LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD 120. ĂĽrgang - Nr. 50 - Onsdag den 11. december 2013
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
rd’s Markservice a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)
Flytning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . 575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder.
ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER Carsten Søborg, der er landmand og formand for Jammerbugt Vandløbslaug, mener ikke, mĂĽlet om en stor reducering af landbrugets kvĂŚlstofsudledning til Limfjorden er realistisk.
- Med DCE’s estimatater kan vi lige sü godt pakke sammen Vandlaugsformand kalder mület for kvÌlstofudledning urealistisk Omkring 5.000 tons. Det er i omegnen af den mÌngde kvÌlstof landmÌndene i Limfjordsoplandet i fremtiden kan forvente at mütte udlede til Limfjorden. Men mület er urealistisk og vil tage livet af langt de Àeste landmÌnd ved Limfjorden, siger formanden for Jammerbugt Vandløbslaug Limfjordsomrüdet svarer til godt tyve procent af det samlede danske landbrugsareal, og landmÌnd ved Limfjorden skal forvente at reducere kvÌlstofudledningen til et niveau pü mellem 6.000 til 12.000 tons kvÌlstof ürligt, hvis man skal følge udmeldingerne fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi. I Jammerbugt Vandløbslaug, mener formand, Carsten Søborg, at det er noget nÌr en umulig opgave at komme ned pü det niveau for udledning. Og han frygter for konsekvenserne, hvis de seneste estimater fra DCE kommer til at danne baggrund for den fremtidige miljøregulering. - Det ender jo med at afvikle landbruget her omkring Limfjorden, siger Carsten Søborg, der selv er landmand, og som sammen med sine landmandskollegaer i Limfjordsoplandet stür for en samlet ürlig udledning pü 10-11.000 tons (inklusiv bidrag fra vedvarende naturarealer, punktkilder m.m.). - Med Grøn VÌkst skal vi samlet reducere med 19.000 tons. For os her i Limfjordsomrüdet, betyder det, at vi skal ned pü 6.978 tons. Og hvis vi dertil skal følge Stiig Markagers tanker og de nye meldinger fra Natur- og Landbrugskommissionen, hvor Limfjordsomrüdet alene skal stü for en reduktion pü mellem 35-40 procent, skal vi jo helt ned pü et sted omkring de
5.000 tons. Det er ikke realistisk, siger Carsten Søborg. - Hvis det bliver en realitet med 5.000 tons til Limfjorden, sü kan 80 procent af landmÌndene i oplandet til Limfjorden godt pakke sammen og ¿nde andet arbejde. Og det vil betyde store nedskÌringer pü de sociale budgetter, fordi det bliver de svageste borgere i samfundet, der kommer til at bÌre byrden, fortsÌtter han. For at estimere, hvor stor en kvÌlstofbelastning havmiljøet kan tolerere, benytter DCE ülegrÌsset som indikator. Men ülegrÌsvÌrktøjet er ifølge Carsten Søborg ikke et pülideligt vÌrktøj med sikker indikation af, hvorvidt landbruget skal reducere sin udledning eller ej. - DCE og Markager bliver ved med at udtale sig som om, at ülegrÌsvÌrktøjet stadig er intakt. Men ülegrÌsvÌrktøjsgruppen, der løb parallelt med Natur- og Landbrugskommissionen, har jo fastslüet, at ülegrÌsvÌrktøjet ikke egner sig til at vurdere, hvor meget kvÌlstof, der mü komme ud i vandmiljøet, siger Carsten Søborg. Han mener desuden, det er bekymrende, at man fra forskerside nu estimerer et behov for endnu en stor reduktion i kvÌlstofudledningen svarende til endnu en halvering, fordi ülegrÌsset ikke er blevet mere udbredt de seneste 25 ür – en periode hvor landmÌndene allerede har nÌsten halveret kvÌlstofudledningen. - At DCE pludselig ¿nder pü, at udledningen nu kun mü vÌre det halve af, hvad den var i 2006, er ikke holdbart. Südan kan man jo ikke gøre bare fordi, det ikke lige er güet, som man har estimeret. Südan en forskning kan man jo ikke have tillid til, mener Carsten Søborg.
DCE’s seneste kvÌlstofestimater er, ifølge Jammerbugt Vandløbslaugs formand, uforenelige med et nordjysk landbrug, som det ser ud i dag.
Mülstregen Àyttes Og Carsten Søborg mener, at ideen med at fastslü kvÌlstofniveauet i ür 1900 som udgangspunkt for en reduktion i dag, er faglig tvivlsom. - Man siger som tommel¿ngerregel, at vandmiljøet kan tüle en belastning anno 1900 gange to. Det er jo ogsü bare en püstand, som ikke kan dokumentres. Det kan enhver jo komme og sige. Man kan jo ikke dokumentere og beregne sig frem til udledningen anno 1900, nür man først har mülinger fra 1970’erne. Og sü kan man i øvrigt heller ikke bare Ìndre niveauet for udledningen anno 1900 efter forgodtbe¿ndende, blot fordi det ikke er güet som det skulle, og sü efterfølgende komme og krÌve en større reduktion, fordi man nu hÌvder, at kvÌlstofniveauet var lavere i ür 1900. Det svarer jo til at Àytte mülstregen, nür løberen er kommet i mül, siger Carsten Søborg og fortsÌtter: - Det er jo over hundrede ür siden. Jeg kan ikke se, det skulle vÌre muligt at stille de her krav til os pü baggrund af formodninger om, hvad der kom ud i ür 1900. Vi har ikke brug for at ¿nde ud af, hvad der kom ud i ür 1900. Vi har brug for, at ¿nde en løsning pü, hvordan vi für det mikrobiologiske liv og den økologiske balance i orden igen, sü miljøet kan hvile i sig selv og klare de ting, der kommer fra land. Det betyder jo ikke ret meget, det der kommer fra land. Vandløbslaugsformanden mener, at havmiljøet i højere grad er püvirket udefra.
- Hvis vi, som Markager siger, er nødt til at skal langt ned i en periode for müske, müske ikke siden at kunne hÌve udledningen igen, vil jorden vÌre sü udpint, at det vil tage, om ikke Àere generationer sü i hvert tilfÌlde en hel generation, før det er rettet op, og jorden bliver frugtbar igen, siger han. Ifølge formanden er Limfjorden püvirket af 27,5 km3 vand, som kommer ude fra de omkringliggende farvande, mens der til sammenligning kun kommer 2,5 km3 vand fra oplandet omkring fjorden. Derfor mener han ikke, at endnu en stor reduktion fra oplandet omkring Limfjorden gør den store forskel. - Nür DCE siger, at 96 procent af det kvÌlstof, der ligger i Kattegat og BÌlthavet, kommer fra sedimentet - lad os sü bare sige, det er mindre i Limfjorden, müske et sted mellem 60-70 procent - og der kommer den der store püvirkning fra de omkringliggende farvande, sü kan det, vi udleder, ikke Ìndre ret meget pü tingene. Sü kan vi jo blive ved med at reducere, indtil vi er alle er vÌk, uden det für nogen effekt i havmiljøet. Landbrugets bidrag er som en drübe i havet. Og det er en hübløs opgave, der er pülagt os, at vi skal rette op pü det, siger Carsten Søborg. - Jeg synes, det er utroligt, at DCE har kunnet trÌkke politikerne rundt i manegen i et forsøg pü at ¿nde nye begrundelser for, hvorfor landmÌndene skal reducere og nu igen halvere kvÌlstofudledningen. Og sü er det da utroligt, at politikere ikke har interesseret sig for at fü nogle klare retningslinjer angüende kvÌlstofgrÌnser, sü de har kunnet sige fra overfor DCE noget før, fortsÌtter han.
IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
af g puling
S
rør
naler/
ylleka
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Tegn en annonce i
VORT LANDBOBLAD - vi er det eneste lokale landboblad i Danmark og kommer rundt til
21.634 husstande.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Adm. direktør i Agri Nord Erik Lydiksen sammen med de seks nyansatte økonomimedarbejdere. Fra venstre ses Gitte Nørgaard, Nanny Brown Petersen, Erik Lydiksen, Christian Quist-Bak, Pia Nørgaard, Rikke Ramsgaard Mikkelsen og Grete Mundbjerg.
Nye kræfter til Agri Nords økonomirådgivning De første nye medarbejdere er i fuld gang
ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Vort Landboblad onsdag inden kl. 18.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 98
92 89 00
KØB OG SALG Halm sælges
HØ SÆLGES
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Markhø, prima kvalitet, minibig, ca. 250 kg. Wraphø,
HOLMAGER,
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Bislev Tlf. 40 63 72 03
OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Kunderne møder Àere nye ansigter i Agri Nord for tiden. Der har været stor interesse for at blive ansat i landboforeningen, og i de seneste uger er seks nye medarbejdere tiltrådt, og i næste uge starter endnu en økonomimedarbejder. - Vi er glade for, at Agri Nord har kunnet tiltrække erfarne medarbejdere på både konsulent- og assistentniveau, så vi fortsat kan tilbyde vores kunder kompetent rådgivning, som skaber værdi for dem. Vi står i en situation, hvor vi skal etablere en del af vores økonomirådgivning på ny, efter 32 medarbejdere valgte at sige deres stilling op. Vi skal have det bedste ud af situationen og vil derfor gennemføre en række effektiviseringer i den måde, vi arbejder på. Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange medarbejdere vi skal ansætte i de kommende måneder, siger adm. direktør Erik Lydiksen. Agri Nord har naturligvis mistet en række kunder
i økonomirådgivningen som følge af opsigelserne i Aars, men der er stadig stor opbakning fra mange himmerlandske landmænd og andre erhvervsdrivende. - Vi forventer at kunne fastholde omkring 50 procent af omsætningen i den pågældende afdeling. Vi kan med glæde konstatere, at langt hovedparten af de landmænd, som har Àyttet økonomirådgivning, har valgt at beholde deres øvrige rådgivning hos Agri Nord, ligesom mange fortsat ønsker at støtte landboforeningens politiske arbejde, fortæller Erik Lydiksen. - Mange kunder er begyndt at få tilknyttet nye konsulenter og assistenter, og vi satser på at være helt på plads 1. januar. Vi håber dog på vores kunders forståelse for, hvis alt ikke kører 100 % på skinner fra 1. januar. Vi vil fortsat yde en god service og rådgivning for vores kunder. Vi har i de forgange måneder løst alle opgaver for vores kunder, og det vil vi også fremover i et samarbejde
Snart sidste chance for ny vurdering Indtil nu har alle ejere af fast ejendom kunnet få lavet en ny vurdering af deres ejendom, hvis de mener, at den seneste vurdering er forkert. Den mulighed skal ifølge et lovforslag fra regeringen suspenderes fra nytår og frem til marts 2016. Det kan blive en ulempe for landmænd, der skal handle en gård internt i familien som led i et generationsskifte. Denne handelsform forekommer ofte i landbruget. - Det er vigtigt at have en rigtig vurdering af en ejendom, der handles i familien. Afviger handelsprisen i en familiehandel mere end 15 procent fra vurderingen, så bliver det i skattemæssig
Mange landbrugsejendomme handles internt i familien, og det kan give problemer, da regeringen forventes at suspendere en nuværende ordning.
forstand anset som om, der er givet en gave, som der følgelig skal betales afgift af, fortæller Søren Hjorth, chefkonsulent i Videncentret for Landbrugs skatteafdeling. - Derfor er det meget uhensigtsmæssigt for landbruget, at der i en lang periode ikke bliver mulighed for at få foretaget en sådan ejen-
mellem nyansatte og medarbejdere fra de øvrige kontorer, forsikrer direktøren. Huset i Aars er lige nu i gang med en omfattende renovering, og i den forbindelse bliver der også Àyttet rundt på medarbejdernes placering. - Vi ønsker at bruge situationen til at organisere os bedre, så vi styrker tværfagligheden til gavn for kunden. Vi vil skabe et stærkt kvægfagligt team, hvor kvægrådgivere, grovfoderkonsulenter, miljørådgivere og driftsøkonomer med speciale i kvæg får mulighed for at sidde sammen. Vi tror på, at det vil styrke samarbejdet konsulenter imellem og dermed sikre den resultatskabende rådgivning, som er afgørende for vores kunders succes, siger Erik Lydiksen. Han ser i øvrigt meget positivt på, at der snart falder en aftale på plads omkring udlejning af en del af lokalerne i Aars til en lejer, som vil skabe gode synergier til landbrugsrådgivningen.
domsvurdering i utide. Det vil kunne stille deltagerne i en familiehandel i en urimelig dårlig position. Det har vi også påpeget i det høringssvar, som Videncentret har afgivet til Skatteministeriet. Lovforslaget bliver dog efter alt at dømme vedtaget den 20. december. Det betyder, at landmænd, der har brug for at få prøvet den seneste vurdering skal reagere hurtigt. - Så er man ved at forberede en familiehandel eller af andre årsager har brug for at få foretaget en vurdering af sin ejendom, skal der altså reageres inden nytår. Vores råd til landmændene er, at de kontakter deres skatterådgiver og får endeligt afklaret, om der er behov for at bede om en ny vurdering, lyder rådet fra Søren Hjorth.
Søndag den 15. december 2013 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 14.00 Skivum Kirke 11.00 Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke 13.00 Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke 19.00 Ulstrup Kirke 9.30 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke ingen Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 19.30 Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 16.00 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke 11.00 Salling Kirke 9.30 Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke 11.00 Ranum Kirke 11.00 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 9.30 Overlade Kirke 11.00 Farsø Kirke 10.00 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg 19.00 Louns Kirke ingen Alstrup Kirke 9.00 Strandby Kirke ingen Ullits Kirke 10.30 Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke ingen Trængstrup Frimen. ingen Kgs. Tisted Kirke 9.00 Binderup Kirke ingen Durup Kirke 10.30 Rørbæk Kirke 16.00 Grynderup Kirke 10.30 Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke 10.00 Aarestrup Kirke 10.30 Haverslev Kirke ingen Aalestrup Kirke 19.30
Aars Landboauktion var i uge 49 tilført 26 SDM kælvekvier, 3900-7500, 2 SDM kælvekøer, 73008300, 3 RDM kælvekvier, 5800-6500, 8 kødkvæg, 2400-7500, 1 kvie over 12 mdr. malkerace, 2700, 4 kvier under 12 mdr. malkerace, 500-1400, 26 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 2000-4200, 20 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 700-6600, 18 tyre under 3 mdr. malkerace, 400-800, 2 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1500-1600 og 1 foldtyr, 5500. Omsætning: 399.650 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 50 Basis 417,45 (424,96). SPF+Myc 422,45 (429,96). SPF 426,45 (433,96). Økologi 752,62 (759,43). UKtillæg 17. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,37 (6,30) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
tat for en mælkeproduktion bliver på 557.000 kroner i 2013, og det stiger til 742.000 kroner i 2014.
Større råderum
Efter en række magre år ser det ud til, at dansk landbrug atter er i bedring. I hvert fald tyder alt på, at landmændene i år kan notere et pænt plus på bundlinjen.
Fortsat bedre økonomi i dansk landbrug Den positive økonomiske udvikling fortsætter De seneste års positive udvikling i landbrugets økonomi fortsætter. Heltidslandmændene ventes i 2013 i gennemsnit at kunne notere et plus på godt 810.000 kroner, mens driftsresultatet i 2014 forventes at lande på 921.000 kroner. Det viser den nye indkomstprognose, som Videncentret for Landbrug og Landbrug & Fødevarer står bag. Driftsresultatet viser resultatet før aÀ ønning af eje-
rens arbejdskraft og egenkapital. - Indtjeningen er på et historisk højt niveau. Aldrig før har landbrugets samlede indkomst tre år i træk ligget så højt, som i perioden 2012-2014, siger Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug. Årsagen til de Àotte tal er primært, at priserne på landbrugets produkter er steget. Senest er også prisen på mælk steget på grund af
et fald i produktionen forårsaget af kulde og tørke i nogle af de store mælkeproducerende lande samt fortsat voksende efterspørgsel, især fra Asien. Dertil kommer de historisk lave renter, der medvirker til at begrænse virksomhedernes ¿ nansielle omkostninger. Tilsammen betyder det, at mælkeproducenterne oplever en solid fremgang efter en række vanskelige år. Prognosen forudser, at det gennemsnitlige resul-
En ny prognose fra Landbrug & Fødevarer tyder på, at 2014 bliver et godt år for de danske svineproducenter.
Udsigt til større indtjening for svineproducenterne Ny prognose tyder på et godt år i 2014 2014 ser ud til at blive det bedste år for svineproducenterne siden 2006, når det kommer til driftsresultater. Det viser en indkomstprognose, som Landbrug & Fødevarer og Videncenter for Landbrug netop har offentliggjort. Det er en forsat høj notering og lave foderpriser,
som giver positiv rentabilitet i svineproduktionen. Især smågriseproducenterne står til at få gode driftsresultater, hvilket skyldes stor efterspørgsel efter smågrise fra især Polen. I gennemsnit er forventningen, at bedriftsresultatet bliver omkring 1,1 mio. kr.,
mens den bedste tredjedel kan se frem til et bedriftsresultat på omkring 2,3 mio. kr. I 2013 bliver driftsresultatet omkring 500.000 kr., som er 300.000 kr. mindre end i 2012, som var et godt år. Gennemsnitsbedrifterne får et resultat på omkring en halv mio. kr.
Den stigende indtjening betyder, at landmændene nu har bedre mulighed for at konsolidere sig eller foretage investeringer i deres produktionsapparat. - For landmænd med høj gæld vil det være oplagt at bruge den forbedrede indtjening til at høvle af på gælden, få et større økonomisk råderum til fremtidig udvikling og på den måde komme ind i en god cirkel, lyder vurderingen fra Klaus Kaiser. Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, håber, at prognosen giver landmændene bedre mulighed for at ¿ nde ¿ nansiering. - Det er afgørende nødvendigt, at vi kan investere, udvikle og fremtidssikre bedrifterne. Det har gennem længere tid har været meget vanskeligt at få bankerne med på investeringer, men bedre bundlinje i sektoren bør give bedre mulighed, når man sidder i banken, og forhåbentligt kan de seneste års gode regnskaber og positive prognoser være med til at overbevise den ¿ nansielle sektor om, at det er værd at investere i landbruget fremadrettet, siger Martin Merrild.
Den bedste tredjedel af bedrifterne får et driftsresultat på omkring 1,5 mio. kr. -Det er glædeligt med et driftsresultat på en halv mio. i 2013, set på baggrund af, at det efter 1. halvår så ud til, at resultaterne ville blive endnu dårligere. Dog er det endnu mere glædeligt, at 2014 ser ud til at blive et rigtigt godt år for danske svineproducenter. Vi må håbe, at det giver optimisme for fremtiden, så der kan blive rettet lidt op på det investeringsunderskud, der har præget svindeproduktionen de seneste år, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, Lindhardt Nielsen. Selvom det lysner, bekymrer de betydelige indkomstforskelle mellem bedrifterne stadig formanden. -Mens der er god økonomi for smågrisproducenterne, er billedet desværre ikke det samme for slagtesvinsproducenterne, som har svært ved at konkurrere med især Tyskland. Det bliver en af de store politiske udfordringer at få forbedret konkurrenceevnen, så vi kan opfede og slagte flere svin herhjemme og sikre arbejdspladser på slagterierne, siger Lindhart B. Nielsen.
DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering
A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk på t-shirts Aars Bogtryk & Offset Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars
Tlf. 98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
På et møde mandag blev repræsentanter for landbrug, forskning og planteværnsindustrien enige om at være ekstra omhyggelige med at undgå pesticidrester i økologiske fødevarer. Mødet var foranlediget af fund af pesticider i økologiske æbler.
Behov for mere viden om vejr og sprøjtemidler
er fundet små spor at aktivstoffet prosulfocarb i ¿ re prøver fra økologiske æbleproduktioner. Deltagerne var enige om at arbejde mod et fælles mål om, at der ikke skal kunne ¿ ndes pesticidrester over detektionsgrænsen på økologiske planteprodukter. - Selvom fundene af prosulfocarb er meget små, så tager vi naturligvis situationen alvorligt. Det er baggrunden for, at vi tog initiativ til at samle alle interessenter til en drøftelse af, hvad vi kan gøre yderligere for at begrænse risikoen for gentagelser, siger Ivar Ravn, direktør i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
- Vi ved, at spredning via fordampning typisk er hyppigere i meget varmt vejr, og vi fraråder allerede nu sprøjtning ved høje temperaturer. Videncentret vil nu udarbejde en udredning af tilgængelig viden på dette område med henblik på at komme med helt konkrete anbefalinger for, under hvilke vejrforhold sprøjtning bør undgås, fortsætter han. I forvejen har Videncentret for Landbrug taget Àere initiativer, der skal begrænse risikoen. - Vi har gennem en årrække haft fokus på at optimere sprøjteteknikken netop for at forhindre spredning. Vi anbefaler blandt andet, at
man udelukkende sprøjter med dyser, der laver en grov forstøvning af sprøjtevæsken. De guidelines er også en del af pensum på de opfølgningskurser, som holdes i forbindelse med sprøjteføreruddannelsen. Alle vores rådgivere, der arbejder med sprøjtning, har også været på efteruddannelse om emnet, siger Ivar Ravn. Videncentret og planteværnsbranchen vil også tage fælles initiativer for at landmændene bruger den nyeste og bedste teknologi og viden. En handlingsplan herfor forventes at være klar med udgangen af januar 2014.
Mandag blev fundet af pesticider i æbler diskuteret Der er behov for en forstærket information til landmændene om de tekniske muligheder for at anvende hensigtsmæssig sprøjteteknik, herunder brug af afdriftsreducerende dyser, moderat kørehastighed, korrekt bomhøjde osv.
Det var der bred enighed om, da repræsentanter for landbrug, forskning og planteværnsindustrien mødtes mandag i Sorø. Der var også enighed om, at der er brug for mere konkret viden om temperaturens og luftfugtighedens
betydning for, om sprøjtemidler kan sprede sig til andre marker, end dem de er bestemt for. Det gav deltagerne hinanden håndslag om hver især at bidrage til. Mødet blev holdt på baggrund af, at der i efteråret
Indleveringsfrister for annoncer til Vort Landboblad i forbindelse med jul og nytår En GUDP-pulje giver 10 millioner kroner til økologisk fødevareforskning.
Udgivelsesterminer og indleveringsfrister for annoncer til Vort Landboblad omkring jul og nytår:
UGE 52: Vort Landboblad udkommer tirsdag den 24. december Annoncer: Fælles/korrekturannoncer: Rubrikannoncer:
Torsdag den 19. december kl. 9 Onsdag den 18. december kl. 11 Torsdag den 19. december kl. 11
UGE 1: Vort Landboblad udkommer tirsdag den 24. december Annoncer: Fælles/korrekturan Fælles/korrekturannoncer: Rubrikannoncer:
Fredag den 20. december kl. 9 Fredag den 20. december kl. 11 Mandag den 23. december kl. 11
Himmerlandsgade 150 . 9600 Aars . Tlf. 98 62 17 11 . Fax 98 62 27 99
www.aarsavis.dk
GUDP-pulje til europæisk økologisk fødevareforskning 10 millioner kroner er reserveret CORE Organic har netop offentliggjort et nyt transnationalt programudbud inden for europæisk økologisk fødevareproduktion. Udbuddets samlet budget er på mere end 11 millioner euro, inklusiv EU’s bidrag på 3 millioner euro til forskning og administration. Den foreløbige udbudstekst og vejledende puljer for de deltagene lande er publiceret i call præannonceringen. De ¿ re tematiske forskningsområder i programudbuddet er: - Crop: Plant/Soil interaction in organic crop production.
- Functional biodiversity to improve management of diseases, weeds and pests. - Livestock health management system including breeding. - Ensuring quality and safety of organic food along the processing chain. CORE Organic ERA-Net Konsortiet håber at modtage ansøgninger fra en bred vifte af innovationsmiljøer - og også fra miljøer, som ikke tidligere har fået midler fra CORE Organic - og med deltagere fra en række lande. TP Organics har i samarbejde med CORE Organic arrangeret en dag, hvor potentielle ansøgere kan møde
nye samarbejdspartnere og diskutere projektidéer. Eventen vil foregå i Bruxelles 18. december 2013 og er nu lukket for tilmeldinger. Potentielle ansøgere kan i stedet få CORE Organic Sekretariatet til at medbringe en beskrivelse af, hvem de er, og hvad de søger (se skabelon og mere information på CORE Organics hjemmeside under Call). Denne information vil blive delt med deltagerne på Brokerage Event og blive gjort tilgængelig på hjemmesiden. Præsentationen fra Call Sekretariatet om opslaget, processen og proceduren vil også blive offentliggjort efter eventen.
VORT LANDBOBLAD når det skal være lokalt!