Vl 20140723

LANDBRUGSNYT

LANDBOBLAD 121. årgang - Nr. 30 - Onsdag den 23. juli 2014

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

Halmpresning udføres med Claas Quadrant 2200 presser 120*70

Torben Bach, Morum Mathias henv. tlf. 26 24 94 52

7YLZUPUN VN ^YHWUPUN Presning af halm i minibig 80x90 cm Pris fra: 14 kr./mtr.

Presning og wrapning af minibig og rundballer Pris fra: 90 kr. (kan snittes) Kan også tilbyde wrapning af baller I selv har presset.

Vinterhvede er den mest dyrkede kornsort i Danmark i år.

Vinterhveden dominerer årets høst i Danmark Der høstes mere vinterhvede end vårsæd i år De danske landmænd vil i år høste flere marker med vintersæd end året før.

Arealerne med vintersæd er steget med 19 procent i år.

Det betyder, at vinterhvede nu har overhalet vårbyg som Danmarks mest populære afgrøde, viser NaturErhvervstyrelsens opgørelse over, hvilke afgrøder der bliver dyrket i Danmark i 2014.

- Udviklingen af hænger i høj grad af vejret. Efter sidste års rettidige høst var vejret med landmændene.

De fi k tilsået vinterafgrøderne uden, at de skulle kæmpe med våde marker og dermed dårlige startbetingelser for kornet. I 2012

var efteråret vådt og derfor fi k de først sået markerne næste forår, så vinterhveden blev erstattet af vårbyg, forklarer agronom Søren Thorndal Jørgensen i NaturErhvervstyrelsens Center for Planter og Landbrugslov.

I alt stiger arealet med vintersæd i Danmark fra 753.634 ha til 893.968 ha.

Her dominerer vinterhveden med godt 606.000 ha. mod 505.000 ha. året før.

Samtidig er arealet med vårbyg faldet fra 580.000 til 486.000 ha.

For landmændene giver det håb om større udbytter, når de kan så vintersæd i stedet for vårsæd.

Stille marked Det mærkes alle steder, at det er sommerferie. Således også hos DC Pork. Firmaets markedsberetning for sommeren lyder som følger: Det meste af Mellem- og Nordeuropa er nu gået på ferie, og der er en meget lille efterspørgsel på markedet.

Vi ser faldende priser på skinker, forender bove og nakker, mens midterstykket med kam og bryst er stabilt.

Baconmarkedet i UK er ligeledes under pres.

Tredjelande er uforandrede i forhold til sidste uge.

- Når de kan så i efteråret, er det logisk at gøre det, fordi vintersæden har et større udbytte-potentiale med en længere vækstsæson end vårsæd, siger Søren Thorndal Jørgensen.

Indenfor frøområdet har de danske frøfi rmaer en stor del af verdensmarkedet.

Arealet med markfrø er i år dog let vigende med faldende arealer af store afgrøder som almindelig rajgræs.

Dog dyrker de danske frøavlere flere hektar med hundegræs og strandsvingel.

Arealet med vinterraps falder få procent til knap 165.000 hektar. I alt dyrker danske landmænd og skovejere tæt på 2,7 mio. hektar.

4¥NZWYLKUPUN Kørsel med 15 m3 møgspreder Møgspredning uden læsser Pris: 500 kr./time Møgspredning med læsning af gummiged Pris: 850 kr./time

.`SSLR¥YZLS Kørsel med 20 tons AP gyllevogn Slanger 15-24 meter Pris: 675 kr./time Nedfældning af gylle på græs Pris: 675 kr./time Nedfældning af sortjord Pris: 700 kr./time

Kontakt på: 28 30 35 00 Gammel Aalborgvej 10, Suldrup - v/ Søren Mortensen

De 15 mest dyrkede afgrøder i Danmark Fakta: De 15 mest dyrkede afgrøder i Danmark i 2014: Vinterhvede: 606.000 (505.000) hektar.

Vårbyg: 486.000 (581.000) hektar.

Græs i omdrift med mindre end 50% kløver: 206.000 (216.660) hektar.

Silomajs: 190.312 (184.000) hektar.

Vinterraps: 164.555 (175.060) hektar.

Vinterbyg: 119.000 (109.000) hektar.

Hybridrug: 81.000 (60.000) hektar.

Permanent græs normalt udbytte: 70.000 (71.000) hektar.

Græs i omdrift uden kløver: 67.000 (66.000) hektar.

Miljøgræs MVJ tilsagn (0 N):66.000 (70.000) hektar.

Vinterhvede til brød: 40.000 (34.000) hektar.

Sukkerroer: 36.000 (38.000) hektar.

Permanent græs/kløver uden norm: 36.000 (33.000) hektar.

Havre: 36.000 (55.000) hektar.

Almindelig rajgræs: 30.000 (34.000) hektar.

Dyrket areal i alt: 2.671.000 (2.681.000) hektar.

NB: I parentes arealet for året før.

)LQG RV Sn FACEBOOK Grynderupvej 1 . 9610 Nørager . Tlf. 30 99 11 22 . www.norager-vognmand.dk

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

OFFICIELLE Vikarservice

Forstander Niels Quist-Jensen, Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk i den gamle æblehave som nu skal indgå i undervisningen af landbrugseleverne.

/DQGEUXJ (UKYHUY 7UDQVSRUW

Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

+DYHSODQ 2PO JQLQJ 9HGOLJHKROG

Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

)ULW YDOJ 3ULYDW (UKYHUY

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

PROGRAM HOBRO DYRSKUE 26. JULI 2014 Kl. 8.30 Dyrene skal være på plads ved bommene Kl. 8.45 Dyrskuet åbnes, morgensang, flaghejsning og dyrskuetale v. fmd. for NF Plus Kurt Jørgensen.

Kl. 9.00 Bedømmelsen af dyr begynder Kl. 11.00 Bedømmelsen af dyr afsluttes Kl. 11.30 Udpegning af skuets bedste dyr af racerne RDM, SDM, JERSEY, DRH samt kødkvæg, får og geder Kl. 12.00 Børnedyrskuet præsenteres i ringen Kl. 12.30 Mønstringskonkurrence kvæg/heste (mønstringsbane heste) Kl. 12.45 Steen Kornum - Fåredriver Kl. 13.15 Skuets bedste hest Kl. 13.45 Besætningskonkurrence - kvæg Kl. 14.00 Mønstringskonkurrence kvæg/heste (mønstringsbane heste) Kl. 14.15 Kvadrille opvisning fra Islandsheste foren. - Isafold v. Sanne Andersen Kl. 15.00 Præsentation af heste v. Erik Ørnsbjerg Kl. 15.30 Uddeling af ærespræmier Kl. 16.15 Udtrækning af diverse konkurrencer Kl. 19.30 Landbrugets sommerfest i telt på dyrskuepladsen Ret til ændringer forbeholdes

Annoncetelefon 98 62 17 11

Lundbæks elever skal lære om frugt En gammel æblehave fra tidligere tiders selvforsyning på herresædet Lundbæk ved Nibe kommer nu til at indgå som et naturligt led i undervisningens af landbrugsskolens elever.

Nordjyllands Landbrugsskole på Lundbæk har renoveret den gamle æblehave som tidligere hørte til godsdriften ved Lundbæk, og samtidig har man fjernet den efterhånden tætte tilgroning på stedet. Æblehaven er blevet en skøn

plet med gamle æbletræer, som tillige er en vigtig genreserve, idet træerne aldrig har været podet eller udsat for genmanipulation, siger landbrugsskolens forstander Niels Quist-Jensen.

- Fremover vil vi bruge området i undervisningen, idet landbrugsuddannelserne i fremtiden også skal indeholde en bredere berøring med skovbrug og gartneri end hidtil, siger Niels Quist-Jensen.

Frugthaven var en natur-

lig del af godsdriften tidligere, og det varede ved til ind i 1950erne i de første år efter Lundbæk var blevet omdannet til landbrugsskole.

Den gamle frugthave er beliggende på et areal vest for landevejen ved Lundbæk. Under Anden Verdenskrig blev der også dyrket tobak i haven, men som tiden gik blev selvforsyningen udfaset og frugthaven groede langsomt til.

Efter udtynding i træerne og oprydning i området er en ny æra indledt for den gamle have.

Aars Landboauktion

Ministeriet sikrer lavere omkostninger Græsfrøeksporten får en håndsrækning Nye OECD regler, der permanent tillader eksport af større partier af græsfrø, vil være klar ved årsskiftet.

Det giver bedre konkurrenceevne for danske firmaer.

1. januar 2015 træder nye OECD regler i kraft, som permanent tillader virksomheder at producere og handle partier af græsfrø på op til 25 tons, mod de nuværende 10 tons. Det blev besluttet på OECD’s årsmøde om frø i juni 2014.

Danske frøvirksomheder har siden 2005 deltaget i en forsøgsordning, hvor de, som nogen af de første i verden, har bevist, at de kan producere den ensartethed af frøvaren, der kræves, for at kunne udnytte den nye mulighed, der reducerer virksomhedernes

produktionsomkostninger.

Specialkonsulent Merete Buus fra NaturErhvervstyrelsen påpeger, at netop danske frøavlere og frøvirksomheder er dygtige til at producere den ensartethed af græsfrø, som kræves for at kunne udnytte den nye mulighed, som gør produktion af græsfrø billigere: - Virksomheder, der producerer større partier af græsser, opnår besparelser, både i form af færre udgifter til analyser, og til andre kontroller, siger hun.

Godt samarbejde NaturErhvervstyrelsen har, i tæt samarbejde med frøbranchen, været en aktiv medspiller i udformningen af både forsøgsordningen

Søndag den 27. juli 2014 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke ingen Skivum Kirke 19.00 Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke 9.30 Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 19.30 Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke 9.30 Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke 11.00 Løgsted Kirke ingen Salling Kirke ingen Oudrup Kirke 11.00 Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke 9.30 Ranum Kirke 9.30 Malle Kirke 11.00 Vilsted Kirke Ingen Overlade Kirke 9.30 Farsø Kirke 10.30 Vester Hornum Kirke 9.00 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke 9.00 Strandby Kirke ingen Ullits Kirke ingen Foulum Kirke 10.30 Svingelbjerg Kirke ingen Trængstrup Frimen. ingen Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke ingen Durup Kirke 9.30 Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke 10.15 Aarestrup Kirke 9.00 Haverslev Kirke 10.30 Aalestrup Kirke 11.00

og de permanente regler, og Merete Buus fra NaturErhvervstyrelsen har været formand for den tekniske arbejdsgruppe i OECD, der har foreslået de nye regler.

- NaturErhvervstyrelsen og den danske frøbranche har i fællesskab kæmpet for at få gjort OECD reglerne permanente, da det har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne på det internationale marked, udtaler Merete Buus.

Fakta Den danske eksport af græsfrø var i 2013 på ca. 2 mia. kr., bl.a. blev det netop af holdte VM i Brasilien spillet på græs fra et dansk frøfirma.

var i uge 29 tilført 6 SDM kælvekvier, 7100-8700, 1 RDM kælveko, 5700-5700, 2 DRK kælvekvier, 57006300, 2 kry. kælvekvier, 8000-8000, 1 jersey kælvekvie, 4600-4600, 3 kødkvæg, 7800-9200, 6 kvier over 12 mdr. malkerace, 3400-5400, 8 kvier under 12 mdr. malkerace, 4001200, 10 tyre over 3 mdr. malkerace, 2000-3900, 1 tyr over 3 mdr. kødkvæg, 3300-3300, 10 tyre under 3 mdr. malkerace, 600-1900 og 5 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1300-1400.

Omsætning: 201.400,00 kr.

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 30 Basis 382,48 (390,80).

SPF+Myc 387,48 (395,80).

SPF 391,48 (399,80). Økologi 802,32 (808,51). UKtillæg 15.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,99 (6,05) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gult kort for antibiotika Landbruget vil reguleres som industrien bliver det er ikke lig MRSA 398 L&R har stÌvnet Staten for at forhindre stigmatisering Investigative Reporting Denmark antyder pü deres hjemmeside, at der er et direkte link mellem MRSA 398 og forbruget af antibiotika. De bruger en liste over besÌtninger, der det sidste ür har modtaget et gult kort i �Gult Kort� ordningen forbrug af antibiotika som grundlag til deres püstand.

Men püstanden er forkert, mener organisationen Landbrug & Fødevarer.

- Hvis du har füet et gult kort i �Gult Kort� ordningen, betyder det, at du har overskredet de grÌnsevÌrdier, som er fastsat for brug af antibiotika. Ikke at din besÌtning har MRSA 398.

Det er simpelthen forkert, siger chefkonsulent og dyrlÌge Jan Dahl fra Landbrug & Fødevarer.

- MRSA smitter gennem kontakt. Enten gennem kontakt dyrene i mellem eller gennem et menneske eller et dyr der er kommet fra en inďŹ ceret besĂŚtning ind i en ny besĂŚtning. Hvis der skulle vĂŚre et direkte link mellem MRSA 398 og antibiotika, ville lande som USA have en meget større forekomst af MRSA, da de bruger vĂŚsentlig mere antibiotika end Danmark. Men

de har en meget lav forekomst af MRSA 398 i deres svinebesĂŚtninger, siger Jan Dahl.

Han understreger, at landbruget i 2010 frivilligt besluttede at udfase brugen af cephalosporiner, fordi det har vĂŚret kĂŚdet sammen med resistens hos mennesker.

Fødevarestyrelsen oprettede i 2010 “Gult Kortâ€?ordningen, som en mĂĽlrettet indsats for at nedbringe antibiotikaforbruget i svinebesĂŚtninger.

Ordningen har vÌret en succes. Antibiotikaforbruget er faldet betragteligt og grÌnsevÌrdien er blevet justeret siden ordningen blev indført, sü forbruget langsomt nedsÌttes yderligere, vurderer L&F. Investigative Reporting Denmark har optalt 137 svinebesÌtninger der i løbet af det sidste ür har modtaget et gult kort.

- Naturligvis skal man bruge sĂĽ lidt antibiotika, som det er forsvarligt muligt, men man er ogsĂĽ forpligtet til at behandle sygdomme hos sine dyr. At nogle modtager et kort viser bare, at ordningen virker. Det betyder man hele tiden bliver

gjort opmĂŚrksom pĂĽ sit antibiotikaforbrug og kan justere det, siger Jan Dahl.

Han afviser, at den liste som Investigative Reporting Denmark har lavet over besÌtninger med gult kort er sammenlignelig med den liste over svineproducenter, der er registret som at have svin smittet med MRSA CC 398, som er genstand for en retssag mellem Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer.

-Oplysningerne om hvem der har modtaget et gult kort, kan der frit tilgÌngeligt søges aktindsigt i. Det har Investigative Reporting Denmark gjort og samlet tallene til en liste. Det er der ikke noget odiøst i, listerne er ikke det samme, efter som et gult kort ikke betyder, at der er registreret MRSA CC398.

Landbrug & Fødevarer har stÌvnet staten for at forhindre stigmatisering af de svineproducenter, der er registret pü den anden liste, som sammenlignes med at have grise smittet med MRSA CC 398.

- Listerne er ikke det samme, og kan ikke sammenlignes, siger Jan Dahl.

DebatindlĂŚg af Bjarne Nigaard, adm. direktør BĂŚredygtigt Landbrug, Tempelvej 32, Vipperød: Dansk landbrug har formĂĽet at sĂŚtte produktionen vĂŚsentligt i vejret uden at det har medført en øget forurening, og med en intelligent regulering af landbruget, der ligner de regler man ďŹ nder i industrien generelt, vil dansk landbrug kunne skabe titusindvis af nye arbejdspladser uden negative effekter pĂĽ naturen. FortsĂŚtter man derimod med den landbrugspolitik, der føres i dag, sĂĽ vil det om fĂĽ ĂĽr vĂŚre slut med dansk produceret brød, kød og øl pĂĽ hylderne i det lokale supermarked, og det endda uden gevinst for miljøet.

Landbruget vil gerne müles pü hvad der sker af udledning til vandmiljøet og luften, og ikke som i dag, hvor man regulerer pü hvilke og hvor mange rüvarer landbruget overhovedet mü fü tilført udefra. Dansk landbrugs brug af gødning skal efter BÌredygtigt Landbrugs opfattelse ske efter ligevÌgtsprincippet i EU’s nitratdirektiv. Dvs. at der skal tildeles prÌcis den mÌngde gødning til markerne som planter og humuslag har behov for. Südan gør man ogsü i andre EU-lande.

Den optimale mĂŚngde

Bjarne Nigaard, adm. direktør BÌredygtigt Landbrug.

gødning giver landmanden den optimale dyrkning og de mest nÌringsrige planter, og tilmed udledes der minimalt med overskydende kvÌlstof til vandmiljøet, da kornets kerner og jordens mikroorganismer og regnorme omsÌtter det meste.

En sidegevinst er, at en velnÌret jord og stÌrke planter kan lagre enorme mÌngder CO2. Rent faktisk anslür førende planteavlskonsulenter, at man med en øget tildeling af kvÌlstof til afgrøderne kan øge CO2-optaget i halmen med 30 procent, CO2-optaget i kernen kan øges med 20 procent og CO2-indholdet i jordens humus kan fordobles.

Nür humusindholdet i jorden reduceres pü grund af vedvarende undergødskning af danske afgrøder, som det sker i dag, betyder det en negativ CO2-balance. Sü det er ikke kun jorden, afgrødernes kvalitet og landmÌndenes økonomi, der lider ved undergødskning. Det er ogsü CO2-regnskabet. Bare en lille stigning pü 0,02 procent humus hvert ür vil bringe os betydeligt tÌttere pü klimamülene for Danmark. Sü kan alle andre brancher slappe af,

og vĂŚksten i samfundet rammes ikke.

I den offentlige debat om dansk landbrug lÌgges det ensidigt til grund at kvÌlstof, altsü nitrat, er skadeligt i vandmiljøet. Det er der pü ingen müde enighed om i internationale studier, ligesom forskere fra DCE har fastslüet, at nitrat har gavnlig effekt pü livet i vandet. Nitrat er med til at tilføre ilt og kvÌlstof til bakterier og planter i vandløbene; nitrat er altsü helt vitalt for, at der fortsat er liv i vandløbene.

Vandløb, der vel at mĂŚrke har fĂĽet en stadig større rigdom af liv de senere ĂĽr, hvilket i 2012 ďŹ k forfatteren til â€?Atlas over danske ferskvandsďŹ skâ€? til at udtale at: â€?Der er ingen tvivl om, at vandløbene har fĂĽet det bedre og ďŹ skebestanden er i bedring’.â€? En udtalelse der ligger langt fra de dommedagsprofetier, vi gang pĂĽ gang hører i debatten.

Ved at fü en ny regulering, hvor man kan gøde efter ligevÌgt, og i øvrigt müle evt. udledning, sü sikrer vi bedre produktion og bedre miljø pü samme tid. Det kan rent faktisk lade sig gøre.

Estisk besøg i Hvorvarp

Køreselskabet besøger Hjerl Hede i denne uge.

Fra uld til garn Det overordnede tema i denne uge pĂĽ museet Hjerl Hede handler om uld, og der er planlagt en rĂŚkke aktiviteter, hvor publikum ogsĂĽ kan vĂŚre med.

Mandag blev ulden sorteret, og tirsdag blev der holdt �karte-gilde� med büde frivillige og ogsü med publikum.

Torsdag er der �bind-

stow� i Sulegürden, hvor der skal strikkes om kap, og gÌstebørn kan ogsü lÌre at strikke, mens der fortÌlles historie. Garnet bliver spundet, og om lørdagen skal det farves og tørres.

Der er ogsü travlhed hos landsbyvÌveren i vÌvevÌrkstedet, hvor uldgarn �trylles� om til fine stof-

Aktivitet pü Hjerl Hede hele sommeren fer, som bruges til dragterne i levendegørelsen.

Endnu engang für museet besøg af Køreselskabet, der kører med deres f lotte heste og vogne og skaber liv og glade dage rundt i museet. Køreselskabet kan opleves i museet helt frem til fredag den 25. juli.

Der sker meget pü Hjerl Hede i løbet af skolernes

sommerferie, og hver dag i sommerlevendegørelsen er ca. 30 aktiviteter i gang i vÌrksteder, stuer og køkkener.

Alt kan sanses og beses af alle i familien, bl.a. kører damptoget og hestevognen hver dag.

Den gamle ost og Hjerl Hede drammen, skal smages.

36 estiske lndmÌnd har stiftet nÌrmere bekendskab med kvÌgracen Blonde d’Aquitaine ved et besøg hos Inge og Ulrik Lund i Hvarvarp ved Aars.

En af familien Lunds køer, EHG Freja PP, blev küret som Landsskuets bedste BAQ-ko og den tiltrak sig naturligvis sÌrlig opmÌrksomhed ved det estiske besøg.

I Estland er racen Blonde d’Aquitaine ikke sü udbredt

og der blev talt meget om avlsarbejde ved besøget, hvor ogsü kvÌgbrugskonsulent Jens Holm Danielsen var med.

Hos Inge og Ulrik Lund oplevede deltagerne et veldrevet landbrug, hvor begge er engageret i arbejdet med besĂŚtning, gĂĽrd og have.

Besøget var tilrettelagt af Christian Erik Bøge, som gennem ere ür har eksporteret kødkvÌgsavlsdyr til de baltiske lande.

KĂ˜B OG SALG MAJSENSILAGE SÆLGES Sønderladevej 2, Overlade

TLF. 60 49 12 95

+DOP VÂ OJHV %\J KYHGH UXJKDOP VDPW DPPRQLDNEH KDQGOHW KDOP VÂ OJHV RJ OHYHUHV +ÂĄ OHYHUHV

6NRYVJnUG 6NHOOHUXS +REUR 7OI

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

8OULN /HPYLJ ‡ 0RELO ‡ ZZZ VRHWWUXSPV GN

4

Z H Âť YRZLY]PJL K Y H H N Q ÂĽ /

:QÂĽY\W]LQ :QÂĽY\W -HYZÂĽ ;SM

.;60+0) #( );..'

T T T T T T T T T+ T T T Twrapning T IKIXg 24T 6+/' Presning af Tminibig &-?45'. #( );..' /'& FI 6 81)0 /'& 5.#0)'4 1) 5146f)4?0,14&50'&(=.&'4T presning og wrapning af rundballer

Presning af halm i bigballer Bertel Bertelsen

Fandrup - tlf. 20 27 20 88

ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

MejetÌrskning/Presning . MejetÌrskning med MF 7282 pü 30 fod. . Presning m. 2 bigballepressere m. ballevogn. . Presning m. lilleballepresser, stor ballevogn. . Halm køb og salg

Per Dalum 98 65 61 07 / 22 17 99 07 Hans 40 93 91 27

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

Spu

r/rør

kanale

gylle ling af

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

Presning af rundballer m/u snitter

Det er et imponerende skue nür høstfolkene stiller til eftersyn pü Hovgürden i Vesterbølle.

Gammeldaws høst i Vesterbølle 2. og 3. august bliver Vesterbølle levendegjort som i gamle dage Hvis man vil opleve landsbylivet og høsten som det foregik i 1930erne sü bliver der mulighed for det i Vesterbølle i weekenden 2. og 3. august.

Foreningen til Levende-

MejetÌrskning udføres med 15 fods maskine.

Morten og Dan Andersen, Bonderup tlf. 41 29 02 15

PRESNING OG WRAPNING af minibig Allan Krogh

MejetÌrskning, 25 fods, udføres m/u snitter m. sideknive

Tlf. 40 71 82 00 Grøndalsgaard Testrup tilbyder:

Møllegaardens Markservice v/ brdr. Iversen, Brøndum Tlf. 61 28 66 63 eller 40 68 13 90

Annoncetelefon 98 62 17 11

GRÆSSLÅNING rivning, presning af grÌs og hø i rundballer og indpakning af rundballer.

Kontakt JAN Tlf. 20 84 91 58 / 98 64 91 58

gørelse af Landsbykulturen i Vesthimmerland übner sammen med Vesterbølle sogns Beboerforening igen byen for alle interesserede og der er lagt et omfattende program for arrangementet.

Gamle hündvÌrkere vil demonstrere deres kunnen som rebslager, bødker, billedskÌrer, knipledamer, pileetter, bogbinder, ølbrygger, og landsbysmed. Nogle steder kan børnene ogsü fü lov at prøve krÌfter.

Vil man lĂŚre noget om biavl, kan biavlere trĂŚffes og man kan smage deres fortrĂŚffelige honning. Man kan ogsĂĽ lĂŚre om lystďŹ skeri - om uebinding og kast med snøre.

Foreningen Levende Landsby viser gamle redskaber og høstmaskiner, som der bruges mange timer pü hele vinteren sü de er i orden og køreklare. Der er en lade fuld af spÌndende gamle ting og redskaber - ogsü køkkenting som er udstillet pü loftet.

Traditionen tro vil der blive gammeldaws høst i rollespilsform. Her svinger herremanden og hans ridefoged pisken over fÌstebønderne. Den fordrukne bonde kommer pü trÌhesten, og den unge kone, der skal føde midt i høsten, bliver bragt til laden, Tolshøj 13.

Og som foregüende ür übner Vesthimmerlands Kommunes borgmester, Knud Kristensen, høsten.

Flere gamle tĂŚrskevĂŚrker kan ses i funktion pĂĽ Katbakken.

Dansk Füreavl møder med ere racer. Fürene bliver klippet, og der udstilles og forarbejdes ting fremstillet af uld. Pü plancher vises forskellige füreracers uld og oplyser om, hvad uld kan bruges til.

Tidligere minister P. A. Albertis karet kører hele dagen i Vesterbølle. Der er ere hestekøretøjer at kigge pü, og de vil blive brugt til at transportere gÌster fra Ppladsen op igennem byen.

Flere nye aktiviteter Desuden vil en hestevogn køre til det fredede omrüde, Holmen, med guide, sü folk kan opleve og høre om Vesterbølle og de digeopdelte marker.

Et par gange i løbet af dagen er der undervisning i den gamle landsbyskole, hvor eleverne er under opsyn af en striks lÌrerinde.

Der bruges tavler, skrives skrĂĽskrift og pĂĽ et tidspunkt bliver der mĂĽske ogsĂĽ plads til gamle lege.

Om søndagen bliver der gudstjeneste i gammeldags form. Büde lørdag og søndag vil kirken vÌre üben for et besøg, som man skal unde sig selv. Kirkens indretning er speciel, idet den har hørt under herregürden Lerkenfeldt med en speciel plads til herremanden og hans familie.

Desuden vil der i kirken vÌre udstilling af arbejder udført af en afdød lokal kunstner, som boede i Vesterbølle i hele hendes voksenliv.

I vĂĽbenhuset bliver der

udstillet gamle konďŹ rmationsbilleder og skolebilleder.

I ür vil børnene ogsü kunne støbe lys, lave et snoet armbünd eller stege Ìbler over bül pü Hovgürden.

En antikvitetshandler opstiller en bod, hvor der er mulighed for at handle eller fĂĽ vurderet effekter.

I det gamle kapel vil der hele dagen køre et show med billeder fra Vesterbølle gennem tiden. Desuden vil det vÌre muligt at se mere om Vesterbølles huse og deres beboere pü plancher ved hvert enkelt hus.

Begge dage vil en slĂŚgtsforsker vĂŚre til stede, sĂĽ hvis man har lyst til at komme i gang med ens egen families historie, er der hjĂŚlp at hente.

Skulle en person blive dĂĽrlig, er Hjerteforeningen til stede og kan trĂŚde til, ligesom man kan fĂĽ mĂĽlt blodtryk.

Der bliver igen udstilling af gamle landbrugsredskaber i hele byen og udstilling af forskellig slags kunst.

Flere kunstnere vil arbejde pĂĽ dagen.

Flere forskellige modeller af gamle traktorer kan ogsĂĽ ses. Og der bliver udstilling af veteranbiler pĂĽ p-pladsen ved kirken.

Tørsten kn slukkes og sulten stilles i mad- og ølteltet som Vesterbølle Beboerforening opstiller.