Vl 2014 01 22

LANDBRUGSNYT

LANDBOBLAD 121. ĂĽrgang - Nr. 02 - Onsdag den 22. januar 2014

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

rd’s Markservice a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)

Flytning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . 575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder.

ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 De danske landmĂŚnd er pĂĽ ingen mĂĽde tilfredse med randzoneloven, men sanglĂŚrken og andre fugle har gavn af de uopdyrkede 10 meter omkring ĂĽer og vandløb.

Randzoner giver Àere ynglende sanglÌrker

Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/ Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52

Randzoner er ikke sü skidt, at de ikke er godt for noget I løbet af de seneste cirka 40 ür er bestanden af sanglÌrker i Danmark mere end halveret, og i Sverige har nedgangen for sanglÌrken, der er en af de mest udbredte ynglefugle i Nordeuropa, vÌret tilsvarende dramatisk i det dyrkede landbrugsland.

Men nu dokumenterer en undersøgelse lavet af Sveriges lantbruksuniversitet (SLU), at randzoner uden giftsprøjtning, gødskning og pløjning er vÌrdifulde hündsrÌkninger til en art som sanglÌrken.

SLU püviser, at bestanden af sanglÌrker voksede med cirka 30 procent i de omrüder, hvor der blev udlagt brede brÌmmer langs vandløb og søer i det dyrkede land.

Fremgangen fandt sted, fordi fuglene ¿k lettere ved at ¿nde føde af insekter pü grund af de sprøjtefri randzoner.

Randzoner mangler Den svenske forskning er med til at sĂŚtte en streg

under betydningen af de dyrkningsfri brÌmmer, der i Danmark blev indført 1. september 2012 ved Lov om Randzoner, men som ifølge NaturErhvervsstyrelsen endnu mangler at blive ført ud i livet en lang rÌkke steder landet over.

Mod slutningen af 2013 kom det frem, at der mangler mindst 12.000 af de 50.000 hektar, som loven foreskriver skal udlÌgges som ti meter brede brÌmmer uden dyrkning, gødskning og giftsprøjtning langs üer, bÌkke og søer.

- Randzonerne er vigtige for agerlandets fuglearter med sanglÌrken som den talrigeste. Ogsü vibe, tornirisk, bomlÌrke og til en vis grad stÌr og Àere arter af rovfugle drager nytte af de udyrkede, sprøjtefri zoner, som levner levevilkür til insekter og smüdyr. Randzonerne er utvivlsomt med til at kompensere for det store tab, der skete, da alle danske brakarealer blev opdyrket omkring

2008, siger Henrik Wejdling, der er medlem af DOF’s hovedbestyrelse og foreningens landbrugsekspert.

Lolland er vÌk Da EU’s braklÌgningsordning blev ophÌvet, kom cirka 130.000 hektar braklagte jorder i Danmark under plov.

Det fjernede i løbet af bare et ürs tid et naturmÌssigt livsgrundlag pü størrelse med Lolland for mange af det danske agerlands fuglearter.

- I Sverige er der püvist en nøje sammenhÌng mellem bestandsudviklingen hos vibe, sanglÌrke og tornirisk og sü udbredelsen af brakarealer. Da brakordningen i EU blev indført, voksede antallet af ynglepar for de pügÌldende arter i det svenske landskab. Da den blev ophÌvet, ¿k arterne tilsvarende tilbagegang. I Danmark har vi set, at bomlÌrken tilsyneladende har draget nytte af brakarealerne, og i Nordtyskland er der püvist et større antal fouragerende rovfugle i brakom-

rĂĽder sammenlignet med i dyrkede terrĂŚner, siger Henrik Wejdling.

- Der er ingen tvivl om, at randzonerne kan afbøde en del af tabet af brakordningen og give bedre levevilkür for Àere af agerlandets fugle, lyder det fra DOF’s landbrugsekspert.

Renere vand og ny natur Randzoneloven er som udgangspunkt indført som et led i EU’s sükaldte vandrammedirektiv.

Loven skal primÌrt bidrage til at reducere udledningen af kvÌlstof, fosfor og sprøjtemidler fra dyrkede marker til søer og vandløb.

Som en sidegevinst vil randzonerne skabe ny, sammenhĂŚngende natur.

De udyrkede brÌmmer vil ogsü gavne mange vandfugle i fjorde og kystnÌre omrüder, fordi de holder nÌringsstoffer tilbage, der ellers forringer kvaliteten af det marine miljø.

DEN 25.-26. JANUAR KL. 10-16 , 0(66(&(17(5 9(67+,00(5/$1' 0(66(9(- $$56

n N H S YK G U H H P

V HVV Â / Z P Z Z

ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

af g puling

S

rør

naler/

ylleka

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

Tegn en annonce i

VORT LANDBOBLAD - vi er det eneste lokale landboblad i Danmark og kommer rundt til

21.634 husstande.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

STILLINGER KØB OG SALG Medhjælper / 2. årselev

Halm sælges

Vi har et landbrug med 280 køer og 300 Ha og vi søger en frisk og selvstændig m/k til at arbejde i stalden.

Venlig hilsen Annika & Gunnar Schmidt, Sommerlyst tlf. 40 10 89 72

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Agro Nord 2014 Agro Nord Kødkvæg 2014 Tilmelding af malkekvæg og kødkvæg Agro Nord afholdes for malkekvæg onsdag den 5. marts.

Agro Nord Kødkvæg afholdes for kødkvæg lørdag den 8. marts. Udstillingen finder sted i Messecenter Vesthimmerland, Aars samt A/S Nordjysk Agrocenter i Aars.

Tilmelding af malkekvæg og kødkvæg senest den 7. februar.

Tilmeld dig elektronisk på www.agronord.dk/dk/tilmelding.

Arrangører Messecenter Vesthimmerland, A/S Nordjysk Agrocenter, De fem nordlige Dansk Holstein Avlsforeninger, Kødkvægsforeningen Himmerland.

VORT LANDBOBLAD når det skal være lokalt!

Er du bare ferm til det der med at skrive sange, så kan det blive dig, der vinder konkurrencen om at skrive den bedste moderne landbrugssang.

Konkurrence: Skriv om landbruget på nydansk Kulturfond giver Àotte præmier til sangskrivere Vi kender nok mange af dem - fra skoletiden, fra højskolesangbogen eller måske fra festlige lejligheder - de mange sange, der handler om livet på landet i Danmark.

Det er sange, som har været med til at give os en fælles forståelse af, hvem vi er.

Langt de Àeste er skrevet i første halvdel af forrige århundrede, og nogle er endnu ældre.

Disse sange synges stadig på grund af deres ¿ ne melodier og teksternes poetiske kvaliteter.

Men det siger sig selv, at som spejling af det nutidige landbrug er de ikke anvendelige.

Det er på tide med fornyelse, mener Landbrugets Kulturfond.

Derfor udskriver fonden en konkurrence om at skrive en moderne sang om landbrug.

Forfatter Finn Slumstrup, der er medlem af bestyrelsen i Landbrugets Kulturfond siger: - Vi skal synge om landbruget på nudansk. Jeg elsker Jeppe Aakjær, men det kan ikke være rigtigt, at vi næsten altid skal vende tilbage til ham, når vi vil synge om det landlige Danmark.

Derfor opfordrer vi vor tids sangskrivere til at lade sig inspirere af landbruget: Giv os en folkelig sang, som vil

blive brugt og ikke være til at komme udenom, når man skal lave næste udgave af Højskolesangbogen!

Landbrugets Kulturfond lægger pris på, at sangen er egnet til fællessang og at teksten rummer almene kvaliteter.

Dommerkomiteen består af efterskolelærer Karen Hanne Munk, pianist og undervisningskonsulent Jesper Moesbøl, maleren og digteren Hans Tyrrestrup samt Finn Slumstrup.

De to sidstnævnte er medlemmer af bestyrelsen i Landbrugets Kulturfond.

L&F glæder sig over Àere danske ambassader Fire nye vækstmarkeder får danske ambassader Fire nye lande i Sydamerika, Asien og Afrika får en dansk ambassade og udenrigsindsatsen styrkes på vækstmarkederne i Kina, Sydafrika og på centrale EU-ambassader.

Samtidig lukkes der ambassader i Cypern, Luxembourg, Schweiz, Slovenien og Slovakiet, og repræsentationen i Libyen og et handelskontor i Milano.

Det står klart, efter udenrigsminister Holger K. Nielsen og Handels- og Europaminister Nick Hækkerup præsenterede en række repræsentationsændringer i udenrigstjenesten.

Hos Landbrug & Fødevarer hilser man de nye ambassadeåbninger velkommen.

Selvom organisationen aldrig har ønsket at udenrigstjenesten skulle beskæres, bifalder direktør Susie Stærk Ekstrand i høj grad de nye prioriteringer.

-Vi er glade for, at den danske udenrigstjeneste i højere grad kommer til at afspejle

de globale forandringer, der lige nu ¿nder sted i verden.

Vi bakker fuldt ud op om, at der skal være mere fokus på verden og EU og mindre på Europa. Landene udenfor Europa spiller både en større rolle politiske og økonomisk, siger Susie Stærk Ekstrand.

Landbrug & Fødevarer hilser især de nye ambassader i Afrika og Asien velkommen.

- Danske eksportvirksomheder har brug for kompetente råd og vejledning fra fagpersoner. Derfor er udenrigstjenestens repræsentationer af vital betydning for, hvor stor succes danske virksomheder får på vækstmarkederne. Afrika og Asien er store vækstcentre - ikke mindst for fødevarevirksomhederne. Derfor er Landbrug & Fødevarer meget glade for, at der bliver opprioriteret i Asien og Afrika, siger Susie Stærk Ekstrand.

Hun understreger at styrkelsen af de store EU-repræ-

sentationer og vækstmarkederne er helt centrale for at øge eksporten, også selvom det har betydet at andre områder skulle nedprioriteres.

- Der er fortaget nogle hårde prioriteringer, men når jeg ser på resultatet kan jeg kun være glad for de prioriteringer, der er fortaget både i forhold til ambassader og i forhold til styrkelsen af den fagpolitiskekspertise på EU-repræsentationerne og på vækstmarkederne. Jeg forudser, at det kommer til at have en stor betydning for danske virksomheder og dansk eksport, siger Susie Stærk Ekstrand.

-Nu handler det om at forholde sig til den situation, vi står i og få det bedste ud af de eksisterende midler. I den proces er det afgørende, at alle arbejde mod de samme målsætninger om at øge dansk eksport i fremtiden, slutter hun

Søndag den 26. januar 2013 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 11.00 Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke 19.00 Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke 9.30 Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke 10.30 Suldrup Kirke 9.00 Bislev Kirke 11.00 Ejdrup Kirke 9.30 Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke 11.00 Løgsted Kirke ingen Salling Kirke 11.00 Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke 9.30 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 10.30 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg 9.00 Louns Kirke ingen Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke 10.30 Ullits Kirke 9.00 Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke ingen Trængstrup Frimen. ingen Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke 9.00 Durup Kirke ingen Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke 10.30 Brorstrup Kirke 14.00 Ravnkilde Kirke 10.00 Aarestrup Kirke 19.30 Haverslev Kirke ingen Aalestrup Kirke 10.00

Aars Landboauktion var i uge 3 tilført 16 SDM kælvekvier, 2800-7900, 2 SDM kælvekøer, 6000-7000, 1 DRK kælveko, 4600, 2 kry. kælvekvier, 4600-6600, 4 kødkvæg, 3300-4600, 9 kvier under 12 mdr. malkerace, 100-2700, 8 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 700-5000, 9 tyre over 3 mdr. malkerace, 800-1200, 18 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 4000-6900, 20 tyre under 3 mdr. malkerace, 200-900 og 1 foldtyr, 5600.

Omsætning: 276500 kr.

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 4 Basis 384,83 (393,18).

SPF+Myc 389,83 (398,18).

SPF 393,83 (402,18). Økologi 698,52 (704,93). UKtillæg 17.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,03 (6,10) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Styr på udviklingen i Agri Nord Carl Chr. Pedersen, der er formand Agri Nord, reagerer på et læserbrev bragt i Vort Landboblad i sidste uge:

”Der hersker kaotiske tilstande på Agri Nords kontor i Aars”.

Det påstår en gruppe af tidligere og nuværende medlemmer af Agri Nord i Àere medier blandt andet i et læserbrev i Vort Landboblad.

De kommer samtidig med en hård kritik af ledelse og bestyrelse. Det billede kan jeg slet ikke genkende.

Deres kritik må bunde andet steds og skyldes manglende kenskab til, hvad der sker i Agri Nord som helhed og i Aars i særdeleshed.

Vi har naturligvis mistet kunder i den seneste tid, men vi har fastholdt 55-60 procent af omsætningen i økonomiafdelingen i Aars, og langt hovedparten af de kunder, som har Àyttet økonomirådgivning, er fortsat medlemmer.

Hvilket betyder, at vi i Agri Nord forventer at omsætte for cirka 110 millioner i 2014.

Der er ingen tvivl om, at dele af baglandet i Aars aldrig har kunnet af¿ nde sig med tanken om den nuværende konstruktion - sammenlægningen af Vesthimmerland og Hobro-Aalborg Landboforeninger.

Fusionen var dog en demokratisk proces, hvor et Àertal stemte for en fusion, og de betingelser der fulgte hermed.

Det er ingen hemmelighed, at Agri Nord havde en svær start tilbage i 2008, men vi har vendt skuden og yder både konkurrencedygtig rådgivning og driver en sund forretning.

Siden de 32 opsigelser i oktober har der været Àere tilbud/krav om fusion og nu senest dette læserbrev med angreb på ledelse og bestyrelse.

Deres udmelding kan kun tolkes på en måde: De kræver Agri Nord til fusionsbordet for enhver pris.

Jeg vil i øvrigt i den sammenhæng nævne, at en fusion tidligere er opgivet mellem Vesthimmerland og Landbonord med henvisning til en væsentlig dyrere rådgivning - altså ikke en fusionsgevinst som nu påstået.

De har ret til at ønske en fusion, men det er fortsat Àertallets stemme, som er afgørende, og jeg oplever en meget stor opbakning til Agri Nord som selvstændig forening.

Jeg er valgt som formand, for at få Agri Nord til at lykkes.

Det er i al beskedenhed en succes, hvor vi har skabt et fantastisk godt rådgiverteam og et stærkt politisk ståsted.

Vi har i dag 170 medarbejdere, der servicerer med-

lemmer og kunder med de behov der måtte være. Vi er en forening i konstant udvikling, der lokalt varetager de udfordringer, der er fagligt og politisk i landbruget.

Et helt uundværligt link i forholdet mellem landmanden og offentlige myndigheder. Vi har ansat de fornødne kompetencer til alle opgaver, så vi lokalt og på landsplan kan varetage de opgaver, vi er en del af.

Vi har været igennem en turbulent periode umiddelbart efter opsigelserne, men vi er igen inde i en yderst positiv udvikling.

Alle opgaver bliver løst af kompetente medarbejdere – også på kontoret i Aars.

Det eneste kaotiske er byggerod, fordi vi benytter muligheden for at renovere huset i Aars.

Centralisering af rådgivningen ved yderligere fusioner ser jeg ikke som en løsning på nuværende tidspunkt.

Det er uhyre vigtigt for landbruget i Nordjylland, at Agri Nord har et hold af folkevalgte, der dækker den faglige og politiske dagsorden sammen med dygtige medarbejdere.

En funktion der er nødvendig for at fuldende en stærk og lokalt engageret forening.

Vi arbejder med en lang række lokale sager såsom lodsejernes rolle i indsatsplanerne for vandindvindingen i Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg

samt for høje byggesagsgebyrer i Vesthimmerland. Vi taler de lokale lodsejeres sag.

Det har været nødvendigt for os i Agri Nord at få juridisk assistance.

Konklusionen er klar: Ja - Markedsføringsloven er overtrådt! Derfor nødvendigheden af at anlægge et erstatningskrav mod Landbonord.

Det har været nødvendigt at slå en juridisk streg i sandet for at beskytte Agri Nord som forening, og for at beskytte de dygtige medarbejdere, der er kernen i vores forening.

Jeg står som formand på mål for den strategi, bestyrelsen har vedtaget. Jeg står vagt om foreningen Agri Nord.

At være den lokale spiller med en skarp pro¿l. At være bindeleddet til vores hovedorganisation L&F, til vores samarbejdspartnere og til Bæredygtigt Landbrug. At fastholde de værdier der er i foreningen i form af viden og fast ejendom.

Alt sammen til gavn for vores medlemmer, hvis interesser vi er sat i verden for at varetage.

Jeg ser rigtig mange gode kræfter, der arbejder for, at landbruget får den plads og de rammevilkår, som er nødvendigt for at skabe det moderne landbrug.

Der er mange veje i den proces - bare målet er det samme: En stærk økonomi hos den danske landmand.

Seniorer fører an Hvordan gik 2013?

Folketingskandidat for Venstre i Himmerlandskredsen, Per Bisgaard, Parkvænget 8, Aalestrup, skriver:

Alder er bestemt ingen hindring, når der skal kæmpes for dansk landbrug. Dejligt at læse i søndagens udgave af Nordjyske, hvorledes de ¿ re seniorer Bent Hjorth Knudsen, Erik Ugilt Hansen, Christian Mejdahl og Niels Busk, med hver deres kompetencer stiller sig kritisk overfor de danske miljømyndigheders håndtering af vandmiljøet i Danmark.

De har alle haft landbruget tæt inde på livet i et langt liv - såvel praktisk som teoretisk, og deres viden om erhvervet er ikke at kimse af. Det er det helt rigtige tidspunkt, de har fundet for deres kritik af systemet, for det er netop nu, at genbehandlingen af de meget omstridte vandplaner ¿ nder sted.

Skulle de famøse vandplaner blive implementeret

i det omfang, som den siddende regering først havde planlagt, så ville måske helt op til 50 procent af den dyrkede jord i Nordjylland/ Himmerland blive taget ud af produktion - og eksistensgrundlaget ville forsvinde for mange tusinde mennesker og efterlade affolkede områder og byer.

Der står meget på spil; ikke blot for landbruget, men for hele det danske samfund. De ¿ re seniorer påpeger, at det ikke blot er under den nuværende regering, men såvel VK-regeringen som den tidligere Nyrup-regering har et stort ansvar for embedsværkets fejlfortolkninger, der har kostet det danske landbrug enorme økonomiske omkostninger.

Det er ikke det rette øjeblik for en politisk tvekamp mellem partierne på de to À øje - skal dansk landbrug overleve og opleve vækst i fremtiden, så er det nu bremsen skal slås i for de helt urimelige vandplaner.

Hvordan klarede de bedste mælke- og svineproducenter sig i 2013?

Og hvad er det ikke mindst, de er så gode til, siden de klarer sig bedre end den gennemsnitlige producent?

Der er ofte stor spredning på regnskabstallene bedrifterne imellem.

Til Agri Nord Økonomis årsmøde bliver der mulighed for at se på regnskabstallene for sidste år.

Som noget nyt er eftermiddagens program inddelt i to – et for mælkeproducenter og et for svineproducenter.

Her vil der blandt andet blive set på benchmarking på de forskellige driftsgrene.

I kvægdelen vil der blandt andet blive set på grovfoderstyring, mens svinedelen eksempelvis ser på kornhandel mellem naboer.

Det vil også være indlæg fra adm. direktør for Landbrugets Finansieringsbank, Jesper Lyhne.

Han vil blandt andet fortælle om, hvilke muligheder der er i banken, når det kommer til ¿nansiering af investering, etablering og generationsskifte. Årsmødet foregår onsdag 5. februar i Skalborggaard Hallen.

Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig.

Ikke færre end 25.297.087.378 glas mælk forventer Arla at producere i 2014.

Arla vil servere 25 milliarder glas mælk 25.297.087.378 gange vil Arla i år kunne fylde et 250 milliliters glas med drikkemælk.

Det er de mængder, som Arlas anlæg rundt omkring i hele verden vil producere i år.

Det svarer til lidt over halvdelen af hele Arlas forventede produktion for 2014.

Blev alle mælkeglassene stillet op på række, ville de nå rundt om jorden 47 gange.

Og blev de stablet oven på hinanden, ville de nå op til månen næsten syv gange.

- Drikkemælk har altid været den bærende del af Arlas produktion - især i Europa - og i år forventer vi at lave mere drikkemælk end nogensinde før. Flere nye forbrugere i vækstlande i især Asien og Afrika har fået øjnene op for den særlige ernæringsværdi, der er i mælk, og derfor er den globale efterspørgsel på mælk større end vi har set tidligere, siger koncerndirektør Jais Valeur, der er ansvarlig for Arlas globale produktion og varemærker.

På globalt plan anbefaler myndighederne to-tre portioner mælk eller andre mejeriprodukter som en del af en sund kost.

Ifølge FN’s fødevareog landbrugsorganisation (FAO) er mælk en af de mest unikke fødevarer, der anses for at have stor betydning for human ernæring, da mælk indeholder 22 næringsstoffer og udgør et væsentligt bidrag til kroppens behov for calcium, vitamin B2, vitamin B12, jod, kalium og fosfor.

- I Arla mener vi også, at mejeriprodukter spiller en vigtig rolle i en afbalanceret kost. Men de sundhedsmæssige fordele er kun en brik i det samlede billede. Samtidig med at Arla tilfredsstiller den voksende globale efterspørgsel på mejeriprodukter, ønsker vi også at være det mest naturlige og bæredygtige globale mejeriselskab. Det betyder, at Arla skal tilbyde naturlige fødevarer med høj næringsværdi til mennesker i hele verden, samtidig med at der bruges så få af naturens ressourcer som muligt, siger Jais Valeur.

Medtælles al produktion i Arla - ikke kun drikkemælken - forventer Arla at bearbejde over 11 milliarder kilo mælk fra selskabets 12.300 andelshavere i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Luxembourg.

Årsmøde i Agri Nord Planteavl Benchmarking på kartoffelproduktion, gode råd om sikker majsdyrkning og erfaringer med frøgræs er blot nogle af de emner, som er på programmet til årsmøde i Agri Nord Planteavl.

Formiddagens program er delt i to spor, hvor man vælger oplæg om enten grovfoder eller salgsafgrøder.

Eftermiddagens program byder på oplæg ved chefkon-

sulent Jørgen Evald Jensen om landbrugets udfordringer med miljø.

Derudover kommer Ivar Ravn, direktør for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Årsmøde foregår i Skalborggaard Hallen, 23. januar, og det er gratis at deltage.

På agrinords hjemmeside kan man læse hele programmet.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering Claus Nørgaard, der er formand for Agri Nord Svin, talte ved årsmødet i Skalborggaard Hallen i torsdags.

A3 - A4 - A5 Svineformand: Løsgående søer i løbeafdelingen er en ommer

Storformat Overhead film Tryk på t-shirts Aars Bogtryk & Offset Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars

Tlf. 98 62 17 11

Agri Nord Svins formand opfordrede politikerne til at ændre reglerne Torsdag afholdt Agri Nord Svin Årsmøde.

De omkring 170 tilhørere i Skalborggaard Hallen hørte om den aktuelle situation i dansk svineproduktion.

I sin beretning talte formand for svineudvalget Claus Nørgaard om årets gang i svineproduktionen, hvor kravet om løsgående søer blev en realitet.

- Selvom det ikke er alle, der mener det, gav 2013 politisk medvind til landbruget. Politikerne ved godt, at vi har bevaret vores eksportindtægter på trods af krisen, og de har meldt ud, at svinesektoren skal der satses på. Så håber vi bare, at forslaget fra natur og landbrugskommisionen bærer frugt og bliver baseret på faktisk udledning og ikke antal dyr, sagde Claus Nørgaard Valget af Dan Jørgensen som ny fødevareminister kom for Claus Nørgaard som en overraskelse.

- Velkommen til udfordringerne i erhvervet. Overimplementering og særbyrder er nogle af de største trusler i dansk svineproduktion. Danmark er i forvejen et af de lande i EU, hvor det er sværest at producere hvilket forringer konkurrenceevnen. Vores europæiske kolleger må udbringe 170 kilo kvælstof pr ha, i Danmark er tallet 140 kilo. Det betyder, at indholdet af protein i dansk korn er faldet med 2 procentpoint igennem de sidste 20 år. Det betyder et tab på 18 kroner per gris fra foster til slagtning. Hvis proteinindholdet i kornet steg ville vi kunne reducere importen af sojaskrå. Et nyt eksempel på dansk enegang er kravet om løsgående søer i løbeafdelingen fra 2015. Det vil koste millioner og er simpelthen en ommer!! Kære politikere på Christiansborg – se nu at komme i gang, lød

opråbet fra Claus Nørgaard.

Han opfordrede tilhørerne til at huske den eksterne smittebeskyttelse og advarede imod den farlige bakterie Salmonella Choleraesuis som nu er set i Danmark.

Han håbede ikke, at det var svinepest eller mund og klovsyge, man ser næste gang.

Endelig glædede Claus Nørgaard sig over, at også dansk kvæg har fået fokus på smitterisiko.

Økonomi - I 2014 er der udsigt til højere kødpriser og lave foderpriser. Gennemsnittet fra Landbrug & Fødevarer spår at noteringen kommer til at ligge omtrent på samme niveau som i 2013 hvilket ikke helt er nok til dækningsbidraget. Faktorer som kan påvirke noteringen i 2014 er godt grillvejr og stigningen i den japanske yen. Desuden

plejer VM i fodbold også altid at hjælpe på forbruget af svinekød til grill. Der er stadig udfordringer vedr. ¿nansieringen. Det er stadig vanskeligt at udnytte en del miljøgodkendelser på grund af manglende opbakning fra pengeinstitutterne, vi ser en nedslidning af vores produktionsapparater og håber på en opblødning, sagde Claus Nørgaard.

Som afslutning på beretningen ønskede Claus Nørgaard tillykke til svinerådgiver Niels Nørgaard som har været ansat på kontoret i 40 år.

På årsmødet var der valg til svineudvalget.

På valg var Gorm Jessen, Rasmus Midtgård og Steen S. Christensen.

Alle tre udvalgsmedlemmer blev genvalgt for en toårig periode.

Friland kan nu sælge økologisk kød i Kina Er så vidt vides de første i verden, der bliver godkendt Kun et par måneder efter, at repræsentanter for det kinesiske kontrolorgan WIT var på kontrolbesøg i Danmark, har Friland nu opnået at blive godkendt til at sælge økologisk svinekød i Kina.

Godkendelsen betyder, at Friland - såvidt det vides - er den første virksomhed i verden, som kan sælge udenlandsk svinekød med det kinesiske øko-mærke.

Friland har igennem snart et par år haft en mindre eksport af økologisk svinekød til Hong Kong, hvor reglerne for økologiske fødevarer er anderledes, men med den nyerhvervede godkendelse kan Friland sælge økologisk svinekød til hele Kina - som er verdens største marked for svinekød.

- Kinas høje vækst, kombineret med kinesernes meget store forbrug af svinekød, gør det til et interessant

marked for Friland. Samtidig har vi store fordele ved, at vi gennem Danish Crown allerede har et salgsnetværk i Kina, så vi har relativt et godt kendskab til markedet, siger direktør Henrik Biilmann.

Allerede i september sidste år underskrev Friland i Beijing en hensigtserklæring med den økologiske abonnementsordning, Organic and Beyond Cooperation, om

levering af økologisk svinekød, og sammen med eksportsalgschef Marc Ridout planlægger Henrik Biilmann yderligere en tur til Riget i Midten for at følge op på kontakten og tage kontakt til nye kunder.

Arbejdet med at opdyrke det kinesiske marked for økologisk svinekød sker i tæt samarbejde med ESS-Food, som er fast repræsenteret i Kina.