LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD 121. ĂĽrgang - Nr. 26 - Onsdag den 25. juni 2014
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
SkĂĽrlĂŚgning af raps og helsĂŚd med 12, 16 og 21 fods maskiner
Vesterbølle P/S Maskinstation Maskinstation v/ John Andersen
SKÅRLÆGNING AF RAPS Billigere end nedvisning
Jagten pü de bedste bøffer I Türs eksperimenterer man for at ¿nde det bedste foder Vi er hos kødkvÌgavler Jørgen Larsen. Til daglig har han 30 køer af racen Charolais med tilhørende opdrÌt, som gür og grÌsser pü omrüdet ved Nr. Sørup. Pü en dag med høj solskin kan det vÌre svÌrt at forestille sig, at Jørgen Larsen har müttet kÌmpe mod frost og sne. For tre-¿re ür siden tog et par hürde vintre, med masser af frost, livet af kvÌgets grÌs. - Pludselig skulle vi til at lÌgge hele arealet om, og da kom jeg til at se, hvad det egentlig betød for min tegnebog. For det første temmelig meget arbejde, men for det andet ogsü en temmelig stor omkostning. Derfor ville jeg godt prøve at ¿nde nogle grÌsarter, der var mere robuste, og som passede lidt bedre til min produktion, fortÌller Jørgen Larsen. I 25 ür havde Jørgen Larsen kørt med de to blandinger 22 og 24, som primÌrt bestür af rajgrÌs. Og spørgsmület var, om han skulle fortsÌtte med dem. Gennem sit engagement i Dansk KødkvÌg blev Jørgen Larsen en del af en landsdÌkkende kampagne for at ¿nde en ideel sammensÌtning af grÌs til kødkvÌg. Bag kampagnen stür Videncentret for Landbrug og tre af de største leverandører af grÌsfrø: DLF-Trifolium, DSV Frø Danmark og Linds. For tre ür siden etablerede de ¿re forsøgsdemonstrationsmarker rundt omkring i Danmark, hvoraf Jørgen
Larsens er den ene af dem. Formület med markerne er at øge interessen for afgrÌsning og valg af blandinger til kødkvÌg. Blandt andet ved at küre den bedste blanding. Resultatet er nu ved at blive evalueret. En af dem, som bedømmer resultatet, er fagchef for Grovfoder hos LandboNord, Brian B. Søndergaard. Han er overrasket over resultatet. - Det er nÌsten skrÌmmende at se sü stor forskel, der er. Der er kvalitetsmÌssigt stor forskel pü, hvor langt grÌsarterne er fremme. Det gør, at man bør overveje en strategi for, hvad der passer til ens egen bedrift og jord, siger Brian B. Søndergaard. Selve grÌsmarken bestür af 11 blandinger/sorter af grÌs i cirka seks meter striber, der er 50 meter lange. Frøproducenterne DLFTrifolium, DSV Frø Danmark og Linds har doneret frøblandingerne, mens Videnscentret for Landbrug har stüet for demonstrationsforsøgene. Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen fra Videnscentret er glad for, at det er lykkedes at skabe syn for sagen. - Det giver et fantastisk fokus pü - og diskussion om - hvad er nu egentlig bedst. Nür vi har vÌret ude at snakke grÌs hos kødkvÌgsfolket, sü er vi blevet mødt med lidt skepsis. Men her kan de jo se og mÌrke pü grÌsset - man kan nÌrmest mÌrke, om en ko gerne vil have det. Det giver meget mere slag i bolledejen,
siger Karsten Attermann. Og der er kommet �slag i bolledejen� hos Jørgen Larsen pü de tre ür, som han har haft sin demonstrationsmark. For ham har det virkelig vÌret en øjenübner. - I bagklogskabens ulideligt klare lys kan vi se, at vi har gjort det forkert i 25 ür. Vi har gjort det, der var muligt. Men heldigvis bliver der nu forsket meget i det her. Derfor skal vi ikke have mere blanding 22 og 24, siger Jørgen Larsen, som i stedet nu satser pü en blanding med et ret stort indhold af strandsvingel. En blanding 36 bestür primÌrt af strandsvingel, som er mere robust og giver et stort udbytte. Selvom den ikke havde et imponerende første ür, sü er den kommet stÌrkt igen. Det har den gjort sü overbevisende, at folkene bag kampagnen nu betegner den, som den mest optimale blanding til kødkvÌg. Men i Türs hüber Jørgen Larsen pü, at frøproducenterne tager skridtet videre, og laver en helt ny blanding pü baggrund af testresultaterne. Men indtil videre er det blanding 36, som hitter. Den har da ogsü imponeret fagchef for Grovfoder hos LandboNord, Brian B. Søndergaard. Han vil nu bruge den nye viden til at se, om den kan hjÌlpe andre kvÌgavlere til at revurdere deres holdning til valg af blandinger. - Der er slet ingen tvivl
om, at vi skal over i de varige grÌsblandinger. Det er dem, som giver det højeste udbytte, og det er dem, der kan ligge lÌngst tid. Da etableringsomkostningerne er stort set de samme, sü er det den blanding, som giver det højeste udbytte, der ogsü har den største fordel, siger Brian B. Søndergaard. Han vil dog ikke anbefale blanding 36 og strandsvingel til samtlige kunder, da geogra¿en, jordbundsforhold og styring af afgrÌsning kontra slÌt ogsü spiller en stor rolle. Men lige meget hvilken blanding man vÌlger, sü er landskonsulent Karsten Attermann Nielsen overbevist om, at demonstrationsmarkerne har sat gang i en vigtig diskussion med kødkvÌgavlerne. - Jeg tror simpelthen, at det er et chok for dem, at der er sü stor forskel pü grÌs. Der er et rigtig stort potentiale i at fü fokus pü, hvad man vil have, og hvad man vil have ud af det. Det er jagten pü de gode bøffer, men det er ogsü jagten pü en mark, der fungerer, siger Karsten Attermann Nielsen.
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
SUGE / BLÆSE BIL Til at løse din opgave nu og her! Ogsü mulighed for sug / blÌs med et helt trÌk
VOGNMANDSFORRETNING A/S Tulipanvej 22 . 9640 Farsø . Tlf. 98 63 11 22 . www.b-andersen.dk
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
A/S
ReprÌsentanter fra frøproducenterne DLF-Trifolium, DSV Frø Danmark og Linds stür sammen med Jørgen Larsen (korslagte arme) og betragter demonstrationsmarken i Türs.
Udføres med 18 og 28 fod www.cadahl.dk 40 82 08 35 / 40 82 08 36
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Alternativt byggeri i Suldrup indviet Solen skinnede om kap med Ole Mathiasen, da han klippede snoren til sit nye byggeri i Suldrup. Sammen med sin kone Sanne Mathiasen og Oles far Bent Mathiasen, kunne de nu se en ende på byggeriet, som er indÀytningsklart. Det nye soanlæg giver plads til 750 løsgående diegivende søer. - Jeg har glædet mig til i dag. Nu ved vi, at vi er færdige og at vi har nået det til tiden, så det er dejligt. Det har Àasket sig, og det er gået virkelig stærkt de sidste 14 dage. Alle har gjort en kæmpe indsats for at blive færdig, fortæller Ole Mathiasen. På rådgivningssiden har LandboNord været en vigtig medspiller.
Derfor var det også naturligt, at svinerådgiverne Mette Holst Tygesen, Josva Møller Jensen og miljøchef Allan K. Olesen fra LandboNord var med til at klippe snoren. - Det er fantastisk at en familie som Mathiasen vil et byggeri som dette. Vi har været med til at sikre et tilskud på 3,8 millioner kroner, og jeg mener det er afgørende at politikerne fortsat bakker op om. Det er der et stort potentiale i, siger LandboNords miljøchef, Allan K. Olesen. Lørdag blev staldene desin¿ceret og på mandag kom der søer i stierne. 1. juli forventes de første grise at blive født.
I dagens anledning var det en foderkæde, som blev klippet over ved indvielsen. Fra venstre er det svinekonsulenterne fra LandboNord, Josva Møller Jensen, Mette Holst Tygesen, svineavler Bent Mathiasen, Ole Mathiasen, Sanne Mathiasen og miljøchef hos LandboNord, Allan K. Olesen.
OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Chefkonsulent Jens Elbæk har selv deltaget i Àere af LandboNords populære markvandringer. Her en markvandring ved Dronninglund.
Nordjyske markvandringer
er blevet et stort hit
I landbruget er det højsæson for markvandringer Der bliver diskuteret og stillet spørgsmål på livet løs, når nordjyske landmænd mødes rundt omkring i regionen. Temaer som ukrudtsbekæmpelse, udnyttelse af gødning eller overvågning af markerne er blot et lille udpluk af årets temaer. Hos LandboNord har man indtil videre været med til at arrangere fem markvandringer, og tilslutningen har været overvældende. Omkring 550 landmænd har deltaget, og det glæder chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Jens Elbæk. - Jeg tror i høj grad succesen er et udtryk for, at vi kan le-
vere den nyeste viden på de forskellige plan-teavlsområder. Blandt andet i vores forsøgsmarker, hvor landmændene kan se, hvordan afgrøderne opfører sig, når de bliver behandlet forskelligt, fortæller Jens Elbæk. En af PlanteRådgivningens helt store nyheder på markvandringerne har dog været demonstrationer af LandboNords nye superdrone, som overÀyver markerne med et kamera, som optager i HD. Det betyder, at landmanden kan få et knivskarpt overblik over sine marker, så han kan vurdere eventuelle skader eller fejl på markerne.
- Der er ingen tvivl om, at dronen er en del af fremtidens landbrug, og det er kun fantasien, som sæt-ter grænser. Vi har endnu ikke set dens fulde potentiale, så derfor efterlyser vi også gode ideer til nye opgaver – blandt andet på vores markvandringer, hvor vi udlodder en times gratis planterådgivning med dronen, hvis man kommer med forslag, fortæller Jens Elbæk. På LandboNords hjemmeside kan man se, hvornår den næste markvandring ¿nder sted, og hvis den Àotte tilslutning til arrangementerne fortsætter, så forventer Jens Elbæk, at deltagerantallet vil blive rekordstort.
Nye ejerforhold i Mejlby & Vilsgaard
ler af John Deere landbrugsmaskiner. Den nye aktiefordeling har ingen indÀydelse på driften af Mejlby & Vilsgaard A/S, og hele processen er gennemført i samarbejde med John Deere. Ny Sales manager efter Kresten Vilsgaard er ansat pr. 1. august 2014, og yderligere omkring dette bliver offentlig gjort på et senere tidspunkt.
Kresten Vilsgaard, som er den ene af de tre ejere af Mejlby & Vilsgaard A/S, har besluttet ikke at være aktiv i selskabet, hvor han hidtil har været Sales manager. Derfor har Kresten Vilsgaard også valgt at sælge hovedparten af sine aktier til
Thomas Poulsen og Anders Poulsen sønner af selskabets to andre ejere Preben Poulsen og Torben Poulsen. Kresten Vilsgaard beholder dog en mindre aktiepost og fastholder således sin tilknytning til selskabet, der er Danmarks førende forhand-
Søndag den 29. juni 2014 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 11.00 Giver Kirke ingen Blære Kirke 9.30 Gislum Kirke 9.30 Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke 11.00 Ulstrup Kirke 9.30 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke 19.30 Sønderup Kirke 9.00 Suldrup Kirke 10.30 Bislev Kirke 9.30 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke 11.00 Salling Kirke ingen Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke 11.00 Vindblæs Kirke 9.30 Ranum Kirke 11.00 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 9.30 Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 10.30 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke 9.00 Flejsborg ingen Louns Kirke 9.00 Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke 10.30 Ullits Kirke 9.00 Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 10.30 Trængstrup Frimen. ingen Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke 10.30 Durup Kirke ingen Rørbæk Kirke 9.00 Grynderup Kirke 10.30 Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke 10.15 Ravnkilde Kirke 9.00 Aarestrup Kirke ingen Haverslev Kirke 9.00 Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion var i uge 25 tilført 16 SDM kælvekvier, 5300-7600, 1 SDM kælveko, 6700, 1 jersey kælveko, 4600, 7 kødkvæg, 6000-10600, 1 kvie over 12 mdr. malkerace, 4800, 10 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 4800-6200, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 2000-3600, 10 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1800-3600, 17 tyre over 3 mdr. malkerace, 900-4100, 13 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2400-5900, 30 tyre under 3 mdr. malkerace, 300-1600, 7 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 900-1600 og 4 foldtyre, 3800-11400. Omsætning: 367.900,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 26 Basis 408,01 (399,42). SPF+Myc 413,01 (404,42). SPF 417,01 (408,42). Økologi 821,94 (799,07). UKtillæg 15. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,22 (6,15) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Tiltalt i randzonesag: De skylder os den retssag Povl Blak Bojer ser frem til at komme i retten Den stod egentlig til at komme for i denne uge. Retssagen, hvor Povl Blak Bojer og sønnen Christian fra Snedsted i Nordjylland er tiltalt for at bryde randzoneloven. Men i maj blev deres retssag sammen med andre randzonesager sat på pause med det argument, at en ny randzonelov var på trapperne. Torsdag 19. juni bekræftede Statsadvokaten i Viborg så, at randzonesagerne bliver genoptaget. Selvom Povl Blak Bojer har set frem til at ’gå i rette’ med loven - netop i retten så er reaktionen på genoptagelsen af randzonesagerne alligevel afmålt. - Ja, det ved jeg såmænd ikke, hvad jeg skal sige til. Jeg ved jo ikke, om de starter der, hvor de stoppede, eller om de starter et nyt sted. Men det bliver jeg vel klogere på. Og hvis ikke de vil starte et nyt sted, så synes jeg jo næsten, at det er givet på forhånd, at de får svært ved at holde sagen, lyder reaktionen fra Povl Blak Bo-
enkelt person, som ikke vil adlyde loven. Det er jo faktisk et helt erhverv, som siger til politikerne; jamen, det her er jo ikke lovligt. Og det er jo ikke sådan, at vi ikke har et argument. Vi peger jo på den paragraf, som loven er i strid med. Og det må jo være sådan, at landmanden kan påberåbe sig, at Grundloven bliver overholdt. Akkurat ligesom et samfund kan påberåbe sig, at loven bliver overholdt. Så det ville være godt, hvis sagen blev afklaret. At man fandt ud af, om det er Grundloven, der gælder, eller om det er randzoneloven, der gælder, siger Povl Blak Bojer. Povl Blak Bojer er en af de landmænd, der er sigtet for at overtræde randzoneloven - han ser frem til at få rettens afgørelse i sagen.
jer, der med den oprindelige berammelse af retssagen 25. juni har sat sig grundigt ind i sagen. - Jeg var da fuldstændig overbevist om, at randzoneloven ville blive erklæret ugyldig. Det er jo ikke en
To versioner af loven Med vedtagelsen af den nye randzonelov, der træder i kraft 1. august, er det endnu usikkert, hvad det betyder for de tiltalte landmænd. - Jeg mener jo ikke, at hvis man laver en ny lov, der afløser den gamle lov, så kan den nye lov jo ikke være med tilbagevirkende kraft. I hvert tilfælde ikke i min logik. Jamen, så kan de vel kun
genoptage sagen i forhold til den gamle lov, for der er jo ikke sket overtrædelse i forhold til den nye lov. Og hvorfor skulle sagerne så sættes på standby, indtil vi ¿k en ny lov? Det giver jo ingen mening. Men det vil tiden måske vise, siger Povl Blak Bojer. Selvom om genoptagelsen af retssagen formentlig ikke betyder, at Povl Blak Bojer får sin sag for 25. juni, som det oprindeligt var planen, så glæder han sig over udsigten til at kunne sætte punktum på et langt forløb. - Ja, jeg synes, de skal se at få en sag kørt igennem. Om det skal være min, eller om det skal være Bæredygtigt Landbrugs sag, det er jo ligegyldigt. Jeg synes, de skylder os at få kørt en retssag, som afgør, hvor det her skal ende, siger han. Og indtil det sker, har Povl Blak Bojer og søn ikke tænkt sig, at anlægge randzoner. - Vi bliver i hvert tilfælde stående, hvor vi har stået hele tiden. Også i forhold til den nye lov, eftersom den ikke er anderledes end den gamle. Vi handler ikke på det her, inden det er afgjort retligt. De gentager nu loven, og så gentager vi også vores holdning om, at vi laver ikke randzoner før den uenighed, der er omkring lovens gyldighed, er afgjort ved retten, slår Povl Blak Bojer fast.
Bivenlige randzoner NaturErhvervstyrelsen har sendt udkast til en revideret bekendtgørelse om randzoner i offentlig høring. Med ændringen af bekendtgørelsen bliver det blandt andet tilladt at så frøblandinger af bi-venlige vilde blomster på de inderste to meter af de randzoner, der ligger i tilknytning til omdriftsarealer. I den revidere bekendtgørelse er der er som noget nyt åbnet mulighed for at fremme Àora- og faunaforbedrende foranstaltninger i randzonerne, særligt med henblik på at fremme honningbiens fødegrundlag. Ændringen af bekendtgørelsen er en del af opfølgningen på den ændring af randzoneloven, som blev vedtaget af Folketinget 11. juni 2014. Der er mulighed for at komme med bemærkninger frem til 18. juli 2014. Bekendtgørelsen indeholder også ansøgningsfristen for ansøgning om forholdsmæssig reduktion af randzonebredden efter lovens § 5, stk. 2, for de jordbrugere der, som følge af den ændrede randzonelov, skal udlægge Àere randzoner end tidligere. Ansøgningsfristen er 17. november 2014. Du kan læse mere om den
NaturErhvervstyrelsen har sendt et udkast til en revideret bekendtgørelse om randzoner i offentlig høring - det vil blandt andet give landmænd ret til at så bi-venlige planter på de to inderste meter af randzonen.
reviderede bekendtgørelse i høringsmaterialet på høringsportalen.dk
KØB OG SALG Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
EJENDOMME Herskabelig ejendom - velegnet til domicil NYHED
Herskabelig landidyl Sagsnr. L84853
Skatskovvej 124, Nørager Med indkørsel fra Skatskovvej, kører man op ad en lille allé med japanske kirsebærtræer og et stort blod-bøgtræ i midten, til stuehuset. Stuehuset er indrettet med stor respekt for den oprindelige stil med stuk i stuen og de oprindelige karme og gulve. Med udgang fra en af stuerne til terrassen, hvor der er en fantastisk udsigt over marker. Ejendommen er beliggende særdeles centralt i forhold til Aars,
Find mere info om din drømmebolig Scan koden med din smartphone og hent vores nye ejendoms app
Agriteam Aars ApS
Ejendomsmæglerfirmaet Ib Bjerregaard Ib Bjerregaard
Bettina Sæderup
Søndergade 31, 1.m . 9600 Aars . Tlf.: 9862 1396 aars@agriteam.dk . www.agriteam.dk/aars
Nørager, Aalborg, Viborg, Hobro og motorvejen E45. EN EJENDOM SOM SKAL SES! Kontantpris: Udbetaling: Brutto/Netto: Areal: Bolig:
4.500.000 225.000 23.767/19.833 8,6751 ha 280 m2
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Mere hjemmelavet foder til øko-køer Nye metoder til at høste, behandle og opbevare hjemmedyrket korn og proteinafgrøder på økologiske kvægbedrifter betyder at økologiske køer kan fodres med mere dansk foder. Desværre er produktionen af økologiske proteinafgrøder til dyrefoder i Danmark lille, og importen af udenlandsk soja er derfor stor. For at fremme produktionen af danske økologiske korn og proteinafgrøder har Videncentret for Landbrug i Àere projekter, over de senere år, fokuseret på metoder til dyrkning, høst, behandling og opbevaring af hjemmedyrkede korn- og proteinafgrøder på økologiske kvægbedrifter. - Det er afgørende at økologerne dyrker Àere proteinafgrøder, så de er fri for at importere soja fra udlandet. Det er dyrt, og det er mere sikkert at fodre køerne med økologiskfoder, som er dyrket og kontrolleret i Danmark, siger Arne Munk, økologikonsulent, Videncentret for Landbrug. Projekterne er nu så langt fremme, at det er aktuelt at præsentere resultaterne og gøre status med konkrete anbefalinger før den kommende høst. Og der er Àere håndtag de økologiske mælkeproducenter kan dreje på for at opnå en højere selvforsyningsgrad. Eksempelvis tyder det på at hestebønner dyrket i Danmark på sigt kan erstatte den proteinrige udenlandske soja, som i dag overvejende importeres fra Kina.
Men også selve processen med at høste og lagre det hjemmelavede foder , kan de økologiske landmænd optimere. Det kan for eksempel ske ved at blive bedre til at opbevare korn og proteinafgrøder ved hjælp af crimpningmetoden. Den går ud på at samle korn og afgrøder i en lukkede ildtætte lange poser, der kan ligge direkte på markerne. En metode som mange økologer allerede bruger og som er praktisk, fordi de så ikke behøver at bruge siloer. - Men desværre har en del økologer haft problemer med at tilpasse den mængde konserveringsmiddel som de skal bruge i forbindelse med crimpning af kornet for at sikre at foderet kan holde sig. Får de helt styr på processen er der virkelig penge at spare, fortæller Finn Strudsholm, økologikonsulent i Videncentret for Landbrug, der i et projekt har undersøgt, hvordan metoden kan optimeres. Resultaterne bliver fremlagt på en temadag for alle danske økologer torsdag den 26. juni hos Jysk Landbrugsrådgivning i Billund. Her kan økologerne også blive klogere på teknologi til afskalning af havre, ribbehøst, og ny teknologi til varmebehandling af hestebønner og andre proteinafgrøder. Endelig vil økologerne få præsenteret de økonomiske perspektiver i at øge selvforsyningen af korn og proteiner.
BLANDEDE Grøndalsgaard Testrup
Småballe presning udføres
tilbyder:
Poul Hedemand Tlf. 98 65 61 05
GRÆSSLÅNING rivning, presning af græs og hø i rundballer og indpakning af rundballer.
PRESNING OG WRAPNING
Kontakt JAN Tlf. 20 84 91 58 / 98 64 91 58
Allan Krogh
af minibig
Tlf. 40 71 82 00
rd’s Markservice a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)
Flytning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . 575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder.
ENTREPRENØR- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
I en ny ordning lempes kravet til, at et tilsagn skal overføres til ny ejer eller forpagter, når en forpagtning ophører, et areal sælges eller bortforpagtes.
Lettere for økologer at komme ud af tilsagnet Ny ordning gør det lettere, når marken overdrages Fra 2015 kan økologer søge en ny 5-årig støtteordning, Økologisk Arealtilskud. I den nye ordning lempes kravet til, at et tilsagn skal overføres til ny ejer eller forpagter, når en forpagtning ophører, et areal sælges eller bortforpagtes. Tilsagnet til Økologisk Arealtilskud for et givet areal kan således bortfalde, når arealet sælges eller bortforpagtes, uden at tilskuddet, som allerede er udbetalt, skal betales tilbage. En økolog risikerer således ikke at skulle betale penge tilbage for et areal,
som sælges eller forpagtes til en anden landmand. - Jeg er glad for, at vi nu får mulighed for at tilbyde en tilskudsordning til økologer, som gør det mere smidigt at overdrage og sælge økologisk jord uden krav om tilbagebetaling. Dermed opfylder vi et stort ønske fra økologerne, siger enhedschef Steen Bonde. Tiltaget er i tråd med intentionerne i Økologisk Handlingsplan 2020 om, at det skal være lettere at være økolog. Den nye mulighed for at komme ud af et tilsagn uden
tilbagebetaling er i modsætning til den nuværende praksis, hvor et tilsagn skal følge det tilhørende areal i hele den 5-årige tilsagnsperiode, også hvis arealet overdrages til en ny ejer. De lempede krav for de 5-årige ordninger skal også ses i lyset af, at der fra 2015 ikke længere er mulighed for at søge støtte fra de populære 1-årige miljøstøtteordninger, som fx Ekstensivt landbrug. Økologisk Arealtilskud er for økologer. Ordningen er opbygget som basisordning, hvor du kan supplere
Mange fejl fører til øget miljøordningskontrol Det er især de små bedrifter, der kludrer i reglerne Fejl som manglende pleje og for få græsmarksplanter på arealer i både den 1- og 5-årige plejegræsordning fører nu til, at NaturErhvervstyrelsen øger kontrollen hos de landmænd, som modtager miljøstøtte. - Vi arbejder målrettet på at reducere fejlprocenten, så vi efterfølgende kan få kontrolfrekvensen ned igen. Vi forsøger at få enklere regler i 2014 og årene fremover, og så sender vi et brev til de landmænd, der har størst risiko for at begå fejl, siger enhedschef Steen Bonde. Det er indbygget i EUreglerne, at hvis der ¿ ndes for mange fejl hos land-
mændene, skal endnu Àere landmænd kontrolleres året efter. I 2014 vil 10 pct. af de landmænd, som søger tilskud i de 5-årige ordninger, få kontrolbesøg. I 2013 har 7,5 pct. af ansøgerne fået besøg. På den 1-årige ordning pleje af EB-støtteberettigede græsarealer bliver kontrolprocenten i 2014 på 12 pct. Det er specielt på ordningerne femårige-årig pleje af græs- og naturarealer og etårig pleje af EB-støtteberettigede græsarealer, at der ¿ ndes mange fejl. De mest almindelige fejl
er, at: - arealet ikke er blevet plejet med afgræsning eller slæt - græsmarker med 1-årig miljøstøtte ikke lever op til kravet om, at mindst 50 pct. af planterne skal være græsmarksplanter - ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrolbesøget - der er anvendt tilskudsfoder (på den 1-årige ordning kan der dog tilskudsfodres med halm og stråfoder).
Flest fejl hos små De helt små bedrifter, som typisk ikke har CVR-nummer, er overrepræsenterede i fejlstatistikkerne, hvilket
med yderligere tillæg for eksempel i forbindelse med omlægning. Du søger om Økologisk Arealtilskud via Fællesskemaet. Her kan du vælge mellem om den 5-årige tilsagnsperiode skal træde i kraft fra 1. september 2014 eller 1. september 2015. Den nye støtteordning, Økologisk Arealtilskud, erstatter eksisterende støtteordninger som Miljøbetinget tilskud, Ekstensivt landbrug og Omlægningstilskud til økologisk jordbrug. Fødevareministeriet udsender mere information om den nye økologistøtteordning i løbet af sommeren. En foreløbig version af vejledning for Økologisk Arealtilskud for 2015 forventes offentliggjort primo november 2014.
formentligt skyldes, at landmanden ikke har samme fokus på reglerne for tilskud, som de større og mere professionelle bedrifter. Dette gælder specielt kravet om, at der skal kunne fremvises en gødningskvoteberegning. Allerede i 2014 er der i den fem-årige plejeordning mulighed for at opfylde plejekravet ved at have et fast græsningstryk, frem for at marken skal fremstå med tæt og lavt plantedække på et bestemt tidspunkt. Tanken er, at det er lettere for landmanden at styre hvor mange dyr, der afgræsser arealet frem for, om de afgræsser alle dele af arealet på den rigtige måde. Det gælder specielt på arealer med stort naturindhold. NaturErhvervstyrelsen arbejder herudover på at forenkle ordningerne yderligere fra 2015.