, der kommer fra Lille Bin derup, pludselig på samme

HORNUM

arbejdsplads, og det har de været siden.

Begge er af den stille type. De passer deres arbej de, og har ingen ambitioner om at “stå forrest”.

Lastbiler

Meget er ændret siden 1982. I de første år var det mest reparation og vedlige hold af lastbiler det handle de om. Det har taget hårdt på kroppen, indrømmer de begge.

- Der var heller ikke så me get plads. Værkstedet var kun det halve af hvad det er i dag, husker Michael Worsøe.

- Ja, dengang kunne vi ar bejde på en lastbilforvogn inde i værkstedet, mens andre smurte og ordnede bagvognen udenfor - uan set vejret, tilføjer Jan Wor søe og tilføjer: Den var ikke gået i dag. Vi var også flere ansatte på værkstedet den gang.

I dag er det flest personbiler der kommer på værkstedet. De fleste opgaver er service og vedligehold. Det er sjæl dent, vi skal reparere en motor, siger Jan Worsøe.

Det bekræfter Michael, der samtidig gør opmærk som på, at mange biler i dag

Aars Avis, Himmerlandsgade 150, 9600 Aars

ligner hinanden, fordi de kommer fra de samme fa brikker, selv om mærkerne er forskellige.

Hvilken bil?

Med 40 års erfaring må de to brødre vide, hvilken bil der god at købe, så den ikke skal på værksted så ofte.

- Det er svært at sige, for de fleste biler ligner hinanden i dag. Motoren er ofte den samme, selv om det er for skellige mærker, forklarer Jan Worsøe, der adspurgt fortæller, at han selv kører Opel.

Michael Worsøe kører Toyota fordi, som han siger ikke gider reparere biler, når han kommer hjem. De to brødre er sammen hver arbejdsdag. Ofte også efter arbejde. Men de har dog valgt hver deres hobby. - Jeg går på jagt og fisker, fastslår Jan Worsøe.

Det interesserer til gen gæld ikke Michael Worsøe. Han er gerne sammen med familie og venner, og nyder at ordne hus og have. Selv om brødrene nu fej rer jubilæum, har ingen af dem planer om at stoppe på værkstedet, men de forven ter dog ikke at skulle fejre 50 års jubilæum sammen.

Seniorer hørte om pleje og omsorg

den arrangeret “spis sam men aften” på Suldrup Kro.

Efter aftensmaden, des sert og kaffe var der fore drag om pleje og omsorg ved sygeplejerske Pia Poul sen, der er ansat på hospice Vangen i Nørresundby. Det er et

nyt og morderne ho spice.

Hun fortalte om pleje og omsorg som der gøres rig tig meget ud af på Vangen. Hun er også med til at ud vikle nye tiltag, så man hele tiden kan gøre pleje og om sorg bedre.

Også pårørende, og især børn har Pia Poulsen stor omsorg for. Deltagerne kunne tydeligt mærke at hun brænder for at arbejde med svært syge og døende patienter og deres pårø rende.

- Det var et rigtig godt foredrag om livet og døden på Hospice Vangen, siger Vagn Hansen, formand for Sønderup Sundrup Senio

250 til skolefest i Vester Hornum

V. HORNUM: Vester Hor num Skole har holdt skole fest.

Hele dagen var skemaet brudt op til forskellige ak tiviteter, der skulle danne rammen om skolefesten. Temaet var høstfest.

Eleverne var inddelt på hold på tværs af klassetrin.

Nogle skulle skrælle kar tofler, skære rødkål, male banner, pynte borde mv.

Indskolingen havde en helt speciel opgave til fe sten. Her havde eleverne i ugen op til øvet sig i at danse linedance.

Skolefesten begyndte med fællesspisning. 250

forældre, søskende og bed steforældre spiste med.

Derefter optrådte elever i indskolingen med line dance, og fik alle forældre med på gulvet.

Efter fællesdans fortsat te festen på Vester Hornum skole med dans og mulig hed for at prøve tombola, fiskedam, se en udstilling fra skolens mellemtrin.

Støtteforeningen for Ve ster Hornum Skole solgte kaffe og kage.

Der

Sygeplejerske

SULDRUP: Sønderup Sul drup Seniorer havde forle

Brødrene Jan Worsøe (t.v.) og Michael Worsøe kan begge fejre 40 års jubilæum som mekanikere på samme arbejdsplads.

Far og søn spiller i Ulstrup Kirke

HORNUM: Ulstrup og

Gundersted Menighedsråd kan mandag, 10. oktober gennemføre en anderledes koncert i Ulstrup Kirke med ”Tørfisken og under måleren” alias Anders og Bent Bro. Det oplyser Ulrik Mark Jensen fra aktivitets udvalget.

De to musikere er far og søn og har altid haft musik som en stor fælles interesse. Bent Bro, ”Tørfisken”, har siden 1981 været et bæ rende medlem af gruppen ”Tørfisk”, hvor han stadig synger og spiller guitar. An ders Bro, ”Undermåleren”; er uddannet journalist.

Anders Bro er uden tvivl det største musiske talent af de to herrer. Han har spillet og sunget siden han var helt lille, og mestrer både klaver, keyboard, harmonika og trommer. Ud over at tage ud og optræde med ”den gamle”; tager Anders Bro ud sammen med andre fa

miliemedlemmer i gruppen

The Grand Fætters.

Bent Bro derimod holder sig til sin guitar – der har været hans trofaste følge svend siden 1969, hvor han modtog den første under visning. Det er også Bent Bro der forestår introduk tionen til sangene, og pub likum vil erfare, at snak ketøjet bestemt ikke fejler noget.

Anders og Bent Bro vil tage publikum med på en sejltur i sang og musik med fortællinger fra det vest jyske område. De ynder også at få inddraget pub likum som en aktiv del af koncerten med fællessang. Dermed er der lagt op til en oplevelse, hvor der både vil være noget til øregangene, og motion af sangstemmen og lattermusklerne.

Støttekroner sikrer gymnastik i Haubro

HAUBRO: Haubro Idræts forening har fået støtte fra DIF og DGIs foreningspul je, Sparekassen Danmark og Vesthimmerlands Kom mune.

Med bevillingen kan idrætsforeningen se frem til at komme i gang med gym nastik igen efter sommerfe rien.

Vinni Faber Rasmus sen, formand for Haubro Idrætsforening, ser frem til at kunne tilbyde spritnye gymnastikredskaber til

foreningens medlemmer. - Vi forventer, at vi nu har sikret os faciliteter og red skaber, så gymnastikken består i foreningen, siger formanden.

Formanden og de cirka 15 gymnastikinstruktører glæder sig over at kunne komme i gang med gymna stik.

- Vi er stolte over, at kunne tilbyde gymnastik for alle aldersgrupper i Haubro, og håber på nye medlemmer i den kommende sæson, fort

sætter Vinni Faber Rasmus sen.

Haubro Idrætsforening ønsker at støtte op om vi sionen om at få flest mulige til at bevæge sig og skabe fællesskab. Alle nye med lemmer får to gratis prøve gange.

- Alle er velkommen til at prøve de nye gymnastikred skaber - også selv om man bor udenfor landsbyens by skilte, da vi er en åben for ening for alle, lover Vinni Faber Rasmussen.

Danmarksmestre fra Blære fejret

Af Torsten Hansen

BLÆRE: For 14 dage si den vandt fire af Blære Idrætsforenings krock etspillere Danmarksme

sterskabet for hold i M2 rækken. Det skete i Varde. De fire på holdet er Anne Marie Mogensen, Sander Mogensen, Inge Hansen og Henry Holm Hansen. Der

deltog omkring 100 spillere ved Danmarksmesterska bet. Hvert hold spillede 16 kampe. Blære-holdet vandt 12 kampe. Holdets præsta tion blev yderligere beløn net i fredags, hvor spillerne modtog et diplom og blev udnævnt til idrætsambassa dører for Vesthimmerlands Kommune ved Frivillig Fredag i Aalestrup.

- Vi er meget stolte over at blive idrætsambassadører, siger Sander Mogensen.

Han indrømmer dog, at selve DM-titlen tæller me get for dem.

- Det er det højeste vi kan nå, forklarer han.

Ved DM-stævnet i Varde deltog to hold fra Blære. Flemming Nielsen, Ma rie Sandfelt, Gerda Hansen og Susanne Hansen spillede i A2-rækken.De kom ikke hjem med DM-titlen, men var tilfredse med deres ind sats. Holdet slutede cirka midt i feltet.

Naturfagsuge og frugtmarked

BLÆRE: Eleverne på Blæ re Friskole og Børnehus har travlt i denne tid. De har haft naturfagsuge med em net ”Ingenting forsvinder”. Desuden har de gjort klar til det årlige frugtmarked. Naturfagsugen var delt i emnerne om affald, metal, plastik og vand. Her var der t forskellige opgaver efter aldersgruppe. Der blev ledt efter metal i jorden med en metaldetektor, der blev la vet modeller af vandværker og rensningsanlæg. Der var affaldssortering, og der blev lavet skulpturer af affald. Det blev undersøgt, om

man kunne finde en anden måde at fremstille plastik på. Der var besøg på vand værk, rensningsanlæg og genbrugspladsen.

Målet var at gøre elever ne mere bevidste om, at selv om vi ikke kan se det mere, så er det vi har brugt et eller andet sted. Samtidig også at gøre dem bevidste om, at vi skal passe på vores ressour cer og genbruge så meget som muligt.

Udover at arbejde med emnet ”ingenting forsvin der” skulle alle elever også en dag i køkkenet for at forberede produkter til

Røveri ved højlys dag i Vognsild

VOGNSILD: En maskeret mand med kniv truede sig torsdag kl. 10.30 til et større pengebeløb på Morumvej i Vognsild.

Røveriet gik ud over et bud fra Spar i Nørager som var i Vognsild for at levere varer. Bagefter skulle budet i banken med kontanter.

En maskeret mand kom hen til budet og truede ham til at udlevere kon tantbeløbet. Ifølge køb mand Søren Nielsen blev buddet truet med kniven fra omkring halvanden meters afstand. - Buddet er to moter høj og godt bygget, men når man bliver truet på den måde, så giver man bare pengene. Han har haft nogle psyko log samtaler, og jeg har sagt

til forældrene, at de lige skal holde øje med ham, Vi reagerer jo allesammen for skelligt, siger Søren Niel sen. Stoppet i Vognsild var det sidste på den rute, som buddet har taget mange gange.

Derfor spekulerer poli tiet og købmanden på, om røveren kan have fulgt ef ter buddet og måske endda haft kendskab til, at det var rutine at tage Vognsild som det sidste stop inden banken. Røveren forsvandt til fods i østlig retning over kirkegården i Vognsild. - Vi sendte flere patruljer til stedet, men manden var væk, siger politiassistent Hans Henrik Sørensen, Nordjyllands Politi.

beskrives som

-

frugtmarkedet, som holdes kommende lørdag. Her er formålet også, at eleverne lærer at bruge det, som er lige uden for døren.

Der blev produceret for skellige slags marmelade, gele, saft, kager, syltede pro dukter m.m. Alt sammen af ting fra lokalområdet. Eleverne gik til det med stor iver, og specielt når der skul le smages på produkterne efterfølgende. Den marme lade eller saft de selv havde lavet var “den bedste mar melade de havde smagt”, dog nævnte enkelte også de res farmors marmelade.

cirka 175 cm høj, kraftig af bygning, lys i huden, ca. 25 år, iført sort hættetrøje med rød grafitti på.

- Vi efterlyser personer, der kan have set noget i området omkring gerningstidspunk tet, siger efterforskningsle der Mikkel Brügmann.

- Vi har selv undersøgt mu lige steder med overvågning i nærheden, men skulle be boere i byen, som politiet ikke har talt med, ligge inde med overvågning, så hører vi gerne fra dem.

Yderligere kan der, tilfø jer efterforskningslederen, have passeret biler med indbygget overvågning om kring gerningsstedet.

Har man oplysninger til sagen, bedes man kontakte politiet på 114.

Jeg vil gerne opfordre alle med oplysninger til at ringe til os. Ring hellere en gang for meget end en for lidt, pointerer Mikkel Brüg mann.

Kim

De fire danmarksmestre fra Blære Idrætsforenings krocketafdeling Henry Holm Hansen, Inge Hansen, Anne Marie Mogensen og Sander Mogensen, blev udnævnt til idrætsambassadører ved Frivil lig Fredag i Aalestrup.

De frivillige fik en belønning

GOLF: Deltagerne slap

igennem med blot en enkelt efterårsbyge, da Himmer land Golf Klub har søn dag, 2. oktober afviklet den årlige invitationsturnering, Klubbens Invitational, hvor der bliver sagt stor TAK! til klubbens sponsorer og til de helt uundværlige frivil lige, der året igennem giver en hånd i udvalg, bestyrel ser og til turneringer samt repræsenterer klubben i Danmarksturnering og re gionsgolf.

Formatet var som ud gangspunkt en individuel stableford, men med en fourball (den bedste sta blefordscore på hvert hul) med ukendt makker som en lille krølle. Der var således ingen der anede, med hvem de var makker på dagen –dette blev først afsløret ved præmieoverrækkelsen.

Fourball-resultaterne (lige resultater blev afgjort matematisk):

1. Annegrete Nielsen og Arne Michelsen 44 point

2. Hanne Dalsgaard og Christian Muldbjerg 44 point

3. Karin Havemose og Jacob Kjeldsen 43 point

4. Bente Graarup og

Christian Skovbjerg Balsby 43 point De bedste, indi viduelle præstationer, der ikke blev præmieret i hold turneringen grundet uhel dig lodtrækning, blev også belønnet. Lige resultater her blev afgjort med laveste handicap.

1. Oskar Mogensen 34 point

2. Spilleren på 2. pladsen var ikke til stede til præmie overrækkelsen.

3. Bo Hedegaard 33 point

4. Karsten Ginge 33 point

’Den Udtrukne’ var også på spil denne dag og par ret på 10. pladsen – Viggo Sørensen og Svend Hansen med 39 point – kunne glæde sig over et par fine præmier.

Der blev også dystet på banens seks par 3 huller. Især én herre var særdeles skarp til at komme Nær

mest Pinden denne dag…

Hul 6: Annegrete Niel sen 1,29 m

Hul 8: Bente Graarup 0,20 m

Hul 11: Oskar Mogensen 0,69 m

Hul 13: Oskar Mogensen 1,16 m

Hul 15: Oskar Mogensen 3,62 m

Hul 17: Oskar Mogensen 2,25 m

To Aars-sejre i dart

DART: Kvalifikationshol

det fra Dartklubben Fly ing Bull Aars indtog inden weekendens kampe tredje pladsen i rækken. Men ef ter to sejre er holdet nu på andenpladsen.

Det første opgør var topopgør mod Dartklub ben Hovsa fra Viborg. Første halvdel af kampen blev utroligt spændene og intens, hvor begge hold skiftedes til at føre. Anden halvdel af kampen udviste hjemmeholdet ikke meget gæstfrihed, hvad spillet an gik, hjemmeholdet vandt

det samlede opgør 10-6. Den anden var mod Morsø Bulls. Aars-holdet var efter den første sejr vir kelig motiveret. Kampen mod Morsø Bulls skulle vindes.

Hjemmeholdet viste i opgøret det bedste spil i indeværende sæson og re sultatet af opgøret blev en knusende sejr på 15-1.

Andenpladsen i rækken giver adgang til oprykning til Danmarksserien. Kan de fortsætte det gode spil, så er en oprykning meget realistisk.

Knebent nederlag i 2. Division billard

BILLARD: Det blev spændende kampe, da Aars Billard Klubs andet hold i 2. Division mødte Horsens på hjemmebane. Desværre for Aars endte opgøret med en 3-5 sejr til gæsterne.

Flemming Raun vandt sin kamp og det samme gjorde Henrik Jørgensen. Men Henriks modstander havde efterstød og skulle lave 110 point, hvilket han gjorde.

Ugen bød på yderligere syv holdkampe, hvoraf den ene var et lokalopgør i Oldboys rækken.

Matchplay finale i Aars

GOLF: Finalerne og stable fordmatchen i årets Match play blev afviklet i et fanta stisk vejr på Aars Golfbane. Turneringen startede i maj og nu blev vinderne ende ligt fundet.

Det begyndte med indle dende matcher i et puljespil, hvorefter 1., 2. og 3. plad sen i hver pulje gik videre i vind- eller forsvindmat cher. Disse endte i, at fire hold var kvalificeret til at

spille finale i henholdsvis vinder- og trøsterække. Fi nalisterne i vinderrækken var holdet: Team Mambo med Morten Eskildsen og Morten Rasmussen mod holdet, Thrysøe/Mikkelsen med Charlotte Thrysøe og Bodil Bjerre Mikkelsen. Vinderne blev Thrysøe/ Mikkelsen.

Finalisterne i trøsteræk ken var holdet: Rask Golf med Ulrik og Kristian

Rask Lindstrøm mod hol det, Larsen/Shaaban med Martin Larsen og Yasmin Shaaban.

Vinderne blev Larsen/ Shaaban.

I stablefordmatchen var der 29 spillere, som spil lede i en række. Vinderne var:

1. pladsen med 48 point: Birgitte Frendrup Jakobsen

2. pladsen med 41 point: Tom Christiansen

3. pladsen med 39 point: Klavs Benediktson

4. pladsen med 37 point: Jens Skadhauge

Der var på dagen pind præmier til de dygtigste spillere. Disse blev vundet af:

Hul 3: Helle Lindstrøm (6.38 meter)

Hul 6: Jeppe Hald (3.02 meter)

Hul 14: Martin Larsen (6.28 meter)

Hul 17: Tom Christian sen (1.00 meter).

I serie 3 er der afviklet fire holdkampe. Serie 3.1 måtte på udebane se sig besejret 6-2 af et velspil lende Kongerslev hold. John Larsen stod for den

enlige sejr.

Serie 3.2 tabte 8-0 til Tinghøj.

Bedre gik det for Se rie 3.5 der vandt 6-2 over Arden. Kurt Larsen, Keld Poulsen og Vivi Jönsson vandt deres kampe for hjemmeholdet.

Serie 3.6 spillede uaf gjort mod Ans. Søren Laursen og Preben (Mar jos) Pedersen vandt deres kampe.

I Oldboys rækken er der afviklet 3 holdkampe, hvor det ene opgør var rent lokalt.

OB.3 og OB.11 spillede uafgjort.

OB.6 havde besøg af Pandrup 1. Det endte med sejr til gæsterne på 6-2.

OB.10 vandt 6-2 over Randers.

Finalerne og stablefordmatchen i årets Matchplay blev afviklet i et fantastisk vejr på Aars Golfbane.

Kvalifikationsholdet i dart. Fra venstre Dennis Ølgaard, Svend Christensen, Brian Krogh Madsen og Hans Møller Andersen, lig ger nu på andenpladsen.

Humøret var højt hos præmietagerne. Bagerst fra venstre ses Arne Michelsen, Bente Graarup, Anne grete Nielsen, Svend Hansen, Christian Skovbjerg Balsby, Oskar Mogensen, Viggo Sørensen og Kar sten Ginge. Forrest knæler Hanne Dalsgaard, Karin Havemose, Christian Muldbjerg, Jacob Kjeldsen og Allan Haugaard Jacobsen.

Nyt hjem og nye forsikringer

BOLIG: I juli og august skifter mange borgere i Vesthimmerland adresse.

Mange unge flytter i egen bolig for første gang, og an

dre flytter i noget større, ef ter at familielivet er startet.

Vær opmærksom på især forsikringer, lyder det fra GF Forsikring.

- Det er i juli og august, at flest tegner nye indbofor sikringer, men der er stadig mange unge, som glemmer det i farten. Man har jo al

tid været dækket af sine for ældres indboforsikring, så det har man nok ikke tænkt over. Men nu bor man for sig selv – sikkert med meget nyindkøbt indbo, og så skal man huske at forsikre det, fortæller Per Haulund, der er skadedirektør ved GF Forsikring.

Hvis man flytter i en større bolig, skal man sta dig huske sin indboforsik ring, for dækningen skal højst sandsynligt ændres. - Flere kvadratmeter bety der mere og nok også dy rere indbo. Ens værdier kan nemt fordobles, når man flytter i noget større. Det skal man tage højde for i sin indboforsikring, for el lers er man underforsikret. Også for de unge i ny lejlig hed skal man gøre op, hvor mange værdier man har. Det er træls at være under forsikret, men også at være overforsikret, for det bety der, at man skal betale mere i præmie, lyder det fra Per Haulund.

Bygningspuljen åbnede igen

BOLIG: Midt i september blev det igen muligt for lan dets boligejere at søge om tilskud fra Bygningspuljen til eksempelvis at skifte fra naturgas eller oliefyr til var mepumpe, efterisolere hu set eller sætte nye vinduer i.

Puljen giver tilskud til boligforbedringer, der spa rer energi.

Projekterne sparer ener gi i de huse, hvor forbed ringerne gennemføres – til gavn for pengepungen, kli maet og den europæiske forsyningssikkerhed. Der er 121 millioner kroner i puljen.

Hav tålmodighed

Alle boligejere kan søge om tilskud til at få en var mepumpe, mens tilskud til energiforbedrende tiltag er målrettet de boliger, der trænger mest. Det betyder, at kun helårsboliger med energimærkerne E, F og G

kan få tilskud til projekter som isolering og udskift ning af vinduer.

I tidligere runder har der været udfordringer med det IT-system, ansøgerne møder i ansøgningspor talen for Bygningspuljen. Systemleverandøren og driftsleverandøren bag an søgningssystemet har ar bejdet med at udbedre disse fejl. Dette er dog ikke en garanti mod nye tekniske problemer.

Det er en klar prioritet at få pengene ud til borgerne og skabe energibesparelser – ikke mindst i lyset af den aktuelle energisituation.

Energistyrelsen opfordrer derfor ansøgere til at væbne sig med tålmodighed og arbejder sideløbende på et mere brugervenligt ansøg ningssystem, som kan gøre det lettere at søge tilskud i

STILLINGER

Organist

KLINIK

Gedsted, Fjelsø og Vesterbølle kirker søger ny fælles kirkesanger

Stillingen er på 12 timer pr. uge. Tiltrædelse pr. 1. november eller snarest muligt

Ansøgningsfrist

kan se mere om

Klinik for

Udlejes

Nyrenoveret hus på 74 m2 plus kælder i Sjøstrup. Pris pr. mdr. 4.500 kr. + forbrug.

Henvendelse tlf. 20 65 02 80

KLINISK

KØB & SALG

BOGTRYK

Visitkort Brevpapir Kuverter Menukort

OFFSET

Firmapapir Fakturaer Brochurer Bøger

AARS

BOGTRYK & OFFSET

Himmerlandsgade 150 Tlf. 98 62 17 11

BLANDEDE

BLANDEDE

oktober, kl. 12.00

Bygningspuljen giver tilskud til boligforbedringer, der sparer energi.

Top pris gives! Dødsbo og ind bo fra 1930´erne og 1970´erne købes. Polstrede læne- og loungestole samt sofaer. Teak, palisander og dansk design. Ring først til os!

Tlf: 27 20 46 97

Dødsboer og restboer købes. Totalrydning kan tilbydes. Alt i teak og palisander møbler. Alt i Wegner og dansk møbeldesign. Lamper, møbler og keramik fra 40`erne til 70`erne. Kontakt Steen.

Tlf: 20 70 92 34

Skrot, gammelt jern afhentes. Totaloprydning.

Tlf: 40 19 92 59

Køb og tilbud / vurdering af indbo og dødsbo. Tilbud på to talrydning. Kontakt:

Tlf: 28 51 62 64

Gammelt jern og metal afhen tes. Store mængder købes. Ring til Thomas.

Tlf: 40 54 18 39

Bedste pris gives! Palisander, teaktræ og dansk design købes. Dødsbo og indbo fra 1930`erne til 1970`erne. Polstrede læne- og loungestole og sofaer. Ring til Steen.

Tlf: 20 70 92 34

Kähler vase høj 20 cm 16 dia meter, kun 175 kr. Rosendahl lagkagefad, kun 75 kr. 2 stk. Lyngby vaser, kun 175 kr. 1 stk. Holmegårds vase røgfarvet 15 cm høj,

afsyret skri vebord

kr.

kr. Store flotte fyr kogler 10 stk. 8 kr. Kirkegårdsde korationer pr. stk. 50 kr. og 75 kr. Kræmmer Else, Højvang 6, Aars.

Ophørsudsalg fra Tømmer værksted 8.-9. oktober 10.00 - 16.00 Ejdrupvej 13, Skørbæk, 9240 Nibe. Bordplader, køkken skabe, vinduer, indvendige døre. Priser

Aars Avis,

Hvad koster en loppeannonce?

KUN

KONTANT

indleveringen

annonce for hver indrykning. Annoncen

vedlægges frimærker. - Husk: Breve

måIKKE indeholde kontanter!

SE HER!

Hvor bliver annoncen indrykket?

Annoncen indrykkes i 8 aviser i Himmerland (totaloplag 101.622 ekspl.): AarsAvis. Farsø Avis. Folkebladet, Støvring, Hadsund Folkeblad. Vesthimmerlands Folkeblad, Løgstør.Vesthimmerlands Avis, Aalestrup. Østhimmerlands Folkeblad, Kongerslev.

Hvornår

- INDEN DU LAVER DIN ANNONCE!

loppemarkedet

fredag

IKKEindtelefoneres.

Hvad KANloppemarkedet bruges til? Loppemarkedet er forbeholdt PRIVATE. Der kan annonceres med køb, salg, bytte og »gives væk« af næsten alle BRUGTE effekter. - Momsregistrerede personer og virksomheder kan IKKE bruge lop pemarkedet, men henvises til avisens øvrige spalter.

indleveringsfrister i forbindelse med helligdagene året igennem.

Hvilke effekter kan IKKEannonceres? Du kan IKKE bruge loppemarkedet til annoncer ing af: Ejendomme, sommerhuse, grunde, biler, campingvogne, motorcykler og landbrugsmask iner, herunder også traktorer. (Disse ting hen vises til henholdsvis avisens EJENDOMSSIDER, MOTORSIDER og LANDBRUGSSIDER eller evt. til rubrikken KØB OGSALG). - Du kan IKKE indrykke annoncer med angivelse af dato og klokkeslæt. Disse annoncer henvises til rubrikken BEKENDTGØRELSER

Loppe-annoncerne bringes her i førstkommende nummer efter indlevering!

Hvor stor må annoncen være? Annoncen må HØJST fylde 20 ord. Det første ord f.eks. »SÆLGES« og til slut »tlf. nummer« regnes hver for et ord og skal derfor tælles med. - Uanset om et ord er forkortet eller skrevet helt ud, tæller det for et ord. Har du flere effekter til salg, end en annonce kan rumme, er du velkom men til at indrykke flere annoncer, husk dog tel efonnr. under hver annonce.

Hvad koster en loppeannonce?

KUN kr. 50.00 pr. annonce for hver indrykning. Annoncen betales KONTANT ved indleveringen eller ved check. Beløbet kan ikke vedlægges i frimærker. - Husk: Breve sendt med postvæsenet måIKKE indeholde kontanter!

kl.

Hvor bliver annoncen indrykket? Annoncen indrykkes 8 aviser Himmerland (totaloplag 101.622 ekspl.): AarsAvis. Farsø Avis. Folkebladet, Støvring, Hadsund Folkeblad. Vesthimmerlands Folkeblad, Løgstør.Vesthimmerlands Avis, Aalestrup. Østhimmerlands Folkeblad, Kongerslev. Nibe Avis.

9600

Hvornår skal annoncen indleveres? Annoncen skal være avisen hænde senest fredag kl. 9.00 ugen før indrykningen. Annoncer, der modtages senere, indrykkes ugen efter. Annoncer til loppemarkedet kan IKKEindtelefoneres.

Vær opmærksom på, at der kan være ændrede indleveringsfrister i forbindelse med helligdagene året igennem.

Loppe-annoncerne bringes her i førstkommende nummer efter

LANDBRUGSNYT

Minkavlere skal måske vente på erstatning til 2028

kritiserer sløvhed og bureaukrati

Af Ture Damtoft

Erstatningen for de aflivede dyr er udbetalt, men der kan gå år, før staten er klar til at udbetale erstatningen for de nu gabende tomme minkfarme.

- Med den hastighed eller mangel på samme de har på, kan de ikke nå at be handle alle erstatningssager før udgangen af 2027, og så går der et år mere, før ned tagningen af de nedlagte minkfarme er færdig. Det er under lavmålet, at vi skal blive ved med at trækkes rundt i det her i næsten et årti, de stærke ord kommer fra Karsten Beltoft i Aars.

Tidligere minkavler og nuværende medlem af ove rerstatnings- og taksati onskommisionen for mink farme.

I løbet af foråret er der indleveret 25 kalibrerings sager til myndighederne. Der skulle rettes på listerne over udstyr og bygninger så alt blev inkluderet og sager ne blive afleveret til Fødeva restyrelsen

Den skulle have færdig behandlet kalibreringssa gerne for produktionsfa ciliteter og udstryr inden udgangen af august, men

har meldt tilbage at det ikke vil kunne nås før udgangen af 2022.

- At vente et år eller to er rimeligt. Men nu er der gået to år, uden der er sket noget. Der skal simpelthen flere folk til at behandle sa gerne. Som jeg har forstået det, er der afsat 75 stillin ger, men vi får næsten in tet at vide. De kunne i det mindste bare skrive fem lin

jer om, hvorfor tingene er forsinkede. Det er grotesk, siger Karsten Beltoft.

Sker ikke noget Den lange behandlingstid skyldes efter hans mening en overdreven grad af bu reaukrati og måling på mil limeter.

Listerne i kalibrerings sagerne er lange, for hvert enkelt bur, maske, foderma

skine osv. skal registreres, og listerne var ikke kom plette, da arbejdet begyndte i marts.

- Der skulles tilføjes en del ting. Det kom fra prislister, som også var tilgængelige for myndighederne. De kunne bare have involveret os avlere fra begyndelsen. Skemaet kunne vi have la vet på en uge, og nu sætter de nyansatte til det. Når

sagerne nu kommer tilbage, så er de vokset voldsomt. Et eksempel er en sag på 700 sider, vi havde afleveret. Da den havde været til behand ling, kom den tilbage på over 1200 sider. Og i tvivls spørgsmål går kammerad vokaten næsten kun én vej i erstatningen. Det er som om, alt skal være millime terpræcist, men det betyder, der ikke sker noget, siger Karsten Beltoft.

Dødsboer

Noget er der dog sket. Minkavlerne har fået ud betalt erstatningen for de aflivede dyr, men langt stør stedelen mangler.

Erstatningen for pro duktionstab over ni år samt produktionsfaciliter og ud styr, som Karsten Beltoft altså nu frygter kan tage fem til seks år mere.

- Det kan de sgu ikke være bekendt. Efterhånden er der også dødsboer, og en sagde den anden aften, at han ikke regner med at få noget, før han ligger i jorden. Folk skal kunne komme videre, og som situationen er nu, er vi handlingslammede. Det bremser vores liv og vores fremtid. Systemet kan bare vente og vente, det kan al mindelige mennesker altså ikke, siger Karsten Beltoft.

Han er skuffet, frustreret og vred over hele forløbet fra start til slut.

Mettes tillid

Særligt over den behand ling minkavlerne har fået.

- At vi ikke blev bedt om at

hjælpe fra starten. Det var som om, vi var forbrydere, da Civilforsvaret mødte op hos os et militærkøre tøj med to soldater med skarpladte våben. Det er jo tilstande, der er et diktatur værdigt, siger Karsten Bel toft og peger på det, han og andre ser som løsningen.

- Spørg os pelsavlere og hav tillid til, at vi gør det or dentligt og ærligt. Den tillid Mette Frederiksen snak kede så meget om, da hun kom til som statsminister. Med aflivningen kom det først til at køre, da de bad os avlere om at tage fat.

De skulle gøre det samme med erstatningssagerne og så have en kontrol i tvivls spørgsmål. Kopenhagen Fur vil have en advokat på, som er udpeget af pelsavler ne, der kunne måske være et samarbejde mellem os og kammeradvokaten. I stedet for ligger det hos myndig hederne i flere år, uden at de fortæller os hvorfor og hvor længe, siger Karsten Beltoft.

-

Af Ture Damtoft

To år efter corona og Kim brerskuet er kommet styr ket ud på den anden side.

Når der fredag og lør dag er skue igen, er det med udsolgt i stande, rekord tilmelding af dyr og noget alle fra den professionelle til den fem-årige, der gerne vil klappe en pony.

Vi kan jo næsten ikke få armenen over antallet af tilmeldte dyr. I 2021 var det Kimbrerskuet det første store dyrskue efter corona, og vi fik rekord tilmelding. Så vi var lidt spændte i år, for der har været masser af dyrskuer, men vi kan bare se, at vi har betydeligt flere dyr end før corona. Og jo flere dyr vi har, jo flere til

skuere får vi, jo hårdere er konkurrencen i ringen om præmierne og jo større er æren i at vinde, siger Brian Otte, direktør i Messecenter Vesthimmerland.

Som altid er manegen og bedømmelser i Hal 2. Her bliver de mindre dyr også udstillet, og i Hal 3 er kvæ get.

I Hal 1 holder maskinud stillingen og de andre følge erhverv til - en del af dem med for første gang eller for første gang i nogle år. - Med omkirng 90 udstil lere i Hal 1 har vi udsolgt af stande. Antallet af dyr kigger maskinudstillerne og andre følgeerhverv jo også på og bliver interesserede i at udstille. Det er jo pro fessionelle landmænd, de

gerne vil have som kunder. Et godt eksempel kan være en stor traktorforhandler, som er med for første gang i adskillige år med en gan

ske stor stand. Vi ser også at mange af vores maskin udstillere ser det her som en anledning til at møde kun derne. Der er nok stadig

et efterslæb i at møde sine kunder efter corona, og der er Kimbrerskuet en god an ledning, siger Brian Otte.

Hele familien kan være med, og for de mindre og mindste er der udstilling af ponyer, lam, kaniner og hamstre, som de kan få lov at røre og måske kæle lidt med.

Fredag aften er for det lidt ældre og feststemte publikum, når der er to ti

EntrEprEnør-

mer fad-øls dobbelt-op og en time med diesel i mane gen.

- Det er nogle af gutterne fra Landboungdom, der kommer med deres trak torer fra traktortræk og giver den fuld spade inde i ringen. Det er selvfølgelig ikke traktortræk, men de skal nok lave et show, si ger Brian Otte, der lover et par gode underholdende og hyggelige dage i Aars.

NIelseN, Farsø

Eneste lyd på de nedlagte farme er vindens susen og regnens dryppen - måske i seks år mere hvis ikke myndighederne sænker behandlingstiden og måske ligefrem beder avlerne selv om hjælp.

Karsten Beltoft.

tilbage

fredag

Gudstjenester

Søndag d. 9. oktober

Aars Kirke 9.30

Aars Frikirke 10.00

Skivum Kirke 10.30

Giver Kirke Ingen

Blære Kirke Ingen

Gislum Kirke Ingen

Vognsild Kirke Ingen

Haubro Kirke 17.00

Ulstrup Kirke 9.30

Gundersted Kirke Ingen

Veggerby Kirke 19.30

Sønderup Kirke Ingen

Suldrup Kirke 10.30

Bislev Kirke Ingen

Ejdrup Kirke 9.30

Løgstør Kirke 9.30

Aggersborg Kirke 11.00

Kornum Kirke Ingen

Løgsted Kirke Ingen

Salling Kirke Ingen

Oudrup Kirke Ingen

Næsborg Kirke Ingen

Vindblæs Kirke Ingen

Ranum Kirke 11.00

Malle Kirke Ingen

Vilsted Kirke Ingen

Overlade Kirke Ingen

Farsø Kirke 10.30

Vester Hornum Kirke Ingen

Hyllebjerg Kirke 10.30

Flejsborg Ingen

Louns Kirke Ingen

Alstrup Kirke 10.30

Strandby Kirke 9.00

Ullits Kirke Ingen

Foulum Kirke 10.30

Svingelbjerg Kirke 9.00

Trængstrup Frimenighed 10.00

Kgs. Tisted Kirke Ingen

Binderup Kirke 10.30

Durup Kirke Ingen

Rørbæk Kirke 9.00

Grynderup Kirke Ingen

Stenild Kirke 10.30

Brorstrup Kirke Ingen

Ravnkilde Kirke 9.00

Aarestrup Kirke 10.30

Haverslev Kirke Ingen

Aalestrup Kirke 19.00

Vesterbølle Kirke Ingen

Der henvises til kirkernes egne hjemmesider ved evt. ændringer af kirketiderne

Danmark har den røde øko-tråd

Af Ture Damtoft

Fra dadler i Saudi Arabien til mælk i Indonesien.

Interessen for at dyrke økologiske varer stiger, og Danmark er godt placeret til at byde ind med løsnin ger.

En af eksperterne er specialkonsulent ved jord brugskontrollen i Augu stenborg, Birgitte Daabeck.

Gennem et par årtier har hun arbejdet i forskellige stillinger hos Udenrigsmi nisteriet, SEGES i lande som Syrien, Tunesien og

Namibia og de seneste seks i sin nuværende rolle. Hun har mange gange været en del af den danske delega tion, der mødes med repræ sentanterne fra udlandet, der gerne vil lære mere om, hvordan økologisk produk tion administreres i Dan mark.

- Vi er noget længere frem me end de fleste andre lande, fordi vi har haft fo kus på den økologiske pro duktion i 30-35 år. Vi får enormt mange henvendel ser fra udlandet, som er in teresserede i vores økologi

ske landbrugsproduktion. Også fordi vi har private rådgivningsvirksomheder og en god fordeling mellem det private og det offentlige her i Danmark. Hvor vi vejleder om reglerne og lo vene, og de private rådgiver i praksis, siger Birgitte Da abeck.

Det er altså ikke dyrk ningsmetoderne for dadler, hun og kollegerne rådgiver om, men kontrollen med dyrkningsmetoderne.

At det offentlige påtager sig både kontrol-instansen og vejledningen omkring de

love og regler, som kan være ret komplekse.

- Mange gange er det helt lavpraktiske spørgsmål vi får fra delegationerne.

Hvordan er økologikon trollen opbygget? Hvor dan laver I vejledninger?

Hvordan kontrollerer I? Et eksempel vi kan give er, at vi har sammensat en vej ledning til økologer, konsu lenter og virksomheder på ca. 300 sider. Der vejleder vi landbruget om, hvordan reglerne er, og hvordan vi i Landbrugsstyrelsen for tolker reglerne. Vi får en

virkelig bred pallette af spørgsmål. Den praksis kan overføres til andre lande med modifikationer, siger Birgitte Daabeck.

Gennem de seneste par år har hun været involveret i et projekt med Indonesien, som gerne vil overføre den danske model.

- De er utroligt engagerede mennesker som vi sam arbejder med om at lave regler på økologiområdet i Indonesien. Interessen fra delegationerne vedrører også import og eksport af økologiske varer til og fra EU området. Når så f.eks. Indonesien skal eksportere eller importere til eller fra EU, skal de lægge sig op af reglerne i EU-zonen. Der kan vi igen samarbejde om reglerne. Vi har en meget tydeligere rød tråd i Dan mark. Der er en god sam menhæng i forhold til orga nisationen af kontrollen, og det er de erfaringer, vi kan dele med andre lande, siger Birgitte Daabeck.

4H Gårdens børn i Aars på Kimbrerskue

Af Ture Damtoft

AARS: De glæder sig så meget til Kimbrerskuet, at de nærmest kan blive helt stressede - alle de 8 til 14-årige der skal med fra 4H Gården i Aars.

De kommer med kaniner, marsvin, en enkelt hamster, og så er der hestene. - Dem går de rigtig meget op i. Der er nogle rigtige he stepiger, som bare vil gøre

det så godt og kan blive så stressede, at vi lige må for tælle dem, at vi også er der for hyggens skyld, siger le deren Tina Valsted Poulsen.

At 4H Gården er med på Kimbrerskuet er en lang tradition og dermed en selvfølge.

- Det er en kæmpe ople velse for dem, især de børn som er med for første gang. De lidt ældre er gode til at hjælpe de nye. Vi skal have fem heste med på Kimbrer skuet, og 12 piger deles om at have dem med i ringen, siger Tina Valsted Poulsen.

De næste par dage går med at pynte bure til kani ner og marsvin, og med at strigle hestene så de strå ler.

Der kommer dyr og børn fra flere 4H Gårde, og Tina Valsted Poulsne er ikke et sekund i tvivl om, hvad alle

kommer til at tale om i lang tid.

- Det bliver dyrskuet. Det er en kæmpe fælles oplevelse, som de taler rigtig meget om, og glæder sig til det me ste af året, siger hun.

En polsk delegation

besøg i Danmark for at få hjælp og udveksle erfaringer om økologisk produktion. Birgitte Daabeck såtr som nummer to fra højre.

Birgitte Daabeck.

Tina Valsted Poulsen: Børnene vil gøre det så godt på skuet. Børnene fra 4H Gårdne i Aars kommer med marsvin, kaniner, en enkelt hamster og fem heste til Kimbrerskuet i weekenden.

Fritidsfår på skue i Aars

Af Ture Damtoft

KIMBRERSKUE: Der er også plads til hobbyfolket på Kimbrerskuet og dermed til Anne Nymand fra Hornum.

Hun kommer med tre af de får af Suffolk racen, der går på et godt stort græs areal og er i lidt mere end bare god foderstand.

- De er glade for mad, siger hun med et smil:

- Fødevarestyrelsen mente heller ikke, der var proble mer på det seneste kontrol besøg, siger Anne Nymand.

Kødet går til eget for brug og salg til lokale, og restauranter i Aalborg kø ber spædlammene i foråret. - Der er også gode slagte priser, og jeg sælger ulden til filt og dyner, siger Anne Nymand.

Hun har haft får i 25 år og arbejdede inden da med får på et gods på Lolland for at få erfaring i sin ud dannelse som dyrlæge.

Og selvom hun ikke er sentimental omkring dyre opdræt, er kærligheden til dyrene der.

- De er så fine, siger hun og kigger på den lille:

- De ligner en Dumbo ele fant med de store ører, når de kommer springende. Og når de små lam kommer i december og hopper og springer rundt, er de jo ikke til at stå for.

Det er hyggeligt, siger Anne Nymand.

Hun stiller med en væd der og to får til Kimbrer skuet og har trænet lidt forud, men præmier ikke så vigtige.

- Jeg har vundet før, og det vigtige er at være med og vise mine flotte Suffolk får frem, siger Anne Nymand.

Anne Nymand med to af de tre Suffolk får, hun skal have med på Kimbrerskuet.

Hvepse og fluer holder fluerne væk fra stalden

Af Ture Damtoft

KIMBRERSKUE: For før ste gang er Miljøfluen med på Kimbrerskuet.

Firmaet med base i Dron ninglund har kunder i hele landet og en del i udlandet.

Nu har de valgt at være med i Aars for at styrke sal get i Nord- og Midtjylland; for alle typer landbrug men især indenfor kvægavl. - Indenfor svinebrug er det nok 90-92 pct., som bruger gyllefluer for at holde fluer ne i stalden ned. For kvæg brug arbejder vi stadig på at få det udbredt noget mere, siger ejer Tannie Andersen.

Hun har arbejdet med gyllefluer og snyltehvepse i

omkring 20 år og overtog Miljøfluen sammen med sin mand i 2010, fordi de kunne

se, produkterne er effektive og gode for miljøet. - Gyllefluerne lægger æg nede i gyllekanalen. Så æder dens larver staldfluens larver, som bliver udryddet. Gyllefluerne holder sig til gyllekanalerne og spalter ne, så de ikke generer hver ken dyr eller mennesker i stalden.

De er så effektive, at vi kan holde 95 pct. af de an dre fluer væk. Snyltehvepse arbejder i dybstrøelsen, hvor de lægger æg i fluepup per, som bliver ædt indefra,

YRSKUE BØRNEDYRSKUE

og der udklækkes snylte hvepse i stedet for. De er to millimeter store og generer ikke, siger Tannie Andersen og er helt enig i, at naturen er barsk. - Sådan er det jo, men så slipper landmanden for at bruge gift og alle mulige kemikalier, siger hun med et smil.

Målsætningen med stan den på Kimbrerskuet er som for alle først og frem mest at vise flaget og så få noget salg ud af det i uger ne og månederne efter - og

gerne til alle typer produk tionsdyr.

De har forsøgt sig frem for at finde den helt rigtige metode i kvægbrug.

Gyllefluerne ville ikke rigtig formere sig.

Svaret var simpelt. - For at få dem til at formere sig i kvægstalde, skal man simpelthen hælde dem ned i gyllekanalen, så virker det og har samme effekt som i svinebrug, siger Tannie An dersen.

Og på de kvægbrug, hvor der bruges dybstrøelse, an

befaler hun snyltehvepse både i stalden, og hvor kal vene er.

- Når man bruger snylte hvepse så tager de også stik fluerne. Dyrene kan blive så generede af stikfluer, at de bliver nervøse og nærmest ikke kan malkes. Vi kan stort set afhjælpe irritatio nen af fluer i stalden med vores to produkter. Altid i samarbejde med landman den, hvor vi følger op på effekten og retter lidt til, hvis det er nødvendigt, siger Tannie Andersen.

Tannie

kontor

NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE

På

Fra Grundforløb til Lederuddannelserne

den om kvæg fra passionerede

skal følges

Et biogas-anlæg kan opleves på skuet i Aars

Af Ture Damtoft

KIMBRERSKUE: Vest himmerland Biogas kom mer med et fuldt funktions dygtigt anlæg til deres stand på Kimbrerskuet, hvor fir maet er med for første gang.

Det er et lille et af slag sen.

Et som bruges til forsøg for at måle effektiviteten for forskellige produkter.

elle affaldsprodukter som glycerin, og så lover jeg, vi ikke tager fiskeaffald eller kødaffald med, siger direk tør Dtilev Høgh.

Leverancerne fra land bruget er sikret et par år frem, og det er altså ikke leverandører, Vesthimmer land Biogas søger.

Vi ved,

teori

For at gøre DIN uddannelse så god som mulig, samarbejder

med dygtige lokale landmænd og landets førende

-

- Vi bruger det til at putte enkelte produkter ind i 15 varmeflasker, der står ved 52 grader. Så kan vi måle hvor meget gas, der bliver frigivet fra hvert produkt. Det kan være majs, gylle, dybstrøelse og industri

Firmaet vil gerne vise flaget og forklare om pro duktionen - bl.a. om deres stadige kamp mod at mini mere lugtgenerne omkring anlægget på Holmevej.

Direktøren har stor for ståelse for klagerne fra na boerne.

- De vidste jo ikke, at der komme til at ligge et bio

gasanlæg tæt på. Når vi opdager et problem, der kan give anledning til lugt gener løser vi det, og så opstår der et nyt. At loka lisere et lugtgene er svært. Normalt er det svovl, men vores målinger viser, det ikke er svovl. Så vi skal se udover de kendte lugtgener, og mange er flygtige, så de kommer og går. Vi har ikke endnu fundet måleudstyr til at registrere andre lugte end svovlbrinten. Nu har vi lokaliseret så meget, at vi er tæt på at være lugtfri, men vi bliver aldrig helt lugt fri, vi vil altid lugte som et stort kvægbrug, siger Ditlev Høgh.

det sjovt

Bliv klædt på til succes i landbruget - vælg Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk.

Kig forbi vores stand på Kimbrerskuet

en god snak, om dine fremtidsmuligheder på Lundbæk.

Vesthimmerland Biogas er med på Kimbrerskuet for første gang.

To chancer første gang

Af Ture Damtoft

KIMBRERSKUE: Chri stoffer Østergaard er for første gang med på Kimb rerskuet som selvstændig landmand.

Han overtog gården på Haubrovej med 205 malke kvæg i 2021 men har været

med på adskillige dyrskuer før og præsenteret andre landmænds køer med pænt stor succes.

Også på Kimbrerskuet. - Jeg har da nærmest gjort rent bord ved Kimbrerskuet i 2019, da jeg arbejdede ved Anders Jakobsen i Farsø, så jeg kender da lidt til det,

siger Christoffer Østergaard og sikrer sig, at hans tidlige re arbejdsgiver bliver nævnt.

På sin gård har han en blanding af Holstein og Jersey køer.

En ret ulige blanding.

Af de 205 malkekvæg er kun tre pct. af dem Jersey køer - altså seks styk.

Så det er ikke nogen overdrivelse, når han siger, halvdelen af besætningen skal med på Kimbrerskuet.

Tre af hver race.

- Det er lidt ligesom en skammel, den står også bedst på flere ben, og så har jeg to chancer for at vinde noget, griner Christoffer Østergaard.

Ambitionerne er nu ikke skyhøje.

Han vil være tilfreds med en ærespræmie i manegen og ønsker ellers bare et godt skue.

- Det er lidt ligesom Åbent

Landbrug bare på en lidt anden måde. Vi kan møde forbrugerne i øjenhøjde, og at se små børn komme hen og se med store øjne på kø erne er meget værd. Jeg hå ber, der kommer godt med tilskuere, siger Christoffer Østergaard.

At der kommer godt med udstillere er sikkert.

Der er rekordtilmelding

af antal dyr og antal udstil

lere af dem, og Messecenter

Vesthimmerland har været nødt til at leje ekstra telte

for at få tilstrækkelig plads til alle folk og fæ.

Men forholdene er i or den, og kravene er ikke de store hos de fleste udstillere som Christoffer.

- Er der en god planlægning og god information om pla ceringer og tider, så er jeg tilfreds. Så skal vi udstil lere nok få en god stemning og et hyggeligt skue, og så hænder det da, at vi lige får en øl og en snak, når dyrene har været i manegen og det hele er afgjort, siger Chri stoffer Østergaard.

med fjern-

100 cm, op til ø4 cm.

skråninger op til 50 grader.

områder.

REKA’s fyringsanlæg til halm, korn, flis/grønflis, biosmuld, piller m.m. Adskillige kombinationsmuligheder gør, at vi kan skræddersy en komplet fyringsløsning, tilpasset enhver kundes ønske og behov.

REKA’s fyringsanlæg til halm, korn, flis/grønflis, biosmuld, piller m.m. Adskillige kombinationsmuligheder gør, at vi kan skræddersy en komplet fyringsløsning, tilpasset enhver kundes ønske og behov.

Christoffer Østergaard på gården på Haubrovej nusser om en af de Holstein køer, han skal have med på Kimbrerskuet. For første gang som selvstændig landmand.