LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD 121. ĂĽrgang - Nr. 06 - Onsdag den 5. februar 2014
Agro-elever fra Aars var pĂĽ medicinhĂĽndteringskursus
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
rd’s Markservice a a g j ø H
Erhvervsskoleelever fra htx-agro blev klogere pü medicinhündtering Eleverne pü htx-agro linjen pü Erhvervsskolerne Aars gennemførte i sidste uge fødevarestyrelsens kursus om medicinhündtering til behandling af produktionsdyr. Onsdag modtog eleverne deres diplomer. Kurset i medicinhündtering handler om, hvordan man udfører medicinering af produktionsdyr, overholder lovgivningen pü omrüdet og hvordan man spotter syge dyr, der har brug for behandling. Selv om kurset, der i alt tog 12 timer, var omfattende og intensivt, tog eleverne rigtig godt imod muligheden for at blive meget klogere pü omrüdet. - Det har helt sikkert vÌret büde lÌrerigt og spÌndende, og jeg er sikker pü, det bliver noget jeg selv kommer til at bruge i fremtiden, isÌr i forhold til kvÌg. Vi har füet en masse baggrundsviden, lÌrt hvor og hvordan man skal stikke dyrene med sprøjterne og ikke mindst, hvad man ikke skal gøre. Hvis man eksempelvis rammer en blodüre, vil dyret dø rigtig hurtigt, og det anede jeg ikke, inden jeg tog kurset, fortÌller Morten Meier Lassen, der var en af eleverne, der tog kurset. Det er ret usÌdvanligt, at elever pü en gymnasial uddannelse für muligheden for at tage kurset, men det giver god mening ifølge Jakob Pilemand Ottesen, der er uddannet dyrlÌge og underviser pü htx pü Erhvervsskolerne Aars.
Ved at �medicinere� en ÀÌskesteg fandt eleverne fra Erhvervsskolerne Aars’ htx-agro-linje ud af, at nülen hurtigt bliver sløv, og at det müske er den, der skal skiftes, hvis dyrene brokker sig over stikket.
- Det er et lovkrav, at man skal have gennemgĂĽet det her kursus, hvis man skal have mulighed for at behandle produktionsdyr her i landet, uanset om det er ens egne eller om det er andres. Derfor vil det for mange af eleverne vĂŚre yderst relevant at tage kurset pĂĽ et tidspunkt i deres karriere, og derfor er det noget, der i den grad pynter pĂĽ deres
CV. Det er et kursus, der er godkendt af fødevarestyrelsen, sü det er helt fast, hvad deltagerne skal igennem. Derfor har eleverne ogsü lÌrt om at medicinere büde kvÌg, mink, heste, svin, fjerkrÌ - ogsü selv om man som Morten ved, at man primÌrt skal have med kvÌg at gøre, fortÌller Jakob Pilemand Ottesen, og fortsÌtter:
Ă…rsmøde: â€?Gør en forskelâ€? â€?Gør en forskelâ€? er temaet pĂĽ LandboNord-ĂĽrsmøde Deltagerne pĂĽ LandboNords Ă˜konomiRĂĽdgivnings ĂĽrsmøde vil i ĂĽr fĂĽ inspiration til, hvordan de â€?Gør en forskelâ€?. Ă…rsmødet holdes pĂĽ Nordjyllands IdrĂŚtshøjskole, Parkvej 61 i Brønderslev fredag 7. februar. - Temaet er valgt, fordi kravene til nutidens landmĂŚnd, hvad enten de kommer fra kreditorerne, familien eller fra landmanden selv er større end nogensinde. Det øger behovet for, at alle ressourcer udnytte sĂĽ man gøre en positiv forskel for sig selv,
sin familie og sin bedrift, udtaler chefkonsulent Torsten Gruhn fra LandboNord. Ă˜konomiRĂĽdgivningen prĂŚsenterer et aktuelt billede af økonomien i erhvervet, nĂĽr de første solide regnskabsresultater for 2013 bliver prĂŚsenteret og analyseret. Der ligger knap 200 regnskaber til grund for analysen, sĂĽ vores datagrundlaget øget markant i forhold til tidligere, og giver et super godt udgangspunkt for prognosen for 2014 for de forskellige driftsgrene, fortĂŚller driftsøkonom Morten ElkjĂŚr.
Under temaet �Gør en forskel� vil fagkonsulenterne sÌtte fokus pü, hvordan den enkelte land-mand bedst muligt udnytter sine ressourcer. Som ekstern indleder under temaet, kommer gürdejer og tidligere formand for VSP, Lindhart B. Nielsen og fortÌlle om sine tanker og overvejelser vedrørende et kommende generationsskifte af sin landbrugsvirksomhed. Derudover kan man om eftermiddagen forvente et inspirerende og tankevÌkkende foredrag af en af landets mest eftertragtede
- Kurset handler büde om, hvordan man hündterer og opbevarer medicinen, hvordan man behandler dyrene, hvilke symptomer, der er pü sygdomme hos de forskellige dyr, hvilke lovkrav, der er til behandling og hvordan papirarbejdet skal udfyldes, sü kurset er meget omfangsrigt og intensivt, men eleverne har taget godt imod det, og mange kan ogsü se, at det er noget de kommer til at gøre brug af i fremtiden. Kurset bestod af büde teori og praktiske øvelser, hvor eleverne skulle øve sig i at foretage medicineringen pü en mink og en ÀÌskesteg. - Det lyder müske mÌrkeligt at medicinere en ÀÌskesteg, men det var faktisk ret spÌndende. Jakob fortalte os, at nülene ret hurtigt bliver sløve, og jeg blev ret overrasket over, hvor hurtigt det gik. Jeg havde troet de ville vÌre skarpe lÌnge, men allerede efter det første stik i ÀÌskestegen kunne man mÌrke, hvordan de blev mere sløve. Det skal man selvfølgelig tÌnke over i forhold til dyrene og hvor ondt det kan gøre pü dem at blive stukket med en sløv nül. Man kunne virkelig mÌrke, hvor hürdt det blev at stikke nülen i ÀÌskestegen, sü det gav en ¿ n indsigt i, hvorfor dyrene ikke altid er specielt glade for at blive stukket, slutter Morten Meier Lassen med et smil.
foredragsholdere, nemlig Morten AlbĂŚk, der stammer fra Uggerby ved Hjørring. I foredraget deler Morten AlbĂŚk sine tanker om vigtigheden af at vĂŚre et helt menneske i en mo-derne og omskiftelig verden. Han forklarer, hvorfor man hverken kan vĂŚre en god leder, en god medarbejder eller et godt menneske, hvis man ikke er ĂŚrlig i omgangen med sig selv og med andre. PĂĽ mødet vil Henrik Nielsen og chefkonsulent Torsten Gruhn aÀÌgge beretninger for økonomiud-valget og Ă˜konomiRĂĽdgivningen. Der holdes valgt til økonomiudvalget, hvor Martin Andreasen er pĂĽ valg.
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)
Flytning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . 575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder.
ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/ Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED
Maskinrep.dk v/Henrik Overgaard
SERVICE OG EFTERSYN: ¡ Entreprenørmaskiner ¡ Staldmaskiner ¡ Fuldfodring ¡ MejetÌrskere ¡ A/C anlÌg SALG AF: ¡ Reservedele/sliddele
20 23 93 32
www.maskinrep.dk
VORT LANDBOBLAD nĂĽr det skal vĂŚre lokalt!
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Naturstyrelse under pres Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget
VORT LANDBOBLAD onsdag inden kl. 18.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 98 92 89 00
KØB OG SALG
Bogtryk/ Offset
Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Tlf. 98 62 17 11
OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Per Bisgaard, Aalestrup, folketingskandidat for Venstre i Himmerlandskredsen, skriver om landbrugserhvervets kritik af miljømynighederne:
Naturstyrelsen er under pres - og med rette. Mange landmænd og deres organisationer har gennem Àere år kritiseret miljømyndighederne for deres udmøntning af miljølove og regler. De har krævet, at der også regnes på de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser, når den enkelte landmand stilles overfor nye miljøkrav. Det er år efter år blevet afvist af såvel embedsmænd som politikere, men i 2011 rettede Naturstyrelsen delvist ind efter de EU-regler, som de i årevis har ignoreret. Det betyder ikke, at de har ”indrømmet” at de har taget fejl, og at de hurtigst muligt vil få udarbejdet konsekvenser af deres fejlagtige håndtering af vandløbsindsatsen. Men det må vi, som borgere stå sammen om hurtigst muligt sker. Konsekvenserne er til at få øje på, hvis man kig-
ger sig om i landbrugslandskabet - og det bliver blot værre, hvis ikke der skrides ind. I sidste uge havde jeg og det øvrige byråd i Vesthimmerland den glæde, at møde den selvbestaltede ¿remandsgruppe, bestående af Niels Busk, Christian Mejdahl, Bent Knudsen og Erik Hansen, som har givet sig selv den opgave - med facts at gendrive de konklusioner/ beslutninger, som Miljøministeriet gennem de seneste årtier har brugt til at implementere vandmiljøindsatsen på. Det er en kæmpe opgave, de har påtaget sig, og derfor er det vigtigt, at vi bakker op - ikke for deres skyld, men for samfundets. Her i vores del af Danmark kan det få katastrofale følger, hvis ikke der bliver sagt stop for de fremlagte vandplaner. Gruppen nævnte, at 50 til 60 pct. af den dyrkede landbrugsjord rundt om Limfjorden, store dele af Vendsyssel og helt ned til syd for Viborg vil blive voldsomt berørt. Himmerland er et af de landbrugstunge områder i Danmark og skulle det ske, at landbrugserhvervet ville
blive begrænset, så vil det få meget alvorlige følger på en række områder. Der er i skrivende stund, få måneder før høringsfristen for vandplanerne udløber, ikke udarbejdet konsekvensberegninger for hverken erhvervet eller for samfundet. Ingen kender resultatet - det er simpelthen ikke godt nok. Der venter den ”nye regering”, med sine ”nye ministre” en udfordrende opgave. Som borgere i Himmerland har vi store forventninger til, at landbrugserhvervet får den status, der tales så meget om i skåltalerne. Et erhverv der uden at ødelægge miljøet kan øge produktionen og tjene yderligere eksportkroner hjem til Danmark - et erhverv hvor beskæftigelsen kan øges i såvel den primære såvel som den sekundære og tertiære sektor, hvor der tages skyldigt hensyn til miljøet. God rejse til ¿re-mandsgruppen, som forhåbentlig bliver inviteret til at besøge Àere byråd i resten af landet. Jeres vision og mission bør bære frugt.
Nye krav til nøglehullet Mindre salt, mindre mættet fedt og mere fuldkorn Fremover skal der være mindre salt, mindre mættet fedt og mere fuldkorn i de fødevarer, der kan smykke sig med Nøglehulsmærket. Det fremgår af et udkast til bekendtgørelse som Fødevarestyrelsen har sendt i høring. Forslaget byder også på lempelser for fødevarerbranchen. Således bliver reglerne enklere, og det bliver som noget helt nyt muligt at sætte nøglehulsmærke på ikke emballerede fødevarer. - Det har fra starten været planen, at vi skulle kunne skrue på kriterierne, hvis for eksempel ny forskning eller nye tekniske landvindinger gjorde det muligt eller nødvendigt at udvikle nye og sundere fødevarer, siger Else Molander, Kontorchef for Ernæring i Fødevarestyrelsen. Det er de nye nordiske næringsstoffanbefalinger (NNR2012), der danner baggrund for de nye kriterier for Nøglehullet. Det har været muligt at købe nøglehulsmærkede fødevarer siden 2009, og på den tid er antallet af fødevarer med det fælles nordiske ernæringsmærke eksploderet, så der i dag er mere end 1900 fødevarer, der med god ret og det grønne nøglehul kan markedsføre sig på, at de er et sundere valg indenfor andre sammenlignelige varer. - Det er vigtigt at have en mærkningsordning, som sti-
malt saltindhold i ¿ske- og kødprodukter. Der lægges mere vægt på fedtkvalitet Der har været kriterier for totalt fedtindhold siden nøglehulsordningen blev etableret. Dette bliver lempet lidt for nogle fødevaregrupper. Der vil fremover blive stillet nye krav til fødevarer, som ønsker at pryde sig med det grønne nøglehulsmærke.
mulerer til produktutvikling i en sundere retning i tråd med næringsstofanbefalingerne. Høringsrunden vil give os svar på, om de forslag vi har fremlagt er gode. Målet er at lave en ordning, som hjælper forbrugerne til at vælge de sundere alternativer, fastslår Else Molander. Høringsfristen er 28. marts 2014, og myndighedene vil gennemgå alle de indkomne høringsudtalelser, og resultatet af høringen kan medføre ændringer i forslaget. De nye regler kan anvendes fra december 2014.
Fakta om nyt indhold i Nøglehulsbekendtgørelsen: Mindre salt Der har særlig været fokus på salt i revideringsarbejdet. Kriterierne for maksimalt saltindhold foreslås strammet i de Àeste fødevaregrupper. Det foreslås også, at der indføres kriterier for maksi-
Uemballerede varer kan mærkes med Nøglehullet For eksempel kan brød, noget kød og ost som opfylder nøglehulskravene, men ikke er indpakkede, nu markedsføres med Nøglehullet. Dette betyder, at butikkerne kan bruge Nøglehullet på produkter som ikke er indpakkede, og det gør det endnu lettere for forbrugerne at ¿nde nøglehulsmærkede produkter i butikkerne. I dag er det kun færdigpakkede madvarer og frugt, grønsager og ¿sk som kan markedsføres med Nøglehullet. Nye fødevaregrupper Nye grupper for grønsagsretter, nødder, dressing og sauce er foreslået. Grønsagsretter er foreslået taget med, for at stimulere til udvikling af Àere produkter med mange grønsager. Nødder, dressing og sauce er foreslået taget med, fordi dette er store produktgrupper, hvor det er vigtigt at vejlede forbrugeren til de sundere alternativer.
Gudstjenester Søndag den 9. februar 2014 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke 16.00 Vognsild Kirke 19.00 Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke 9.30 Veggerby Kirke 19.30 Sønderup Kirke 9.00 Suldrup Kirke 10.30 Bislev Kirke 9.30 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke 11.00 Salling Kirke ingen Oudrup Kirke 11.00 Næsborg Kirke 9.30 Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke 11.00 Malle Kirke 9.30 Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 10.00 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke 10.30 Flejsborg 9.00 Ullits Kirke 10.30 Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 9.00 Trængstrup Frimen. ingen Kgs. Tisted Kirke 10.30 Binderup Kirke ingen Durup Kirke ingen Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke 10.30 Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke 14.00 Ravnkilde Kirke 10.00 Aarestrup Kirke 10.30 Haverslev Kirke 9.00 Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion var i uge 5 tilført 10 SDM kælvekvier, 6300-8100, 1 RDM kælvekvie, 7100, 1 RDM kælveko, 5900, 1 kødkvæg, 8000, 5 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 3700-7700, 4 kvier under 12 mdr. malkerace, 200-2700, 10 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1800-3100, 16 tyre over 3 mdr. malkerace, 1900-4300, 8 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 4200-7900 og 14 tyre under 3 mdr. malkerace, 100-1150. Omsætning: 227450 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 6 Basis 383,95 (384,33). SPF+Myc 388,95 (389,33). SPF 392,95 (393,33). Økologi 705,20 (705,81). UKtillæg 17. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,04 (6,04) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
DESIGN Visitkort Brevpapir Kuverter Menukort Brochurer
TRYK Foreningsblade Fakturaer Brochurer Bøger
Hver fjerde landmand betaler for meget i bidragssatser, og Videncenter for Landbrug opfordrer dem til at forhandle med deres realkreditinstitut.
Landmænd bør forhandle om deres bidragssatser Hver fjerde landmand betaler for meget Der er som hovedregel god sammenhæng mellem de økonomiske resultater, som landbrugsvirksomhederne præsterer og de bidragssatser, som de pålægges af realkreditinstitutterne. Bidragssatserne er dog fordoblet over de seneste fem år og en ud af ¿re landmænd betaler fortsat for meget, sammenlignet med andre, der har sammenlignelige resultater. Det er hovedkonklusionen i en ny analyse af bidrags-
satserne i danske landbrugsvirksomheder fra Videncentret for Landbrug. Analysen er baseret på 4.500 regnskaber fra Videncentrets økonomidatabase. Den viser, at tre ud af ¿re landmænd betaler en bidragssats på mellem 0,6 og 1 procent. - Analysen viser, at der generelt er en fornuftig kobling mellem de økonomiske resultater, der leveres, og størrelsen af bidragssatsen. Det gælder med hensyn til
gældsprocent, likviditet, egenkapital, afdragsadfærd og en række andre parametre. Det betyder, at der for de landmænd, som lykkes med at forbedre indtjeningen og nedbringe gælden er et godt forhandlingsgrundlag for at høste en tillægsgevinst i form af reducerede bidragssatser, siger Klaus Kaiser. Der er dog en større gruppe landmænd, der i forhold til kolleger med tilsvarende
Agri Nord opretter tværfagligt naturplejeteam den optimale rådgivning omkring naturplejeprojekterne. Vi kalder os Tværfagligt Naturpleje Team og består af seks konsulenter med specialer i natur, planteavl, kødkvæg og vildtpleje. Vi beskæftiger os med love, regler, kontroller, tilskudsmuligheder samt faglige problemstillinger vedr. naturpleje, naturindhold, dyrehold med mere. Vi mener, at tværfagligheden er en stor styrke og håber, at teamet kan være med til at gøre naturpleje mere sikkert og attraktivt, siger Linda Udklit. I mange tilfælde er tilskuddet afgørende for, om det hænger økonomisk sammen at have dyr til at afgræsse naturarealer. Derfor er det en skam hvis man fravælger tilskuddet af frygt for at komme i klemme i reglerne. På Àere områder er tilskudsordningerne blevet
realiserer markante forbedringer i sin økonomi. Det er dog langtfra sikkert, at man når i mål og får en reduktion, også selv om man kan vise gode tal. Konkurrencen for markedet for realkreditlån er nemlig delvist sat ud af kraft, da landmænd ikke frit kan skifte ¿nansiel samarbejdspartner. Det kan give det enkelte realkreditinstitut en monopolagtig stilling, siger Klaus Kaiser.
AARS BOGTRYK & OFFSET Himmerlandsgade 150 Tlf. 98 62 17 11
Oplagt at forhandle
Styr på tilskud og regler i naturplejen Der har de seneste år været Àere grelle eksempler på lodsejere og dyreholdere, der har fået økonomien i klemme ved at søge tilskud til naturplejeprojekter, fordi de troede, de overholdt betingelserne for tilskuddet. Efterfølgende er de blevet underkendt ved en kontrol. Frygten for krydsoverensstemmelse med tilhørende træk i støtten har fået mange til at droppe tanken om tilskuddet, mens andre helt har opgivet projekterne. - Det er en skam. Både for naturen hvor der er brug for afgræsningen, og for de lodejere som går glip af tilskud til aktiviteter, de allerede har som en del af bedriften, siger Linda Udklit, der er projektkonsulent hos Agri Nord og en del af det nye tværfaglige team. - I Agri Nord er vi en gruppe konsulenter, som har indledt et samarbejde, der skal sikre
økonomiske resultater betaler en uforholdsmæssigt høj bidragssats. Hver fjerde landbrugsvirksomhed betaler 10 procent eller mere, end andre med tilsvarende økonomiske præstationer. For landmænd i den gruppe er det oplagt at søge en forhandling med realkreditinstituttet, eventuelt assisteret af deres økonomikonsulent. - Det vil for eksempel være yderst relevant, hvis man
Indhent tilbud
mere Àeksible. Hvor man for eksempel tidligere skulle have tæt, lavt plantedække på arealer pr. 31./8., kan man i dag vælge at have et fast græsningstryk med 1,5 storkreatur pr. hektar og der kan i øvrigt dispenseres herfor, helt ned til 0,3 SK/ha. Man skal ”holde tungen lige i munden”, men naturplejeteamet kan hjælpe med afklaring og med at få udfyldt ansøgningen korrekt. Det tværfaglige naturplejeteam består af: Christina Weidick Kærsgaard, natur- og miljøkonsulent Christian Bach Knudsen, natur- og miljøkonsulent Mette H.H. Hansen, naturrådgiver Linda Udklit, projektkonsulent Jens Berge Laursen, planteavlskonsulent Claus Larsen, kvægrådgiver
Tegn en annonce i
VORT LANDBOBLAD - vi er det eneste lokale landboblad i Danmark og kommer rundt til
21.634 husstande.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Kvinder på landet vil gerne i erfagrupper Atter stor efterspørgsel på at møde andre kvinder Kvinder, som er gift med en landmand, og hvor bedriften fylder meget af familiens liv kan have glæde af et mødes med kvinder i samme livssituation. Sådan fortæller socialkonsulent Solvejg Høj fra LMO, som har stor erfaring med at oprette og gennemføre erfagrupper. - Det kan godt være vanskeligt at være tilskuer til landbruget, hvor manden måske styrer bedriften 100 procent, og hvor kvinden bakker op men også har andre interesser. I vores erfagrupper møder kvinderne andre ligestillede og kan snakke om de
udfordringer, som de møder i dagligdagen. Det kan give stor værdi og øget livskvalitet, siger Solvejg Høj. Efter nogle år med faldende interesse for erfagrupper for kvinder på landet, er interessen pludselig stigende. Solvejg Høj er tovholder for én igangværende gruppe og vil her i foråret, sammen med socialkonsulent Inger Kristensen fra LMO, starte nye grupper op med udgangspunkt fra LMOhusene i Søften, Viborg og Horsens. - Emnerne kan være vidt forskellige. Det kan være om relationer i familien, parfor-
Socialkonsulent Solvejg Høj fra LMO fortæller, at efterspørgslen efter erfagrupper for kvinder fra landet atter er stigende.
Socialkonsulent Inger Kristensen fra LMO påpeger, at kvinderne i erfagrupperne efterspørger en række forskellige diskussionsemner.
Medlem af Dansk Byggeri
www.aars-tomrer.dk Nygaardsvej 5, 9600 Aars .
holdet, familiejura, mindfulness, regnskabsforståelse og mange andre ting. Det vigtigste er at give kvinderne et godt fundament for at være en del af et landbrug, men hvor de også samtidig måske har et job og interesser ved siden af, fortæller socialkonsulent Inger Kristensen. Interesserede kvinder kan kontakte LMO senest 17. februar. Herefter arranger socialkonsulenterne en gratis informationsaften, hvorefter der dannes grupper efter interesser og bopæl.
25 ÅRS ERFARING MED LANDBRUGSBYGGERI
Få et uforpligte nde tilbud.
Tlf.: 9862 2800 . Mail:js@aars-tomrer.dk
Til samtlige jordbrugere Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad
Det nye ministerhold på Christiansborg kan ifølge Landbrug & Fødevarer blive en saltvandsindsprøjtning til fødevareerhvervet.
Nye ministre kan skabe vækst i fødevareehvervet
Reform af miljøregulering kan give erhvervet medvind Der ligger store og vækstskabende opgaver og venter, når regeringen den med sit nye hold af ministre om kort tid er klar til at tage fat på arbejdet. Landbrug & Fødevarer ser frem til samarbejdet og håber, at de nye ministre og regeringen i fællesskab kan sætte handling bag de mange initiativer på erhvervs-, handels- og miljøområdet, som regeringen har barslet med gennem længere tid. Særligt på miljøområdet ser Landbrug & Fødevarer frem til, at den nye miljøminister, Kirsten Brosbøl, skal tage fat på en ny miljøregulering, som anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen. Her glæder det formand Martin Merrild, Landbrug & Fødevarer, at Kirsten Brosbøl italesatte en ny og moderne miljøregulering som den væsentligste prioritet lige nu.
- Ved at indføre en mere intelligent miljøregulering i tråd med det, NLK har foreslået, kan vi åbne op for øget produktion af råvarer, uden at det vel at mærke påvirker miljøets tilstand. Det er potentielt en kæmpe vækstskaber i landbruget og i fødevaresektoren og vil kunne betyde øget eksport og beskæftigelse i samfundet, siger formand Martin Merrild, Landbrug & Fødevarer. Formanden for Landbrug & Fødevarer håber ligeledes at en ny miljøminister kan være en ny start for de stærkt problematiske vandplaner, hvor op mod 7.000 landmænd, sommerhusejere og andre lodsejere har afgivet høringssvar.
Vækstplaner Landbrug & Fødevarer håber desuden på, at regeringen vil prioritere den generelle vækstplan til erhvervslivet og udrul-
ningen af den særlige vækstplan for fødevareområdet, som regeringens vækstteam har fremlagt. - Jeg håber, at regeringen vil være ivrig efter at forfølge den vigtige vækstdagsorden, og gå efter at ¿nde Àertal for de initiativer, som kan understøtte privat beskæftigelse. Hvis vi skal gøre os helt fri af krisen, er det væsentligt, at der fortsat bliver skabt bedre rammevilkår for erhvervslivet, og at man kæmper for at udvikle det danske eksportpotentiale, siger Martin Merrild. I den forbindelse ser Landbrug & Fødevarer det som en god ide, at handels- og udviklingsministeriet er lagt sammen, således at private virksomheder kan komme mere på banen, og der kan hentes synergier ud af fx eksportrådets aktiviteter.
Gode muligheder for Danmark i Rusland Fokus på agroindustri, når minister besøger landet Danske gyllespredere, staldgulve og ventilationsanlæg er store handelsvarer på det russiske marked. Den danske agroindustri eksporterede for 630 millioner kroner til Rusland i 2012, og det tal har gode muligheder for at vokse de næste par år. Den russiske regering har planlagt en modernisering af deres landbrugssektor, der skal gøre Rusland stort set selvforsynende på fødevareområdet i år 2020. For at nå målet forøger russerne budgettet for investeringer med mere end 100 milliarder kroner til landbrugssektoren over de næste seks år. Det er penge, danske agroindustri¿rmaer håber på at få en større andel i. Derfor har Landbrug & Fødevarer en fælles stand med syv forskellige danske ¿rmaer direkte tilknyttet på årets Agrofarm messe, og fødevareminister Dan Jørgensen
er med til åbningen af messen. - På grund af Ruslands selvforsyningsmål er der en unik mulighed for dansk agroindustri på det russiske marked lige nu. Russerne efterspørger moderne landbrugsudstyr, der kan hjælpe dem med at nå deres mål, og det udstyr kan vi levere, siger Jan Laustsen, direktør for Handel, Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer, og fortsætter. -Derfor er vi meget glade for, at Fødevareministeren besøger Rusland sammen med os. Det øger fokus på danske produkter. I løbet af Agrofarm messen holder den dansk-russiske forretningsklub Agro Business Club deres fjerde møde på russisk jord. Det kommercielle samarbejde blev dannet i forlængelse af præsident Putins besøg i Danmark i 2011, og skal udbygge samarbejde mellem virksomheder inden for landbrug-, fødevarer og agroindu-
stri i Danmark og Rusland. -Med Agro Business Club har vi allerede etableret et kendskab til dansk teknologi hos de russiske kunder. Derfor har vi et lille fortrin i forhold til vores konkurrenter, men vi skal blive ved med at udbygge Agro Business Club, så Àere af de vigtige aktører indenfor landbrugsindustrien i Rusland bliver opmærksom på de løsninger danske ¿rmaer kan tilbyde, siger Jan Laustsen. Han understreger, at mulighederne for dansk agroindustri på det russiske marked er store, men at konkurrencen er hård. -Der er mange udenlandske aktører, der lige nu øjner muligheden for at gøre gode forretninger i Rusland. Danmark har altid haft et godt forhold til Rusland, så vi har en lille fordel, men vi skal være aktivt tilstede hele tiden, hvis vi skal udnytte det store potentiale, der er for at øge eksporten, slutter Jan Laustsen.