Vl 20140924

121. ĂĽrgang - Nr. 39 - Onsdag den 24. september 2014

8OULN /HPYLJ ‡ 0RELO ‡ ZZZ VRHWWUXSPV GN

YKÂťZ 4HYRZLY]PJL H H N Q ÂĽ /

:QÂĽY\W]LQ :QÂĽY\W -HYZÂĽ ;SM

.;60+0) #( );..'

T T T T T T T T T+ T T T Twrapning T IKIXg 24T 6+/' Presning af Tminibig &-?45'. #( );..' /'& FI 6 81)0 /'& 5.#0)'4 1) 5146f)4?0,14&50'&(=.&'4T presning og wrapning af rundballer

Presning/Wrapning af rundballer udføres.

Mulighed for variabel størrelse fra Ă˜ 1,0 - 1,5 m.

ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76 Ikke fÌrre end 86.388 danskere tog imod tilbuddet, da Landbrug & Fødevarer, Arla, Danish Crown, Tican, Kopenhagen Fur, Dansk ErhvervsfjerkrÌ, Dan Hatch og Dansk Gartneri søndag inviterede til Åbent Landbrug.

Rekord mange danskere blev klogere pü landbrug 86.388 børn og voksne tog til Åbent Landbrug Den bedste müde at blive klogere pü er at undersøge tingene selv.

86.388 børn og voksne brugte en del af deres søndag pü landet for at besøge et af de landbrug, der übnede dørene til den ürlige begivenhed Åbent Landbrug.

Det er knap 20.000 ere end sidste ür.

Det store publikum benyttede lejligheden til at spørge og danne sin egen mening om produktionen pü gürden - Hvor mange liter mÌlk er der i südan en ko?, spørger for eksempel en lyshüret knÌgt, og müber lidt over de

30 - 40 liter om dagen, der bliver svaret.

Og det er det, det handler om, siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer.

- Der er efterhĂĽnden ikke mange, der kommer ofte pĂĽ en gĂĽrd. Derfor er det vigtigt, at vi holder de her arrangementer, hvor danskerne kan komme ud og se, hvordan moderne landbrugsproduktion ser ud i 2014, mener han.

Martin Merrild brugte sin søndag pü at besøge tre gürde i det midt- og vestjyske.

Martin Merrild sluttede dagen af pü Skovgaard, en større kvÌgbedrift syd for

Silkeborg med egen gürdbutik med slagterafdeling og vinhandel. Omkring 3500 besøgende har i løbet af dagen lagt vejen forbi Skovgaard.

- De andre steder, jeg besøgte, var der ogsü stor interesse. Det virkede som om folk havde en rigtig god oplevelse. Alle steder glÌdede det mig virkeligt at se, hvor meget familierne og de ansatte pü gürdene havde gjort ud af dagen. De er stolte ved at vise deres arbejdsplads frem og fortÌlle om deres dagligdag, siger Martin Merrild.

Det er et stort arbejde for de 51 gĂĽrde, der deltog

Grovfoderdag i Haverslev blev en kÌmpe succes Mere end 200 deltog i Agri Nords grovfoderdag Torsdag 11. september inviterede Agri Nord til grovfoderdag pü forsøgsmarkerne ved Torstedlund uden for Haverslev.

Over 200 interesserede landmÌnd havde valgt at deltage i arrangementet pü trods af, at majshøsten for de estes vedkommende er i fuld gang.

Deltagerne kunne se og blive klogere pĂĽ de forskellige grĂŚsarter, der indgĂĽr i deres grĂŚsblanding.

Desuden kunne de høre om vinterklargøring af grÌsmarker og overvin-

tring, se 30 udvalgte majssorter og høre om vÌrdien af svampebekÌmpelse i majs.

Vesthimmerlands Maskinstation demonstrerede deres ďŹ nsnitter, som kan mĂĽle udbytte samt tørstofprocent.

Mere end 200 landmĂŚnd deltog 11. september i Agri Nords grovfoderdag i Haverslev.

i ürets Åbent Landbrug. En gürd har typisk 20 – 30 hjÌlpere i sving for at klare alt fra parkering, rundvisninger, forplejning og en god snak med de nysgerrige besøgende.

Mange steder har der vÌret mulighed for at komme helt tÌt pü dyrene og klappe heste, køer og høns. Åbent Landbrug koordineres af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Landbo- og Familielandbrugsforeninger, Arla, Danish Crown, Tican, Kopenhagen Fur, Dansk ErhvervsfjerkrÌ, Dan Hatch og Dansk Gartneri.

Desuden var der demonstration af snitlÌngde i majs og frakørselsvogn med vejeceller.

Sten Skov fra Lille SkovsgĂĽrd ved Aars fortalte om sine gode erfaringer med udbyttemĂĽler pĂĽ ďŹ nsnitter.

De fremmødte blev bedt om at give et bud pü tørstofprocenten i den snittede majs. Overraskende for de este lü den helt oppe pü 34 procent - sü det gür altsü rigtig stÌrkt med modningen af majsen lige nu.

Efter rundvisningen var der trÌngsel ved pølsevognen.

Foruden Agri Nord var sponsorerne pĂĽ arrangementet DLF Trifolium, LINDS, FM Majs, DSV, Sejet PlanteforĂŚdling, KWS og LG.

ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

DESIGN Visitkort Brevpapir Kuverter Menukort Brochurer

TRYK Foreningsblade Fakturaer Brochurer Bøger

Indhent tilbud

AARS BOGTRYK & OFFSET Himmerlandsgade 150 Tlf. 98 62 17 11

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Nyt krav til svineproducenter om smittebeskyttelsesplan Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk

1. oktober træder nye regler i kraft

Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

BLANDEDE PRESNING OG WRAPNING

(3 :3(.:

gummigeds arbejde udføres.

af minibig Allan Krogh

Tlf. 40 71 82 00

Halm sælges i rundballer ;SM

OFFICIELLE Vikarservice /DQGEUXJ (UKYHUY 7UDQVSRUW

Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

+DYHSODQ 2PO JQLQJ 9HGOLJHKROG

Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

)ULW YDOJ 3ULYDW (UKYHUY

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Sælg dine dyr gennem

Danske svineproducenter skal fra 1. oktober have en zoonotisk smittebeskyttelsesplan. Det skal forhindre spredningen af blandt andet salmonella og MRSA.

1. oktober 2014 skal alle svinebesætninger, der har en sundhedsrådgivningsaftale lave en såkaldt zoonotisk smittebeskyttelsesplan, skriver Agri Nord.

Planen minimerer risikoen for, at sundhedsskadelige bakterier som for eksempel salmonella og MRSA forlader stalden.

- Det betyder i praksis, at stort set alle svineproducenter skal have udarbejdet en smittebeskyttelsesplan.

Langt de fleste har allerede et forrum til stalden, men de enkelte hvor det ikke er tilfældet skal finde en hurtig løsning - for en del af planen går ud på, at alle besætninger skal have et forrum, fortæller teamleder for Agri Nord Svin, Mads Waidtløw.

Han oplyser, at de som

rådgivere hjælper med at udarbejde de lovpligtige planer.

I forhold til forrummet er der følgende krav: s En håndvask med koldt og varmt vand. s Håndsæbe. (Vælg en sæbepumpe). s Hånddesinfektionsmiddel. s Engangshåndklæder. s Tøj eller overtrækstøj til anvendelse i besætningen. s Gummistøvler eller andet fodtøj. s Faciliteter til vask og desinfektion af fodtøj og evt. andet udstyr.

Ud over forrummet skal der laves en smittebeskyttelsesplan, som skal beskrive, hvordan man i besætningen vil håndtere følgende emner: s Håndvask med sæbe.

s Hånddesinfektion. s Tøjskifte. Herunder hvordan man sikrer det rene tøj ikke kommer i berøring med staldtøj. s Håndtering og vask af tøj der har været anvendt i besætningen således, at støv fra tøjet ikke spredes. s Håndtering og bortskaffelse af engangsmateriale. s Fodtøjsskifte eller vask og desinfektion af fodtøj. s Vask og desinfektion af værktøj, der har været anvendt i besætningen.

Planen skal godkendes af dyrlægen.

Videncenter for Svineproduktion laver på deres hjemmeside en skabelon, som kan hentes ned og tilpasses forholdene i besætningen.

Partnerskab i Brasilien styrkes Arla styrker sin position på det brasilianske marked Siden 1986 har Arla samarbejdet med det største brasilianske mejeri Vigor i et 50/50 joint venture under navnet Dan Vigor, som i 2013 omsatte for 268 millioner kroner.

Nu skifter Arla sit delte ejerskab af Dan Vigor ud med en ejerandel på 8 procent i Vigor. Arla får et medlem med stemmeret og en observatør i Vigors bestyrelse.

- Den nye aftale med Vigor svarer til den, vi har med Mengniu i Kina – men denne gang havde vi ikke brug for ekstra finansiering.

Vigor er en af Brasiliens førende mejeriproducenter med et omfattende distributionsnetværk. Vi har haft et fantastisk samarbejde, så det er et naturligt skridt for os at bygge videre på partnerskabet og derved opnå en større andel af det store markedspotentiale i Brasilien, siger Finn Hansen, som har ansvaret for Arlas internationale markeder.

Arla har styrket sin position i Brasilien ved at udvide samarbejdet med den sydamerikanske mejerigigant Vigor.

Latinamerika er et vækstområde, som Arla har haft strategisk fokus på det seneste år.

Ikke alene er Brasilien områdets største marked, det er også verdens fjerdestørste mejerimarked med en samlet årlig vækst på 5 procent.

Med en befolkning på 200 millioner og en voksende middelklasse, der efterspørger mejeriprodukter, er Brasilien et land med et stort potentiale. Arlas ambition er at sætte fart under eksporten af produkter til Brasilien for at imødekomme den voksende efterspørgsel efter importerede mejeriprodukter.

- Brasilien er et attraktivt marked for mejeriprodukter, spe-

cielt for oste- og smørbrands.

I samarbejde med Vigor ser vi store muligheder for at skabe en førende position for vores globale brands, Arla, Lurpak og Castello, siger Steffen Andersen, som er ansvarlig for Arlas værdimarkeder.

En del af aftalen går ud på at etablere en forretningsenhed i Vigor, der styres af en forretningschef, som Arla indsætter.

Forretningsenhedens fokus vil være markedsføring og salg af importerede produkter og brands, som bliver distribueret gennem Vigors kanaler.

Når EUs mælkekvoter afskaffes i 2015 og mælkeproduktionen øges, bliver Arla og andre internationale mejeriselskaber nødt til at orientere sig mod vækstmarkeder uden for EU. Aftalen med Vigor vil øge Arlas eksport til Brasilien i de kommende år og på længere sigt bidrage positivt til andelshavernes mælkepris.

Gudstjenester Søndag den 28. september 2014

Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen.

Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

10.00 14.00 ingen ingen 9.30 11.00 ingen ingen 11.00 14.00 19.30 9.00 ingen ingen 9.30 11.00 ingen 9.30 ingen 19.00 ingen ingen ingen 11.00 ingen 9.30 9.30 9.00 ingen ingen 10.30 11.00 ingen 10.30 ingen 14.00 ingen 10.45 9.30 ingen 10.30 ingen ingen 10.15 9.00 10.30 10.00

Aars Landboauktion var i uge 38 tilført 17 SDM kælvekvier, 5800-7400, 1 DRK kælvekvie, 5900, 1 Kry. kælvekvie, 7000, 5 kødkvæg, 4300-9600, 4 kvier over 12 mdr. malkerace, 3900-4100, 14 kvier under 12 mdr. malkerace, 500-2800, 15 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 10004200, 28 tyre over 3 mdr. malkerace, 500-4300, 7 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 3400-7100, 10 tyre under 3 mdr. malkerace, 400-1900 og 5 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1100-2000 Omsætning: 339.950,00 kr.

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 39 Basis 381,39 (389,58).

SPF+Myc 386,39 (394,58).

SPF 390,39 (398,58). Økologi 773,46 (779,45). UKtillæg 13.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,58 (5,65) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

LandmÌnd krÌver ren besked om indsatsplaner for rent vand Lokale landmÌnd føler sig straffet for hypotetisk forurening Som et af de første steder i landet er en gruppe lodsejere i Viborg Kommune nu i farezonen, eller rettere, beskyttelseszonen, for et meget indgribende tiltag, der ifølge en ny indsatsplan skal sikre rent drikkevand i omrüdet ved at begrÌnse landbrugsdriften.

Men landbruget mener, planen rammer forbi mĂĽlet.

Der har ikke vÌret problemer med lukning af vandboringer i mange ür med baggrund i landbrugets regelrette brug af pesticider og gødning, og ifølge GEUS, der overvüger drikkevandsboringerne i Danmark, ser fremtiden meget lys ud for vores drikkevand.

Faktisk viser nyeste viden, at de øverste grundvandslag bliver renere og renere og med stadig fÌrre fund af pesticidrester, og det selvom forskerne leder efter stadig ere stoffer.

Hvad angür nitrat i grundvandet, sü er det blot et problem i cirka Ên procent af drikkevandsboringerne, og her kan problemet for eksempel begrÌnses og imødekommes med Ìndrede pumpeprocedurer.

LandmÌndene mener, de allerede arbejder fuldt forsvarligt pü deres jord, og der benyttes allerede i dag kun de midler og mÌngder, som er godkendt af EU og Miljøstyrelsen.

Faktisk krĂŚver reglerne allerede i dag, at de midler, der benyttes, ikke mĂĽ kunne true drikkevandsdepoterne under markerne.

DesvĂŚrre ďŹ ndes der af og til gift i vandet, men det stammer langt overvejende fra gamle industrigrunde, overdreven brug af sprøjten langs jernbaner eller i forbindelse med udsivning fra glemte lossepladser, og sĂĽ i langt mindre mĂĽlestok fra tidligere tiders brug af pesticider, der har vĂŚret forbudt i ĂĽrtier.

Nu har en rĂŚkke landmĂŚnd fra Viborg-egnen skrevet til Viborg Kommune for at klage over indsatsplanerne, som de ikke mener, adresserer drikkevandets reelle trusler.

De klager blandt andet over, at man lĂŚgger voldsomme dyrkningsrestriktioner pĂĽ jorden, selvom de gĂŚldende regler er fuldt forsvarlige.

Bjarne Nigaard, administrerende direktør i landbrugsorganisationen BÌredygtigt Landbrug, mener, at Viborg Kommune er güet for vidt i sine indsatsplaner, og han støtter derfor landmÌndene i deres kamp.

- Selv om indsatsplanen handler om at passe pĂĽ vores fĂŚlles drikkevand, og pĂĽ den mĂĽde ikke har et formĂĽl vi kan vĂŚre uenige

i, sü mü vi alligevel protestere mod at man ’overregulerer’ pü den her müde.

Der er ingen püviselige problemer med drikkevandet som følge af den müde man i dag driver landbrug pü i omrüdet. Alligevel vil man pülÌgge landbruget alvorlige og indgribende restriktioner, som i praksis forhindrer landmÌndene i at drive deres virksomhed, lyder kritikken fra Bjarne Nigaard.

BÌredygtigt Landbrug har ogsü selv sendt et høringssvar til Viborg Kommune pü baggrund af indsatsplanerne, og Bjarne Nigaard opfordrer nu Viborg Kommune til at gü mere sagligt til vÌrks.

- Vi synes ikke, det er en rimelig müde at forvalte samfundsressourcerne pü, ligesom vi tvivler pü, at det er lovligt. Vi er ikke imod, at vi holder drikkevandet rent. Men vi er imod, at man pü et usagligt og ikke dokumenteret grundlag lukker virksomheder og inddrager privat ejendom, uden i øvrigt at betale fuld erstatning, lyder kritikken fra Bjarne Nigaard.

Indsatsplanen i Viborg Nord lÌgger op til at reducere udbringning af husdyrgødning markant, og det mener man i BÌredygtigt Landbrug simpelt hen

ikke, at en kommune har bemyndigelse til efter de danske regler.

- Hele den juridiske konstruktion i forslaget til indsatsplaner ved Viborg er en ubegrundet jagt pĂĽ nitrat, der stammer fra landbrug.

Der er ingen reel indsats i forhold til miljøfremmende stoffer og tungmetaller, som ellers har farlige egenskaber pü menneskers sundhed, i modsÌtning til nitrat, lyder det fra Nikolaj Schulz, jurist i BÌredygtigt Landbrug.

Ifølge juristen angiver Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til grundvand, at indsatsplanen skal vÌre styrende for en acceptabel nitratudvaskning i forbindelse med miljøgodkendelser.

Nikolaj Schulz mener, at Viborg Kommune med den fremsatte indsatsplan smider ansvaret fra sig, nür man vÌlger at placere sorteper hos landbruget uden reelt at have undersøgt, om tiltaget overhovedet har en effekt.

- Med den nuvĂŚrende indsatsplan, sĂĽ er det i hvert fald helt tydeligt, at alle dukker sig og ingen tager ansvar. Resultatet bliver en ubegrundet og usaglig jagt pĂĽ nitrat, der krĂŚnker landmandens ejendoms- og dyrkningsret, siger Nikolaj Schulz.

Ny kampagne vil gøre op med overdrevne og ulogiske regler L & F og Dansk Erhverv gør fÌlles front mod sÌrregler Det skal vÌre slut med sÌrregler og danske lov-overdrivelser af EU-direktiver.

Det er mület med en ny kampagne �#Ligefor� fra erhvervsorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv.

- Nür Danmark skal implementere regler fra EU, gür vi ofte lÌngere, end EU egentlig krÌver. Det koster konkurrenceevne og vÌkst i Danmark. Som samfund er vi nødt til at kigge en ekstra gang pü en rÌkke af reglerne og spørge os selv, om de egentlig hjÌlper nogen? Derfor har vi indledt en kampagne, som skal pege pü samfundets omkostninger, nür vi overimplementerer og overdriver reglerne, siger Søren Gade, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Kampagnen vil sÌtte fokus pü regel-udfordringerne gennem en rÌkke konkrete eksempler pü lovgivning, der er løbet af sporet. Sagerne

spÌnder vidt og bredt fra kemi i cykler over afgifter pü nødder til alarmer pü gylletanke.

Men formĂĽlet med #Ligefor er ikke at pege pĂĽ problemerne.

Det er derimod at pege pü, at mange af problemerne har helt simple løsninger, som ligger ligefor.

- Hovedreglen bør vÌre, at vi ikke indfører strengere regler i Danmark, end i vores nabolande. Derfor ønsker vi, at politikerne forpligter sig til at kortlÌgge konsekvenserne af nye forslag langt bedre, end det er tilfÌldet i dag. Desuden skal det efterprøves,

Med kampagnen �#Ligefor� vil Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer blandt andet sÌtte fokus pü den danske overimplementering af EU-regler.

om de eksisterende regler stadig tjener det tiltÌnkte formül, uanset om de bygger pü et EU-direktiv eller ren dansk lovgivning som for eksempel punktafgiften pü nødder, siger Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv.

De forskellige eksempler vil løbende blive prÌsenteret pü www.ligefor. dk.

Hjemmesiden bliver omdrejningspunktet for den nye kampagne, og pü siden kan man blandt andet tilmelde sig nyhedsbrev for at høre om kampagnen, og følge tweets med hashtagget #ligefor.

Derudover vil kampagnen køre pü sociale medier – sÌrligt twitter – under navnet #ligefor.

Sitet gik i luften 17. september og vil udover cases, grafik og fortÌllinger ogsü komme med bud pü, hvordan problemerne kan løses.

En rĂŚkke lokale landmĂŚnd har skrevet til Viborg Kommune for at klage over indsatsplanerne, som de ikke mener, adresserer drikkevandets reelle trusler.

STILLINGER DRIFT6LEDER til kvÌgstald Vi søger en erfaren m/k, der sammen med elever kan stü for pasning af køerne. Der er godt 500 køer i tidsvarende stalde, udvendig karrusel og automatisk fodring. Gode ordnede forhold samt mulighed for bolig.

Laurits Jespersen - Ejdrup - 40 41 27 11

KĂ˜B OG SALG TYREKALVE samt drĂŚgtige kvier købes til eksport, god pris.

Per Dalum tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07

+DOP VÂ OJHV %\J KYHGH UXJKDOP VDPW DPPRQLDNEH KDQGOHW KDOP VÂ OJHV RJ OHYHUHV +ÂĄ OHYHUHV

6NRYVJnUG 6NHOOHUXS +REUR 7OI

...din lokale maskinleverandør finder du i

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Eksportfremstød i Canada leder op til frihandelsaftale Fødevarebranchen var godt repræsenteret

forøgede mejerikvoter til EU, som vil gøre det lettere at sælge mejeriprodukter til Canada i fremtiden.

- Fødevareklyngen står normalt for omkring 25 procent af den danske eksport til et givent land, imidlertid står den kun for omkring 15 procent af eksporten til Canada på grund af den nuværende meget restriktive canadiske importpolitik. Det ser jeg som udtryk for, at der er meget potentiale og plads til mere eksport for fødevareklyngen. Derfor er det

også vigtigt, at vi er med på ture som denne, siger Martin Merrild.

Han håber, turen giver mulighed for at man kommer lidt tættere på hinanden og muligvis får løst op for nogle af de udfordringer, en frihandelsaftale kan give.

- Et besøg giver mulighed for dialog ansigt til ansigt.

At få talt uforpligtende om tingene. Det tror jeg kun kan være positivt både for de enkelte virksomheder, for de forskellige organisationer der er med på turen, og for

dansk eksport som helhed, siger Martin Merrild.

Den danske delegation præsenterede virksomhederne i fire forskellige messespor: Green, Health, Style og Taste.

I løbet af de tre dage besøgte både Kronprinseparret og Handels- og Udviklingsminister Mogens Jensen alle fire messer.

Det endelige udkast til frihandelsaftalen skal drøftes i forbindelse topmødet mellem EU og Canada 26. september.

Cirka 80 danske virksomheder deltog i den handelsdelegation, der fulgte med Kronprinseparret og Handels- og Udviklingsminister Mogens Jensen til Canada.

Lige omkring 80 danske virksomheder var med i den handelsdelegation, der fulgte med Kronprinseparret på officielt besøg i Canada fra 17. til 19. september.

Alle håber de på at udvide handlen, eller bare komme ind på det canadiske marked.

Et marked, Danmark i dag kun eksporterer for cirka otte milliarder kroner årligt til på trods af dets størrelse, men som mange nu mener, bliver mere tilgængeligt, når EU og Canada indgår en frihandelsaftale.

En række fødevarevirksomheder var blandt de 80

virksomheder, der var med i Mogens Jensens handelsdelegation. En del af dem eksporterer allerede til Canada, mens andre håber at komme ind på markedet hurtigst muligt, da en frihandelsaftale vil give dem et ekstra skub fremad i Canada.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, var med på turen, og også han ser generelt positivt på den kommende frihandelsaftale, selv om konsekvenserne for den danske fødevareeksport endnu ikke er helt klarlagt.

- Canada og Danmark er begge landbrugslande, så

naturligvis er der områder, hvor en frihandelsaftale ikke udelukkende vil være positiv for de danske fødevarevirksomheder. Dele af den canadiske fødevareproduktion er meget konkurrencedygtige.

Alligevel bør vi se positivt på en frihandelsaftale mellem to så store spillere som EU og Canada. Det gør samhandlen lettere, og på sigt bliver det også lettere for danske virksomheder at komme ind på det canadiske marked, siger Martin Merrild.

Han fremhæver blandt andet, at i det seneste udkast af frihandelsaftalen er der

Sejre i vandplanernes tilbliven René René Lund Lund Hansen, Hansen, der der er er formand formand for for Agri Agri Nords Nords Planteavlsudvalg, Planteavlsudvalg, peger peger på på flere flere gode gode aspekter aspekter i i de de omdiskuterede omdiskuterede vandplaner: vandplaner:

Vandplaner. Alene ordet kan gøre en landmand helt træt i blikket.

Vi har diskuteret vandplaner i en uendelighed, og vi så er endda kun ved at være til vejs ende med vedtagelsen af 1. generation af planerne. 2. generation kommer allerede i høring sidst på året.

Men det lange, seje politiske træk har gjort en forskel.

Der er nu taget væsentlige punkter ud af vandplanerne.

Punkter som ville have haft enormt stor betydning for rigtig mange landmænd, hvis de var blevet vedtaget.

En af de afgørende sejre er beslutningen om at slette reduceret grødeskæring på listen over virkemidler til at opnå godt vandmiljø.

Hvis det ikke var sket, risikerede vi en markant dårligere vandløbsvedligeholdelse fra kommunernes side med oversvømmede marker til følge. Nu kan den reducerede grødeskæring ikke længere komme i spil, når vandløbsmyndighederne skal opfylde de politiske målsætninger.

Der vil uden tvivl fortsat være diskussioner lodsejere

René Lund Hansen, der er formand for Agri Nords Planteavlsudvalg, håber, at den sunde fornuft vil sejre, når 2. generation af vandplanerne går i gang. Han peger på flere gode aspekter i 1. generation.

og kommuner imellem om, hvad der er et acceptabelt niveau for grødeskæring i de enkelte vandløb. Men var reduceret grødeskæring blevet en del af vandplanerne, så var disse diskussioner nået nye højder.

En anden vigtig sejr i vandplanernes tilbliven er det faktum, at der på landsplan er taget 140.000 ha efterafgrøder ud af planerne.

Hele 52.000 af dem var at finde i Limfjordsoplandet.

De 140.000 ha efterafgrøder har ingen betydning for miljøet. Det eneste formål de tjente var at gøre bønder og samfundet som helhed fattigere.

Lad os håbe at det er første skridt imod en højere grad af målrettet regulering af hele landbruget, fremfor den detailregulering, vi oplever i dag.

Det er en grundlæggende fejl, at vi i landbruget

reguleres efter hvor meget vi producerer i stedet for efter, hvor meget vi udleder.

Hvis en landmand er dygtig og udnytter sine næringsstoffer bedre i stalden og på marken, så bør han også have tilladelse til at producere mere.

Altså en regulering baseret på output i stedet for input.

Det er som sagt langt fra slut med at diskutere vandplaner.

Næste høringsfase er lige om hjørnet, når 2. generation af vandplanerne kommer på banen. Jeg er spændt på, hvad vi ser fra myndighedernes side denne gang, men håber naturligvis på planer baseret på faglighed og ikke mindst sund fornuft.

Nu må det være slut med at indføre misforståede miljøhensyn til skade for Danmarks største erhvervsklynge, fødevareklyngen.

Bjarne Nigaard, der er adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug, ser frem til at få rettens afgørelse af, om randzonerne er lovlige eller ej.

Randzoneslaget skal stå i Thy En enkelt sag bliver afgørende 10. september afsendte Nordjyllands Politi et brev til formanden i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, hvoraf det fremgår, at anklagen imod ham for brud på randzoneloven frafaldes.

Det skete mindre end to uger efter, landmanden havde fået besked om, at han skulle møde for retten i Hjørring den 31. oktober.

Udsættelsen er blot den seneste i en lang række af forhalinger i forbindelse med en endelig afgørelse af, om randzoneloven er i strid med Grundloven og EU-lovgivningen.

Nu står det fast, at slaget om randzonernes beståen kommer til at stå i Holstebro retskreds, hvor den tidligere gårdejer Povl Blak Bojer skal have sin sag for.

Det oplyser Nordjyllands Politi tirsdag til bæredygtigtlandbrug.dk.

- Retten i Hjørring har besluttet, at behandling af sagerne vil komme til at afvente udfaldet af Holstebrosagen, fortæller Aksel Stigaard, senioranklager ved Nordjyllands Politi, tirsdag til bæredygtigtlandbrug.dk.

Ifølge senioranklageren har retskredsene på tværs af landet drøftet situationen nøje med Statsadvokaten i Viborg, og ifølge Aksel Stigaard er beslutningen truffet uden indvendinger fra Statsadvokaten, der koordinerer sagerne om randzoner.

- Det giver god mening at afvente Holstebro-sagens udfald før man prøver at

køre andre parallelle sager igennem ved andre domstole, lyder argumentet for tilbagekaldelsen af sagerne imod blandt andre formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen.

Hos Bæredygtigt Landbrug glæder man sig til, at et opgør om randzoneloven omsider ser ud til at blive en realitet.

Allerede 8. februar 2013 stævnede foreningen staten for at få vished for randzonelovens gyldighed.

I december 2013 valgte statsadvokaturen selv at indlede en sag mod landmanden Povl Blak Bojer fra Thy, men alene den sag har allerede været berammet tre gange, for derefter at blive trukket tilbage. Det er altså fjerde gang Povl Blak Bojer bedes møde for retten, og nu mener Bæredygtigt Landbrugs adm. direktør, Bjarne Nigaard, at randzonecirkusset snart må slutte.

- Man kan selvfølgelig undre sig over, at der på den her måde igen skiftes kurs i randzonesagerne, fra at alle ind ad en kant skal retsforfølges med det samme, til at vi nu nøjes med en prøvesag.

Det kunne anklagemyndigheden vel godt have ræsonneret med det samme, efter at den nye randzonelov blev aktiveret i august, i stedet for at fortsætte slingrekursen om hvad der skal ske. Når det er sagt, så ser vi frem til at få berammet prøvesagen ved Retten i Holstebro, for der er mange væsentlige juridiske

og faglige forhold, der skal testes, siger Bjarne Nigaard, der ser frem til at få testet randzonelovens gyldighed.

- Bæredygtigt Landbrugs opfattelse af randzonerne er fortsat, at der er tale om ulovlig ekspropriation. Indgrebet forhindrer landmanden i at dyrke sin jord og dermed sit erhverv. Der er påviseligt ingen miljøeffekt ved generelle randzoner, og de er derfor unødvendige. Og endelig lukkes offentligheden ind på landmandens private ejendom, uden at han får erstatning overhovedet, men får dog lov til stadig at betale ejendomsskat til staten for den jord, som de har taget fra ham, siger Bjarne Nigaard, som pointerer, at Bæredygtigt Landbrug er klar til at stå fast på ejendomsretten.

- Vi tror på, at vi får dommerens ord for, at man ikke kan tvinge folk til at opgive egen jord og egen virksomhed, uden at få erstatning.

Alt andet vil i øvrigt også være en glidebane, som ingen kan være interesseret i at komme ud på. For hvad er så det næste der kan ’opsluges’ af staten, hvis et snævert flertal føler for det? Grundloven og principperne om individets frihed skal vi værne om, uagtet tidsånd og politiske stemninger, lyder udmeldingen fra Bjarne Nigaard.

På nær sagen mod Povl Blak Bojer er samtlige retssager i forbindelse med brud på randzoneloven nu trukket tilbage fra domstolene.

Datoen for retssagen er endnu ikke fastlagt.