LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD 121. ĂĽrgang - Nr. 18 - Onsdag den 30. april 2014
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
rd’s Markservice a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)
Flytning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . 575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder.
ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Arla vil udvikle den nĂŚste oste-Blockbuster pĂĽ det kinesiske marked, og derfor har den danske mejerigigant ĂĽbnet et innovationscenter i landet.
Nyt Arla-center skal udvikle oste til Kina
v/ Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Danskere vil kÌle for de kinesiske smagsløg De Àeste danskeres osteopdragelse starter med Ostehaps i madpakken og den smeltede ost pü pizzaen eller i cheeseburgeren. Senere für man som regel smag for en bredere vifte af ostetyper. I Kina – et land, der først i de senere ür er begyndt at udvikle en hang til ost – er ostevanerne stadig spÌde men under hastig udvikling. Arlas forretning i Kina er baseret pü import af højkvalitets mejeriprodukter fra Europa, herunder mÌlkepulver, langtidsholdbar mÌlk, og ost. Men et nyt innovationscenter skal nu sikre, at Arla i de kommende ür kan lancere helt nye produkter, der er udviklet og produceret speci¿ kt til kinesiske forbrugere.
- Det handler om at udvikle det nÌste blockbuster produkt til den kinesiske mejerikøler. Vi starter med at fokusere pü ost, og missionen er at skabe de helt rigtige osteprodukter, der für kineserne til at elske ost i forskellige sammenhÌnge, hvor man ikke før har vÌret vant til at spise ost. Men det skal ske pü en müde, der respekterer og bidrager til madkulturen i Kina, og derfor placerer vi centret i Beijing, siger Senior Vice President Frede Juulsen, der har ansvaret for Arlas kinesiske forretning. Lørdag indviede Prins Henrik of¿cielt det nye innovationscenter, som vil holde til i de nye fysiske rammer for det nye �China-Denmark Milk Technology Cooperation Centre� i Beijing. Her arbejder Arla sammen
med Kinas største mejeriselskab – Mengniu Dairy Group – for at styrke den kinesiske mejeriindustri, nür det gÌlder mÌlkekvalitet, sporbarhed og kontrolleret mÌlkeproduktion pü gürdene med udgangspunkt i Arlas skandinaviske kvalitetsprogram, Arlagürden. I første omgang vil selve innovationscentret bestü af ¿ re medarbejdere, der enten er mejerister eller innovationsspecialister med dansk eller kinesisk baggrund. De vil arbejde sammen med büde kunder og forbrugergrupper samt med Arlas strategiske partner pü det kinesiske marked, Mengniu. - I disse ür eksperimenterer Àere og Àere kinesere med mad, vin og vaner, og det skaber nye muligheder for en fødevareproducent som Arla.
HIMMERLANDS FUGESERVICE
Vi vil vÌre sü tÌt pü de kinesiske forbrugere som muligt for at kunne skabe smagsoplevelser, der passer til deres kost og smagsprÌferencer. Vores nye center i Beijing er en del af vores bestrÌbelser pü at spille en aktiv rolle pü det kinesiske ostemarked og samtidig skabe et langsigtet samarbejde med kunder og forbrugere igennem innovation, siger Frede Juulsen. Arla investerer i første omgang cirka 10 millioner kroner i etableringen og videreudviklingen af det nye innovationscenter i Beijing. Det bliver en del af Arlas globale strategiske innovationsarbejde med reference til Aarhus, hvor Arla netop nu er ved at opføre sit nye globale innovationscenter i Agro Food Park.
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Til samtlige jordbrugere Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad
Ă˜ko-tur til Frankrig med Agri Nord Nu er der mulighed for at komme pĂĽ en spĂŚndende inspirationsturen til det nordlige Frankrig, hvor klimaet minder om det danske. Hovedfokus pĂĽ turen er økologisk produktion af korn og grønsager. Turen foregĂĽr 24.-27. juni, og programmet rummer blandt andet besøg pĂĽ forskellige økologiske gĂĽrde med hver deres produktionsmetoder og afsĂŚtningskanaler. Undervejs bliver der
ogsĂĽ mulighed for at smage pĂĽ frugt, grønt, champagne, cider og det gode franske landkøkken. Turen gĂĽr ogsĂĽ forbi smut forbi Paris. Turen er Âż nansieret af Fødevareministeriet og Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter. Ă˜kologiprojektkonsulent hos Agri Nord, Linda Udklit, fortĂŚller kort om turen indhold: - De mange økologiske pro-
ducenter, vi besøger, kan fremvise alt fra nye og gamle kornsorter, hestebønner og lucerne til grønsager, solsikke og krydderurter. Vi skal desuden besøge et medlem af et formidlingsnetvÌrk for økologisk landbrug, og i den mere �eksotiske� afdeling hører ogsü et besøg hos en økologisk champagneproducent. Turen gür ogsü forbi et økologisk supermarked. Turen er gratis, men det
er nødvendigt at indbetale et depositum svarende til Àybillettens pris. Beløbet refunderes efter hjemkomst, dog ikke ved afmelding senere end 15. maj. Der er Ày fra Billund til Charles de Gaulle (Paris) tidligt 24. juni og retur sent 27. juni. NÌrmere information om programmet kan füs hos Agri Nords økologiprojektkonsulent Linda Udklit.
ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Aars Avis onsdag inden kl. 18.00 sĂĽ kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 pĂĽ tlf. 98 92 89 00
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Mælk er den mest bæredygtige drik Forskere har i Àere år diskuteret, hvordan forskellige fødevarer påvirker klimaet. Nyere forskning i bæredygtig kost tyder på, at det giver god mening at tage højde for næringsindholdet, når man kigger på forskellige fødevarers klimapåvirkning. Ifølge en ny undersøgelse fra Academy of Nutrition and Dietetics er mælk den drikkevare og en af de fødevaretyper, det giver mest mening at spise i forhold til både næringsværdi og klimapåvirkning. Og samtidig er mælk et relativt billigt produkt, som Àere og Àere rundt omkring i verden vil få mulighed for at nyde
Grøndalsgaard Testrup tilbyder:
SPREDNING AF MØG, PLØJNING, HARVNING, SÅNING TROMLING M.M. Kontakt JAN Tlf. 20 84 91 58 / 98 64 91 58
godt af i deres daglige kost. - Vi tror på, at vores produkter er en naturlig og vigtig del af en bæredygtig kost. Verdens befolkning stiger støt, og derfor bliver menneskets adgang til sikre og næringsrige fødevarer og vores brug af jordens ressourcer stadig vigtigere. Denne udvikling repræsenterer samtidig en god forretningsmulighed for Arla og alle Arlas mælkeproducenter, fordi vi ser os selv som en del af løsningen på den udfordring, siger Jais Valeur, koncerndirektør med ansvar for Arlas globale produktion og produkter. Mælk og andre mejeriprodukter er vigtige elementer i mange kostanbefalinger overalt i verden, fordi de er let tilgængelige, rige på næringsstoffer og fulde af højkvalitetsprotein og en lang række vigtige vitaminer og mineraler. Ifølge Jais Valeur vil Arla fokusere endnu mere på at bevare de mange sundhedsfordele i produkterne, samtidig med at man løbende nedbringer CO2-udledningen pr. kilo mælk. Det skal ske gennem investeringer, forskning og innovation i samarbejde med de bedste forskere og leverandører af mejeriteknologi.
OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Kirsten Holst ny leder af Videncentrets økologi Den ny leder af VFL Økologi er fundet Videncentret for Landbrug har med virkning fra 1. maj ansat Kirsten Holst som leder af centrets økologiafdeling. Hun får dermed ansvaret for at videreudvikle og markedsføre Videncentrets økologirådgivning, og at styrke den fortsatte udvikling af DLBR Dansk Økologi, der er et udviklingssamarbejde mellem en række lokale DLBR-virksomheder og Videncentret for Landbrug, Økologi. Den nye leder af økologiafdelingen er 51 år og uddannet agronom og HD i organisation. Hun kommer til Videncentret med bred erfaring fra forskningsverdenen og fra landbrugets eget rådgivningssystem. Kirsten Holst kommer til Videncentret fra Aarhus Universitet, hvor hun de seneste tre år har fungeret som chefkonsulent ved Det nationale Center for Jordbrug og Fødevarer. Hun kom til universitetet i 2004 og har siden har beklædt en række stillinger, blandt andet som leder af ledelsessekretariatet ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Hun begyndte karrieren i 1987 som kvægbrugskonsulent i Roskilde hos Familielandbruget og Landboforeningerne, og har haft Àere lederstillinger inden for landbrugsrådgivningen. Blandt andet var hun i perioden 2000-2004 chefkon-
Kirsten Holst står fra 1. maj i spidsen for Videncenter for Landbrugs økologiafdeling.
sulent for kvægrådgivningen i Sønderjysk Landboforening i Vojens. Kirsten Holst har gennem hele karrieren sideløbende beklædt en række tillidsposter, blandt andet var hun 2006-2013 formand for jordbrugsakademikernes fagforening JA, der tæller 5.500 medlemmer, ligesom hun har været formand for Foreningen af Dansk Landbrugskonsulenter. Den nye økologichef er født og opvokset på en kvægejendom i Sønderjylland, og bor i dag i Odder. Ivar Ravn, direktør i Videncentret med ansvar for økologiarbejdet, siger om ansættelsen af Kirsten Holst:
- Videncentret får med Kirsten en særdeles udadvendt og udviklingsorienteret pro¿l med et stort drive og kendskab til økologien – ikke mindst det lokale arbejde, som det foregår i DLBR Dansk Økologi. Hun kommer med en meget bred ledererfaring og har et omfattende netværk i både landbrugsrådgivning, forskning og interesseorganisationer. Dermed har hun præcis de kompetencer, som vi ser som afgørende for at afdelingens hold af fagligt stærke og engagerede medarbejdere, kan fortsætte den positive faglige og kommercielle udvikling af vores økologiarbejde.
Brorenovering lammer erhvervsliv og turisme Folketingskandidat for Konservative og næstformand i AgriNord, Henrik Dalgaard, Ndr. Borremosevel 10, 9600 Aars, skriver om renoveringen af Aggersundbroen:
Det virker jo mildest talt hovedrystende, at vejdirektoratet blot få dage før en ¿ re måneder lang hovedrenovering af Aggersundbroen orienterer berørte parter. Jeg har respekt for, at man sikrer en ordentlig bro, men tidspunktet er værst tænkeligt. En passage bredde på 2,60 under renoveringen giver simpelthen ingen mening, når landbrugserhvervet lovmæssig har tilladelse til bredere redskaber. Man har valgt en periode,
hvor landbruget har sin travleste sæson, og broen er livsnerven for mange bedrifter, entrepanører og maskinstationer. En græssnitter eller lignende er altså ikke en, man bare bygger om til lejligheden. Vi står også over for den travleste tid i forhold til turismeerhvervet. Nu kan folk holde i kø i timevis med et spor farbar og med lystsejlere der også gerne skal igennem. Jammerbugt er Nordjyllands største turistkommune og samtidig har rigtig mange golfentusiaster lejet sommerhuse på egnen, som vil opleve en af Danmarks største event begivenheder, nemlig når Europa touren kommer til Himmerland til august. Det glæder mig, at Vesthimmerlands Kommune, sammen med Jammerbugt har taget kontakt til trans-
portministeren om at gå ind i sagen. Det helt rigtige havde været, at vejdirektoratet havde indledt en dialog med de to kommuner, og man så havde drøftet løsningsforslag i fællesskab. Det jeg har hørt, er en masse forskellige begrundelser og undskyldninger om vejr, vind og hensigtsmæssig afskærmning på kørebanen. Men vi er simpelthen i en sådan situation, at der skal ¿ ndes alternativer. Enten må man Àytte renoveringen til efteråret, ellers bør der være mulighed for at arbejdet foregår fra kl. 22-06. Det vil uden tvivl fordyre renoveringen, men prisen for de gener erhvervslivet bliver ramt af, har helt uvurderlige konsekvenser. Vejdirektoratet og ministeren må i tænkeboks. Denne løsning dur ikke.
Gudstjenester Søndag den 4. maj 2014 Aars Kirke 10.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke 9.30 Blære Kirke ingen Gislum Kirke 10.00 Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke 9.30 Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 9.30-11.00 Bislev Kirke 9.30 Ejdrup Kirke 11.00 Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke 9.30 Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke 9.30 Salling Kirke 10.00 Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke ingen Vilsted Kirke 10.00 Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke ingen Malle Kirke ingen Overlade Kirke 10.00 Farsø Kirke 10.00 Vester Hornum Kirke 10.30 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg 9.00 Louns Kirke 10.00 Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke ingen Ullits Kirke ingen Foulum Kirke 10.30 Svingelbjerg Kirke 9.00 Trængstrup Frimen. ingen Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke ingen Durup Kirke 10.00 Rørbæk Kirke 9.30-10.00 Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke 10.00 Aarestrup Kirke 10.00 Haverslev Kirke ingen Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion var i uge 17 tilført 20 SDM kælvekvier, 5000-10500, 2 SDM kælvekøer, 58009600, 5 RDM kælvekvier, 7800-9200, 20 kødkvæg, 5600- 15300, 10 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 4000-7400, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 1000-4500, 46 kvier under 12 mdr. kødkvæg 7005100, 22 tyrer over 3 mdr. malkerace 800-4900, 16 tyrer over 3 mdr. kødkvæg 3600-8400, 20 tyrer under 3 mdr. malkerace 300 1700, 9 tyrer under 3 mdr. kødkvæg, 100-1600, 5 foldtyr 9000-13200, 6 hest 700-1200 Omsætning: 780300 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 18 Basis 381,73 (381,73). SPF+Myc 386,73 (386,73). SPF 390,73 (390,73). Økologi 768,55 (768,55). UKtillæg 15. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,03 (6,03) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
regningerne er få og udelukkende lavet på baggrund af eksempler indsamlet fra kommunerne, på steder hvor konsekvenserne af indsatserne i forvejen var små.
Tænk klimaet med
Agronom og vandløbsekspert, Jan Hjeds, opfordrer de nye vandråd til at trække i gummistøvlerne og komme væk fra skrivebordene.
Ekspert til nye vandråd: Tag gummistøvlerne på! Jan Hjeds håber, at de nye vandråd kommer ”ud i marken” Med miljøminister, Kirsten Brosbøls (S), nye virkemiddelkatalog får kommuner og vandråd nu femten nye virkemidler, der fremover skal bruges i arbejdet med at sikre et bedre vandmiljø. Men inden vandrådene kaster sig i lag med deres del af arbejdet, har agronom og vandløbsekspert, Jan Hjeds, overordnet ét råd til samtlige 23 vandråd. - Man skal huske, at formålet med vandplanerne udelukkende drejer sig om at forbedre vandmiljøet i vandløbene. Formålet er ikke at stjæle jord fra bønderne eller forsumpe markerne. Derfor skal man selvfølgelig bruge de virkemidler, som ikke forsumper jord. Det er jo lige ud af
landevejen, lyder det overordnet fra Jan Hjeds.
Mest for pengene For at kunne lave en god indsats for det fremtidige vandmiljø, er det vigtigt, at pengene rækker langt. Derfor mener Jan Hjeds vandrådene skal prioritere, hvor de får mest for pengene. - Og her har de altså muligheden for at sige; ’her giver en indsats ingen mening’. Den kompetence gav Ida Auken selv til vandrådene, da hun sidste år i miljøudvalget svarede, at en indsats, der ikke giver mening eller, som har store konsekvenser, skal ikke gennemføres, siger Jan Hjeds, der i det hele taget mener, at
vandrådene skal tage sine beføjelser til sig. - De skal vide, de har Àere kompetencer, end de umiddelbart tror. De skal ikke kun dosere det billigst tænkelige virkemiddel for Àest mulige kilometer vandløb. De skal først ¿ nde ud af, hvilke vandløb, der har potentiale til at blive forbedret. Det er helt afgørende, at man bruger kræfterne de rigtige steder. Så vandrådene er nødt til at tage gummistøvlerne på og gennemgå vandløbsstrækningerne, siger han. Selvom hovedparten af danske vandløb allerede er klassi¿ceret, så betyder det ifølge Jan Hjeds ikke, at klassi¿ceringen i udkastet til de kommende vandpla-
ner er foretaget er korrekt. Og ifølge ham har vandrådene - med tilsagn fra miljøministeriet - også beføjelser til at klassi¿cere. Inden de kommende vandplaner kan implementeres skal konsekvenserne kortlægges. Og ifølge Jan Hjeds er det ikke nok blot at se på de økonomiske konsekvenser, den såkaldte omkostningseffektivitet, som beskrevet i det nye virkemiddelkatalog. - Man være fuldstændig klar over, at omkostningseffektiviteten ikke er korrekt beskrevet i virkemiddelkataloget. De beløb, der er sat på, er ikke retvisende, siger Jan Hjeds og påpeger, at konsekvensbe-
Kinesiske mælkebønder vil bruge danske metoder Danskudviklet system skal forbedre produktionen Et simpelt arbejdsredskab der forbedrer produktionen i danske kvægstalde er nu blevet en eksportvare for Videncentret for Landbrug. Systemet består af enkle beskrivelser og tegninger af de daglige arbejdsopgaver i en kvægstald, der bliver hængt op, hvor den enkelte opgave udføres. - Det er et nyttigt værktøj, som mange danske mælkeproducenter benytter sig af, fordi det sikrer en ensartet og korrekt løsning af opgaverne - uanset, hvilken medarbejder, som udfører dem. Hvis der for eksempel er noget omkring kælvningen, så kan tegningerne vise, hvordan kalven ligger inden i koen. På den måde kan vi bedre demonstrere de konkrete opgaver, fortæller Ulrik Toftegaard Jensen, konsulent i Videncentret for Landbrug, der har stået for udviklingen af værktøjet. Det er baseret på systemet
SOP der står for standard operational procedures og bliver brugt i japansk bilindustri til at gøre produktionen ensartet og billig. Videncentret har så videreudviklet på SOP og skabt et arbejdsredskab der passer til en dansk kvægproduktion. Et redskab som Arlas kinesiske samarbejdspartner mejeriet Mengniu nu har købt rettighederne til at bruge i kinesisk mælkeproduktion. Mengniu stiftede bekendtskab med de danske SOP’er, da medarbejdere fra Videncentret i efteråret 2013 besøgte mejeriet og nogle af deres leverandører med henblik på undervisning i blandt andet gode malkeprocedurer. Ifølge Ulrik Toftegaard Jensen har også det kinesiske landbrugsministerium vist interesse for at bruge enkelte tegninger fra SOP’erne. - Ideen er, at de vil lave en
I arbejdet med de nye vandplaner har vandrådene også pligt til tage højde for klimaforandringer. Klimaforandringerne medfører jo, at afstrømningen er mindst en halv gang større fremadrettet. Og det vil sige, at det fremover vil være endnu mere vigtigt, at vandløbene har kapacitet til at fjerne vandet, siger Jan Hjeds og fortsætter: - I gamle dage regnede det 650 mm i Danmark, og der afstrømmede 250 mm. Nu regner der 750 mm, og det betyder, at der er langt mere vand, der skal afstrømmes. Og det er vandrådene nødt til at være opmærksomme
på. Så hvis man bruger nogle indsnævrende virkemidler, så har man virkelig et problem. Derfor er hovedreglen, at man ikke skal bruge de vandspejlshævende virkemidler. Selv om virkemidlerne har været efterspurgt længe, og selvom vandplanerne har været så længere undervejs at selv EU truer med at stille Danmark for EUdomstolen for manglende vandplaner, så opfordrer Jan Hjeds alligevel til besindighed. - Nu har Naturstyrelsen været 14 år om ikke at kunne ¿ nde ud af at lave vandplaner, så er det simpelthen utidigt, hvis de tror, at vandrådene kan gøre det her arbejde ordentligt på fem minutter. Det skal man overhovedet ikke lade sig stresse af. Det tager tid at lave gode vandplaner, slutter Jan Hjeds.
Fødevaresikkerhed på skemaet i Århus Danmark er et af de allerbedste lande til at sikre, at vi ikke bliver syge af den mad, vi spiser. Den kendsgerning har Verdensbanken fået øje på, og har derfor lagt en tredages konference i Agro Food Park, hvor Videncentret for Landbrug 24.-26. april var vært. Ved konferencen mødtes 50 fødevareeksperter fra hele verden for at lære af danskernes måde at arbejde med fødevaresikkerhed. Det skete blandt andet gennem besøg hos landmænd, fødevareproducenter og forskningsinstitutioner. En del af deltagerne, primært fra tredjeverdenslande, fortsatte efter konferencen på et træningskursus arrangeret af Videncentret. Her lærte de mere detaljeret om en række af de koncepter, som er med til at sikre dansk succes inden for fødevaresikkerhed. At verdensbanken har
fået øje på Videncentret for Landbrug og Agro Food Park er noget, der i høj grad glæder arrangørerne. - Det er en meget stor cadeau til Videncentret og dansk fødevareindustri i det hele taget, at Verdensbanken vælger os som samarbejdspartner, siger Gitte Grønbæk, direktør i Videncentret for Landbrug, Kvæg. - I Danmark er vi generelt rigtigt dygtige til fødevaresikkerhed og prioriterer det højt. Samtidig har vi et tæt og godt samarbejde mellem de private virksomheder og det offentlige noget, og det er noget, der i høj grad imponerer og inspirerer udenlandske gæster. Her skiller Danmark sig virkeligt ud, siger Gitte Grønbæk. Ved konferencen var der deltagere fra Armenien, Ukraine, USA, Senegal, Canada, New Zealand, Zambia, Grækenland, Moldova, Holland og Kina.
KØB OG SALG SÆLGES Byghalm til foder og minibig. Agnar Hansen, Rørbæk
Tlf. 29 45 99 56
KØBES: Et simpelt arbejdsredskab der forbedrer produktionen i danske kvægstalde er blevet en eksportvare for Videncentret for Landbrug. lille folder, som alle kinesiske kvægbønder kan få, forklarer han. Kina er det tredje land,
som køber rettighederne til at bruge de danske SOP’er. Også Norge og Finland har taget værktøjet til sig.
Såmaskine 2,5 - 3 m. Tlf. 22 53 13 39
Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
il ncen t o n n a Husk
lad b o b d n a Vort L
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
hverdagen til at hænge sammen på bedriften. - Agri College Aalborg er under hele processen den praktiske tovholder på læringsforløbet, mens landmanden er mester og dermed står for den praktiske oplæring og har mulighed for at sætte sit eget præg på denne, siger uddannelseschef hos Agri College Aalborg, Niels Kjeldsen. Den individuelle uddannelsesplan afsluttes med en praktisk prøve, som afvikles ude i virksomheden, og udstedelse af bevis på, at mesterlærlingen har fået en grundig indføring i danske standarder, produktionsmetoder og arbejdsmiljø. Forløbet afsluttes med et 16 ugers skoleforløb som fuldender landbrugsassistent-uddannelsen.
Brug for mellemledere Agri Nord, her repræsenteret ved teamleder Vittus Bernlow (t.v.), og Agri College Aalborg ved uddannelseschef Niels Kjeldsen, har indgået en uddannelsesaftale for ufaglærte.
Agri Nord indgår aftale med Agri College Aalborg Større Àeksibilitet skal få Àere ind i landbruget Dansk landbrug er til stadighed udfordret i forhold til at sikre nok faglærte unge, til at landbruget kan rekruttere tilstrækkelig med kvali¿ceret arbejdskraft. For at afhjælpe denne udfordring har Agri Nord indgået et samarbejde med Agri College Aalborg, som giver landbruget bedre mulighed for at opkvali¿cere ufaglærte medarbejdere gennem individuelle forløb i skolens landmandsuddannelse. Den nye uddannelse ligner i højere grad en mesterlære, hvor landmanden har
større ansvar for oplæringen af medarbejderen. Den er samtidig mere Àeksibel for landmanden, da de ikke er afhængige af opstart en bestemt dato to gange årligt. Desuden er skoleforløbet primært placeret som afslutning på uddannelse. Dermed er det nemmere at passe ind i den travle hverdag på bedriften, hvor landmaden er afhængig af elever, som skifter mellem skole og praktik Àere gange gennem uddannelsen. Det er Agri Nord, der har
taget initiativ til samarbejdet med Agri College Aalborg. Teamleder for Rekruttering & HR, Vittus Bernlow, forventer især, at mange udenlandske landbrugsmedhjælpere vil være interesseret i forløbet. - Vi oplever, at både landmænd og elever - især de udenlandske - gerne vil starte med praktikdelen. Det giver blandt andet begge parter mulighed for at bruge de tre måneders prøvetid på at vurdere, om samarbejdet fungerer, i stedet for at ele-
verne først kommer ud på bedriften efter ¿ re måneder på skole, siger Vittus Bernlow.
Præg på uddannelsen Den nye uddannelse hedder International Ny Mesterlære – New Apprenticeship. Programmet sikrer, at oplæringen sker under ordnede forhold og under hensyntagen til de ofte vidt forskellige erhvervs- og arbejdspladserfaringer, som medarbejderne har med i baggagen. Det tager i alt to år lige-
som den traditionelle uddannelse som landbrugsassistent. Under International Ny Mesterlære underskriver arbejdsgiveren, medarbejderen og en kontaktlærer på Agri College Aalborg en aftale, der i detaljer fastlægger, hvad der skal ske i oplæringen, og om det skal ske på Agri College Aalborg eller på bedriften. Dette velstrukturerede og individuelle forløb gør det nemmere for arbejdsgiveren at planlægge et godt arbejdsÀow og dermed få
Agri Nord er med til at ¿ nde eleverne til landbruget blandt andet via et stort netværk i Østeuropa. - Vi hjælper desuden landmændene med at få styr på kontrakter, løn og overenskomst samt rådgive om, hvordan han kan sammensætte forløbet på bedriften, siger Vittus Bernlow. Han håber at Àere landmænd igen vil begynde at ansætte elever fremfor udelukkende at ansætte ufaglærte medhjælpere. - Vi har svært ved at ¿ nde danske mellemledere især i svineproduktionen. Derfor er der brug for at vi får opkvali¿ceret de dygtige udlændinge som arbejder i staldene. Det håber vi, at denne mere Àeksibel mesterlære kan være med til, lyder det fra Vittus Bernlow.
Salget af økologi sætter rekord for 10. år i træk Danskerne sætter handling bag deres øko-holdninger Der blev solgt økologiske fødevarer for 5,8 milliarder kroner i de danske supermarkeder i 2013, hvilket er en stigning på seks procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som har registreret den økologiske omsætning i ti år – og i alle årene har der været fremgang. - Økologiske varer fylder mere i danskernes indkøbskurve end hos nogen andre i verden, og der er god grund til at glæde sig over, at økologisalget fortsat stiger. Ø-mærket har bidt sig fast blandt danskerne som garant for rent drikkevand, høj dyrevelfærd og rene fødevarer, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening – Danmarks forening af økologiske forbrugere, virksomheder og landmænd.
En af højdespringerne blandt de økologiske varer er æg, som i 2013 havde en salgsvækst på hele 24 procent, hvilket ifølge Henrik Hindborg skyldes bl.a. en stigende interesse for dyrevelfærd. Hos Dansk Supermarked mærkes forbrugernes interesse for økologiske varer tydeligt. - Salget af økologiske varer stiger år for år i vores butikker, og det er især frugt og grønt samt mejeriprodukter, der ryger i indkøbskurvene i både Føtex, Netto og Bilka, siger Henrik Kjeldsen, indkøbsdirektør for ferskvarer hos Dansk Supermarked, som forventer, at den positive udvikling fortsætter. Det samme gør sig gældende hos Coop, hvor økologi-salget på tværs af kæ-
derne steg mærkbart i løbet af 2013. - Den økologiske omsætning nåede et markant højere niveau i slutningen af året end i starten, og vi forventer yderligere vækst i 2014, siger Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop og peger på, at 40 procent af Coop’s kunder ifølge en undersøgelse forventer at bruge endnu Àere penge på økologi i år end de gjorde i 2013. Tallene fra Danmarks Statistik viser en stigning i salget af økologisk mælk på ¿ re procent i 2013, og de økologiske mejerier Arla, Thise og Naturmælk oplever en yderligere forstærket vækst i starten af 2014. - Vi ser en voksende efterspørgsel på den økologiske mælk, og signalet fra vores kunder er også klart, at de
vil være der fremadrettet, siger Nelly Riggelsen, marketingschef hos Naturmælk, der kan registrere en vækst i salget på næsten 10 procent i første kvartal af 2014 målt op imod første kvartal af 2013. Omkring 30 procent af den mælk, der bliver solgt i Danmark, er økologisk. Samtidig med, at salget af økovarer stiger i dagligvarehandlen, fylder økologien også mere og mere i de danske kantiner, restauranter og institutioner. Salget af økologi til landets private og offentlige storkøkkener er vokset med 9,4 procent fra 2012 til 2013 og den økologiske omsætning er således mere end fordoblet siden 2009, viser tal fra landets største grossister.
Danskerne har for 10. år i træk øget deres forbrug af økologiske varer.