LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD 120. årgang - Nr. 01 - Tirsdag den 31. december 2013
Økologi skal løfte miljøet og skabe jobs Ny landdistriktsaftale er faldet på plads De danske landdistriktsmidler bliver mere end én milliard kroner færre – i alt cirka syv milliarder kroner – i programperioden 20142020. Det svarer til cirka 150 millioner kroner mindre hvert år. Alligevel fastholdes en stærk indsats for Àere jobs og bedre miljø via økologisk produktion. - Aftalen er et boost til økologi og grøn vækst. Når økologer investerer i ny teknologi eller starter nye minislagterier, mosterier, møller eller anlæg til gødningsproduktion, skaber det både jobs, vækst og mere økologi - til gavn for miljø, natur, og rene vandressourcer. Samtidig får forbrugerne Àere lokale, økologiske varer. Alle vinder på den udvikling, siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, Danmarks forening af økologiske landmænd, forbrugere og virksomheder.
Støtte til investering Aftalen indeholder 100 millioner kroner i 2014-15 til investeringer i økologisk landbrug - for eksempel ny teknologi, som skaber alternativer til sprøjtegift og kunstgødning, eller for-
i form af højere årlig miljøstøtte til økologiske planteavlere, der producerer med meget lave gødskningsniveauer. Miljøstøtte til økologisk frugtproduktion øges, så det bliver mere på linje med andre lande. -Aftalen vil betyde mere dansk, økologisk frugt, og at økologisk planteavl bliver mere attraktiv i mange Àere landsdele. Også i områder hvor natur og drikkevandsressourcer skal beskyttes, siger Per Kølster. Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, kalder den nye landdistriktsaftale for et boost for økologi og grøn vækst.
arbejdningsanlæg til frugt, grønt eller kød. Der er også støtte til konventionelle landmænd, som skal investere i nye stalde i forbindelse med omlægning til økologi, hvor svin skal kunne komme udenfor. -Det har været helt centralt for os, at aftalen skulle skabe nye udviklingsmuligheder for de økologiske landmænd og virksomheder, og vi er meget glade for, at det lykkedes i aftalen, siger Per Kølster. Aftalen indeholder også forbedringer for de økologiske plante- og frugtavlere
Fantastisk momentum Aftalen fastholder desuden regeringens indsats for 60 procent økologi, mindre spild og mere klimavenlig og sund mad i offentlige køkkener rundt i landet. Der er afsat 28 millioner kroner i 2014 og 40 millioner i 2015, som skal ¿ nansiere uddannelse og omlægning i offentlige storkøkkener. - Aftalen bygger videre på det fantastiske momentum og samarbejde, som har sat Danmark helt i front med den grønne omstilling i offentlige køkkener. Mere end 20 kommuner, Àere hundrede landmænd og virksomheder samt Àere tu-
Resultater af øko-kontrol bliver bedre og bedre Der er godt nyt i NaturErhvervstyrelsens rapport NaturErhvervstyrelsen har netop offentliggjort oversigten over overtrædelser af økologireglerne for 2012 - og det er positivt nyt. Økologerne er gode til at overholde reglerne, og i 2012 er antallet af overtrædelser igen faldet. -Det er rigtigt godt, at antallet af overtrædelser falder, og jeg tror, at vi her ser resultatet af et godt og målrettet samarbejde mellem NaturErhvervstyrelsen og erhvervet, siger Uffe Bie, formand for Økologisektion i Landbrug & Fødevarer. -Vi har i erhvervet sat ekstra fokus på de områder, der tidligere har resulteret i de fleste overtrædelser, og jeg tror, at det er den ind-
sats, vi nu høster frugterne af, siger Uffe Bie. Kontrolåret er ændret i perioden og dermed er antallet af kontroller ikke direkte sammenlignelige med tidligere år. Resultaterne indikerer dog en god fremgang. I 2012 blev der konstateret 176 forhold, der var i strid med økologireglerne. I 142 tilfælde resulterede overtrædelserne i en indskærpelse, der mere er en løftet pegefinger end en egentlig sanktion. I samme periode er antallet af bøder faldet fra 43 til 26. Der har været fremgang i stort set alle forhold. Der ses især færre overtrædelser i de sager, der relaterer
sig til staldforhold og dyrevelfærd. Her er antallet af overtrædelser halveret til 31 sager i 2012. -Vi er særligt opmærksomme på dyrevelfærd i den
sinde madhåndværkere ude i storkøkkenerne er i sving med denne omlægning godt, at de får opbakning, siger Per Kølster. Selvom økologi får en stærk position i landdistriktsprogrammet, vokser økotræerne ikke i himlen. Ordningen til støtte af økologisk afsætningsfremme er ude af programmet, efter at EU, af tekniske grunde, har underkendt ordningen. - Vi søger derfor politisk opbakning til etablering af en national ordning, der kan styrke økologisk markedsudvikling herhjemme. Ordningen har medvirket i en fordobling af øko-salget i Danmark og en ¿ rdobling af økologisk eksport siden 2007. Jo mere økologi, der sælges, jo større en forskel kan vi gøre for miljø, natur og dyrevelfærd, siger Per Kølster. Noget andet, som ikke kommer med i første omgang, er et ønske fra Økologisk Landsforening om, at den økologiske arealstøtte også omfatter støtte til indsatser, der gavner klimaet og naturen. - Det vil give økologi et løft på klima- og naturområdet - mod kompensation - og give en øget klima- og naturværdi ved økologi, som styrker forbrugernes interesse for de økologiske varer. Så vi håber, at det kan komme med i næste fase, gerne allerede fra 2015, siger Per Kølster.
økologiske produktion, så derfor er det rigtig godt at se, at det også her går den rigtige vej. Vi fortsætter vores indsatser på området og håber, at vi også kan se yderligere forbedringer næste år. Samtlige økologer kontrolleres mindst én gang årligt af NaturErhvervstyrelsen, og det er vi godt tilfredse med. Kontrol og åbenhed omkring kontrollen er væsentlig for at sikre forbrugernes tillid til Ø-mærket, slutter Uffe Bie.
Landdistriktsprogram sendt i høring En bedre konkurrenceevne for landbruget, mere udvikling i landdistrikterne og en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. Det er de tre overordnede målsætninger i det nye landdistriktsprogram, der danner rammen om en række EU-
med¿nansierede støtteordninger for udvikling af landdistrikterne, der skal gælde fra 2014 til 2020. Landdistriktsprogrammet er nu sendt i høring, og der er høringsfrist fredag 14. februar 2014.
M s a ’ rkservice d r a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)
Flytning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . 575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder.
ENTREPRENØR- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Kørsel med tip-, kranog kreaturvogne + Containerudlejning Levering af sand og grus. Salg af træpiller.
Kørsel med kreaturer til Danish Crown, Hadsund Kreaturslagteri, samt kørsel til og fra Aars Kvægtorv og Landboauktion. VOGNMAND
Niels Ove Nymann
Barmer, tlf. 98 35 50 55 - www.nonymann.dk
GYLLETRANSPORT MED LASTBIL
Tlf. 20 63 71 37 ůƚ ŵĂƐŬŝŶƐƚĂƟ ŽŶƐ arbejde udføres! Se mere på: allestrup.dk
Allestrup MASKINSTATION
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED
Maskinrep.dk v/Henrik Overgaard
SERVICE OG EFTERSYN: · Entreprenørmaskiner · Staldmaskiner · Fuldfodring · Mejetærskere · A/C anlæg SALG AF: · Reservedele/sliddele
20 23 93 32
www.maskinrep.dk
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk
Gudstjenester
Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Vort Landboblad onsdag inden kl. 18.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00
på tlf. 98 92 89 00
Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer, anbefaler, at man ser taxametersystemet efter i krogene, så man får uddannet unge mennesker i erhverv, hvor der er arbejde at få.
Vælg uddannelser der giver jobs
Der er gode jobmuligheder i fødevarebranchen
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes
Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
til eksport, god pris.
Per Dalum tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
TRAKTORER KØBES
Bogtryk/ Offset
til eksport. Evt. defekte.
Tlf. 98 62 17 11
Tlf. 40 71 35 85
OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Det står slet ikke godt til med uddannelsessystemet i Danmark. Det viser den rapport, Produktivitetskommissionen for nylig udgav om uddannelse. De unge vælger den forkerte uddannelse, får ikke nok undervisning og ender med kompetencer, der ikke giver dem jobs. Det er et problem for de unge, men også for de virksomheder, arbejdspladser og forskerstillinger, der ikke bliver besat af de rigtige kandidater. -Vi har nogle sektorer, hvor platformen simpelthen brænder under fødderne på dem, fordi de ikke har nok kvali¿ceret arbejdskraft og videnskapacitet. Fødevareforskningen i Danmark risikerer at få store problemer, fordi der ikke bliver uddannet nok indenfor det teknisk- og naturvidenskabeligt felt. Dertil kommer desuden spørgsmålet om, hvor god den uddannelse folk har fået er, siger Martin Merrild. Derfor anbefaler han, at man ser taxametersystemet efter i sømmene, så der kommer øget fokus på at uddanne
de unge til det, arbejdsmarkedet efterspørger. -Der er behov for at styrke tilgangen til de uddannelser, der kan føre til job og vækst i samfundet. Landbrug & Fødevarer er enig i, at man bør ændre taksametersystemet til uddannelsesinstitutionerne, så Àere af midlerne først kommer til udbetaling, når de studerende har gennemført uddannelsen - og er kommet i beskæftigelse, siger Martin Merrild. Han fremhæver endvidere, at rapporten viser, at for få vælger erhvervsuddannelserne, selvom der er hårdt brug for unge indenfor de fag. -Erhvervsuddannelserne er under pres. Der bør være Àere kvali¿cerede unge, der søger erhvervsuddannelserne. Det er i høj grad de uddannelser, der kan hjælpe med at skabe vækst og ny beskæftigelse i vores land. Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive både uddannelsesmæssigt og imagemæssigt, så de unge kan se, at her er der attraktive jobs at få – og Àeksible muligheder for at læse videre, hvis man
har lyst til det, siger Martin Merrild. Produktivitetskommissionen anbefaler i deres rapport styrkede rammevilkår for uddannelsesinstitutionerne og for samarbejdet mellem virksomheder, forskningsinstitutter og uddannelsesstederne. Landbrug & Fødevarer er klar til at hjælpe med den opgave og brede samarbejdet mellem erhverv og uddannelserne. -Vi har problemer med kvali¿ceret arbejdskraft i mange dele af fødevarebranchen. Derfor er vi også parate til at hjælpe med at løse problemerne. Vi tilbyder allerede landbrugs- og virksomhedspraktikker og forskningssamarbejde mellem virksomheder og universiteter, men det er en indsats, vi er klar til at styrke. Vi vil gerne hjælpe med at lave Àere praktikophold, projektopgaver, og skabe Àere samarbejdsÀader, så Àere unge kan se, hvor gode muligheder der er indenfor fødevarebranchen, siger Martin Merrild.
VORT LANDBOBLAD når det skal være lokalt!
Søndag d. 5. januar 2013 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke 16.00 Blære Kirke ingen Gislum Kirke 14.00 Vognsild Kirke 11.00 Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke 16.00 Suldrup Kirke ingen Bislev Kirke 9.30 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke 11.00 Løgsted Kirke ingen Salling Kirke 9.30 Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke 11.00 Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke 9.30 Malle Kirke 11.00 Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke 11.00 Farsø Kirke 10.00 Vester Hornum Kirke 10.30 Hyllebjerg Kirke 9.00 Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke 10.30 Strandby Kirke 19.30 Ullits Kirke 9.00 Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 10.30 Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke 10.30 Durup Kirke 9.00 Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke 19.30 Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke 10.00 Ravnkilde Kirke 19.30 Aarestrup Kirke 10.30 Haverslev Kirke ingen Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion var i uge 51 tilført 18 SDM kælvekvier, 4500-7600, 5 SDM kælvekøer, 53006700, 1 RDM kælvekvie, 7700, 1 RDM kælveko, 7500, 3 DRK kælvekvier, 4500-5200, 4 kødkvæg, 2800-8500, 7 græskøer, 1600-5300, 5 kvier over 12 mdr. malkerace, 700-3100, 10 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 3400-7600, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 300-2800, 8 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 12005600, 20 tyre over 3 mdr. malkerace, 700-3600, 20 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2500-8600 og 4 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 10002000. Omsætning: 461.450 kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering Fødevarestyrelsens Veterinære Rejsehold vil frem til juli 2014 have fokus på forholdene for danske slagtekyllinger.
Slagtekyllinger skal indfanges forsvarligt
Det veterinære rejsehold har fokus på kyllinger Der slagtes cirka 100 millioner kyllinger årligt i Danmark. Slagtefærdige kyllinger indfanges manuelt eller med maskiner forud for transporten til slagteriet. Fødevarestyrelsen vil kontrollere, om indfangning af kyllingerne foregår på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde. Kampagnen har særligt fokus på de områder, hvor der er risiko for, at kyllingerne kan lide overlast.
Veterinærrejseholdet kontrollerer også, om transportmidler, herunder transportcontainere, er rengjorte og desin¿cerede inden indfangning og pålæsning af slagtekyllingerne. Denne del af kampagnen skal skabe fokus på hygiejnetiltag, så risikoen for overførsel af smitsomme sygdomme som fugleinÀuenza undgås. Smitte med fugleinÀuenza kan indebære en sundhedsrisiko for mennesker og vil endvidere kunne få vold-
somme økonomiske konsekvenser som følge af lukning for eksport af fjerkræprodukter i en længere periode. Veterinærrejseholdet vil vejlede om reglerne, men hvis der i forbindelse med kontrollen konstateres en klar overtrædelse af reglerne, vil Veterinærrejseholdet reagere med indskærpelse, påbud, bøde eller politianmeldelse, afhængigt af overtrædelsens karakter. Veterinærkontrollen på slagterierne konstaterer ska-
Samarbejde for et biobaseret samfund Bioøkonomipanel har taget hul på sit arbejde Der er gode fremtidsperspektiver for Danmark inden for bioøkonomien, lyder en af konklusionerne på det første møde i Det Nationale Bioøkonomi-panel. Vi kan både styrke eksport og beskæftigelse og samtidig mindske vores miljø- og klimabelastning. Danmark er ikke ene om at forsøge at udvikle et mere biobaseret samfund, men vi har et godt udgangspunkt, som vi skal sørge for at udnytte. Vi har således både de biologiske råstoffer og stærke kompetencer inden for den relevante teknologi og forskning. Til mødet talte deltagerne blandt andet om, at: - Panelet kan sikre en bedre dialog og samarbejde mellem virksomheder, myndigheder,
forskere og organisationer - Det er nødvendigt at skubbe udviklingen af bioøkonomien fremad - Alles virkemidler, også de private virksomheders, må tænkes med i panelets virke - Fokusere indsatsen og arbejde for at udvikle konkrete anbefalinger til regeringen. På næste møde, den 26. februar 2014, vil panelet se nærmere på nuværende og fremtidige værdikæder inden for bioøkonomien. Panelet vil også vurdere, inden for hvilke værdikæder der er særligt store danske styrker – også i et internationalt perspektiv. Vi forventer, at der bl.a. identi¿ceres potentialer inden for værdikæder i relation til fødevarer, foder, biobaserede materialer og bioenergi. Panelet arbejder med bæ-
redygtig udvikling af bioøkonomi. Panelet har 27 medlemmer, som kommer fra fremtrædende virksomheder, brancheorganisationer, forskere, NGO’er, regioner samt fra fem forskellige ministerier.
der på krop og lemmer hos slagtekyllinger, hvor skaderne vurderes at være relateret til indfangningen. Kontrolkampagnen er et supplement til Fødevarestyrelsens øvrige velfærdskontrol i slagtekyllingebesætninger. Fjerkræ, der eksporteres, bliver afhentet direkte i de danske besætninger, og der er derfor risiko for overførsel af smitte fra et snavset transportmiddel til fjerkræbesætningen. Med de jævnlige udbrud af lavpatogen fugleinÀuenza i Danmarks samhandelslande for fjerkræ er der en latent risiko for introduktion af smitte til Danmark. Derfor er hygiejnen vigtig.
Regeringen har etableret bioøkonomipanelet for at få råd om, hvordan man bedst fremmer en bæredygtig udvikling af bioøkonomien i Danmark, altså hvordan man omstiller vores økonomi til i højere grad at basere sig på fornybare biologiske ressourcer frem for olie, gas og kul. For at nå dertil kræver det bl.a., at vi ¿nder smartere måder at anvende og genanvende rest- og biprodukter.
Til samtlige jordbrugere Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad
A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk på t-shirts Aars Bogtryk & Offset Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars
Tlf. 98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Ifølge Àere økologiske landmænd har kristtjørn en positiv effekt i bekæmpelsen af ringorm hos kalve.
Kristtjørn er naturmedicin i økologiske kvægstalde Økologiske landmænd har fundet alternativ kur mod ringorm Kristtjørn bruges ikke kun som julepynt i danske stuer. Planten med de stikkende grene og røde bær hænger også i en række danske
kvægstalde, hvor den har en helt anden funktion. Flere økologiske landmænd bruger nemlig planten som alternativ medicin mod ringorm hos kalve.
Om det virker, har Arne Munk, økologikonsulent i Videncentret for Landbrug, undersøgt. - Da vi hørte, at en del økologiske kvægproducenter
Produktivitetskommisionen er netop kommet med en rapport, hvori man blandt andet foreslår et eftersyn af rammerne for universiteterne og andre videninstitutioners samarbejde med erhvervslivet.
Innovation handler også om rammevilkår Rapport sætter fokus på innovation og uddannelse Kommissionen foreslår blandt andet et eftersyn af rammerne for universiteternes og andre videninstitutioners samarbejde med
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
erhvervslivet og fremhæver desuden klyngeaktiviteter som et middel til at opnå videnspredning. Adm. direktør for Videncentret for Landbrug og direktør i Landbrug & Fødevarer Jan Mousing er enig i, at innovation er andet end statstilskud. - Innovation handler ikke
A/S
Innovationspolitik er mere og andet end statstilskud, skriver produktivitetskommissionen i deres rapport om uddannelse.
bruger krisstjørn mod ringorme hos kalve, så satte vi en undersøgelse i gang for at ¿ nde ud af om denne metode virker og eventuelt kan være et alternativ til at give
kun om offentlig støtte, men også om rammevilkår. Derfor er vi glade for, at kommissionen foreslår et grundigt eftersyn af rammerne for samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet. Universiteterne bør måles på hvor meget de samarbejder med erhvervslivet, ikke på hvor mange patenter de udtager, siger Jan Mousing. Han fremhæver, at der er et stort behov for at få kigget på lovgivningen omkring universiteternes måder at overfører viden på. - Den største udfordring ligger i, at universiteterne ikke har ens regler og principper. Hvis det ensrettes er vi kommet meget langt, siger Jan Mousing. I rapporten påpeger produktivitetskommissionen, at de danske universiteter og læreanstalter har problemer med at formidle den viden de generer ud til virksomheder og samfundet generelt. De nævner klyngeaktiviteter som et middel til at opnå videnspredning. - Danish Food Cluster, der fornyligt er åbnet, er det perfekte eksempel på, at fødevarebranchen ønsker at tage aktivt del i forskningsmiljøet i Danmark. Her er et virksomhedsdrevet initiativ, der kan skabe videnspredning og åben innovation ud over de enkelte virksomheders grænser. Det er behov for at få dette lovende initiativ for alvor i gear, hvis vi skal skabe bedre videnspredning, siger Jan Mousing. Hvis han skal ¿ nde no-
kalvene medicin for at slippe af med ringormene, siger han. Ringorm er en svampeinfektion, som angriber hudceller og hår¿bre. Den forekommer mest om vinteren, hvor kalvene står opstaldet tæt sammen indenfor. Infektionen er generende for de angrebne dyr og forbundet med produktionstab, fordi dyrene ikke æder lige så meget som de plejer og derfor ikke vokser så meget. Men det mener Àere økologiske landmænd kan undgås ved at hænge kristtjørn op over boksene, hvor kalvene ligger. Arne Munk har dog haft svært ved at ¿ nde beviser for at den metode virker. - Vi har været i dialog med forskere fra forskellige universiteter samt ledt efter videnskabelige rapporter omkring brugen af kristtjørn mod ringorme. Men vi har ikke fundet frem til en dokumenteret forklaring på, hvorfor planten skulle kunne fjerne ringorm hos kalvene, fortæller Arne Munk.
Udbredt i andre lande
danske landmænd der hænger kristtjørn op i stalden for at bekæmpe ringorm. - Metoden er også udbredt i en række lande som eksempelvis Tyskland og Skotland og jeg har fundet frem til flere websites, hvor der flittigt bliver diskuteret, hvordan planterne virkede, hvor de skal hænges op og hvor ofte, siger han. Og de landmænd som Arne Munk har interviewet omkring brugen af kristtjørn er heller ikke i tvivl om, at planten virker. - En af dem svarer, at der er en synlig virkning efter tre-fire uger, hvor ringormene tørrer ud, og at nye dyr ikke bliver inficeret. Derudover anbefaler hans dyrlæge også metoden. Så selv om vi ikke kan bevise en virkning, så er det værd at notere at flere økologiske landmænd kan se på deres dyr, at planten virker, siger Arne Munk. Projektet ’Afprøvning af alternative midler til fremme for sundhed og velfærd i økokvægbesætninger’ er støttet af ’Pulje for eksperimenterende økologi’.
Han har til gengæld fundet ud af, at det ikke kun er
gen mangler i kommissionens nye rapport, er det dets manglende fokus på det internationale forsøgs og udviklingsprogrammer, og deres betydning for forsknings- og uddannelsesmiljøet i Danmark. - Der er behov for et større fokus på internationalisering af de danske forsøgsog udviklingsprogrammer.
Vi har et stort behov for at kunne hjælpe virksomhederne til at få del i internationale forsknings- og innovationsprojekter. Ikke så meget for støttepengenes skyld, men for at etablere netværk og hjemtage ny viden, der ikke ¿ ndes i Danmark, siger Jan Mousing.
25 års jubilæum hos Agri Nord Doris Øster fra Aars har 25 års jubilæum hos Agri Nord 1. januar. Hun blev i 1989 ansat i økonomiafdelingen hos Hobro Landboforening, som i dag er en del af Agri Nord. Inden da havde hun arbejdet knap 10 år som økonomiassistent hos Himmerlands Samvirkende Landboforening. Frem til 1993 arbejde hun i økonomiafdelingen i Hobro, hvorefter hun Àyttede til en vikarstilling i sekretariatet. Vikariatet blev fast og Doris har de seneste 21 år arbejdet i sekretariatet først på Agri Nords kontor i Hobro og siden 2010 i Aalborg, hvor hun i dag er en del af Intern Økonomi og blandt andet står for lønadministration og debitorstyring. Så hvis kunderne ikke betaler regningen til tiden, er det Doris Øster der ringer ud og rykker. Doris Øster er altid leveringsdygtig i en kommentar
Doris Øster - 25 år hos Agri Nord 1. januar.
og et højt grin, hvis kollegerne taler om løst og fast. Hun har styr på sine opgaver og kan godt melde klart ud, hvordan hun gerne vil have tingene. Hendes charmerende dialekt levner ingen tvivl om, at hun har rødder i det himmerlandske.