Vl 20140917

Page 1

121. ĂĽrgang - Nr. 38 - Onsdag den 17. september 2014

FÌlles regler bliver største opgave for kommissÌren Margrethe Vestager für en stor opgave med at sikre fair regler og vilkür i EU

EUs nye konkurrencekommisÌr, Margrethe Vestager, skal ifølge Landbrug & Fødevarer have fuld fokus pü at sikre ens regler og konkurrencevilkür pü tvÌrs af EU-landene.

Det bliver en stor opgave og en vigtig post, som Margrethe Vestager fremover skal beklÌde som EUs konkurrencekommissÌr. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer hüber, at Margrete Vestager kan vÌre med til at sikre fÌlles regler i alle medlemslande, sü konkurrencesituationen dermed styrkes. - Vi vil gerne ønske Margrethe Vestager et stort tillyk-

ke med posten som konkurrencekommissÌr. Vi hüber, at hun kan vÌre med til at styrke arbejdet for fÌlles regler. Vi har alt for mange eksempler pü, at medlemslande ikke lever op til fÌlles reglerne, eller at de implementeres vidt forskelligt i Danmark og i andre lande, og det skaber en skÌv konkurrencesituation, som der er brug for at fü rettet op pü, siger erhvervspolitisk direktør Lone Saaby.

Landbrug & Fødevarer ser for eksempel gerne, at Margrethe Vestager gransker støtten pĂĽ energiomrĂĽdet. - Vi har brug for en øget harmonisering af de mange forskellige nationale støttesystemer pĂĽ energiomrĂĽdet. De mange forskellige systemer er med til at give uens konkurrencevilkĂĽr, der betyder tabt konkurrenceevne – blandt andet for danske slag-

L & F hilser udmelding om bioøkonomi velkommen Landbrug & Fødevarer bifalder udmelding fra Det Nationale Bioøkonomi panel Danmark har helt sÌrlige muligheder for at udvikle en endnu stÌrkere bioøkonomi. Det konkluderer Det Nationale Bioøkonomi panel, som er kommet med sin første udtalelse om, hvordan det kan blive lettere at fü restprodukter som halm, grÌs og restprodukter fra industrien omsat til nye, vÌrdifulde varer. Panelet har udarbejdet ti konkrete eksempler pü nye lovende vÌrdikÌder. - Vugge-til-vugge tankegangen er med til at sikre genanvendelse af ressourcer til gavn for büde miljø og klima. I Landbrug & Fødevarer er vi naturligvis glade for, at alle panelets medlemmer anerkender det potentiale, der er for at løfte vÌrdien i allerede eksisterende vÌrdikÌder, for eksempel nür det handler om fødevarer og foder. Det viser en bred opbakning til erhvervets potentiale for videre udvikling og vÌkst ogsü pü disse omrüder, siger

Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer. I sin udtalelse prÌsenterer panelet fem anbefalinger til regeringen, som kan fremme bioøkonomien, herunder at der foretages en nÌrmere analyse af de reguleringsmÌssige barrierer og at der skabes efterspørgsel efter de biobaserede alternativer.

- Vi er meget tilfredse med, at fødevareminister Dan Jørgensen (S) nu vil se pü, om der er regler, der bremser udviklingen af bioøkonomi i Danmark og vil undersøge, om lovgivningen kan gøres lidt mere smidig, sü det bliver nemmere at komme i gang med bioøkonomiske initiativer, siger Lars Hvidtfeldt.

Landbrug & Fødevarer glÌder sig over, at Det Nationale Bioøkonomi er kommet med ti konkrete eksempler pü, hvordan Danmark kan fü en endnu stÌrkere bioøkonomi.

tesvineproducenter – hvilket rammer industriarbejdspladserne, siger Lone Saaby. PĂĽ landbrugsomrĂĽdet blev det ireren Phil Hogan, der de kommende ĂĽr skal varetage kommissĂŚr-opgaven. Phil Hogan fĂĽr ligeledes en stor opgave i at sikre at landbrugspolitikken ikke bliver tolket og udmøntet med for store forskelle mellem de enkelte medlemslande. Derudover bliver landbrugskommissĂŚrens vigtigste opgave ifølge Landbrug & Fødevarer at sĂŚtte en markant vĂŚkstdagsorden for europĂŚisk landbrug, med forøget fokus pĂĽ udvikling, international konkurrenceevne og beskĂŚftigelse. - Det er glĂŚdeligt, og vi er meget tilfredse med Phil Hogan som ny landbrugskommissĂŚr. Vi ser ens pĂĽ mangt og meget omkring EUs fĂŚlles landbrugspolitik, og vi er fortrøstningsfulde og forventningsfulde i forhold til at fĂĽ løftet den vĂŚkstdagsorden, som er altoverskyggende pĂĽ landbrugsomrĂĽdet, siger Lone Saaby. Landbrug & Fødevarer har sammen med tre af erhvervsorganisationens medlemsvirksomheder deltaget i udvalgsarbejdet, hvis medlemmer er sammensat af reprĂŚsentanter fra blandt andet det offentlige og private erhvervsliv samt fra landbruget og de grønne organisationer. Blandt eksemplerne pĂĽ de ti nye lovende vĂŚrdikĂŚder er landbrug- og fødevareklyngen godt reprĂŚsenteret. BĂĽde nĂĽr det gĂŚlder udnyttelse af den grønne biomasse som grĂŚs og den gule, baseret pĂĽ halm, men i høj grad ogsĂĽ ved en bedre udnyttelse af restprodukter fra erhvervet. Her er det blandt andet potentialet for at opgradere slagteriaffald til kødprotein og udnyttelse af rester fra mejeriproduktionen, der er pĂĽ agendaen. - Det er glĂŚdeligt at se, at fødevareministeren sammen med klima- og energiministeren vil arbejde tĂŚt sammen om at fjerne regler og udvikle bioøkonomien. I Landbrug & Fødevarer hĂĽber vi dog, at hele regeringen vil bakke op om samarbejdet og sikre involvering af alle relevante ministre, herunder ogsĂĽ miljøministeren, siger Lars Hvidtfeldt.

8OULN /HPYLJ ‡ 0RELO ‡ ZZZ VRHWWUXSPV GN

YKÂťZ 4HYRZLY]PJL H H N Q ÂĽ /

:QÂĽY\W]LQ :QÂĽY\W -HYZÂĽ ;SM

.;60+0) #( );..' TTTTTTTTTTTTTTIKIXg 24T 6+/' Presning af Tminibig + wrapning &-?45'. #( );..' /'& FI 6 81)0 /'& 5.#0)'4 1) 5146f)4?0,14&50'&(=.&'4T presning og wrapning af rundballer

ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!

Spulin

/rør

analer

yllek g af g

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering

A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk pĂĽ t-shirts Aars Bogtryk & Offset Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars

Tlf. 98 62 17 11


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk

Superhavre skal sikre sunde hjerter Hold kolesteroltallet på plads med tre skefulde havre om dagen

Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Aars Avis onsdag inden kl. 19.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 98 92 89 00

BLANDEDE tilbyder:

af minibig

GRÆSSLÅNING rivning, presning af græs og hø i rundballer og indpakning af rundballer.

Allan Krogh

Tlf. 40 71 82 00

Kontakt JAN Tlf. 20 84 91 58 / 98 64 91 58

OFFICIELLE Vikarservice /DQGEUXJ (UKYHUY 7UDQVSRUW

Haveservice - valget er frit - valget er dit

En skål havregryn til morgenmad lyder måske ikke som den mest spændende måde at begynde dagen på. Ernærings- og sundhedsmæssigt er det dog faktisk en af de allerbedste. Havre har nemlig et højt indhold af kostfibre og fuldkorn, og et tilsvarende lavt indhold af sukker. Til sammen bidrager det for eksempel til at holde kolesterolniveauet i blodet nede på et normalt niveau, og dermed nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme. En af de gode kostfibre i havre hedder betaglucan, der populært sagt tvinger kroppen til at danne salte ved hjælp af kolesterol. Dermed falder niveauet af kolesterol i kroppen helt naturligt. For at gøre havren endnu skarpere i kampen mod kolesterol arbejder Videncentret for Landbrug sammen

med Aarhus Universitet med at udvikle en havre med et endnu højere indhold af betaglucan. - Vores mål er at finde en superhavre, som har et højt indhold ikke kun af betaglucan, men også af andre nyttige aktivstoffer. Populært sagt er ambitionen, at vi skal kunne holde kolesteroltallet på plads ved at spise tre skefulde havre om dagen. Det vurderer vi klart er muligt på sigt, fortæller Gustaf Bock, der er chef konsulent i Videncentret. Arbejdet med at udvikle den optimale havre sker blandt andet i samarbejde med sundhedsforskere og planteforædlingsvirksomheder. En del af Videncentrets arbejde består i at afprøve en række havretyper på lokationer over hele landet for at teste, hvordan man

opnår det bedste indhold af betaglucan. - Det er en kompliceret proces at udvikle nye typer afgrøder. I det aktuelle tilfælde skal vi både have afdækket præcist hvilken sammensætning af havren der er optimal for sundheden, og så have forædlingsarbejdet i gang, så den nye havretype kan komme ud at gro på markerne, siger Gustaf Bock. Af samme årsag kan han heller ikke sætte årstal på, hvornår den nye superhavre er ude på supermarkedernes hylder med morgenmad. - Nej, men allerede nu kan forbrugerne finde havreprodukter med ekstra stort indhold af de sunde stoffer. Så udviklingen er godt i gang, og den vil vi accelerere yderligere gennem projektet, siger Gustaf Bock.

PRESNING OG Har du styr på mælkekvoten? WRAPNING Agri Nord arrangerer mælkemøde

Grøndalsgaard Testrup

Hjemmehjælp

Videncenter for Landbrug arbejder sammen med Aarhus Universitet om at udvikle en såkaldt superhavre, som vil være rigtig god for kolesteroltallet.

+DYHSODQ 2PO JQLQJ 9HGOLJHKROG

Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

)ULW YDOJ 3ULYDW (UKYHUY

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Mange mælkeproducenter skal i det kommende halve år tilpasse deres mælkeleverance kraftigt, hvis de ikke vil betale kvoteafgift. Det er sammen med andre aktuelle emner på dagsordenen, når Agri Nord inviterer til gratis kvægmøde 30. september hos Agri Nord, Hobrovej 437, Aalborg SV Programmet omhandler beregninger af muligheder og konsekvenser i forhold til den meget anspændte kvotesituation. Mange mælkeproducenter vil i det kommende halve år skulle tilpasse deres mælkeleverance kraftigt. De kan: 1. købe kvote til en høj pris. Bankerne låner nødigt ud til kvotekøb og kvoten falder bort efter den 1. april 2015. 2. reducere antallet af køer, og dermed være bagud med produktionen i det nye kvoteår, måske med flere måneder med for få køer.

3. leve med en overskridelse af kvoten og dermed skulle betale en kvoteafgift på 2,07 kr./kg kvoten overskrides. Med en faldende mælkepris, er det endnu mere nødvendigt at være klar på de valg og prioriteringer,

der skal træffes på den enkelte ejendom. Det er desuden muligt at høre om hvilke konsekvenser EU-reformen har for mælkeproducenter med hensyn til nye grønne krav. Tilmeldingen skal ske senest 26. september.

Gudstjenester Søndag den 21. september 2014

Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

10.00 10.00 ingen 10.00 19.00 19.00 ingen 11.00 9.30 ingen ingen 9.00 10.30 9.30 11.00 11.00 15.00 ingen ingen ingen ingen 9.30 ingen 11.00 ingen ingen ingen 10.30 ingen 9.00 ingen

ingen ingen 9.00 ingen 9.30 ingen 10.45 9.00 ingen 10.30 ingen ingen 9.00 10.00 10.00

Aars Landboauktion var i uge 37 tilført 11 SDM kælvekvier, 3500-7100, 1 SDM kælveko, 6400, 1 RDM kælvekvie, 6000, 1 DRK kælvekvie, 5500, 2 kødkvæg, 7000-8300, 2 kvier over 12 mdr. malkerace, 3000-3600, 1 kvie over 12 mdr. kødkvæg, 4000, 6 kvier under 12 mdr. malkerace, 500-1800, 18 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 3000-6300, 17 tyre over 3 mdr. malkerace, 1900-2900, 25 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 3900-7500, 10 tyre under 3 mdr. malkerace, 350-700, 8 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 10003500 og 1 foldtyr, 6600 Omsætning: 412.850,00 kr.

Smågrisenoteringen

30. september står Agri Nord bag et “mælkemøder”, hvor mælkeproducenter kan blive klogere på mælkekvoterne.

Beregnet notering uge 38 Basis 389,58 (398,29). SPF+Myc 394,58 (403,29). SPF 398,58 (407,29). Økologi 779,45 (786,29). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,65 (5,71) kr.


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

EfterĂĽrets Dag pĂĽ HerregĂĽrden Hessel Landbrugsmuseet arrangerer en rigtig familiedag I september har der vĂŚret tradition for to faste aktivitetsdage pĂĽ HerregĂĽrden Hessel - museets fĂĽredag i begyndelsen af mĂĽneden og husids-og pløjedag i slutningen af mĂĽneden. Museet har valgt at slĂĽ de to aktivitetsdage i september sammen til ĂŠn samlet stor aktivitetsdag, en rigtig familiedag â€?EfterĂĽrets dag – dyr, husid og markarbejdeâ€? søndag 21. september. Da det søndag er aktiviteter fra FĂĽredagen vil det mest dreje sig om fĂĽret. Som første punkt pĂĽ dagens program kommer fĂĽrekonsulent Jens Chr. Skov og fortĂŚller om fodring af fĂĽr og lam. Om eftermiddagen viser Janni Sørensen hyrdehundeopvisning med fĂĽr. BĂĽde den professionelle fĂĽreklipning og klipning af fĂĽr for børn vil ske løbende. Der vises, hvordan der arbejdes med ulden, kartning, spinding og strikning. Her bliver ogsĂĽ arbejdet med hundehĂĽr. PĂĽ marken bag laden kan man se Hessels stude. I Lunden vil der vĂŚre trĂŚkture pĂĽ heste.

Naturbeskyttelsesloven skal revurderes Henrik Dalgaard, der er nÌstformand i Agri Nord, langer ud efter meningsløse naturbeskyttelsesregler:

Füret vil vÌre i centrum pü Herregürden Hessel pü søndag.

I landboforeningen Agri Nord ser vi efterhünden dagligt fuldstÌndigt hovedrystende ting, som knytter sig til naturbeskyttelsesloven. Rigtig mange lodsejere bliver bondefanget, fordi man i en god mening ønsker at gøre ting, som løfter büde dyreliv og biodiversiteten pü sin ejendom. Naturbeskyttelsesloven har til hensigt at beskytte og sikre, at rig natur ikke fjernes eller bliver misvedligeholdt. Vi har sü meget natur i dag, som pü ingen müde bliver passet og plejet. Sü vi burde sikre den tilstand, der var engang, men alle stür i kø for at slü et slag for mere natur i det danske samfund. Men man glemmer bare, at der skal følge et driftsbudget med, nür der anlÌgges ny natur. Vi mü og skal have lavet en omfordeling af midler til pleje, sü beløbet følger det antal hektar, man i kommunerne har plejepligt pü - og ikke som i dag hvor fordelingen er efter indbyggertal. Miljøministeren mü slü en streg i sandet. De tiltag, som

Henrik Dalgaard - nĂŚstformand i Agri Nord.

den enkelte lodsejer har etableret inden for de sidste 10 ĂĽr, skal pĂĽ ingen mĂĽde blive en hindring for en forsat udvikling af den animalske produktion. Vi er bare i den seneste tid blevet mødt med, at en lodsejer havde fĂĽet to vandhuller pĂĽ sin mark. Han troede, det var pĂĽ grund af ødelagte drĂŚn, men det viste sig at skyldes en stoppet vejbrønd, som ikke var renset af vejdirektoratet. Hullerne har vĂŚret der siden 2011, og sĂĽ ďŹ nder man nu en padde, der hopper rundt. SĂĽ efter at brønden er renset og hullerne er vĂŚk, tvinges han til at lave erstatningssøer - i henhold til naturbeskyttelsesloven.

En anden lodsejer har et godkendt bassin, i umiddelbart forbindelse med staldanlĂŚgget til opsamling af tagvand. Her er der konstateret en eller anden bredbladet plante, og nu er bassinet registreret som en §3 sø. SĂĽ nu er udviklingen pĂĽ den bedrift sat i stĂĽ. Ja han mĂĽ ikke engang fjerne bygningerne i fremtiden, med mindre han sikrer, at der fortsat kommer vand i bassinet, og status pĂĽ vandbassinet opretholdes. Det her mĂĽ høre op. Hvis ikke vi kan ďŹ nde lighed mellem sund fornuft og den danske lovgivning, mĂĽ vi henstille til vores medlemmer om, at man pĂĽ ingen mĂĽde deltager i frivillige ordninger, eller lave vandhuller eller remisser, sĂĽ man lammer enten sig selv eller sin nabo. Og har du noget i dag, som er kommet til de seneste ĂĽr, sĂĽ overvej kraftig om det skal fjernes, inden kommunerne fĂĽr det registreret. Vi vil forsøge at fĂĽ foretrĂŚde for ministeren med henblik pĂĽ sund fornuft i lovgivningen, sĂĽ vores natur og landbruget kan udvikle sig hĂĽnd i hĂĽnd.

Mød maden mens den er levende PĂĽ søndag kan man komme til Ă…bent Landbrug Vil du give dine børn en oplevelse, der ikke ďŹ ndes i en app store? SĂĽ kom søndag 21. september, nĂĽr hele Danmarks spisekammer ĂĽbner stalddørene til Ă…bent Landbrug. LandmĂŚnd over hele landet tager imod børn og voksne, der gerne vil møde maden, mens den endnu er levende. Rundt i hele landet bliver der mulighed for at opleve køer, mink, fĂĽr, kyllinger, grønt og heste. Det er gratis, og alle er velkomne. Ă…bent Landbrug er en enestĂĽende lejlighed for bĂĽde børn og voksne til at blive klogere pĂĽ, hvor og hvordan dyrene pĂĽ landet lever, hvordan afgrøderne pĂĽ markerne kommer ind i laden sidst pĂĽ

sommeren, og hvordan maden ser ud, inden den havner pĂĽ spisebordet. - Vi vil gerne, at alle danskere er lige sĂĽ stolte over landbruget som vi landmĂŚnd er. Derfor inviterer vi alle til at se, hvordan vi i et moderne effektivt landbrug producerer fødevarer af høj kvalitet, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild. Besøget ved Ă…bent Landbrug er et blik ind i en moderne fødevareproduktion, hvor teknologi og robotter er en del af landmandens hverdag til gavn for bĂĽde dyrevelfĂŚrden og fødevaresikkerheden I løbet af dagen kan besøgende klappe dyrene, smage nymalket mĂŚlk, høste friske

grøntsager, møde de smĂĽ kyllinger og høns eller købe lokale fødevarer fra gĂĽrdbutikkerne. Allerede nu kan du pĂĽ www.aabentlandbrug.dk ďŹ nde oplysninger og detaljer om de deltagende gĂĽrde. Ă…bent Landbrug koordineres af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Landbo- og Familielandbrugsforeninger, Arla, Mammen Mejeri, Them Andelsmejeri, St. Clement - Bornholms Andelsmejeri, NaturmĂŚlk, Danish Crown, Tican, Kopenhagen Fur, Dansk ErhvervsfjerkrĂŚ, Dan Hatch og Dansk Gartneri. I 2013 ďŹ k knap 70.000 besøgende en spĂŚndende og lĂŚrerig dag pĂĽ de ĂĽbne gĂĽrde.

PĂĽ søndag slĂĽr en rĂŚkke danske landmĂŚnd dørene op til Ă…bent Landbrug.

Landbo Limfjord vil med Landbrugets Talentfabrik hjĂŚlpe selvstĂŚndige landmĂŚnd med at komme i gang.

Kom i gang som selvstĂŚndig landmand Landbo Limfjord har lanceret et nyt initiativ Med baggrund i de etableringer Landbo Limfjord har vĂŚret involveret i, har der vĂŚret en rĂŚkke fĂŚllesnĂŚvnere for, hvad der har skullet til, for at etableringerne er lykkes. Et af kendetegnene har vĂŚret, at processen er meget mĂĽlrettet og er startet op ere ĂĽr før købet af den første bedrift. Det er derfor vĂŚsentligt at have overblik over hele processen, for at processen ikke kommer til at strĂŚkke sig over endnu ere ĂĽr. Landbrugets Talentfabrik gĂĽr derfor i sin enkelthed ud pĂĽ at gøre vejen, fra ønsket om at blive selvstĂŚndig landmand og fĂĽ sin egen bedrift, sĂĽ kort som muligt.

Som talent tilknyttet Landbrugets Talentfabrik für man en personlig etableringsspecialist som mentor og vil fü sparring om etableringsforløbet. Talenterne vil endvidere

blive opdateret pü det nyeste omkring etableringer pü 3 ürlige etableringsdage sammen med de øvrige deltagere, der er tilknyttet Landbrugets Talentfabrik.

KĂ˜B OG SALG DRH Foldtyr Efter Fitera, pĂĽ en god ko familie. Willy Christensen 21 65 12 58

+DOP VÂ OJHV %\J KYHGH UXJKDOP VDPW DPPRQLDNEH KDQGOHW KDOP VÂ OJHV RJ OHYHUHV +ÂĄ OHYHUHV

6NRYVJnUG 6NHOOHUXS +REUR 7OI


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Dansk Vindag på lørdag Glenholm Vingård holder Åben Vingård Vinhøsten i 2014 står til at blive historisk god Sådan lyder prognosen på Glenholm Vingård, som ligger i Næsby lidt syd for Løgstør, hvor man til Åben Vingård lørdag 20. september kan opleve stemningen, lige før høsten går i gang Arrangementet holdes i forbindelse med Dansk Vindag, som er indstiftet af Foreningen af Danske Vinavlere med henblik på at give forbrugerne et indblik i, hvad der foregår på de danske vingårde. Glenholm Vingård er en af Danmarks ældste og største vingårde. Al produktion foregår på eget vineri, og i ”vinkælden” på

Glenholm findes der efterhånden et meget spændende lager af gode modne vine. På Dansk Vindag kan man således få indblik i 20 års dansk vinhistorie. Der er mange druesorter på Glenholm, som hver især giver bidrag til de unikke vine. Du kan komme rundt i vinmarkerne og nyde synet af de høstmodne druer, hvis fine kvalitet skyldes en mild vinter, et tidligt forår og en varm og tør sommer. Du får også lejlighed til at kigge indenfor i vingårdens produktion, vineriet, hvor vinmageren har travlt med klargøring af udstyret inden forarbejdningen af de mange

druer, der kommer ind i løbet af de næste uger. Rundt om i haveanlæg og drivhuse kan du måske få inspiration til at forskønne din egen have med et par vinplanter. I butikken kan interesserede få gode råd om gårdens vine, og der er mulighed for at smage mange af vinene - eventuelt sammen med en ostetallerken kreeret i samarbejde med Ostemanden fra Vindblæs. Hvis osten og vinen falder i god smag, kan de naturligvis købes med hjem. Med rimeligt vejr på lørdag kunne det blive årets vinoplevelse for dem, som har tid og lyst.

Lørdag kan du blive klogere på dansk vinavl, når Glenholm Vingård i forbindelse med Dansk Vindag slår dørene op for alle interesserede.

Kartoffelbrok fundet i mindre jysk mark NaturErhvervstyrelsen har konstateret kartoffelbrok i en mindre jysk kartoffelmark

NaturErhvervstyrelsen har konstateret kartoffelbrok i en mindre jysk kartoffelmark - det er første gang siden 1981, at svampesygdommen er fundet i Danmark.

Ny vurdering bør tage hensyn til landbruget Ny ejendomsvurdering kan ifølge L & F være god idé Tre ud af fire danske ejendomme bliver vurderet forkert. På den baggrund præsenterede Skatteministeriets Engberg-udvalg i sidste uge en række anbefalinger til, hvordan man i fremtiden sikrer en mere retvisende vurdering af danskernes ejendomme. I en omfattende rapport kommer Engberg-udvalget med en række anbefalinger – herunder også en række ændringer på landbrugsområdet. Blandt andet at afskaffe bondegårdsreglen og basere jordbeskatning på handelspriser. Udvalget foreslår desuden, at

stuehuse fremover beskattes på samme måde som andre huse i landzoner. - Vi er naturligvis interesseret i forenklinger og retvisende vurderinger. De foreslåede ændringer kan imidlertid have massive konsekvenser og en model for fremtidige vurderinger af landbrugets jord og bygninger bør tage højde for, at der både er tale om jorden som en del af landmandens produktionsapparat, men også at stuehusene jo meget ofte ligger i produktionen, siger direktør Flemming Nør-Pedersen. Af samme grund bør principperne og hensynene bag

bondegårdsreglen videreføres, mener erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. - Det er muligt, at reglerne rent teknisk skal laves om, og at en regne- eller computermodel kan fungere bedst uden den eksisterende bondegårdregel. Men det ændrer ikke på, at der er helt logiske og fornuftige principper bag beskatningen af landbrugets jord og bygninger. Man kan ikke bare sammenligne et parcelhus med en hus på en produktionsejendom. Og jorden er en del af produktionsapparatet – og ikke bare en udvidet parcelhus-have, siger Flemming Nør-Pedersen.

NaturErhvervstyrelsen har netop modtaget de endelige analyseresultater, som bekræfter, at der er fundet svampesygdommen kartoffelbrok på en mindre kartoffelmark i Jylland, hvor der udelukkende avles kartofler til stivelsesproduktion. NaturErhvervstyrelsen har derfor iværksat sin beredskabsplan for plantesundhed, som er med til at sikre, at alle nødvendige skridt tages for at undgå smitten spreder sig. - Vi tager denne sag meget alvorligt. NaturErhvervstyrelsens team er i dag ude hos landmanden for blandt andet at få afgrænset det inficerede område. Vi har en beredskabsplan, som vi følger i denne slags sager, så vi får identificeret det specifikke område med brok, forklarer enheds-

chef i NaturErhvervstyrelsen Kristine Riskær. Erhvervet har selv anmeldt sin mistanke om kartoffelbrok til NaturErhvervstyrelsen, som straks iværksatte en laboratorieanalyse af de inficerede kartofler. Analysen har bekræftet, at der er tale om kartoffelbrok. Svampesygdommen har ellers ikke været fundet i Danmark siden 1981, men den dukker af og til op i vore nabolande. - Det er ærgerligt, at vi finder kartoffelbrok efter så mange års fravær, særligt fordi vi i Danmark er kendt for vores dygtige kartoffelavlere og høje kvalitet. Det ser ud til, at der er tale om et meget afgrænset område, og erhvervet har reageret hurtigt, siger Kristine Riskær. For at hindre spredning af

smitten vil de relevante marker efter en nøje undersøgelse af smitterisikoen få pålagt restriktioner for kartoffelavl. Kartoffelbrok spredes ved transport af inficeret jord eller smittede kartofler. Det nuværende fund vedrører udelukkende stivelseskartofler. Stivelseskartofler forarbejdes altid i Danmark, og smitten kan ikke sprede sig via den forarbejdede stivelsesmel. Derfor er der heller ingen risiko for spredning til vores eksportmarkeder. Svampesygdommen angriber kun kartofler og er ikke skadelig for mennesker. Planteskadegøren er uønsket og reguleret i EU. Kartoffelbrok forårsages af svampen Synchytrium endobioticum.

Engberg-udvalget peger selv på, at de foreslåede ændringer kan have ”betydelige økonomiske konsekvenser”, og at ændringerne kan føre til øget beskatning på op til 1440 procent for den enkelte landmand. Udvalget anbefaler derfor

også, at oplægget udvikles og analyseres yderligere. - Vi hæfter os derfor også ved, at udvalget skriver, at de skattemæssige konsekvenser kan af bødes og neutraliseres ved en nedsættelse af grundskyldspromillen. Udvalgets opdrag

var at lave et provenueneutralt oplæg, og set i det lys og taget i betragtning, at skatten på produktionsjord i forvejen er meget høj i Danmark, vil det i givet fald give god mening at neutralisere, siger Flemming Nør-Pedersen.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer håber, politikerne vil tage hensyn til landbruget, hvis de vil ændre i ejendomsvurderingerne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.