125. årgang - Nr. 6 - Onsdag den 7. februar 2018
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED
Per Laursen, der er formand for Dansk Kødkvæg, Jens Verner Pedersen, der er formand for Agri Nords kvægbrugsudvalg, og Ulrik Lund, der formand for Kødkvægsforeningen Himmerland, er enige om, at ulven skal reguleres, hvis den kommer i nærheden af husdyr.
Landmænd går sammen for at få lov at regulere ulven Tre nordjyske foreninger vil beskytte deres husdyr mod ulven kvæg og malkekøer, der går ude i det åbne land, men også de mælkekøer, der går i store, åbne stalde. - Stressede dyr kan blive så skræmte, at de springer i moser og åer af ren og skær frygt, siger Ulrik Lund, formand for Kødkvægsforeningen Himmerland. Han ved, hvor meget ravage løse hunde kan lave blandt en flok køer. - Vi vil simpelthen ikke finde os i truslen fra de dyr. Vi værdsætter dyrevelfærd rigtig højt, og vi kan ikke være tjent med, at ulven truer vores dyr, siger han.
En flok skræmte kreaturer, der løber gennem hegnet, er desuden en kæmpe fare for trafikken. Hvis en landmand mister en kalv, er det en stor økonomisk belastning. Men det økonomiske tab er ikke den eneste konsekvens. - Mange af vores medlemmer har kødkvæg, får, geder eller heste, som deres hobby, og det er nærmest kæledyr for hele familien. Det har derfor store menneskelige konsekvenser for de familier, der finder deres dyr skambidt ihjel, siger Ulrik Lund.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
SALG AF:
· Entreprenørmaskiner · Staldmaskiner · Fuldfodring · Landbrugsmaskiner · A/C anlæg
· Reservedele/sliddele
Maskinrep.dk | 20 23 93 32
Henrik Overgaard - jeg tager telefonen døgnet rundt
VORT LANDBOBLAD Annoncetelefon 98 62 17 11 Læs mere om vores gratis tjek på danskekloakmestre.d k
BOR DU PÅ LANDET ? - få
et gratis tjek af dit defe kte nedsivningsanlæg!
JA, du læste rigtigt! Danske Kloakmestre tilb yder ejere af defekte ne dsivningsanlæg et gra tjek. Vi graver op i ne tis dsivningsarealet, tjekke r hvad der er gået gal kommer med et forsla t og g på, hvad der kan gø res fremadrettet. Vi un søger også din bundfæ derldningstank for at se, om det er unormalheder, de er skyld i forstoppelsen r .
gode grunde • Vi tjekker, om jorde n er egnet til nedsivni ng. • Drænene spules mo d betaling, hvis vi vurde rer, at det kan »helbrede« anlæg get. • Du får en uvildig an befaling til etablering af en anden renseløsning. • Det koster kun »lid t historie« om anlægge t og en kopi af tilladelsen fra etable ringen. Kontakt Danske Kloak mestres sekretariat på e-mail sekretariat@ danskekloakmestre.dk eller tlf. 72 16 02 07!
boostingbusiness.dk
Ulven er en stor trussel mod husdyrene i Danmark. Det er foreningerne Dansk Kødkvæg, Kødkvægsforeningen Himmerland og Agri Nord enige om. Derfor er de nu gået sammen i kampen for at få lov at regulere ulven, når den truer deres husdyr. - Vi vil gerne bakke op omkring landbrugs- og fødevareminister Esben Lunde Larsens udmelding om, at ulven skal reguleres, men nu vil vi også gerne snart se noget handling, siger Per Laursen, der er formand for Dansk Kødkvæg. De tre foreninger foreslår, at alle med jagttegn får lov at regulere ulven, hvis den kommer i nærheden af husdyrene. Og det er vigtigt, at der kommer nogle regler på området snart. - Hvis der ikke kommer regler, så frygter jeg, at der bliver begået selvtægt, og det vil vi gerne undgå, siger Jens Verner Pedersen, der er formand for Agri Nords kvægbrugsudvalg. De tre formænd frygter for deres dyr. En ting er, at ulven dræber kalve og får og potentielt føl og geder på bestialsk vis, men en anden er, at ulven ved dens tilstedeværelse stresser dyrene. Det gælder især kød-
REPARATION & EFTERSYN:
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Mælkekasseindsamling reducerer Arlas CO2-udledning med 300 tons I november 2016 søsatte Arla en landsdækkende indsamling i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening for at få de tusindvis af mælkekasser hjem igen, som hvert år forsvinder ud af Arlas distribution. For de mange mælkekasser i bybilledet og i høje tårne på institutionernes legepladser betyder, at
Arla hvert år producerer 300.000 nye mælkekasser alene som erstatning for de forsvundne mælkekasser. Og det er en ekstraproduktion, der belaster miljøet unødigt. Nu har Arla gjort tallene op. Og konklusionen er, at initiativet har været en stor succes. Mere end 100.000 mælkekasser er nemlig blevet indsamlet
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad
på tværs af hele landet fra eksempelvis børnehaver og genbrugsstationer. Det er 120.000 kilo i ren plastik. Det betyder, at Arla kan reducere CO2-udledningen med 300 tons, hvilket svarer til at køre jorden rundt i en almindelig personbil 33 gange. - Vi er overvældet over danskernes hjælp med at bringe de mere end 100.000 mælkekasser tilbage til Arla. Det betyder konkret, at vi kan reducere vores klimaaftryk. Reduktionen i CO2-udledning fra mælkekasser bidrager til vores 2020-mål om at reducere Arlas samlede CO2-udledning med 25 procent. Det
er godt både for klimaet og for vores ejere, siger Jakob B. Knudsen, der er i direktør i Arla Danmark. - I Arla arbejder vi på hele tiden på at blive grønnere. Mælkekasserne er et oplagt sted at tage fat på i vores arbejde med at gøre en forskel for miljøet. Faktisk er de lavet til at kunne holde i 20 år, men i dag forsvinder de allerede efter i gennemsnit tre år, fortsætter han. Arla arbejder løbende på at gøre mælkekasserne endnu grønnere. Målet er, at alle mælkekasser skal produceres af 100 procent genanvendelig plast, så snart Arla kan skaffe nok af denne type plast. I dag
Gødevæg kan mindske arealet med gødning ”Gødevægge” placeret på spaltegulvet i aktivitetsområdet i drægtighedsstier med ESF har vist lovende resultater i en lille forundersøgelse baseret på fire hold søer. - Vi kunne se, at søerne primært gødede på den del af spaltegulvet, hvor gødevæggen var placeret. Den tredjedel af spaltegulvsarealet, der var længst væk fra gødevæggen var helt fri for gødning, siger Lisbeth Broga-
ard Pedersen fra SEGES Svineproduktion. Fordi gødevæggen kan holde en større del af stien fri for gødning, er det også tænkeligt, at en gødevæg kan reducere ammoniakfrigivelsen i stalden og derudover forbedre bensundheden i kraft af bedre skridsikkerhed. I forstudiet blev en gødevæg placeret på spaltegulvet i hver af fire forsøgsstier. Målet var at skabe en afgrænset gø-
bruges der allerede plastaffald i produktionen af mælkekasser fra blandt andet Arlas danske mejerier, gamle mælkekasser, låg fra mælkekartoner og plastemballage. - Hos Arla arbejder vi målrettet med bæredygtighed. Vi har et mål om, at vores mælkekasser på sigt skal produceres med 100 procent genanvendeligt plastik. Det vil være med til at reducere vores samlede klimaaftryk betydeligt, fordi en mælkekasse lavet af 100 procent genanvendelig plast reducerer CO2udledningen med 40 procent pr. kasse, siger Jakob B. Knudsen.
dezone omkring en gødevæg, for derigennem at koncentrere søernes gødningsafsætning på et mindre område af spaltegulvet. Gødevægge antages at kunne være relevante i storstier til ikke alene til søer, men også til grise i vækst, hvor flokstørrelse/ totalareal og stiindretning muliggør en placering af en fritstående gødevæg. - Det koster selvfølgelig lidt at sætte en gødevæg op, men det er hurtigt og nemt at prøve om det har effekt i egen besætning, og væggen er tilsvarende nem at fjerne igen, siger Lisbeth Brogaard Pedersen.
Støvmasker reducerer MRSA-smitte i stalden Der er meget lav risiko for at blive permanent bærer af husdyr-MRSA efter et staldbesøg. 24 timer efter et staldbesøg var 95 procent husdyr-MRSA negative i en undersøgelse fra SEGES Svineproduktion. Støvmasker beskytter derudover effektivt mod at blive forurenet med husdyr-MRSA, hvis man besøger en svinestald. Husdyr-MRSA findes primært bundet til støvpartikler, der hvirvles op og kan forurene næseslimhinden under et ophold i en MRSA-positiv svinestald. Da støvmasker beskytter brugeren mod forurening af støvpartikler, kan de således også beskytte mod husdyr-MRSA.
Denne undersøgelse havde til formål at belyse, hvor mange personer der forurenes med husdyrMRSA samt effekten af at bære støvmaske ved et kortvarigt ophold i en svinebesætning. Og undersøgelsen viser, at støvmasker giver en betydelig beskyttende effekt mod at blive forurenet med husdyrMRSA. Umiddelbart efter et besætningsbesøg var 38 ud af 61 (62 procent) af de besøgende uden støvmaske positive for husdyr-MRSA, hvoraf kun fem (ni procent) var positive dagen efter. Efter syv dage var kun én besøgende fortsat bærer af husdyr-MRSA, og vedkommende blev fundet negativ ved undersøgelse
14 dage efter besætningsbesøget. Af de der havde båret støvmaske var 5 af 57 (ni procent) positive umiddelbart efter besøget, og alle var negative dagen efter besætningsbesøget. I alt deltog 118 landbrugsstuderende i undersøgelsen, hvor alle besøgte en svinestald i én time. De besøgende var delt ligeligt op i to grupper: én gruppe, hvor alle bar støvmasker (åndedrætsværn), og én gruppe, hvor ingen bar støvmasker. Begge grupper opholdt sig i samme staldafsnit og blev undersøgt i næsehulen før og umiddelbart efter besætningsbesøget samt på dag 1, 2 og 7 efter besøget.
Gudstjenester Søndag d. 11. februar 2018 Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 11.00 ingen ingen 9.30 11.00 ingen 9.30 11.00 ingen ingen 10.30 14.00 ingen 11.00 9.30 ingen ingen 14.00 ingen ingen ingen ingen ingen 13.30 14.00 10.30 14.00 ingen ingen 13.30 ingen 10.30 13.30 ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 13.30 ingen ingen ingen 14.00 10.30 11.00
Nordjysk Landboauktion og Eksportstalde
Uge 5: 3 SDM kælvekøer, 3200-5000, 11 kødkvæg, 6500-11800, 5 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 3000-4600, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 300-2800, 14 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 600-4800, 15 tyre over 3 mdr., malkerace, 2100-3300, 10 tyrer over 3 mdr. kødkvæg, 2500-6800, 13 tyrer under 3 mdr. malkerace, 4001900, 10 tyrer under 3 mdr. kødkvæg, 800-3600.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 6 Basis, 30 kg. 325,52 (325,52). SPF+Myc 330,52 (330,52 ). SPF 334,52 (334,52). Økologi 910,91 (910,91). UK-tillæg 12,04. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,03 (5,03) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
EU vurderer, at de danske slagtekyllingeproducenter har vist vejen ved bekæmpelse af salmonella. Derfor opnår de særstatus. Det betyder, at importerede slagtekyllinger fremover skal være testet fri for salmonella. Foto: Colourbox.dk.
EU: Dansk kylling er i særklasse Danske slagtekyllingeproducenter har vist vejen Danske kyllinger har i årevis været fri for salmonella takket være en årelang bekæmpelse af salmonella hos danske slagtekyllingeproducenter. Det har EU anerkendt, da man har godkendt Danmarks ansøgning om
særstatus på fjerkrækød. Dermed kan de danske myndigheder fremover stille krav om, at importerede slagtekyllinger skal være fri for salmonella. - Fjerkræbranchen har arbejdet systematisk og målrettet med bekæmpelse af
salmonella, og det bærer nu frugt. Det er takket være en dygtig og vedholdende indsats fra især den nuværende Miljø- og Fødevareminister, Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen, at Danmark nu opnår særstatus, og det er en stor
sejr for de danske forbrugere, siger Martin Hjort Jensen, der er formand for Erhvervsfjerkræsektionen i Landbrug & Fødevarer. Hvor der i 1992 var salmonellabakterier i 14 procent af alle undersøgte prøver udtaget fra danske
slagtekyllingeflokke, var tallet i 2017 kun 0,3 procent. På samme måde er antallet af humane tilfælde faldet fra 1.581 i 1988 til blot ni tilfælde i 2016. - Det er over ti år siden, at ansøgningen til EU blev sendt. Så det har været en meget lang proces, der har kostet rigtig mange penge for både producenter og slagterier, siger Martin Hjort Jensen. Gennem alle årene har de danske slagtekyllingeproducenter overholdt reglerne for at kunne få særstatus, og det betyder blandt andet, at man i Danmark – som et af få lande i hele verden – destruerer og afliver flokke med alle typer af salmonella. I andre lande er det kun ganske få typer af salmonella, som får denne konsekvens. Martin Hjort Jensen påpeger, at arbejdet kun har været muligt gennem et tæt samarbejde mellem producenter, skiftende fødevareministre og fødevaremyndighederne i Danmark og EU. - Jeg er stolt på den danske slagtekyllingeproduktions vegne. Der er gjort et kæmpe arbejde ude i produktionen for at bekæmpe og reducere forekomsten af salmonella og dermed sikre den danske forbruger en højere fødevaresikkerhed,
Landmænd kan komme til at dyrke solen Solenergi kan blive en ny indtægtskilde i landbruget Solenergi kan muligvis gå hen og blive en gunstig forretning for landbruget. I hvert fald er der stor aktivitet på solenergiområdet, og der forhandles netop nu i Folketinget om indholdet i en kommende energiaftale, som kan få betydning for solenergi. Det kommende energiforlig vil måske skubbe til udviklingen, vurderer virksomhedsrådgiver Jacob Frey Hansen. - Faktisk forventer nogle, at solen i fremtiden bliver den dominerende energikilde indenfor vedvarende energi, siger han. For at afdække de nye muligheder på området, inviterer Agri Nord derfor til et informationsmøde om solenergi. Det foregår onsdag 14. februar på Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV. Der vil formodentlig blive to forskellige muligheder. Enten lejer man sin jord ud til en solcelleanlægspark, eller man investerer selv i solcelleanlægget. - Udleje af jord kan være en mulighed for de fleste, mens fordelene i selv at investere i første omgang er afhængig
siger Martin Hjort Jensen. EU har ved at sige ja til den danske ansøgning på fjerkrækød vist, at man er villig til at belønne medlemslande, der gør et særligt stykke arbejde i forhold til fødevaresikkerhed. Det er intet mindre end en sejr for fødevaresikkerheden og forbrugerne. Fjerkræbranchen vurderer, at omkostningerne til at nedbringe salmonella i danske kyllinger ligger på et trecifret millionbeløb gennem de seneste 20 år. - Forbrugerne får jo først fuld bonus af indsatsen, når myndighederne kan stille de samme krav til det importerede fjerkrækød, som de danske skal leve op til, siger Martin Hjort Jensen. Fjerkræbranchen begyndte selv overvågningen af salmonella i slagtekyllinger tilbage i 90’erne. I 1996 kom den første offentlige salmonellahandlingsplan for fjerkræ, der siden er udbygget flere gange. Salmonellahandlingsplanen for slagtekyllinger omfatter alle led i hele produktionen. Danmark slutter sig dermed til Sverige og Finland, der er de eneste andre EUlande, som har særstatus for salmonella. De to lande bevarede deres status som salmonellafri, da de blev optaget i EU.
er allerede etableret i Danmark. Blandt andet har firmaet Better Energy bygget anlæg. De vil gerne lave aftaler med landmænd, og det fortæller de mere om på mødet. Jacob Frey Hansen vurderer, at solenergi er rigtig interessant for landbruget. - Det giver landbruget mulighed for at levere grøn energi til samfundet, og det åbner op for, at landbruget er mere end en fødevareproducent, siger han. I forhold til vindmøller har solcelleanlæg den fordel, at de hverken larmer eller skæmmer landskabet, hvis de placeres et velegnet sted, og der etableres beplantning rundt om anlægget.
KØB OG SALG Halm sælges
Den kommende energiaftale kan gøre det til en fordel for landmænd at investere i solenergi. Foto: Colourbox.dk.
af, hvordan det nye energiforlig kommer til at se ud, og dernæst hvilke vilkår der er forbundet med en inve-
stering af den karakter, siger Jacob Frey Hansen. På informationsmødet vil forhold omkring drifts-
økonomi, beskatning og jura blive belyst af eksperter, mens uvildig energiekspert Henrik Mentz, Ienergi,
vil gøre deltagerne klogere på rammevilkårene for solenergi. De første solcelleparker
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt