LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD 121. årgang - Nr. 16 - Mandag den 14. april 2014
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
M s a ’ rkservice d r a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)
Flytning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . 575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder.
ENTREPRENØR- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres Landbrug & Fødevarer opfordrer politikerne til at se nærmere på miljølovgivningen, da en lempelse af den vil gøre Danmark mere konkurrencedygtig, når fødevareefterspørgslen i de kommende år forventes at stige.
Bæredygtig og intensiv produktion sikrer fødevarer
DIGITAL FARVE PRINT
Landbrug & Fødevarer vil forberede landbruget til klimaforandringer FN’s internationale klimapanel, IPCC, konkluderer i en rapport, at verden står overfor meget alvorlige problemer med fødevareforsyningen om 30 år, hvis ikke udledningen af drivhusgasser reduceres drastisk. I Danmark har landbrugserhvervet over de seneste 25 år reduceret drivhusgasudledningerne med 23 procent. I samme periode er produktionen steget markant. - Hver dag vokser verden med 200.000 nye verdensborgere. Det siger sig selv, at det på sigt vil give udfordringer på fødevareforsyningen. I Danmark producerer vi masser af fødevarer med høj forsynings- og fødevaresikkerhed, og jeg er ikke i tvivl om, at det netop er bæredygtig, intensiv produktion, der skal løfte os ind i fremtiden, siger direktør i erhvervsorganisationen Landbrug &
Fødevarer, Flemming NørPedersen. Ifølge IPCC vil udbyttet af blandt andet hvede og majs dykke på verdensplan, og ¿skefangsterne vil skrumpe. Det er især landbruget i varme og tørre egne af verden, som bliver ramt, ligesom ¿skebestandene ventes at skrumpe mest i de tropiske have, konkluderer klimapanelet. Danmark er begunstiget af et godt klima til at drive landbrug. Vi har en toptunet fødevareklynge, der producerer fødevarer til millioner af mennesker - ikke kun herhjemme men også ude i verden. Ifølge Landbrug & Fødevarer vil danske landmænd og forarbejdningsvirksomheder i fremtiden kunne producere endnu Àere fødevarer uden at øge belastningen på miljøet.
Bedriftsledelse i praksis Agri Nord Kvæg arrangerer bedriftsbesøg på Djursland 13. maj. Turen går til to spændende bedrifter, hvor der sættes fokus på bedriftsledelse. Første stop er hos Mogens Hjort Jensen ved Grenå (cirka 330 køer). Han viser rundt og fortæller om, hvordan han leder og organiserer arbejdet på bedriften med ¿re ansatte.
Næste stop er hos Lisbeth Klinge, der har landets højstydende besætning og et højt DB (cirka 80 køer). Hun fortæller om, hvordan hun driver sin bedrift, hvor hun næsten altid selv er i stalden. På busturen til og fra det nordjyske vil kvægrådgiver hos Agri Nord, Jørgen Aagreen, holde oplæg om lean og tavlemøder.
- Desværre er den nuværende miljølovgivning meget forældet og i mange tilfælde ugunstig for både miljøet og erhvervet. Det er vigtigt, at vi i Danmark går forrest og viser, at man kan drive intensivt landbrug, samtidig med at man har en høj miljøbeskyttelse. Vores know-how i Danmark på dette område er unik, og det er viden, vi skal dele med resten af verden, så fødevareforsyningen i fremtiden kan klare presset fra den stigende verdensbefolkning. Men det kræver, at den danske regering tør tage et opgør med den forældede miljøpolitik, siger Flemming Nør-Pedersen. Det er blandt andet en målrettet miljøregulering, som også regeringens Naturog Landbrugskommission anbefaler, smidigere sagsbehandling hos det offentlige og bedre lånemuligheder,
13
MAJ Der bliver blandt andet sat fokus på, hvordan lean kan være med til at få det nødvendige overblik over bedriften og tjekke op på, om man når de produktionsmål, man sætter sig. Tavlemøderne er også en effektiv arbejdsform til
og alm. fotokopiering
Landbrug & Fødevarer peger på som vigtige skridt i forhold til at følge med verdens efterspørgsel efter fødevarer. - Danmark kan naturligvis ikke brødføde hele verden. Men vi kan bidrage med Àere brikker til det puslespil, der skal lægges, hvis verdens befolkning skal mættes de kommende årtier, siger direktør Flemming Nør-Pedersen. Ud over svinekød, mælk og andre landbrugsprodukter sælger Danmark landbrugsmaskiner, ekspertise og rådgivning til landmænd i både udviklingslande og industrialiserede lande. Den eksport skal udbygges, hvis der fremover skal være fødevarer nok i verden til at brødføde en verdensbefolkning, som allerede i 2050 ventes at nå 9,6 milliarder mennesker.
A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk på t-shirts Aars Bogtryk & Offset Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars
at sætte i systemet, hvilke opgaver de enkelte medarbejdere skal løse for at nå målene. Bussen kører fra Aalborg og stopper desuden ved Haverslev og Hobro Nord.
Tlf. 98 62 17 11
Medlem af Dansk Byggeri
www.aars-tomrer.dk Nygaardsvej 5, 9600 Aars .
25 ÅRS ERFARING MED LANDBRUGSBYGGERI
Få et uforpligte nde tilbud.
Tlf.: 9862 2800 . Mail:js@aars-tomrer.dk
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Vort Landboblad onsdag inden kl. 18.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00
på tlf. 98 92 89 00
Tegn en annonce i
VORT LANDBOBLAD - vi er det eneste lokale landboblad i Danmark og kommer rundt til
21.634 husstande.
De danske kommuner har barberet kraftigt i ventetiden for husdyrgodkendelser.
Kortere ventetid på husdyrgodkendelser
Kommunerne har barberet kraftigt i ventetiden Når landmænd vil udvide eller omlægge, så går det langt hurtigere med at få tilladelsen hos kommunen. Resultatet af en målrettet indsats viser, at sagsbehandlingstiden i kommunerne på et år er faldet fra i gennemsnit over ti måneder til underunder otte måneder. Hurtigste kommune til at sagsbehandle bruger 1,8 måned, mens den kommune, der bruger længst tid, bruger 23 måneder. Fremover kan ventetiden blive endnu kortere, da et mål i Vækstplan Fødevarer er en maksimal ventetid på seks måneder. Det glæder miljøminister Kirsten Brosbøl, for lange sagsbehandlingstider gavner hverken miljøet eller muligheden for at skabe nye arbejdspladser. - Det er i alles interesse, at sagerne glider så let som muligt, for korte sagsbehandlingstider kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser, samtidig med at der bliver investeret i ny og moderne miljøteknologi i landbruget.
I Vækstplan Fødevarer, som vi netop har offentliggjort, er målet at få ventetiden endnu længere ned, så den på sigt maksimalt bliver seks måneder, siger Kirsten Brosbøl. De nye tal i opgørelsen ”Sagsbehandlingstid for husdyrsager 2013” fra Miljøstyrelsen viser, at over halvdelen af sagerne blev afgjort på mindre end seks måneder, og at sagspuklen er halveret fra 234 til 118 sager. Antallet af kommuner med en sagsbehandlingstid over 14 måneder i gennemsnit er faldet fra 16 til fem. Flere kommuner, herunder Herning, har gode erfaringer med et tæt samarbejde mellem kommune, ansøger og dennes konsulent, som via blandt andet opstarts- og opfølgningsmøder om sagen mellem de tre parter understøtter, at sagen oplyses korrekt fra starten, og der bidrages til fremdrift i sagen. Hermed undgås unødvendig liggetid hos både konsulent og kommune. I Vækstplan Fødevarer
Dyrlægebesøg skal begrænse antibiotika Nu styrker Fødevarestyrelsen indsatsen over for de svine- og kvægbesætninger, der har for højt antibiotikaforbrug. Landmændene modtager i disse dage høringsbreve fra Fødevarestyrelsen, som lægger op til, at de skal have ekstra dyrlægebesøg, for ad den vej at få et fagligt input til, hvordan de kan få medicinforbruget ned i staldene. Denne skærpede rådgivning, som nu går i gang, supplerer den såkaldte ’Gult kort ordning’, der blev indført tilbage i 2010.
En ansvarlig anvendelse af antibiotika og en fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens er en af grundpillerne i Veterinærforliget for perioden 2013-2016. Samtidig skal den enkelte landmand sikre balance mellem dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Flere rådgivningsbesøg giver bedre muligheder for at løse og forebygge problemer i besætningen og er et led i en række af initiativer for at nedbringe forbruget af antibiotika.
er der afsat 1,5 millioner kroner i 2014 til bedre kortmateriale på hjemmesiden husdyrgodkendelse.dk for at det bliver nemmere at forberede og behandle ansøgninger med mindre risiko for fejl. Desuden er
målet - efter inspiration fra Tyskland - at indføre maksimale sagsbehandlingstider for husdyrgodkendelser på seks måneder fra sagen er fuldt oplyst. De konkrete muligheder skal udredes, drøftes med KL og forudsætter i øvrigt højere brugerbetaling. I KL glæder Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, sig over, at kommunernes sagsbehandlingstid er barberet ned med to måneder. Men han pointerer, at det kan være svært at opstille konkrete mål. - Tid er nødvendig i nogle sager, hvor miljøspørgsmålet er komplekst. Her bør vi i højere grad fokusere på at gå i dialog med landmændene og sikre en forventningsafstemning. Det er også det, vi hører, landmændene efterspørger frem for konkrete mål. En ansøgningsproces afspejler et samarbejde mellem myndighederne og ansøger, og fremdriften er derfor dybt af hængig af, at parterne får de rette informationer til rette tid. Her har ansøger såvel som myndighed et stort ansvar for at optimere processerne, siger Jørn Pedersen.
GUDSTJENESTER Skærtorsdag Langfredag 17. april 18. april
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke V. Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Kirke Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
17.00 ingen ingen 10.30 ingen ingen 17.00 15.00 9.30 19.30 19.30 ingen 10.30 11.00 ingen 19.00 ingen ingen 17.00 9.30 11.00 ingen ingen ingen 19.00 9.30 19.30 19.30 10.30 ingen ingen 9.00 ingen 10.30 19.30 ingen ingen ingen ingen 10.30 18.00 10.30 ingen ingen 19.30 10.15 10.30 19.30 19.00
10.00 ingen 10.30 ingen ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen 10.30 10.30 ingen ingen 9.30 11.00 ingen 9.30 ingen ingen ingen 11.00 9.30 11.00 ingen 9.30 9.30 10.00 ingen ingen 10.30 ingen 10.30 9.00 ingen ingen 10.30 ingen 10.30 ingen 9.30 ingen 10.30 9.00 ingen 19.30 19.30 ingen 10.00
Påskedag 20. april
2. påskedag 21. april
10.00 10.00 ingen ingen 10.30 ingen 11.00 9.30 9.30 11.00 10.30 9.00 10.30 11.00 ingen 9.30 11.00 11.00 9.30 11.00 9.30 ingen ingen 9.30 ingen 11.00 9.30 10.00 9.00 10.30 ingen 10.30 9.00 ingen 10.30 9.00 ingen 10.00 ingen 9.30 10.30 9.00 ingen 10.30 9.00 10.15 10.30 9.00 10.00
10.00 ingen ingen ingen ingen 10.00 ingen ingen 9.30 ingen ingen 10.30 9.00 ingen 9.30 11.00 ingen 9.30 ingen ingen ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen 9.00 ingen ingen 10.30 ingen ingen 9.00 ingen ingen 10.30 ingen 10.30 ingen ingen ingen 9.00 ingen 10.15 ingen ingen 10.30 9.30
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
KĂ˜B OG SALG Halm sĂŚlges
HĂ˜ SÆLGES
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sÌlges og leveres. Hø leveres.
Markhø, prima kvalitet, minibig, ca. 250 kg. Wraphø,
SkovsgĂĽrd, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
HOLMAGER, Bislev Tlf. 40 63 72 03
SÆLGES Byghalm til foder og minibig. Agnar Hansen, RørbÌk
Tlf. 29 45 99 56 Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at vandrüdene primÌrt ser pü de største vandløb, nür de skal vurdere, hvordan det danske vandmiljø kan forbedres. Organisationen mener nemlig, det er her, den største effekt kan hentes.
L&F: Brug pengene pü de største og bedste vandløb Erhvervsorganisationen gür konstruktivt ind i vandrüdene Startskuddet gik i sidste uge for 23 vandrüd fordelt i Danmark, der de kommende müneder skal beslutte, hvordan lokale vandløb skal opnü en forbedret fysisk tilstand. Vandrüdene er sammensat af kommunale reprÌsentanter og interessenter, der i samarbejde skal kortlÌgge, hvordan de enkelte vandløb für en bedre tilstand. Det kan eksempelvis handle om at lÌgge gydesten i vandløbene, rette sving ud eller fjerne spÌrringer. - Det er et meget stort og vigtigt arbejde, som miljøministeren har sat i gang med vandrüdene. I Landbrug & Fødevarer gür vi konstruktivt ind i arbejdet, selvom vi mener, der er alt for kort tid til at sikre den helt rigtige indsats, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt. I løbet af de nÌste müneder
- frem til sommerferien - skal vandrüdene pege pü, hvilken indsats der skal ivÌrksÌttes for at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i danske vandløb. Arbejdet med vandplanerne er stÌrkt forsinkede, blandt andet fordi, der ikke har vÌret overensstemmelse mellem de planer, der lü pü miljøministerens bord, og de faktiske forhold ude i de danske vandløb.
Sats pü de store I alt lÌgger miljøminister Kirsten Brosbøl op til, at de 696 millioner kroner skal forbedre tilstanden i 1600 til 2200 kilometer vandløb i Danmark. I Landbrug & Fødevarer mener viceformand Lars Hvidtfeldt, at indsatsen skal fokuseres i de store vandløb. - Hvert enkelt vandrüd bliver
pülagt at forbedre vandmiljøet i et bestemt antal kilometer vandløb. Det mener jeg, er den forkerte müde at gribe det an pü. Man burde i stedet fokusere pü, hvor en indsats giver den største miljøgevinst, og det vil formentlig vÌre i en rÌkke af de store vandløb. I vÌrste fald risikerer vi, at der bliver lavet en indsats pü mange hundrede kilometer smü vandløb, hvor miljøgevinsten er minimalminimal, siger han. Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det er vigtigt, at vandrüdene kan indstille til myndighederne, hvis et vandløb helt bør fritages for en indsats. Det vil vÌre nødvendigt i en rÌkke afvandingskanaler, der ingen større miljøvÌrdi har. Landbrug & Fødevarer mener, der er alt for mange mindre vandløb med i
vandplanerne, som efter EU-direktivet aldrig skulle have vÌret med. Selvom vandrüdene für begrÌnset rüderum og et begrÌnset tidsrum at arbejde i, er Landbrug & Fødevarer positive over, at ministeriet inddrager de forskellige organisationer i beslutningen omkring vandplanerne. - Vi er parate til at tage gummistøvlerne pü og komme ud i virkeligheden. Sü mü vi se, hvor meget indÀydelse, vandrüdene für med det grundlag de skal arbejde ud fra og den snÌvre tidsramme, de har füet udstukket, siger Lars Hvidtfeldt. De knap 700 millioner, Miljøministeriet har sat af til opgaven, skal blandt andet gü til direkte erstatninger til de lodsejere, der bliver berørt af de indsatser, der bliver sat i vÌrk.
Pü jagt efter den grønneste landmand Mange landmÌnd gør en stor indsats for at producere pü en müde, der tilgodeser natur, klima og miljø. For at sÌtte fokus pü indsatsen og give et skulderklap til de mange innovative landmÌnd, kürer Videncentret for Landbrug derfor �Årets grønne Landmand�. Det sker i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden (WWF) og Landbrugs Avisen. - Konkurrencen skal synliggøre den rolle, som landmÌndene spiller i at tage vare pü marker, natur, landskab og miljø, fortÌller projektleder Frank Bondgaard. - Udgangspunktet for, hvem der kan vinde, er meget bredt.
Det kan vÌre en landmand, der dyrker specielt klimavenligt, eller tager sÌrlige initiativer i natur- og landskabsplejen. Andre bud er landmÌnd, der arbejder med reduceret pesticidforbrug eller alternativer til pesticiderne. Men det er faktisk kun fantasien, der sÌtter grÌnser, fortsÌtter han. En jury bedømmer de foreslüede landmÌnd og nominerer tre til den endelige küring. Den foregür pü Plantekongres 2015, hvor kongresdeltagerne stemmer om, hvem der skal have Ìren og de medfølgende 10.000 kroner.
Vinderen gĂĽr ogsĂĽ videre til WWF Baltic Farmer of the Year Award, hvis han afvander til Ă˜stersøen. Ellers gĂĽr den mulighed videre til den
SÆLGES 30 t Tune fodersilo 6 t stül fodersilo Sugetryk kornblÌser 7 m 152 mm hy. snegl 500 l beton tvangsblander 500 t amerikaner kornsilo 25 m amerikaner kornsnegl Grise udleveringsvogn
kr. 25.000,kr. 5.000,kr. 15.000,kr. 7.000,kr. 15.000,kr. 100.000,kr. 50.000,kr. 5.000,-
Tlf. 40 73 10 04
BLANDEDE NYT JOB?
FIND DIT
NYE JOB UNDER STILLINGER I AARS AVIS
Grøndalsgaard Testrup tilbyder:
SPREDNING AF MĂ˜G, PLĂ˜JNING, HARVNING, SĂ…NING TROMLING M.M. Kontakt JAN Tlf. 20 84 91 58 / 98 64 91 58
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
bedste af kandidaterne, der opfylder det kriterium. Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Videncentret for Landbrug vil i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden (WWF) og Landbrugs Avisen küre �Årets grønne Landmand�.
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/ Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Müske kan du tilføre marken ekstra kvÌlstof Høj foderudnyttelse kan muligvis hÌve kvÌlstofkvote
Er din foderudnyttelse høj, er det muligt, du kan hÌve din kvÌlstofkvote.
Hvis du für lavet foderopgørelse i DMS, sü er det muligt at hente den nødvendige data til en type 2 korrektion. Der gür kort fortalt ud pü, at du kan hÌve din kvÌlstofkvote i gødningsplanen og gødningsregnskabet, hvis du kan dokumentere, at din besÌtning udskiller mindre kvÌlstof end standardnormen. - Hvis du har den nødvendige dokumentation fra din egen bedrift, kan du nu anvende egne tal for fodermÌngde, fodrets rüproteinindhold, mÌlkeydelse samt mÌlkens proteinindhold. Kravet lyder
pü minimum ¿re kontroller over en planperiode. For at lave en type 2 korrektion i ür skal kontrollerne vÌre foretaget i perioden fra 1. august 2012 til 15. februar 2014. Tallene skal desuden vÌre en kombination af lakterende køer og goldkøer. Den dokumentation kan du som noget nyt hente via foderopgørelsen i DMS, fortÌller teamleder for Agri Nord KvÌg, Rune Schaltz. Der er en rÌkke faktorer, som spiller ind pü, hvor vidt der er noget at hente for et kvÌgbrug eller ej. Første forudsÌtning er en
høj foderudnyttelse, men det gør det ikke alene. Hvis man eksempelvis har en høj ydelse, kan det püvirke regnestykket, sü der ikke er noget at hente ved en type 2 korrektion. - En tommel¿ngerregel er en foderudnyttelse, som er ¿re procent enheder bedre, eller et rüproteinindhold, som er cirka syv gram mindre per kilo tørstof ved høj ydelse. Men hvis du har fornemmelse for, at foderudnyttelse er høj, og du ligger med et gennemsnitligt eller lavt ydelsesniveau, sü er det vÌrd at regne pü, vurderer Rune Schaltz.
Sprøjtemidlerne skal blive pü din egen mark Anbefalinger skal sikre, at de bliver, hvor de skal Med omhu og bevidsthed omkring valg af sprøjtemateriel kan landmÌndene nÌsten helt sikre sig mod, at sprøjtemidlerne ender de forkerte steder. Det siger landskonsulent i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, Poul Henning Petersen. Videncentret har netop udgivet en rÌkke anbefalinger, som skal forebygge, at
sprøjtemidlerne driver bort i forbindelse med sprøjtningen og for eksempel ender i økologiske produktioner eller haver. - Det er en win-win situation at minimere afdriften. Samtidig med, at man med meget stor sikkerhed eliminerer problemet med, at midlerne ender de forkerte steder, sü für landmanden ogsü en meget større effekt af sprøjt-
ningen, siger Poul Henning Petersen. Det centrale i anbefalingerne handler om valg af udstyr, kørestil under sprøjtningen, og under hvilket vejrlig, man sprøjter. Nür der er vind, gÌlder det om at fü tilpasset sprøjteteknikken, og det kan man uden problemer med opdateret sprøjteudstyr. - GrundlÌggende kan man
Nye anbefalinger fra Videncenter for Landbrug skal sikre, at landmÌndenes sprøjtemidler bliver pü deres egne marker.
sige, at de nye typer dyser med sükaldt luftinjektion, lav placering af sprøjtebommen og lav hastighed under sprøjt-
ningen stort set eliminerer afdriften. Det er specielt vigtigt at vÌre opmÌrksom pü, nür man sprøjter i nÌrheden af
følsomme omrüder, som for eksempel haver, økologiske produktioner og vandløb, siger Poul Henning Petersen.
Restprodukter skal tilbage pĂĽ marken De danske økologer er enige FormĂŚndene fra Ă˜kologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer havde i sidste uge inviteret folkevalgte samt eksperter fra det økologiske landbrugs hovedorga-
nisationer og virksomheder med økologi i sortimentet til temadag. Overskriften for mødet var �Anvendelse af restprodukter i økologisk jordbrug –
Himmerlandsgade 150, Aars - 98 62 17 11 - annonce@aarsavis.dk
Indleveringsfrkisritnegr pao s ke om Indleveringsfrister
;03 65:+(. +,5 (7903! Korrekturannoncer og fĂŚllesaverteringer senest:
4(5+(. +,5 (7903 23 1- og 2- spaltede bekendtgørelser og rubrikannoncer til Vort Landboblad senest:
;09:+(. +,5 (7903 23
Danske økologer er enige om, at restprodukter fra husholdninger, storkøkkener, industrien og have- parkaffald skal tilbage pü markerne.
principper, status, forvaltning og nye mulighederâ€?. - Ă˜kologisk landbrug og fødevareproduktion i Danmark har nĂĽet et stadie, hvor vi bĂĽde kan magte at arbejde mĂĽlrettet med at føre Ă€ere nĂŚringsstoffer og ressourcer tilbage fra by til land, og hvor samfundet samtidig har brug for, at vi gør det. Genbrug af restprodukter, affald eller ressourcer, som det retteligt er, er helt centralt i økologisk jordbrug. BĂĽde for at sikre nĂŚringsstoffer til planterne og for at holde hus med ressourcerne, siger Per Kølster, der er formand for Ă˜kologisk Landsforening. Blandt dagens hovedemner var de organiske restprodukter, der allerede er tilladt i økologisk jordbrug, og hvordan anvendelsen af disse kan fĂĽ større udbredelse. Alternativ nĂŚringstilførsel til jorden er nødvendig, hvis
det økologiske jordbrug skal udfase brugen af konventionel gødning. - Det er utrolig vigtigt, at vi økologer gĂĽr aktivt ind i debatten og tage stilling til recirkulering af nĂŚringsstoffer. Lige nu stĂĽr vi i en situation, hvor der er mangel pĂĽ økologisk gødning, samtidig med at vi har en klar mĂĽlsĂŚtning om at udfase brugen af konventionel husdyrgødning. Derfor er vi nødt til at se os om efter alternativer, der ikke kompromittere det økologiske mĂĽl om rene og sunde, økologiske fødevarer og en ren jord, siger Uffe Bie, der er formand for Ă˜kologisektionen, Landbrug & Fødevarer.
FÌlles udtalelse Dagens temamøde mundede ud i en fÌllesudtalelse fra deltagerne. Den siger blandt andet:
- Erhvervet og myndighederne skal i fÌllesskab se pü, hvorledes den nuvÌrende forvaltning af reglerne for anvendelse af tilladte jordforbedringsmidler kan justeres, sü det bliver mere interessant at efterspørge og anvende restprodukter fra husholdninger, storkøkkener, fødevareindustrien og have- parkaffald. - Der skal tages initiativer til, at politikerne og relevante ministerier ser det som en prioriteret opgave at tilvejebringe gode muligheder for, at restprodukter kan tilføres det økologiske landbrug. - Mineralsk fosfor er en ikke fornybar ressource, som forventes at vÌre opbrugt i løbet af de nÌste 100 - 200 ür. Mangel pü fosfor vil have store konsekvenser for fødevareproduktionen. Spildevandsslam kan vÌre en vÌsentlig kilde til recirkulering
af fosfor. Deltagerne foreslü derfor, at de danske myndigheder indleder et arbejde, der afdÌkker mulighederne for at opstille betingelser for anvendelse af spildevandsslam eller produkter udvundet af spildevandsslam, hvis det pü sigt skal kunne anvendes pü økologiske marker. Forslaget skal leve op til de økologiske mül og principper om en sund og ren jord og rene produkter. - Erhvervet skal løfte en kommunikativ indsats med samfundet om den rolle de spiller for genanvendelse og udnyttelse af samfundets ressourcer i landbruget. Erhvervet skal desuden tage hünd om at inddrage detailleddet og virksomheder i øvrigt i det videre arbejde med at forholde sig til betingelserne for genanvendelse af restprodukter og recirkulering.