Vl 20140903

LANDBRUGSNYT

LANDBOBLAD 121. ĂĽrgang - Nr. 36 - Onsdag den 3. september 2014

8OULN /HPYLJ ‡ 0RELO ‡ ZZZ VRHWWUXSPV GN

4

Z H Âť YRZLY]PJL K Y H H N Q ÂĽ /

:QÂĽY\W]LQ :QÂĽY\W -HYZÂĽ ;SM

.;60+0) #( );..'

T T T T T T T T T+ T T T Twrapning T IKIXg 24T 6+/' Presning af Tminibig &-?45'. #( );..' /'& FI 6 81)0 /'& 5.#0)'4 1) 5146f)4?0,14&50'&(=.&'4T presning og wrapning af rundballer

ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres Agri Nord holder Grovfoderdag torsdag, 11. september.

Agri Nord sÌtter fokus pü grovfoder Dette efterürs udgave af Agri Nords grovfoderdag er tidligt pü den – for der er udsigt til en meget tidlig majshøst. Grovfoderdagen foregür torsdag, 11. september ved Torstedlund, Haverslevvej 120.

Der indledes med rundvisning i demonstrationsparcellerne.

Dagens program giver mĂŚlkeproducenterne mulighed for at blive klogere pĂĽ 30 udvalgte majssorter og pĂĽ de forskellige grĂŚsar-

ter, der indgĂĽr i grĂŚsblandingerne.

Andre programpunkter er vinterklargøring af grÌsmarker og overvintring samt vÌrdien af svampebekÌmpelse i majs.

Der vil vĂŚre demonstra-

tion af snitlĂŚngde i majs og af udbyttemĂĽler pĂĽ ďŹ nsnitter og frakørselsvogn med vejeceller.

Arrangementet er gratis, og arrangementets sponsorer er vÌrt ved pølsevognen.

kan man fĂĽ det endelige resultat i Tast selv-service, nĂĽr man har indtegnet marker pĂĽ markkort og udfyldt FĂŚllesskema 2015.

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

Hvad siger reglerne?

Dyrkningen af bĂĽde vĂĽr- og vinterhvede kan hjĂŚlpe med at overholde nye EU-regler.

Test om du overholder EUs nye afgrødekategorier Tallene viser at ca. 2900 formentlig ikke gør 2.900 mindre bedrifter mangler ere typer afgrøder IsÌr bedrifter mellem 10 og 30 ha bør teste, om de fra nytür overholder EUs nye krav til ere afgrødekategorier pü bedriften.

NaturErhvervstyrelsen anslür, at 69 pct. af bedrifterne mellem 10 og 30 ha allerede opfylder kravet om mindst to afgrødekategorier i 2015.

Tallene viser dog ogsü, at ca. 2.900 bedrifter formentlig skal have en afgrødekate-

gori mere pĂĽ deres marker i omdrift for at leve op til de nye krav fra EUs landbrugsreform.

For bedrifter over 30 ha overholder langt de este allerede kravene til ere afgrødekategorier.

Pü hjemmesiden �Test din bedrift� kan man se en liste over de nye afgrødekategorier. Listen viser, at eks. vinter- og vürhvede er to forskellige afgrødekategorier.

Samtidig viser listen ogsü, at mange slags grÌsafgrøder

er slĂĽet sammen til ĂŠn samlet kategori. Ved at forsøge sig frem med forskellige indtastninger, kan man ďŹ nde frem til den fordeling af afgrødekategorier, der passer til bedriften.

Ved at indtaste oplysninger om bedriften, kan man se, hvordan man kan opfylde kravet om ere afgrøder i 2015.

Testens resultat er vejledende og afhĂŚnger af, hvor prĂŚcise oplysninger der indtastes. Fra 1. februar 2015

Formület med kravet er at forhindre, at store omrüder i EU dyrkes ensidigt med samme afgrøde. Kravet gÌlder derfor i hele EU. LÌs her, hvordan reglerne püvirker forskellige størrelser bedrifter.

Under 10 ha: Er ikke omfattet af kravet.

Für automatisk den grønne betaling.

Mellem 10-30 ha omdriftsareal: Skal dyrke mindst 2 forskellige afgrødekategorier.

Den største afgrødekategori mü højst udgøre 75 pct. af omdriftsarealet. Permanent grÌs tÌller ikke med i de 75 pct.

Mere end 30 ha omdriftsareal: Skal dyrke mindst 3 forskellige afgrødekategorier. Den største afgrødekategori mü højst udgøre 75 pct., mens de to største afgrødekategorier tilsammen højst mü udgøre 95 pct. af omdriftsarealet.

Permanent grĂŚs tĂŚller ikke med i 75 og 95 pct. Ă˜kologisk Bedrift der er fuldt ud økologisk er ikke omfattet af kravet. FĂĽr automatisk den grønne betaling.

Spulin

/rør

analer

yllek g af g

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED

Maskinrep.dk v/Henrik Overgaard

SERVICE OG EFTERSYN: ¡ Entreprenørmaskiner ¡ Staldmaskiner ¡ Fuldfodring ¡ MejetÌrskere ¡ A/C anlÌg SALG AF: ¡ Reservedele/sliddele

20 23 93 32

www.maskinrep.dk

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

Flyvende kontrol Pilotprojekter med droner og helikopter i kontrol hos landmænd.

En række landmænd vil i de kommende uger opleve, at kontrollen bliver noget mere højteknologisk end sædvanligt.

NaturErhvervstyrelsen er netop gået i gang med et pilotprojekt, hvor kontrollørerne vil bruge droner og helikoptere, når de skal ud og kontrollere landbrug.

Forsøget er afgrænset til enkelte besøg – og sker kun, hvis landmanden er indforstået med, at kontrolløren i stedet for eks. at inspicere markerne til fods sender en drone eller ved særligt egnede ordninger en helikopter af sted.

- Særligt implementeringen af den nye landbrugsreform betyder, at vi fremover skal kontrollere flere forhold på kortere

tid i juli, august og september.

Vi forventer, at forsøget vil vise, at vi med den moderne teknologi kan løse opgaven mere effektivt, og dermed bidrage til at sikre udbetalingen af landbrugsstøtten til tiden, siger enhedschef Peter Ritzau Eigaard fra NaturErhvervstyrelsen.

Under forsøget bliver NaturErhvervstyrelsens to nye droner brugt til at optage video og billeder fra græsmarker.

Normalt ville kontrolløren bruge mange timer på at inspicere marker – men styrer nu dronen afsted til fjerne ender af markerne og kan efterfølgende på film afgøre, hvad der er på markerne.

Kontrollen fra helikopter, som skal bruges til at kontrollere græsningstryk og udlæg af efterafgrøder, sker primært fra 400 til 500 meters højde.

OFFICIELLE Vikarservice /DQGEUXJ (UKYHUY 7UDQVSRUW

Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

+DYHSODQ 2PO JQLQJ 9HGOLJHKROG

Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

)ULW YDOJ 3ULYDW (UKYHUY

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

MAJSVANDRING Mandag den 8. september kl. 13.30 Kom og se vores forsøgsmark og hør vores bud på, hvad der skal såes til næste år.

Vi er vært ved en forfriskning efter fremvisningen.

Dammergårdsvej 9 - 9640 Farsø Tlf 40421344

Stort pløjestævne for standard- og vendeplov Der holdes også en afdeling med fabrikspløjning Søndag, 14. september holder Motor- og Traktorklubben Jylland sammen med Landboungdommen lokalpløjestævne hos gårdejer Kaj Thostrup, Borgervej 38, Oue, Hobro.

Igen i år vil man kunne opleve, hvordan man tidligere brugte heste, når markerne skulle pløjes.

Arrangørerne forventer, at der desuden kommer et bredt udsnit af gamle traktorer, som har været brugt i dansk landbrug igennem tiderne.

Sidste års Danmarksmester i vendeplov, Søren Svenningsen, deltager i lokalstævnet. Ligeledes del-

Der forventes cirka 100 til pløjestævne.

tager sidste års Danmarksmester i juniorklassen, Martin Lindberg Velling.

Sædvanen tro, bliver der dystet i pløjning med standard- og vendeplov. Vinderne går videre til DM i pløjning.

DM i pløjning af holdes i år den 24. og 25. oktober hos Per Bach Laursen, Lundgården ved Overlade, hvor både veterantraktor klubber og LandboUngdom vil deltage i konkurrencen.

Det forventes at ca. 100 pløjere vil dyste mod hinanden i dette års DM, hvor der også vil være fabrikspløjning. Fabrikspløjning er en konkurrence mellem forskellige plovfabrikanter.

Bæredygtigt Landbrug - eller sund fornuft?

Ellen Salomonsen, Samfundsøkonom og direktør i Dojo Software, Hobrovej 148, Vilsted, kommenterer på en læserbrev fra Bjarne Nielsen i sidste uge: Efter at have læst Bjarne Nigaards læserbrev om Kompensation til øko-frugtavlere tænker jeg: ”Hold da helt op,- ganske almindelig sund fornuft må jo være et fy-ord i Bæredygtig Landbrug”.

Den gode mand argumenterer for, at der ikke er belæg for at rette pegefingeren mod konventionel landbrug for de fundne pesticidrester. De kan være havnet på frugterne ad flere veje, der kan ikke være tale om en almindelig juridisk

ansvarsvurdering og iøvrigt er en udbetaling af kompensation det samme som at anerkende at dansk landbrug skal stå på mål for enhver atmosfærisk båret påvirkning!

Pyh-ha, det var ellers lidt af en svada - altså – efter min mening gik der lige lidt selvsving i pennen, Bjarne Nigaard. Lad os nu lige spise en bid brød til.

Lidt fakta: Skaden på de økologiske æbler (og hvad der ellers måtte være i nærheden af spiseligt) er forårsaget af sprøjtemidlet prosulfocarb.

Dette middel – som i øvrigt kategoriseres som et ”Planteværn” anvendes i konventionelt landbrug til sprøjtning af kornmarker. Midlet forhand-

les under navnet ”Boxer” eller ”Fidox”. Ved udsprøjtning kan midlet drive med vinden eller det kan fordampe til atmosfæren og senere blive skyllet ned med regnen.

Nå, hvem dyrker korn? Det gør landmænd. Ingen andre?

Ikke mig bekendt. Hvem anvender prosulfocarb som planteværn? Det gør konventionelt landbrug. Ingen andre? Ikke mig bekendt. Hvordan kan rester af prosulfocard ellers være landet på de økologiske æbler? Tjaeh – kan vi få nogle gode bud her, Bjarne Nigaard?

Lad os nu få dette belyst, så L&F ikke fremover udbetaler kompensation på lemfældigt grundlag.

Græsudlæg kan bruges som miljøfokusområde Blivende græs kan være alternativ til braklægning Udlæg af græs, der fortsætter som blivende græs, kan være et godt alternativ til brak, når kravet om fem procent miljøfokusområde under EU’s grønne krav skal opfyldes i 2015.

Mange landbrugere bruger i disse uger tiden på at tænke over, hvad de nu skal gøre med deres marker, for at de opfylder det grønne krav om miljøfokusområder fra 2015.

Nogle føler sig usikre på, hvilke sikre miljøfokusområder de bør vælge - valget falder derfor hos nogle på det gammelkendte brak.

- Der findes flere nemme og sikre miljøfokusområder –

f.eks. udlæg af græs, der fortsætter som græs året efter, siger enhedschef Lotte Dige Toft fra NaturErhvervstyrelsen og pointerer, at græsudlæg ifølge NaturErhvervstyrelsens beregninger har potentiale for at tælle som 39.000 ha miljøfokusområder i landet og dermed en stor del af Danmarks behov for udlagte miljøfokusområder.

Græsudlæg skal etableres i ansøgningsåret Græs (både ren græs og blandinger) som er udlagt i ansøgningsåret i en hovedafgrøde, kan tælle med som miljøfokusområde. Såningen skal ske i ansøgningsåret. Man kan

altså ikke i efteråret 2014 lave et græsudlæg, der tæller med i 2015.

Græs udlagt i en hovedafgrøde i foråret 2015 kan tælle med som miljøfokusområde 2015. Det udlagte græs kan efterfølgende bruges som hovedafgrøde i 2016, hvis man ønsker det. I 2016 kan græsset så ikke længere bruges som miljøfokusområde, da det er årets hovedafgrøde.

Græsudlæg tæller med vægtningsfaktoren 0,3, ligesom det er gældende for andre miljøfokus-efterafgrøder.

Dvs. at 1 ha tæller som 0,3 ha miljøfokusområde.

Gudstjenester Søndag den 7. september 2014

Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen.

Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

10.00 10.00 ingen ingen 19.00 ingen 11.00 9.30 9.00 ingen ingen ingen ingen ingen 9.30 9.30 ingen 11.00 ingen 9.30 ingen 11.00 ingen 9.30 ingen 11.00 ingen 9.00 ingen 10.30 ingen ingen ingen 9.00 9.00 ingen 10.30 10.00 10.45 ingen 9.30 10.00 ingen 14.00 9.00 10.15 9.00 10.30 10.00

Aars Landboauktion var i uge 35 tilført 22 SDM kælvekvier, 4700-8700, 1 Kry. kælveko, 4300, 4 kødkvæg, 5900-9000, 9 kvier over 12 mdr. malkerace, 1600-5100, 2 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 5200-5600, 14 kvier under 12 mdr. malkerace, 1200-3000, 4 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 700-1600, 4 tyre over 3 mdr. malkerace, 2000-3000, 2 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 6500-7100, 31 tyre under 3 mdr. malkerace, 100-1800, 1 tyr under 3 mdr. kødkvæg, 1400 og 2 foldtyre, 8500-103000 Omsætning: 318.350,00 kr.

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 36 Basis 386,61 (386,61).

SPF+Myc 391,61 (391,61).

SPF 395,61 (395,61). Økologi 802,32 (802,32). UKtillæg 15.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,90 (5,90) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Ă˜kologer slĂĽr et slag for kartoen i kogebog Kartoen er langt sundere end ris og pasta Selvom kartoer er langt sundere end bĂĽde pasta og ris, er der fĂŚrre og fĂŚrre af dem pĂĽ middagsbordene i de danske hjem.

Nu vil økologiske kartoffelavlere give kartoen en renÌssance og lancerer derfor en ny øko-kogebog med kartoffelopskrifter af Anne Hjernøe og information om fordelene ved økologiske kartoer.

I løbet af de sidste 50-60 ür har danskerne halveret deres kartoffelforbrug, og salget af kartoer er faldende - ogsü de økologiske.

Derfor vil Sammenslutningen af Ă˜kologiske Kartoffelproducenter og Ă˜kologisk Landsforening give den oversete, men velsmagende og mĂŚttende grøntsag en hjĂŚlpende hĂĽnd.

Sammen med tv-kokken og madskribenten Anne Hjernø lancerer de nu en økologisk kartoffelbog med opskrifter og inspiration til, hvordan man kan bruge kartoer pü spÌndende mü-

der, samt information om fordelene ved øko-kartoer.

- Kartoen er ganske enkelt blevet overhalet indenom af ris og pasta, som, mange mener, er nemmere at tilberede. Men set ud fra et sundhedsmĂŚssigt synspunkt er kartoen vĂŚsentligt sundere end bĂĽde hvide ris og pasta, og det er en af de grøntsager, der mĂŚtter bedst, pĂĽpeger projektleder i Ă˜kologisk Landsforening, Helle Bossen.

Kartoen indeholder betydeligt fĂŚrre kalorier end ris og pasta. Og selvom den ikke rummer ligesĂĽ mange vitaminer og mineraler som andre grøntsager, sĂĽ bonner den stĂŚrkt ud pĂĽ bĂĽde kalium, B-vitamin og C-vitamin. Kartoen er ogsĂĽ lav pĂĽ kalorier og fuld af ďŹ bre.

Undgü risikoen Nür man lÌgger kartoer i indkøbskurven, er der god grund til at vÌlge den økologiske variant, hvis man vil undgü rester af

Danskernes forbrug af kartoer er faldet kraftigt de seneste ĂĽr. Nu slĂĽr Ă˜kologisk Landsforening et slag for kartoen med en ny Ă˜ko-kogebog.

sprøjtegifte. De økologiske landmÌnd anvender

ingen sprøjtegifte i kartoffelproduktionen, mens den

den mest sprøjtede afgrøde i Danmark.

I Fødevarestyrelsens pesticidkontrol i 2012 blev der fundet sprøjtegifte i 10 procent af de danske konventionelle kartoer, mens 66 procent af de udenlandske prøver indeholdt rester af sprøjtegifte.

- Fordi de økologiske landmĂŚnd hverken anvender sprøjtegift eller kunstgødning pĂĽ deres kartoffelmarker, har de ofte kun halvt sĂĽ store udbytter som deres konventionelle kolleger. Derfor er de økologiske kartoer ogsĂĽ dyrere, men til gengĂŚld fĂĽr du en kartoffel, der er dyrket pĂĽ naturens prĂŚmisser uden brug af kemi, siger Helle Bossen Kartoffelbogen er netop kommet pĂĽ gaden med ugebladet Femina og ďŹ ndes ogsĂĽ i en digital version pĂĽ okologi.dk. Bogen er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

konventionelle kartoffel indtager en førsteplads som

Organisation undrer sig Smügrise bør ikke tages fra soen før efter syv uger over ministerforslag Naturfredningsforening uenig i brug af antibiotika

Lavtliggende jorde udleder ikke mere kvĂŚlstof

Det høje forbrug af antibiotika i konventionelle svinestalde, der er skyld i MRSA-epidemien, handler ikke om syge grise. Men om et produktionssystem, hvor man tager smügrisene alt for tidligt fra deres mor.

Mere end tre fjerdedele af de danske slagtesvin er ramt af MRSA CC398. Det er en bakterie, som er resistent over for stort set alle antibiotika. Nu er denne bakterie ogsĂĽ begyndt at ramme mennesker.

Formanden for de danske svineproducenter, Henrik Mortensen, har udtalt, at han naturligvis ked af, at problemet har vokset sig sĂĽ stort.

Hans argument for stadig at bruge sü meget antibiotika er, at �vi bliver jo nødt til at behandle syge dyr�.

Men problemet er bare, at grisene ikke er syge, lyder det fra Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk rĂĽdgiver i Danmarks Naturfredningsforening: - Alle kan blive enige om, at syge dyr skal behandles.

Problemet er bare, at langt den største del af forbruget af antibiotika til svin ikke har noget som helst med syge dyr at gøre.

Hun forklarer: - Det største forbrug af antibiotika opstür, fordi konventionelle landmÌnd tager smügrisene fra deres mor, nür de er tre uger gamle. Sü

BÌredygtigt Landbrug forstür ikke hvilke saglige hensyn der skulle vÌre til at staten skal bruge 165 mio. kroner pü at opkøbe lavtliggende landbrugsarealer.

BĂĽde miljøministeren, klimaministeren og fødevareministeren proďŹ lerede i sidste uge et nyt forslag om at bruge 165 mio. skattekroner pĂĽ at opkøbe god, driftig landbrugsjord, og i stedet omdanne det til natur.

- Heldigvis skal det ske frivilligt, og det er jo pü den müde i orden, hvis ellers den varslede ’opsøgende indsats’ fra Naturstyrelsen ikke bliver efter sicilianske metoder, siger adm. direktør Bjarne Nigaard fra BÌredygtigt Landbrug om forslaget.

- Men det virker som om det mĂĽske ikke er en helt opdateret tanke der ligger bag.

SĂĽ jeg hĂĽber da kun at landmĂŚndene sĂŚlger deres evt. lavtliggende landbrugsjord til staten, hvis man i forvejen stĂĽr og skal sĂŚlge, og andre ikke byder den rette pris, fortsĂŚtter han.

Bjarne Nigaard peger pü, at seniorforsker Charlotte KjÌrgaard ved Aarhus Universitet for nyligt har vÌret ude med en konstatering af, at udledningen af kvÌlstof fra lavtliggende jorder i et detaljeret forsøg med mülinger i Vendsyssel indtil

Danmarks Naturfredningsforening mener at smügrisene først skal tages fra soen nür de er syv uger.

bliver de sat pü fast foder, selvom deres maver slet ikke kan tüle det. For at undgü, at de bliver syge eller dør af den diarre, som er en naturlig følge af den alt for tidlige fravÌnning, für de antibiotika.

13 gange sü meget Til sammenligning tager de økologiske svineproducenter først smügrisene fra soen, nür de er syv-otte uger gamle. Det betyder, at grisene kan Ìde almindeligt foder uden at fü de samme problemer med maven. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er seks uger minimumsalderen for, hvornür smügrise kan tages vÌk fra soen og klare

det uden hjĂŚlp med medicin.

- I den konventionelle svineproduktion bruger man 13 gange sü meget antibiotika som den økologiske i forbindelse med fravÌnning. Hvis antibiotikaforbruget virkelig skal bankes ned, sü er det altsü her, man skal sÌtte ind.

Altsü senere fravÌnning, sü smügrisene naturligt kan tüle at gü fra somÌlk til fast føde, siger Rikke Lundsgaard.

Danmarks Naturfredningsforening peger derfor pü den mest naturlige og übenlyse løsning pü MRSA problemet: Vent med at tage smügrisene vÌk fra deres naturlige kost til de er 7 uger gamle. Mindst.

godt landmandskab, sü lÌnge de ikke belaster miljøet med udledning over grÌnsevÌrdierne, siger Bjarne Nigaard og henviser i stedet til, at ambitionen skal vÌre en mülrettet regulering af dansk landbrug, baseret pü konkrete mülinger fra det konkrete areal.

- Der er ikke behov for yderligere generelle modelkonklusioner. Lad os i stedet fĂĽ mĂĽlrettede tiltag baseret pĂĽ virkeligheden og nyeste faglige viden, slutter han.

KĂ˜B OG SALG +DOP V OJHV Direktør Bjarne Nigaard. Foto BĂŚredygtigt Landbrug.

nu har vĂŚret stĂŚrkt overdrevet.

- Virkeligheden er, kan jeg forstĂĽ pĂĽ Aarhus Universitets udmelding, at visse lavtliggende jorder udleder langt mindre kvĂŚlstof end det har vĂŚret antaget og modelberegnet. SĂĽ der er altsĂĽ ikke nogen entydig faglig begrundelse for at udtage lavtliggende jorder, der bidrager til vĂŚkst og

%\J KYHGH UXJKDOP VDPW DPPRQLDNEH KDQGOHW KDOP VÂ OJHV RJ OHYHUHV +ÂĄ OHYHUHV

6NRYVJnUG 6NHOOHUXS +REUR 7OI

Bogtryk/ Offset Tlf. 98 62 17 11

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Indtjening pĂĽ mĂŚlk forventes bedre end 2013 Arla har leveret et stĂŚrkt halvĂĽrsresultat

Tougaard holder Åbent Hus søndag, 7. september, hvor man kan se gürdens Dexter-besÌtning.

Mød Dexter-racen pü Tougaard Gürdejer Anders Nielsen og Dansk Dexter byder alle interesserede indenfor søndag den 7. september, pü Tougaard, Aalborgvej 154, Viborg.

Denne dag kan man se, hvordan kvÌget bor pü gürden og opleve køer og kalve i naturen.

Stalden er ĂĽben for alle, og Anders Nielsen byder pĂĽ kage og en kop kaffe.

PĂĽ Tougaard er der ogsĂĽ mulighed for at gĂĽ en tur i hestestalden for at se hestene.

Desuden er der mulighed for at besøge en del af kvÌget i Nørremølle Enge. Lü-

Jens Axel Kruchov, advokat, partner

Rune Hyllested, advokat, partner

gen til stien er overfor Nørremøllevej 120, Viborg. Her kan man gü ad de smukke turstier og nyde synet af kvÌget i det fri.

Om Dexter DexterkvÌget stammer fra det keltiske Irland. Det er en af de Ìldste og mindste kvÌgracer i verden. De smü dyr er meget skünsomme over for naturen og ødelÌgger mindst muligt. De bruges derfor ofte til naturgenopretning og naturpleje pü offentlige naturarealer.

Dexteren spiser meget af det ukrudt, som vi ikke ønsker – som f.eks. bjørneklo,

Shapol Nejad, advokat, partner

FĂ… EN ADVOKAT, DER TROR PĂ… DIN SAG TraďŹ LTLBEF t "SCFKETTLBEF t 1BUJFOUTLBEF t 'BMETLBEF Er du kommet til skade?

Sü lad os sikre dig den størst mulige erstatning helt uden risiko.

Vi tilbyder nemlig: �Ingen erstatning = Ingen regning� sü hvis du ikke für erstatning, har vi arbejdet gratis for din sag.

siv, dunhammer og piletrĂŚer.

Dexterkoen vejer ca. 350 kg og er lidt over en meter høj. Tyren vejer 500-600 kg og er op til 115 cm høj.

Af temperament er Dexteren nysgerrig, livlig og mere naturlig end de este andre kødkvÌgsracer. De bevÌger sig utvungent, og okken kan gü mange kilometer hver dag.

Om Tougaard Anders Nielsen har haft Dexter siden 2009, hvor han startede besÌtningen med en tyr, to køer og to kvier. I dag tÌller besÌtningen 3 tyre, 13 køer og 21 ungdyr.

Indtil i 2003 blev Tougaard drevet som traditionelt landbrug med ca. 100 jerseykøer. I september 2003 blev køerne og en del af jorden solgt, og gürden og dens 30 ha. jord drives nu som ridecenter og med opdrÌt af Dexter.

Tougaard er fundet nÌvnt ved navn første gang 1523, sü der kan snart fejres 500 ürs jubilÌum.

Anders Nielsen er vokset op pĂĽ gĂĽrden og har drevet den siden 1988.

Arla leverede et stÌrkt resultat i første halvür 2014 med en rekordhøj indtjening til sine andelshavere. Dog vil en markant nedgang i verdensmarkedspriserne presse afregningen til landmÌndene ned i resten af 2014.

Arla Foods’ omsÌtning steg med 11 procent til DKK 39,8 mia. i første halvür 2014 (fra 35,7 mia. i første halvür 2013). Det skyldes en stÌrk, organisk fremgang for vÌkstog kernemarkeder og stigende globale priser.

Det betyder, at det landmandsejede mejeriselskab kunne betale en rekordhøj Arlaindtjening pü 3,30 DKK/ kg mÌlk til sine landmÌnd i perioden sammenlignet med 2,87 DKK/kg mÌlk i første halvür 2013.

Udviklingen for verdensmarkedspriserne pü rü mÌlk dykker nu hastigt, og derfor har Arla sat forventningerne ned til ürets indtjening, der oprindeligt lü mellem DKK 2,25 – 2,35 pr. kg mÌlk. Der er dog fortsat en forventning om, at 2014 bliver bedre end 2013, som ogsü var et rekordür.

- Vi glĂŚder os over, at vores strategi om at skabe mere vĂŚkst uden for Europa, ser ud til at virke, og vi har oplevet vĂŚkst uden for de europĂŚiske kernemarkeder. Den samlede, organiske vĂŚkst er tilfredsstillende, men vi stĂĽr ikke desto mindre over for en vanskelig

periode og store markedsudfordringer, siger Frederik Lotz, CFO, Arla Foods.

I første halvür høstede Arla en betydelig salgsstigning pü de vÌkstmarkeder, der satses pü. I Mellemøsten og Afrika var stigningen pü 17 procent, omsÌtningen i Kina blev fordoblet, og det russiske marked viser tegn pü betydelig fremgang. Ruslands forbud mod import af fødevarer fra lande, der har indført sanktioner mod landet, bliver imidlertid en udfordring. Salg i Rusland udgør ca. en procent af Arlas samlede omsÌtning.

Gode resultater Arlas egne brands som f.eks.

ArlaÂŽ, LurpakÂŽ og CastelloÂŽ har genereret pĂŚn vĂŚkst.

I første halvür 2014 voksede den samlede omsÌtning pü disse med syv procent sammenlignet med samme periode sidste ür.

Arla Foods Ingredients spiller en vigtig rolle i strategien om at vÌre den førende globale spiller inden for mÌlkeproteiner, og salget af vÌrdiforÌdlede ingredienser som funktionelle mÌlkeproteiner steg med otte procent til DKK 1,3 mia. i første halvür 2014 sammenlignet med samme periode sidste ür.

Salget i Arla Foods Ingredients forventes at stige markant i det kommende ĂĽr.

PRESNING OG WRAPNING af minibig 4503. "EWPLBUmrma I/S + ' ,FOOFEZT 1MBET , TBM "BMCPSH

Allan Krogh

Tlf. 40 71 82 00

.FTTFWFK "BST T: +45 7230 1205 F: +45 7230 1204 mail@stormadvokatďŹ rma.dk www.stormadvokatďŹ rma.dk

Hos STORM AdvokatďŹ rma tror vi 100% pĂĽ din sag – ellers siger vi nej til at tage den.

Vi er startet i 2013 som et stĂŚrkt team; alle eksperter med en solid baggrund og stor erfaring.

Ring til os i dag pĂĽ 7230 1205 eller lĂŚs mere pĂĽ stormadvokatďŹ rma.dk

Grøndalsgaard Testrup tilbyder: GRÆSSLÅNING rivning, presning af grÌs og hø i rundballer og indpakning af rundballer.

Kontakt JAN Tlf. 20 84 91 58 / 98 64 91 58

Arla viser stĂŚrk organisk fremgang ved halvĂĽrsregnskabet.

Arla forventer en omsÌtning for hele üret pü DKK 79 mia., et nettoresultat pü ca. 2,4 mia. og en rekordhøj Arlaindtjening for landmÌndene, som ligger over 2013-niveau men lavere end forventet i begyndelsen af üret.

De høje mÌlkepriser har genereret en højere mÌlkeproduktion, og udbuddet pü verdensmarkedet har ligget højt hele üret.

Arla Foods’ CEO, Peder Tuborgh, tror pü, at Arla har lagt den rette langsigtede strategi til at imødekomme en stigning i büde udbuddet af rü mÌlk og i den globale efterspørgsel efter mejeriprodukter. Pü trods af det mener han, at markedet i løbet af de nÌste 18-24 müneder vil vÌre uforudsigeligt, og derfor er priserne under stÌrkt pres.

- Den stigende mĂŚlkevolumen, som vi forventede efter afskaffelsen af mĂŚlkekvotesystemet i starten af 2015, slĂĽr allerede igennem nu, ikke kun for Arlas landmĂŚnd, men over hele Europa, hvor landmĂŚndene udnytter muligheden for at udvide deres forretning, siger Peder Tuborgh.

- Den ekstra mÌlkemÌngde strømmer ind pü mejerierne og lÌgger et positivt pres pü vores evne til at levere en langsigtig, konkurrencedygtig mÌlkepris for større mÌngder mÌlk, fortsÌtter han.