Vl 2014 02 19

LANDBRUGSNYT

LANDBOBLAD 121. ĂĽrgang - Nr. 08 - Onsdag den 19. februar 2014

Har man dyr, der gür ude hele vinteren, er det vigtigt, at man sørger for, at de har det godt. Det kan eksempelvis vÌre en god ting at bygge et lÌskur, hvor dyrene kan holde sig tørre og varme.

UndgĂĽ tvivl om reglerne for dyr, der gĂĽr ude Hav styr pĂĽ dyrevelfĂŚrden, hvis de er ude om vinteren 8. november 2012 udsendte Det VeterinĂŚre SundhedsrĂĽds og DyrevĂŚrnsrĂĽdets en fĂŚllesudtalelse om forhold for dyr, der gĂĽr ude om vinteren og i vinterlignende vejr.

Det er fortsat RĂĽdenes udtalelse der gĂŚlder, men

fordi der har vÌret tvivl om, hvordan retningslinjerne skal tolkes, holdt NaturErhvervstyrelsen 28. januar møde med Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen, Dyrenes Beskyttelse, DyrevÌrnsrüdet, Landbrug & Fødevarer, Videncentret for Landbrug

og Ă˜kologisk Landsforening, for at fĂĽ en fĂŚlles forstĂĽelse.

Pü mødet var der enighed om, at nür dyr gür ude om vinteren og i vinterlignende vejr, er det arealets beskaffenhed og dyrenes tilstand, der er afgørende for, om dyrene kan undvÌre et lÌskur.

Det vil sige, at bevoksningen skal vÌre passende tÌt, og at de øvrige landskabsforhold samtidig skal sikre dyrene mod vind og vejr (hÌldninger, skrüninger, niveauforskelle og jordbundsforhold).

Det er derfor vigtigt at: * Dyrene er ved godt huld og har et kraftigt hürlag. * Der pü arealet er mulighed for, at dyrene kan gü i lÌ for vinden og i ly for nedbør. * Bevoksningen pü arealet er tÌt nok til, at dyrene ikke bliver vüde ind til skindet. * Dyrene har adgang til et tørt leje, sü de ikke bliver vüde ind til skindet nedenfra. * Dyrene suppleringsfodres. Dog kan fodring, i sÌrlige tilfÌlde, bestü af afgrÌsning, hvis der er tilstrÌkkeligt grÌs til, at dyrene opretholder et godt huld.

Hvis arealerne, hvor dyrene holdes, ikke giver en naturlig beskyttelse, skal dyrene have adgang til et lĂŚskur.

LÌskurene skal vÌre indrettede, sü de yder lÌ for vinden og ly for nedbør, og de skal vÌre sü store, at alle dyr kan ligge ned samtidigt.

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/ Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

Spu

r/rør

kanale

gylle ling af

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

NYT NYT NYT Inseminering uden fordyrende mellemled udføres Ring og hør nÌrmere!

Aut. heste og kvÌg inseminør.

Rekordresultat og stor udlodning i LMO Bedste resultat nogensinde for LandboNord

Direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen, glÌder sig over, at landboforeningen i 2013 lavede sit bedste resultat nogensinde.

2013 blev LandboNords bedste ĂĽr nogensinde.

OmsÌtningen steg fra 130,2 millioner kroner i 2012 til 137 millioner kroner i 2013, mens overskuddet steg fra 5,2 millioner kroner til 7,3 millioner kroner – en fremgang pü mere end 40 procent.

Tilgang af nye kunder i hele markedsomrĂĽdet og et udvidet forretningsomfang hos eksisterende er den vĂŚsentligste forklaring.

- Vi er glade for at kunne konstatere, at 2013 blev det bedste ür nogensinde i LandboNords historie. Vi har udvidet vores samarbejde med de eksisterende kunder og har samtidig formüet at tiltrÌkke nye uden at øge vores omkostninger i vÌsentlig grad, forklarer adm. direktør Uffe Bertelsen fra LandboNord.

- Faktisk kan vi i 2013 se fremgang inden for stort set alle vores forretningsomrĂĽ-

der – det er meget tilfredsstillende, tilføjer han.

Resultatet udløser et stort udbytte pü hele 3,5 millioner kroner til LandboNords ejere, der er landboforeningen af samme navn med godt 1300 nordjyske medlemmer.

- Det skal vĂŚre attraktivt at vĂŚre medejer af LandboNord, og det er klart, at det skal komme vores ejere til gode, nĂĽr vi laver et godt resultat, pointerer Uffe Bertelsen videre.

Og det gode resultat vidner ikke bare om LandboNords evne til at vÌkste, men ogsü om større efterspørgsel hos kunderne: - LandmÌndene har vÌret igennem nogle hürde ür – ingen tvivl om det. Og der er stadig et stykke vej, men rundt omkring ser vi ogsü visse forbedringer i økonomien, og det er klart, at vi gør alt, hvad der stür i vores magt for at rüdgive alle bedst muligt, sü de kan hÌgte sig pü den forhübentlig positive udvikling, vi stür overfor, siger han.

John Roed Nielsen • Tlf. 51 37 27 22 I det hele taget ser Uffe Bertelsen og LandboNord positivt pü fremtiden.

I november 2013 modtog virksomheden 32 medarbejdere fra en konkurrent, og disse medarbejdere bidrager allerede positivt til LandboNords udvikling.

- Vores nye afdeling i Fjerritslev har nu vĂŚret i drift i tre og en halv mĂĽned, og jeg mĂĽ sige, at vi er kommet rigtig godt fra start. De nye medarbejdere er blevet fantastisk godt modtaget i markedet og har betydet, at vi kan yde en endnu bedre service til eksisterende og nye kunder, siger Uffe Bertelsen.

Medarbejderne er endvidere blevet godt implementeret i resten af organisationen pü et tidspunkt, hvor LandboNord havde meget travlt. Og i 2014 forventer vi man kunne høste yderligere synergier ved nu at vÌre blevet godt 225 medarbejdere.

Uffe Bertelsen og LandboNord forventer at nĂĽ en milepĂŚl i 2014, der hedder en omsĂŚtning pĂĽ 150 millioner.

Indtjeningen budgetteres forsigtigt, og forventes derfor i underkanten af niveauet for 2013

Gylleudbringning 2014 Bedste udnyttelse af gyllen sker ved nedfÌldning med det bedste udstyr NedfÌldning med 2 stk. 27,5 m3 selvkørende Terra-gator udstyret med dogwalk og meget brede dÌk 10,5 mtr. sort og 12 mtr. grÌsnedfÌldere – Udbringning af gylle med slanger udføres ogsü

Vi klarer alt indenfor landbrugsarbejde Ring og hør nÌrmere og fü et uforpligtende tilbud...

Stor kapacitet – go’ kvalitet – til den bedste pris

RĂŚkkeborg Maskinstation Henrik Jacobsen 51 20 15 58 Se mere pĂĽ

www.raekkeborgmaskinstation.dk

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Selv om priserne på minkskind faldt kraftigt på februarauktion er der ikke udsigt til krise i branchen.

Danske minkavlere godt rustet til lavere priser Prisfald på februar-auktionen mindre end ventet Over 7 millioner minkskind fandt nye ejere under Kopenhagen Furs februar-auktion.

Det var på forhånd ventet, at priserne ville falde ganske betydeligt på grund af en kæmpe stigning i den globale minkproduktion.

Det skete da også, om end faldet var noget mindre end ventet.

- Vi er gået fra astronomiske priser på minkskind til et normaliseret leje. Vi troede egentlig, at det ville ske for et år siden, men vi ¿k et år mere med virkelig høje priser. Det betyder, at de danske minkavlere generelt er velkonsolideret, siger adm. direktør Torben Nielsen.

y d b e d n I Åbent hus lse hos Agri Nord i Aars Kom til åbent hus fredag den 28. februar kl. 13-15 hos Agri Nord, Markedsvej 6 i Aars.

Kom og se de nyindrettede lokaler

Få en snak med medarbejderne Se planerne - både nye og for den videre gamle i gårde renovering

Agri Nord er vært ved øl, vand og lidt til ganen. Vi glæder os til at se dig til et par hyggelige timer.

Resultatskabende engagement

Usikkerheden var stor op til auktionens start.

Kopenhagen Fur havde på forhånd meldt ud, at man ville møde markedet, og det var en tætpakket sal, der afventede første hammerslag.

I løbet af ganske få sekunder var spændingen udløst; første lot blev solgt, og sådan blev det ved alle auktionens syv salgsdage.

- Det var som ventet til markant lavere priser 30-40 procent under rekordniveauet fra sidste år, men det helt overskyggende succeskriterium har været 100 procent salg. Og det lykkedes. Vi har nu fået etableret en ny markedspris - og faktisk på et lidt højere niveau end vi har forventet gennem de seneste måneder, siger Torben Nielsen.

Der har været gisninger og spekulationer i dele af pressen om, at prisfaldet skyldes, at kinesiske kunder er udeblevet fra auktionen på grund de kinesiske myndigheders længe ventede opgør med korruption.

Det afviser Torben Nielsen blankt.

- I så fald skulle de kinesiske kunder være udeblevet fra vores auktion i september, hvor usikkerheden var størst i Kina. Det skete ikke. Så det er ren spekulation uden hold i virkeligheden. Vi er i en

klassisk udbud/efterspørgselsituation, hvor udbuddet er blevet for stort. Det reagerer markedet naturligvis på, siger han.

Produktionen af minkskind er de senere år vokset meget voldsomt, særligt i udlandet.

Der skal globalt sælges over 80 millioner skind i denne sæson, og det store udbud trykker priserne.

Kopenhagen Fur forventer, at der i den kommende periode skal ske en justering af produktionens størrelse.

- Vi har på denne auktion opnået 25 procent højere pris for danske minkskind end for udenlandske minskind, og det viser jo tydeligt, at vi i Danmark er ekstremt konkurrencedygtige og rustede til at vinde yderligere global markedsandel. Derfor kommer tilpasningen af produktionen til at ske i udlandet, mens vi forventer en stabil og måske endda svagt stigende produktion i Danmark, siger Torben Nielsen Den samlede omsætning på auktionen rundede 2,6 milliarder kroner.

Gennemsnitsprisen for udenlandske minkskind endte på 293 kroner, mens gennemsnitsprisen på danske minkskind blev 366 kroner.

KØB OG SALG KVÆGGYLLE AFSÆTTES

KYLLINGER

Østerbølle

KROGSTRUP HØNSERI

Tlf. 40 14 80 63

klar til æglægning sælges.

Tlf. 98 66 32 57

Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

Prima byghalm i minibig passer også til minkfarm, til salg.

Tlf. 50 85 16 39

Søndag den 23. februar 2014 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 11.00 Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke 9.30 Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke 9.30 Veggerby Kirke ingen Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 19.30 Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke 9.30 Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke 11.00 Salling Kirke ingen Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke 11.00 Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke 9.30 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 10.30 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg 9.00 Alstrup Kirke 10.30 Ullits Kirke 9.00 Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke ingen Trængstrup Frimen. 14.00 Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke ingen Durup Kirke 9.00 Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke 9.30 Stenild Kirke 11.00 Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke 10.00 Aarestrup Kirke 10.30 Haverslev Kirke 9.00 Aalestrup Kirke 10.00

Aars Landboauktion var i uge 7 tilført 5 SDM kælvekvier, 5100-9000, 3 RDM kælvekvier, 61007600, 2 DRK kælvekøer, 7600-7800, 7 kødkvæg, 7700-13100, 18 kvier under 12 mdr. malkerace, 900-3100, 2 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 27003200, 27 tyre over 3 mdr. malkerace, 1400-2400, 5 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 3600-6100, 20 tyre under 3 mdr. malkerace, 600-1800 og 12 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 800-1900.

Omsætning: 314600 kr.

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 8 Basis 371,56 (383,95).

SPF+Myc 376,56 (388,95).

SPF 380,56 (392,95). Økologi 711,97 (721,37). UKtillæg 17.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,94 (6,04) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Dansen om guldkalven Vagn Lundsteen, der er direktør for Bæredygtigt Landbrug, skriver om statsstøtten til landbrugsproduktionen i Danmark:

Fra at ville fjerne EU-tilskuddet til danske landmænd, mens han sad i EU-Parlamentet, er Dan Jørgensen (S) efter han blev udnævnt til fødevareminister ude med økonomiske håndsrækninger til snart det ene, snart det andet, og senest har han lovet 180 millioner kroner i støtte til 45.000 danske slagtekalve – om året.

Først var det økologerne, der skulle have støtte for at kunne konkurrere med de konventionelle landmænd – og det oven i den pengesæk på 2,4 milliarder kroner den tidligere regering fremsatte som gulerod for at opnå en fordobling af det økologiske areal fra 2009 til 2020.

Det var dog ikke nok, så 20. december 2013 besluttede Dan Jørgensen med opbakning fra regeringen (inklusive SF), Venstre og Konservative at yderligere 212,4 millioner fra landdistriktsprogrammet skulle omdirigeres til økologien i 2014, imens støtten i 2015, indtil videre, er sat til 270 millioner kroner plus det løse.

Sidst i december ¿k svineproducenterne tilbudt 195

millioner i tilskud ved bygning af nye, ’miljørigtige’ stalde, og senest har Dan Jørgensen 11. februar besluttet at give 180 millioner kroner i tilskud til produktionen af fedekalve, for derved at undgå at dyrene sendes til Holland til opfedning og slagtning.

En gennemsnitlig slagtefærdig kalv afregnes i dagens priser til 4.500 til 5.000 kroner per høved, og med den lovede støtte betyder det, at ministeren afsætter i gennemsnit cirka 4.000 støttekroner til hver af de 45.000 slagtekalve, som L&F anslår årligt eksporteres fra Danmark.

Ministeren ønsker altså at give et tilskud til hver kalv, der næsten svarer til afregningsprisen.

Den massive statsstøtte er her og nu god for kalveproducenterne, men baggrunden er ikke i orden.

De mange tilskud er og bliver ’dansen om den varme grød’, og vil regeringen gøre alvor af at skabe vækst og arbejdspladser i landbrugsklyngen, er det tvingende nødvendigt, at rammevilkårene for landbrugsproduktionen i Danmark forbedres væsentligt.

Det er ikke ¿nansieringen eller dyrevelfærden, der halter i Danmark. Det er de generelle rammevilkår, den er helt gal med.

Det er de danske rammevilkår, der betyder, at 10

millioner slagtesvin køres over grænsen til opfedning og slagting.

Det er rammevilkårene, der betyder, at bygmalt til øl, hvede til brød og foderkorn til høns, grise og køer er blevet af så ringe en kvalitet, at det i alarmerende mængder må importeres fra udlandet.

Og det er rammevilkårene, der er skyld i, at 45.000 småkalve årligt køres til Holland til opfedning og slagting.

Problemet for danske landmænd er, at vi i alt for mange tilfælde er nødt til at importere foder til produktionen og eksportere dyrene før slagting, hvis der skal tjenes penge til familierne på gårdene.

Og dem, der rammes hårdest af den uheldige udvikling, er de slagteriarbejdere, landbrugsmedhjælpere og lokalsamfund, som måned for måned oplever, at arbejdspladserne forsvinder fra de danske landkommuner og i stedet oprettes i vore nabolande.

Det er klart, at de meget restriktive danske regler på landbrugsområdet giver en kæmpe konkurrenceforvridning. Det skal regeringen have stoppet.

Vi skal have implementeret en ny miljøregulering af vores landbrugsproduktion, der sikrer, at vi kan øge produktionen i alle led, uden at belaste vandmiljøet. Og det haster.

Vågn op, Dan Jørgensen!

Henrik Mortensen, der er formand for Danske Svineproducenter, langer ud efter den nye fødevareminister:

Nu må det høre op med fødevareministerens enøjede markedsføring af økologisk landbrug som fremtidens fødevareproduktion og løsningen på alle udfordringer.

Næsten dagligt skal vi høre ministerens udlægning af økologiens kæmpemæssige potentiale og alverdens gavnlige effekter på alt fra folkesundhed til fødevaresikkerhed.

Jeg har intet imod, at nogle svineproducenter eksperimenterer med andre produktionssystemer, men det kan ikke passe, at økologisk kød med regeringens hjælp skal tvinges ned i halsen på forbrugerne og markedsføres på bekostning af det meget store Àertal af konventionelle svineproducenter, som står for cirka 98 procent af den danske svineproduktion.

Fødevareministeriet har afsat i alt 2,4 milliarder kroner til økologi fra 2009 til

2015, men trods massiv politisk medvind udgør eksporten af økologisk kød stadig under tre promille af den samlede eksport af kød til en værdi på over 35 milliarder kroner om året.

Tre promille er ikke meget. Det svarer til, at ministeren ud af en 40 timers arbejdsuge brugte lidt over 7 minutter på at tale om økologi.

Ministeren elsker historierne om bæredygtighed og dyrevelfærd, men han glemmer at fortælle, at økologiske slagtesvin har en ammoniakfordampning, der er tre-¿re gange højere end konventionelle slagtesvin i moderne stalde og en kvælstof- og fosforudskillelse, der er 4050 procent højere.

Kun nødtvunget forholder han sig nu til overdødeligheden i den økologiske produktion og problemer som for eksempel halebid i den økologiske produktion, hører vi aldrig om.

Dansk svineproduktion er i front på alle de afgørende parametre som for eksempel fødevaresikkerhed, hygiejne og spisekvalitet.

Kvaliteten af konventio-

nelt dansk svinekød er i særklasse, og det er simpelthen noget vrøvl, når ministeren forklarer, at økologien er bedre for folkesundheden.

I stedet for at dokumentere sine løse påstande bruger han tid på at tale vores erhverv ned med udtalelser som, at vi hverken kan eller

Miljøregler, der ingen nytte er til, afgifter, skatter og stramme gødningsregler, der medfører at foderet er for dyrt og for dårligt gør det stadigt sværere for danske landmænd at konkurrere på verdensmarkedet, og det på trods af massiv støtte til udvalgte grene af erhvervet.

Men det handler ikke kun om økonomi, for når planterne sulter, og dyrene ikke får det optimale foder, går det ud over kvaliteten af varerne, og det er kun et spørgsmål om tid, før den udvikling vil kunne aÀæses på eksportstatistikkerne og i forhold til dyrevelfærden.

Vil regeringen virkelig gøre en indsats for at skabe vækst og arbejdspladser i dansk landbrug, så skal det være slut med at kaste gode penge efter dårlige, og miljøministeren, fødevareministeren og erhvervs- og vækstministeren skal gå i dialog med landbruget om, hvilke rammevilkår, der skal ændres for at danske landmænd igen kan konkurrere med kollegerne i nabolandene.

I stedet for at uddele tilskud bør regeringen sætte alt ind på at skabe de politiske rammer, der gør produktionen af kalve, svin, kyllinger og korn økonomisk bæredygtig.

For danske landmænd ønsker ikke mere i tilskud - vi vil langt hellere kunne klare os selv.

skal konkurrere på masseproduktion til den lavest mulige løn på den lange bane.

Selvfølgelig skal vi ikke det. Vi skal blive ved med at udvikle de kvalitetsprodukter vi allerede fremstiller, til gengæld må fødevareministeren holde op med at bruge al sin tid på at promovere et lille ubetydeligt hjørne af den store danske fødevareproduktion.

DESIGN Visitkort Brevpapir Kuverter Menukort Brochurer

TRYK Foreningsblade Fakturaer Brochurer Bøger

Indhent tilbud

Nyansat hos LMO

Søren Skriver - nyansat økonomikonsulent hos LMO.

Søren Skriver, 32 år, er ansat som økonomikonsulent i rådgivningsvirksomheden LMO i Aars.

Han har en landbrugsmæssig baggrund, herunder jordbrugsteknolog med speciale i økonomi.

Han er derudover i gang med at færdiggøre HD i regnskab og økonomistyring.

Han har tidligere arbejdet med optimering, salg og rådgivning indenfor foderstofbranchen.

Hos LMO kommer Søren Skriver til at beskæftige sig med mindre og mellemstore virksomheder samt landbrugskunder.

Søren Skriver bor i Støvring sammen med Tenna, og de venter deres første barn til marts.

AARS BOGTRYK & OFFSET Himmerlandsgade 150 Tlf. 98 62 17 11

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Medhold i klage om anmelderordning

Natur- og Miljøklagenævnet giver Agri Nord ret Agri Nord klagede sidste sommer til Natur- og Miljøklagenævnet på vegne af en landmand i Vesthimmerland.

Sagen drejer sig om en malkekvægbesætning, hvor der er opstaldet 75 opdræt i en ældre stald med spaltegulvsbokse.

Lov om hold af mælkekvæg betyder, at brugen af fuldspaltegulve skal udfases.

Landmanden ønskede at give kvierne bedre forhold ved at etablere en dybstrøelsesstald i et maskinhus på ejendommen.

Maskinhuset er forsynet med fast betongulv med afløb til gyllesystem.

Kommunen vurderede, at det ikke kunne høre under

anmeldeordningen men i stedet krævede en ansøgning om tilladelse efter husdyrbrugloven.

Altså en langt mere omfattende og derfor dyrere proces for landmanden.

Det er natur- og miljøkonsulent hos Agri Nord, Rune Hjortbak, der har rådgivet landmanden i sagen.

- Kommunen vurderede, at den nye stald ud fra et miljømæssigt synspunkt ikke kunne etableres via en anmeldelse fordi ændringen fra spaltegulv til dybstrøelse vil betyde en øget ammoniakfordampning, siger han om baggrunden for kommunens afslag.

- Vi valgte at klage over afgørelsen, da vi mente, det dyrevelfærdsmæssige krav vejede tungere i sagen. Det er nu det, som Natur- og Miljøklagenævnet har givet os ret i. De begrunder deres afgørelse med, at anmeldereglen ikke er til hinder for at ændre fra fuldspaltegulv til dybstrøelse som følge af et dyrevelfærdsmæssigt krav – uanset om konsekvensen er en øget ammoniakfordampning, fortæller Rune Hjortbak.

Sagen blev derfor sendt tilbage til Vesthimmerlands Kommune, som inden for få dage meddelte tilladelse til det pågældende landbrug om etablering af ny stald i det nuværende maskinhus.

Borgergruppe advarer byråd om vandplaner Byrådspolitikere ¿k besøg af bekymrede borgere Da byrådspolitikerne i Vesthimmerlands Kommune torsdag 30. januar havde temadag om de nye vandmiljøplaner, ¿ k de besøg af en gruppe bekymrede borgere, der advarede mod de konsekvenser, som planerne kunne få for landbruget.

Gruppen, der består af Christian Mejdahl, Bent H. Knudsen, Erik Ugilt Hansen og Niels Busk, har viet en

del af deres tilværelse til at forsøge at råbe Danmark op, når det gælder vandplaner.

Gruppen så et problem med den måde, vi i Danmark forvalter vores vandløb.

I Danmark har vi udviklet vores egne vurderingssystemer og holder os derfor ikke til EU’s Fiskevandsdirektiv, når vandkvaliteten i vandløb skal vurderes.

BLANDEDE Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

M s arkservic ’ d r a a g j ø e H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)

Flytning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . 575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder.

ENTREPRENØR- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

Medlem af Dansk Byggeri

www.aars-tomrer.dk Nygaardsvej 5, 9600 Aars .

Gruppen mente, at når vandløbene bliver vurderet på de forkerte grundlag, bliver konklusionerne også forkerte.

Hvis vandløbene i stedet blev vurderet efter kravene i EU’s Fiskevandsdirektiv, ville en væsentlig større andel af de danske vandløb have en acceptabel vandkvalitet.

- Danmark anvender sit eget system, og bruger det så til at påbyde landbrugserhvervet dyrkningsrestriktioner. Restriktioner, der blandt andet er kvælstofbegrænsninger og randzoner, som bliver byrder, der ikke er holdbare for landbruget, fremlagde gruppen.

- Konsekvensen er, at dansk landbrug mister konkurrenceevne. Hvis Danmark - og især Nordjylland, der leder vand til Limfjorden - skal leve op til de meget stramme krav, der kommer i fremtiden, vil 60-80 procent af al husdyrproduktion i Nordjylland forsvinde. Og med det forsvinder eksistensgrundlaget for en stor del af de små bysamfund i området, fortsatte gruppen bekymret.

Gruppens fremlæggelse gav anledning til en god debat på temadagen, og Byrådet syntes, at orienteringen gav nye nuancer i forhold til vandmiljøplanerne.

Gruppen har besøgt en del af de nordjyske kommuner, og var nu nået til Vesthimmerlands Kommune.

25 ÅRS ERFARING MED LANDBRUGSBYGGERI

Få et uforpligte nde tilbud.

Tlf.: 9862 2800 . Mail:js@aars-tomrer.dk

Fusion, hvorfor?

Carsten og Anders Christensen, Farsø, Jens og Leif Jensen, Vildsted, og Helle og Per Warming, Blære, ønsker ingen fusion mellem de lokale landboforeninger:

Man kan undre sig over, hvilken dagsorden tidligere medlemmer og pensioneret direktør fra den gamle Vesthimmerlands Landboforeningen har.

Det ville have klædt dem, at de gik ud og sagde det.

Lad os nu rykke sammen og genskabe den stærke lokale landboforening, vi alle har brug for.

De kalder det kaos i Agri Nord - vi andre kalder det udfordringer.

At 32 dygtige medarbejdere har søgt nye udfordringer, er vi da alle rigtig kede af, og det har vi da også kun hørt både bestyrelse og ledelse sige. Hvad der er gået galt, ved vi ikke, men ¿ ngrene peger nok begge veje.

Og mon ikke også rygterne taler sandt, at Àere allerede har fortrudt deres opsigelse?

Man foreslår tillige, at efter man er blevet en lus mellem to negle, nemlig

Landbonord og LMO, kan man lige så godt fusionere.

Vi tror ikke, at der på nuværende tidspunkt vil komme et godt ægteskab ud af det.

Men vi forventer da, at bestyrelsen hele tiden vurderer, om en fusion vil skabe mere værdi for os kunder.

Agri Nord er stadig en af Danmarks største landboforeninger, så mon ikke der stadig er basis for en sund forretning og en kvali¿ceret rådgivning?

Det, der betyder noget for os, er en stærk bestyrelse, der har musklerne til at arbejde stenhårdt for at forbedre vores rammebetingelser i vores område.

Der er rigtig mange udfordringer, som bestyrelsen i samarbejde med vores kommuner dagligt løser for os medlemmer.

Vi har det da ¿ nt med, at hvis vores naboforeninger har noget rådgivning, vi ønsker, kan vi jo bare købe det - det samme gør deres medlemmer jo hos Agri Nord.

Alle ved da, at der kommer et samarbejde eller en fusion på sigt, og det kan da godt være, at Landbonord er den naturlige geogra¿ske partner, men en fusion skal bygge på relationer og to ligeværdige parter med respekt for hinanden, så den

kunne jo også gå sydpå, når tiden er inde.

Og vi tror alligevel, at den aggressive markedsføring, gratis mad og drikke og Landbonords evindelige opringninger for at stoppe produkter og rådgivning ned i halsen på os, forlængst er gennemskuet af vesthimmerlændingene.

Vi køber det, vi har behov for, så hvorfor få en regning på 25.000 kroner mere for et gennemsnitregnskab i Landbonord end i Agri Nord, hvis vi får den kvali¿cerede rådgivning, vi efterspørger?

Det har heldigvis stadig over halvdelen af medlemmerne fra Aars-kontoret valgt.

Kritikken hagler også ned over bestyrelsen for dens juridiske erstatningskrav. Vi vil give kaosgruppen ret i en ting - advokaterne bliver den sikre vinder i denne sag.

Men hvis formand Carl Christian Pedersen udtalelser om, at der er begået grove overtrædelser mod Agri Nord i forhold til gældende lovgivning, står til troende, er den ikke længere, end at det er bestyrelsens forbandede pligt at beskytte virksomheden - uanset om man kan lide det eller ej.

Agri Nord i Aars byder indenfor Holder åbent hus 28. februar Fredag 28. februar er der Åbent Hus for medlemmer, kunder og andre interesserede, som ønsker at se nærmere på de nyrenoverede kontorer og hilse på de mange ny medarbejdere hos Agri Nord i Aars.

Der er sket meget hos Agri Nord de seneste måneder, og derfor håber administrerende direktør Erik Lydiksen, at mange kunder og medlemmer vil benytte muligheden til at lægge vejen forbi.

- Vi er i mål med første etape af en større renovering af afdelingen i Aars. Det vil vi gerne vise frem. Samtidig har vi etableret et tværfagligt kvægteam, så grovfoderkonsulenter nu sidder side om side med kvægkonsulenter, driftsøkonomer og miljøkonsulenter. Det gør vi for at sætte kunden i

centrum og sikre det bedst mulige tværfaglige samarbejde konsulenterne imellem, siger Erik Lydiksen.

Hils på de nye Der er kommet mange nye medarbejdere i Aars – ikke mindst i økonomi. Åbent Hus arrangementet er også tænkt som en mulighed for at hilse på dem – og de øvrige medarbejdere, som har fået nye kontorer.

- Det er ikke alle kunder, der har haft mulighed for at hilse på deres nye konsulent eller assistent. Det får de nu chancen for over en øl eller sodavand, siger Erik Lydiksen.

Der vil også være mulighed for at hilse på de folkevalgte, da bestyrelsen også deltager i arrangementet.

Renoveringen af kontorerne i stueplan er første

del af en større renovering.

Næste etape er så småt gået i gang.

- Det bliver en helt anden bygning både at se på og arbejde i, når projektet er færdigt. Det forventer vi, det er til oktober. Renoveringen er et naturligt resultat af vores beslutning om, at vi også fremover vil have hjemme i tre byer – nemlig Aars, Aalborg og Hobro. Vi ønsker at bevare den lokale tilknytning, så vi både er tæt på vores kunder og de kommunalpolitikere, vi ønsker dialog med. Især huset i Aars trængte til en kærlig hånd, og det gør vi nu noget ved, siger Erik Lydiksen.

Også i Hobro og Aalborg vil der blive sat gang i renoveringen – dog ikke så omfattende som i Aars.

VORT LANDBOBLAD når det skal være lokalt!