LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD 121. årgang - Nr. 19 - Onsdag den 7. maj 2014
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
M s a ’ r d kservice r a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)
Flytning af gylle ...............575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder.
ENTREPRENØR- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
SUGE / BLÆSE BIL Til at løse din opgave nu og her! Også mulighed for sug / blæs med et helt træk
Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer i en ny rapport om, at problemet med resistente bakterier er langt større end hidtil antaget.
WHO: Antibiotikaresistens er en alvorlig sundhedstrussel
VOGNMANDSFORRETNING A/S Tulipanvej 22 . 9640 Farsø . Tlf. 98 63 11 22 . www.b-andersen.dk
Tryksager til landbruget...
Advarer i en ny rapport om, at resistente baktierier er løbet løbsk En ny verdensomspændende undersøgelse slår fast, hvad mange forskere længe har forudset: Udviklingen af antibiotikaresistente bakterier er løbet løbsk, og den alvorlige trussel er ikke længere en forudsigelse for fremtiden - det sker lige nu i alle regioner i verden. Det skriver Ingeniøren. dk. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har for første gang undersøgt omfanget af antibiotikaresistens på verdensplan og konkluderer i rapporten på baggrund af data fra 114 lande, at vi ikke længere kan være sikre på at kunne blive kureret for infektioner, fordi bakterier i stigende grad udvikler resistens over for de antibiotika, som tidligere har kunnet bekæmpe dem. Uden en akut koordineret indsats fra alle spillere er verden på vej mod en post-antibiotika-æra, hvor almindelige infektioner og småskader, der i årtier har kunnet kureres, igen kan koste patienter livet, lyder det fra Keiji Fukuda, der er
assisterende generaldirektør for sundhedssikkerhed i WHO. - Effektiv antibiotika har været en af grundpillerne til, at vi kan leve længere, sundere og drage nytte af moderne medicin. Med mindre vi skrider drastisk ind for at forhindre infektioner og samtidig ændrer den måde, hvorpå vi producerer, udskriver og bruger antibiotika, vil verden miste flere og flere af de sundhedsmæssige fordele, og konsekvenserne vil være katastrofale, siger Keiji Fukuda i en pressemeddelelse. WHO konkluderer, at antibiotikaresistensen spreder sig blandt mange forskellige infektionstyper, men rapporten fokuserer særligt på resistens i syv forskellige bakterier, der giver almindelige og alvorlige sygdomme som blodforgiftning, diarré, lungebetændelse, urinvejsinfektioner og gonoré. WHO har fundet resistens for antibiotika - særligt for de typer, som kan være den sidste og eneste
mulighed for behandling over hele verden. Særligt i de europæiske lande afslører rapporten en høj grad af resistens over for 3. generations cephalosporiner. I visse områder er hele 60 procent af infektioner med staphylococcus aureus registreret som værende antibiotikaresistent - almindelig kendt som MRSA - så de ikke længere kan behandles med almindelige antibiotika. WHO-rapporten fremhæver, at mennesker inficeret med MRSA estimeres til at have 64 procent større sandsynlighed for at dø i forhold til mennesker med en ikkeresistent type af stafylokokinfektionen. Samtidig forhøjer det omkostningerne for sundhedssystemet i form af mere intensiv pleje og længere hospitalsophold. Resistensudviklingen mod cephalosporiner, der også er sidste udvej til at bekæmpe gonoré, er bekræftet i både Østrig, Australien, Canada, Frankrig, Japan, Norge, Sloveni-
en, Sydafrika, Sverige og Storbritannien. Hver dag bliver en million mennesker smittet med gonoré verden over. På verdensplan har resistensen bredt sig til de antibiotika, som kan være sidste og eneste mulighed for at behandle livstruende infektioner. Eksempelvis er den multiresistente K. pneumoniae-bakterie en væsentlig årsag til hospitalserhvervede infektioner som lungebetændelse. Den kan i mere end halvdelen af tilfældene ikke behandles. Samtidig er resistensen mod et af de mest brugte antibakterielle lægemidler til behandling af urinvejsinfektioner forårsaget af E-coli - fluoroquinoloner meget udbredt. I 1980’erne, da lægemidlet blev introduceret, var resistensgraden lig med nul. I dag virker behandlingen med disse stoffer ikke længere på over halvdelen af patienterne i mange dele af verden.
AARS BOGTRYK & OFFSET Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S Himmerlandsgade 150 . 9600 Aars . Telefon 98 62 17 11
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED
Maskinrep.dk v/Henrik Overgaard
SERVICE OG EFTERSYN: · Entreprenørmaskiner · Staldmaskiner · Fuldfodring · Mejetærskere · A/C anlæg SALG AF: · Reservedele/sliddele
20 23 93 32
www.maskinrep.dk
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
GRÆSAREALER 4 tdr. i Mejlby og 5 tdr. i Suldrup UDLEJES TLF. 51 43 10 96
Danish Crowns slagteri i Herning var ikke ramt af svinepest, og det kører atter i højeste gear.
Veterinærmyndighederne afblæser svinepestalarm
Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22 SÆLGES Byghalm til foder og minibig. Agnar Hansen, Rørbæk
Tlf. 29 45 99 56
NIBE DYRSKUE
Danish Crown-slagteri i Herning er fri af mistanke Mange har holdt vejret i nervøs spænding, mens Fødevarestyrelsen har fået analyseret prøver fra et dødt svin, der siden onsdag har sat produktionen i stå på svineslagteriet i Herning. Nu er både svinepest og afrikansk svinepest udelukket som dødsårsag, og hos erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer glæder man sig over, at beredskabet endnu en gang har vist sit værd. - Det er usandsynlig vigtigt, at vi holder et vågent
øje med svinepest i Danmark, da det vil have kæmpe konsekvenser for Danmarks eksport af svinekød, hvis vi oplever et udbrud. Derfor konstaterer jeg med glæde, at beredskabet virker så godt, som det gør. Stor ros til Fødevarestyrelsen, der hurtigt og sikkert har håndteret situationen, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion Erik Larsen. Onsdag morgen fandt man et dødt svin på Danish Crowns slagteri i Herning, og da man ikke kunne
udelukke at dødsårsagen kunne være svinepest, lukkede man rutinemæssigt slagteriet, indtil mistanken kunne af kræftes. Veterinærmyndighederne fra Fødevarestyrelsen kunne imidlertid ikke umiddelbart, ved besøg i den besætning svinet kom fra, udelukke svinepest, og derfor blev en række prøver sendt til undersøgelse hos DTU Veterinærinstituttet. Det er disse prøver, der nu endeligt af kræfter mistanken om svinepest: - Sidste år eksporterede de
danske svineproducenter for 32 milliarder kroner, så der er rigtig meget på spil her. Vi har i Danmark et højt beredskab og lever højt på vores fødevaresikkerhed. Det skal vi blive ved med at værne om, siger Erik Larsen. Svineslagteriet i Herning har genopstartet produktionen og kører atter på fuld kraft. Der har ikke været konstateret svinepest i Danmark siden 1933, og den afrikanske svinepest har aldrig været i Danmark.
TORSDAG DEN 5. JUNI 2014
Tilmelding til Nibe Dyrskue, senest torsdag den 15. maj Tilmelding til Birthe Dencker Sørensen, Agri Nord, tlf. 96345226 / mail: bds@agrinord.dk, - eller til Jørgen Buur Pedersen, Viking, tlf. 21472674, som vil aflægge besøg angående udtagelse af dyr. HUSK: Nye sundhedsregler!
DYRSKUEUDVALGET
Landmændene står foran en Àot kornhøst
Afgrøderne på de danske kornmarker står Àot Danske landmænd står foran en god høst. Sådan lyder vurderingen i NaturErhvervstyrelsen. - Vintersæden står rigtig godt i år. Den er to-tre uger foran normalen, forklarer agronom Søren Thorndal Jørgensen i NaturErhvervstyrelsens Center for Jordbrug. Dermed tegner det i øjeblikket til, at årets kornhøst bliver bedre end de 9,1 mio. ton korn, som danske landmænd høstede sidste år. Den milde start betyder, at planterne har en længere vækstsæson og derfor bliver mere robuste, forklarer han. - Man kunne tro, at jo længere vækstsæson planterne
har, jo længere tid har de til at få sygdomme. Men faktisk er de bare mere robuste til at klare strabadserne, siger Søren Thorndal Jørgensen. Hos landbrugsrådgivningsselskabet LMO melder planteavlsleder Ole Møller Hansen også om et ¿ nt høst-potentiale på markerne. - Sidste år var mange marker hårdt skadede efter vinteren. Sådan er det slet ikke i år, siger han.
Kan klare tørke Fra NaturErhvervstyrelsen vurderer Søren Thorndal Jørgensen, at de danske afgrøder kan klare en del modgang i form af varme
dage og decideret tørke, før høsten indledes i juli. - Rodnettet er nu så veletableret efter en mild vinter, at der skal rigtig meget modstand og dårligt vejr til, for at det ikke bliver en god høst, siger han. Han tør dog ikke slå fast, at danske landmænd er på vej mod en rekordhøst. Den hidtidige bedste kornhøst opnåede danske landmænd i 2009 med 10,2 mio. ton, opnået efter en mild vinter og et varmt forår. - Det er trods alt vanskeligt at spå om så tidligt, og resultatet kendes først, når mejetærskerne begynder at rulle ud i kornmarkerne, siger han.
Meget tyder på, at de danske landmænd kan se frem til en rigtig god kornhøst i år. Den milde vinter og det lune forår har i hvert fald givet kornet optimale betingelser.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
mange forskellige it-systemer og app’s til at registrere tidsforbrug i marken, holde styr på foderforbrug, fødsler og brunst. Det ville da være herligt, hvis alt dette kunne samles i ét medie, siger han.
Stort potentiale
Et forsøg, som Erhvervsakademi Aarhus og Videncentret for Landbrug står bag, skal vise, hvor stor gevinst danske landmænd kan have af de højteknologiske Google Glass.
Danske landmænd tester Googles fremtidsbrille Blandt de første i Danmark til at teste brillernes funktioner Googles meget omtalte internetbrille spiller en central rolle i et nyt projekt mellem Erhvervsakademi Aarhus og Videncentret for Landbrug.
I Danmark ¿ ndes brillen endnu kun i få eksemplarer, og ét af dem kommer snart til at sidde på næsen af en dansk landmand. -Projektet vil involvere da-
BLANDEDE
tamatiker- og jordbrugsteknologstuderende og virksomheder, og vi ser frem til at kunne være blandt de første i Danmark, der arbejder med denne nye teknologi. Der er mange spændende indgangsvinkler med briller som disse, siger udviklings- og innovationschef Hanne Troels Jensen fra Erhvervsakademi Aarhus.
Googles brille er et elektronisk medie med en skærm og et kamera, der via stemmekommandoer og en berøringsÀade leverer efterspurgt data i brugerens synsfelt. Brillen kan også optage foto og video og dele det med andre. Hos kvægproducent Mikkel Juhl Nielsen fra
Følle er brugen af tablets og smartphones allerede vigtige værktøjer i hverdagen. Han er spændt på, om brillen kan blive et endnu bedre it-redskab til at forbedre overblikket og dermed bundlinjen. - Det lyder da lidt fremmed og science ¿ctionagtigt at skulle gå rundt med, men i dag bruger vi jo allerede
Jurist: Alpereglen bliver helt umulig at overholde Bæredygtigt Landbrug vil have reglen droppet Jens Axel Kruchov, advokat, partner
Rune Hyllested, advokat, partner
Shapol Nejad, advokat, partner
FÅ EN ADVOKAT, DER TROR PÅ DIN SAG Trafikskade • Arbejdsskade • Patientskade • Faldskade Er du kommet til skade? Så lad os sikre dig den størst mulige erstatning helt uden risiko. Vi tilbyder nemlig: ”Ingen erstatning = Ingen regning” så hvis du ikke får erstatning, har vi arbejdet gratis for din sag.
STORM Advokatfirma I/S J. F. Kennedys Plads 1 K, 6. sal 9000 Aalborg Messevej 2, 9600 Aars T: +45 7230 1205 F: +45 7230 1204 mail@stormadvokatfirma.dk www.stormadvokatfirma.dk
Hos STORM Advokatfirma tror vi 100% på din sag – ellers siger vi nej til at tage den. Vi er startet i 2013 som et stærkt team; alle eksperter med en solid baggrund og stor erfaring.
Ring til os i dag på 7230 1205 eller læs mere på stormadvokatfirma.dk
Med et snuptag forsøgte fødevareminister Dan Jørgensen (S) at imødegå den kritik, der havde regnet ned over den såkaldte ’alperegel’, da han kort inden et åbent samråd om netop denne omstridte regel, meldte ud, at man ville ændre på indholdet i reglen. Men ændringen har ikke betydet, at kritikken er forstummet. Jurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, er stadig mere end betænkelig. - Den nye alperegel savner stadig videnskabeligt belæg, selv om det var det, Dan Jørgensen lagde vægt på, da han ændrede reglen. Der er grundlæggende ikke noget problem med jorderosion i Danmark, og fokus på skråninger savner i den grad videnskabeligt belæg, siger Nikolaj Schulz og uddyber: - Hvis der endelig skulle diskuteres en erosionsudfordring, så burde det være vinderosion på sandjorde eksempelvis i Vestjylland. Dette er i vidt omfang imødekommet med læhegn og vinterafgrøder.
Fødevareministeren burde rose landbruget for at have løst de væsentligste udfordringer i stedet for at op¿nde nye fortænkte problemer. At reglen sigter mod at afhjælpe problemer, juristen simpelthen mangler videnskabelig dokumentation for eksisterer i Danmark, er imidlertid ikke det eneste problem med den. - Det nye kort, styrelsen har offentliggjort, demonstrerer meget ¿nt, hvor fortænkt
og akademisk en regulering kan blive. Alpereglen bliver umulig at overholde. Fødevareministeren er ved at løse et teoretisk ikke-problem med voldsomt indgribende regler, der reelt er tilfældig braklægning på bakketoppe, forklarer Nikolaj Schulz. Et helt tredje problem med reglen, som den er nu, er af økonomisk art. Det er nemlig sådan, forklarer juristen, at hvis staten tvinger en landmand til
Landbruget fremsatte tilbage i 2009 en vision om ’landmandsbrillen’, der giver relevante informationer og data på stedet og uden brug af hænder. Nu, hvor Erhvervsakademi Aarhus stiller Google Glass og knowhow til rådighed for projektet, er denne vision kommet et stort skridt nærmere målet. Det siger chef konsulent Nicolai Fog Hansen fra Videncentret for Landbrug. - Vi ser et stort potentiale i Google Glass og brillens mulighed for at optimere arbejdsprocesser i et erhverv, hvor medarbejdere ikke kan have en computer med sig og helst skal have begge hænder frie. Mængden af data og informationer øges konstant, og landmanden mister hurtigt overblikket. Han bliver derfor nemt låst fast bag skærmen på kontoret, selvom der er behov for ham ude i bedriften. I dag er alternativet en stigende mængde forskellige håndholdte enheder – én til hvert system. Landmanden har behov for adgang til relevante informationer og data dér, hvor han er, og her kan brillen blive et vigtigt hjælpemiddel, siger han. at tage jord ud af drift, må de også kompensere for det. - Der er tale om klokkeklar ekspropriation. Staten bør betale landmanden for den jord, han nu ikke længere må dyrke, siger Nikolaj Schulz. Bæredygtigt Landbrug har søgt aktindsigt i den seneste dialog mellem NaturErhvervstyrelsen og henholdsvis Landbrug & Fødevarer og DCA, da foreningen er blevet nægtet aktindsigt i dialogen mellem styrelsen og ministeriet. - Vi vil have alpereglen helt fjernet, og vi fortsætter kampen til det lykkes, selvom myndighederne forsøger at stikke os en kæp i hjulet, siger Nikolaj Schulz.
Fødevareminister Dan Jørgensen (S) vil ændre i den såkaldte ”alperegel”, men står det til Bæredygtigt Landbrug, skal reglen helt droppes.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Erfaren leder bliver ny direktør for svinebønder Claus Fertin overtager direktørjobbet i VSP Det er en erfaren leder og en direktør med et solidt afsæt inden for naturvidenskab og økonomi, der 1. august sætter sig i direktørstolen i Videncenter for Svineproduktion (VSP). Claus Fertin, 45 år, er uddannet agronom og Ph.d. i Økonomi, og har siden 2010 været adm. direktør i VikingGenetics. Før det har han været direktør i Slagteriernes Forskningsinstitut og for Fellesslakteriet i Oslo. Den nye VSP-direktør har sideløbende med sin professionelle karriere suppleret sin uddannelse med ledelseskurser på velrenommerede uddannelsesinstitutioner som IMD og INSEAD. Formanden i VSP Erik Larsen hilser den nye direktør velkommen. - Med Claus Fertin får vi en person, der kan løfte hele organisationen. Han vil med sin stærke baggrund være et stort aktiv i arbejdet med at bringe VSP igennem de administrative og faglige udfordringer, der skal håndteres. Derudover har han en solid indsigt i den forskning,
Har gyllekanalen sagt stop... Ring Oudrup op!
Claus Fertin tiltræder 1. august stillingen som direktør for Videncenter for Svineproduktion.
udvikling og innovation, der sker inden for erhvervet og kan dermed være med til at styrke hele området fremover, siger Erik Larsen. Jan Mousing, adm. direktør på Videncentret for Landbrug, ser også frem til samarbejdet med den nye direktør. - Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at tiltrække Claus Fertin som ny direktør i VSP. Med Claus Fertin får vi stærk ledererfaring koblet med stor forretningsforståelse, siger Jan Mousing. I forbindelse med, at det for nylig er besluttet, at VSP overføres til Videncentret for Landbrug fra 1. januar 2015, vil Claus Fertin blive en del af Videncentrets direktion.
Med stillingen som VSPdirektør vender Claus Fertin tilbage til svinesektoren, som han i forskellige sammenhænge har været knyttet til i en årrække, inden han i 2009 kom til DONG Energy og i 2010 til VikingGenetics som adm. direktør. - Den danske svinesektor er den mest innovative og effektive set på verdensplan, og det bliver en spændende udfordring at skulle være med til at videreudvikle mulighederne i erhvervet, så vi kan fastholde den unikke position branchen har, siger Claus Fertin og tilføjer, at han også ser frem til at bidrage til at styrke både VSP og Videncentret for Landbrug ved yderligere integration af de mange stærke faglige miljøer. Bestyrelsesformanden i VikingGenetics, Lars-Inge Gunnarsson, ønsker Claus Fertin held og lykke i det nye job. - Claus Fertin har gjort det rigtig godt i VikingGenetics. Han har som adm. direktør gennemført en større omlægning og fusion i VikingGenetics og været meget dygtig til at integrere virksomhederne i hhv. Danmark, Finland og Sverige, siger Lars-Inge Gunnarsson.
Gyllespuler
Gudstjenester Søndag den 11. maj 2014 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 9.30 Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke 10.00 Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 19.30 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke ingen Sønderup Kirke 19.30 Suldrup Kirke ingen Bislev Kirke 11.00 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke ingen Salling Kirke ingen Oudrup Kirke 9.30 Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke ingen Malle Kirke 9.30 Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 10.00 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke 19.00 Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke 10.30 Strandby Kirke ingen Ullits Kirke 9.00 Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke ingen Trængstrup Frimen. 10.00 Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke 19.30 Durup Kirke ingen Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke 9.30 Stenild Kirke 11.00 Brorstrup Kirke 10.15 Ravnkilde Kirke 9.00 Aarestrup Kirke 10.30 Haverslev Kirke 9.00 Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion
Slamsugning med højtryksspuler Døgnservice tlf. 22232464 Med m til jern agnet
Beton knusning med mobil knuser værk. Tlf. 22203790
w w w. o u d r u p - s t e n l e j e . d k
NaturErhvervstyrelsen var før påske bekymret for, om Danmark ville opfylde landekvoten for permanent græs, men indberetningerne viser, at det lykkedes at komme over de 95 procent, som EU kræver.
Landmænd i mål med permanent græs Før påske var NaturErhvervstyrelsen bekymret for, at for mange landmænd ville omlægge permanente græsarealer for at dyrke afgrøder i omdrift. Danmark kunne dermed komme i fare for ikke at opfylde landekvoten for permanent græs. - Med de indberettede tal fra Fællesskemaet 2014, kan vi se, at Danmark ikke er faldet under landekvoten for permanente græsarealer, og derfor har landmændene ingen problemer, siger enhedschef Lotte Dige Toft fra NaturErhvervstyrelsen.
Af de over 42.000 modtagne fællesskemaansøgninger ses det, at der er indberettet permanente græsarealer svarende til 98 procent af Danmarks landekvote for permanent græs. Hvis andelen var faldet under 95 procent af Danmarks landekvote, kunne EU kræve, at der skulle indføres et forbud mod omlægning af permanent græs til andre afgrøder end græs. I stedet kan den enkelte landmand som hidtil omlægge permanent græs, hvis det er den optimale løsning i driften af hans arealer.
var i uge 18 tilført 1 SDM kælvekvier, 5000, 1 RDM kælvekøer, 8100, 26 kødkvæg, 5800-15300, 1 kvie over 12 mdr. malkerace, 4600, 6 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 7000-8300, 19 kvier under 12 mdr. malkerace, 200-3400, 40 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1300-7900, 5 tyre over 3 mdr. malkerace, 14003500, 18 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2500-7900, 10 tyre under 3 mdr. malkerace, 600-900, 2 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1000-1500 og 1 foldtyr, 7400. Omsætning: 647000 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 19 Basis 381,73 (381,73). SPF+Myc 386,73 (386,73). SPF 390,73 (390,73). Økologi 768,55 (768,55). UKtillæg 15. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,03 (6,03) kr.