Vl 2013 10 23

LANDBRUGSNYT

LANDBOBLAD 120. årgang - Nr. 43 - Onsdag den 23. oktober 2013

En landmand fra Sønderjylland har fået Landsskatterettens ord for, at han har penge til gode hos SKAT, og afgørelsen kan få betydning for mange af hans kolleger.

Videncentret vinder principiel skattesag Kendelsen får betydning for mange landmænd Der er penge på vej fra SKAT til Àere hundrede landmænd og andre mindre erhvervsdrivende, der benytter den såkaldte virksomhedsskatteordning.

Ordningen gør det muligt at spare op i virksomheden på samme måde, som i et anparts- eller aktieselskab.

En sønderjysk landmand har nemlig netop vundet en

principiel sag mod SKAT i Landsskatteretten.

Det sikrer ham et større sekscifret beløb i tilbagebetaling og renter.

- Når man er i virksomhedsskatteordningen, så er det muligt at trække et beregnet afkast af den investerede kapital fra overskuddet, der ellers beskattes som almindelig personlig indkomst.

Det beregnede kapitalafkast

fastlægges ud fra en sats, som SKAT beregner hvert år, forklarer Søren Hjorth, der er chefkonsulent i Videncentret for Landbrugs skatteafdeling, som har ført sagen.

For landmanden begynder sagen, da SKAT i 2011 vedgår, at man siden 1987 har beregnet den såkaldte kapitalafkastsats for højt.

Derfor genberegner man satsen for de forskellige år

og korrigerer landmændenes skattebetaling ti år tilbage.

- Når satsen sættes ned og skattebetalingerne korrigeres, så betyder det, at en større del af overskuddet bliver beskattet som personlig indkomst, eventuelt kommer landmanden til at betale topskat. I det aktuelle tilfælde bad landmanden SKAT om at få lov at spare mere op i virksomheden. Argumentet er, at forudsætningerne for hans dispositioner var bristet, da afkastsatsen blev reguleret ned. Og derfor kom han til at betale for meget i skat, siger Søren Hjorth.

Det afviste SKAT, men nu har Landsskatteretten altså givet landmanden endeligt medhold.

Som noget temmelig usædvanligt har statens advokat, kammeradvokaten, også indstillet til landsskatteretten, at landmanden får medhold.

- Afgørelsen er altså mere end klar. Og den kommer altså til at få betydning for mange andre. Der ligger knapt 400 sager, der handler om præcis den samme problemstilling, i Skatteankenævnene. For klagerne i disse sager betyder afgørelsen i den aktuelle sag, at de også får ret til at ændre deres dispositioner og spare mere op i virksomheden, siger Søren Hjorth.

Videncentret laver biogasanlæg i Østen De thailandske myndigheder har fået øje på, at Danmark er førende, når det handler om biogasviden.

Videncentret for Landbrugs afdeling for bioenergi har netop skrevet kontrakt om at designe et stort biogasanlæg. Det skal ligge i Prachuab Kirikhan provinsen cirka 300 kilometer sydvest for hovedstaden Bangkok.

Projektet er ¿nansieret af det statslige energiagentur EGAT.

Anlægget skal stå færdigt i midten af 2014, og Videncentrets opgave bliver blandt andet at sikre, at anlægget teknisk er i stand til at omsætte elefantgræs, som skal være det primære input, til biogas.

Den kraftige græsart hører hjemme i Asien og trives perfekt i det subtropiske og fugtige klima.

Thailand har en ganske stor produktion af biogas, blandt andet på grund af, at der produceres mange svin i

landet, som leverer gylle til anlæggene.

Men at bruge elefantgræs i stor stil til biogas er mindre almindeligt, selvom afgrøden er meget velegnet.

Og det er blandt andet på grund af stor knowhow om design af robuste anlæg, at Videncentret er valgt til opgaven, vurderer Niels Østergaard, specialkonsulent i bioenergiafdelingen.

- Nøgleordet for det nye anlæg er driftssikkerhed. I Videncentret har vi stor erfaring

fra udvikling af mange forskellige typer anlæg, der kører på alt fra gylle til husholdningsaffald. Det har været en vigtig faktor i at hente ordren hjem, siger Niels Østergaard, der håber, at den kan blive startskud til Àere opgaver i Thailand.

- At få sådanne opgaver er et kvalitetsstempel af vores arbejde. Det styrker helt sikkert mulighederne for at sikre Àere ordrer, og Thailand er et meget attraktivt marked for os, siger Niels Østergaard.

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

M s a ’ r d k r service a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)

ENTREPRENØR- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

Kørsel med tip-, kranog kreaturvogne + Containerudlejning Levering af sand og grus.

Salg af træpiller.

Kørsel med kreaturer til Danish Crown, Hadsund Kreaturslagteri, samt kørsel til og fra Aars Kvægtorv og Landboauktion.

VOGNMAND

Niels Ove Nymann

Barmer, tlf. 98 35 50 55 - www.nonymann.dk

GYLLETRANSPORT MED LASTBIL

Tlf. 20 63 71 37 ůƚ ŵĂƐŬŝŶƐƚĂƟ ŽŶƐ arbejde udføres!

Se mere på: allestrup.dk

TÆNK FREMAD Vi bor lokalt i Himmerland - og kender området Vi hjælper dig gerne på vej - og giver gode råd om bl.a.: - driftsøkonomi HWDEOHULQJ RJ ¿QDQVLHULQJ - brug af virksomhedssekretær til at løse de administrative opgaver, så du kan bruge din tid effektivt i produktionen Ring og forhør nærmere på 9615 3000 - spørg efter os Annette Christensen, revisorassistent - Jakob Jessen, økonomikonsulent Resenvej 85 7800 Skive Tlf. 9615 3000 landbo-limfjord.dk

Allestrup MASKINSTATION

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Svinekursus i Aars Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Vort Landboblad onsdag inden kl. 18.00 sĂĽ kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00

pĂĽ tlf. 98 92 89 00

Hvordan kan man spare pĂĽ energien i svinestalden?

Hvordan griber man tingene an som driftsleder, nĂĽr man skal lede medarbejderne?

Hvordan sÌnker man sodødeligheden i besÌtningen?

Det er nogle af de spørgsmül, som man med rette kan

stille, nĂĽr Agri Nords svinerĂĽdgivning holder kursus med aktuelt nyt for soholdere 20. november i Aars.

Programmet omfatter blandt andet oplĂŚg om energibesparelser i sohold og praktisk ledelse ved henholdsvis energikonsulent Lars Krebs og svinerĂĽdgi-

ver Nikolai Stidsen – begge Ari Nord.

Der bliver ogsü mulighed for at høre mere om sodødelighed ved dyrklÌge Helle KjÌrsgaard fra LVK. Endelig omfatter programmet oplÌg om PRRSsaneringer og gode rüd til, hvordan man sparer 65 FEso/ürsso.

OFFICIELLE

25 ÅRS JUBILÆUM

Reception Fredag den 1. november er det 25 ür siden, jeg startede op som entreprenør i Troelstrup.

Derfor vil det glÌde mig at se kunder, kollegaer, samarbejdspartnere, venner og bekendte til lidt godt at spise og drikke pü Møldrup Kro

FREDAG DEN 1. NOVEMBER Kl. 13-17 Jeg glĂŚder mig til at hilse pĂĽ jer.

Med venlig hilsen Tonny Gammelby

Entreprenør Tonny Gammelby ApS 'L ¯LBORGVEJ s 4ROELSTRUP s !ALESTRUP 4ELEFON s -OBIL

KĂ˜B OG SALG TYREKALVE samt drĂŚgtige kvier købes

Fodersiloer sĂŚlges

til eksport, god pris.

Tunetank 40 m3 kr. 30.000,-.

StĂĽlsilo 12 m3 kr. 6.000,-.

Kornsnegl - Ă ekssnegl.

SugetrykblĂŚser.

Tlf. 40 73 10 04

Halm sĂŚlges

Per Dalum tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07

Aars Landboauktion

TIL LEJE Lade/maskinhus

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sÌlges og leveres. Hø leveres.

150-200 m2 ønskes til leje i Sjøstrup eller omegn til opbevaring af maskiner.

SkovsgĂĽrd, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

PETER BAK Tlf. 20 68 69 85

OFFICIELLE

Erhvervsudvikling i din kommune Kommunal- og Regionsrüdsvalget 2013 Landboforeningen Agri Nord og de lokale erhvervsrüd afholder fyraftensmøder med fokus pü erhvervsudviklingen i netop din kommune. Vi har inviteret en reprÌsentant fra alle de opstillede partier. De vil komme med deres bud pü, hvordan vi sikrer arbejdspladser og ordentlige rammevilkür for erhvervslivet.

0ÂĄGHUQH ÂżQGHU VWHG

Mariagerfjord Kommune Cemtec, Hobro - 30. okt. kl. 16.30-18.00

Vikarservice

Vesthimmerlands Kommune

Landbrug Erhverv Transport

Haveservice HjemmehjĂŚlp - valget er frit - valget er dit

Haveplan OmlĂŚgning Vedligehold

Hjemmeservice

Vesthimmerlands Messecenter - 30. okt. kl. 16.30-18.00 Har du brug for hjĂŚlp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Gudstjenester Søndag den 27. oktober 2013 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke ingen BlÌre Kirke ingen Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke 14.00 Haubro Kirke 10.00 Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke 10.30 Suldrup Kirke ingen Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke 9.30 Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke ingen Salling Kirke 11.00 Oudrup Kirke ingen NÌsborg Kirke ingen VindblÌs Kirke ingen Ranum Kirke ingen Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 9.30 Overlade Kirke 11.00 Farsø Kirke 10.30 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg 9.00 Louns Kirke ingen Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke 14.00 Ullits Kirke 10.30 Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 9.00 TrÌngstrup Frimen. 10.00 Kgs. Tisted Kirke 9.00 Binderup Kirke ingen Durup Kirke 10.30 RørbÌk Kirke ingen Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke 14.00 Brorstrup Kirke 10.15 Ravnkilde Kirke 9.00 Aarestrup Kirke 10.30 Haverslev Kirke 14.00 Aalestrup Kirke 10.00

Rebild Kommune Business Park Nord - 7. november kl. 16.30-18.00

Mød op og deltag i debatten Vi har kaffe pü kanden. Ingen tilmelding Agri Nord og Erhvervsrüdene i Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland kommuner

Resultatskabende engagement

var i uge 42 tilført 12 SDM kÌlvekvier, 4800-9600, 2 SDM kÌlvekøer, 5400-5800, 1 kry. kÌlvekvie, 7000, 1 jer. kÌlvekvie, 4800, 12 kødkvÌg, 5000-8100, 1 kvie over 12 mdr. malkerace, 2900, 16 kvier over 12 mdr. kødkvÌg, 4200-5800, 38 kvier under 12 mdr. malkerace, 500-200, 2 kvier under 12 mdr. kødkvÌg, 26002600, 16 tyre over 3 mdr. malkerace, 500-2900, 20 tyre over 3 mdr. kødkvÌg, 1150-7600, 26 tyre under 3 mdr. malkerace, 100-900, 1 tyr under 3 mdr. kødkvÌg, 2000, 2 foldtyre, 6000-6200 og 1 hest, 2100 OmsÌtning: 444850 kr.

SmĂĽgrisenoteringen Beregnet notering uge 43 Basis 435,88 (435,88).

SPF+Myc 440,88 (440,88).

SPF 444,88 (444,88). Ă˜kologi 781,37 (781,37). UKtillĂŚg 17.

VĂŚgt reg. kr./kg 30-40 kg 6,40 (6,40) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Henrik Høgh: Forskerne Danskerne har fået mere viden om økologisk mælk skal i gummistøvlerne Undersøgelse viser, at danskerne er blevet klogere Den tidligere minister vil have forskerne i felten

Når professor Jørgen E. Olesen siger, at vi næppe har teknologien til at lave det intelligente Danmarkskort, som miljøminister Ida Auken (S) arbejder med efter Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, giver miljøordfører for Venstre Henrik Høegh ham ret.

- Det er jeg helt enig med ham i. Jeg hører, at man indtil videre kun er nået ned til nogle blokke på kortet på 1000-1500 hektar, og at begynde at skære sådanne blokke over en

Tidligere fødevareminister, Henrik Høgh (V), ser gerne, at forskerne forlader deres computere og teoretiske beregninger og i stedet tager gummistøvlerne på og tager en tur i felten.

kam er helt hen i skoven, må jeg sige, siger ordføreren til baeredygtigtlandbrug.dk.

Den tidligere fødevareminister mener, at det vigtigste lige nu er Àere målinger.

- Vi skal have forskerne væk fra computerskærmene og ud og tage nogle vandløbsanalyser. Og så skal de kombinere det,

dræn- og vandløbsanalyserne viser, med det, der er foregået i oplandet, så man kan ¿ nde sammenhængen.

Det viser sig jo, at alle de teoretiske computerprogrammer, hvor man alene kører på jordtype, og dermed mener, at man har den reelle sandhed på, hvor høj udvaskningen er, ikke holder, lige så snart man kommer ud i praksis og begynder at tage nogle analyser, forklarer Henrik Høegh.

Virkeligheden skal fylde mere end den gør nu, frem for de teoretiske beregnede modeller.

- Det bedste eksempel er nord for Limfjorden, hvor der er store arealer med gammel søbund. Computermodellerne siger, at her er der allerstørst udvaskning, men vandanalyserne viser, at det nok er der, den er allermindst, forklarer Henrik Høegh og fortsætter: - Der er et enormt behov for, at forskerne tager gummistøvler på og kommer ud og tager analyser frem for at blive ved med at sidde med computermodellerne.

Dansende køer på forårsgræs til Økodag og budskaber som ’et glas levende landskab’ og ’et glas køer på græs’ fra mælkekampagnen lader til at have gjort danskerne klogere på øko-mælk.

Hovedparten af danskerne ved allerede, at der er særlige regler om, at alle økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret. Men Àere danskere er nu blevet klar over, at det kun er en lille del af de ikkeøkologiske køer i Danmark, der kommer på græs.

Samtidig er Àere blevet bevidste om, at økologisk mælk gavner naturen.

Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, foretaget af A&B Analyse før og efter forårets landsdækkende event Økodag og den efterfølgende kampagne for økologisk mælk.

Til Økodag i april oplevede 153.000 danskere med egne øjne, at de kan være med til at sende køerne på græs ved at vælge økologisk mælk, når de handler.

Og mælkekampagnen satte bl.a. fokus på, at der er 30 procent Àere vilde planter og dyrearter på økologisk dyrkede arealer.

- Formålet med aktiviteterne i foråret var at give danskerne

mere viden om, hvad der kendetegner økologisk mælk i forhold til ikke-økologisk mælk.

Det er nødvendigt, at forbrugerne kender merværdien ved øko-mælken, hvis de skal ændre adfærd foran køledisken og putte den økologiske mælk i indkøbskurven, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening, som glæder sig over undersøgelsens resultater og mener, at det er første skridt på vejen til at øge det økologiske mælkesalg.

I april 2013 svarede 18,6 procent af danskerne, at de ’i høj grad’ forbinder økologisk mælk med en rigere natur med Àere vilde dyr og planter.

Dette tal var vokset til 31,2 procent, da undersøgelsen blev lavet igen i september 2013.

- Det er utroligt positivt, at de økologiske mejeriers fælles indsats har haft en mærkbar effekt. Netop fordi, det har været et samarbejde mejerierne imellem, er budskaberne nået ud til rigtigt mange danskere. De er bl.a. nået helt ud på morgenbordene i de danske hjem, hvor de var synlige på mejeriernes mælkekartonner i foråret, siger Birgitte Nygaard.

Hos de økologiske mejerier glæder man sig også over, at danskerne er blevet klogere på

fordelene ved at vælge økologisk mælk og vurderer, at det også har en positiv effekt på salget.

- Viden og sund fornuft hos befolkningen er det solide fundament, som en fortsat vækst af den økologiske dyrkningsform skal baseres på. Derfor er informationskampagner om økologi af helt vital betydning for den fremtidige udvikling, siger salgschef hos Thise Mejeri, Mogens Poulsen, og bakkes op af mejerichef Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk.

- Der er selvfølgelig mange parametre, der påvirker salget af økologisk mælk, men der er ingen tvivl om, at formidling til forbrugerne omkring økomælkens kvaliteter spiller en betydningsfuld rolle. Og vi kan se, at der er begyndt at ske en fremgang i salget igen, siger han.

Også hos Arla oplever man vigtigheden af at kommunikere de økologiske budskaber, siger kategorichef Laurent Ponty.

- For første gang i mange år har vi været med til at kommunikere de konkrete forskelle mellem økologisk og konventionel mælk. Det vil vi blive ved med i 2014.

R IN G Vi klarer reste n!

Det er nemt at blive kunde i LandboNord I LandboNord er grundlaget for vores rådgivning, at vi sammen med vores kunder når de nødvendige resultater gennem en fælles indƐĂƚƐ͘ Ğƚ ŚĂƌ ĨƆƌƚ Ɵů ĞŶ ƐƚčƌŬ ǀčŬƐƚ ŝ ĂŶƚĂůůĞƚ ĂĨ ŬƵŶĚĞƌ͕ ŝƐčƌ ŝŶĚĞŶ for ØkonomiRådgivningen.

LandboNord er en stærk og solid forretning, der har præsteret overƐŬƵĚ ŐĞŶŶĞŵ ŵĂŶŐĞ Ċƌ͘ Ğƚ Ğƌ ǀŽƌĞƐ ĂŵďŝƟŽŶ Ăƚ ǀčƌĞ ĨƆƌĞŶĚĞ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ůĂŶĚďƌƵŐƐƌĊĚŐŝǀŶŝŶŐ ŽŐ ĂůƟĚ Ăƚ ǀčƌĞ Ġƚ ƐŬƌŝĚƚ ĨŽƌĂŶ Ͳ ƉĂƌĂƚĞ Ɵů Ăƚ møde kunderne, der hvor kunderne er.

Nøgleordene i vores rådgivning er

Flyt dit regnskab til LandboNord - det er nemt

ͻ Faglighed ͻ Ansvarlighed ͻ Resultater ͻ Kompetente medarbejdere Vi sikrer rådgivning, der matcher behovet hos vores kunder og giver værdi for vores kunder.

,ǀŝƐ ĚƵ ǀŝů ŇLJƩĞ Ěŝƚ ƌĞŐŶƐŬĂď Ɵů >ĂŶĚďŽEŽƌĚ͕ ƐĊ ƌŝŶŐ ƉĊ ƚůĨ͘ ϵϲϮϰ ϮϰϮϰ ŽŐ ĨĊ ĞŶ ĂŌĂůĞ͘ Det er nemt - du underskriver en fuldmagt, og så ordner vi alt det ƉƌĂŬƟƐŬĞ͘ ,Ăƌ ĚƵ TϵϬ͕ ŽǀĞƌĨƆƌĞƐ ĂůůĞ ĚĂƚĂ ŽŐ Ğƌ ŬůĂƌ Ɵů ďƌƵŐ ĨƌĂ ĚĂŐ Ɵů dag.

ØkonomiRådgivingen Ring 9624 2424 www.landbonord.dk

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Bæredygtig udvikling kræver gødning Flemming Fuglede Jørgensen, der er formand for Bæredygtigt Landbrug, skriver om de danske gødningsregler:

De danske kartoffelavlere har haft et godt år, hvor vejrforholdene har artet sig, og det kommer forbrugerne også til at få glæde af.

Kartoffelelskere kan glæde sig

KvalitetskartoÀer på vej til forbrugerne Der er masser af kartoÀer i en virkeligt ¿n kvalitet på vej ud til de danske forbrugere. Årets høst af spisekartoÀer er stort set overstået og fra hele landet meldes der om en vellykket høst med gode udbytter.

Det fortæller Lars Bødker, der er landskonsulent i Videncentret for Landbrug.

- Den gode høst skyldes, at vejret i vækstsæsonen og under optagningen har artet sig næsten perfekt med tørt vejr. Det er meget afgørende for kvaliteten, når man bruger maskiner til at høste. Den tørre sommer betyder også, at der ikke har

været problemer med sygdommen kartoffelskimmel, som ellers kan forringe kvaliteten under fugtige forhold, forklarer Lars Bødker. Årets gode høst kommer efter to mere vanskelige kartoffelår.

- Specielt 2012 var præget af dårlige og fugtige forhold under optagningen, som krævede meget tørring af kartoÀerne. Så for avlerne er det ekstra velkomment med et godt år, siger Lars Bødker.

Landskonsulenten kan også afsløre, hvorfor høsten allerede er forbi, selv om vi er i gang

med kartoffelferien, som efterårsferien hed tidligere.

- I gamle dage planlagde landsbyskolerne ferier efter Vor Herre og ikke efter uge 42. Kartoffelferien kunne dengang ofte vare Àere uger, og lå ikke på samme tid, hvert år.

Ofte var kartoffelferien dengang før 1. oktober, fortæller Lars Bødker.

Der dyrkes cirka 40.000 hektar med kartoÀer i Danmark, hvor over 1.900 landmand har kartoffelavl som en større eller mindre del af driften.

Har gyllekanalen sagt stop...

Ring Oudrup op!

Hvis Danmark skal nå regeringens erklærede klimamål, og hvis vi skal standse en ikke bæredygtig import af sojaprotein fra Sydamerika til den danske landbrugsproduktion, så kræver det et opgør med de danske særregler på kvælstofområdet.

Det forlyder ofte fra en række ’grønne’ organisationer, at der ryddes skovområder i fjerne lande for at der kan dyrkes foder til danske svin, men man glemmer, at det er særregler på gødningsområdet, der er den direkte årsag til importen af proteiner fra især Sydamerika.

Protein danske landmænd selv kunne producere uden at belaste miljøet, hvis blot de ¿k lov.

Jordens muld er Danmarks guld, og det er heri løsningen på en lang række af regeringens udfordringer skal hentes.

Muld kan lagre enorme mængder CO2 og være grobund for stærke kulturplanter, der både kan producere næringsrige fødevarer til en voksende verdensbefolkning og tjene som foder til de danske produktionsdyr, der står

for størstedelen af den danske landbrugseksport.

En eksport, der ifølge ¿nansministeriet bidrager med cirka 40 milliarder kroner årligt til Danmarks handelsoverskud, og som står for 80 procent af nettovalutaindtjeningen.

Men vi skal investere i jorden, og det har vi glemt i Danmark. De danske marker er udpinte som følge af danske særregler på gødningsområdet, og hvis vi vil standse importen af GMOfoder og have mulighed for at binde mere CO2 i jorden, så kræver det, at danske landmænd får mulighed for at gøde jorden som naboerne i Tyskland og England.

I disse lande gives ekstra gødning for at sikre gunstige arbejdsforhold for regnorme og mikroorganismer i jorden.

I Danmark sulter regnormene. Syd for grænsen kan det medføre træk i landbrugsstøtten, hvis ikke landmanden fodrer jordlagets organismer.

En dansk landmand må tilføre 153 kilo kvælstof per hektar i grundnormer – hos kollegaerne i Tyskland og England er tallet henholdsvis 237 og 220 kilo, og konsekvensen af den mangelfulde gødskning er, at dansk brød produceres af tysk mel og en stor import af proteinprodukter fra Sydamerika.

Økonomi- og ¿nansieringsdag

Gyllespuler

Slamsugning med højtryksspuler Døgnservice tlf. 22232464 Med m til jern agnet

Beton knusning med mobil knuser værk.

Tlf. 22203790

w w w. o u d r u p - s t e n l e j e . d k

Agri Nord sætter økonomi og ¿ nansiering i centrum 24. oktober til to arrangementer i henholdsvis Aalborg og Aars.

Finansieringsdagen byder på en række oplægsholdere, der tager fat på mulighederne lige nu.

Cheføkonom hos Agro Markets, Jens Schjerning, kommer og fortæller om den globale økonomiske udvikling og de markedsmæssige muligheder.

Landbrugschef i Vækstfonden, Palle Christensen, holder oplæg om nye kautions- og lånemuligheder i Vækstfonden.

Det bliver også muligt at høre mere om ¿ nansieringsmuligheder for landbruget via pensionsmidler.

To af Agri Nord virksomhedsrådgivere, Jørgen Cæsar Jensen og Jacob Frey Hansen, tager fat på det spændende emne ledelse og økonomisk strategi.

Endelig tager Agri Nord nye ejendomsmæglere temperaturen på ejendomsmarkedet lige nu.

De to arrangementer hos Agri Nord foregår 24. okto-

Både Danmarks, Tysklands og Englands normer for, hvor meget gødning de enkelte landes landmænd må tilføre deres marker, har rod i samme EU-direktiv; Nitratdirektivet.

Ifølge nitratdirektivets ’Ligevægtsprincip’ må landmanden ikke tilføre mere gødning end afgrøderne kan optage.

Det vil sige, at landmanden ifølge princippet om ligevægt ’må tilføre gødning, der under hensyn til godt landmandsskab, jordforhold, klima, sædskifte mm. sikrer, at afgrøden får opfyldt det forventede kvælstofbehov’.

Ved at opfylde denne ligevægt sikrer man, at der sker en så lille udvaskning af kvælstof til vandmiljøet som muligt.

Dansk landbrug har siden 1990 formået at forøge mængden af producerede varer med 20 procent og på samme tid er den samlede udledning af klimagasser fra erhvervet faldet med 24 procent, men miljøgevinsten ved at give landbruget mulighed for at udvikle sig kunne være langt større.

Hos Bæredygtigt Landbrug ved vi, at der skal gødning til, hvis en plante skal vokse, og det er den gødning, vi mangler i dansk landbrug, hvis vi skal være en stærk medspiller i en bæredygtighedsstrategi, der skal gøre en forskel.

ber. I Aalborg om formiddagen og i Aars fra sidst på eftermiddagen.

Se mere information om program og pris på Agri Nords hjemmeside.

Nyt job

Henrik Nielsen

Henrik Nielsen er tiltrådt som jurist og teamleder i Jura & Ejendom hos Agri Nord.

Henrik Nielsen kommer fra jobbet som jurist/advokat hos LMO – det tidligere LRØ – i Horsens.

Her var han for ¿ re år siden med til at stifte et advo-

katselskab, der blandt andet førte retssager på vegne af kunderne.

Han har en baggrund inden for praktisk landbrug, i det han arbejdede som landbrugsmedhjælper, inden jurastudierne kaldte.

Han har i sin egenskab af jurist arbejdet for et forsikringsselskab og i Århus Amts juridiske afdeling, inden han for 8 år siden startede hos LRØ.

Henrik Nielsen kommer hos Agri Nord til blandt andet at arbejde med ejendomshandler, familieret, interessentselskaber og kontrakter herunder forpagtningskontrakter.

Han er desuden teamleder for afdelingen for Jura & Ejendom.

Henrik Nielsen er opvokset i Vendsyssel og er 48 år.