LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD 121. årgang - Nr. 05 - Onsdag den 29. januar 2014
Naboer til svinefarme har øget risiko for farlig smitte Fordoblet risiko for smitte med den resistente bakterie MRSA Det er ikke kun landbrugsmedarbejdere, der er i direkte kontakt med svin, som risikerer at blive smittet med den antibiotikaresistente stafylokok-bakterie MRSA, skriver Ingeniøren. Faktisk behøver man blot være nabo til en svineproduktion for at have en fordoblet risiko for at bære rundt på bakterien. Sådan lyder konklusionen i et amerikansk forskningsprojekt udgivet i Chicago Journals. Forskerne bag projektet har gennem et år testet 1.036 patienter på Iowa City VA-hospitalet for MRSAbakterier i næsen og fandt bakterien hos 119 af patienterne. Forekomsten af bakterien blev højere, jo tættere på en svineproduktion, patienterne boede. MRSA, Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus, er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for almindelige stafylokok-antibiotika.
Der skal derfor bruges specialantibiotika, som kan kræve indlæggelse, for at behandle infektionen. En rask person, som får påvist MRSA-stafylokokker, risikerer generende betændelser, bylder og børnesår. I sjældne tilfælde kan raske MRSA-bærere dog blive alvorligt syge, eksempelvis i forbindelse med en operation, hvor bakterien kan medføre sårinfektion eller trænge ind i blodbanen. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner af MRSA-bakterien. Herhjemme tester hospitalerne kun for bakterien, hvis patienten er i en særlig risikogruppe. Det kan være mennesker, der tidligere har haft MRSA, eller som bor eller arbejder på svinefarme. Men det er ikke nødvendigvis nok, advarer ph.d. og assisterende professor på University of Iowa Margaret Carrel, der er hovedfor-
fatter på forskningsprojektet. - Hospitaler, der behandler patienter fra landområder, skal være opmærksomme på, at de, der bor i nærheden af dyreproduktioner, kan bære bakterien med sig uden at vise tegn på at være smittede, uddyber Margaret Carrel i en e-mail til Ingeniøren.
Det samme i Danmark Forskerholdet fandt 1,8 gange større risiko for smitte med MRSA blandt de patienter, der boede op til en mil (1,6 kilometer) fra landbrugsejendomme med svineproduktion. Hos personer over 75 år i dette område var sandsynligheden for smitte næsten tredoblet med en relativ risiko på 2,76. Ifølge Frank Aarestrup, der er professor og forskningsleder ved DTU’s afdeling for epidemiologi og genomisk mikrobiologi, er det signi¿ kante forskelle,
som de amerikanske forskere har påvist. Danske hospitaler har ifølge Frank Aarestrup også noteret sig, at forekomsten af den multiresistente bakterie synes større blandt landboere end blandt byboere. Det har dog beroet på fornemmelser, da forskellene ikke har været dokumenterede. Men det ændrer resultaterne fra Iowa på. - Nu bekræfter videnskaben, hvad danske læger også har bemærket, at folk i landområder har betydelig større risiko for at bære rundt på MRSA-smitte, siger Frank Aarestrup. I Danmark er antallet af personer smittet med MRSA fordoblet siden 2009. Det anslås, at mellem 5.000 og 10.000 danskere går rundt med bakterien, mens kun 20 procent af dem er klar over, at de er smittebærere.
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
rd’s Markservice a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)
Flytning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . 575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder.
ENTREPRENØR- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
GYLLETRANSPORT MED LASTBIL
Tlf. 20 63 71 37
Op mod 800 nordjyske landbrug vil miste støtte Regeringen har besluttet at hæve grænsen for at få hektarstøtte fra to til fem ha. Det betyder i praksis, at op mod 800 mindre nordjyske landbrug på mellem to og fem ha mister landbrugsstøtten fra 2015. - Mange af de ramte landmænd vil miste mellem 10.000 og 15.000 kroner i indtægt om året, og det vil forringe muligheden for at drive virksomhed i landdistrikterne i fremtiden. Det er bare endnu et en dråbe i et bæger, der allerede er ved at Àyde over af forringelser for livet i landdistrikterne, siger Jørgen Larsen, der er formand for LandboNords Fællesudvalg, der varetager de mindre nordjyske landbrugs interesser. - Når man gang på gang oplever, at vilkårene for at bo og drive virksomhed i landdistrikterne bliver forringet, så er det givetvis med til at fastholde den udvikling, vi ser i yderområderne, nemlig, at der sker en fraÀytning fra områderne, der igen gør, at
ůƚ ŵĂƐŬŝŶƐƚĂƟ ŽŶƐ arbejde udføres! Se mere på: allestrup.dk
Allestrup MASKINSTATION
Til samtlige jordbrugere
Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad
A/S
LandboNord frygter for mindre landbrugs fremtid
det er vanskeligt at opretholde liv i de små byer med for eksempel skoler, lokale købmænd og så videre, fortsætter Jørgen Larsen, der nævner, at det senest var SKAT, der var ude med riven over for de små landbrug. Formanden for LandboNords Fællesudvalg påpeger derudover, at naturplejen også vil lide et tab i forbindelse med den hektarstøtte, der nu bliver frataget de mindre landbrug på mellem to og fem ha. - På den ene side så vil regeringen gerne sikre, at naturen bliver plejet, og på den anden side så forringer de vilkårene for os, der er de mest oplagte til at varetage opgaven med naturpleje. Det hænger ikke sammen, siger Jørgen Larsen, der tilføjer, at man vil komme til at miste nogle af de mange entusiastiske mennesker, der bor på landet, og som gerne vil pleje den nordjyske natur.
Formand for LandboNords Fællesudvalg, Jørgen Larsen, kalder det klapjagt på landmænd i yderområderne, at regeringen har besluttet at fratage landbrug på mellem to og fem ha landbrugsstøtten fra 2015.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk
Gudstjenester
Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Nye muligheder for tilskud til naturpleje Der er kommet en ny mulighed i forbindelse med tilskud til naturpleje. Det fortæller Linda Udklit, der er projektkonsulent hos Agri Nord. Fra ansøgningsrunden 2014 bliver det i fællesskemaet muligt at vælge forpligtelse til 1,5 storkreatur - også på miljøtilsagn fra før 2012. Det betyder, at du kan vælge mellem forpligtelse til fast dyretryk, som alternativ til tæt, lavt plantedække, som hidtil har været eneste mulighed. Husk, at det også er
muligt at søge om dispensation til lavere dyretryk, hvis 1,5 storkreatur ikke er realistisk. Der kan dispenseres for dyretryk ned til 0,3 SK/ha. Dispensationsansøgningen skal indeholde en anbefaling fra kommunen eller anden plejemyndighed for området, og skal vedhæftes fællesskemaet ved indsendelse. - Vi har erfaring med, at en anbefaling fra plejemyndigheden, om lavere græsningstryk, ikke er svær at opnå, siger Linda Udklit.
OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Husk cen n o n an til
Vort d la b o b d La n
Formand for Agri Nord Planteavl, René Lund Hansen, holdt et både alvorligt og humoristisk indlæg på årsmødet.
- Der er ingen regning Ida Agri Nord-formand sprang ud som sangskriver Det er tid til, at der kommer handling bag de ¿ne skåltaler. Det var et af hovedbudskaberne fra formand for Agri Nord planteavlsudvalg, René Lund Hansen, til årsmødet 23. januar. De omkring 160 deltagere ¿k både et godt grin, faglig opdatering og gode råd med derfra. I beretningen kom formanden blandt andet ind på den vækstplan, regeringen præsenterede i slutningen af 2013. Han lagde vægt på forslaget om, at virksomheder i fremtiden skal betale miljøafgifter ud fra, hvor meget de forurener - og ikke efter hvor meget de producerer. - Jeg vil godt rose politikkerne for denne her slags tiltag. Det er sådan en regulering vi også efterspørger i primærdelen af dansk landbrug. Nu mangler vi bare at se meget mere handling bag ordene, for de ¿ne ord har vi jo hørt en del af. Skåltalerne er holdt. Finansminister Bjarne Corydon siger ”vi mangler eksportkroner og arbejdspladser i det her land” Erhvervs og Vækstminister Henrik Sass Larsen siger ”landbruget har førsteprioritet” Karen Hækkerup nåede lige at sige ”I er verdens bedste Landmænd” og Ida Auken har sikkert også sagt noget pænt om os - det kunne jeg bare ikke lige ¿nde. Det er jo lidt svært for hende at sige noget pænt om os, som
også vinder gehør hjemme ved hendes mor og de andre på Nørrebro, konstaterede udvalgsformanden. - En af de største misforståelser Ida har i sit hoved er den med, at landbruget selv må betale for den omfordeling af penge, der skal foregå mellem såkaldt sårbar og robust jord. Jamen Ida, der er ingen regning. For vi bliver alle sammen rigere af at gøde efter ligevægtsprincippet. Ønsker samfundet så alligevel at udtage nogle arealer til såkaldt natur, må samfundet købe dem. Og det er lige før, jeg har lyst til at skrive det her ind i en Peter Belli sang. Halvering af handelsgødningsforbruget - ingen regning. Verdens laveste pesticidforbrug - ingen regning. Frivillig braklægning - ingen regning. Frivillig naturpleje og naturgenopretning - ingen regning. Du snakker med de forkerte folk, Ida. Der er ingen regning. Alle bliver rigere og gladere hvis det her bliver gjort rigtigt, sagde han. René Lund Hansen langede fra talerstolen ud efter mange danskeres syn på, hvad natur er og bør være. - Det med ”rigtig natur” er en misforstået sandhed. For det hr. og fru. Danmark opfatter som natur, er en solbeskinnet ådal med blomster og græssende kreaturer. Det er jo stærkt reguleret, hvis det skal se sådan ud. Virkeligheden er en helt anden, hvis man ikke smukkeserer den
slags på kunstig vis. Ådalen vil gro til i skov og krat. Vildsvin og kreaturer vil Àygte med halen i vejret, når det ikke er mere føde. Så når først køkkenhaver og motorveje er blevet overrandt af vilde dyr, tror jeg, at de Àeste vil ønske sig det gode gamle højeffektive og intelligente landbrug tilbage, som oven i købet var med til at ¿nansiere velfærdsstaten, lød det fra planteavlsformanden. Den store udskiftning på posten som fødevareminister blev også berørt i beretningen. René Lund Hansen mente, at den nye fødevareminister har noget at bevise. - Jeg tror, at det hjertet er fuldt af, løber munden over med. Dan, du har tidligere udtalt dig meget kritisk om dansk landbrug, og i særdeleshed om minkproduktionen, som du har ønsket helt afskaffet. Men i disse år er det så moderne, at man bare kan trække udtalelser tilbage. Så mener man det pludselig ikke mere, hvis det ikke passer til lejligheden. Jeg har prøvet det derhjemme. Det virker ikke, fortalte udvalgsformanden i beretningen og blev mødt med latter fra tilhørerne. På årsmødet var der valg til Agri Nords planteavlsudvalg. På valg var Anders Mosdal, Erik Esbensen og Jan Skytte Larsen. De blev alle genvalgt.
Søndag d. 2. februar 2014 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke 11.00 Blære Kirke ingen Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke 11.00 Haubro Kirke 19.00 Ulstrup Kirke ingen Gundersted Kirke 19.30 Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 17.00 Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke 11.00 Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke 9.30 Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke ingen Salling Kirke ingen Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke 11.00 Ranum Kirke ingen Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 9.30 Overlade Kirke 11.00 Farsø Kirke 10.00 Vester Hornum Kirke 13.00 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg ingen Louns Kirke 9.00 Alstrup Kirke 10.30 Strandby Kirke Ullits Kirke ingen Foulum Kirke 19.30 Svingelbjerg Kirke ingen Trængstrup Frimen. 10.00 Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke 10.30 Durup Kirke 9.00 Rørbæk Kirke 10.30 Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke 16.00 Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke ingen Aarestrup Kirke ingen Haverslev Kirke 10.30 Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion var i uge 4 tilført 4 SDM kælvekvier, 7500-8600, 1 kry. kælvekvie, 7000, 3 kødkvæg, 7200-8600, 1 kvie over 12 mdr. malkerace, 3000, 9 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 2800-6000, 2 kvier under 12 mdr. malkerace, 600-900, 11 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 800-5500, 5 tyre over 3 mdr. malkerace, 1400-1900, 15 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 33006900, 14 tyre under 3 mdr. malkerace, 200-700 og 3 tyre under 3 mdr. kødkvæg 1200-1600. Omsætning: 243760,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 5 Basis 384,33 (384,58). SPF+Myc 389,33 (389,58). SPF 383,33 (393,58). Økologi 705,81 (698,12). UKtillæg 17. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,04 (6,03) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Danske svin får bedre forhold i staldene Kommer til at være ¿kseret i mindre tid Danske svin får mere tid, hvor de er fri for ¿ksering i fremtiden. Fra 2015 skal danske søer i nye stalde gå fri i op mod 80 procent af deres produktive liv imod 50 procent i dag. Det glæder fødevareminister Dan Jørgensen. - Det er en stor forbedring af dyrevelfærden. Fremover kommer søer til at gå fri i langt det meste af deres levetid i de danske stalde, så det er jeg selvfølgelig overordentlig tilfreds med, siger fødevareminister Dan Jørgensen. De nye forbedrede forhold gælder for søer, der indgår i produktionen af pattegrise. Loven blev stemt igennem ved hjælp af stemmer fra re-
Fødevareminister Dan Jørgensen glæder sig over, at en ny beslutning sikrer, at danske søer fra 2015 kommer til at tilbringe 80 procent af deres liv uden ¿ksering.
geringen, Enhedslisten og Konservative. Den betyder, at nyoprettede stalde skal leve op til kravene om, at søerne skal gå fri i 80 procent af tiden fra 2015, og senest i 2035 skal alle stalde nye som gamle være indrettet efter de nye standarder. - Nye stalde og renoveringer koster penge, og derfor giver vi erhvervet noget tid til at tilpasse sig, så ikke der lander en kæmperegning på den enkelte landmands skrivebord i morgen. Men hvis vi vil være førende inden for dyrevelfærd, så skal vi også have det lange lys på og tage initiativerne i god tid, siger fødevareminister Dan Jørgensen.
Regeringens Grønne Udviklings- og Demonstrationsprogram har netop afsat 20 millioner kroner til projekter, der skal forebygge kastration og halekupering af smågrise.
Millioner til forebyggelse af kupering og kastration GUPD giver 20 mio. til dyrevelfærdsprojekter
NaturErhvervstyrelsens kontroller fra 2013 viser, at de danske landmænd er blevet bnedre til at indberette deres arealer korrekt.
Landmænd bliver bedre til at indberette arealer Kontrol viser, at Àere indberetter arealer korrekt Nye resultater fra NaturErhvervstyrelsens fysiske kontroller af landbruget fra 2013 viser, at landmænd har færre fejl i forhold til 2012, når de indtegner deres arealer på Fødevareministeriets Internet Markkort for at søge om landbrugsstøtte. Dermed fortsætter den positive tendens, hvor landmænd gennem de seneste år er blevet bedre til at indberette deres marker korrekt. I 2012 havde landmænd med baggrund i kontrollerne indberettet 0,9 procent for meget jord i markblokkene, mens fejlprocenten i 2013 er faldet til 0,8 procent. De færre fejl skyldes primært, at NaturErhvervstyrelsen igennem de seneste år har foretaget en gennemgribende opdatering af markblokkene. Det betyder, at landmænd
har fået et mere tidssvarende kort at tegne deres marker ind på, og de har skullet foretage færre ændringer, når de har søgt om landbrugsstøtte. Udover NaturErhvervstyrelsens indsats er landmændenes og konsulenternes egne indberetninger og ændringsforslag til markblokkene centrale i forhold til at øge kvaliteten. Landskabet ændrer sig hele tiden, og det er derfor vigtigt, at landmænd løbende gør NaturErhvervstyrelsen opmærksom på, at ”ikke-støtteberettigede arealer” skal tages ud af blokken.
Indsats hjælper
Desuden skal støtteberettigede arealer uden for blokkene lægges ind. I begge tilfældet skal der indsendes et ændringsforslag. - Vi fokuserer på at gøre ar-
bejdet for landmændene så lige til som muligt. Det er derfor godt at se, at fejlprocenten stadigt falder, fordi erhvervet og vi har gjort en stor indsats for at indtegne markerne korrekt på kortet. Dermed kan landmændene i højere grad søge fejlfrit om landbrugsstøtte, siger Peter Ritzau Eigaard, enhedschef i Center for Kontrol, Kort. NaturErhvervstyrelsens opdatering af markblokkene har sikret, at der fra 1. februar ikke er nogen markblokke, der ikke er gennemgået inden for de seneste tre år. Det er styrelsens plan fortsat at holde den høje standard. Samtidig er målet, at fejlprocenten på de indberettede marker fremover skal endnu længere ned. Det kan kun ske i fællesskab med erhvervet.
Regeringens Grønne Udviklings- og Demonstrationsprogram har netop uddelt 135 millioner kroner til udviklingsprojekter, der forener bæredygtighed, dyrevelfærd og vækst. Blandt støttemodtagerne er Àere projekter, der skal forbedre dyrevelfærden for svin og samtidig skabe vækst og beskæftigelse. - Regeringen har målrettet afsat midler til GUDPprojekter, der både kan løfte dyrevelfærden og produktiviteten i de danske svinestalde. Projekterne viser, at der er veje til at forene mere dyrevelfærd og vækst i svineproduktionen. Og det er vigtigt både for dyr og mennesker. Miljø, vækst og dyrevelfærd skal nemlig gå hånd i hånd, hvis vi skal klare os i konkurrencen på lang sigt, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Et af de netop bevilgede dyrevelfærdsprojekter vil ved brug af systematisk kameraovervågning af svinebesætninger, identi¿cere årsagerne til halebid i den
enkelte besætning og teste mulige løsninger. Outputtet er et IT-værktøj til svineproducenterne, som gør det nemmere at forebygge halebid hos svin. Et andet projekt skal udvikle en hurtig online-metode til måling af ornelugtstofferne skatol og androstenon på slagterierne. Dermed vil det være muligt, at frasortere slagtekroppe med et højt indhold af de to hormonstoffer, som giver ildelugtende kød. Metoden kan være med til at bane vejen for ophør af kastration af ornegrise. - Regeringen ønsker et styrket fokus på, hvordan bedre dyrevelfærd og produktivitet kan gå hånd i hånd. Derfor er det glædeligt at der nu er 20 millioner kroner til projekter, der gennem ny teknologi blandt andet skal forebygge halekupering og kastration af svin og samtidig skabe vækst og øget produktivitet, udtaler fødevareminister Dan Jørgensen. GUDP-bestyrelsen modtog 70 ansøgninger i den for-
STILLINGER MEDARBEJDER SØGES TIL
Sofiesminde
Vi søger en medarbejder til arbejde i svinestalden. Dit ansvarsområde er klimastalden. Der er weekendvagt hver 3. weekend, til gengæld er der 2 hverdagsfri i den efterfølgende 3 ugers periode. Ring til Palle på 4037 7619 og hør nærmere
Læs mere om landbruget Sofiesminde på www.sofiesminde.net
gangne ansøgningsrunde. GUDP-ansøgninger bedømmes ud fra otte kriterier, der overordnet handler om bæredygtighed, effektivitet og værdiløft og som samtidig har et stærkt forretningsperspektiv. GUDP indkalder igen ansøgninger til første runde i 2014 med ansøgningsfrist 5. februar.
STILLINGER Medhjælper / 2. årselev Vi har et landbrug med 280 køer og 300 Ha og vi søger en frisk og selvstændig m/k til at arbejde i stalden. Venlig hilsen Annika & Gunnar Schmidt, Sommerlyst tlf. 40 10 89 72
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering
A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk på t-shirts Aars Bogtryk & Offset Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars
Tlf. 98 62 17 11
LANDBRUGSNYT
Landbrugets Seniorklub ¿k besøg af lun sønderjyde Tidligere landmand Gert Karkov talte om livet efter pensionsalderen Af Lars Lindberg Ikke færre end 72 medlemmer af Landbrugets Seniorklub Vesthimmerland havde onsdag aften lagt vejen forbi Bymidten i Aars. Her stod tidligere landmand, Gert Karkov, på talerstolen, og den lune sønderjyde havde i den grad trukket de pensionerede landmænd af huse - og da den rutinerede foredragsholder for alvor rullede sig ud, forstod man hvorfor. Han talte under overskriften ”Fra bedriften til nye bedrifter”, og han formåede at pifte det lidt tunge emne op med en imponerende blanding af alvor, charme og underspillet humor. For landmænd er der intet skel imellem arbejdsliv og fritid, og for langt de Àeste landmænd er arbejdet deres hobby. Derfor kan der også opstå et stort hul i tilværelsen, når keddeldragten
Tidligere landmand, Gert Karkov, holdt onsdag aften et både underholdende og tankevækkende foredrag for Landbrugets Seniorklub Vesthimmerland.
bliver lagt på hylden. Én af Gert Karkovs hovedpointer var dog, at man som pensio-
neret landmand må lære at tænke nyt. - Når vi i så mange år har været optaget af rudekuverter og yverbetændelse, så har vi ikke haft tiden til at tænke på så meget andet. Vi har i den grad levet livet forlæns, men nu har vi tiden til at forstå det baglæns, sagde Gert Karkov, der også kom med en opfordring til de unge landmænd. - Sørg for at have andet i livet end jeres landbrug, så I får muligheden for at koble af. Bliv fodboldtræner, spejderleder eller kirkesanger, så jeres hoveder får noget andet at tænke på. Ellers ender I med spekulere så meget over jeres landbrug, at I ikke er nærværende overfor jeres familier, sagde han. Gert Karkov, der selv har været både kirkesanger, ”campingfatter” og viceformand i Dansk Landbrug, talte hele tiden ud fra sine egne erfaringer, men de Àe-
ste fremmødte kunne vist trække paralleller til deres eget liv. Det var i hvert fald den oplevelse sekretær for Landbrugets Seniorklub Vesterhimmerland, Egon Jensen, havde efter foredraget. - Alle var meget begejstrede for det, og det var tydeligt, at det var en dygtig foredragsholder, vi havde fået fat i. Han var meget direkte i sin måde at sige tingene på, og så var han yderst underholdende, sagde Egon Jensen, der også selv havde noget at tænke over, da han gik fra foredraget. - Det ¿ k vi vist alle sammen. Det var sjovt at høre, for vi har alle været igennem det med at stoppe som landmand og pludselig få en masse tid, som vi ikke vidste, hvad vi skulle bruge til, så det var godt at høre, at livet ikke stopper bare fordi, man ikke har en gård at passe længere, sagde Egon Jensen.
L&F spiller højt spil med dansk svineproduktion Vagn Lundsteen, der er direktør i Bæredygtigt Landbrug, reagerer på DR-udsendelsen ”Det store svinerige”: Den 23. januar blev en åben stalddør sparket helt ind i bevidstheden hos de danske tvseere, der efter udsendelsen ”Det store svinerige” sidder tilbage med en oplevelse af, at vi er et erhverv af lovbrydere og dyremishandlere. Intet kunne være mere forkert, men Landbrug & Fødevarer formåede ikke at bringe fakta på banen, så diskussionen kunne foregå på et oplyst grundlag. Virkeligheden blev for seerne den Dyrenes Beskyttelse, stærkt støttet af Årets dyreven 2013, den nyligt tiltrådte fødevareminister Dan Jørgensen (S), har fremført igennem den seneste tids skræmmekampagner med fokus på de danske svineproducenter. Hos Bæredygtigt Landbrug frygtede vi det værste og udsendelsen levede fuldt op til skrækscenariet. Landbrug & Fødevarer havde på baggrund af et afsnit af DR-serien ”Borgen” fra den 27. januar 2013, hvor seriens bagmand Adam Price havde sat ¿ktivt fokus på store problemer med dyrevelfærden og fødevaresund-
Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, er på ingen måde tilfreds med fremstillingen af dansk svineproduktion i DR-udsendelsen ”Det store svinerige”.
heden i den danske svineproduktion, inviteret DR ind i de danske svinestalde for at vise svineproduktionens sande ansigt. Desværre magtede L&F ikke opgaven. Det var ynkeligt. Det var amatøragtigt. Her havde man en enestående chance for at få fortalt en god historie om Danmarks største eksportsucces, hvor 90 procent af produktionen af svinekød eksporteres til markeder over hele verden til en værdi af 23 milliarder kroner årligt. En produktion, som be-
skæftiger i tusindvis af hårdtarbejdende danskere i stalde, på slagterier og i følgeerhvervene. Og så tabte L&F det hele på gulvet. Dårligt forberedte, dårligt argumenterende og dårligt klædt på omkring fakta. Det var pinligt. At acceptere, at den største landbrugshader, Kjeld Hansen, ¿k lov til at udtale sig uimodsagt, burde være stoppet før udsendelsen overhovedet kom i gang. Det er én ting, men at Landbrug & Fødevarer ikke gennemgår fakta i udsendelsen, når man ved, hvor meget der står på spil for landbruget, er ubegribeligt. Bæredygtigt Landbrug har ikke haft adgang til materiale fra udsendelsen ”Det store svinerige” før den blev vist i fjernsynet 23. januar, men det tog blot vores chefjurist Bjarne Nigaard en halv time at ¿nde dokumentation for, at en af udsendelsens helt store overskrifter simpelthen var faktuel forkert. I TV-udsendelsen ”Det store svinerige” og i artiklen ”Grisene får skåret halen af – og det er ulovligt” påstår journalisterne fra DR, at halekupering af pattegrise er ulovligt. Altså, at danske landmænd bevidst bryder loven
rundt i staldene. Når der fremsættes løgne mod en faggruppe, er det fagforeningens opgave at få rettet op på urimelighederne, og derfor har Bæredygtigt Landbrug 24. januar anmodet DR om at berigtige fejlen i alle relevante medier, det være sig i radioen, på TV og på nettet. Martin Merrilds optræden sammen med Dan Jørgensen i studiet direkte efter udsendelsen efterlod en ellers fagligt svag minister som vinder. Martin Merrild blev irriteret, og formanden påstod, at ¿lmen ikke viste det rigtige billede af produktionen. Det gjorde den jo desværre; scenen var ikke sat af DR og der var ikke manipuleret med billederne. Det var rigtige billeder fra en svinestald - og vel at mærke fra en stald, der tilhørte et medlem fra toppen af Landbrug & Fødevarer. Igen må man undres over det faglige niveau hos personer, som har til opgave at varetage erhvervets interesser. På blot én time i den bedste sendetid trak L&F tæppet væk under sin egen imagekampagne, der indtil nu har kostet danske landmænd mere end 60 millioner kroner.