Sektion til Aars Avis - onsdag den 10. oktober 2018
ONSDAG 10. OKTOBER 2018
Det går fremad med erhvervsklimaet Vi springer 19 pladser frem på DI-listen Af Dan Skovgaard, Erhvervschef
Jeg vil indlede med at gratulere erhvervslivet i Vesthimmerland, idet vi i år springer 19 pladser frem i Dansk Industris erhvervsklimamåling! Hvert år tages der temperatur på erhvervsklimaet i landets kommuner, og Dansk Industris måling er et fast element i kommunernes sammenligning af hinanden. En kommune med et godt ry og et godt erhvervsklima er alt andet lige at foretrække for virksomheder, iværksættere og medarbejdere at være i. Efter et år med en nedtur på rangstigen ser det igen i år ud til, at vores erhvervsliv vurderer kommunen mere positivt i de spørgsmål, som DI har
DI`s erhvervsklimaundersøgelse modtages hvert år med spænding – også i Vesthimmerland.
stillet til 60 lokale virksomheder. Med en placering som nummer 46 i landet er vi hoppet 19
pladser op igen og genvinder dermed noget af det tabte image-terræn. Kommunens højeste placering,
indenfor de ni kategorier, som analysen beskæftiger sig med, er i kategorien “Arbejdskraft”, der sam-
Vesthimmerlandske virksomheder får besøg af kommunens førstemand Vesthimmerlands største arbejdsplads med cirka 700 medarbejdere i Aars, fjerkræslagteriet Danpo, havde forleden besøg af borgmester Per Bach Laursen og kommunaldirektør Henrik Kruse. De besøgte Danpo som led i en besøgsrunde hos cirka 30 virksomheder i Vesthimmerlands Kommune. - Vi var meget glade for at have besøg af borgmesteren og kommunaldirektøren, understreger fabrikschef Peter Svanekjær Christiansen, Danpo. Det er naturligvis rart at se ”giraffen” og få en personlig relation, så vi kan bibeholde og udvikle det gode forhold, vi har haft og stadig har til Vesthimmerlands Kommune. Fabrikschefen er meget tilfreds med, at kommunens førstemand besøger
let belyser kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.
planer i Aars. Borgmester og kommunaldirektør var meget interesserede i virksomheden. Summa-summarum havde vi et rigtig godt besøg. Borgmester Per Bach Laursen var ligeledes godt tilfreds med visitten hos Danpo. Den fandt sted som led i en større turné til cirka 30 lokale virksomheder, hvoraf han sammen med kommunaldirektøren har besøgt cirka halvdelen.
Vil gerne gæste store som små virksomheder
Kommunaldirektør Henrik Kruse og borgmester Per Bach Laursen blev budt velkommen af fabrikschef Peter Svanekjær Christiansen, Danpo.
Danpo og andre lokale virksomheder.
- Danpo fik lejlighed til at vise, hvem vi er og hvad vi
kan. Desuden orienterede vi om fjerkræslagteriets
- Det er rart med den direkte kontakt til erhvervsvirksomhederne, understreger borgmester Per Bach Laursen. Det giver et godt indblik i virksomhedernes ønsker og behov. Naturligvis er det vigtigt at have kendskab til, hvad der rører sig i kommunens største virksomheder. Men det interesserer mig også meget at gæste og høre om de mindre virksomheder og ikke mindst repræsentanter for
Vi kigger frem mod nyt erhvervsfremmesystem
Det ligger fast, at der kommer til at ske forandringer i den måde, som kommunerne fremover må tilbyde erhvervsservice til iværksættere og virksomheder. Den nye erhvervsfremmelov er endnu ikke vedtaget, men helt sikkert er det, at kommunernes erhvervskontorer får en anden rolle at spille, og at de nye centrale erhvervshuse og et digitalt ekspertsystem i højere grad skal servicere lokale virksomheder. Når der overføres opgaver til en ny central aktør, frygter vi også, at pengene forsvinder fra den lokale erhvervsservice til skade for erhvervsudviklingen i kommunen. I Vesthimmerland er der endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt der skal spares på bevillingen til det lokale erhvervskontor. Men vi frygter, at det kan blive en konsekvens af det nye erhvervsfremmesystem. Det vil ikke være muligt at gennemføre vores ambitiøse erhvervsstrategi og opretholde det nuværende serviceniveau, hvis der skæres i bevillingen til Erhverv Væksthimmerland.
underskoven af små iværksættere.
Vi priroriterer et godt erhvervsklima Kommunaldirektør Henrik Kruse pointerer, at Vesthimmerlands Kommune prioriterer et godt erhvervsklima højt. - Vi ved jo, at flere gode arbejdspladser tiltrækker øget bosætning og giver bedre kommunal økonomi. Derfor er det i kommunens interesse at have en god kontakt til det lokale erhvervsliv og understøtte en positiv udvikling, konkluderer kommunaldirektøren.
Læs om omfartsvejen syd for Aars, Vesthimmerlands Kommunes hidtil største anlægsprojekt inde i bladet og på bagsiden..
SIDE 1
Direktørerne og indehaverne Dennis Rasmussen og Kenneth Søvang foran virksomheden i Aggersund.
Stålfirma i Aggersund har succes med fleksible effektive løsninger Der er fart over feltet hos virksomheden LSM:Steel Construction ApS, som har hjemsted få meter fra Limfjorden i Aggersund. Siden starten for fem år siden er det lykkedes de to ejere, Kenneth Søvang og Dennis Rasmussen, begge bosiddende i Løgstør, at oparbejde en velfungerende stålvirksomhed med stor fleksibilitet og ekspertise og 10 beskæftigede. Virksomheden er som nævnt etableret af den 48-årige Kenneth Søvang – tidligere medejer og direktør hos LSM:Steel, som en del af den nystartede virksomhed stammer fra – og den 39-årige tidligere produktionschef hos LSM:Steel Dennis Rasmussen. Kenneth Søvand er uddannet smed på den selvstændige enhed Vitskøl Klosters smedeafdeling
LSM:Steel Construction råder over knap 3000 kvadratmeter under tag her på adressen Fjerritslevvej 5 i Aggersund.
under Københavns Kommune og industritekniker.
Han har 30 års faglig og 25 års ledererfaring.
Dennis Rasmussen er uddannet smed hos Skibs-
smedien i Løgstør. Han har 18 års faglig og 10 års
ledererfaring bag sig og har en efteruddannelse inden for LEAN produktion. LSM:Steel Construction ApS arbejder på følgende områder: • Underleverandørarbejder til industrivirksomheder • Servicearbejde for lokale virksomheder • Stål til byggeri (f.eks. altaner, søjler, bjælker, trapper og gelændere). LSM:Steel Construction ApS står generelt stærkt som leverandør af kundetilpassede løsninger. - Vi bestræber os på at være en virksomhed med stor fleksibilitet, som kan overholde en kort leveringstid, understreger direktør Kenneth Søvang. Det betyder, at vi og vore dygtige medarbejdere skal være parate til hurtig omstilling af produktionen, så vi kan efterkomme kundernes ønske og så vi kan producere såvel store serier som enkelt-emner. Virksomheden er i tæt dialog med rådgivere og arkitekter, når der skal afgives tilbud på et projekt. - Vi har deltaget i en række
ERHVERV VÆKSTHIMMERLAND Magasinet udgives af Aars Avis i samarbejde med Erhverv Væksthimmerland og Martin Glerup Information. Ansvarshavende: Thorkil Christensen
SIDE 2
Redaktion: Martin Glerup Dan Skovgaard Kirsten Heisz Gunvor Mejlholm
Produktion: Aars Avis Erhverv Væksthimmerland sendes til alle husstande i Vesthimmerlands Kommune og udgives to gange i 2018.
Direktør Dennis Rasmussen ved kantpresser i fabrikshallen.
projekter landet over, bl.a. i København og Aalborg, oplyser direktør Dennis Rasmussen. Inden årets udgang har vi produceret over 100 altaner som gode kundetilpassede løsninger. Mange af vore altaner er indbygget i de store projekter på Aalborgs havnefront. Af lokale opgaver kan nævnes Martin Gregersens muslingeskulptur ved rundkørslen i Bredgade, Løgstør og pylonen på det gamle rådhus ligeledes i Løgstør.
Ingen søvnløshed, men mange arbejdstimer Virksomheden flyttede for halvandet år siden fra Limfjordsvej i Løgstør til den nuværende adresse,
Fjerritslevvej 5, lige nedenfor Aggersundbroen. Her råder den over knap 3.000 kvadratmeter. - Vi er glade for at drive virksomhed i Vesthimmerland, selv om vi måske i vort område har lidt vanskeligere ved at rekruttere kvalificerede medarbejdere i en tid som nu, hvor der er gang i hjulene, pointerer Kenneth Søvang. Samtlige medarbejdere er faglærte kleinsmede, og vi deltager aktivt i bestræbelserne på at sikre tilgang af nye medarbejdere til stålbranchen ved at uddanne lærlinge. Jeg har en fornemmelse af, at det forekommer flere lettere at køre på arbej-
En af virksomhedens ansatte, Kurt Kristensen, Brovst, i samtale med direktør Kenneth Søvang.
de i Aalborg fra Vesthimmerland end omvendt. De to direktører har ikke haft søvnløse nætter over at starte og drive deres nye virksomhed. Det indebærer utroligt mange timers arbejde at starte en virksomhed, men den gode udvikling gør, at det er en positiv opgave. LSM:Steel Construction deltager i projektet NordVest SmartProduction, hvor der arbejdes på forenkling og effektivisering af virksomhedens flow via en samlet udviklingsplatform. Dette projekt er bl.a. søsat af Erhverv Væksthimmerland. De to direktører har store forventninger til projektet.
Et glimt fra fabrikshallen.
30 SMV-virksomheder får styrket digitalisering og dokumentation
Direktør Dennis Rasmussen med altanramme, som skal bruges i Aalborg, og stålbjælker til anvendelse på Løgstør Skole.
LSM:Steel Construction deltager ligesom 30 andre små- og mellemstore virksomheder i Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommuner i et perspektivrigt digitaliserings- og udviklingsprojekt (NordVest Smart Production), som forestås af Autonomous. - LSM:Steel Construction er en fin og dygtigt ledet virksomhed, som vi hjælper med at styrke den digitale udvikling, siger direktør Henrik Scharfe, Autonomous, som er koordinator for det nordjyske digitaliseringsprojekt. Projektet har to ben: 1. Den interne del: Tilvejebringelse af mere digital sammenhængskraft, så lederne skal bruge mindre tid på at arbejde med systemer og får frigjort tid til at udvikle virksomheden og dermed skabe flere arbejdspladser. 2. Den eksterne del: De senere års drastiske digi-
Direktør Henrik Scharfe, Autonomous.
talisering og krav til dokumentation og sporbarhed nødvendiggør effektivisering i forhold til partnere,
kunder og myndigheder. - Den voldsomme digitale udvikling har bevirket, at systemer erhvervet for år
tilbage i mange tilfælde ikke fungerer optimalt i dag. Der er i al fald behov for, at systemerne kan kommunikere. Vi analyserer sammen med virksomhederne situationen og foreslår forbedringer, som er nødvendige med hensyn til digitaliseringen og den stadig vigtigere dokumentation og sporbarhed, pointerer Henrik Scharfe. Ligesom en stor procentdel af de deltagende virksomheder har LSM:Steel Production behov for digital dokumentation. - Husk på, at mange af produkterne produceres på underleverandør-basis, hvor de indgår i en større sammenhæng. At den digitale oprustning er på sin plads, viser den kendsgerning, at der foregår virkelig mange spændende ting i den erhvervsmæssige underskov, fastslår direktør og projektkoordinator Henrik Scharfe. SIDE 3
Erhvervschef Dan Skovgaard og direktør Franz Cuculiza på mødet i Aalestrup.
Efterfølgende kom chefstrateg i SEB Frank Velling på banen. Han kom bl.a. ind på emnerne risiko kontra afkast, højkonjunkturen, hvilke sten er der i skoen, hvad kan slå højkonjunkturen ihjel, og hvad er udsigterne for aktie- og rentemarkedet. En af Frank Velllings pointer var, at højkonjunktur ikke dør af alderdom. Han mente ikke, at der var tegn på recession i det kommende år og at risikoen for, at højkonjunkturen lider rentedøden, er mindre end tidligere. Begge indlægsholdere var enige om, at der dog er mange udfordringer i økonomien såsom handelskrigen mellem USA og primært Kina, effekten af Brexit og en betydelig risiko for,
at Europa ikke når at hæve renten i denne højkonjunktur, hvilket USA har formået.
Ikke nok at skrive om bæredygtighed Direktør Franz Cuculiza fra plastvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager orienterede om, hvordan virksomheden arbejder med og implementerer cirkulær økonomi. Virksomheden tager FN’s 17 verdensmål alvorligt ved at tage fat på nogle af de 166 delmål, f.eks. anstændige jobs, økonomisk vækst, at hjælpe flere unge med særlige behov i arbejde, at reducere affaldsmængden betydeligt og indgå partnerskab for handling. Der er ikke tid til, at virk-
somhederne nøjes med at skrive, at de er bæredygtige på deres hjemmeside og så ellers lader stå til. Hvis vi fortsætter uændret, vil det være ødelæggende for vor klode, sagde Franz Cuculiza. Heldigvis har flere virksomheder indset dette og sætter ind med handling. Det er nødvendigt, at erhvervslivet sætter sig i spidsen for en cirkulær økonomi for at få politikerne til at vågne op. Mariager-direktøren understregede, at et farvel til brug-og-smid-væk-mentaliteten vil gavne såvel miljø som økonomi. Det udmærkede forummøde blev rundet af med musikalsk underholdning ved musiker og entertainer Per Worm.
Økonomien var i fokus på erhvervsmøde i Aalestrup Disse irriterende spørgsmål Økonomien, herunder den cirkulære økonomi, var i centrum, da Forum Væksthimmerland forleden holdt årets tredje og sidste møde i år i Rosenparkens restaurant i Aalestrup. Der var dog også lejlighed til at høre om den fremtidige erhvervsfremmeindsats. Erhvervschef Dan Skovgaard bød velkommen og nævnte i sin velkomsttale, at der stadig hersker usikkerhed om, hvordan den fremtidige erhvervsfremmeindsats udformes. I værste fald kan det ende med
en beskæring på helt op til 50 procent af den nuværende bevilling med baggrund i den indgåede resultatkontrakt mellem Vesthimmerlands Kommune og Erhverv Væksthimmerland.
Økonomi nationalt og internationalt Først var finanschef Steen Juelsgaard fra Jutlander Bank på podiet. Steen Juelsgaard kom ind på den økonomiske udvikling, politik og forventningerne til finansmarkederne. Steen Juelsgaard nævnte,
at det globale vækstbillede er positivt i øjeblikket, bl.a. på grund af stærk vækst i USA indtil videre og europæisk vækst med fortsat potentiale. Endvidere praktiseres en finans- og pengepolitik, der fortsat understøtter de store økonomier. Han nævnte dog også, at medvinden vil aftage over de kommende år. Han pointerede endvidere, at aktier ikke er billige p.t., men at de før har været noget dyrere. Aktierne er faldet i værdi i 2018, da væksten i indtjeningen har oversteget kursstigningerne.
10% GRATIS
LÅ
RABAT
ved hve NETELEFO r repara N PÅ ERHVERVSAFTALER tion
PANZERGLAS inkl. montering
KUN
99,-
VED OVER 5 ENHEDER HENTER OG BRINGER VI MED ET SMIL - SAMT HURTIG LEVERING!
Himmerlandsgade 90 9600 Aars • tlf. 31 74 85 62 SIDE 4
kan du blive stillet af banken Måske har du som erhvervsdrivende oplevet, at banken stiller nærgående spørgsmål, når du vil oprette en konto eller indbetale kontanter. Det kan virke irriterende og mistænkeliggørende - men er også nødvendigt i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Her er en gennemgang af de oftest stillede spørgsmål: Hvor mange udlandsoverførsler forventer du at lave? Hvem er den reelle ejer af firmaet? Hvordan kan det være, du vil indbetale et så stort kontantbeløb? Disse spørgsmål er i dag ikke usædvanlige at få stillet af banken. Hvidvask-loven kræver nemlig, at pengeinstitutter har et godt kendskab til deres kunder, så man kan bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. - Der er ingen erhvervsdrivende i samfundet, der vil acceptere hvidvask. Men samtidig kan det godt irritere, at der er de her mange foranstaltninger, som skal forhindre hvidvask, siger ordførende direktør i Jutlander Bank, Per Sønderup, som sammenligner det med sikkerhedsforanstaltningerne i lufthavnen: Vi bliver alle kontrolleret, selv om stort set ingen af os har en bombe med.
Forbud mod at modtage større kontantbeløb Det er særligt, når erhvervsdrivende afleverer kontanter i banken, at personalet stiller spørgsmål. Det skyldes, at det ofte er kontanter, som kriminelle forsøger at hvidvaske. Derfor lyser advarselslamperne, når nogle kommer ind i en bank med et stort kontantbeløb. Derfor har Jutlander Bank også vurderet, at det er nødvendigt at spørge ekstra ind til kunder, der skal have håndteret større kontantbeløb. For almindelige erhvervsdrivende er det de-
Ordførende direktør i Jutlander Bank, Per Sønderup: Det er ligesom sikkerhedsforanstaltningerne i lufthavnen - vi bliver alle kontrolleret, selv om stort set ingen af os har en bombe med.
cideret forbudt at tage imod mere end 50.000 kroner kontant for en handel. - Det er ikke så godt, hvis der for eksempel kommer en brugtvognsforhandler herned i banken med mere end 50.000 kroner kontant for en bil, han lige har solgt. For så har forhandleren faktisk overtrådt lovgivningen, forklarer Jesper Christensen, der er risikoansvarlig hos Jutlander Bank. Hvis en kunde overfører penge til konti i lande som eksempelvis Serbien og Hviderusland, så kan man også opleve at blive kontaktet af banken. Disse lande er nemlig på en særlig liste over lande, bankerne er forpligtet til at holde øje med i forbindelse med pengeoverførsler. Som ny kunde i banken kan der også blive spurgt ind til, hvor mange udlandsoverførsler og kontantindbetalinger, man forventer at lave.
Hvor er du skattemæssigt hjemmehørende Der er også blevet indført skattelovgivning, der pålægger bankerne at få en erklæring fra kunderne om, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende. Og selvom man som ny
kunde ikke ønsker at få et lån, men bare vil oprette en konto, vil man stadig blive mødt med spørgsmål. - Hvis du bare gerne vil lave et rengøringsfirma og gøre rent i fem lejligheder i Himmerlandsgade, så kan du godt tænke: Hvorfor i alverden spørger banken om sådan noget? Kan jeg ikke bare få en konto, så jeg kan komme i gang? siger Jesper Christensen. Men en almindelig bankkonto er det mest brugte værktøj til hvidvask og terrorfinansiering, så vi er nødt til at være påpasselige. Et af de spørgsmål, erhvervsdrivende får stillet af banker, er: Hvem er den reelle ejer? - Det kan banken og kunden nogle gange være uenige om, da det er et subjektivt begreb, konstaterer Jesper Christensen, den risikoansvarlige i Jutlander Bank. For eksempel kan den legale ejer af en boligforening være bestyrelsen. Men hvis der er en person, der ejer flertallet af boligerne i foreningen, så vil banken sandsynligvis vurdere vedkommende til at være den reelle ejer.
En afvisning er ikke altid en mistanke Selv om du svarer velvilligt på alle spørgsmål, kan det stadig ende med, at banken takker nej til at have dig som kunde. Eksempelvis er der mange pengeinstitutter, som ikke ønsker at have kunder, der handler med e-valutaer som Bitcoins. Det skyldes ikke reglerne om hvidvask, men mere om, at Bitcoins er et komplekst produkt. En afvisning er derfor ikke altid ensbetydende med, at banken mistænker dig for at ville hvidvaske penge. Og når banken stiller mange nærgående spørgsmål, kan der ligeledes ofte ligge en helt anden årsag bag end en reel mistanke.
Deltagerne i inspirationsdagen i ”Vanebrudspalæet”: Mads Schjoldager (Adoore), David Lampe (Adoore), Mads Skalborg Simonsen (Scandibyg), Trine Søby Christensen (Life Science Innovation North Denmark), Jakob Muldbjerg (Adoore), Pia Munch Riisgaard (Vesthimmerlands Kommune), Dan Skovgaard (Bag butleren) (Erhverv Væksthimmerland), Kristian Maul (Bunker43), Brian Skovmand Schweitz (Jeld-Wen/Swedoor), Lotte Fulgsang (AAU Innovation) og Julie Ringgaard Jensen (Vesthimmerlands Kommune).
Nu gælder det om at være kreativ.
Nyt netværk vil samarbejde om kreative forslag a’la den lokale skoletoiletløsning En formiddag i september dannede “Vanebrudspalæet” rammen om en kreativ, anderledes og meget udbytterig inspirationsdag for en række virksomheder, vidensaktører og Vesthimmerlands Kommune. Det fælles udgangspunkt for deltagelse i inspirationsdagen var en interesse i kommunens innovationsprojekt med intelligente sensorstyrede skoletoiletter for indskolingen på Toppedalsskolen i Vindblæs. Projektet blev indviet i oktober 2017 af Sofie Løhde, Mini-
ster for offentlig innovation, giudviklingsvirksomheden og siden da har en uvildig Bunker43. evaluering konkluderet, at - Det nuværende koncept det har været en stor succes. vil også kunne videreudvikDe sensorstyrede toiletetter les til nye målgrupper f.eks. får i langt højere grad end udskolingen eller til institutidligere skolebørnene til at tioner, foreslår kommunens føle sig tilpas med at gå på udviklingskonsulent, Julie toilettet i skoletiden, og får Ringgaard. dem til at vaske hænderne Men for at komme viefterfølgende. dere ad den vej og gøre det - Projektet ligner en sikker til en løsning, andre skoler kommerciel succes. Der og kommuner landet over bliver virkelig lagt mærke kan anskaffe og installere, til Vesthimmerlands Kom- skal der noget udvikling og mune, når man er foran samarbejde til, som endnu på sådanne områder, siger ikke er blevet etableret Hjortkjærsvej 2 · 9600 Aars ·mellem Tlf. 98 62 11 22 Kristian Maul fra teknololeverandørerne og Man-fre 8-17.30 · Lør 9-13.00
samarbejdspartnerne i det oprindelige projekt.
Vesthimmerland tager hul på nyt samarbejde Erhverv Væksthimmerland blev derfor bedt om at skabe muligheden for, at parterne kunne mødes og få idéer, lyst og motivation til at samarbejde fremover. Rammerne blev ”Vanebrudspalæet” i Aarhus. Processen bød på vanebrydende tænkning, spøjse indslag og vilde idéer, og resultatet var en klar oplevelse af en stor interesse for at samarbejde på
tværs om udvikling af nye innovative og intelligente løsninger inden for feltet i et offentligt/privat samarbejde. Flere virksomheder med relevante kompetencer vil også kunne tænkes ind i netværkssamarbejdet fremover. Når netværket skal mødes igen, har Vesthimmerlands Kommune forhåbentligt fået positivt svar på en stor EU-ansøgning, som kan danne en økonomisk ramme om det videre arbejde med temaet. Nye konkrete projekter i Vest-
himmerland kan også blive en realitet, f.eks. ved skolerenoveringer. Følgende deltager i netværket ud over Vesthimmerlands Kommune: • Scandi Byg • Outline/Inwido • Jeld-Wen/Swedoor • Adoore • Bunker43 • Aalborg Universitet • Life Science Innovation North Denmark
TID TIL INDENDØRS AKTIVITETER! SIKKERT HJEM OVERVÅGNING
RYOBI SLAGBORE-/ SKRUEMASKINE
TRÆBRIKETTER
INCL. 2 STK. BATTERIER TA´ 5 x 10 KG
10000
149500 NILFISK VINDUESVASKER
VÆGMALING GLANS 1 0 10 LTR.
99500
19995
Priser er gældende til og med 20. oktober.
BYGMA AARS
ÅBNINGSTIDER
Hjortkjærsvej 2, 9600 Aars Telefon 98 62 11 22
Mandag - fredag Lørdag
Gælder kun hos Bygma Aars
KAN TONES I MANGE FARVER
07.00 - 17.00 09.00 - 13.00
59995
Bliv Bygmaster og få 10% rabat på øvrige varer i butikken
www.bygma.dk - Her finder du den aktuelle tilbudsavis
SIDE 5
MX Door flytter virksomheden fra Suldrup til Aars MX Door har flyttet sin virksomhed fra Suldrup til Messevej 12 i Aars. MX Door blev etableret i 2016 ved overtagelse af en eksisterende virksomhed, der solgte sikkerhedsdøre og branddøre. Efter overtagelsen af virksomheden er produktsortimentet blevet udvidet til også at omfatte alle former for stål- og branddøre, sikkerhedsdøre i flere klasser, brandskydeporte samt døre og glaspartier i stål og aluminium. Produkterne importeres fra Baltikum, Italien og England og sælges igennem danske trælastforhandlere og kæder. I forbindelse med etableringen overtog virksomheden tillige en del af portfabrikken ”BrandportXperten” i Suldrup. Dette betød, at MX Door fik knyttet håndværkere til virksomheden og nu i stort omfang også kan levere montage og andre serviceydelser.
Monterer brandskydeporte BrandportXperten producerer og monterer brandskydeporte og har meget stor erfaring inden for området. Produkterne sælges dels gennem MX Door
ind på samme adresse. I forbindelse med flytningen til Aars vil der blive investeret i nyt produktionsanlæg, så virksomheden kan være forberedt på den budgetterede og forventede vækst de kommende år.
Ledergruppe med bred profil og stor erfaring MX Door’s ledergruppe består af Asta Torrild, Erik Torrild og Jens-Anton Svendsen. Asta Torrild har en baggrund som revisor og øko-
har stor erfaring i produktion og montage af døre, porte og vinduer i metal samt kendskab til produktion af samme produkter i forskellige brandklasser, og han bliver derfor ansvarlig for produktionen. Der er p.t. tilknyttet syv personer i administration og salg samt otte personer i produktion og montage. Der har været og forventes stor vækst i virksomhederne. Væksten estimeres til at blive mellem 50 og 75 procent i år.
Ændringer i Selskabsloven, du bør være opmærksom på Af advokat Henrik Jørgensen (L), STORM Advokatfirma
Jens-Anton Svendsen(til venstre) og Erik Torrild.
og dels via andre lignende grossister i hele Danmark. Pladsen blev i år for trang i Suldrup, hvorfor kontoret
i foråret flyttede til Messevej 12 i Aars. Her er der plads til, at produktionen i løbet af kort tid også kan rykke
Sådan bidrager miljømærkerne til grøn vækst
Morgenmøde med Miljømærkning Danmark Onsdag d. 14. november kl. 7.30 Kom til gratis morgenmøde i Løgstør, og bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan være med til at skabe grøn vækst med Svanemærket og EU-Blomsten. Tilmeld dig på ecolabel.dk/erhvervstræf
SIDE 6
nomichef i flere store og mellemstore virksomheder såsom Trip Trap, TT Woodcare i Hadsund m.fl. og har ansvaret for økonomi, administration og logistik. Erik Torrild kommer med erfaring som leder og tidligere indehaver af Dolle Loftrapper og Licintia møbler samt formand i bestyrelser som TT Woodcare, Timberman, Outrup Vinduer og Døre og Hansen Door. Erik har ansvaret for strategi, afsætning og indkøbsaftaler. Jens-Anton Svendsen
1. juli 2018 trådte en revideret udgave af selskabsloven i kraft. Formålet med ændringerne af selskabsloven er at styrke det danske erhvervsliv og skabe en bedre iværksætter- og aktiekultur. I denne artikel gennemgås nogle af de væsentlige ændringer af selskabsloven.
Nedsættelse af A/S-selskabskapitalen Lovændringen er sket, fordi flere af vores nabolande har et lavere kapitalkrav til selskabskapitalen i aktieselskaber. På trods af ovennævnte formål med lovændringen er det danske kapitalkrav til aktieselskaber fortsat over EU’s selskabsdirektivs minimumskapitalkrav på 25.000 Euro. Men, med ændringerne i selskabsloven er det nu muligt at stifte et aktieselskab med en selskabskapital på 400.000 kr. mod det tidligere krav om en selskabskapital på 500.000 kr. Ændringen i selskabsloven har også medført, at muligheden for delvis indbetaling af selskabskapitalen på 25 procent er faldet fra 125.000 kr. til 100.000 kr. Under forudsætning af, at reglerne om kapitalnedsættelse overholdes, giver lovændringen endvidere mulighed for, at eksisterende aktieselskaber med en selskabskapital på 500.000 kr. kan nedsætte selskabskapitalen til 400.000 kr. En anden konsekvens af lovændringen er, at en omdannelse fra et anpartsselskab til aktieselskab allerede kan iværksættes når selskabet har opnået en kapital på 400.000 kr.
Advokat Henrik Jørgensen, STORM Advokatfirma.
Registrering af reelle ejere De selskabsretlige love indeholder en forudsætning om, at der skal være åbenhed om selskabets forhold. Som en konsekvens heraf har en række virksomhedstyper siden den 1. december 2017 haft pligt til at registrere og offentliggøre oplysninger om deres reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen. Det var indtil den 1. juli 2018 imidlertid ikke et krav, at de reelle ejere skulle registreres samtidig ved selskabets stiftelse. Lovændringen har medført et krav herom for kapitalselskaber (dvs. A/S, ApS og IVS), virksomheder med begrænset ansvar, erhvervsdrivende fonde samt registreringspligtige interessentskaber og kommanditselskaber. Det er således en betingelse for selskabets endelige registrering hos Erhvervsstyrelsen, at det
samtidig angives, hvem der er selskabets reelle ejere. Fristen for at registrere reelle ejere bliver derfor sammenfaldende med den generelle anmeldelsesfrist på 14 dage efter at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Lovændringen har desuden medført, at Erhvervsstyrelsen nu har mulighed for at sende et selskab til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis der ikke er sket indberetning til registret over reelle ejere. Erhvervsstyrelsen udsender dog forinden et varsel, hvorefter selskabet skal berigtige forholdet. Såfremt dette ikke sker inden udløbet af tidsfristen, så er Erhvervsstyrelsen berettiget til at tvangsopløse selskabet. De nye regler om tvangsopløsning gælder ikke for interessentskaber eller kommanditselskaber.
Paul Rasch, direktør for Bygma Grønland og Bygma Støvring, og Steen Larsen, direktør for Bygma i Aars, på den nye forplads ved teltet til den grønlandske emballerings- og forsendelsesopgave.
Bygma Grønland leverer 40 huse til tsunamiofre De ansatte hos Bygma Grønland har svedt tran for at sikre emballering og afsendelse af alle byggematerialer til 40 boliger til de 190 tsunamiofre, som blev hjemløse på grund af en voldsom flodbølge på Grønlands vestkyst 17. juni 2017, hvor fire omkom. - Vi blev valgt i en licitation om at levere alle materialer til de 40 nye huse, fortæller Paul Rasch, som er direktør for Bygma Grønland og Bygma i Støvring. Da al Bygmas grønlandske varehåndtering sker via Bygma i Aars, var det naturligt at pakke de mere end 6.000 kubikmeter byggematerialer i Aars, som er hjemsted for Grønlandspakkeriet. Det har været en stor og tidspresset indsats at få pakket materialerne og sikret logistikken. - Det er et planlægningsmæssigt puslespil at få materialerne pakket og sendt på 200 lastvognstog til Royal Arctic Line i Aalborg. Herfra er turen per skib gået til Aasiat og herfra
videre på et mindre skib til Uummannaq samt op til det ramte område, fortæller direktør Steen Larsen, Bygma Aars. Materialerne til husene i Uummannaq transporteres via helikopter fra havnen til byggepladsen, så her må en collie højst veje 1.000 kg, for at helikopteren kan fragte godset.
500 kvadratmeter telt og ny plads etableret For at få plads til den store ekstra aktivitet i Aars udvidede og asfalterede Bygma 1.200 kvadratmeter, opstillede et telt på 500 kvadratmeter og ansatte otte ekstra medarbejdere. Der mangler nu kun levering af en mindre del af den store leverance, og den kommer frem i løbet oktober, pointerer Paul Rasch. Ansvaret for logistikken har påhvilet Michael Kjærsgaard, som har indgående kendskab til det grønlandske marked gennem mere end 18 år. - Heldigvis er tidsplanen,
håndteringen og vort arbejde i det hele taget forløbet tilfredsstillende, og vi har fået stor ros fra vore kunder i Grønland, pointerer Paul Rasch.
Har du håndværksvirksomhed eller detailforretning?
RING 96 98 18 00
Bygma i Aars har haft travl sommer Direktør Steen Larsen, Bygma Aars, er også godt tilfreds med Bygmas grønlandske succes. - Den varme sommer har bevirket, at vi har kunnet foretage en pæn del af pakningen og emballeringen i collier udendørs. Succesen med dette projekt har fået sveden frem på panden. Samtidig har vi haft travlt med vore øvrige aktiviteter. Ja, vi har i august haft vor hidtil største månedsomsætning, oplyser direktøren for Bygma i Aars, Steen Larsen. Årsagen til tsunamien sidste sommer var sandsynligvis, at en fjeldside på 1.100 meter gange 300 meter løsrev sig og skred i vandet.
og få en skarp pris på lokale forsikringer • Du får din egen lokale assurandør • Skader vurderes af vores egen taksator • Får du en skade, må du bruge dine egne og lokale håndværkere, værksteder m.fl. • Quick-service ved småskader • Du får en fast kontorservicemedarbejder, du kan kontakte
himmerland-forsikring.dk Bygma Grønland har kørt 200 lastvognstog med byggematerialer fra Bygma Aars til Royal Arctic Line i Aalborg, hvorfra de er sejlet til Grønland.
SIDE 7
Fra markeringen af at have modtaget Svanemærket descember 2017. Fra venstre Henrik Hougaard(Miljømærkning Danmark), Alba Caviedes Nozal (Miljømærkning Danmark), Thomas Raunsbæk (Scandi Byg), Carina Dannemand Sørensen (MTH Group), Jesper Hoffmann (Scandi Byg) og Lone Duelund (Scandi Byg).
Direktør Thomas Raunsbæk, Scandi Byg.
Sådan bruger Scandi Byg i Løgstør Svanemærket til at realisere miljømål Den tid er forbi, hvor den økonomiske bundlinje kan stå alene, når det gælder driften af en virksomhed. Kriterier som bæredygtighed, livscyklus-perspektiv, cirkulær økonomi og grøn offentlig fremskaffelse er faktorer, som i dag kendetegner en ansvarlig virksomhed. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal sikre sorte tal på
bundlinjen. Men hensynet til at redde kloden for vore efterkommere er indlysende vigtigt. Det mener direktør Thomas Raunsbæk, Scandi Byg a/s, Løgstør. Derfor er direktøren godt tilfreds med, at Miljømærkning Danmark nu opretter kontor i Løgstør og gør det lettere for nordjyske virksomheder at gå med i
VI KLARER DIT REGNSKAB, SÅ SOM BOGFØRING, MOMS, LØN OG ØVRIGE INDBERETNINGER I DIN VIRKSOMHED
kampen for en bæredygtig udvikling.
Er stolt over Scandi Bygs DNA - Jeg er stolt over, at en vigtig del af Scandi Bygs DNA består i, at vi agerer bæredygtigt, pointerer Thomas Raunsbæk. Samtidig er jeg endnu mere stolt over, at vi gennem erhvervelsen af Svanemærket viser, at det med bæredygtighed ikke kun er noget, vi siger, men noget, vi tager alvorligt og praktiserer i den virkelige verden. Svanemærket er det officielle stempel på, at vi lever op til en række kriterier og krav. Scandi Byg er således den første virksomhed i
Danmark, som har fået en grundlicens til Svanemærket modulbyggeri udstedt af Miljømærkning Danmark. Det vil sige, at Løgstør-virksomheden har papir på, at den kører bæredygtigt og følger den i forbindelse med certificeringen aftalte proces. Hertil kommer, at Scandi Bygs mange store projekter af modulopbygget træhusbyggeri i ind- og udland certificeres med Svanemærket i det enkelte projekt.
Scandi Byg opfylder krav og kriterier - Vi opfylder således en række krav til svanemærket byggeri, fortæller direktør Thomas
Vi tilbyder professionel assistance til bedre likviditet og større overskud i din virksomhed. Vi kan sikre beslutningsgrundlaget og over blikket i din virksomhed. Vi er et velanskrevet konsulentfirma i mindre størrelse med stor samarbejdsflade, også med statsaut. revisor.
Spar penge - kontakt os for et uforpligtende møde.
Højvang 1A | 9600 Aars | tlf. 20 73 13 65 info@elsewiese.dk | www.elsewiese.dk SIDE 8
Glimt fra en af Scandi Bygs produktionshaller.
Raunsbæk. Det gælder eksempelvis en række obligatoriske krav, som dybest set hænger sammen med et livscyklus-perspektiv omfattende hele processen fra materialerne kommer ind i fabrikken, gennemgår forarbejdningsprocessen og kommer ud i den anden ende. Eksempelvis bruger vi kun bæredygtigt, miljøcertificeret træ. Scandi Byg lever op til en række obligatoriske krav. Det gælder med hensyn til: • Kvalitet • Anvisninger vedrørende brug og vedligeholdelse • Energi og klima • Indeklima • Materialer • Affald og ressourcer
Scandi Bygs direktør er sikker på, at miljømærkningsordningen vil ekspandere i fremtiden. - Vi er glade for Svanen, som er et kendt miljømærke. Certificeringen af vore moduler skete i december 2017. Mange flere virksomheder i Vesthimmerland og det øvrige Nordjylland kan have udbytte af at tilslutte sig miljømærkningen. Derfor vil Scandi Byg gerne orientere andre virksomheder om, hvad det betyder at certificere sig med Svanemærket, herunder konsekvenser, omkostninger og hvordan miljømærket bruges aktivt, understreger Thomas Raunsbæk. Det er ingen tilfældig-
Virksomheder inviteres til orientering om miljømærkning i Løgstør Miljømærkning Danmark ligger ikke på den lade side, når det gælder om at orientere erhvervslivet om muligheden for at reducere den miljømæssige påvirkning fra produktion og forbrug ved hjælp af Danmarks to officielle miljømærker og samtidig både få et unikt markedsføringsredskab og et officielt bevis på sin miljøindsats. Allerede onsdag den 14. november indbyder Miljømærkning Danmark sammen med Erhverv Væksthimmerland til et morgenmøde hos Scandi Byg i Løgstør om miljømærkning. Inden for to et halvt år påregner Miljømærkning Danmark at have opbygget og bemandet en ny afdeling af Miljømærkning Danmark i Løgstør. Det oplyser direktør Martin Fabiansen, som er ansvarlig for Miljømærkning Danmark. -Vi har allerede ansat seks medarbejdere i Løgstør, og yderligere en medarbejder flytter til Nordjylland med sin familie, når familien har fundet bolig.
Denne bygning på Fischersgade 56 i Løgstør bliver hjemsted for Miljømærkning Danmarks vestdanske afdeling.
Direktør Martin Fabiansen, Miljømærkning Danmark.
isk) og Svanemærket (nordisk) står stærkt: Hele 93 procent af danskerne kender Svanemærket - og 66 procent af dem, der kender det, ser efter mærket, når de skal vælge varer, oplyser Martin Fabiansen. Virksomheder med miljømærkede produkter eller serviceydelser har ret til at bruge miljømærket i deres markedsføring og dermed få lejlighed til at brande sig som miljø- og ressourceansvarlige. - Formålet med miljømærkerne er at mindske
Blomsten er tallet 26 produktgrupper.
Med både en afdeling i Løgstør og København har Miljømærkning Danmark de bedste betingelser for at servicere kunder i hele landet. Og der er god fremdrift og stigende interesse for virksomheder, der vil lade deres produkter og ydelser miljømærke.
93 procent kender Svanemærket - Stadig flere virksomheder søger om at blive certificeret med et af de officielle miljømærker, hvis symboler EU-Blomsten (europæ-
den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug, fortæller Martin Fabiansen. Dette sker ved at udvikle kriterier for miljøvenlige varer og tjenesteydelser og ved at vejlede både private, professionelle og offentlige forbrugere. Opgaven er at stimulere til en miljøtilpasset produktudvikling og udnytte markedskræfterne til at opnå miljøgevinster. Der findes i dag 59 forskellige produktgrupper, hvor man kan opnå licens til Svanemærket - for EU-
Lever op til Svanemærkets skrappe krav En af kunderne i butikken er Scandi Byg i Løgstør. For at kunne leve op til Svanemærkets krav, skal virksomhedens modulbyggerier bl.a. have et lavt energiforbrug, sikre et godt indeklima, ligesom de skal leve op til skrappe krav til både bæredygtigt certificeret træ og til miljø-og sundhedsskadelige stoffer. - Vi håber, at endnu flere
virksomheder fremover vil være med til at gøre det enkelt for forbrugere og virksomheder at vælge miljørigtigt - og til at skabe en bæredygtig udvikling, pointerer Martin Fabiansen. Ved at satse på Svanemærket eller EU-Blomsten får den enkelte virksomhed mulighed for at være forkant med lovgivning og udvikling, fordi mærkerne løbende strammer deres krav. Miljømærkning Danmark glæder sig til at få sin nyanskaffede ejendom Fischersgade 56 i Løgstør gjort klar som hjemsted for ordningens vestdanske afdeling. Miljømærkning Danmarks opgave er at certificere til de officielle miljømærker samt fremme viden om miljømærkerne. - Virksomheder er velkomne til at henvende sig telefonisk eller til at aftale et møde med os. Og så håber vi jo også på at hilse på mange af Vesthimmerlands virksomheder til morgenmødet den 14. november 2018, slutter direktør Martin Fabiansen, Miljømærkning Danmark.
SKJOLD BURNE AARS 2018 Vi tager Aars Gavekort
HIMMERLANDS Vinglæde siden 1928 BEDSTE LEVERANDØR HimmerlandsgadeLOKALE 81 • 9600 Aars • Tlf. 5337 0829 • Mail: info@trappist.dk Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-17.30 - Lørdag 10.00-14.00 AF FIRMAJULEGAVER
Tømmergården - 35 almennyttige Scandi Byg boliger i Jyllinge - kåret som Årets Byggeri af Magasinet Byggeri.
hed, at Scandi Bygs motto er :”Tænk i nye rammer” og at visionen for virksomheden og dens cirka 400 medarbejdere er: ”Vi vil sætte standarden for fremtidens
byggeri med vores innovative og bæredygtige byggeri”. - Lad os give Miljømærkning Danmark en god velkomst til Løgstør, så vi bliver flere til at bakke op om
en bæredygtig udvikling i praksis til gavn for alle i Vesthimmerland, slutter direktøren for Scandi Byg i Løgstør, Thomas Raunsbæk.
Vinglæde siden 1928 Vi tager Aars Gavekort Solrækkerne - 48 rækkehuse i Hedehusene produceret af Scandic Byg.
Himmerlandsgade 81 • 9600 Aars • Tlf. 5337 0829 • Mail: info@trappist.dk Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-17.30 - Lørdag 10.00-14.00 SIDE 9
Der var godt gang i butikkerne d. 15.-16. juni, da handelslivet i Aars holdt 48 timers udsalg, der også inkluderede natåbning.
Gaderne var fyldt med glade mennesker, da handelslivet havde By Night i august.
Detailhandlen i Aars ser positive effekter ved projektsamarbejde De første skridt i projektet ’Gang i Butikkerne’ i Aars blev taget for et halvt år siden, og de lokale detailhandlere begynder at se de positive effekter af indsatsen. Denne udvikling glæder formanden for Aars Handelsstandsforening, Mogens Kristensen, der pointerer, at det netop var formålet, da projektsamarbejdet blev indgået mellem handelsstandsforeningen, Aars Erhvervsråd og andre relevante aktører og med økonomiske bidrag fra Fonden for Sparekassen Himmerland. De økonomiske bidrag
har primært medført, at der i projektperioden på halvandet år kan være en projektkoordinator ansat, som skal have overblikket over de forskellige indsatser under projektet, men som også skal hjælpe detailbutikkerne med at udvikle sig. I daglig tale går projektet under brandet Aars Handel – vi kender dig. - Jeg synes personligt, at projektet er med til at samle byen. Man kan sige, at projektet har skabt større sammenhold blandt butikkerne, og at dette skinner igennem til kunderne og byens borgere. Dette kom
eksempelvis til udtryk, da vi for nogle måneder siden havde natåbent, hvor projektkoordinatoren, Søren Rigborg, både gav råd og vejledning til, hvordan vi som butiksindehavere i byen kunne markedsføre os individuelt, men også bidrog med at skabe en fælles markedsføringsindsats om eventet som en helhed, fortæller Mogens Kristensen, formand for Aars Handelsstandsforening.
Hjælp til brug af sociale medier Også fra indehaveren af herretøjsforretningen Mar-
cus, Jan Stensgaard, er der rosende ord for initiativet. - Jeg oplever, at detailhandlen i Aars føler, at der er kommet en håndsrækning, så vi ikke skal klare det hele selv. Projektet understøtter den udvikling, som vi allerede var i gang med og bidrager samtidig til at udbrede kendskabet til shopping i Aars, fortæller Jan Stensgaard, indehaver af Marcus. Jan Stensgaard pointerer, at Søren Rigborg har været meget behjælpelig med at digitalisere forretningen, primært hvad angår at professionalisere brugen af de sociale me-
dier. – Det lyder måske banalt at benytte de sociale medier i den digitale tidsalder, vi lever i, men det er det langt fra. Det har været meget brugbart at få konkrete teknikker til, hvordan vi bedst muligt kommer ud til vores kunder gennem de sociale medier.
Personlige relationer i markedsføringen Projektkoordinatorens ekspertise har også haft betydning for garnforretningen BetteKun. - Jeg synes især, at Søren er fænomenal til at skabe personlige relationer til os erhvervsdrivende i byen. Han forstår os individuelt og sætter sig i vores sted, når han kommer med ideer til markedsføringsmæssige tiltag. Søren er også god til at ryste ideer ud af ærmet med kort varsel og få os til at tænke
"Kulturugen Aha! – kulturen rykker ud" vender tilbage i Vesthimmerland i 2019 Kulturugen Aha! vender tilbage i 2019 i uge 10, og allerede nu er det koordinerende arbejde mellem en række aktører begyndt. Erhvervslivet tiltænkes også en fremtrædende rolle i 2019, hvor kulturen kan rykke ud af de vante omgivelser ind med et arrangement hos en virksomhed. Derfor er initiativgruppen allerede nu opsat på at komme i dialog med interesserede virksomheder. Herunder bl.a. om, hvad man kan få ud af at være vært ved et kulturelt arrangement. Det er meget vigtigt, at der også er en gevinst i det for virksomheden, f.eks. branding, medarbejderpleje, synlighed overfor kunder og potentielle medarbejdere. Opfordringen kommer fra Erhvervschef Dan Skovgaard på vegne af initiativtagerne bag kulturugen Aha! SIDE 10
En gruppe fra Aalborg Symfoniorkester spiller mellem mejetærskere på Erhvervsskolerne i Aars.
Initiativet med Uge 10 som Kulturuge løb af stab-
len for første gang i år, hvor erhvervslivet fik mulighed
for at indgå i nye samarbejder og lægge lokaler til
spændende scener for kulturelle oplevelser.
anderledes, fortæller Mette Glerup, Indehaver af BetteKun. Mette oplyser også, at hun gennem Sørens kyndige vejledning er blevet mere skarp i, hvad man må og ikke må på de sociale medier. - Selvom jeg synes, at jeg ved en masse om de sociale medier, så ved Søren altid lige det sidste. Vi kan derfor altid komme til ham, hvis vi er i tvivl om noget, pointerer Mette. Et af de seneste fælles initiativer, som projektet har støttet op omkring, er et elektronisk rabathæfte under navnet Klub Aars. Projektet har fortsat et år tilbage, og i denne tid skal der igangsættes endnu flere initiativer til at sætte handelslivet i Aars på landkortet som en by, hvor pris og udbud kan hamle op mod større handelsbyer og onlineshopping.
Kulturugens store åbningsarrangement på Erhvervsskolerne Aars var et glimrende eksempel på dette, hvor Aalborg Symfoniorkester bl.a. spillede blandt mejetærskere i et af skolens værksteder. Mange andre mindre arrangementer, hvor erhvervslivet lagde en nye scene til, var også at finde i årets program. Erhvervsskolernes direktør Ulf Bender var godt tilfreds med værtskabet for arrangementet med Aalborg Symfoniorkester og vil gerne deltage igen i 2019. - Vi har brug for at være synlige for borgerne i Vesthimmerlands Kommune, og vi vil meget gerne åbne dørene til vores skole som et led i at gøre os attraktive for samarbejdspartnere, forældre og de unge generationer, som kunne tænkes at tage en uddannelse hos os, pointerer Ulf Bender. Dette arrangement var lige præcis sådan en lejlighed til en anderledes og vanebrydende måde at gøre det på! Vi vil meget gerne være med igen i 2019!
Skadedyrsbekæmper fik mod på at følge iværksætterdrømmen I 2016 fik Preben Asp en god idé. Hvorfor prøvede han ikke at udvikle det produkt, som manglede på det marked, han bevægede sig i hver dag? Dette blev startskuddet på en længerevarende proces, hvor aftener og weekender i det første lange stykke tid blev brugt på udvikling af en ny type rottefælde hjemme i garagen i Aars. Preben Asp har seks års erfaring om skadedyrsbekæmpelse. Han vidste derfor i 2016, at statens lovændring om, at det ikke længere var tilladt at benytte gift til forebyggende skadedyrsbekæmpelse, ville få meget stor betydning for markedet. Godt nok fandtes der allerede dengang fælder, der kunne dræbe uden brug af gift, men disse var dyre. Preben ville derfor udvikle en billigere fælde, men derudover også gøre brug af teknologiske løsninger.
En anderledes model med abonnement - En af de primære fordele ved vores fælde er også, at vi tilbyder abonnementsløsninger på et rapporterings-
Preben Asp klargør den nyeste version af prototypen til afprøvning.
system, der medfører meget mindre manuel kontrol og servicering af fælderne. Gennem diverse sensorer i fælden kan køberen følge med i, hvor mange skadedyr, der er blevet dræbt, og om der skal foretages en
servicering af fælden. Skadedyrsbekæmperen skal således kun hen til fælden, når der går en besked ind i app’en om, at dette er nødvendigt, fortæller Preben Asp.
Hjælp udefra på vejen fra ide til virkelighed I starten idéudviklede Preben alene, men en dag tog han kontakt til sin ven, Jonas Mølgård Jensen, der er uddannet civilingeniør. – Jeg inviterede Jonas hjem
til os, og så diskuterede vi mulighederne henover en garagebajer, smiler Preben Asp. Han har været en uvurderlig hjælp i at komme fra idé til reelle tanker om, hvordan produktet skal produceres, og han er i dag medejer af virksomheden. Og det er ikke kun på dette område, at Preben har søgt hjælp udefra. Han har kontinuerligt fået vejledning og sparring fra Erhverv Væksthimmerland, der også har sat ham i forbindelse med andre relevante rådgivere. Da opstarten i høj grad omhandlede produktudvikling, blev Preben bl.a. sat i forbindelse med en rådgiver fra Væksthus Nordjylland, der var skarp på netop dette område. Herigennem blev der igen skabt kontakt til både en virksomhed, der kunne hjælpe med at søge patent og en, der kunne hjælpe med at udvikle software og sensorer til fælden samt en app til rapporteringssystemet. - Erhverv Væksthimmerland og Væksthus Nordjylland hjalp mig desuden med at udarbejde en Inno-
Booster-ansøgning, som er en pulje under Innovationsfonden, der giver støtte til udviklingsarbejde. Det har været guld værd for mig, for det er generelt svært at finde risikovillig kapital, der vil støtte udvikling, i den almindelige finansieringsverden i form af banker og lignende. Midlerne fra Innovationsfonden har gjort, at vi nu i ro og mag kan udvikle det sidste, uden hele tiden at skulle bekymre os om økonomien, oplyser Preben.
De sidste afprøvninger før salget starter Efteråret 2018 og foråret 2019 skal bruges på at teste fælden for at sikre, at sensorerne virker, som de skal. Testen kommer bl.a. til at foregå i samarbejde med Prebens nuværende arbejdsgiver, der har vist stor interesse for produktet. - Vi glæder os til den næste fase med test af prototypen, men vi glæder os endnu mere til, at vi forhåbentlig kan begynde at sælge produktet i efteråret 2019, slutter Preben Asp.
ANNONCE:
Beierholm Aars bidrager til omsætning på næsten en milliard Revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm har de seneste 5-6 år fordoblet både omsætning, antal medarbejdere og antal kontorer. Hos afdelingen i Aars bidrager man nu til en samlet omsætning på næsten en milliard Beierholm, der netop har afsluttet regnskab for 2017/18, fortsætter med at blive større. Omsætningen landede i seneste regnskabsår på 888 millioner kroner mod 806 millioner kroner året før, svarende til en vækst på 10,2 procent. Væksten er fortrinsvis kommet via opkøb, der i seneste regnskabsår tæller bl.a. revisionskontorer i Næstved, Nykøbing Falster og Vejle. Sektionsleder Ole Hosbond Poulsen er glad for at være del af den positive udvikling i Beierholm: - Det er sjovest at være med, når det går godt, og vi har virkelig mærket fremgangen i Beierholm de seneste år. Vi har fået langt flere kolleger og kontorer, og vi er kommet tættere på kunderne. Det underbygger vores ambition om at være de mindre og mellemstore virksomheders foretrukne
rådgivnings- og revisionsvirksomhed, siger han.
Fortsat fokus på tilfredse kunder og kolleger
Beierholm beskæftiger nu ca. 1.200 medarbejdere, og kontoret i Aars er nu ét blandt hele 29 fordelt over hele Danmark. Senest er yderligere fire revisionskontorer blevet fusioneret ind i Beierholm pr. 1. august. Det er Vestjysk Revision og HB Revision i Lemvig og Thyborøn med to kontorer og 33 medarbejdere, Revisionsfirmaet Honum & Dyg i Sæby med seks medarbejdere samt Deloittes tidligere afdeling i Slagelse med 45 medarbejdere: - Det er helt afgørende for os, at vi er en del af det lokale erhvervsliv. Derfor går vi mod strømmen i forhold til flere af de andre store revisions- og rådgivningshuse, hvor man for
Ole Hosbond Poulsen.
størstedelens vedkommende koncentrerer sig i færre og større enheder. Vi tror på, at det er vigtigt at være til stede, hvor kunderne er, og herved arbejde sammen med det lokale erhvervsliv,
siger Ole Hosbond Poulsen og fortsætter: - Vi er dog samtidig bevidste om, at vi som lokal afdeling indimellem også har brug for vores centrale specialistfunktioner og digitale
hjælpeværktøjer. Her kan Beierholm noget helt unikt. Ole Hosbond Poulsen siger supplerende, at man i en vækstfase aldrig må gå på kompromis med kundeog medarbejdertilfredsheden. Her glæder det ham, at Beierholm fortsat ligger helt i top på både kundetilfredshed og medarbejdertrivsel: - Her i afdelingen i Aars har vi nogle ekstremt loyale kunder, og samtidig har vi også hele tiden nye kunder, der kommer til. Generelt har erhvervslivet i Aars og omegn det jo rigtig godt, så det er en fornøjelse for os at hjælpe vores kunder med rådgivning og forretningsudvikling, slutter han. Beierholm har også i de kommende år en målsætning om at øge omsætning, medarbejdere og antal kontorer i Danmark.
Fakta om Beierholm
• Beierholm løfter i regnskabsåret 2017/18 sin omsætning til 888 millioner kroner mod 806 millioner kroner året før. • Beierholm er en dansk revisions- og rådgivningsvirksomhed, indehavet af 103 partnere. • Beierholm har ca. 1.200 ansatte på 29 kontorer i Danmark. • Beierholm har i løbet af de seneste 6 år fordoblet både omsætning, antal kontorer og antal medarbejdere. De seneste 5 år har Beierholm ligget i top-3 i trivselsmålinger gennemført af Great Place to Work, og har samtidig opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foretaget af Aalund Business Research. For yderligere information se www.beierholm.dk SIDE 11
et ønske om at udvikle eller styrke sin virksomhed, kan komme i betragtning til et gratis mentorforløb i 12 måneder. Herefter vil der være egenbetaling, som aftales mellem mentee og mentor. Det afgørende er, at iværksætteren er fuldt engageret i sin virksomhed, er parat til at lytte, gerne vil gå nye veje og eventuelt indgå i et potentielt længerevarende samarbejde.
Mentorkorpset består af: • Preben Stæhr • Jørgen Jørgensen • Per Thy Sørensen • Thorkild Christensen • Toft H. Kristensen • Jens Sørensen • Martin Gregersen • Leif Christensen • Erhard Kristensen • Lars Malling På billedet ses fra venstre Preben Stæhr, Jørgen Jørgensen, Kirsten Heisz, Per Thy Sørensen og Lars Malling.
Nyt mentorkorps klar til at give en hjælpende hånd Som et nyt tiltag til iværksættere har Iværksætter Væksthimmerland et mentorkorps, som iværksættere kan få sparring ved i forbindelse med start som
iværksætter eller i årene efter etablering. For yderligere at styrke indsatsen omkring iværksætteri og støtte udviklingen i Vesthimmerland
Kommunes iværksættermiljø er der etableret et lokalt mentorkorps. - Formålet med mentorkorpset er, at erfarne lokale erhvervsledere med
en bred erfaring inden for forretningsudvikling, drift, vækst og start af virksomheder kobles til og deler deres erfaring med nyetablerede lokale iværk-
sættere, så det lettere lykkes for dem at etablere, udvikle og drive virksomhed i Vesthimmerland, siger Kirsten Heisz, erhvervskonsulent hos Erhverv Væksthimmerland.
Hvem kan få et mentorforløb i et år En iværksætter, der påtænker at etablere virksomhed eller er nystartet i Vesthimmerlands Kommune og har
Personerne i mentorkorpset er meget interesserede i at komme i gang og bruge deres erfaring og hjælpe iværksætterne med at udvikle deres virksomhed. Se i øvrigt på Iværksætter Væksthimmerlands hjemmeside og kontakt erhvervskonsulent Kirsten Heisz, hvis du er interesseret i at få en mentor kh@vaeksthimmerland.dk tlf. 27 15 23 38.
Julefrokosten vigtig social begivenhed i virksomheder Julefrokosten i mange virksomheder er årets vigtigste begivenhed, hvor både det rent kollegiale, personaleplejen og muligheden for at snakke og netværke med andre spiller ind. Medarbejderne er det vigtigste aktiv i enhver virksomhed, og i en tid, hvor der i mange brancher er mangel på dygtige og velkvalificerede medarbejdere, gør flere og flere virksomheder noget ekstra ud af personalepleje.
En gevinst for virksomheden
SIDE 12
For virksomhedernes ledere og ejere handler den årlige julefrokost i høj grad om personalepleje. Det er vigtigt for virksomhederne, at det bliver en god fest, der sender et signal om, at det går godt i virksomheden og at alle har det hyggeligt og rart sammen. Julefrokosten giver medarbejderne mulighed for at socialisere og netværke - både på tværs af medarbejdere i forskellige afdelinger og ikke mindst imellem medarbejder og chef. Når man har haft en god aften, i hyggeligt selskab med sine kollegaer og sin chef, smit-
Julefrokosten er en del af den vigtige personalepleje.
ter det nemlig ofte positivt af på arbejdsmiljøet i virksomheden.
Slår julefrokosten sammen Her, hvor der er to måneder til jul, er der mange virksomheder, der er i fuld gang med at få planlagt dette års julefrokost. Hvis man som virksomhed også tænker i muligheden for, at medarbejderne dyrker netværksrelationer til andre virksomheder i lokalområdet, eller man er en lille virksomhed med få
medarbejdere, er der oplagte fordele i at vælger at holde julefrokosten ude i store selskaber, sammen med mange andre virksomheder. - Her er der mulighed for en samlet pakke, der består af et helaftensarrangement med julebuffet, underholdning, musik og dans. Standup som underholdning og kendte musik-kunstnernavne eller danseorkestre er populære indslag i julefrokosten, oplyser direktør Brian Otte, Messecenter Vesthimmerland.
imellem for dybere indsigt i problemstillinger, hvorefter netværket arbejder videre med emnet på netværksmødet.
Orienteringsmøde for interesserede
Et fælles netværk blandt lokale ejerledere er på trapperne i Vesthimmerland.
Savner du et professionelt netværk? Nu tilbyder Erhverv Væksthimmerland et Erhverv Væksthimmerland vil på opfordring etablere og facilitere et professionelt ejerledernetværk i Vesthimmerland med udgangspunkt i ejerlederens konkrete behov. Hvad er et ejerledernet-
værk, og er der behov for det? Der vil være tale om et netværk med en begrænsning på antallet af deltagere på mellem 15-25 ejerledere i Vesthimmerlands Kommune.
Hvert møde styres af Erhverv Væksthimmerland sammen med en ekstern professionel erfaren facilitator. Indholdet på møderne vil være knyttet til ejerlederens særlige problemstillinger, udfordringer og muligheder,
der forener ejerskab med ledelse og balancering mellem arbejdsliv og familieliv. Tilgangen til emnerne vil være problemløsende, og der vil være fokus på at tilegne ejerlederne indsigt og læring - og som regel
med et ”værktøjsperspektiv”. Der lægges ligeledes op til, at netværket i høj grad skal baseres på erfaringsudveksling blandt deltagerne. Eksterne eksperter vil også blive inddraget ind
Ejerledernetværket vil være selvfinansierende og der vil årligt blive afholdt seks ordinære møder fra klokken 16-20 samt et socialt arrangement, hvis netværket ønsker det. Under hvert møde inkluderes én times middag, hvor der vil være plads til at netværke og summe over de aktuelle emner. Hvad får du ud af at deltage i ejerledernetværk? - Tætte relationer til personer i samme situation - Indsigt i, hvordan andre får succes som ejerledere - Fortrolig sparring med ligestillede fra andre brancher - Læring, inspiration og input til brug af konkrete værktøjer. - Adgang til viden, inspiration og erfaring fra personer og virksomheder, der er specialister på hver deres branche- og fagområde. Der forventes start primo 2019, og Erhverv Væksthimmerland vil i løbet af de næste måneder igangsætte processen med at få netværket etableret og invitere til et orienteringsmøde, hvor Erhverv Væksthimmerland og facilitator vil være til stede.
VIRKSOMHEDER, FORENINGER, KLUBBER, VENNER, FAMILIEN - VELKOMMEN TIL ÅRETS STØRSTE JULEFROKOST!
JULEFROKOST MED STAND-UP OG DANS Lørdag den 1. december 2018 kl. 18.00 - 01.30. LARS HJORTSHØJ
Direktør Knud Kristensen - glad for skulderklap til HME.
HME er nomineret til Årets Entreprenør 2018 Som den eneste virksomhed i Vesthimmerland er HME A/S - Hornum Murer- og Entreprenørforretning - nomineret til en erhvervspris i superligaen - EY Entrepreneur of The Year 2018. Prisen gives til en virksomhed, som er innovativ, skaber mange lokale arbejdspladser, præsterer gode økonomiske resultater og indeholder personligt engagement i virksomheden og lokalsamfundet. HME karakterisieres som en entreprenant vækstvirksomhed Da Knud Kristensen, Hornum, startede virksomheden i 1975, havde han
næppe forudset, at HME i dag beskæftiger 75 medarbejdere plus otte indlejede medarbejdere og udfører store anlægsarbejder med jordbeton- og/eller murerarbejde i Lindholm Søpark, Beddingen og Sofiendals Enge i Aalborg, et stort kloakerings- og retableringprojekt i Overlade samt en stor opgave i Virum. Hertil kommer flere mindre projekter landet over.
Nomineringen stort skulderklap til HME - Vi tager nomineringen som et skulderklap. Det er dejligt, at HME kan gøre sig gældende inden for de
kriterier, som kendetegner en vækstvirksomhed, understreger administrerende direktør Knud Kristensen. I Region Nordjylland kåres fem nordjyske finalister og den nordjyske regionsvinder. Sidstnævnte går sammen med vinderne fra de fire øvrige regioner videre til landskonkurrencen. - Men uanset, hvordan det videre forløb spænder af , er vi stolte over, at vi opfylder de vækstkrav, som det arrangerende firma Ernst & Young har opstillet, fastslår direktør Knud Kristensen, HME, Hornum.
Helaftensarrangement med en skøn og overdådig julebuffet og underholdende stand-up show ved Lars Hjortshøj samt efterfølgende dans med Petrols. KR. 498,- pr. kuvert Fri bar hele aftenen (kl. 18.00 - 01.00) - øl, vand og vin KR. 248,- pr. kuvert - øl, vand, vin, snaps, tempt & spiritus KR. 498,- pr. kuvert Selskaber skal bestille samme drikkevarepakke Køb billet og tilkøb på www.billetbutik.dk PETROLS
Messevej 1 - 9600 Aars - tlf.: 9862 4800 eller 9862 2925
SIDE 13
Omfartsvejen omfatter to rundkørseler. Her et glimt fra den store rundkørsel ved Aggersundvej.
Omfartsvejen syd om Aars er en Realiseringen af den ti km lange omfartsvej syd om Aars er det største anlægsprojekt i Vesthimmerlands Kommunes historie. Omfartsvejen er et vigtigt element i kommunens infrastruktur. I Dansk Industris for nylig offentliggjorte sammenligning af danske kommuners erhvervsklima indgår god infrastruktur som et af kriterierne. I DI publikationen ”Lokalt 2018 Erhvervsklima” hedder det om infrastruktur og transport: ”Hvis virksomhederne skal fastholde deres konkurrenceevne, er det afgørende, at varer, kunder og medarbejdere kan komme fra A til B. Derfor er virksomhederne afhængige af et godt lokalt vejnet og en velfungerende kommunal kollektiv trafik”. Vesthimmerlands Kom-
Her er et Dania-lastvognstog i Aggesundvej-rundkørselen.
mune er på infrastruktur og transport-parameteret pla-
ceret som nummer 46 – nøjagtig ligesom i den samlede
Vesthimmerlands Kommune er allerede i gang med at planlægge nye industri- og boligområder ved omfartsvejen.
SIDE 14
opgørelse over kommunernes erhvervsklima.
Ny skiltning på ny omfartsvej.
God infrastruktur er vigtig for bosætning og vækst
Det er en kendsgerning, at god infrastruktur er
Nyt erhvervsområde ved Aggesundvejrundkørselen skitseret på kommunens kort.
stor forbedring af infrastrukturen medvirkende til bosætning og vækst (tænk blot på Støvring). Vesthimmerland står over for en række udfordringer. Landområdet og de mindre og mellemstore byer skal oppe sig for at sikre sig deres del af den fremtidige bosætning og vækst. Vesthimmerland har en klar interesse i, at staten er lydhør over for løsningen med den såkaldte Hærvejsmotorvej, så trafikanterne får lettest mulig adgang til det overordnede vejnet.
I forbindelse med omfartsvejen er der anlagt to store rundkørsler, ligesom omfartsvejen har dobbeltrettet cykelsti på en del af strækningen. I april 2015 vandt Gunnar Nielsen a/s licitationen i konkurrence med syv andre bydende. Første spadestik blev taget i juni. Første etape Aggersundvej-Holmevej åbnede september 2017 og anden etape Roldvej-Aggersundvej åbnede juni 2018.
Omfartsvejen som den tager sig ud ved Gl. Roldvejs tilslutning.
Der har været fire jordfordelingsrunder, hvor der er indkøbt 44,3 hektar vejareal, og et stort antal ejendomme har været impliceret i jordfordelinger. Nu er omfartsvejen i brug, og vi har spurgt fire store erhvervsvirksomheder i Aars og Farsø samt en detailhandelsrepræsentant om, hvad de mener om den nye omfartsvej.
Se også bagsiden..
Omfartsvejen vil påvirke handelen i Aars mest Isenkræmmer Jørgen Højrup Jensen, Kop & Kande Farsø og Aars, og formand for Farsø Handelsstandsforening: Overordnet tænker jeg, at omfartsvejen mest påvirker detailhandlen i Aars. Det er uomtvisteligt, at strøgbutikker, forretninger med fastfood og kiosker i Aars vil gå glip af en del impulssalg. Set fra detailhandlen i Farsøs side tror jeg ikke, at omfartsvejen betyder det helt store, udover at Farsø kunder kan komme hurtigere til Aalborg og handle, hvor en oplevelsestur måske før gik til Aars. På langt sigt er der gode perspektiver i en omfartsvej for Aars. Omfartsvejen afgrænser Aars mod syd, og den omkranser en ring, hvor byens fremtidige udvikling vil finde sted. Den vil give en usynlig bygrænse, og inden for en overskuelig årrække tror jeg, at Aars er bygget ud til omfartsvejen med ny svømmehal, skole, sportshal, supermarked, specialbutikker og spisesteder. Jeg tror faktisk, at den Lidl, der gerne vil til Aars, havner derude også. Der kommer en by i byen - bare vent og se. Når min hustru Malene og jeg besøger vores søn i Aalborg benytter vi
Isenkræmmer og formand for Farsø Handelsstandsforening Jørgen Højrup Jensen.
omfartsvejen. Det føles hurtigere, og man slipper for bykørsel, så jeg tror, at vi er prototyper på private brugere af omfartsvejen den er bekvemmelig. Der er ingen tvivl om, at omfartsvejen overordnet er en forbedring af Vesthimmerlands infrastruktur. Det kan vi kun være tilfredse med – også selv om der kom en 15 millioners budgetoverskridelse. Vores lokalpolitikere
er ikke altid de skarpeste til at regne (f.eks. da man budgetterede Lanternen og herunder indtægterne af salget af Løgstør Hallerne), men sket er sket, så lad os nu komme videre. Vi har selv valgt de politikere, der sidder i kommunalbestyrelsen, så ansvaret er indirekte hos os borgere. Nu er vejen der, den er betalt, så lad os komme videre. SIDE 15
Fire virksomheder sætter pris på den ny omfartsvej Hvor meget omfartsvejen kommer til at gavne udviklingen i Aars og det øvrige Vesthimmerland, vil de kommende år vise. Den uomtvistelige forbedring af infrastrukturen skulle jo helst kaste noget udvikling af sig. Vi har spurgt fire virksomheder, to i Aars og to i Farsø, om deres syn på omfartsvejen.
Afdelingsleder Claus L. Lassen, Direktør Jørn Krogager, Danpo, Aars Jernstøberiet MAT Dania Som planlægger af vores transport af levende kyllinger til slagteriet og driften i forbindelse med dette, er jeg klar over, hvor stor betydning infrastrukturen har. Vi henter mere end 6300 læs levende kyllinger til Danpo om året. Det er klart, at Danpos 14 kyllingebiler daglig benytter omfartsvejen. Tidsmæssigt drejer det sig ikke om alverden, men omfartsvejen er en fordel. Trafikken glider nemlig bedre end tidligere. Det virker som en grøn linje, der er ensbetydende med mindre brændstofforbrug og dermed mindre miljøpåvirkning. Vi håber, at også staten vil tilgodese Vesthimmerland ved at satse på den såkaldte Hærvejsmotorvej. Det vil give lettere adgang til det overordnede vejnet til gavn for Danpo og egnen som helhed. Danpo har som Vesthimmerlands Kommunes største arbejdsplads med cirka 700 medarbejdere en oplagt interesse i, at tilgængeligheden er bedst mulig.
Afdelingsleder Claus L. Lassen.
Mange medarbejdere pendler til Aars fra eksempelvis Aalborg, Randers, Viborg og Thisted. Transporttiden til og fra arbejde er ikke uvæsentlig. Danpo er glad for om-
fartsvejen. Selv om projektet har medført en vis murren i krogene, er der ingen tvivl om, at investeringen i den forbedrede infrastruktur er en investering i fremtiden.
Direktør Kim Bach Jensen, Time Farsø Omfartsvejen har stor betydning for de lokale virksomheder. Time og andre virksomheder i Farsø-området har brug for en god infrastruktur, så kunder og leverandører kan komme hurtigt frem og tilbage. Hertil kommer, at tilgængeligheden betyder meget for medarbejderne i det daglige. Time er jo en stærkt eksportorienteret virksomhed, og vore lifte går for 90 procents vedkommende syd over til eksport. I den forbindelse er det naturligvis også en fordel, at vore råvarer og færdige produkter kommer effektivt frem. I forbindelse med tiltrækning af nye virksomheder og udvidelse af de bestående er en god infrastruktur i Vesthimmerland alfa og omega. Det er tidsSIDE 16
Direktør Kim Bach Jensen.
besparende, at man ikke skal gennem Aars, men kan tage omfartsvejen. Det fremførte vi også
over for borgmester og kommunaldirektør, da de for kort tid siden besøgte Time.
Ikke færre end 300 ton jern og støbegods transporteres daglig til og fra Jernstøberiet MAT Dania i Aars. Derfor betyder den nye omfartsvej ved Aars, at tilog afgangen af råvarer og færdigproducerede varer er markant forbedret. For vore medarbejdere betyder den nye vej dog ikke det store. Der er stadig en pæn afstand fra Markedsvej til omfartsvejen, og medarbejderne finder alternative ruter. Vejen løser således ikke vores største problem: At skaffe nye medarbejdere. Den forbedrede infrastruktur har ikke betydning for vor nuværende placering af MAT Dania. Her er simpelthen ikke plads til udvidelse. Dengang jernstøberiet startede, lå det i udkanten af byen. Nu planlægges både skole, svømmehal og nye boligkvarterer ikke langt fra vor
Direktør Jørn Krogager.
nuværende grund, som er fuldt udnyttet. Det var noget ganske andet, hvis vi skulle opføre en
helt ny virksomhed i Aars. Så ville det være naturligt at lægge den i nærheden af omfartsvejen.
Direktør Jens Sørensen, Outline, Farsø Det er en oplagt fordel, at vi på grund af omfartsvejen ved Aars har lettere adgang til vore mange kunder. Der er en tidsbesparelse på adgangen til motorvejen, og tid er som bekendt penge. Outline transporterer som vindues- og dørfabrik mange tunge råvarer. Vi får omkring 15 lastvognstræk med tunge råvarer ind på vor virksomhed hver dag, ligesom mange vognladninger fyldt med færdigvarer skippes af sted fra vores fabrik i Farsø. Den hurtigere og mere direkte vej for vores medarbejdere er også en af omfartsvejens gode virkninger. Ser vi på fremtiden vil det måske blive lettere at få adgang til at anvende modul-vogntog, når vi har omfartsvejen. I det hele taget er det en kendsgerning, at det er lettere at få virksomheder til at lokalisere sig i et område med god infrastruktur. Derfor er det en god ide at investere i infrastruktu-
Direktør Jens Sørensen.
ren i Vesthimmerland, specielt i gode veje og let til-
gængelighed til motorvejen.