LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD 121. ĂĽrgang - Nr. 37 - Onsdag den 10. september 2014
Ny formand for Videncentret:
VfL skal vÌre de ypperste til at udvikle ny viden til landmÌndene - Det allervigtigste i Videncentrets strategi er, at vi sikrer og konsoliderer landmÌndenes indtjening, som skal vÌre tilfredsstillende og samtidig sü robust, at den kan modstü svingende verdensmarkedspriser og det faktum, at vi lever i og med naturen pü godt og ondt. Südan lyder det fra Videncentret for Landbrugs nye formand Lars Hvidtfeldt, som tydeligvis foretrÌkker, at det er Videncentrets indsats, vi taler om, frem for den nye formand, som vi har sat stÌvne for at høre mere om, hvordan han vil gribe opgaven an. Videncentret for Landbrug er unikt, og vi skal fortsat vÌre de ypperste til at udvikle og formidle den nyeste viden, sü vi til enhver tid er de bedste pü et givent omrüde. Vi skal vÌre førstevalget for landmÌndene, pointerer Lars Hvidtfeldt og uddyber: - Det bringer en stolthed frem, at Videncentret med dets unikke konstruktion og sin enorme videndatabase har vÌret helt afgørende for, at visionÌre danske landmÌnd har vÌret i stand til at udvikle dansk landbrug til at vÌre et af verdens mest effektive og teknologisk udviklede. Her peger Lars Hvidtfeldt pü den helt afgørende forskel i forhold til mange andre lande, nemlig at vi i Danmark har det unikke to-lagede system. Et system med et uafhÌngigt videncenter der udvikler og indsamler den nyeste viden og i samarbejde med de lokale rüdgivningsvirksomheder formidler denne viden videre ud til landmÌndene. - Det, at Videncentret udelukkede opererer med fakta og er uafhÌngig af kommercielle interesser gør, at landmanden har en helt grundlÌggende tillid til vores rüdgivning, mener Lars Hvidtfeldt. - Og det er med til at placere de danske landmÌnd i en førerposition globalt set, nür vi taler om en effektiv og stÌrk produktion af sunde fødevarer. Vi har dog en kÌmpe udfordring, da vi sammenlignet med andre lande i Europa er ramt af nogle politiske rammevilkür, som er meget hÌmmende for udviklingen af landbruget. - Hvis vi ikke havde haft de meget stramme rammevilkür i Danmark, kunne landmÌn-
Videncenter for Landbrugs nye formand, Lars Hvidtfeldt, er meget klar i spyttet: PĂĽ centret skal man fortsat vĂŚre de bedste til at levere ny viden til de danske landmĂŚnd.
dene tjene ere penge – og dermed sikre ere arbejdspladser. Og vi kunne eksempelvis ogsü producere en bedre hvede, med ere proteiner, sü vi ikke behøvede at importere hvede til vores brød. - Videncentrets viden og indsats er meget vigtig netop set i relation til kampen om bedre rammevilkür i Danmark, fortsÌtter Hvidtfeldt. - Vi har eksempelvis set, hvordan Videncentrets eksperter har ført en utrÌttelig kamp i debatten om undergødskning – og til sidst blev anerkendt for deres udregninger. Pü trods af de politiske udfordringer, understreger Lars Hvidtfeldt, at vores evne til at udvikle og formidle den nyeste viden til et moderne og omstillingsparat landbrug medvirker til, at Danmark ogsü fremadrettet vil vÌre et landbrugsland. - Erhvervet stür i dag for en fjerdedel af eksporten, og det tal skal gerne stige. Landbrug & Fødevarer udarbejdede i fjor nogle scenarier for muligheder for vÌkst i vores erhverv. Og hvis vi betragter landbruget under Êt, er der, med den viden, vi har i dag, muligheder for en vÌkst pü op til 60 procent. - Men det kan kun ske, hvis vi stür pü to ben: Vi skal fortsat udvikle den faglige viden og vi skal have de rigtige politiske rammebetingelser. En anden vigtig opgave for Videncentrets nye bestyrelse bliver at understøtte indsatsen med at gøre Videncentret til en bedre forretning. - Videncentret har en stor kommerciel omsÌtning, som skal øges yderligere, hvis vi fagligt og strategisk fortsat skal vÌre forkant med udviklingen og kunne dÌkke landmandens behov for ny
viden, fortsÌtter Lars Hvidtfeldt. - Vi har heldigvis et godt udgangspunkt, da vi er anerkendte for vores forskningsog udviklingsaktiviteter, og vi har en god base med mange dygtige og engagerede medarbejdere. Vi skal sammen med rüdgivningsvirksomhederne sikre, at vi til enhver tid servicerer landmanden bedst muligt. Det forudsÌtter, at vi kan rykke os hurtigt og effektivt hen, hvor behovet er, understreger Hvidtfeldt, der er kendt for sin parathed til at ytte sig hen, hvor tingene sker. - Jeg har - ogsü i min private virksomhed - stor opmÌrksomhed pü innovation og hvor mulighederne er for innovation. Og det er noget af det, jeg vil tage med ind i mit arbejde som bestyrelsesformand. Vi skal hele tiden kunne ytte os med de udfordringer, der er – og vi skal kunne ytte os meget hurtigt. Som en central aktør i opgaven med at binde indsatsen i landbrugs- og fødevareerhvervet sammen, er Videncentret en naturlig part omkring bordet, nür udviklingen i erhvervet er pü dagsordenen. Vi har eksempelvis konsulenter med i ekspertgrupper nedsat af EUkommissionen, og vi bliver indbudt til at bidrage med landbrugsfaglig viden i en lang rÌkke sammenhÌnge. I den relation ser Lars Hvidtfeldt en vigtigt betydning i, at Videncentret ogsü arbejder internationalt. - Vi samarbejder med universiteter og virksomheder over hele verden. Udover at det er med til at sikre danske fødevareproducenter adgang til de nyeste forsknings- og forsøgsresultater, für vi ogsü promoveret de danske modeller for etisk og bÌredygtig
produktion, pointerer bestyrelsesformanden og henviser til, at Videncentret oplever en stadig stigende interesse fra udlandet. Vi har internationalt besøg ere gange om ugen og vores gÌster kommer fra hele verden. I forüret var Videncentret vÌrt for et forløb, arrangeret af Verdensbanken, hvor fødevarespecialister fra hele verden lÌrte om den danske model for fødevaresikkerhed. - En stor del af vores aktiviteter foregür i Agro Food Park i udkanten af Aarhus, som i dag tÌller 48 virksomheder, der arbejder med innovation inden for landbrugs- og fødevarebranchen, fortÌller Lars Hvidtfeldt. - Videncentret var sidste ür blandt initiativtagerne til etableringen af Danish Food Cluster, der har sit sekretariat her i Agro Food Park, hvor der sker fantastisk meget. Der er ingen tvivl om, at set ud fra et landbrugs- og fødevaremÌssigt perspektiv er det er her, det bimler og bamler, siger Lars Hvidtfeldt og henviser til, at de innovative miljøer der er i landbrugs- og fødevarebranchen i Danmark ogsü har stor international opmÌrksomhed. Eksempelvis konkluderede en rapport fra Wageningen Universitetet i Holland i fjor, at Danmark, sammenlignet med de øvrige lande i Europa, er helt i front med innovationskraften i fødevaresektoren. Samme resultat er forskere fra University College Dublin nüet frem til i en spritny rapport fra juni i ür. Her küres Danmark til Europamester i fødevareinnovation med Finland og Tyskland som de nÌrmeste konkurrenter. Sü det er pü mange müder med meget stor fornøjelse, at jeg som bestyrelsesformand i samarbejde med den nye bestyrelse, skal vÌre med til at sikre den fortsatte udvikling af Videncentret og dets betydning for hele landbrugs- og fødevareerhvervet, siger Lars Hvidtfeldt.
8OULN /HPYLJ ‡ 0RELO ‡ ZZZ VRHWWUXSPV GN
YKÂťZ 4HYRZLY]PJL H H N Q ÂĽ /
:QÂĽY\W]LQ :QÂĽY\W -HYZÂĽ ;SM
.;60+0) #( );..' TTTTTTTTTTTTTTIKIXg 24T 6+/' Presning af Tminibig + wrapning &-?45'. #( );..' /'& FI 6 81)0 /'& 5.#0)'4 1) 5146f)4?0,14&50'&(=.&'4T presning og wrapning af rundballer
Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ă˜ 1,0 - 1,5 m.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Til samtlige jordbrugere Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad
A/S
Vi skal vÌre førstevalget
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 14 september 2014
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Ansøgningsfrist er forlænget til 22-9 NaturErhvervsstyrelsen har angivet ny ansøgningsfrist for Miljøteknologi, Farestalde og Økologisk Investering Ansøgningsfristen for Miljøteknologi, Farestalde og Økologisk Investeringsstøtte er blevet udsat til mandag den 22. september 2014. Ansøgningerne handler om: Miljøteknologi: Gøre kvæg- og svinestalde mere effektive i forhold til ressourcer. Gøre udledning af lugt, CO2, vandforbrug eller næringsstoffer mindre. Forbedrer dyrevelfærden. Mindsker tabet af næringsstoffer fra markerne mindre. Farestalde: Forbedre dyrevelfærden for søerne.
Udbrede brugen af løsdrift i farestalde. Økologisk Investeringsstøtte: Svinesektoren Kvægsektoren Frugt- og grøntsektoren Planteavl Æg- og fjerkræsbranchen Oversigter med teknologier kan findes i teknologilisten (DCA-liste) og teknologirapporten (DCA-rapport) til Miljøteknologi og Økologisk investeringsstøtte på hjemmesiden. Her finder man også vejledninger og ansøgningsskemaer. Man kan kun søge til teknologier, som er nævnt i DCA-rapporten fra Aarhus Universitet. Ansøgning kan sendes via Tast-selv-service
OFFICIELLE
Arla relancerer sit brand i hele verden Den hidtil største marketingkampagne fra Arla Det nye slogan ’Let in the Goodness’ eller på dansk ’Nyd det gode’ vil blive ledsaget af den største internationale marketingkampagne i mejerivirksomhedens historie. Hermed manifesterer Arla sig som en af de førende globale producenter af mejeriprodukter. - Mælk er efterspurgt på verdensplan, og herhjemme er mejeriprodukter en del af hverdagen for langt de fleste af os. Det er der et stort potentiale i, og det sætter vi os nu for at forløse med en ny markedsføring. I Arla har vi en stærk mejeritradition og er kendt for at producere og eksportere sunde, naturlige og ansvarlige mejeriprodukter, som er nogle af verdens bedste. Med udgangspunkt i den stærke historie ønsker vi at styrke det globale kendskab til Arla, siger koncernchef Peder Tuborgh.
Tættere på forbrugerne Op til lanceringen har Arla brugt meget energi på at tale
med folk på tværs af lande og kulturer for at finde ud af, hvad mejeriprodukter betyder for dem i hverdagen. De, der bor i vækst- og udviklingslande, ser mælkens naturlige ernæringsmæssige egenskaber som et væsentligt bidrag til at forbedre familiens - og særligt børnenes - sundhed og fremtid. I Europa er der mere fokus på smag, nydelse og stemning, når mejeriprodukterne kommer på bordet. - I Europa tager vi nok mælken og dens universelle betydning for vores sundhed lidt for givet. Men uanset hvor vi bor, så lægger vi vægt på de særlige øjeblikke i løbet af dagen, hvor man nyder et hjemmelavet måltid i familien, slukker tørsten med et glas mælk eller får en kop kaffe på kontoret. Med ’Nyd det gode’ vil vi gerne minde om, at vores mejeriprodukter er med i millioner af disse gode øjeblikke rundt om i verden hver eneste dag, siger Peder Tuborgh. ’Nyd det gode’ afløser
perioden med sloganet ’Tættere på Naturen™’, hvor Arla satte fokus på miljø og produkternes naturlighed. Internt har ’Tættere på Naturen™’ været en fantastisk drivkraft bag nye idéer og investeringer, som har gjort Arla til verdens måske mest bæredygtige globale mejeri. Dette arbejde fortsætter, mens markedsføringen af Arla brandet nu går tættere på det, som optager forbrugeren i dagligdagen: Sundhed, naturlighed og de gode øjeblikke. ’Nyd det gode’ lagde først i land i Tyskland, Danmark og Holland, og i dag er det så blevet Sveriges tur til at lancere en omfattende marketingkampagne, som går på tværs af markeder på fem kontinenter og indeholder både klassiske og alternative kampagneelementer. Arlas logo forbliver det samme, men visuel udtryk på emballager og i kampagnen er nyt. Desuden vil en række mindre brands skifte navn eller blive lagt ind under Arla.
Vikarservice /DQGEUXJ (UKYHUY 7UDQVSRUW
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
+DYHSODQ 2PO JQLQJ 9HGOLJHKROG
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
)ULW YDOJ 3ULYDW (UKYHUY
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
...din lokale maskinleverandør finder du i
Nyansat hos Agri Nord Lene Marie Hansen er tiltrådt som miljøassistent hos Agri Nord 1. september. Lene Marie Hansen kommer fra en stilling som miljømedarbejder hos Mariagerfjord Kommune, hvor hun har arbejdet med tilsyn og klagesager. Hun er uddannet jordbrugsteknolog med speciale inden for svin og har tidligere arbejdet som driftsleder på en svinebrug med 600 søer. Hun har en baggrund som faglært landmand. Lene Marie Hansen indgår i Agri Nords miljøteam, hvor hun vil arbejde med blandt andet miljøteknologiordningen og godkendelsessager. Hun er 30 år og bor i Farsø.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 16.00 ingen ingen ingen 9.30 ingen 11.00 9.30 10.30 10.30 9.00 ingen ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen 11.00 ingen 9.30 16.00 9.30 ingen 14.00 10.00 10.30 ingen 9.00 10.30 19.00 10.30 9.00 ingen ingen 10.45 ingen ingen 9.30 ingen 16.30 10.15 ingen 10.30 10.00
Aars Landboauktion var i uge 36 tilført 18 SDM kælvekvier, 2700-7000, 1 SDM kælveko, 3700, 1 RDM kælvekvie, 3700, 1 RDM kælveko, 4000, 1 Jer. kælvekvie, 3000, 10 kødkvæg, 6500-8200, 1 græsko, 4500, 3 kvier over 12 mdr. malkerace, 37004500, 12 kvier under 12 mdr. malkerace, 400-1100, 8 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 600-4400, 13 tyre over 3 mdr. malkerace, 800-4100, 7 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2700-6900, 30 tyre under 3 mdr. malkerace, 500-1200 og 7 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 700-2800 Omsætning: 30.600,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 37 Basis 398,29 (386,61). SPF+Myc 403,29 (391,61). SPF 407,29 (395,61). Økologi 786,29 (802,32). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,71 (5,90) kr. Lene Marie Hansen - ny miljøassistent hos Agri Nord.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Stramningen af virksomhedsordningen rammer ikke de danske landmÌnd sü hürdt, som Landbrug & Fødevarer i første omgang havde frygtet.
Ny virksomhedsordning blid mod landmÌndene De este kan fortsÌtte i virksomhedsordningen Folketinget vedtog i gür en strammet udgave af virksomhedsordningen, som benyttes af hovedparten af de danske landmÌnd. Partierne Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten stemte for forslaget, der blev fremsat i juni af skatteministeren og som ønskede at komme et misbrug af reglerne til livs. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har vÌret skeptisk over for den forhastede politiske proces og for de foreslüede Ìndringer, som ville ramme rigtig mange landmÌnd, som har benyttet ordningen helt efter
bogen i de seneste 25 ür. Forslaget er siden sin første fremsÌttelse i juni blevet tilpasset og lempet pü en rÌkke vÌsentlige punkter, sü langt de este landmÌnd fortsat vil kunne benytte virksomhedsordningen. Blandt andet für landmÌnd og andre i ordningen mulighed for at bringe deres indskudskonto i nul frem til 1. april 2015, og bagatelgrÌnsen er hÌvet fra -100.000 til -500.000. - Vi mü sige, at politikerne har lyttet til mange af vores bekymringer. Vi har heldigvis füet rettet op pü rigtig mange af de problemer, som lü i de første udkast, og som
reglerne nu ser ud, bliver der fortsat mulighed for at landmÌnd kan spare op i deres virksomhed og udligne deres indkomster mellem ürene, siger erhvervspolitisk direktør Lone Saaby. Landbrug & Fødevarer har tidligere meldt ud, at 9.500 landmÌnd ville fü problemer pü grund af negativ indskudskonto. Men med de seneste Ìndringer vil det tal ligge lavere. Selv om lovforslaget er vedtaget med en rÌkke positive Ìndringer, understreger Landbrug & Fødevarer, at der ogsü fortsat er problemer og uklarheder i den nye virk-
somhedsordning. Blandt andet omkring sikkerhedsstillelse, regler om generationsskifter og vurderingen af aktieinvesteringer. - Lovforslaget er kørt igennem det politiske system i huj og hast, og for eksempel er 2. og 3. behandlingen i folketinget sket pü Ên og samme dag. RetssikkerhedsmÌssigt er det betÌnkeligt, sÌrligt fordi det er sÌrdeles komplicerede regler vi har med at gøre, siger Lone Saaby. Landbrug & Fødevarer foreslür derfor at der politisk bliver mulighed for at revidere forslaget i efterüret, hvor der kan tilføjes Ìndringsforslag, som kan rette op pü nogle af de problemer og udestüender, som ikke er blevet drøftet eller besvaret i denne ombÌring. I den allersidste del af forslaget har man for eksempel set, at der er store udfordringer omkring hvilke aktieinvesteringer, der regnes for erhvervsmÌssige, og hvilke der tÌller som private investeringer. - Det er bekymrende pü lang sigt, og skaber usikkerhed hos vores medlemmer. Vi er med pü, at man skal komme misbrug af reglerne til livs, men utilsigtet rammer de nye Ìndringer stadig landmÌnd og andre enkeltmandsvirksomheder. Der vil givetvis vÌre et arbejde med at fü deres skattemÌssige forhold i orden, og derfor vil det vÌre hensigtsmÌssigt med en mulighed for at justere reglerne i løbet af efterürets samling i Folketinget, nür de fulde konsekvenser af lovforslaget kendes, siger Lone Saaby.
Videncenter for Landbrug udvider direktionen Lars Daugaard, der udover sine store faglige kompetencer ogsĂĽ vil bidrage med sit store engagement og drive, fortsĂŚtter Jan Mousing.
Fokus pü risikostyring Efter at Videncentret fra ürsskiftet 2014 blev et partnerselskab stilles der større krav til blandt andet compliance og regnskabsførelse. Herudover vil Videncentrets ledelse sikre, at der er fuld fokus pü risikostyring, og at der gennemføres gode processer pü tilskudsomrüdet. - Et af mülene i vores strategi er, at vi skal gøre Videncentret til en bedre forretning og øge kommercialiseringen – ogsü her kan Lars Daugaard bidrage med sine kompetencer og understøtte indsatsen med yderligere at kommercialisere Videncentret, siger Jan Mousing. Videncentrets direktion tÌller i forvejen, ud over Jan
Mousing, direktør Ivar Ravn, Planteproduktion; direktør Gitte GrønbĂŚk, KvĂŚg; direktør Claus Fertin, Videncenter for Svineproduktion og direktør Ejnar Schultz, Ă˜konomi & Virksomhedsledelse. Lars Daugaard har siden 1. maj 2013 vĂŚret CFO for KoncernĂ˜konomi & Forretningsanalyse i L&F koncernen, hvortil han kom fra en stilling som markedsdirektør i Landbrug & Fødevarer.
Ă˜stergaard Tlf. 40 25 79 51 NB. 28 hk. majs til salg
Der er ingen übne svinestalde ved Åbent Landbrug 21. september, da Landbrug & Fødevarer har besluttet midlertidigt at lukke for besøg i svinestalde for besøgende, der ikke er af erhvervsmÌssig karakter. Den midlertidige lukning skyldes, at sundhedsminister Nich HÌkkerup har meldt ud, at han ud fra en risikobetragtning mener, man skal undlade skolebesøg i besÌtninger, hvor MRSA-bakterien er püvist. Sundhedsministeren har bedt sundhedsmyndighederne om at foretage en ny vurdering af, hvordan man skal
TYREKALVE samt drÌgtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Lars Daugaard, Chief Financial OfďŹ cer, indtrĂŚder i Videncentret for Landbrugs direktion.
BLANDEDE HÌkklipning og plovning udføres
Stop for besøg i svinestalde forholde sig til besøg i MRSA-positive besÌtninger. Da der ikke er sikker viden om, hvilke besÌtninger, der er smittede, har Landbrug & Fødevarer besluttet ogsü at lukke for alle besøg i svinestalde til arrangementet Åbent Landbrug søndag 21. september. - Vi lukker midlertidigt for besøg af større grupper i svinestalde. Det gør vi for at undgü, at nogen skal føle sig utrygge ved at besøge svinebesÌtninger, indtil en ny risikovurdering foreligger, siger kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer, Leif Nielsen.
KĂ˜B OG SALG
Lars Daugaard indtrĂŚder i centrets direktion Fra ĂĽrsskiftet tĂŚller Videncenter for Landbrug mere end 650 medarbejdere og runder en omsĂŚtning pĂĽ godt en milliard kroner. Det er baggrunden for, at direktionen pĂĽ Videncentret udvides med Chief Financial OfďŹ cer (CFO) Lars Daugaard, der som leder af KoncernĂ˜konomi & Forretningsanalyse i L&F koncernen er en stĂŚrk kapacitet pĂĽ økonomiomrĂĽdet. - Efter 1. januar 2015, hvor Videncenter for Svineproduktion bliver en del af Videncentret, vil vi vĂŚre en meget stor virksomhed med en omsĂŚtning, der runder en god milliard kroner, siger adm. direktør Jan Mousing. - Vi er dermed langt den største del af L&F koncernens samlede økonomi, der er pĂĽ knap 1,5 milliard kr., hvorfor det giver god mening at fĂĽ en tung økonomisk kompetence ind i direktionen pĂĽ Videncentret. Det fĂĽr vi nu med
Landbrug & Fødevarer har af hensyn til faren for MRSA-smitte besluttet, at det ikke skal vÌre muligt at besøge svinestalde i forbindelse med Åbent Landbrug 21. september.
PRESNING OG WRAPNING af minibig Allan Krogh
Tlf. 40 71 82 00
+DOP VÂ OJHV %\J KYHGH UXJKDOP VDPW DPPRQLDNEH KDQGOHW KDOP VÂ OJHV RJ OHYHUHV +ÂĄ OHYHUHV
6NRYVJnUG 6NHOOHUXS +REUR 7OI
STILLINGER DRIFTLEDER til kvÌgstald Vi søger en erfaren m/k, der sammen med elever kan stü for pasning af køerne. Der er godt 500 køer i tidsvarende stalde, udvendig karrusel og automatisk fodring. Gode ordnede forhold samt mulighed for bolig.
Laurits Jespersen - Ejdrup - 40 41 27 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Den voksende sojaimport skyldes danske sĂŚrregler Henrik Mortensen, der er formand for Danske Svineproducenter, skriver om danske landmĂŚnds voksende import af sydamerikansk soja:
HKScan/Rose Poultry, Danpo, De 5 Gürde, Himmerland Kylling og Rokkedahl Kylling er güet sammen om at skabe mÌrket �Dansk Kylling�.
Kyllingebranchen laver et nyt dansk mĂŚrke â€?Dansk Kyllingâ€? er kommet i handlen i Danmark Nu bliver det langt nemmere at se, om den kylling du køber er dansk. En rĂŚkke virksomheder under brancheforeningen Dansk SlagtefjerkrĂŚ er gĂĽet sammen om et nyt mĂŚrke, der fortĂŚller forbrugerne, at de sĂŚtter tĂŚnderne i dansk kylling. NĂŚsten en fjerdedel af danskerne har nemlig svĂŚrt ved at se, hvor indkøbte kyllinger stammer fra, men det hĂĽber brancheforeningen at mĂŚrket ĂŚndrer pĂĽ. - Vi har i en rĂŚkke forbrugeranalyser fundet ud af, at danskerne gerne vil have, at deres kylling er dansk. DesvĂŚrre synes en del af forbrugerne, at det er svĂŚrt at se, hvilket land kyllingen kommer fra, sĂĽ derfor har vi skabt â€?Dansk Kyllingâ€? mĂŚrket, sĂĽ det bliver lettere ďŹ nde den danske kylling i køledisken, siger sektorchef for $ANSK 3LAGTEFJERKRÂ? "IRTHE Steenberg.
For at fĂĽ â€?Dansk Kyllingâ€? mĂŚrket skal kyllingerne vĂŚre født, opvokset, slagtet og udskĂĽret i Danmark. Kødet har ikke pĂĽ noget tidspunkt vĂŚret udenfor landets grĂŚnser. - Kylling er en populĂŚr spise i Danmark, og i den danske kyllingeproduktion har vi en meget høj grad af fødevaresikkerhed, et lavt forbrug af antibiotika og en god dyrevelfĂŚrd. Det er vi lidt stolte af, og vi vil gerne have, at forbrugerne ogsĂĽ kan genkende vores produkter i supermarkedet, sĂĽ derfor er mĂŚrket en oplagt løsning, SIGER "IRTHE 3TEENBERG Ud over at kunne se det nye â€?Dansk Kyllingâ€? mĂŚrke pĂĽ pakkerne i køledisken, kører der en kampagne pĂĽ 46 OG PĂŒ &ACEBOOK LIGESOM en sĂŚrlig â€?kyllingevognâ€? er til stede pĂĽ en rĂŚkke fødevareevents for at gøre danskerne opmĂŚrksomme pĂĽ det nye mĂŚrke.
- Vi har valgt at introducere det nye mĂŚrke til forbrugerne bĂĽde i butikkerne, ved fødevareevents rundt om i landet og gennem forskellige reklamer for mĂŚrket. Vi vil ikke bestemme, hvad forbrugerne skal vĂŚlge, nĂĽr de stĂĽr i supermarkedet, men vi vil gerne hjĂŚlpe dem med at genkende den danske kylling, og til at vide hvad det rød-hvide mĂŚrke betyder, NĂŒR DE KÂ’BER IND SIGER "IRTHE Steenberg. Hun hĂĽber, at forbrugerne vil tage mĂŚrket til sig og kigge efter det, nĂĽr de køber ind. De fjerkrĂŚvirksomheder, der er med i â€?Dansk Kyllingâ€? mĂŚrket er:
(+3CAN 2OSE 0OULTRY * Danpo * De 5 GĂĽrde * Himmerland Kylling
2OKKEDAHL +YLLING
Momsregler med omvendt betalingspligt VÌr opmÌrksom pü nye momsregler Stür du für at skulle udskifte telefonen eller computuren i den kommende tid, sü skal du vÌre opmÌrksom pü, at reglerne er blevet Ìndret. Der er pr. 1. juli 2014 indført omvendt betalingspligt indenlandsk pü følgende: s -OBILTELEFONER s "�RBARE COMPUTERE s 4ABLETS s )NTEGREREDE KREDSL’BSANordninger s 3PILLEKONSOLLER Det betyder, at dansk sÌlger i nogle tilfÌlde ikke skal opkrÌve moms ved salg af nÌvnte varer, men køber skal beregne og afregne moms pü sin momsangivelse.
Hvem er omfattet? Virksomheder hvis mere end 50 procent af omsĂŚtninger sker til virksomheder af disse varer. GĂŚlder ogsĂĽ netbutikker men ikke salg til private. SĂŚlgers forpligtelser s )KKE OPKRÂ?VE MOMS s 0ĂŒFÂ’RE KUNDENS MOMSNR pĂĽ faktura s !NGIVE SALG SKER UDEN moms dvs tekst faktura Omvendt betalingspligt køber afregner moms. s !NGIVE SALG I 2UBRIK # PĂŒ momsangivelse Købers forpligtelser "EREGNE PROCENT DANSK
moms af fakturaen og tillÌgge det salgsmoms pü momsangivelsen. Hvis købet vedrører hel eller delvis momspligtig virksomhed, kan moms fradrages som købsmoms efter de almindelige regler. Køber skal vÌre opmÌrksom pü, at fakturaen er korrekt, nür man køber varer hos en sÌlger, der er omfattet af disse regler. Der kan desuden vÌre varer pü samme faktura, der skal behandles efter forskellige regler. Hvis man synes denne momsregistrering giver udfordringer, bør man køber varerne i detailbutikkerne.
meget stor trussel for virksomhedernes rentabilitet. Foderpriserne i Danmark er simpelthen alt for høje sammenlignet med vores konkurrenters. 4USINDVIS AF ARBEJDSDet er ikke kun danske landpladser rundt omkring pĂĽ mĂŚnd, men i sĂŚrdeleshed gĂĽrdene, pĂĽ slagterierne og ogsĂĽ danske gødningsregler, i følgeindustrien er forsvunsom lĂŚgger beslag pĂĽ meget det pĂĽ ganske fĂĽ ĂĽr, og alene store landbrugsomrĂĽder i i perioden fra sidste ĂĽr til i Sydamerika. ĂĽr forventes der et fald pĂĽ Faktisk kunne importen 440.000 slagtninger. af sojaskrĂĽ til fodermidler i "YGGERI AF NYE SLAGTEDanmark reduceres med en svinestalde er gĂĽet i stĂĽ, og tredjedel, hvis danske landmange steder stĂĽr eksisteHenrik Mortensen - formand for mĂŚnd ďŹ k lov til at gøde mar- Danske Svineproducenter. rende stalde tomme. kerne efter samme regler, Vi kunne med god samSOM ER GÂ?LDENDE I 4YSKLAND i Danmark først i 90’erne. vittighed rette ind efter de Friske tal fra Landbrug & Vi er pĂĽ det laveste niveau fĂŚlles europĂŚiske regler og Fødevarer dokumenterer, at nogensinde, og udpiningen med et smĂŚk bĂĽde nedbringe dansk landbrugsjord nu er sĂĽ af markerne medfører, at be- behovet for import af soja fra udpint, at det gennemsnitlige hovet for import af soja nu er Sydamerika og samtidig give proteinindhold i danskpro- cirka 50 procent højere, end dansk slagtesvineproduktion duceret korn nu ligger mere det burde vĂŚre. et tiltrĂŚngt økonomisk løft. end to procentpoint under niDet er helt uforstĂĽeligt, )SÂ?R FOR SLAGTESVINEPRODUVEAUET I 4YSKLAND OG KNAP TRE centerne udgør de forstokke- at vi ikke for lĂŚngst er gĂĽet procentpoint under niveauet de danske gødningsregler en i gang.
Kollektiv straf uden beviser - eller sund fornuft Bjarne Nigaard, der er adm. direktør for BÌredygtigt Landbrug, reagerer pü et lÌserbrev bragt i Vort Landboblad 3. september: Ellen Salomonsen mener den 3. september i denne avis at have lÌst min indsigelse mod udbetaling af kompensation fra L&F til to økologiske frugtavlere som selvsving. Hun konkluderer, at udbetaling af kompensationen er sund fornuft. 0ROSULFOCARB DER ER SAgens omdrejningspunkt, er, i modsÌtning til det ES skriver, et aktivstof, og ikke et sprøjtemiddel. Det anvendes lovligt i Danmark i visse sprøjtemidler, primÌrt midLET "OXER Da der er tale om lovlig og godkendt brug, er der efter dansk ret ikke et generelt erstatningsgrundlag. Stoffet kan ved højere temperaturer fordampe op i atmosfÌren, og kan pü denne vis transporteres over sÌrdeles store afstande, for eksempel fra omkringliggende lande. Der kan ikke entydigt püvises en forbindelse til danske landmÌnd, og da slet ikke for samtlige fra Skagen til Gedser. 4V�RT IMOD ER DER I $ANmark lavet konkrete handlingsplaner, der i endnu højere grad end lovkravene,
Bjarne Nigaard - adm. direktør for BÌredygtigt Landbrug.
forsøger at reducere pĂĽvirkningen. Hvis der skal ďŹ ndes en â€?synderâ€?, mĂĽ det vĂŚre den konkrete landmand, som ikke overholder godt landmandsskab og har bĂĽret sig uhensigtsmĂŚssigt ad. For eksempel ved at sprøjte med forkerte dyser, ved for høj lufttemperatur, med for høj bom og med afdrift mod de økologiske plantager. ) SĂŒDAN ET KONKRET TILFÂ?LDE vil der kunne opstĂĽ et ansvar. -EN KOLLEKTIV AFSTRAFFELSE AF alle L&F medlemmer, uden noget bevis, og for at agere
efter loven, giver ingen mening. Jeg noterer mig, at ES angiveligt er i software-branchen. -ED DEN AF HENDE ANF’RTE logik, skal jeg huske nÌste gang, jeg har et uforstüeligt software-nedbrud at rette mit krav mod ES, fordi hun som en del af branchen mü holdes ansvarlig. Eller hvad, ES? Nej, selvfølgelig ikke. Lad os i stedet bruge anerkendte danske retsprincipper – og sund fornuft.